Vesthimmerlands Kommunes landdistriktspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vesthimmerlands Kommunes landdistriktspolitik"

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Vesthimmerlands Kommunes landdistriktspolitik Evaluering af Landdistriktspolitikken

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Indledning Metode Landdistriktsudvikling i et større perspektiv Spørgeskemaundersøgelse Overblik og kendskab Indsatsområder Bosætning og boliger Erhverv Børn og unge Kultur og fritid Natur og klima Dialog og nærdemokrati Udviklingsprojekter Fremadrettede udfordringer og muligheder Anbefalinger til fremtidig politik

3 1. Resume Den eksisterende landdistriktspolitik for Vesthimmerlands Kommune anerkendes overordnet set for dens visionære tilgang til udviklingen i kommunens landdistrikter og landsbyer. Det er i perioden lykkedes at skabe gode resultater indenfor målsætningerne om positiv udvikling gennem udviklingsprojekter i landdistrikterne samt initiativer der har fordret dialog og nærdemokrati, og til dels med målsætningerne om fritids- og kulturområdet, samt mere attraktive kår for bosætning gennem nedrivningen af nedslidte ejendomme. Bosætning er dog fortsat et område der fylder meget i bevidstheden for alle aktører, og udfordringer med tiltrækning af tilflyttere er fortsat gældende. Der er manglende positive tilkendegivelser på udvikling indenfor målsætningen om understøttelse og tiltrækning af erhverv og iværksætteri samt natur og klima. Manglende synlighed og implementering af initiativer kan være forklarende faktorer. Erhverv samt natur og klima er begge indsatsområder, som af borger- og beboerforeningerne vurderes relevante. Til trods for de nuancerede opfattelser af resultaterne af landdistriktspolitikken er der meget stor overvægt af kvalitative besvarelser, der opfatter relevansen af landdistriktspolitikken og de afledte initiativer som positiv. Der er således en stor opbakning at spore, til det, at Vesthimmerlands Kommune har vedtaget en landdistriktspolitik. Når respondenterne skal fremhæve resultater af landdistriktspolitikken, er det især midler fra puljer bl.a. gennem landsbyudvalget og projekt/fundraising tiltag der gør sig gældende. Der er stor tilfredshed med, at Vesthimmerlands Kommune samlet set over politikperioden, via kurser, temadage og rådgivning, har støttet realiseringen af projekter og initiativer i landdistrikterne og landsbyerne. Af andre resultater fremhæves, at der er blevet sat mere fokus på landdistrikternes udfordringer, og også erfaringsudvekslingen gennem fx Landsbyudvalget. Slutteligt fremhæves tiltag som Landsbyernes Årsmøde som en stor succes. Der er, ovenstående resultater til trods, også bred enighed om, at landdistriktspolitikken ikke har været synlig nok. En (fremtidig) landdistriktspolitik bør understøtte og udvikle aktivt medborgerskab og frivillighed. Borger engagement skal være bærende for megen udvikling i landdistrikterne og nye samarbejdsformer 2

4 efterspørges. Politikken bør udarbejdes kort og præcist, og den skal være kendt af alle interessenter samt være operationel. 3

5 2. Indledning Byrådet vedtog i maj 2009 landdistriktspolitikken for Landdistriktspolitikken er en vision, en rettesnor og et værktøj for politikere og for forvaltningen. Landdistriktspolitikken sikrer, at fagpolitikkerne og borgernes ønsker bringes i samklang, så der arbejdes i fællesskab med de særlige muligheder og udfordringer, der er i landdistrikterne. Landdistriktspolitikken indeholder følgende vision: Vesthimmerlands Kommune ønsker med sin landdistriktspolitik at sikre fortsat udvikling af de vesthimmerlandske landdistrikter i deres mangfoldighed. Vores landdistrikter skal være attraktive ved at bevare og udvikle den særlige identitet og de særlige karakteristika, som er afgørende for det værdifællesskab, som livet i landdistrikterne først og fremmest er. Selvom der nævnes konkrete ideer inden for hver af de 7 indsatsområder (Bosætning og boliger, Erhverv, Børn og unge, Kultur og fritid, Natur og klima, Dialog og nærdemokrati, Udviklingsprojekter), så er der ikke fastsat nogle kvantitative mål. Da den nuværende landdistriktspolitik ikke indeholder kvantitative mål, stod evalueringen overfor den udfordring, at der kun kunne tages en vurdering af de kvalitative hensigter og hvor godt det eventuelt var lykkedes at omsætte dem. 4

6 3. Metode Kultur, Plan og Fritid har i samarbejde med Landsbyudvalget ønsket en evaluering med bidrag fra kommunens borger- og beboerforeninger samt relevante ressourcepersoner. Forvaltningen har udarbejdet et spørgeskema til hhv. Borger- og beboerforeningerne samt et til en intern undersøgelse blandt kommunens forvaltninger. Spørgeskemaet til borger- og beboerforeningerne blev sendt til samtlige 45 i landdistrikterne, og 16 besvarelser blev modtaget. Spørgeskemaet havde karakter af både en vurdering/evaluering af landdistriktspolitikken samt perspektivering til nye udfordringer og muligheder for landdistriktsudviklingen. Et lignende spørgeskema blev sendt rundt til relevante forvaltninger i kommunen, med henblik på at afdække målopfyldelse i relation til de specifikke initiativer og indsatsområder samt at generere kvalitativ feedback både i forhold til de specifikke tiltag, samt generelt til de processer der gør sig gældende ved udarbejdelsen, implementeringen samt opfølgningen af en landdistriktspolitik. På trods af at der er forsøgt at få gennemført en delvis kvantitativ analyse, er de kvalitative svar essentielle til at forklare og udbygge vurderings- og evalueringsgrundlaget. De følgende afsnit vil være struktureret således: 1. Først et kig på rammerne for landdistriktsudvikling i et større perspektiv 2. Dernæst et overblik over landdistriktspolitikkens initiativer (fordelt på temaområder) samt vurdering af kendskab og berøring med landdistriktspolitikken. 3. Dernæst dykkes der ned i de enkelte temaer og indsatsområder i politikken. Her kombineres kvalitative og kvantitative svar fra undersøgelsen blandt borger- og beboerforeningerne. 4. Efterfølgende præsenteres borger- og beboerforeningernes perspektiver på muligheder og udfordringer fremadrettet for landdistriktsudvikling, inspireret af input og feedback fra spørgeskemaundersøgelsen. 5. Slutteligt, på baggrund af det den samlede vurdering, formuleres en række anbefalinger til en evt. ny landdistriktspolitik. 5

7 4. Landdistriktsudvikling i et større perspektiv Der har over en lang periode opstået et pres på den kommunale opgaveløsning på visse områder er der færre penge til flere opgaver, og generelt er der lagt loft over driftsudgifterne. Dertil kommer demografiske forandringer, som dels gør det nødvendigt, at prioritere anderledes. Dette har medført øgede udfordringer for landdistriktsudviklingen. Det har altså krævet et større fokus på at imødekomme udfordringer som: - Forventninger til offentlig serviceudøvelse - Store kommunale og dermed fælles udfordringer som sundhed, it-kompetencer, etc. - Stor spredning i engagementsniveauet og social sammenhængskraft i landdistrikterne i kommunen - Udfordringer med at fastholde tilflyttere især i landdistrikterne. - Udefrakommende strukturpåvirkninger Årene med finanskrise har imidlertid yderligere udfordret betingelserne for at opfylde kommunens og landdistriktspolitikkens ambition om at bevare og udvikle den stærke sammenhængskraft i landdistrikterne. Det har især været tilfældet i en række udfordringer baseret på strukturelle forandringer, der følger af en stigende befolkningskoncentration i større byer, en hastig teknologisk udvikling og økonomisk globalisering, der har gjort sig gældende. Tabel 1 - Folketal 1. januar efter sogn og tid * Havbro ,2 Vester Hornum ,4 Flejsborg ,6 Ulstrup ,9 Gundersted ,7 Blære ,6 Skivum ,1 Giver ,9 Strandby ,6 6

8 Ullits ,7 Fovlum ,0 Louns ,4 Alstrup ,2 Gislum ,2 Vognsild ,1 Løgsted ,9 Ranum ,3 Malle ,6 Overlade ,6 Hyllebjerg ,3 Vilsted ,9 Vindblæs ,3 Næsborg ,8 Kornum ,0 Salling ,5 Oudrup ,0 Aggersborg ,9 Vesterbølle ,9 Østerbølle ,2 Gedsted ,8 Fjelsø ,5 Simested ,0 Testrup ,3 Hvam ,0 Svingelbjerg ,1 Befolkningsændring fra angivet i procent 1 1 Danmarks statistik Folketal 1. Januar efter sogn og tid 7

9 Tabel 1 bevidner den generelle udvikling i befolkningstallet for et udvalg af kommunens landdistrikter. En overvejende del af disse kommunens landsbyer har oplevet en negative vækst fra Førnævnte udfordringer som eksempelvis færre penge, demografiske forandringer, strukturpåvirkninger samt den økonomiskkrise, har vanskeliggjort at vende denne kurve. Tendens bekræftedes af en undersøgelse fra Center for Landdistriktsforskning. Undersøgelsen behandler landdistriktsudvikling, særligt befolknings- og beskæftigelsestal, i en historisk kontekst 2. Figur 1 nedenunder, viser hvorledes yderkommuner og landkommuner i årene har oplevet et fald i befolkningstallet. Særligt slemt står det til for yderkommunerne, og der argumenteres for, at finanskrisen formentligt har haft særligt store konsekvenser for perifere områder sammen med en intensivering af udflytningen af arbejdsintensive industrivirksomheder til udlandet. Figur 1: Befolkningen i kommunetyper, (Vesthimmerlands Kommune er klassificeret som yderkommune) Den generelle udvikling i landdistrikter er altså stærkt påvirket af eksterne faktorer. Med det i mente, forekommer en ambitiøs landdistriktspolitik, der stiller skarpt på løsningsforslag til de udfordringer der gør sig gældende, helt afgørende. 2 Landdistrikternes befolknings- og beskæftigelsesudvikling, Center for Landdistriktsudvikling (2014) 8

10 5. Spørgeskemaundersøgelse I det følgende afsnit sammenfattes de vurderinger af landdistriktspolitikken og anbefalinger, som den gennemførte evaluering har foranlediget. Evalueringen bygger, som tidligere nævnt, på to spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens forvaltninger samt borger- og beboerforeninger i landdistrikterne. 5.1 Overblik og kendskab Vesthimmerlands Kommune ønsker med sin landdistriktspolitik at sikre fortsat udvikling af de vesthimmerlandske landdistrikter i deres mangfoldighed. Vores landdistrikter skal være attraktive ved at bevare og udvikle den særlige identitet og de særlige karakteristika, som er afgørende for det værdifællesskab, som livet i landdistrikterne først og fremmest er. Ovenstående er den overordnede vision formuleret i Vesthimmerlands Kommunens landdistriktspolitik. Gennem en præcisering af temaområder i politikken, har det været målet at realisere visionen gennem disse. Tabellen nedenfor gengiver hvor mange af de konkrete initiativer formuleret i politikken er blevet gennemført. Samlet statistik på gennemførelse af Gennemført Delvist Ikke initiativer: gennemført gennemført Tema: Bosætning og boliger Erhverv Børn og unge Kultur og fritid Natur og klima Dialog og nærdemokrati Udviklingsprojekter Samlet (i procent): 59% 19% 22% Samlet set er 78% af initiativerne fra landdistriktspolitikken gennemført eller delvist gennemført. Udgangspunktet for Vesthimmerlands Kommunens landdistriktspolitik har været meget ambitiøst, hvilket 9

11 naturligvis også har resulteret i, at visse initiativer ikke er nået gennemført inden for perioden. Det har dog været tanken at tænke ambitiøst og sætte overliggeren højt, for derved at sikre, at arbejdet og udviklingen med landdistriktsarbejdet hele tiden kan videreudvikles. Fælles for de to spørgeskemaundersøgelser, evalueringen bygger på, er spørgsmål om i hvor høj grad man har haft berøring med landdistriktspolitikken. Berøring med landdistriktspolitikken I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke 5% 9% 5% 33% 48% Ovenstående diagram tegner et billede af en manglende kontakt og bevidsthed om landdistriktspolitikken. På trods af, at spørgsmålet er henvendt til borgere i landdistrikterne samt relevante medarbejdere inden for forvaltningen, er der i overvejende grad nogen eller i ringe grad berøring med landdistriktspolitikken. På trods af, at langt størstedelen af initiativerne fra politikken er implementeret og gennemført, forekommer der altså en vis diskrepans. Grunden til denne diskrepans forefindes til dels i de kvalitative svar fra undersøgelsen. Flere borgere kommenterer, at der ganske enkelt mangler formidling og markedsføring af initiativerne samt synlighed af den efterfølgende opfølgning. Dette har for nogen resulteret i, at de har haft svært ved at tage stilling til de konkrete initiativer beskrevet i politikken. Blandt de kvalitative besvarelser fra den interne undersøgelse tegner der sig et lignende billede. Her kan forklaring findes i manglende ejerskab ift. politikken. Der har for nogen, manglet koordinering og inkludering, hvilket har resulteret i en manglende relatering til landdistriktspolitikken. Arbejdet med initiativerne har i nogen grad fungeret uafhængigt af landdistriktspolitikken, hvorved sammenhængskraften og kendskabet må forventes at lide tab. 10

12 5.2 Indsatsområder I spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunens borger- og beboerforeninger, er der blevet spurgt ind til relevansen af de initiativer landdistriktspolitikken indeholdte og i hvor høj grad (hvis nogen) man har oplevet en positiv udvikling. I dette afsnit præsenteres et overblik over de forskellige indsatsområder og hvorledes respondenterne har oplevet initiativerne sammenholdt med de overordnede målsætninger Bosætning og boliger Landdistrikterne rummer ikke bare billige boliger men også kvalitetsboliger i kvalitetsrammer. Tomme huse skæmmer nok billedet, men kan ikke overskygge kvaliteten i nærværet, sammenholdet, engagementet og adgangen til naturen. Positive ændringer og positiv udvikling er grundlaget for fastholdelse eller en eventuel befolkningsvæskt Under dette tema har politikken fokuseret på indsatser som landsbyernes udseende, nedslidte ejendomme, varierede boligformer, digitale borgerserviceløsninger samt markedsførings- og oplysningstiltag til gavn for landsbyerne. Fjernelsen af nedslidte ejendomme vurderes blandt næsten alle de adspurgte som både at have været relevant og resulteret i positiv udvikling. Målet med projektet var både at nedrive eller istandsætte de nedslidte huse samt at udfylde tomrummet. Udvælgelsen af nedrivningsværdige huse er sket i samarbejde med lokale borgere og har resulteret i at 177 ejendomme, fortrinsvist i landsbyer og landdistrikter, er blevet fjernet. Initiativet fødte projektet Udvikling gennem afvikling, hvor formålet var, at man ved inddragelse af borgere og andre lokale aktører, får skabt en fælles plan for udviklingen i området omkring Vilsted Sø, hvilket inkluderer Vilsted, Ranum og Overlade. Derudover gav dette inspiration til et milepælsprojekt i området omkring Louns Halvøen, der inkluderer byerne Gedsted, Hvalpsund, Louns, Ullits, Gl. Ullits og Alstrup. Kvalitative besvarelser beskriver hvorledes initiativet har været yderst positivt, i forhold til at gøre områder mere attraktive. Flere indikerer, at de gerne ser, at udviklingen fortsætter. Infrastruktur og kollektiv trafik er også et af de områder, som vurderes overvejende relevant. Her har de adspurgte i nogen og ringe grad oplevet en positiv udvikling altså med plads til forbedring. Der er bl.a. 11

13 arbejdet med skolekampagner om trafikholdene. Kvalitative besvarelser indikerer også, at der ved denne serviceydelse opleves udfordringer i landdistrikterne. Den digitale offentlige service udmundede i et samarbejde mellem Borgerservice og Bibliotekerne. Man har oplyst om og andre digitale borgerserviceløsninger i aviser og via plancher, med offentlige kampagner, samt egne kommunale kampagner. Derudover er der for foreninger blevet oprettet Foreningsportalen, med mulighed for formidling af aktiviteter m.m. 56% af de adspurgte finder det relevant med hjælp til den offentlige service, men kun 50% har i nogen eller ringe grad oplevet positiv udvikling på området Erhverv I Vesthimmerland har landbruget været og er fortsat en væsentlig faktor for beskæftigelsen i landdistrikterne. En tradition der skal respekteres og videreudvikles. Samtidig er flere og flere beboere i landdistrikterne ikke ansat i landbruget eller i erhverv relateret til landbrug. Det skaber to tendenser, som skal afvejes i forhold til hinanden, men som også kan understøtte hinanden. De muligheder for erhverv i landdistrikterne, som globaliseringen i kraft af moderne teknologi, internettet og turisme skaber i landdistrikterne, skal udnyttes. Indsatsen for inværksætteri i Vesthimmerlands Kommune har fungeret i samspil med Himmerlands Udviklingsråd, som yder vejledning og rådgivning i forhold til iværksætteri. Udover rådgivning og vejledning fokuserer udviklingsrådet også på at inkludere nye iværksættere i netværk med andre nystartede. Kampagne om iværksætteri og bosætning, IT-løsninger samt E-learning i landdistrikterne vurderes i overvejende grad relevant blandt de adspurgte. Derimod har de fleste svaret ved ikke eller slet ikke i spørgsmålet om hvorvidt de har oplevet positiv udvikling, inden for områderne. Forklaring kan både findes i den manglende synliggørelse af politikkens initiativer samt kompleksitet af, og indsigt i, processerne bag erhvervsinitiativerne. Kvalitative kommentarer efterspørger initiativer der i højere grad fokuserer på tiltag for infrastruktur, digital infrastruktur og et større fokus på små virksomheder. 12

14 5.2.3 Børn og unge Der har været fokus på børn og unges sundhed gennem et samarbejde mellem Sundhedsplejen og Landsbyen danner en tryg ramme for mange børns opvækst fra børnepasning til skoleliv og aktivitetstilbud i fritiden. Landdistriktspolitikken skal understøtte og videreudvikle de kvaliteter og aktiviteter, der sikrer at landdistrikterne også er attraktive set fra børnehøjde. Sundhedscenteret, hvor man har gennemført projekter der bl.a. har fokuseret på sundhedsfremme blandt en bred vifte af målgrupper. Man har bl.a. i samarbejde med skolesundhedsplejen afviklet sundhedsfremmende initiativer for elever. Arbejdet med trafiksikkerhed er sket gennem bl.a. kampagner ved skolestart, skolepatrulje, sikre stier hvor børnene cykler i skole. For at forbedre den kollektive trafik og den offentlige transport, blev der bl.a. indført flexture, for dem som bor der, hvor der ikke kommer en bus. Derudover blev skolebusser åbnet, og kan derfor benyttes af alle, hvilket har forbedret den kollektive trafik for flere borgere i små landsbyer. Initiativerne under indsatsområdet er i overvejende grad vurderet relevante - specielt trafiksikkerhed, kollektiv trafik og sikkerhed på legepladserne. Positiv udvikling opleves i høj grad i forbindelse med sikringen af kommunens legepladser. Kollektiv trafik samt trafiksikkerhed opleves der positiv udvikling i nogen eller ringe grad. Én af de adspurgte kommenterede, at der i forbindelse med offentlig transport opleves gode muligheder i forhold til uddannelse men ikke kulturtilbud. Kollektiv trafik og trafiksikkerhed er fortsat emner hvor der behov for fokus og udvikling Kultur og fritid Landdistriktspolitikken arbejder med et bredt kulturbegreb, hvor der er plads til den brede og den smalle kunst. På samme måde består vores fritidsaktiviteter af en bred vifte af muligheder. Fælles for dem alle er, at aktiviteter i landdistrikterne er båret af et stort stykke frivilligt arbejde. Rammerne for og faciliteterne til dette frivillige arbejde skal vi være med til at sætte, så det frivillige arbejde kan bevares og fortsættes til glæde for alle involverede. Foreningsarbejdet er en hjørnesten i landdistrikterne, og over halvdelen af de adspurgte vurderer også nye redskaber inden for dette område som relevant. Det samme gælder for varierede fritidstilbud i samarbejde med foreningerne, aktiviteter der inddrager eller er rettet imod landdistrikternes, aktiveringen af 13

15 kulturarven i landdistrikterne ved at registrere og fortælle historien samt skabelsen af sanseoplevelser i naturen med fokus på natur, sundhed, leg og læring. Konkrete initiativer under dette indsatsområde har bl.a. været bogcaféer hvor man eksempelvis kan reservere bøger, som biblioteket så bringer ud til bogcaféen. Samtidig er der computere til rådighed. Dette tilbud har været målrettet ældre, men alle har kunnet benytte tilbuddet. Kulturarven, repræsenteret i byer og landsbyer, i bygningsarven, fotografier, dokumenter, erindringer og et bredt udvalg af genstande, som mennesker har omgivet sig med, er mangfoldig. Dette har museumsaktører og lokalhistoriske arkiver i Vesthimmerland arbejdet med at indsamle og formidle, bl.a. til gavn for bosætning og turismeudvikling. Vesthimmerlands Museum sendte i 2009 en campingvogn på rundtur i kommune for at afdække borgerens holdning til kulturarven. Projektet gav udsædvanlige gode resultater, hvilket inspirerede til projekter om museumsarbejde og borgerdialog. For nye redskaber i foreningsarbejdet samt de varierede fritidstilbud oplever 50-60% af de adspurgte positiv udvikling i ringe, nogen eller høj grad. For aktiviteter for ældre oplever 75% af respondenterne nogen eller ringe grad af positiv udvikling. Aktivering af kulturarven i landdistrikterne tegner sig for positiv udvikling blandt 79 %. 67% har oplevet i ringe, i nogen grad og i høj grad en positiv udvikling i form af oplevelser i naturen Natur og klima Den vesthimmerlandske natur er i høj grad et kulturlandskab og et af landdistrikternes største aktiver. Naturen har værdi i sig selv, som rekreativ ramme for landsbyerne og som produktionsressource for landbruget. Tre ofte modsatrettede fordringer som nødvendigvis skal bringes i samspil. Som klimakommune har vi også særlige forpligtelser til at reducere CO2- udslippet og bidrage til løsningen af klimaproblemerne. Det kan give udfordringer i landdistrikterne, men også nye muligheder. Netop dette indsatsområde tegner sig for mange ved ikke eller slet ikke svar, når det drejer sig om hvorvidt der opleves en positiv udvikling. Dette kan forklares gennem, at flere af initiativerne ikke er gennemførte. Flere finder dog, at initiativerne var relevante. Der er gjort en indsats i forhold til beplantning af indfaldsveje samt arbejdet med landsbynære veje og stier. Disse to indsatser tegner sig for 73% og 35% der i høj, nogen eller ringe grad har oplevet positiv udvikling Dialog og nærdemokrati Det lokale engagement i landdistrikterne har skabt traditioner for nærdemokrati, som skal bevares. Borgerne skal inddrages i lokale beslutninger og i de store strukturelle beslutninger. Alle lokale ønsker kan ikke nødvendigvis efterkommes, men det er også en demokratisk målsætning, at der skabes lokal forståelse for de beslutninger, der træffes af strukturelle, faglige og økonomiske hensyn. 14

16 Med det formål at sikre bedre muligheder for landdistriktsudvikling, gennem Landsbyudvalget som talerør og andre elektroniske alternativer til formidling og dialog, er der blandt respondenterne især positiv udvikling og relevans at spore ved landsbyudvalget. 81% finder landsbyudvalgets rolle relevant og 86% har oplevet positiv udvikling. Flere har tilkendegivet gennem kvalitative besvarelser, at landsbyudvalgets arbejde opleves meget positivt, årsmødet nævnes flere gange samt udvalgets rolle i forbindelse med støttemuligheder. Enkelte efterspørger dog også mere aktivitet og initiativ fra udvalget. 62% af de adspurgte fandt det relevant med en online blog til at debattere og formidle erfaringer/historier. 33% har i ringe grad oplevet en positiv udvikling på dette område. Bloggen var kun aktiv i en periode, bl.a. i perioden hvor politikken blev udarbejdet, hvilket forklarer hvorfor få har oplevet positiv udvikling. Efterspørgslen, blandt de adspurgte, på større synlighed og formidling af landdistriktspolitikken/udviklingen kan til dels inspirere til videreudvikling af eksempelvis landsbybloggen eller lignende tiltag, der hurtigt og effektivt kan kommunikere og formidle om landdistriktsudvikling og relaterede emner Udviklingsprojekter Projekter, som tør det nye og kan være med til at igangsætte en positiv udvikling, skal støttes. Projekter, hvor der tænkes nyt, på tværs og i fællesskaber, skaber udvikling og inspiration. Landdistriktspolitikken er åben for flere forståelser af begrebet udvikling. En del af udviklingen kan løftes af det enkelte landdistrikt, mens stadig flere projekter kræver samarbejde mellem flere landdistrikter, hvor man skal samarbejde og supplere hinanden for at få mest muligt ud af ressourcerne. For nogle kan det være at bevare det eksisterende, for andre en befolkningstilvækst og for andre igen en legeplads eller forandringer i foreningslivet. 56% finder udviklingsplaner og landskabsplanlægning relevant som initiativ. Den strategiske tilgang til udvikling er også repræsenteret i nogle af de kvalitative svar. Få oplever positiv udvikling, hvilket kan skyldes, at planerne og planlægningen er omfattende processer der langsomt udbredes. Hjælp i forbindelse med projekter, fundraising og samarbejdet med LAG Jammerbugt-Vesthimmerland finder størstedelen af de adspurgte relevant. Der har været afholdt 2 store "mini-kurser" på 4 timer for foreninger i fundraising og projektskrivning af Up Front Europe med deltagelse af ca. 200 borgere. Samarbejdet med LAG Jammerbugt-Vesthimmerland har været karakteriseret ved kvartalsmøder mellem LAG og kommunen. Herudover har der været et løbende samarbejde og inspirationsmøder med LAG og mellem Jammerbugt og Vesthimmerland. 15

17 De adspurgte i undersøgelsen oplever overvejende positiv udvikling i høj eller nogen grad ved alle tre initiativer. Kvalitative besvarelser indikerer ligeledes, at det har været til stor nytte og glæde med støtte til projektprocessen samt det at finde hjælp til finansiering. Der efterspørges fortsat fokus på netop projekt og planlægningshjælp. 16

18 6. Fremadrettede udfordringer og muligheder Udover besvarelser der relaterer til den nuværende landdistriktspolitik, har spørgeskemaundersøgelsen ligeledes fordret idéer og forslag til nye muligheder, indsatser, temaer mv. Blandt de kvalitative besvarelser er der flere gennemgående temaer og udfordringer, hvor der enten forslås eller ønskes en løsning. Fælles for besvarelserne er anvendelsesrig feedback til den fremtidige indsats med udviklingen af Vesthimmerlands Kommunens landdistrikter. Følgende liste gengiver et udpluk af det modtaget input, men listen er ikke udtømmende. Generelt: - Initiativer og tiltag er bedst når det kommer fra borgerne ikke administrationen - Bistand til strategisk arbejde med lokalområder udviklingsplaner stillingtagen til ud- og afvikling - Politisk stillingtagen til den fremtidige udvikling af kommunens landdistrikter - Omfavne forskelligheden i landdistrikterne styrkelse af de individuelle kvaliteter/historier - En kontaktperson for landdistriktsudvikling i kommunen for ildsjæle, foreninger m.m. Bosætning og erhverv: - Finansiering af boligkøb - Den digitale infrastruktur (internet og mobil dækning), som forudsætning for tilflyttere samt iværksætteri/erhverv - Ældreboliger - Fortsættelse af nedrivning af nedslidte ejendomme - Fortsat arbejde med bedre infrastruktur (busforbindelser + hyppighed) - Trafiksikkerhed - PR og branding af de værdier og det sammenhold der gør sig gældende i landdistrikterne. Samarbejde mellem landdistriktskommuner - Synliggørelse af aktiverne i Vesthimmerlands Kommunes landdistrikter - Øget støtte og vidensformidling til mulige igangsættere Fastholdelse af landdistriktslivet og samarbejdet: - Øget borgerengagement som forudsætning for et attraktivt og kulturelt miljø - Udfordring med fastholdelse af medlemmer i foreninger 17

19 - Fortsat understøttelse af bestyrelser, ildsjæle, foreninger m.m. med ideudveksling, projekthjælp, fundraising, hjemmeside, PR, etc. - Integration af ny beboere i forenings/bestyrelseslivet/landsbylivet - Inddragelse og tiltrækning af unge - Samarbejde mellem foreninger Udviklingsprojekter: - Samarbejde mellem landsbyer om større projekter (inspireret af bl.a. kulturarvsprojekter og stisystemsprojekter) - Samarbejde mellem foreninger - Videreudvikling af naturområderne som drivkraft 18

20 7. Anbefalinger til fremtidig politik På baggrund af besvarelserne i denne evaluering kan det konstateres, at visionen i landdistriktspolitikken er velovervejet og stadig aktuel. Besvarelserne giver ikke anledning til en radikal anderledes vision. Derimod bør der for den nye politik tilstræbes en endnu større handlekraft gennem udarbejdelsen af konkrete handleplaner, baseret på politikkens målsætninger. Kvartalvis opfølgende møder mellem relevante medarbejdere/ressourcepersoner på politikkens handleplaner kan tilsikre en dynamisk tilgang til realiseringen af politikkens målsætninger. Derudover kan handleplanerne indeholder kvalitative og kvantitative mål. I forhold til at sikre ejerskab fra alle forvaltninger i udmøntning af politikken, er det vigtigt, at de inddrages mere i processen. Det kan derfor overvejes, at indbyde til dialogmøde vedr. indsatser, temaer og mål i en ny politik i forbindelse med udarbejdelse af ny politik. Værdien og funktionen af bl.a. finansieringsmidler for landsbyernes og landdistrikternes fortsatte udvikling værdsættes i høj grad. Derudover er fundraising, projekthjælp, generel støtte i udarbejdelsen af projekter højt værdsat samt samarbejde på tværs af foreninger/lokalområder. Dette, sammen med dialogen mellem de forskellige lokalsamfund, Landsbyudvalget og forvaltningen, bør fortsat opprioriteres. Der bør rettes opmærksomhed på, at en fremtidig politik skal markedsføres i langt højere grad end den hidtidige. Samtidig bør politikken løbende bringes til debat, så potentialet udnyttes i en politisk og lokalsamfundsmæssig kontekst. Det anbefales generelt, at landdistriktspolitikken er borgernær, sikrer dialogen og borgerinddragelse med lokalbefolkningen samt varetager tværgående projekter. Prioriterede emner kunne være sikringen af bredbånd/fibernet i hele kommunen, branding og markedsføring af det unikke ved landdistrikter samt fokus på de individuelle kvaliteter og brands hos de enkelte lokalområder/landsbyer samt understøttelse og udvikling af det lokale arrangement. Særligt udfordringer der relaterer til integrering og fastholdelse i foreninger m.m. (også med henblik på inddragelse af unge) bør være i fokus. 19

Vesthimmerlands Kommunes

Vesthimmerlands Kommunes Vesthimmerlands Kommunes Landdistriktspolitik 2010-2013 Titel Vesthimmerlands Kommunes Landdistriktspolitik 2010-2013 Landdistriktspolitikken er udarbejdet med støtte fra EU Udgivet af Vesthimmerlands

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Referat for Landsbyudvalgets møde den 29. september 2008 kl. 19:00 i Løgstør, Gæstekantinen

Referat for Landsbyudvalgets møde den 29. september 2008 kl. 19:00 i Løgstør, Gæstekantinen Referat for Landsbyudvalgets møde den 29. september 2008 kl. 19:00 i Løgstør, Gæstekantinen Indholdsfortegnelse 001. Landdistriktspolitik 3 002. Erhvervsstrategi 4 003. Spørgeskemaundersøgelse 5 004. Landsbyernes

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Landdistriktspolitik

Aabenraa Kommunes. Landdistriktspolitik Aabenraa Kommunes Landdistriktspolitik Et gear op / 2013-2016 Forord For de fleste er det at bo på landet et aktivt tilvalg. Godt nok er der længere til cafe-miljø, stort butiksudvalg og større kulturelle

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere