EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET"

Transkript

1 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model for rehabilitering på ældreområdet som implementeres og afprøves i hhv. Slagelse Kommune og Syddjurs Kommune. Evalueringen består af tre separate men tæt knyttede delevalueringer, hhv. en evaluering af implementeringen, en effektevaluering samt en økonomisk evaluering, og i nærværende notat vil de centrale elementer fra de tre evalueringer blive skitseret. 1. EVALUERINGSSTRATEGI Evalueringen tager afsæt i et mixed-methods-design, hvor kvantitative og kvalitative data indsamles, således at der sikres et helhedsorienteret perspektiv på Socialstyrelsens model for rehabilitering. Den kvantitative tilgang sikrer repræsentativitet og kvantificering af rehabiliteringsmodellen, hvad angår implementeringsgrad samt gør det muligt at evaluere indsatsens effekter og økonomiske betydning. Den kvalitative tilgang muliggør at belyse, hvordan indsatsen udvikler sig over tid såvel som at sætte fokus på forskellige subjektive perspektiver, der kan illustrere, hvordan deltagere i implementeringen opfatter barrierer, muligheder og årsagssammenhænge. Evalueringen strækker sig over en tilpasnings- og en afprøvningsfase, hvor afprøvningsfasen finder sted fra EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN Implementeringsevalueringens formål er at genere viden om: I hvilket omfang Socialstyrelsens model for rehabiliteringsforløb er implementerbar i en dansk kommunal kontekst I hvilken grad modellen er blevet fulgt i de to indsatskommuner i afprøvningsfasen. Evalueringen skal skabe grundlag for at vurdere, hvilke processer, faktorer og mekanismer der gør sig gældende for en vellykket implementering af modellen for

2 2 of 6 rehabiliteringsforløb. Denne viden skal endvidere anvendes til at undersøge mulige variationer i de resultater den efterfølgende effektevaluering peger på, herunder identificere hvilke væsentlige forudsætninger der har vist sig succesfulde samt eventuelle barrierer i implementeringen af modellen. Med andre ord er det helt centralt at afdække, hvordan modellen for rehabiliteringsforløb er blevet implementeret i praksis, idet implementeringen kan påvirker den effekt, der observeres. Med henblik på at afdække, hvorvidt modellen er implementerbar og fulgt i de to indsatskommuner, vil evalueringen have fokus på implementeringsgrader ved at belyse de processer i udviklingsfasen, der gennemføres i forbindelse med at nå frem til den endelige model for rehabilitering, samt den medarbejderpraksis, som udvikles og implementeres blandt visitatorer, de forløbsansvarlige og øvrige relevante frontmedarbejdere. Desuden vil den kontekst, som indsatsen implementeres i belyses. Data og fremgangsmåden i implementeringsevalueringen Evalueringen af implementeringen vil gennemføres på baggrund af både kvalitative og kvantitative data. Den kvalitative tilgang vil særligt have fokus på, hvordan modellen for rehabiliteringen udvikler sig i de to indsatskommuner, samt hvilke barrierer, der er eller opstår for implementeringen. Desuden anvendes denne tilgang dels til at indsamle viden om modellen og dels til at optimere udformningen af den kvantitative dataindsamling. Den kvantitative tilgang er særdeles velegnet til at indsamle oplysninger omkring medarbejdernes opkvalificering og adfærd, herunder om, og i hvilken grad, modellen rent faktisk omsættes til ny praksis og handlemåder. Denne delevaluering fordrer således et tæt samspil mellem såvel forskellige metoder som datakilder. Den kvalitative implementeringsafdækning gennemføres på baggrund af enkeltpersoninterview med nøglepersoner på ledelsesniveau, der bl.a. har til formål at afdække tidligere praksis på ældreområdet, forankring af modellen og ledelsens forventninger til projektet. Endvidere foretages fokusgruppeinterview med visitatorer, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og SOSU-medarbejdere. Fokusgrupperne vil bestå af 4 medarbejdere, hvor fokus bl.a. vil være på forståelse af modellen, medarbejdernes oplevelse af barrierer i projektet, arbejdsmiljø og visitationspraksis. Både enkeltpersoninterviews med ledere og fokusgruppeinterviews med medarbejdere gennemføres som semi-strukturerede interview. Både enkeltpersoninterviewene og fokusgruppeinterviewene vil være præget af en eksplorativ tilgang, idet der åbent bliver spurgt ind til de relevante medarbejdergruppers opfattelser og erfaringer. Dette sker dog inden for rammerne af på forhånd fastlagte temaer, således at sammenlignelighed interviewene imellem sikres. Interviewene bliver gennemført i tilpasningsfasen. Hvorvidt det vil være relevant at gennemføre en opfølgende interviewrunde med medarbejderne samt lederne i afprøvningsfasen vil der først blive taget stilling til efter indsamlingen af data fra spørgeskemarunde 2 (jf. næste afsnit). Hvis der på baggrund af de to spørgeskemarunder kan afdækkes kvantitative ændringer i besvarelserne over tid, vil der blive gennemført opfølgende fokusgruppeinterview, for at afdække hvad der ligger til grund for disse ændringer samt interview med ledere med henblik på at få et ledelsesperspektiv på processens forløb. 2/6

3 3 of 6 Den kvantitative implementeringsafdækning består af en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere (visitatorer, forløbsansvarlige og øvrige relevante medarbejdere), et registreringsskema og logbog om borgerforløb samt indsatskommunernes dokumentation i COPM. Spørgeskemaet udarbejdes dels på baggrund af den endelige modelbeskrivelse fra Socialstyrelsen og dels med afsæt i den kvalitative afdækning og vil bl.a. have fokus på medarbejdernes faglige baggrund og opgavefordeling, medarbejdernes adfærd i forhold til borgerne samt deres oplevelse af ledelsens adfærd ift. bl.a. opbakning, tillid og anerkendelse. Spørgeskemaet sendes elektronisk ud til personalet i slutning af tilpasningsfasen, umiddelbart inden modellen afprøves, samt i sidste halvdel af afprøvningsfasen Registreringsskemaet og logbogen skal anvendes dels til at monitorere rehabiliteringsforløbet samt til indsamling af oplysninger til effektevalueringen. I disse skemaer skal der dokumenteres fra borgerens første kontakt med visitationen og vil således følge den enkelte borger gennem hele forløbet og afsluttes samtidig med rehabiliteringsforløbets ophør. Temaerne i registreringsskemaet og logbogen tager udgangspunkt i temaerne i modellens fem faser og vil endvidere belyse tidsforbruget for de involverede medarbejdere og løbende ændringer i rehabiliteringsforløbet. Dokumentation i COPM vil bruges sammen med registreringsskemaet og logbogen til at belyse og evaluere kvaliteten i implementeringen. Data samlet via COPM anvendes til at vurdere, hvorvidt de opstillede målsætninger for rehabiliteringsforløbet er SMARTe. De kvalitative informationer fra COPM operationaliseres på en meningsfuld måde, således at SFI kan kvantificere, om målene er blevet opfyldt. 1.2 EFFEKTEVALUERINGEN Formålet med evalueringen af modellens effekt er at afdække: Hvilken betydning har den nye måde at administrere og organisere rehabiliteringsforløb på en række opstillede effektmål på individniveau? Socialstyrelsen har opstillet en række effektmål for modellen, hvorfor evalueringen efter endt rehabiliteringsforløb har til formål at afdække: Målgruppens udvikling i funktionsevne Målgruppens oplevelse af ensomhed Målgruppens efterfølgende behov for hjælp og støtte efter Serviceloven Indholdet i effektevalueringen Evalueringen gennemføres som en før- og eftermåling, hvor samtlige borgere, der visiteres til et rehabiliteringsforløb i de to indsatskommuner vil følges før- og efter rehabiliteringsforløbet, ligesom der gennemføres en opfølgning efter 12 måneder til afdækningen af modellens langsigtede effekter. Der vil endvidere blive gennemført kvalitative enkeltpersoninterviews med 20 borgere i hver indsatskommune for at belyse målgruppens oplevede kvalitet med indsatsen samt for at afdække borgernes motivation før og efter deltagelse i rehabiliteringsforløbet. 3/6

4 4 of 6 Ved at anvende før- og eftermålinger som evalueringsdesign er det muligt at vise, om og hvordan den enkelte borger ændrer sig ift. de listede effektmål over tid, dvs. fra før- til eftermålingen. Ved at anvende et sådan design, er det vigtigt at påpege, at en forskel over tid vil indikere udviklingstendenser, men at der ikke kan konkluderes om der er tale om egentlige effekter, da det ikke er muligt at afgøre om en forskel mellem før- og eftermålingen reelt skyldes rehabiliteringsforløbet eller forhold, som det ikke har været mulig for at tage højde for (kontrollere for) i undersøgelserne. Endvidere vil vi på baggrund af dette design alene kunne udtale os om tendenser, der knytter sig den valgte rehabiliteringsmodel, men ikke om hvorvidt denne model til rehabilitering er bedre end andre modeller. Data og fremgangsmåden i effektevalueringen For at undersøge rehabiliteringsmodellens effekt på målgruppen udarbejdes et elektronisk skema, som vil bestå af en kombination af validerede psykometriske og fysiske redskaber og nye spørgsmål udarbejdet til denne evaluering. Neden for ses en oversigt over de redskaber og datakilder som anvendes med henblik på at evaluere effektmålene. Mål Funktionsevne Social isolation og ensomhed Efterfølgende behov for hjælp og støtte Data/redskab WHODAS 2.0 DEMMI UCLA Loneliness Scale (3-item) Registreringsskema, registerdata samt træk fra EOJ Udover disse redskaber og data vil spørgeskemaet endvidere suppleres med spørgsmål om civilstand, boform og socialt netværk. Spørgeskemaet udfyldes ved, at den forløbsansvarlige stiller borgeren spørgsmålene i forbindelse med den forløbsansvarliges første besøg i borgerens hjem og ved afslutningen på rehabiliteringsforløbet. Som udgangspunkt har hver indsatskommune forpligtet sig på at levere 250 borgerforløb, og på baggrund af en randomisering udvælges hvilke borgere, der skal indgå i målingerne. I analysen skal der tages højde for heterogeniteten i målgruppen, og det skal sikres, at der er tilstrækkelig mange forløb pr. de baggrundsparametre der anses som væsentligste (såsom køn, alder, funktionsevne). SFI har udarbejdet en række styrkeberegninger med forskellige antagelser, der viser hvilke effekter der kan forventes på baggrund af populationsstørrelsen, redskaber mv. Da der er tale om en relativ heterogen målgruppe, er det væsentligt at inddrage information om både individet og forløbet til analysen af effekt. Dette gøres ved at inddrage oplysningerne fra registreringsskemaet, logbogen og COPM, som borgerens tidligere behov for hjælp, type af funktionsevnetab, motivationsniveau etc. 4/6

5 5 of 6 Opfølgningen 12 måneder efter rehabiliteringsforløbets afslutning har til formål at evaluere de langsigtede effekter i forhold til målgruppens efterfølgende behov for sociale ydelser. Den langsigtede evaluering vil endvidere også undersøge målgruppens efterfølgende behov for sundhedsydelser. Oplysningerne hertil indsamles dels via de kommunale EOJ-systemer samt med udtræk fra diverse registre. 1.3 DEN ØKONOMISKE EVALUERING Formålet med den økonomiske evaluering er at afdække: Hvilken omkostningseffektivitet og hvilke udgifter der er forbundet med af at implementere Socialstyrelsens rehabiliteringsmodel? Den økonomiske evaluering bliver foretaget som en cost-effectiveness analyse med et offentligt perspektiv. Herunder er der en udgiftsanalyse af de offentlige udgifter forbundet med den nye model for rehabilitering. Resultatet af cost-effectiveness analysen bliver en opgørelse af hvad modellen koster det offentlige ift. hvor meget den forbedrer funktionsevnen på borgerniveau målt med WHODAS 2.0. Det vil sige en opgørelse af hvad det koster at hæve funktionsevnen med ét point på WHODAS-skalaen. Resultatet af udgiftsanalysen bliver en opgørelse af hvad modellen koster pr. borger. Derudover vil udgiften blive opgjort per borger indenfor udvalgte borgerkategorier (jf. de retrospektive borgertypologier som bruges i effektevalueringen). De to analyser bygger på det samme data og udgiftsanalysen er således en delmængde af cost-effectiveness analysen, hvor effekterne ikke er regnet med. Det analytiske perspektiv er det offentlige, dvs. det er valgt ikke at inddrage borgere og pårørendes tidsforbrug. Det skyldes, at der i dette projekt primært er interesse for hvordan de offentlige kasser påvirkes af projektet sammenholdt med om borgerne har gavn af det. Der vil i analysen primært være fokus på de kommunale omkostninger, da det er et kommunalt projekt, og der ikke umiddelbart forventes andre offentlige økonomiske konsekvenser af betydning. I den langsigtede opfølgning vil der dog være et bredt offentligt perspektiv idet også de regionale sundhedsudgifter medregnes. I begge analyser opgøres de kommunale omkostninger særskilt. Tidsperspektiv I begge analyser anvendes et korttidsperspektiv. Dette skyldes flere ting. For det første er der ikke i første omgang foretaget målinger på langt sigt og analysen vil derfor basere sig på en meget usikker modellering. For det andet vælges i costeffectiveness analysen at beregne udgifterne i forhold til borgernes funktionsevne. En eventuel forbedret funktionsevne må forventes at have en effekt på de offentlige udgifter på længere sigt, så ved at medtage dem i analysen har man reelt medtaget dem to gange. 5/6

6 6 of 6 I forlængelse af langsigtsopfølgningen vil der blive lavet en opdatering af udgiftsanalysen, så den inkluderer de eventuelt sparede udgifter på længere sigt i form af sparede social- og sundhedsydelser. Herunder vil det blive belyst om der findes forskelle i udgifterne forbundet med sundhedsydelser. Udgiftsanalysen vil således også belyse, om der er en forskel i udgiftsniveauet til sygehusindlæggelse 12 måneder efter indsatsens afslutning.. Data Omkostningsberegningen foretages ved hjælp af data indhentet i evalueringen af implementeringen. Der skelnes mellem opstartsomkostninger og driftsomkostninger. Opstartsomkostninger er de særlige omkostninger, der er forbundet med at implementere den nye model for rehabilitering. Det kan være fx være omkostninger til opkvalificering af personale og tid og andre ressourcer forbundet med tilpasning af indsatsen til kommunen. Ved udregningen af de løbende udgifter vil der være fokus på anvendt tidsforbrug på indsatsen blandt personalet. Omkostninger, der alene henleder til denne evaluering, dvs. fx tidsforbrug forbundet med at gennemføre før- og eftermålinger, medregnes ikke som omkostninger i analysen. Data vedrørende omkostninger i forbindelse med opstarten af projektet vil blive indsamlet gennem de planlagte enkeltinterviews med centrale nøglepersoner. Hvis der ikke kan gives nogenlunde præcise data i selve interviewsituationen, følges der op med informanten eller en som informanten henviser til, for at få nærmere oplysninger om relevante omkostninger. Data vedrørende de løbende udgifter bliver samlet igennem registreringsskemaer (jf. implementeringsevaluering), som giver indblik i hvert borgerforløb, inklusiv hvilke medarbejdere der har været involveret og til hvilke indsatser samt hvor langt forløbet har været. Data fra registreringsskemaet vil blive suppleret med data fra EOJ og evt. andre kommunale registreringssystemer, som giver information om omkostninger relateret til bestemte indsatser og medarbejderindsatser. 6/6

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Effektvurdering af GOP (genoptræningsplaner)

Effektvurdering af GOP (genoptræningsplaner) Effektvurdering af GOP (genoptræningsplaner) e-sundhedsobservatoriet 2009 Kitta Lawton & Sven Koldby Projektafdelingen, Koncern IT Disposition Generelt om effektvurdering Effektvurdering af genoptræningsplaner

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN

UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN Signe Groth Andersson og Sofie Stage Undersøgelse af effekten af øget brugerindflydelse på Overførstergården Platform for brugerindflydelse,

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er implementeringsmanualen?... 3 De tre faser i implementeringsprocessen... 3 Forberedelsesfase... 4 Ledelse...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato)

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato) BILAG 3: Skema over erfaringer brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder Enhed Er de evalueret? Hvor meget er de brugt (antal) og til hvad? Analysen anvendes ved revisionen Agendaplanen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING Brugerdrevet design med et branding perspektiv standarder Motivation Funktionalitet Æstetik Oplevelsesdesign Værdier Usability

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Martin Terkelsen, Socialstyrelsen Nyborg, d. 12. november 2014 Socialstyrelsens IT-

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere