Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS LOF Helene Horsbrugh

Transkript

1 Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS LOF Helene Horsbrugh

2 Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati og medborgerskab. Rationalet bag projektet er, at sammenhængen mellem aftenskoleundervisning samt demokrati og medborgerskab er central i diskursen om folkeoplysningens funktion og berettigelse. Der manglede dog dokumentation for, hvordan sammenhængen faktisk er, og derfor har det i projektet været søgt at få sammenhængen belyst, både i en historisk artikel og i undersøgelse med deltagerperspektiv Projektets væsentligste resultater er følgende: 1: En udredning om demokrati og medborgerskab i et aftenskoleperspektiv skrevet af Ove Korsgaard 2: En uddybende redegørelse for sammenhængen mellem social tillid samt demokrati og medborgerskab (i kombination med ovenstående) skrevet af Ove Korsgaard 3: En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af aftenskolens bidrag til demokrati og medborgerskab set fra et deltagerperspektiv. Undersøgelsen er baseret på 102 kvantitative samt 9 kvalitative interviews. Ove Korsgaard belyser i udredningen - i et historisk perspektiv - nogle aspekter af relationen mellem demokrati og medborgerskab i Danmark. I artiklen introducerer Ove også en teoretisk forståelse af forholdet mellem demokrati og medborgerskab på den ene side og aftenskolen på den anden. Undersøgelsen bygger på teorien fra Korsgaards artikel. Undersøgelsen har tjent sit formål, i det det er lykkedes at påvise en forbindelse mellem demokrati og medborgerskab og undervisning i aftenskolen samt at specificere, hvor aftenskolen har sin styrke. Aftenskolen bidrager kun i begrænset omfang til folks viden om demokrati. Til gengæld bliver de identitetsmæssigt styrkede, får erfaringer i en demokratisk interaktionsform, samt opøver demokratisk handlekompetence. Projektet er blevet gennemført under ledelse af LOF men med meget aktiv deltagelse af DOF og NETOP. Den korte projektperiode har været en udfordring, og derfor er analyse- og skrivearbejdet endnu ikke afsluttet. Ligeledes er undersøgelsens resultater ikke dissemineret: Dette forventes at blive afviklet i en fase 2 af projektet. Indledning I januar 2010 fik LOF tilbudt at overtage projektet Medborgerskab og demokratisk dannelse i aftenskolen. Projektet var oprindeligt bevilget til AOF, som desværre havde været nødsaget til at opgive det. LOF fik tilladelse til at omformulere projektet indenfor intentionerne af det oprindelige projekt og med ekstern, videnskabelig assistance. Formålet med at revidere projektstrategien var at muliggøre gennemførelse af projektet indenfor en meget snæver tidshorisont, i det det ikke lod sig gøre at forlænge projektperioden. Midt i marts lå det nye projektforslag klar til gennemførelse, og herefter fulgte en meget komprimeret periode: Indenfor en tre måneder periode skulle hele projektet gennemføres, og der skulle aflægges regnskab og rapporteres. 2

3 Det var forventeligt, at projektet med denne pressede tidsplan var meget sårbart overfor uforudsete hændelser. Leverancen af data fra analyseinstituttet tog tre uger længere end forventet, hvilket vanskeliggjorde færdiggørelsen af undersøgelsesrapporten indenfor tidsfristen. Dataindsamlingen er dog afsluttet indenfor projektperioden, og i denne rapport gøres der rede for nogle af undersøgelsens tentative konklusioner. Undersøgelsesrapporten fremsendes til DFS primo juli Projektets formål Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati og medborgerskab. Rationalet bag projektet er, at sammenhængen mellem aftenskoleundervisning samt demokrati og medborgerskab er central i diskursen om folkeoplysningens funktion og berettigelse. Der mangler dog dokumentation for, hvordan sammenhængen faktisk er. I projektet søges sammenhængen belyst, både i en historisk artikel og i undersøgelse med deltagerperspektiv. Processen På grund af det meget pressede forløb formulerede LOF projektet uden medvirken af de øvrige oplysningsforbund. Straks projektet var bevilget blev de andre oplysningsforbund indbudt til at medvirke, et tilbud som NETOP og DOF tog imod. Herefter bidrog de meget aktivt til den resterende projektgennemførelse. (Dette specificeres nedenfor). Udredning ved Ove Korsgaard Artiklen er blevet til i konsultation med LOF, FOF, NETOP og DOF. Ove Korsgaard belyser i et historisk perspektiv nogle aspekter af relationen mellem demokrati og medborgerskab i Danmark. I artiklen introducerer Ove også en teoretisk forståelse af forholdet mellem demokrati og medborgerskab på den ene side og aftenskolen på den anden. Korsgaards artikel har dannet udgangspunkt for en mindre empirisk undersøgelse om demokrati og medborgerskab i aftenskolen set fra et deltagerperspektiv. Undersøgelsen er designet med udgangspunkt i en af de teoretiske modeller som Korsgaard introducerer: En firefeltsmodel over medborgerskab inspireret af englænderen Audrey Osler: 3

4 Minimal medborgerskabsforståelse Maksimal medborgerskabsforståelse Strukturel/politisk Dimension - rettigheder - demokrati - diskrimination - interkulturel kommunikation - civilsamfundet, foreninger, organisationer m.m. Formel og systematisk uddannelse/undervisning i rettigheder, ansvar og pligter Inklusiv dimension Læringsmiljøet som ramme om inklusion: - sikkerhed, tryghed: socialt, psykologisk og fysisk - aktiv deltagelse og medbestemmelse Læringsmiljøet og undervisningssituationerne som modeller af det gode og rummelige samfund Personlig/kulturel dimension Mulighed for refleksion over identitet: - enten/eller (konflikt) - både/og (hybrid) Mulighed for igennem undervisningsforløbene at træffe valg og aktivere følelser i forhold til tilhørsforhold Mulighed for at udvikle færdigheder i medborgerskab: - Politisk alfabetisering: at forstå det politiske spil; den politiske omgangsform, forhandling, forståelse for love og reglers betydning - færdigheder, som kan medføre sociale forandringer; konfliktløsningsredskaber; sprog, sprogbrug, argumentation, mobilisering Mulighed for via undervisningsforløb og skolens hverdag at opøve handlekompetence 4

5 Den kvantitative undersøgelse Analyseinstituttet Catinét varetog opgaven med at udføre den kvantitative undersøgelse. Budgettet muliggjorde at gennemføre 102 interviews med hver 30 spørgsmål i hver. Spørgerammen blev udformet i et samarbejde mellem en ekstern konsulent, Niels Larsen, samt konsulenter i DOF, NETOP og LOF. Ove Korsgaard medvirkede som sparringspartner i forhold til udformningen af spørgerammen. På baggrund af Korsgaards artikel samt forskellig anden litteratur om emnet blev spørgsmålene formuleret indenfor følgende kategorier: Viden Kommunikation og det sociale Deltagelse, gensidighed og ansvarsfølelse Tillid/selvtillid Samarbejde Samfundsværdi og demokrati Med de forskellige kategorier var hensigten at nå rundt om de fire felter i medborgerskabsmatrixen. Catinét udvalgte informanterne efter tilfældighedsprincippet og de havde en penetrationsprocent på 7. Det vil sige, at 7 % af de adspurgte havde deltaget i kurser i aftenskolen indenfor de seneste 5 år og var villige til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om det. Catinét leverede data i en rå form, som derefter blev analyseret med udgangspunkt i ovenstående kategorier samt i firefeltsrammen. Samtlige tabeller blev gennemgået med henblik på at identificere trends. Kvalitativ undersøgelse På baggrund af de kvantitative data blev der uddraget nogle hypoteser og nogle spørgsmål til videre afprøvning i den kvalitative undersøgelse. For eksempel var det nødvendigt at få belyst, hvorfor en relativt stor procentdel af de adspurgte forventer seriøsitet af de andre deltagere. Ligeledes viste besvarelserne en tendens til, at jo længere man har gået i aftenskolen, jo mindre tilbøjelig er man til at mene, at aftenskolen er værdifuld for samfundet. Den tendens testede vi ligeledes i de kvalitative interviews. Ledetråden var de samme temaer som i den kvantitative undersøgelse samt firefeltsanalyserammen. Informanterne fandt vi frem til v.h.a. lokale skoleledere i LOF, DOF og NETOP. Der blev tilstræbt at finde profiler, som var nogenlunde repræsentative med hensyn til følgende: 5

6 Fag som personen går til i aftenskolen Tidsrum som personen har gået i aftenskole Køn Alder Bopæl (bystørrelse samt region) Uddannelsesbaggrund Beskæftigelsessituation Etnicitet Handicap/ikke-handicap Det viste sig at være vanskeligt at finde frem til disse profiler, men det lykkedes trods alt at opnå en god spredning indenfor alle de nævnte parametre. I stedet for ti interviewpersoner lykkedes det kun at interviewe ni. Projektets resultater Projektets væsentligste resultater er følgende: 1: En udredning om demokrati og medborgerskab i et aftenskoleperspektiv skrevet af Ove Korsgaard 2: En uddybende redegørelse for sammenhængen mellem social tillid samt demokrati og medborgerskab (i kombination med ovenstående) skrevet af Ove Korsgaard 3: En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af aftenskolens bidrag til demokrati og medborgerskab set fra et deltagerperspektiv. Undersøgelsen er baseret på 102 kvantitative samt 9 kvalitative interviews. Nogle foreløbige konklusioner fra undersøgelsen: Undersøgelsen og rapporten er lavet på ganske kort tid og med et forholdsvist smalt empirisk grundlag. Dog kan der på baggrund af undersøgelsen peges på nogle tendenser, der peger på bestemte sammenhænge mellem demokrati, medborgerskab og undervisning i aftenskolen. Undervisning i aftenskolen bidrager ikke væsentligt til demokrati og medborgerskab i en minimal og formel forståelse af begreberne, da man lærer ikke om sine rettigheder og pligter som borger i Danmark ved at gå i aftenskole. Mødet mellem deltagerne på holdet formodes dog at bidrage til identitetsskabelse: Mange møder andre typer end de normalt omgås, og dette møde antages at styrke deltagernes identitet og tilhørsforhold. Nogle af deltagerne fortæller også om politiske diskussioner, som også må formodes at aktivere følelser og personlige tilhørsforhold. Aftenskolen bidrager også til medborgerskab i en udvidet (maksimal) betydning af ordet. Det er især den funktionelle dimension aftenskolen som model for det gode samfund hvor aftenskolen scorer højt: Der er en høj grad af tillid mellem deltagerne i aftenskolen. Der er ligeledes et stort engagement, og en stor indbyrdes forventning om seriøsitet: Folk går i aftenskolen frivilligt og betaler oven i købet penge for det. Dette giver et læringsmiljø præget af engagement og motivation. Deltagerne lægger vægt på samtalen og på det at møde nye mennesker i aftenskolen. 6

7 Det fremgik ligeledes at deltagerne i nogen grad vurderer, at de opøver handlekompetence som medborgere ved at gå i aftenskolen. Den typiske deltager Ældre kvinde fra hovedstaden eller en større provinsby. Hun bor ikke i et udkantsområde og vil højst sandsynlig have en erhvervsfaglig baggrund. Hun deltager i et grundlæggende fag og er i gang med et kursus på 4 6 måneder. Hendes begrundelse for at deltage vil være faglig, men det sociale og det at bruge sig selv betyder også meget for hende. Fremadrettede anbefalinger Undersøgelsen har tjent sit formål, i det det er lykkedes at påvise en forbindelse mellem demokrati og medborgerskab og undervisning i aftenskolen samt at specificere, hvor aftenskolen har sin styrke. Det har som forventet ikke været muligt at disseminere undersøgelsen indenfor tidsfristen. Derfor ansøges der i næste uddelingsrunde om en gennemførelse af en fase to af projektet med støtte fra DFS udviklingspulje. Al erfaring viser, at undersøgelsesresultater ikke sælger sig selv. Det er nødvendigt at gøre en målrettet indsats, hvis de skal udbredes og gøres kendt i en bredere kreds. Indhold af fase to: Udformning af et trykt hæfte med personlige beretninger fra folkeoplysningen: Nye fortællinger fra det virkelige liv. Hæftet skal forklare nogle af pointerne fra denne undersøgelse i en mere levende og lettilgængelig form. Hæftet baseres på dybdegående interviews. Tre offentlige møder forskellige steder i landet. 7