EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET"

Transkript

1 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model for rehabilitering på ældreområdet som implementeres og afprøves i hhv. Slagelse Kommune og Syddjurs Kommune. Evalueringen består af tre separate men tæt knyttede delevalueringer, hhv. en evaluering af implementeringen, en effektevaluering samt en økonomisk evaluering, og i nærværende notat vil de centrale elementer fra de tre evalueringer blive skitseret. 1. EVALUERINGSSTRATEGI Evalueringen tager afsæt i et mixed-methods-design, hvor kvantitative og kvalitative data indsamles, således at der sikres et helhedsorienteret perspektiv på Socialstyrelsens model for rehabilitering. Den kvantitative tilgang sikrer repræsentativitet og kvantificering af rehabiliteringsmodellen, hvad angår implementeringsgrad samt gør det muligt at evaluere indsatsens effekter og økonomiske betydning. Den kvalitative tilgang muliggør at belyse, hvordan indsatsen udvikler sig over tid såvel som at sætte fokus på forskellige subjektive perspektiver, der kan illustrere, hvordan deltagere i implementeringen opfatter barrierer, muligheder og årsagssammenhænge. Evalueringen strækker sig over en tilpasnings- og en afprøvningsfase, hvor afprøvningsfasen finder sted fra EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN Implementeringsevalueringens formål er at genere viden om: I hvilket omfang Socialstyrelsens model for rehabiliteringsforløb er implementerbar i en dansk kommunal kontekst I hvilken grad modellen er blevet fulgt i de to indsatskommuner i afprøvningsfasen. Evalueringen skal skabe grundlag for at vurdere, hvilke processer, faktorer og mekanismer der gør sig gældende for en vellykket implementering af modellen for

2 2 of 6 rehabiliteringsforløb. Denne viden skal endvidere anvendes til at undersøge mulige variationer i de resultater den efterfølgende effektevaluering peger på, herunder identificere hvilke væsentlige forudsætninger der har vist sig succesfulde samt eventuelle barrierer i implementeringen af modellen. Med andre ord er det helt centralt at afdække, hvordan modellen for rehabiliteringsforløb er blevet implementeret i praksis, idet implementeringen kan påvirker den effekt, der observeres. Med henblik på at afdække, hvorvidt modellen er implementerbar og fulgt i de to indsatskommuner, vil evalueringen have fokus på implementeringsgrader ved at belyse de processer i udviklingsfasen, der gennemføres i forbindelse med at nå frem til den endelige model for rehabilitering, samt den medarbejderpraksis, som udvikles og implementeres blandt visitatorer, de forløbsansvarlige og øvrige relevante frontmedarbejdere. Desuden vil den kontekst, som indsatsen implementeres i belyses. Data og fremgangsmåden i implementeringsevalueringen Evalueringen af implementeringen vil gennemføres på baggrund af både kvalitative og kvantitative data. Den kvalitative tilgang vil særligt have fokus på, hvordan modellen for rehabiliteringen udvikler sig i de to indsatskommuner, samt hvilke barrierer, der er eller opstår for implementeringen. Desuden anvendes denne tilgang dels til at indsamle viden om modellen og dels til at optimere udformningen af den kvantitative dataindsamling. Den kvantitative tilgang er særdeles velegnet til at indsamle oplysninger omkring medarbejdernes opkvalificering og adfærd, herunder om, og i hvilken grad, modellen rent faktisk omsættes til ny praksis og handlemåder. Denne delevaluering fordrer således et tæt samspil mellem såvel forskellige metoder som datakilder. Den kvalitative implementeringsafdækning gennemføres på baggrund af enkeltpersoninterview med nøglepersoner på ledelsesniveau, der bl.a. har til formål at afdække tidligere praksis på ældreområdet, forankring af modellen og ledelsens forventninger til projektet. Endvidere foretages fokusgruppeinterview med visitatorer, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og SOSU-medarbejdere. Fokusgrupperne vil bestå af 4 medarbejdere, hvor fokus bl.a. vil være på forståelse af modellen, medarbejdernes oplevelse af barrierer i projektet, arbejdsmiljø og visitationspraksis. Både enkeltpersoninterviews med ledere og fokusgruppeinterviews med medarbejdere gennemføres som semi-strukturerede interview. Både enkeltpersoninterviewene og fokusgruppeinterviewene vil være præget af en eksplorativ tilgang, idet der åbent bliver spurgt ind til de relevante medarbejdergruppers opfattelser og erfaringer. Dette sker dog inden for rammerne af på forhånd fastlagte temaer, således at sammenlignelighed interviewene imellem sikres. Interviewene bliver gennemført i tilpasningsfasen. Hvorvidt det vil være relevant at gennemføre en opfølgende interviewrunde med medarbejderne samt lederne i afprøvningsfasen vil der først blive taget stilling til efter indsamlingen af data fra spørgeskemarunde 2 (jf. næste afsnit). Hvis der på baggrund af de to spørgeskemarunder kan afdækkes kvantitative ændringer i besvarelserne over tid, vil der blive gennemført opfølgende fokusgruppeinterview, for at afdække hvad der ligger til grund for disse ændringer samt interview med ledere med henblik på at få et ledelsesperspektiv på processens forløb. 2/6

3 3 of 6 Den kvantitative implementeringsafdækning består af en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere (visitatorer, forløbsansvarlige og øvrige relevante medarbejdere), et registreringsskema og logbog om borgerforløb samt indsatskommunernes dokumentation i COPM. Spørgeskemaet udarbejdes dels på baggrund af den endelige modelbeskrivelse fra Socialstyrelsen og dels med afsæt i den kvalitative afdækning og vil bl.a. have fokus på medarbejdernes faglige baggrund og opgavefordeling, medarbejdernes adfærd i forhold til borgerne samt deres oplevelse af ledelsens adfærd ift. bl.a. opbakning, tillid og anerkendelse. Spørgeskemaet sendes elektronisk ud til personalet i slutning af tilpasningsfasen, umiddelbart inden modellen afprøves, samt i sidste halvdel af afprøvningsfasen Registreringsskemaet og logbogen skal anvendes dels til at monitorere rehabiliteringsforløbet samt til indsamling af oplysninger til effektevalueringen. I disse skemaer skal der dokumenteres fra borgerens første kontakt med visitationen og vil således følge den enkelte borger gennem hele forløbet og afsluttes samtidig med rehabiliteringsforløbets ophør. Temaerne i registreringsskemaet og logbogen tager udgangspunkt i temaerne i modellens fem faser og vil endvidere belyse tidsforbruget for de involverede medarbejdere og løbende ændringer i rehabiliteringsforløbet. Dokumentation i COPM vil bruges sammen med registreringsskemaet og logbogen til at belyse og evaluere kvaliteten i implementeringen. Data samlet via COPM anvendes til at vurdere, hvorvidt de opstillede målsætninger for rehabiliteringsforløbet er SMARTe. De kvalitative informationer fra COPM operationaliseres på en meningsfuld måde, således at SFI kan kvantificere, om målene er blevet opfyldt. 1.2 EFFEKTEVALUERINGEN Formålet med evalueringen af modellens effekt er at afdække: Hvilken betydning har den nye måde at administrere og organisere rehabiliteringsforløb på en række opstillede effektmål på individniveau? Socialstyrelsen har opstillet en række effektmål for modellen, hvorfor evalueringen efter endt rehabiliteringsforløb har til formål at afdække: Målgruppens udvikling i funktionsevne Målgruppens oplevelse af ensomhed Målgruppens efterfølgende behov for hjælp og støtte efter Serviceloven Indholdet i effektevalueringen Evalueringen gennemføres som en før- og eftermåling, hvor samtlige borgere, der visiteres til et rehabiliteringsforløb i de to indsatskommuner vil følges før- og efter rehabiliteringsforløbet, ligesom der gennemføres en opfølgning efter 12 måneder til afdækningen af modellens langsigtede effekter. Der vil endvidere blive gennemført kvalitative enkeltpersoninterviews med 20 borgere i hver indsatskommune for at belyse målgruppens oplevede kvalitet med indsatsen samt for at afdække borgernes motivation før og efter deltagelse i rehabiliteringsforløbet. 3/6

4 4 of 6 Ved at anvende før- og eftermålinger som evalueringsdesign er det muligt at vise, om og hvordan den enkelte borger ændrer sig ift. de listede effektmål over tid, dvs. fra før- til eftermålingen. Ved at anvende et sådan design, er det vigtigt at påpege, at en forskel over tid vil indikere udviklingstendenser, men at der ikke kan konkluderes om der er tale om egentlige effekter, da det ikke er muligt at afgøre om en forskel mellem før- og eftermålingen reelt skyldes rehabiliteringsforløbet eller forhold, som det ikke har været mulig for at tage højde for (kontrollere for) i undersøgelserne. Endvidere vil vi på baggrund af dette design alene kunne udtale os om tendenser, der knytter sig den valgte rehabiliteringsmodel, men ikke om hvorvidt denne model til rehabilitering er bedre end andre modeller. Data og fremgangsmåden i effektevalueringen For at undersøge rehabiliteringsmodellens effekt på målgruppen udarbejdes et elektronisk skema, som vil bestå af en kombination af validerede psykometriske og fysiske redskaber og nye spørgsmål udarbejdet til denne evaluering. Neden for ses en oversigt over de redskaber og datakilder som anvendes med henblik på at evaluere effektmålene. Mål Funktionsevne Social isolation og ensomhed Efterfølgende behov for hjælp og støtte Data/redskab WHODAS 2.0 DEMMI UCLA Loneliness Scale (3-item) Registreringsskema, registerdata samt træk fra EOJ Udover disse redskaber og data vil spørgeskemaet endvidere suppleres med spørgsmål om civilstand, boform og socialt netværk. Spørgeskemaet udfyldes ved, at den forløbsansvarlige stiller borgeren spørgsmålene i forbindelse med den forløbsansvarliges første besøg i borgerens hjem og ved afslutningen på rehabiliteringsforløbet. Som udgangspunkt har hver indsatskommune forpligtet sig på at levere 250 borgerforløb, og på baggrund af en randomisering udvælges hvilke borgere, der skal indgå i målingerne. I analysen skal der tages højde for heterogeniteten i målgruppen, og det skal sikres, at der er tilstrækkelig mange forløb pr. de baggrundsparametre der anses som væsentligste (såsom køn, alder, funktionsevne). SFI har udarbejdet en række styrkeberegninger med forskellige antagelser, der viser hvilke effekter der kan forventes på baggrund af populationsstørrelsen, redskaber mv. Da der er tale om en relativ heterogen målgruppe, er det væsentligt at inddrage information om både individet og forløbet til analysen af effekt. Dette gøres ved at inddrage oplysningerne fra registreringsskemaet, logbogen og COPM, som borgerens tidligere behov for hjælp, type af funktionsevnetab, motivationsniveau etc. 4/6

5 5 of 6 Opfølgningen 12 måneder efter rehabiliteringsforløbets afslutning har til formål at evaluere de langsigtede effekter i forhold til målgruppens efterfølgende behov for sociale ydelser. Den langsigtede evaluering vil endvidere også undersøge målgruppens efterfølgende behov for sundhedsydelser. Oplysningerne hertil indsamles dels via de kommunale EOJ-systemer samt med udtræk fra diverse registre. 1.3 DEN ØKONOMISKE EVALUERING Formålet med den økonomiske evaluering er at afdække: Hvilken omkostningseffektivitet og hvilke udgifter der er forbundet med af at implementere Socialstyrelsens rehabiliteringsmodel? Den økonomiske evaluering bliver foretaget som en cost-effectiveness analyse med et offentligt perspektiv. Herunder er der en udgiftsanalyse af de offentlige udgifter forbundet med den nye model for rehabilitering. Resultatet af cost-effectiveness analysen bliver en opgørelse af hvad modellen koster det offentlige ift. hvor meget den forbedrer funktionsevnen på borgerniveau målt med WHODAS 2.0. Det vil sige en opgørelse af hvad det koster at hæve funktionsevnen med ét point på WHODAS-skalaen. Resultatet af udgiftsanalysen bliver en opgørelse af hvad modellen koster pr. borger. Derudover vil udgiften blive opgjort per borger indenfor udvalgte borgerkategorier (jf. de retrospektive borgertypologier som bruges i effektevalueringen). De to analyser bygger på det samme data og udgiftsanalysen er således en delmængde af cost-effectiveness analysen, hvor effekterne ikke er regnet med. Det analytiske perspektiv er det offentlige, dvs. det er valgt ikke at inddrage borgere og pårørendes tidsforbrug. Det skyldes, at der i dette projekt primært er interesse for hvordan de offentlige kasser påvirkes af projektet sammenholdt med om borgerne har gavn af det. Der vil i analysen primært være fokus på de kommunale omkostninger, da det er et kommunalt projekt, og der ikke umiddelbart forventes andre offentlige økonomiske konsekvenser af betydning. I den langsigtede opfølgning vil der dog være et bredt offentligt perspektiv idet også de regionale sundhedsudgifter medregnes. I begge analyser opgøres de kommunale omkostninger særskilt. Tidsperspektiv I begge analyser anvendes et korttidsperspektiv. Dette skyldes flere ting. For det første er der ikke i første omgang foretaget målinger på langt sigt og analysen vil derfor basere sig på en meget usikker modellering. For det andet vælges i costeffectiveness analysen at beregne udgifterne i forhold til borgernes funktionsevne. En eventuel forbedret funktionsevne må forventes at have en effekt på de offentlige udgifter på længere sigt, så ved at medtage dem i analysen har man reelt medtaget dem to gange. 5/6

6 6 of 6 I forlængelse af langsigtsopfølgningen vil der blive lavet en opdatering af udgiftsanalysen, så den inkluderer de eventuelt sparede udgifter på længere sigt i form af sparede social- og sundhedsydelser. Herunder vil det blive belyst om der findes forskelle i udgifterne forbundet med sundhedsydelser. Udgiftsanalysen vil således også belyse, om der er en forskel i udgiftsniveauet til sygehusindlæggelse 12 måneder efter indsatsens afslutning.. Data Omkostningsberegningen foretages ved hjælp af data indhentet i evalueringen af implementeringen. Der skelnes mellem opstartsomkostninger og driftsomkostninger. Opstartsomkostninger er de særlige omkostninger, der er forbundet med at implementere den nye model for rehabilitering. Det kan være fx være omkostninger til opkvalificering af personale og tid og andre ressourcer forbundet med tilpasning af indsatsen til kommunen. Ved udregningen af de løbende udgifter vil der være fokus på anvendt tidsforbrug på indsatsen blandt personalet. Omkostninger, der alene henleder til denne evaluering, dvs. fx tidsforbrug forbundet med at gennemføre før- og eftermålinger, medregnes ikke som omkostninger i analysen. Data vedrørende omkostninger i forbindelse med opstarten af projektet vil blive indsamlet gennem de planlagte enkeltinterviews med centrale nøglepersoner. Hvis der ikke kan gives nogenlunde præcise data i selve interviewsituationen, følges der op med informanten eller en som informanten henviser til, for at få nærmere oplysninger om relevante omkostninger. Data vedrørende de løbende udgifter bliver samlet igennem registreringsskemaer (jf. implementeringsevaluering), som giver indblik i hvert borgerforløb, inklusiv hvilke medarbejdere der har været involveret og til hvilke indsatser samt hvor langt forløbet har været. Data fra registreringsskemaet vil blive suppleret med data fra EOJ og evt. andre kommunale registreringssystemer, som giver information om omkostninger relateret til bestemte indsatser og medarbejderindsatser. 6/6

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET AFPRØVNING AF EN MODEL FOR REHABILITERINGSFORLØB I TO KOMMUNER 17:17 HEIDI HESSELBERG LAURITZEN MAJ BJERRE LEA GRAFF TINE ROSTGAARD FREYA CASIER TORBEN FRIDBERG 17:17 REHABILITERING

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger 07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune UCN Act2learn September 2015 Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune 1. Så letter vi Projektet Så letter vi! er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk

Læs mere

ældreområdet 16:30 ANU SIREN MAJ BJERRE HANNE BACH NØRREGÅRD NETE KROGSGAARD NISS HEIDI HESSELBERG LAURITZEN

ældreområdet 16:30 ANU SIREN MAJ BJERRE HANNE BACH NØRREGÅRD NETE KROGSGAARD NISS HEIDI HESSELBERG LAURITZEN Forebyggelse på ældreområdet Evaluering af forebyggelse af fysisk, social og psykisk mistrivsel blandt ældre borgere 16:30 ANU SIREN MAJ BJERRE HANNE BACH NØRREGÅRD NETE KROGSGAARD NISS HEIDI HESSELBERG

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Evaluering - indhold... 3 3 Evaluering - tidsplan... 6 4 Evaluering - metoder... 6 5 Om opgaven på Søhusparken

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Godkendt: Oktober 2016

Godkendt: Oktober 2016 1 of 5 Overskrift: UCLA 3 Akkrediteringsstandard: Hverdagsrehabilitering/Sundhedsfremme og forebyggelse Godkendt: Oktober 2016 Revideres: August 2019 Formål: UCLA 3 er et screeningsredskab til at identificere

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Hvad siger rapporten? Udvalgte problemstillinger fra rapporten: 1. Der er behov for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED Kristina Venø Chef for analyse og evaluering DAGSORDEN Kort om projektet Læringspunkter midtvejs i projektet Pointer om de lediges oplevelser og perspektiver

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

CTI-manual Trin for trin

CTI-manual Trin for trin CTI-manual Trin for trin CTI-manual. Trin for trin KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB 3 VISITATION OG UDREDNING 4 KONTAKTFASENS TRE PRIMÆRE FORMÅL 4 FREMGANGSMÅDE 5 TJEKLISTE 7 1. CTI-FASE 7 FREMGANGSMÅDE

Læs mere

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata May-Britt Højgaard, Devoteam & Bodil Grøn, Fredericia Kommune Indhold

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Evaluering af rehabilitering - metodiske udfordringer

Evaluering af rehabilitering - metodiske udfordringer Evaluering af rehabilitering - metodiske udfordringer Møde i Dansk Evalueringsselskab 20. april 2016 v. Merete Tonnesen, antropolog, Forskning og Udvikling på MarselisborgCentret Evalueringsniveauer Individ

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsyn med aflastning (SEL 84) 1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Hvordan udvælger vi målgruppen? Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014 Procedurebeskrivelse Analyse af frafald Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-4-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for analyse af frafald Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

VTV for forflytning med en medarbejder

VTV for forflytning med en medarbejder Teknologi Borgerperspektiver Manual til gennemførelse af Velfærds Teknologi Vurdering 1 Denne manual beskriver spørgsmål, som stilles og besvares når der arbejdes velfærds teknologi vurdering (VTV). VTV

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 %

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 % April 2016 Undersøgelse af ensomhed hos mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed Mere end 200.000 mennesker i Danmark er

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere