Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling. - i yderområder og landdistrikter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling. - i yderområder og landdistrikter"

Transkript

1 Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling - i yderområder og landdistrikter

2 Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling - i yderområder og landdistrekter Reg Lab Knabrostræde 30, København K telefon: Layout og produktion: Kvorning Design & Kommunikation Tryk: KLS Grafisk hus Oplag: stk. Reg Lab Januar 2010

3 forord Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling - i yderområder og landdistrekter Der mangler en fundamental viden om, hvilke initiativer der virker, og hvilke der ikke virker, erhvervsfremmende i landdistrikter og udkantsområder. Der er afsat betydelige midler til at understøtte udviklingen, men det er et åbent spørgsmål om indsatsen rammer rigtigt. Mange af indsatserne bygger videre på en måske forældet opfattelse af, at erhvervsudvikling uden for storbyerne drejer sig om landbrug. Men der er et skifte i fuld gang: landbrug var tidligere den dominerende aktivitet i de tyndt befolkede egne. Hvilke kilder til vækst er der i tyndtbefolkede egne og hvilke kilder til vækst er IKKE til stede? Hvad er god praksis: hvilke aktiviteter giver faktisk resultater? Hvilke rammebetingelser skal være til stede for at få erhvervsudviklingsprojekter i tyndt befolkede egne til at virke? Hvilke ny skridt må vi være klar til at tage i fremtiden, for at gøre en forskel? Det er spørgsmålene bag REG LABs fokusanalyse om erhvervsudvikling der virker uden for de store byer. Nærværende hæfte sammenfatter inspiration og læringspunkter fra arbejdet. Desuden foreligger der en Delrapport 1 med afrapportering af den statistiske kortlægning og spørgeskemaundersøgelser med virksomheder og erhvervsfremmeaktører. Og en delrapport 2 med en samling af 14 casestudier fra Danmark, Sverige, Finland, Norge og England. Projektet er finansieret af en kreds af aktører som alle har ambition om at styrke videngrundlaget: Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Sjælland, Bornholms Regionskommune, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Indenrigs- og Socialministeriet, Ringkøbing- Skjern Kommune og Norddjurs Kommune. Analyserne er udarbejdet af DAMVAD i Herfra skal lyde en samlet tak til de folk der har bidraget i styregruppen, i regionale arbejdsseminarer, konference samt i spørgeskemaundersøgelser og i interview i ind- og udland. Vi skal bruge analyserne fremefter til at udfordre og uddybe nogle af pointerne. Vi skal også udfordre os selv som aktører i det danske innovations- og erhvervsudviklingssystem: Skal vi tage fundamentalt anderledes fat på rammebetingelser, metoder og den måde vi organiserer indsatsen? REG LAB, januar 2009 Bjarne E. Jensen, Sekretariatschef Der er ingen hurtige trylleformularer eller korte genveje til succesfuld erhvervsudvikling i områderne uden for de store byer. Men det er muligt at lade sig inspirere af andres succeser og lære af andres fejl. Det er udgangspunktet for beskrivelser og læringspunkter i denne delrapport, som er den sidste og samlende af i alt tre delrapporter i projektet Erhvervsudvikling, der virker uden for de store byer. Ambitionen er for denne delrapport er todelt. For det første ønsker vi at kunne give en række læringspunkter videre til de aktører (virksomheder, videninstitutioner, organisationer og enkeltpersoner), som planlægger eller allerede arbejder med konkrete initiativer og projekter i lokalt og regionalt regi. Læringspunkterne er inspireret af erfaringerne fra de i alt ti danske og fire udenlandske casestudier samt udvalgte underbyggende resultater fra den statistiske kortlægning og de to spørgeskemaundersøgelser, som er gennemført i projektet. På den baggrund beskrives i det følgende i alt otte idéer, som omhandler at områderne uden for de store byer skal: 1 Satse på egnsspecifikke styrker i bred forstand 2 Tænke stort og forankre deres initiativer bredt 3 Bygge initiativer op om internationale tendenser 4 Indbygge oplevelser i alt hvad man foretager sig 5 Specialisere sig men sørge for at der er flere indtægtskilder 6 Tilknytte den rette kombination af personlige kompetencer 7 Satse på ildsjælen og iværksætteren som drivende kræfter 8 Resultater opnås bedst hvis netværk er målrettede og forpligtende Hvis man ser overordnet på disse idéer kan de måske forekomme selvfølgelige og generelt gældende. Alligevel er det ikke mange initiativer, der overbevisende bygger på dette grundlag. Det gør de projekter, der beskrives i delrapport 2 i større eller mindre omfang, og de er succeser af samme grund. 4 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 5

4 Satse på egnsspecifikke styrker i bred forstand Tænke stort og forankre deres initiativer bredt Bygge initiativer op om internationale tendenser Indbygge oplevelser i alt hvad man foretager sig Specialisere sig men sørge for at der er flere indtægtskilder Tilknytte den rette kombination af personlige kompetencer Satse på ildsjælen og iværksætteren som drivende kræfter Resultater opnås bedst hvis netværk er målrettede og forpligtende Resultaterne af de to gennemførte spørgeskemaundersøgelser fra delanalyse 1 viser, at turisme og oplevelsesøkonomi samt samarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktører vurderes at have meget stor betydning som afgørende kilder til vækst i områderne uden for de store byer. De otte læresætninger afspejler disse resultater. Særligt i forhold til at satse på egnspecifikke styrker i bred forstand og i forhold til at indbygge oplevelser i alt hvad man foretager sig, er der en tydelig sammenhæng i forhold til vækstkilden turisme og oplevelsesøkonomi. Ligesådan er der flere af læringspunkterne, der bygger på vækstkilden om samarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktører. Det gælder i særlig grad læresætningerne tænk stort og forankre deres initiativer bredt og tilknyt den rette kombination af kompetencer. Læsø kur og helse Naturturisme!/S Gourmet Bornholm Lemområdet Onsevig Klimapark Thisted Økoladen Geocenter Møns Klint Videbæk Stevns i vækstgear Sunne Det maritine Møre Det nordlige Finland Sydvest England Figur 1 Læringspunkter fra de 14 cases Kilde: DAMVAD 2009 Ligeledes viser spørgeskemaundersøgelserne, at OECD-vækstkilderne iværksætteri, menneskelige ressourcer og innovation vurderes som vigtige, hvilket afspejler sig i de opstillede læringspunkter. Aktiviteterne i de 14 cases og indholdet af de otte læringspunkter kredser alle omkring iværksætteri. Det er i alle casene ambitionen, at de gennemførte aktiviteter skal medvirke til etableringen af nye virksomheder eller vækst i eksisterende virksomheder. På samme måde er uddannelse og opkvalificering (menneskelige ressourcer) en grundlæggende forudsætning for at lykkedes med mange af de konkrete aktiviteter i casene. Særligt i forhold til læringspunkterne om at fokusere på internationale tendenser, indbygge oplevelser i alt og tilknytte den rette kombination af kompetencer, er fokus på menneskelige ressourcer centralt. Innovation er ligeledes et tværgående element, der er relevant i alle de 14 cases. Uanset om man beskæftiger sig med fødevareproduktion, kurbade, teknisk udstyr til offshore-industrien eller noget helt fjerde, så er evnen til at finde på nye produkter og processer afgørende for at fastholde succesen. Fokus på innovation genfindes særligt i læringspunkterne om at satse på egnsspecifikke styrker i bred forstand og specialisere sig men sørg for at der er flere indtægtskilder. Vurderingen af kilder til vækst uden for de store byer er forholdsvis uafhængig af geografi, virksomhedernes størrelse, alder eller branchetilknytning, hvilket understreger, at de opstillede læringspunkter er gældende uanset om man befinder sig i et yderområde, i et landdistrikt, i et indpendlingsområde eller på en ø. Læringspunkterne har en almen karakter, når man taler om erhvervsudvikling uden for de store byer. Det er værd at bemærke, at de to spørgeskemaundersøgelser er gennemført i en periode, hvor virksomhederne stod midt i en voldsom økonomisk krise, med faldende ordre og øget 6 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 7

5 usikkerhed om fremtiden. Dette forhold kan være medvirkende til, at nogle af de lidt blødere kilder til vækst som eksempelvis forskning og erhvervsklynger ikke vurderes lige så vigtige, som de mere traditionelle vækstkilder iværksætteri, innovation og menneskelige ressourcer. Synspunktet styrkes af det forhold, at mange respondenter i de supplerende bemærkninger i spørgeskemaundersøgelserne har understreget, at tilgængelighed af kapital i områderne uden for de store byer er en afgørende kilde til vækst. Igen fokus på en hård kilde til vækst. Ny teknologi er i spørgeskemaundersøgelserne ikke vurderet som en vigtig kilde til vækst. Men når man ser på de gennemførte casestudier, er billedet et andet. Erfaringen fra de konkrete cases både i Danmark og i udlandet er, at ny teknologi er en væsentlig forudsætning for at skabe succesfuld erhvervsudvikling lokalt og regionalt. Det gælder i særlig grad for de initiativer, der er afhængige af salg og markedsføring på internettet, men også andre forhold som indhentning af ny viden og inspiration spiller en rolle i flere af casene. Når der er så stor forskel på svarene i spørgeskemaundersøgelserne og erfarinmgerne fra de gennemførte casestudier kan det måske skyldes, at ny teknologi efterhånden betragtes som en helt grundlæggende forudsætning og derfor ikke fremhæves som dén kilde, der særligt kan gøre en forskel, når der skal skabes vækst og fremgang i et område. Ny teknologi er simpelthen noget, der bare skal fungere på linje med veje, vand og varme. I forhold til turisme og oplevelsesøkonomi, der i spørgeskemaundersøgelserne blev vurderet som en meget væsentlig kilde til vækst, er det interessant, at mange af de cases, der beskæftiger sig med turisme og oplevelsesøkonomi fokuserer målrettet på øvrige vækstkilder under de gennemførte initiativer. Eksempelvis er der i både Læsø Kur og Helse og i Rovaniemi-området meget fokus på både innovation og menneskelige ressourcer (uddannelse og efteruddannelse) inden for deres særlige turisme- og oplevelsessatsninger. Dette tyder på, at de initiativer der er særlig succesfulde på det turisme- og oplevelsesmæssige felt ikke blot skal fokusere på at tiltrække turister, som man altid har gjort, men tvært i mod skal fokusere på nye måder at skabe oplevelser på. Det er kombinationen af en satsning på oplevelser og fokus på innovation og uddannelse og tiltrækning af de rettet kompetencer, der kan skabe succesfuld erhvervsudvikling. store byer i forhold til udvikling i de store byer, hvor vækst og fremgang i erhvervslivet i højere grad kommer af sig selv i kraft af den tiltrækningskraft som de store byer har på både arbejdskraft og kapital. Når man sammenligner resultaterne fra de to spørgeskemaundersøgelser med de gennemførte casestudier og de opstillede læringspunkter, er det interessant, at der stort set ikke er fokus på initiativer eller projekter inden for traditionelt landbrug. I en analyse der omhandler erhvervsudvikling uden for de store byer, kunne det ellers forventes, at landbruget spillede en større rolle som motor for erhvervsudviklingen. Hvad der præcis er forklaringen på den manglende fokus på traditionelt landbrug er vanskelig at give et entydigt svar på. Det kan måske skyldes, at landbruget ikke fylder det samme rent beskæftigelsesmæssigt som tidligere og derfor ikke tillægges den store vægt i forhold til erhvervsudvikling. For det andet er ambitionen mere bredt på tværs af de opnåede resultater og konkrete læringspunkter, at kunne inspirere samt skabe dialog og erkendelser på det politiske og administrative niveau. Der er selvfølgelig mange faktorer, der skal være på plads for at man får succes med regionale eller lokale initiativer i områderne uden for de store byer, og nogle af dem behandler vi ikke her, fordi de angår forhold, der ikke er blevet analyseret inden for rammerne af dette projekt. Nøgleordet er dokumenteret effekt. Det er ikke formålet at lade sig inspirere blot fordi nogle aktører er gode til at fortælle om deres initiativer, men fordi de faktisk har kunnet påvise positive effekter. Med dette udgangspunkt kan en række betragtninger på tværs af resultaterne fra delrapport 1 og 2 og de otte læringspunkter gøres. De tværgående betragtninger er målrettet at skabe dialog og fælles erkendelser på det politiske og administrative niveau i stat, regioner og kommuner. Spørgsmålet er, om der skal noget særligt til for at skabe erhvervsudvikling i områder udenfor de store byer og i så fald, hvad man skal være opmærksom på. At samarbejde mellem erhvervslivet og offentlige aktører vurderes bland de væsentlige kilder til vækst, når man spørger virksomhederne og erhvervsfremmeaktører, understøttes af de gennemførte casestudier. Eksempelvis fremhæves det brede partnerskab med private og offentlige aktører som nøglen til succes i både Geocenter Møns klint og i Læsø Kur og Helse, ligesom man i Sunne har systematiseret den måde alle relevante parter inddrages i udviklingsprocesser på. På baggrund af analysen er der noget der tyder på, at solide samarbejdsrelationer mellem offentlige og private aktører er særlig afgørende for succesfuld erhvervsudvikling uden for de 8 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 9

6 tværgående betragtninger til inspiration, dialog og fælles erkendelse Igennem hele projektet har vi været optaget af spørgsmålet om, hvorvidt erhvervsudvikling uden for de store byer er noget særligt, eller om det så at sige er almindelig erhvervsudvikling, der blot skal implementeres under vanskeligere vilkår end normalt? Analysen leverer nye input til et mere velfunderet svar på dette spørgsmål. Et af de væsentligste input fra projektet er at genstandsfeltet ikke længere er negativt afgrænset som en black-box, dvs. alt hvad der ikke er de store byer. Vi har identificeret og bidraget til positivt at definere fem typer af områder, som både deler visse karakteristika og overlapper til dels geografisk, men som også adskiller sig på deres forudsætninger for erhvervsudvikling. Det drejer sig om de fem typer af områder, der alle er beskrevet i dybden i delrapport 1: 1 Yderområder 2. Tyndt befolkede områder 3. Erhvervsmæssigt særligt udfordrede områder (med meget stærk specialisering indenfor fremstillingsindustrien) 4. Områder med særlig stor, beskæftigelsesdrevet indpendling 5. Øer I fremtiden bør alle kommuner ansætte en ambassadør for ildsjæle. Det er interessant at stille spørgsmålet om bestemte forhold relaterer sig mere til nogle af de fem områder end til andre. Analysen tyder ikke på det. Den statistiske analyse viser stor lokal variation i, hvor godt udviklingen går. Den viser med andre ord, at den lokale indsats på trods af de store udfordringer, der præger områderne, kan have stor betydning for udviklingen, og derfor er værd at studere nærmere.problemstillingen for projektet er kompleks, idet analyserne dels har skullet give en karakteristik og status for den erhvervsmæssige udvikling i områder uden for de store byer og dels har skullet undersøge konkret, hvad der skaber og hindrer erhvervsudvikling og vækst i disse områder. For at kunne håndtere kompleksiteten i problemstillingen har analyserne opereret med et sæt af potentielle vækstkilder (fx menneskelige ressourcer, forskning, iværksætteri, mv.), som vi har testet på en række statistiske og kvalitative målepunkter (fx iværksætterrate, erhvervsindkomst, andel of borgere med kompetencegivende uddannelse, aktørernes holdninger mv.) og endelig ud fra en geografisk og funktionel afgrænsning og opdeling af områderne uden for de store byer. Lektor Henrik Toft Jensen, Roskilde Universitet 10 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 11

7 De statistiske analyser viser overordnet, at selvom områderne uden for de store byer, som forventet står over for ganske store udfordringer, så er niveauforskellene til flere af de store byer såvel som til landet som helhed ikke så store, og på alle erhvervsudviklingsindikatorer er det muligt at finde lokalområder, som klarer sig endda meget godt i sammenligning med de største byer. De aktuelle ledighedstal viser ikke desto mindre, at den stigende ledighed især har ramt hårdt i områderne uden for de store byer. Mange områder især i Midt- og Sønderjylland har oplevet endda meget store stigninger i arbejdsløsheden på mere end 200 pct. fra august 2008 til august Sammenholdt med den demografiske udvikling, der vil øge andelen af ældre og reducere arbejdsstyrken markant i fremtiden, tegner det til at stille erhvervsudviklingen i områderne uden for de store byer over for væsentlige udfordringer. I mange af områderne uden for de største byer vil de ældres andel af befolkningen øges med mere end en tredjedel frem til I årene før den nuværende lavkonjunktur trådte ind og påvirkede ledighedstallene i negativ retning, var hele Danmark inde i en positiv beskæftigelsesudvikling også i områderne uden for de største byer. At der ligger erhvervsstrukturelle udfordringer under overfladen indikeres dog af, at beskæftigelsesudviklingen generelt har været dårligere i områderne uden for de store byer, hvor den er faldet med 4 pct. over det seneste årti. Det har især været yderområder, øerne og de tyndtbefolkede områder, der har stået for tilbagegangen. Dette skal sammenholdes med en lille stigning på 2 pct. for landet som helhed og 9 pct. stigninger i de to største byer, København og Århus. Både Aalborg og Esbjerg har dog i samme periode oplevet fald i beskæftigelsen på 1 pct. Igen er der dog bemærkelsesværdige lyspunkter. Undersøgelsen identificerer en særlig stærk beskæftigelsesudvikling i en række områder med høj arbejdskraftrelateret indpendling. Det indikerer, at det ikke kun er de største byer, der er med til at trække erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen, men at der er områder uden for de store byer, som indtager lignende roller som trækkraft for erhvervsudviklingen i området. Det vil være interessant at følge disse områder tættere fremadrettet. Et andet bemærkelsesværdigt resultat går på de områder, som har en høj beskæftigelse og erhvervsspecialisering inden for fremstilling. I mange år har debatten omtalt disse områder som særligt udsatte og sårbare på grund af globaliseringen, og fordi Danmark forandrer sig til at blive en viden og serviceøkonomi. Denne undersøgelse bekræfter, men nuancerer også dette billede ved at påvise, at de områder, der har haft den bedste udvikling i beskæftigelsen, også har en meget høj beskæftigelsesandel inden for fremstilling. Ligeledes viser resultaterne, at områderne uden for de store byer, som er særligt erhvervsspecialiserede inden for fremstilling, også har en høj værdiskabelse. Det indikerer, at der er en god arbejdsdeling, hvor koblingen, mellem det man er bedst til, og det man laver, er klar. Værdiskabelsen i områderne uden for de store byer er dog samlet set lavere end i Danmark som et hele, og der er især et stort spring op til de bedste af de store byer, København og Esbjerg, mens springet til de andre storbyer; Århus, Odense og Aalborg kun er ganske beskedent. Lige så interessant er det, at områderne uden for de store byer, selv om de generelt har færre ansatte inden for forretningsservice, generelt følger godt med de større byer og landet som helhed i forhold til at skabe ny beskæftigelse inden for forretningsservice. De største byer trækker til gengæld fra alle øvrige områder i forhold til at skab beskæftigelse inden for turisme. I hver sin ende af spektret ligger yderområderne og København. I yderområderne har der været et fald i beskæftigelsen på 18 pct. inden for turismeerhvervet, mens der i København i samme periode har været en stigning på 42 pct. Kompetencemæssigt er områderne uden for de store byer præget af en høj og voksende andel med en erhvervsfaglig uddannelse, og udviklingen i andelen af personer med en videregående uddannelse ligger kun en smule under landsgennemsnittet på 30 pct. Områderne uden for storbyerne halter dog et godt stykke efter udviklingen i de 5 største byer, hvor stigningen har været på mere end 36 pct. over den seneste tiårs-periode. Det gælder dog ikke de 10 bedste områder i fokus, som ligger over de store byer, og samlet set kan man godt slutte, at der er et større generelt kompetenceløft i gang, og at det breder sig ud over hele Danmark. På samme vis afslører undersøgelsen, at uligheden mellem land og by ikke vokser generelt, men at der tværtimod sker et generelt løft i erhvervsindkomsten, som også inkluderer områderne uden for de store byer. Faktisk ligger alle typer af områder mere eller mindre på niveau med landsgennemsnittet. At det har betydning at satse på erhvervsudvikling og kunne tiltrække arbejdskraft udefra viser sig dog ved, at områder med stor indpendling af arbejdskraft har en langt bedre udvikling i erhvervsindkomsten end de øvrige områder. Endelig i forbindelse med iværksætteri er niveauerne for områderne uden for de store byer en anelse lavere end i landet som et hele, og der er især forskel i forhold til de store byer. Det er dog ikke ensbetydende med, at iværksætteri ikke foregår i stor stil i områderne uden for de store byer. Tværtimod er der en fornuftig udvikling i antallet af nye virksomheder. Den lavere iværksætterate kompenseres endvidere af en noget højere overlevelsesrate. Her er det 12 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 13

8 især opsigtsvækkende, at alle typer af områder uden for de store byer, uanset om vi taler om tyndtbefolkede områder eller øer, er leveringsdygtige i mere overlevelsesdygtige nye virksomheder end de største byer. Casestudierne følger op på de statistiske analyser og demonstrerer, hvor meget der kan lade sig gøre, hvis man tager afsæt i erfaringerne i de otte læringspunkter og arbejder seriøst med erhvervsudvikling og kender sine styrker og svagheder. Der er ikke i denne rapport fokuseret på, hvorvidt enkelte læringspunkter er mest relateret mod bestemte typer af områder. Fokus har været, at alle otte læringspunkter skal kunne give inspiration til den gode erhvervsudvikling uden for de store byer. I forlængelse af disse generelle overvejelser har vi følgende betragtninger om, hvad der skal til for at de otte læringspunkter kan føre til forandring andre steder end der, hvor vi blev inspireret til at formulere dem: DEN LOKALE CASETILGANG SPECIFIKKE ERHVERVSOMRÅDER DEN OFFICIELLE CASETILGANG OECD VÆKSTKILDER - Kombiner det man er særlig god til med en indsats på de vigtigste kilder til vækstsøg efter mulighederne - Skab platforme for fælles indsats - Sørg for at indsatsen er godt analytisk funderet - Brug idéerne til at formulere kriterier for de gode projekter Som det er illustreret i figuren herunder, så er der en sammenhæng mellem initiativer på område, hvor der eksisterer særlige forudsætninger (specifikke erhvervsområder) og de traditionelle kilder til vækst (innovation, menneskelige ressourcer, iværksætteri og ny teknologi). Der er imidlertid forskel på hvordan denne sammenhæng tilgås. I EU-programmer og regionale erhvervsudviklingsstrategier er det vækstkilderne der er de strukturerende elementer, hvorunder der gives mulighed for initiativer på særlige erhvervsområder. OECD VÆKSTKILDER SPECIFIKKE ERHVERVSOMRÅDER I hovedparten af de 14 cases, som denne rapport bygger på, er det omvendt. Her er det et særligt erhvervsområde en styrkeposition der er omdrejningspunktet for handling. Det kan eksempelvis være kurbade, egnsspecifikke fødevarer, den særlige natur eller særlige maritime kompetencer. Inden for disse styrkepositioner arbejdes så typisk med innovation, uddannelse, ny teknologi og opstart af nye virksomheder, for at sikre vækst og udvikling i området. Figur 2 Specifikke erhvervsområder vs. vækstkilder Kilde: DAMVAD 2009 Hvis erfaringerne fra de 14 casestudier er repræsentative for lokale og regionale erhvervsudviklingsinitiativer, så er det vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem de overordnede programmer, puljer mv., som kan støtte erhvervsudviklingsprojekter, og den måde man faktisk går til arbejdet ude i virkeligheden. 14 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 15

9 I den generelle erhvervspolitiske indsats baseret på vækstkilde-tankegangen leder man typisk efter svagheder, som man med en målrettet indsats kan udbedre: Hvis for eksempel for få bliver vækstiværksættere, så må vi finde ud af, hvad de mangler for at blive det, og se om vi kan tilføre netop dette osv. Uden for de store byer må man ofte vende tilgangen på hovedet: Hvad kan vi bygge op, om det vi faktisk kan, og som kan lade sig gøre i et givet område? De otte idéer kan netop ses som oplistning af nogle af de forhold, der er helt centrale, når man skal bygge erhvervsudvikling op efter mulighedstilgangen. Analysen peger ikke på, at indsatsen uden for de store byer skal være helt særlig. Det særlige ved indsatsen er snarere vejen frem til at fastlægge dét, som et givet område skal satse på fremadrettet. Det fører os videre til at fremføre, at erhvervsudvikling uden for de store byer ikke er de fås ansvar, men derimod alles ansvar. Men nogen gange må ansvarligheden hjælpes på vej og gives retning. Viljen til at indgå i samarbejde med andre, rolleafklaring og erkendelse er afgørende for at alle aktører får givet det bedst mulige bidrag til udviklingen. Der skal derfor findes eller udvikles de rigtige og operationelt brugbare platforme for samarbejde mellem mange aktører, hvor alle kan bidrage med deres relevante del. Det handler derfor om, at de regionale vækstfora, kommuner eller lokale aktører tager initiativ til at samle alle relevante parter til deltagelse i en proces, hvor vejen frem til den konkrete indsats og den nødvendige rollefordeling kan fastlægges. Herværende rapporter udgør til sammen et grundigt forarbejde til at starte lokale processer, der kan føre til udvikling af netop de erhvervsudviklingstiltag, der er brug for i de enkelte områder. Men det er vigtigt fortsat at have blik for at supplere lokale processer med analytisk input. Det kan understøtte mulighedstilgangen, hvis man f.eks. konsekvent søger at afdække de drivkræfter, der enten har drevet udviklingen over lang tid, eller som pludseligt sætter en ny udvikling i gang. Måske er det en drivkraft, der kan baseres mere udvikling på? De otte idéer er alle elementer i succesfuld erhvervsudvikling uden for de store byer. De vil ikke alle sammen kunne forfølges i et givet område på samme tid. Men brug dem som en kritisk tjekliste over for de indsatser, der bliver udviklet. Det gælder både, hvis man selv er i rollen som udvikler af projekter og aktiviteter, eller hvis man er i rollen som embedsmand, der skal indstille en projektansøgning til tilskud eller afslag. En god vej til erhvervsudvikling er at satse på det man her lidt forenklet kan kalde egnsspecifikke styrker. I undersøgelserne dækker det egnspecifikke over en særlig måde at udnytte lokalområdets natur, karakteristika, erhvervsstruktur og historie i forhold til udvikling af forretningspotentialer på især turismeområdet, miljø og energiområdet, fødevarer, mv. Vi har alle teknologier samlet inden for et begrænset område, fordi energien findes her: Vinden blæser, bølgerne er rigtige til at udnytte energien i dem, der er biomasse til biogasanlæg, halm til decentrale fjernvarmeværker, termisk energi i jorden. I det perspektiv er Thisted centrum, ikke periferi. Jan Krogh, Erhvervs- og Udviklingschef i Thisted Kommune 16 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 17

10 8 læringspunkter til erhvervsudvikling i projekter 1. læringspunkt: Hvad er læringspunktet? Blandt de fremmeste eksempler på dette er Læsø Kur og Helse. Det er et kurcenter etableret i den gamle kirke i Vesterø på Læsø og byggende på et ambitiøst forretningskoncept, der udspringer af den lokale succeshistorie med egnsspecifikke fødevarer i form af Læsø Sydesalt. Udvindingen og brugen af sydesalt samt de historier, der knytter sig til det, er her med til at give en særlig egnsspecifik styrkeposition, som med høj troværdighed kan udnyttes i flere sammenhænge, og som er svær at kopiere for andre. Onsevig Klimapark, beliggende på nordvestsiden af Lolland, er et andet eksempel på dygtig udnyttelse af egnsspecifikke styrker. Her har man realiseret en række meget perspektivrige projekter på miljø- og energiområdet, inden for blandt andet vindenergi, alger, brint, bølgeenergi, testanlæg, turisme m.v. alt sammen med udgangspunkt i en meget tidlig orientering mod alternative energikilder, tidlig placering af vindmølleparker og produktion på Lolland, og senest beslutning om etablering af Femern-Forbindelsen, som også italesættes og udnyttes som ny grøn korridor med hvad dertil hører af positive miljø pog energieffekter. Hvor Onsevig Klimapark og energisatsningen på Lolland i det hele taget - er langt fremme i udviklingen af en mulig ny energiressource fordi muligheden af naturlige grunde findes her, så repræsenterer Thisted en anden måde at udnytte de egnsspecifikke styrker. I Thisted har man været særlig gode til at udnytte og implementere allerede kendte vedvarende energiteknologier, fordi mulighederne herfor er oplagte. Dermed har man skabt en situation, hvor man er mere end selvforsynende med elektricitet og nu lancerer sig som klimakommune. Offentligt støttede netværk er ofte uambitiøse og mangler konkrete mål. Det dræber ethvert initiativ, på grund af manglende fleksibilitet og for lange tidshorisonter. Jan Elmelund, adm. direktør for Økoladen Gourmet Bornholm, netværket af virksomheder til profilering af bornholmske kvalitetsfødevarer gør det også udnytter det egnsspecifikke, herunder at man er på en ø med en naturlig afgrænsning og man forbinder Bornholm med særlige kvalitetsfødevarer med en historie, lige fra den bornholmske sennep over røgede sild til bryghuset og ismejeriet. Endelig, ikke så langt derfra, ligger Geocenter Møns Klint, et af de bedste eksempler på dygtig udnyttelse af klare egnsspecifikke styrker. Her er med udgangspunkt i lokale naturoplevelser og 18 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 19

11 naturhistorie, selve klinten, den logerende vandrefalk og sjældne orkideer og sommerfugle skabt et kombineret natur-, oplevelses- og uddannelses- og kursusprojektcenter, som opfattes som en grøn vækstdynamo langt ud over lokalområdet. International inspiration til satsningen på egnsspecifikke styrker kan ligeledes hentes fra især den norske og den finske case. Norske Møre er et eksempel på succesfuld udnyttelse af egnsspecifikke styrker indenfor fiskeri til udvikling af en højværdiskabende, højteknologisk følgeindustri til den norske olieindustri og til offshore-industrien i hele verden. På trods af infrastrukturelle og demografiske udfordringer og en geografisk placering langt fra de norske storbyer, er det lykkes for området centreret omkring byen Ålesund, at udvikle et maritimt miljø i verdensklasse. I den anden ende af skalaen på turismeområdet er det i finske Rovaniemi lykkedes at skabe en bemærkelsesværdig kommerciel succes ud af den lokale historie om, at julemanden bor i det nordlige Finland. Den fysiske og virtuelle etableringen af det såkaldte Santa Claus Village har skabt en turismesucces til et område, som ligger langt fra alt og som er blevet afledt af flere interessante egnsspecifikke oplevelsestiltag inden for eksempelvis: Nordlys, oplysning og teater om lokale fortællinger og eventyr, vandring, rafting, klatring, hunde- og rensdyrslædeture, arktisk safari, lokal madkultur og sauna-oplevelser. Når man spørger dem i Roveniemi, hvilke vækstkilder der er de vigtigste, så er svaret: At vi ligger, hvor vi gør. Den statistiske kortlægning underbygger ikke direkte, at det betaler sig at satse på det egnsspecifikke, men data giver indikationer herpå. Fødevareområdet er for eksempel i generel tilbagegang beskæftigelsesmæssigt i landet som helhed, i områderne udenfor de store byer, og i særdeleshed på øerne, hvor tilbagegangen er på hele 39 pct. Og på turismeområdet har områderne uden for de store byer kun formået at opretholde status-quo, mens yderområderne har oplevet en større tilbagegang i beskæftigelsen på hele 18 pct. over de seneste år. Alligevel er der områder som bryder mønsteret og har store vækstrater indenfor både fødevarer og turisme, måske fordi de satser på det egnsspecifikke. Statistikken viser for eksempel for Læsø, som ovenfor, har haft den næsthøjeste udvikling i erhvervsindkomsten blandt alle områderne. Undersøgelserne viser, at det er en klar fordel at tænke projekterne stort og forsøge, at forankre dem bredt fra starten. Inspirationen fra casestudierne viser, at det er vigtigt at man lokalt er 2. læringspunkt: Tænk stort og forankre bredt fra starten åbne overfor indblanding udefra det kan give tilgang til både inspiration og finansiering. I nogle tilfælde vil åbenhed ikke være nok indblandingen udefra skal aktivt opsøges og opdyrkes. Flere cases har været båret af en god blanding af lokale kræfter og udefrakommende idé og finansiering. På samme vis gælder det om at kunne forankre initiativerne bredt både hos lokale aktører, men i høj grad også hos offentlige og private aktører udenfor lokalområdet. I flere cases er denne strategi fulgt med held. De tre eksempler beskrevet i ovenstående afsnit er alle repræsentanter i denne henseende. Læsø Kur og Helse formår rejse ca. 35 millioner kr. til at opføre et behandlings- og kursted i international topklasse, hvor Realdania har indgået som største bidragsyder og Marselisborg Hospital i Århus har spillet meget væsentlige roller i forhold til at dokumentere, at behandlingen af psoriasis var god nok. For Onsevig Klimapark og for den generelle lollandske energisatsnings vedkommende har projekterne involveret de helt store danske virksomheder som Vestas, Dong, Danisco m.fl. og projekter har været koblet op på både regionale, nationale og internationale klima og energisatsninger. Og for Geocenter Møns Klint gælder det, at projektet først efter flere forsøg er blevet realiseret og da skete det med både kommunen og Skov og Naturstyrelsen som aktive partnere, som også har været med til at forme projektet, så det i dag har en bred forankring både som skoletjeneste, som oplevelsescenter og som kursuscenter for erhvervslivet m.v. Det er med andre ord blevet tænkt stort og forankret bredt. Klimakommunen Thisted er endelig et eksempel på, at man tør tænke stort og forsøger at forankre initiativerne bredt fra starten. Kommunen fokuserer meget bredt og samlet på energi- og miljø som lokal styrkeposition og man involverer fra starten alle aktørgrupper og alle relevante teknologier i en stor samlet satsning lige fra elbiler til nye uddannelsesretninger på det lokale gymnasium. Som en del af Thisteds samlede satsning på at udnytte deres natur og placering som en styrke har de også formået at rejse ekstern finansiering til flere projekter herunder f.eks. Det gode liv ved kysten. 20 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 21

12 3. læringspunkt: Byg videre på internationale tendenser 4. læringspunkt: Indbyg oplevelser i alt Man kan sætte ekstra gang i lokale erhvervsinitiativer, hvis man bygger videre på og udnytter de stærke og mere langvarige internationale strømninger, som er i verden. Det gælder både klimafokuseringen, som er omtalt ovenfor. Det gælder trenden om at bruge tid på fordybelse og forkælelse som både kvalitetsfødevarer, lækkerier og kur og helseophold er en del af. Og det gælder ikke mindst oplevelser. Det gør næsten alle de lokale cases, som vi har undersøgt i projektet. Læsø Kur og Helse bygger videre på en sundhedstrend. Thisted, Onsevig, Geocenter Møns Klint, Naturturisme på Sydfyn og Rovaniemi i Lapland i Finland bygger alle videre på miljøforståelse og unikke naturoplevelser. Endelig er Økoladen og Gourmet Bornholm gode eksempler på virksomheder, som har kommerciel succes med at koble et internationalt krav om kvalitet og at kunne spore en fødevares oprindelse til deres produktudvikling og markedsføring. Med metropoldannelse og storbyernes forsatte vækst er behovet for naturoplevelse voksende, og naturturisme vil være en af de internationale tendenser, som områderne uden for de store byer vil kunne udnytte med succes i fremtiden. Naturturisme på Sydfyn og Rovaniemi i Finland er eksempler på deciderede turismestrategier bygget op om unik natur. Navnlig Rovaniemi har været gode til at slå på, at Lapland er noget helt særligt også når man ser bort fra historien om julemanden. I et nordisk perspektiv kan man synes, at naturen er mere storslået i både norsk og svensk Lapland, men det ændrer jo ikke ved, at finsk Lapland byder på helt unikke oplevelser, hvis man kommer fra Frankrig eller måske oven i købet fra Indien eller Kina. Og så er Rovaniemi som destination meget veludbygget, så Lapland pludseligt bliver tilgængeligt for noget, der nærmer sig charterturisme. I Rovaniemi har man derfor meget fokus på den voksende middelklasse i lande som Indien og Kina, som nye turismegrupper, der kan tiltrækkes af unikke naturoplevelser. For at opfange nye internationale tendenser, der kan være med til at styrke et dansk forankret initiativ, er det en god idé at pleje internationale kontakter og relationer. Eksem-pelvis gør man i Onsevig meget ud internationale netværk og personlige kontakter og den mulighed for nye viden og inspiration, der ligger heri. Ligeledes er man i Møre meget opmærksom på værdien af gode internationale relationer, som konkret har været med til at sætte begreber som sikkerhed og miljø på dagsordenen i det maritime miljø. For nogle år siden talte man meget om at der var IT i alt, hvor med man mente, at IT kunne indbygges i alle produkter og serviceydelser og dermed skabe øget produktivitet og værdiskabelse. IT blev og bliver vel forsat betragtet som en af de fremmeste vækstkilder, men når vi taler om erhvervsudvikling udenfor de store byer placerer oplevelsesøkonomien sig nu over IT som vækstkilde. For hovedparten af casebeskrivelserne gælder det da også, at de arbejder med at indbygge oplevelser i deres koncepter. At indbygge oplevelser i produkter har især ti fordele: Man kan tage en højere pris og man kan distancere sig fra konkurrenterne. Nogle er endog meget ambitiøse omkring det. Rovaniemi i det nordlige Finland har altid været et turistmæssigt trækplaster, men historien om julemanden og muligheden for at møde ham har i høj grad bidraget til at skabe den positive udvikling med 10 års konstant vækst, som området har oplevet. Alting i byen og området relaterer sig til denne historie. Man kan booke sig ind på Santa Claus Hotel og tage med Santa Claus Expressen til julemandens landsby, selvom der bare er tale om et hotel og en bybus. I Thisted vil et af de kommende tiltag være etablering af Energioplevelsesruten, hvor turister skal ledes forbi eksempler på forskellige energiteknologier, der skal forklares og demonstreres. Hvor stort det turismemæssige potentiale er, må tiden vise, men den systematiske tænkning i klimasatsningens mulige afledte effekter rummer helt givet et stort potentiale. Samme tænkning ser man tydeligt omkring Onsevig Klimapark og energisatsningen på Lolland, hvor der etableret såkaldte Lolland Energy Tours, der hver uge har delegationsbesøg fra hele verden. Klimaudfordringen handler i høj grad om, at kunne forestille sig en anden udvikling end den hidtidige, og derfor har det appel til mange at se demonstreret, hvordan energi og klima også kan tænkes og realiseres. Vedvarende energi er netop decentral i sin struktur, skal typisk baseres på energikilder, der knytter sig til yderområder og skal helst genere færrest mulige, hvorfor det ikke er tilfældigt at Nordvest Lolland og Nordvest Jylland pludseligt kan positionere sig som centrum for udviklingen, som man kan komme og opleve. Ligeledes rummer Gourmet Bornholm oplevelsesmæssige muligheder, hvad enten produkterne sælges på Bornholm eller andre steder. Uden for Bornholm markedsføres produkterne som om man næsten er på øen, når man smager dem. Og i forhold til turister bruges muligheden for at smage på Bornholm f.eks. når der markedsføres pakkerejser under overskriften Gourmetoplevelse Bornholm. 22 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 23

13 Naturturisme Sydfyn har også vist, hvordan dette at samle sig under et fælles navn eller brand, ikke alene har skabt et langt bedre samarbejde mellem kommuner og aktører, der ikke tidligere samarbejdede på området, men også skaber muligheder for at lade naturturismen sive ned igennem en lang række af nye og gamle aktiviteter m.v., der kan associeres med det fælles brand. Endelig skal det betones at resultaterne af de to gennemførte spørgeskemaundersøgelser viser, at turisme og oplevelsesøkonomi vurderes at have meget stor betydning som afgørende kilder til vækst i områderne uden for de store byer. 5. læringspunkt: Specialisering men med flere indtægtskilder Det kan betale sig at specialisere sig, men man skal samtidig sørge for at man har flere indtægtskilder. Det viser casestudierne. Specialisering i denne forstand kan være indenfor en specifik branche eller det kan være på et bestemt forretningskoncept, hvor man skal sørge for at have en klar profil samtidig med at man skal brede sin forretning ud. Maskin- og jernindustrien i Lem-området i Vestjylland og det maritime miljø i Møre i Norge er eksempler på succesfuld specialisering indenfor særlige erhvervsgrene men med udvikling af nye indtægtsgivende produkter og samarbejder. Lem er i dag et område med en meget høj specialisering inden for fremstillingsindustrien (3,56 i forhold til landsgennemsnittet, 2,4 inden for jern og metal), og har samtidig formået at skabe en meget høj bruttofortjeneste pr. fuldtidsansat. Ser man isoleret på jern og metal bliver tallene næsten endnu mere imponerende. 34 % af alle privat beskæftigede arbejder inden for jern- og metal. Det betyder at Lem er utrolig rigt på kompetence inden for jern og metal, der skaber et gunstigt miljø for mange forskellige typer af produkter. Lem adskiller sig således fra eksempelvis Vildbjerg-klyngen, der helt overvejende har afløbssystemer som sit omdrejningspunkt. Den norske case Møre er et lignende eksempel på succesfuld specialisering i højteknologisk følgeindustri til den norske olieindustri og til offshore-industrien, som har givet en række positive effekter. Det Maritime Møre har oplevet en befolkningsvækst på 5 pct. mens de andre dele af regionen har oplevet befolkningsnedgang. Ligeledes har der været en markant højere bruttofortjeneste per medarbejder. Geocenter Møns klint og Læsø Kur og Helse er på den anden side eksempler på en klar og specialiseret forretningsprofil, men hvor man samtidig med succes har indbygget flere mulige indtægtskilder. Det, der på Læsø kaldes innovation på eksisterende styrkepositioner. Samtidigt er de også eksempler på, at man meget bevidst satser på at imødegå hele turismens store akilleshæl med de store sæsonudsving og den lave udnyttelse af kapaciteten uden for højsæsonen om sommeren. Den statistiske kortlægning viser, at det ikke kun er i Lem, men i et bredt bælte henover Midtjylland, at der er en meget høj erhvervsspecialisering inden for fremstillingserhvervene. Det er samtidig interessant at både Læsø og Bornholm som vi har beskrevet som interessante cases udover at have meget stærke specialiseringer indenfor turisme også satser på egnspecifikke fødevarer og oplevelser, dvs. flere indtægtskilder. 6. læringspunkt: Tilknyt den rette kombination af kompetencer Alle cases uden undtagelse viser at, med de rette kompetencer kommer man langt med at skabe lokal erhvervsudvikling. I nogle områder er det særlig tydeligt ligesom nogle eksempler repræsenterer et bevidst og målrettet arbejde med at tilknytte og udvikle de rette kompetencer. Læsø Kur og Helse er et godt eksempel på, hvor afgørende det kan være, at man har tilknyttet akademiske kompetencer til både at styre de bureaukratiske sider af udviklingsprocessen, til at søge projektmidler (fundraising) og til at udarbejde diverse afrapporteringer mv. I casen Gourmet Bornholm fremhæves ansættelsen af en vidende person som fødevareambassadør tilbage i januar 2004 som en afgørende forudsætning for den efterfølgende succes. I Thisted arbejdes der på at udvikle en ny gymnasial studieretning om Samfund og Miljø ud fra en erkendelse af at kompetencer er vigtige i kapløbet om, at blive et centrum for udvikling af nye klima- og energiløsninger på sigt. Man har i Thisted en klar erkendelse af sin udfordring på området, men bruger sine naturmæssige kvaliteter aktivt i forbindelse med rekruttering. Samtidigt er der en parathed til at vende tingene på hovedet. Det kan godt være det er svært, at tiltrække personer med særlige kompetencer. Men til gengæld så har man en super arbejdsstyrke i Thisted, og så må virksomhederne selv tænke i at tilføre deres medarbejdere de rette kompetencer, er udgangspunktet. 24 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 25

14 For Jern og metalindustriens fortsatte succes i Lem er kompetencer også afgørende. Af samme grund foregår der løbende en cirkulation af medarbejdere mellem virksomhederne og de samarbejder om løsning af produktionstekniske problemstillinger. Kompetencerne fordeler sig mellem store og små virksomheder og mellem handelsvirksomheder og produktionsvirksomheder i et gensidigt afhængighedsforhold. De store virksomheder skal have løst specifikke problemer og har brug for fagligt dygtige underleverandører og de nyetablerede handelsselskaber, der har flair for markedsmuligheder, har brug for producenterne og vice versa. Sydvestengland er næsten det fremmeste udenlandske eksempel på nytten af kompetencer i erhvervsudviklingen. Her arbejdes der intensivt og med stor effekt på at overføre viden til virksomheder på en måde så det umiddelbart kan udnyttes kommercielt af virksomhederne. Projekterne er særlig fokuseret på de videregående uddannelsessteder i regionen, men er samtidig en læringskilde og inspiration for regionens mellemgående uddannelsessteder (professions-højskoler), der ofte ligger placeret i områderne uden for regionens større byer. Samarbejdet mellem professionshøjskolerne og virksomhederne i lokalmiljøet er væsentligt for at sikre, at erhvervsliv og forskning i yderområderne også får gavn af hinanden. I det maritime miljø i Møre er der tætte forbindelser mellem virksomhederne og videninstitutioner, og forskning anses for meget vigtig for områdets fortsatte udvikling. Udgangspunktet er her at der både er brug for fri og uafhængig forskning og for såkaldt bestillingsforskning, hvor virksomhederne nærmest dikterer, hvad de har brug for at få løst. Der er konkret etableret et formaliseret samarbejde mellem erhvervslivet og Højskolen i Møre, hvor forskerne betales for at lave særlige bestillingsopgaver. Højskolens strategi er at omsætte viden og grundforskning fra hele verden til teknologier, processer og produkter, som direkte kan anvendes af virksomhederne i området. Endelig er Sunne et eksempel på, at oprettelsen af en uddannelse - og en efterfølgende konsekvent satsning på, at uddannelsen og det udstyr den gør brug af er up-to-date - har ført til at Sunne nu tiltrækker studerende inden for sin særlige niche og faktisk udgør et nationalt udviklingsmiljø på området. Også i Rovaniemi fremhæves den store betydning som placeringen af et universitet i byen har haft for byen og området, der er karakteriseret af god adgang til veluddannet arbejdskraft. Det gælder både når Rovaniemi markedsfører sig som testfacilitet for producenter af udstyr, der skal kunne klare vinterforhold og når internationale tendenser inden for oplevelsesøkonomien skal hentes til området og omsættes til nye indsatser, der skal holde ikke alene Rovaniemi men hele Finland fremme på dette område. Det et således slående, hvor stor betydning uddannelsesinstitutioner spiller i de fire internationale cases. Det er dog vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på, at flere af de internationale cases i højere grad end de danske repræsenterer mellemstore byer, og vi er derfor forsigtige med at trække inspirationen herfra længere end ved at sige, at tilknytningen af de rette kompetencer har et stort udviklingspotentiale. Resultaterne af den omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsfremmeaktører og virksomheder bekræfter at menneskelige ressourcer er en af de vigtigste vækstkilder i områderne udenfor de store byer. Den statistiske undersøgelse viser, at kompetencemæssigt er områderne uden for de store byer præget af en høj og voksende andel med en erhvervsfaglig uddannelse, og udviklingen i andelen af personer med en videregående uddannelse ligger kun en smule under landsgennemsnittet. 7. læringspunkt: Støt ildsjælene og iværksætterne Erfaringerne viser at det er en god idé at satse på de lokale ildsjæle og støtte iværksætterne for de kan på kort tid gøre en forskel og drive en udvikling. Det nævnes ofte at mange personer i yderområder besidder en stor handlingskapacitet. Det har flere af vores cases bekræftet. De fremmeste eksempler på dette findes i casene omkring Økoladen, Gourmet Bornholm, Læsø Kur og Helse og den svenske case Sunne. På Læsø Kur og Helse har det været afgørende at få tilknyttet lokale ildsjæle, kulturpersonligheder og kreative personer tidligt i processen. Gourmet Bornholm er på samme vis drevet af få ildsjæle, der er karakteriseret ved at se deres egne interesserer i samspil med områdets fælles interesse, og som derfor er parate til at kaste deres energi m.v. ind i fælles projekter. Økoladen er eksemplet på den erfarne iværksætter og ildsjæl, der er et centralt omdrejningspunkt for alle aktiviteter, ikke blot i sin egen virksomhed men også i netværket Kultivator, som skal give inspiration og opbakning til lokale producenter af kvalitetsfødevarer i Vordingborg-området. Internationalt er Sunne et eksempel på et område, hvor man har målrettede indsatser for netop at fremme ildsjæle, talenter og projekter, som går på tværs af traditionelle fag- og aldersgrænser. Her er der en bred erkendelse af, at ildsjæle og talenter er afgørende for Sunnes udvikling, og der arbejdes af samme grund bevidst på at fremelske og påskønne de personer som gør en forskel. 26 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 27

15 Ildsjæle er en vanskelig udviklingskraft at basere en udvikling på. Man kan ikke planlægge sig til dem, og de dør, hvis de bliver tøjlet for meget og sat ind i for mange strukturer. Det afgørende er, at deres egne og de fælles interesser ofte smelter mere eller mindre sammen. Men nogle gange går der tid før denne sammensmeltning bliver tydelig. Den udvikling, der har ført til at Thisted området har så meget vedvarende energi at vise frem, at det nu samlet set kan markedsføres og udvikles til en samler klimasatsning, har i høj grad været båret af lokale kræfter, der egentlig blot gjorde, hvad de fandt fornuftigt. Flere har imidlertid fremhævet, at kommunen altid har været utrolig god til at imødekomme ønskerne om udvikling og har været gode til at få ønsker og rammer til at spille sammen, så der blev plads til at agere. At støtte ildsjæle og iværksættere behøver således ikke at betyde, at man direkte støtter deres projekter, men kan blot bestå i, at man sørger for, at de kan få plads til at agere, også selvom deres ønsker og idéer går lidt på tværs af de eksisterende rammer og strukturer. De statistiske undersøgelser viser interessant nok at både Økoladen og Læsø Kur og Helse ligger i områder med høje iværksætterater. Resultaterne af de to spørgeskemaundersøgelser blandt erhvervsfremmeaktører og virksomheder bekræfter at iværksætteri er en af de vigtigste vækstkilder i områderne udenfor de store byer. Også de supplerende bemærkninger fra både virksomheder og erhvervsfremmeaktører viser, at erhvervsudviklingen uden for de store byer i høj grad er afhængig af ildsjæle med lokal forankring, som besidder de kompetencer, der er nødvendige for at skabe udviklingen indefra. I den forbindelse nævnes også betydningen af, at den lokale og regionale indsats understøtter rammerne for opdyrkning af ildsjæle og eksisterende ildsjæles arbejde. 8. læringspunkt: Netværk skal være resultatorienterede og forpligtende Alle aktørerne siger det samme om end på forskellig måde og selvfølgelig i forskellige sammenhænge. Det skal være målrettet og resultatorienteret eller forpligtende. Det handler om netværk. Det er ikke de uformelle netværk eller snakkeklubber, der efterlyses, men fokuserede og forpligtende netværk, der kan gøre en konkret forskel for deltagerne i form af ny udvikling og mersalg. I tilfældet Økoladen er erfaringen, at mange netværk opstår, uden at deltagerne har fælles interesser, men fordi der er en offentlig pengekasse. Det er problematisk. De netværk der virker, udspringer af reelle behov og samler en forholdsvis ens kreds af virksomheder til videndeling og løsning af konkrete udfordringer. Det er også fremgangsmåden for netværket omkring Gourmet Bornholm. Her er der enighed om, at der kun kan skabes resultater fordi der er fælles mål og der eksisterer kriterier, som virksomhederne skal opfylde, for overhovedet at være med. Der er en klar erkendelse af, at en vis form for homogenitet er afgørende for at arbejde med fælles løsninger på fælles udfordringer, og at det derfor er bedre at et lille antal virksomheder realiserer et faktisk samarbejde, end at mange virksomheder taler om behovet for det. På samme vis med Naturturisme I/S på Sydfyn. Her er mange aktører gået sammen i et økonomisk forpligtende samarbejde på tværs af niveauer og kommunegrænser. Konkret består bestyrelsen for Naturturisme I/S således to personer fra hver af de 4 grundlæggende kommuner, 2 personer fra turisterhvervet, og 1 person fra henholdsvis turistforeninger, land- og skovbruget, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Videbæk kommune fortæller samme historie. Her er tilgangen at netværk skal institutionaliseres. Der skal være noget at mødes om, som virksomhederne ikke kan undvære. Dermed er netværk for virksomhederne i Videbæk blevet formaliseret så meget, at det har muliggjort et tættere samarbejde mellem virksomhederne i området, og det har skabt resultater. Den statistiske kortlægning i delrapport 1 viser, at Videbæk skaber resultater, som er bredt funderede. Videbæk er en af de få kommuner ud af kun 12, som kan præstere en positiv beskæftigelsesudvikling indenfor både fremstilling, fødevareerhverv, turisme og forretningsservice. Samtidig er Videbæk blandt de ti kommuner som har haft den bedste udvikling i antal personer med en erhvervsfaglig uddannelse. 28 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter 29

16 Endelig skal det betones at et netværk ikke kun behøver at være mellem virksomheder indbyrdes. De største gevinster kan måske høstes hvis det inkluderer offentlige aktører og videninstitutioner. I sådanne tilfælde bør de samme principper gælde. Det viser projektet Knowledge Exploitation South West fra Sydvestengland. Her er der etableret forpligtende og målrettede netværk mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Konkret er der etableret hele 13 effektive og vedvarende netværk mellem videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Alle er formaliserede gennem forpligtende aftaler ligesom der er fastsat fælles målsætninger, som alle skal kende og forfølge. Hvor mange danske netværk mellem videninstitutioner og virksomheder kan prale af det? I Sunne har de udviklet netværkene, så de ikke alene udgør det traditionelle tripple helix, men faktisk et penta-helix, hvor organisationer og ildsjæle er blevet systematisk integreret i netværkene. Netværk behøver ikke kun være lokale, regionale eller nationale. Der kan være stor værdi i at inddrage udenlandske aktører. Ofte vil udenlandske netværksdeltagere kunne bidrage med nye perspektiver og være et forfriskende pust. Sådan ser man i hvert fald på det i Onsevig, hvor internationale kontakter har stor værdi i forhold til nytænkning og videreudvikling af initiativet. 30 ny Inspiration og læringspunkter til erhversudvikling - i yderområder og landdistrikter

erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport

erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport 01 Forord Der er afsat betydelige midler til at understøtte udviklingen

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter danske og internationale cases reg lab delrapport

erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter danske og internationale cases reg lab delrapport erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter danske og internationale cases reg lab delrapport 02 Forord Der er afsat betydelige midler til at understøtte udviklingen i landdistrikter

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Yderområder. Del 1: Anbefalinger. - på vej mod ny indsats. Aabenraa. Tønder. Svendborg. Sønderborg. Langeland. Ærø

Yderområder. Del 1: Anbefalinger. - på vej mod ny indsats. Aabenraa. Tønder. Svendborg. Sønderborg. Langeland. Ærø Del 1: Anbefalinger SYDDANSKE Yderområder - på vej mod ny indsats { VIDEN / TILSTAND / RESSOURCER / ERFARING / BEST PRACTICE } Tønder Aabenraa Sønderborg Svendborg Langeland Ærø viden og erfaringer til

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere