Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole"

Transkript

1 Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Pilotprojekttitel: Bedre trivsel for drengene i det almene gymnasium Uddannelsessted: Roskilde Katedralskole (RKS), Holbækvej 59, 4000 Roskilde Uddannelsesleder: (navn og mailadresse): Mogens Ellebæk Intern tovholder: (navn og mailadresse): Mogens Ellebæk Forskningskoordinator: (navn og mailadresse): Lene Larsen Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Susanne Petersen og Lisbeth Kjæreby Pedersen Beskrivelse af projektet: Antagelser om centrale problemstillinger i projektet: I partnerskabsaftalen mellem Vækstforum Sjælland og Regeringen har man som forudsætning for IMODUS-projektet visse generelle antagelser omkring drenges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse i regionen. IMODUS: Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil Region Sjælland har en stor udgave med at rekruttere og fastholde unge mænd i videregående uddannelser en udfordring som skal ses i lyset af, at regionens uddannelsesniveau generelt men specifikt i yderkantskommunerne, er lavere end landsgennemsnittet. IMODUS projektet vil med brugerinvolverende udviklingsmetoder udvikle og afprøve nye tilrettelæggelser af undervisningen i alle typer af videregående uddannelser i Regionen samt de uddannelsesveje som fører hertil med henblik på, at flere drenge og mænd begynder på og gennemfører en videregående uddannelse i regionen. Projektet vil: Udvikle og afprøve nye læringsformer til drenge og mænd i gymnasieuddannelserne, i erhvervsakademiuddannelserne og i professionsuddannelserne. Udvikle og afprøve nye uddannelsesprofiler og tilrettelæggelsesformer som kan motivere mænd til at vælge en kønsutraditionel professionsuddannelse eller en af RUC s uddannelser i pædagogik og sundhedsfremme. Udvikle og afprøve et fleksibelt årskursus som adgang til ingeniøruddannelserne. IHK vil desuden udvikle og afprøve fleksible og deltagertilpassede ingeniøruddannelser, som kan motivere og øge unge mænds mobilitetsparathed i Region Sjællands yderkanter I lyset af dette ønsker vi at sætte fokus på drenges dagligdag i en STX-uddannelse. Kan man via ændrede læringsformer øge drenges motivation og læringsevne i konkrete læringssituationer? Med udgangspunkt i det almene gymnasiale uddannelsessystem ønskes en afdækning af om de generelle antagelser, som partnerskabsaftalen mellem Vækstforum Sjælland og Regeringen har som forudsætning for IMODUS-projektet, er generelle for ungdomsuddannelserne i regionen, eller om der er forskelle mellem de forskellige typer ungdomsuddannelse og deres geografiske rekruttering. 1

2 Dette forventer vi at kunne få svar på i løbet af dette skoleår via de 2 andre deltagende skolers undersøgelser (Roskilde Handelsskole (HHX) og Næstved Gymnasium). Som afslutning på pilotprojektet har vi fået en kort uformel respons fra de 2 skoler. I Næstved har fokus ikke være på motivationen af drenge, hvorfor vi i denne fase ikke har kunnet inddrage vider fra et andet geografisk område af Regionen. Med hensyn til Roskilde HHX, så har vi fået nedenstående input, som viser at vi måske arbejder med noget forskellige drengegrupper på de 2 uddannelsessteder. Den tendens til forbedret pædagogik overfor drengegruppen, som vi ser i vores eget materiale, synes ikke at have været frugtbar overfor drenge i HHX. "..vores overordnede erfaring (specielt med brug af IT men også generelt) at effekten af at fylde yderligere elementer ind i et læringsforløb (så som fysiske elementer, IT redskaber som web2.0 (QR koder, vodcast, wiki, bloks, øvelser. Test, youtube mv) blot gør undervisningsforløbet yderligere kompliceret og dermed får disse drenge til at give endnu mere op for nu skal de ikke kun lærer det faglige de skal også lærer nye programmer nye arbejdsprocesser for at løse opgaven. Derfor er vores konklusion, at skal vi hjælpe disse drenge skal undervisningen tilrettelægges på en anden måde lige nu arbejder vi med noget vi kalder konsultationsundervisning som tilsyneladende virker meget godt her er eleverne inddelt i grupper, der er ingen nævneværdig traditionel undervisning men grupperne får en meget detaljeret arbejdsplan (mange små del opgaver og del mål) med mødetidspunkter indlagt hver gang grupperne kommer til møde med læreren skal de have lavet nogle del mål læreren kan så spørge meget præcist ind til de faglige elementer i opgaverne og på den måde sikre sig at alle eleverne har forstået stoffet på rette måde. Det at læreren sidder sammen med 4 personer af gangen gør at undervisningen næsten bliver individuel alle bliver spurgt og alle har lyst til at sige noget og der er ingen mulighed for at slippe uden om. Vi har også afprøvet hold opdeling i 1. og 2. hold med oprykningsmøder for at tænde deres konkurrencegen det virkede ikke. Vores heldagsskolekoncept virker ok det at vi skemalægger elevtiden så de får lærerhjælp til alt det skriftlige virker rigtig godt flere af vores lærer melder at kvaliteten af de opgaver som afleveres er langt bedre end normalt, grundet vejledningen i forbindelse med selve opgavebesvarelsen." Uddannelsesleder - Vicerektor Henrik Oppelstrup Bundgaard Handelsgymnasiet Roskilde. Specielt for det almene gymnasium ligger udfordringen i den øgede procentuelle elevtilgang til denne type ungdomsuddannelse. Med tilgang af en større del af en ungdomsårgang, vil der være en øget elevandel, der kommer fra et uddannelsesfremmed miljø. Dette kan betyde, at nye læringsmetoder skal tages i anvendelse for at fastholde målgruppen på uddannelsen. Iflg temaartikel i Gymn s s n Gymn s n n (http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=25459) er drengene i undertal på landets gymnasier. På landsplan sidste år afsluttede unge en gymnasial uddannelse og heraf var de drenge hvilket svarer til ca. 43,5%. Endvidere viser eksamenskaraktererne, at drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere end pigerne, og at flere drenge end piger falder fra. På RKS har vi også flere kvindelige end mandlige studerende, selvom kønsfordelingen på RKS er noget mindre. Studentertallet sommeren 2011 var 328 (55,8% piger og 44,2% drenge). De optagne elever på denne årgang, altså 2008, var 364 med en kønsmæssig fordeling på 54,4% piger og 45,6% drenge. For 2

3 årgangen , som er årgangen i dette projekt, er den kønsmæssige fordeling (piger 63,6% og drenge 36,4%), hvilket understreget behovet for at sætte fokus på drengens skolehverdag og motivation. Konkrete tal for frafald sløres i denne sammenhæng af, at der gennem det meste af 1.g sker en løbende tilgang i takt med at elever forlader skolen. Tendensen på landsplan med større frafald blandt drenge end piger ses tilsyneladende ikke på RKS. Trods sin centrale placering i Roskilde sker elevrekrutteringen til Roskilde Katedralskole i højere grad fra mindre by- og landområder end centralt fra Roskilde (36%, ansøgere i 2011) og det øvrige Københavnsområde (6,5%) Den største del af eleverne kommer altså fra området syd og vest for Roskilde (yderpunkterne er Ringsted, Tølløse og Skibby). Da det er kendt at skolens elever kommer fra hjem med forældre, der selv har gået på skolen, samt fra hjem der ikke har forældre med en højere uddannelse, vil det være en viden, der bør ind tænkes i projektet, idet tidligere undersøgelser viser, at den sociale baggrund har stor betydning for den unges uddannelsesmønster. I forlængelse heraf og i forhold til den aktuelle drengeproblematik rejser følgende spørgsmål sig: Favoriserer gymnasiet pigerne? Tilpasser pigerne sig bedre gymnasiet end drengene? Knækker pigerne lettere koden til at opnå gode karakterer? Passer den nye gymnasiereform med fokus på tværfaglighed bedre til pigerne? - Spiller den sociale baggrund samme rolle for begge køn? Hvad skal der egentlig til for at fremme drenges trivsel og motivation i skolen? Pilot-arbejdsbeskrivelse: Ovennævnte danner afsæt for en fokusering på drengenes motivation, udbytte og aktivitet i undervisning. I den forbindelse har vi foretaget interviews og spørgeskemaundersøgelse af drenge og piger i en naturvidenskabelig klasse, en 2.g biotek klasse, der skal forsøge at afdække disse problematikker samt hvorledes de eventuelt konkret kommer til udtryk blandt eleverne især drenge på RKS. I pilotforløbet har vi gennemført det oprindeligt planlagte arbejde. Klassen, nuværende 3z, gennemgik et økologiforløb i faget bioteknologi (se undervisningsbeskrivelsen bilag 1). Som start og slut på forløbet udfyldte eleverne et elektronisk spørgeskema via skolens intranet -Lectio- (bilag 2) Slut spørgeskemaet blev dog ikke brugt, grundet for ringe elevbesvarelse. Efter hver lektion udfyldte eleverne et evalueringsskema (bilag 3). Endelig blev der gennemført fokusgruppeinterview før og efter forløbet. Dette blev udført af forskningskoordinatorerne. Under interviewene, blandt andet, fremkom det, at drengene efterspørger mere variation, gerne en fysisk variation, i de enkelte undervisningslektioner. Endvidere fremgik det, at forskellige arbejdsformer i form af inddragelse af IT, klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, projektarbejde, forskellige former for eksperimentelt arbejde også spiller en stor rolle. Her er der blandt andet fokus på, at drengene gerne vil inddrages mere aktivt i undervisningen, eksempelvis via enten lærer- eller elevdemonstrationsforsøg eller mindre eksperimentelle forsøg, der kan skabe adspredelse og en højere grad af motivation og aktivitet i en undervisningssituation. 3

4 En række af ovenstående ønsker blev herefter afprøvet i undervisningsforløbet (bilag 1 og 2) Efter forløbet blev der foretaget en sammentælling af timeevalueringsresultaterne, dette er sammenkædet med lærer- og observatørkommentarer se (bilag 4). Ved at kæde evaluering og observation sammen, får vi et billede af elevernes egneopfattelser af motivation i relation til den konkrete undervisningssituation. Ved både at have lærer- og observatørkommentarer får vi den personlige læreropfattelse af undervisningssituationen sammenholdt med en registrering af klassekulturen. Af bilag 4 fremgår det, at timer hvor eleverne har mulighed for fysisk aktivitet, og hvor der er rimeligt frie arbejdsformer (planlægning og udførelse af forsøg) er drengene mere motiverede end i timer, hvor der stilles konkrete krav (f.eks. rapportkrav). Ligeledes ønsker drengene at se meningen med undervisningen, hvorfor vi gør _ det, vi gør. Ved observationerne den 23.april 2012 er der meget teori, men frit arbejde omkring opsætning af forsøg om begrænsende faktorer. Drengenes udbytte synes stort trods en ikke alt for høj motivationsfaktor, se næste afsnit. den 24.april 2012 er der fotosynteseforsøg, en ren eksperimentel time, hvor drengene er mere aktive, og motivationen er højere end hos pigerne. Drengene kan se en mening med arbejdet. Den 30.maj 2012 afsluttes fotosynteseforsøget, aktiviteten hos drengene er faldende. Den 7.maj 2012 vises en tendens til at middel- gode drenge er mest aktive, de veksler mellem at bruge tid på det faglige og skifte over til spille på PC en. Timen er meget teoretisk. Et generelt træk, omkring brug af PC, vi har observeret er, at drengene kan finde på at bede om ekstra tid til løsning af opgaver, selv om de er færdige, herved opnår de mere tid til "sig selv". En anden PC-adfærd er at markere tidligt i timen for derefter at koble fra undervisningen og "holde fri" resten af timen. I forbindelse med de gennemførte interviews ses der endvidere en tendens, men bestemt ikke entydig, til at drengene føler sig mere oversete og negativt forskelsbehandlede i forhold til pigerne. Dette er specielt udtalt i forbindelse med kvindelige undervisere. Så mistanken om en pædagogisk forfordeling lurer muligvis også. Databearbejdning af elevernes egen opfattelse af henholdsvis motivation, fagligt udbytte og aktivitet. For at belyse hvad der skal til for at en lektion scorer højt i motivationsdimensionen har vi valgt at analysere de tre dage hvor eleverne angiver de højeste scorer på motivationsskalaen. (se bilag 6) Elevernes egen opfattelse af deres motivation under pilotprojektets undervisningsforløb var højest den 24. april 2012 (1+2 lektion) 4

5 Undervisningsformen de pågældende timer var teoriundervisning den første 1/3 af lektionerne og forsøg de efterfølgende 2/3 af lektionerne. Forsøgene blev udført i grupper og med elevselvstændighed i at opsætte forsøg (let/lille lærerstyring). Observation f ss ns n n s n n s f s m n h s n U mæ n ss nss mm s m n s n n f motivation, som gennemsnitligt for klassen ligger rimeligt højt (8,1 ud af 10), hvor drengene dog ligger lidt højere (drenge 8,3) end pigerne (7,8). Med det lille datamateriale kan det konkluderes at begge køn er glade for den undervisningsform. Drengenes selvrapportering af deres motivation rummer kun en lille spredning (min 7 og max 9) og som å s s m n n s: f s!, f s, f s, n f + n m f s, spæn n sp m n G n f syn s sp n, f s M nf s A ss n, f s, f s n n s H s p n f n s s sp n n m n 4 m x 10 L m nss n s m æ f s m, n n m mm n h m nss f s, f s s, sp m n, spæn n s f s, s V finder således samme mønster i årsagerne til motivation i pigernes selvrapportering som vi finder hos drengene. Næsthøjeste motivationsscore findes den 23.april Gennemsnitlig motivationsscore for begge køn er 7,5. Imidlertid er der forskel på kønnene. Drengenes gennemsnitlige motivationsscore er lavere ( 6,8) end pigernes gennemsnitlige motivationsscore (8,1). Undervisningsformen den pågældende lektion hvor drengenes motivation er lavere end pigernes er en kort introduktion i teori efterfulgt af gruppearbejde, hvor eleverne selv skal komme med idèer til, hvorledes man eksperimentelt kan påvise begrænsende faktorer inden for plantevækst. Dette kræver stor elevselvstændighed, da lærerstyring her er minimal. Elevaktivitet vurderes af lærer som god og måske højest for drengene. Observatøren har især peget på god koncentration fra begge køn i starten af lektionen, men at grupperne (de fleste) gør sig hurtigt færdige for derefter at foretage sig andre aktiviteter. (En forklaring kan være at det faglige stof opfattes som nemt, se senere.) Drengenes selvrapportering viser lavere motivation og aktivitet end tilsyneladende vurderet af læreren. Drengenes gennemsnitlige motivationsscore på 6,8 viser meget stor spredning (4-10). Drengenes selvrapportering viser både lavere motivation og aktivitet end pigerne. 5

6 De laveste målte værdier (4-5) ledsages ikke altid af kommentarer, men hvor der er givet kommentarer æ h, æ h s æ s s f mm n s m F Spæn n G f s, E sp m n!!, E f s h s n på n + f 13 Der er overenss mm s m p n n s h m nss s s f f h æ f s æs på n,, f s, f s, sp m n, spæn n mn, hy mn n n s, n sningsformen (eksperimentelt arbejde) og om emnet er spændende, så spiller også ydre omstændigheder/ udefrakommende faktorer ind (træthed). Det sidste gør sig især gældende for drengenes vedkommende. Det understøttes også af kommentarer til det faglige udby : K nn h æ m h s æ h s m Både pigerne og drengene angiver at det faglige stof er nemt, da det er i starten af et undervisningsforløb. Dette dokumenteres ved bemærkninger fra elev-selvrapportering om årsager til det de f y m ny f, h h n f f, f n m sæ s mm nhæn f, s s n s f n m, n æ n n s m s n n n f n m Disse kommentarer kan måske give en forklaring på observationerne om at nogle grupper gør sig hurtigt færdige for derefter at foretage sig andre ting og at underviser får tid til de fagligt svage. Det skal også med i vurderingen, at vi taler om en mandag. På en delt andenplads finder vi den 8.maj 2012 samme gennemsnitlige motivationsscore (som 23.april 2012) på 7.5. Forskellen på drenge og piger er ganske lille (drenge:7,9 og piger: 7,2). Undervisningen foregår i form af en ekskursion. O s n f ss ns æ m n n s m n s s m m n n ss s m s mm sn f n n n m på f n overensstemmelse med holdets egen vurdering af motivationsniveauet 7,5. Vi konstaterer nogenlunde samme spredning for henholdsvis drengene og pigerne. For drengene ligger score mellem 7-10 og for pigerne mellem 5-9. Generelt gælder at årsagerne til høj motivationsscore er de samme for begge køn. Det er selve ekskursionselementet der giver points. Således angiver drengene s s n, E s s n s nsn n s n æ p n spæn n på s s n, f h s på n ns å s s n motivationsgennemsnittet derimod forklares forskelligt. Eksempelvis møder vi hos drengene en f n s m: s æ s n, m n n s n må n æ m n s F p n s mm n m mm n s m E s s n fedt, dog koldt og æ n, s n æ h f m n n s n S s næ n n s h m f vores analyse som en ydre påvirkning, der ikke skal underkendes i forhold til motivation. 6

7 Konklusion Fælles for de tre dage med høj motivationsscore er, at det er eksperimentelt arbejde og ekskursion. Elevernes besvarelser viser, at det især er disse undervisningsaktiviteter der er i høj kurs hos de fleste, og det er endda fælles for begge køn. Det kan også bemærkes ny m at øge motivationen, ligesom et spændende emne også er en motivationsfaktor. Endvidere spiller ydre omstændigheder (træthed, kage, lang/kort skoledag og formentlig også ugedag) en stor rolle for motivationen. Vidensspor I pilotprojektet har vi arbejdet med systematisk vidensopsamling i form af de ovennævnte selvrapporteringer og observationer, som vi bearbejder systematisk og tematiserer viden ud fra. Herudover holder vi jævnligt møder med forskningskoordinatorerne, hvor vi i fællesskaber bearbejder erfaringer og reflekterer disse i forhold til forskningsbaseret viden på området. F.eks. har vi holdt et møde sammen med Næstved Gymnasium og forskningskoordinatorerne (Roskilde Handelsskole var også inviteret men kunne ikke deltage), hvor forskningsrapporten og dens væsentligste pointer blev præsenteret, således at pilotprojekternes erfaringer kunne diskuteres i forhold hertil. Fremadrettet I det opskallerede projektarbejde i skoleåret , vil vi fortsætte med modellen fra pilotprojektet med de afprøvede undersøgelsesmetoder. Dog tildeler vi eleverne et anonymt identifikationsnummer, som de skal benytte ved start og slut spørgeskemaet. Dette vil betyde, at ændringer over tid kan følges for den enkelte elev og data generelt kan korreleres (bilag 5 og 6). Det kunne evt. være relevant at medtage en vurdering af klassernes arbejdsmængde for den dag/uge, hvor observationerne foregår for at kunne belyse en ydre faktor, som skolerne delvis selv kan styre. I skoleåret deltager følgende Fag/klasser 3z (26) 2a (29) 2f (29) 2x (25) 11 drenge 5 drenge 12 drenge 18 drenge studieret.fag BT,MA,Fy EN,SP,Sa og SA,EN,Ma MA,Fy,Ke EN,TY,Ps naturvidenskab LP/ biotek SP/ biologi KKL/ matamatik LP/ biologi samfundsvidenskab Je/ historie DN/ historie LGM/ historie MB/ historie Humaniora AW/ dansk JI/ engelsk TH/ engelsk MBS/ engelsk Kontaktperson LP SP ME LP Følgende overvejelser ligger til grund for den valgte forsøgsgruppe. 3z var forsøgsklasse i pilotprojektet og tænkes at kunne danne en form for reference i det videre forløb. De 3 2.g klasser repræsenterer 3 forskellige studieretningstyper og dermed måske forskellige drengetyper. Hver klasse repræsenteres med fag fra 3 forskellige hovedområder i gymnasiet. Vi har altså nu indført en række nye parametre, således at vi forhåbentlig bliver i stand til at fremdrage resultater omkring drenges forskellighed i motivation i forhold til forskellige fag og forskellige didaktiske metoder på tværs af forskellige undervisningsforløb. 7

8 Antagelser om hvordan projektet kan bidrage til bedre forståelse og løsning: Gennem delprojektets pilotprojekt har vi arbejdet med at få afdækket et mønster i undervisningssituationen som kan være fremmende for drenges motivation og trivsel, hvilket igen forventes at kunne afspejles i øget indlæring og en forbedret gennemførselsprocent. Det er denne synliggørelse igennem delprojektet der lægger til grund for processen i det egentlige projektforløb. I forhold til fastholdelsesproblematikken vil der i projektet blive udviklet og afprøvet nye og reproducerbare tilrettelæggelsesformer til drenge i gymnasieuddannelserne. Forskellige delelementer bliver afprøvet ifm projektet. Timeregnskab: I pilotprojektfasen har vores time/løn forbrug, som det fremgår af bilag 7, været under halvdelen af det bevilligede beløb. Dette skyldes primært at der kun har været 3 undervisere involveret og at forsøgsarbejdet er udført i normale undervisningstimer. Et estimat over det kommende projektarbejde forventes at svare mere til de bevilligede timer/beløb. Mål for projektet: Udvikling af praktiske undervisningsmetoder og konkrete undervisningsforløb, der motiverer og inkluderer drengene, hvilket vil føre til bedre trivsel for drengene. Dette søges gennemført ved hjælp af en undersøgelse af forskellige parametre såsom trivsel og motivation samt afprøvning af nogle nye konstellationer i undervisningen, der så vist muligt tilgodeser de konklusioner, der kan drages af undersøgelserne blandt eleverne. Alt dette med fokus på øget fastholdelse af drengene. Metodeovervejelser: Pilotprojektet blev indledt med en kvalitativ undersøgelse, hvor udvalgte elever (6 drenge og 6 piger) blev interviewet via fokusgruppeinterviews. Grupperne blev sammensat med henblik på at rumme forskellige elever fra den fagligt meget stærke til den fagligt svage elev. Pigegruppen og drengegruppen blev interviewet særskilt, og hensigten var, at pigegruppen fungerer s m n s s n pp f drengegruppen. Fordelen ved fokusgruppeinterviews som metode er, at man kan få god indsigt i de unges tanker og holdninger vedr. undervisning, motivation og trivsel. Ulempen ved denne metode er det ringe antal elever, der indgår og derved ikke kan påstås at udgøre et repræsentativt udsnit. Endvidere blev der foretaget værkstedsinterviews af drengene (11-13 n f s s ss n var en 2g Bioteknologi-klasse. Dette hhv. før og efter at selve pilotprojektet, i form af et konkret undervisningsforløb, havde fundet sted. På baggrund af konklusionerne fra elevinterviews blev der udarbejdet et undervisningsforløb, der bestræbte sig på at motivere og inkludere drengene. Inden undervisningsforløbet blev påbegyndt, evaluerede eleverne undervisningsformen hidtil via et elektronisk spørgeskema (anonymt). 8

9 I det pågældende undervisningsforløb af i alt 9 lektioners varighed, var fokus derfor i høj grad rettet mod arbejdsformerne. Mod en øget inddragelse af forskellige eksperimentelle aspekter i form af forskellige relativt frit styrede elevforsøg samt inddragelse af en ekskursion til det nærliggende rensningsanlæg, for at understøtte praksis og teori. Tidspunktet på dagen for lektionerne var også med i planlægningen, da eleverne selv, i deres spørgeskemasvar, angiver tidspunkt på dagen som et væsentlig parameter for større eller mindre motivation, alt afhængig af om lektionen ligger først eller sidst på dagen. Som tidligere omtalt var undervisningen i mange af lektionerne præget af en høj grad af rimelig frit eksperimentelt arbejde koblet med tavleundervisning og pararbejde af kortere varighed, hvilket var nogle af de delelementer som eleverne angav at en "ideel lektion" gerne måtte indeholde. Efter afslutning af undervisningsforløbet skete en tilsvarende anonym elektronisk evaluering af undervisningsformen. Denne undersøgelse er således kvantitativ såvel som kvalitativ. Aktiviteter: Der er igennem vinterperioden 2011/2012 blevet afholdt en række planlægnings- og ideudvekslingsmøder omkring udformningen af pilotprojektet. Disse er dels blevet holdt internt og dels med deltagelse af de eksterne forskningskoordinatorer Lene Larsen og Jakob Ditlev Bøje, RUC. Fokus i disse møder har været overvejelser omkring pilotprojektets implementering i selve IMODUS-projektet samt forskellige didaktiske overvejelser omkring afvikling af forskellige undervisningsmetoder i et konkret undervisningsforløb. Aktiviteterne har kredset omkring at få noget empirisk materiale om eleverne til at arbejde ud fra, og dette blev opnået dels igennem to fokusgruppeinterviews, et mindre udviklingsværksted og en spørgeskemaundersøgelse. De praktiske rammer i forbindelse med det almene gymnasium var også med inde i overvejelserne i forbindelse med afprøvningsprocessen. Selve afprøvningsprocessen gennemførtes i forbindelse med et konkret undervisningsforløb i bioteknologi forsøgsklassen, en 2 g naturvidenskabelig studieretningsklasse. Det konkrete undervisningsforløb strakte sig over en periode på 5 uger, med i alt 9 undervisningslektioner á 60 minutters varighed, hvilket vil sige 1-3 lektioner pr. uge. Eleverne blev fulgt kun i dette enkelte fag og i disse enkelte timer, vel vidende at vi herved udelukkende målte på en delmængde af elevernes meget strukturerede og fragmenterede hverdag. Det særlige ved det almene gymnasium sammenlignet med andre ungdomsuddannelser er jo en meget opdelt og struktureret hverdag, hvor lektier, afleveringer, prøver og karakterer fylder meget i elevernes bevidsthed. I forbindelse med opbygningen af det konkrete undervisningsforløb fokuseredes der på at indføje den variation og deltagelse i undervisningen, som eleverne på baggrund af vores forundersøgelser har givet udtryk for. Dette implementeredes via de muligheder vi havde til rådighed i forbindelse med forskellige arbejdsformer, ekskursioner ud af huset og forskellige grader af eksperimentelt arbejde. Sideløbende med at det konkrete undervisningsforløb afvikledes, blev nogle af timerne observeret af en af pilotprojektets deltagere (Lisbeth var underviser og Mogens var observatør). 9

10 Disse observationer af elevernes aktivitet og synlige motivation er efter pilotprojektets afslutning blevet sammenholdt med de tilbagemeldinger som eleverne selv har afgivet på korte evalueringsark efter hver af de 9 lektioner. Det konkrete undervisningsforløb afsluttedes herefter med et værkstedsinterview af drengene fra forsøgsklassen samt en tilsvarende (som før afprøvningsfasen) anonym spørgeskemaundersøgelse. Vi har opnået at få såvel nogle kvalitative som kvantitative data til at bygge vores konklusioner og evalueringer ud fra. Tidsplan for aktiviteter: Oktober januar 2012: Interne planlægningsmøder, RKS samt ideudvikling og planlægningsmøder med de eksterne forskningskoordinatorer Lene og Jakob, RUC, på RKS Januar 2012: Fokusgruppe interviews af hhv. piger og drenge fra naturvidenskabelige studieretningsklasser, v. Lene og Jakob, RUC på RKS. Værkstedsinterview m. drenge fra forsøgsklasse. 2g Bioteknologiklasse v. Lene og Jakob, RUC samt deltagelse af Susanne, SP og Lisbeth, LP, RKS Visionsseminar på RUC samt interne planlægningsmøder. Spørgeskema undersøgelse (elektronisk og anonym) af hele forsøgsklassen. 25 spørgsmål omhandlende deres opfattelse af forskellige undervisningssituationer. Opbygget på baggrund af drengenes (13 ud af 28 elever) udtagelser i forbindelse med værkstedinterview, RKS Februar 2012: Interne planlægningsmøder, RKS, bl.a. videreudvikling af ideer på baggrund af interviews i januar, og det anonyme elektroniske spørgeskema. Endvidere introduktion af evalueringsark for eleverne efter en undervisningslektion, RKS. Marts 2012: Ideudvikling og planlægningsmøde m. Lene, RUC, på RKS samt interne møder ang. udfærdigelse af projektplan for pilotprojekt, RKS. Aflevering af projektplan for pilotprojekt. April - maj 2012: Afvikling af et konkret undervisningsforløb i forsøgsklassen (2g Bioteknologi). Her vil fokus være rettet mod afprøvning af forskellige undervisningsmetoder med henblik på at opnå bedre trivsel for drenge i det almene gymnasium. Endvidere vil hver undervisningslektion blive afrundet med et evalueringsark hvor eleverne kort skal tage stilling til fire parametre (motivation, aktivitet, trivsel, opmærksomhed) (se bilag). Eksternt møde m. Næstved Gymnasium med fokus på erfaringsudveksling og videndeling, Næstved Afsluttende værkstedsinterview m. drenge fra forsøgsklasse v. Lene og Jakob, RUC samt deltagelse af de involverede fra RKS. For at danne en referenceramme tilbage til udgangspunktet. Spørgeskema undersøgelse (elektronisk og anonymt) af hele forsøgsklassen (2g Bioteknologi), RKS, igen for at danne en reference tilbage til udgangspunktet og elevernes opfattelse. 10

11 Maj-juni 2012: Evaluering af forløbet og fremtidig planlægning med henblik på videre ideudvikling, afprøvning og forankring. Interne møder. September 2012: Interne planlægningsmøder ifm. arbejdet med delrapporten. Internt møde med kommende IMODUS kolleger, samt et eksternt opsamlings- og planlægningsmøde på RUC m. forskningskoordinatorerne (Lene og Jakob) samt Næstved Gymnasium. Det opskallerede projekt er startet og forventes afviklet efter skemaet i bilag 8. Vi har foretaget en spørgeskemaundersøgelse (elektronisk og anonymt) af to af forsøgsklasserne (2f og 3z) Observation af undervisningsforløb i dansk i 3z. Projektplan for perioden januar 2012 juni : Internt planlægningsmøde, RKS : Ideudvikling og planlægningsmøde m. Lene, RUC, på RKS : Internt planlægningsmøde, RKS : Ideudvikling og planlægningsmøde m. Lene, RUC, på RKS : Fokusgruppe interviews af hhv. piger og drenge, v. Lene og Jakob, RUC på RKS : Værkstedsinterview m. drenge fra forsøgsklasse v. Lene og Jakob, RUC + SP og LP, RKS : Visionsseminar på RUC : Internt planlægningsmøde, RKS : Spørgeskema undersøgelse (elektronisk) af forsøgsklasse, RKS : Internt planlægningsmøde, RKS : Introduktion af evalueringsark for eleverne efter en undervisningslektion, RKS : Ideudvikling og planlægningsmøde m. Lene, RUC, på RKS : Interne møder ang. udfærdigelse af projektplan for pilotprojekt, RKS : Aflevering af projektplan for pilotprojekt : Afprøvning i konkret undervisningsforløb i uge 16-20, RKS : Eksternt møde m. Næstved Gymnasium, Næstved : Værkstedsinterview m. drenge fra forsøgsklasse v. Lene og Jakob, RUC, RKS ultimo maj: Spørgeskema undersøgelse (elektronisk) af forsøgsklasse, RKS ultimo maj 2012: Evaluering af forløbet og fremtidig planlægning, RKS 11

12 Bilag: 1: Undervisningsbeskrivelse for 2z Bioteknologi uge 16-20, : Spørgeskemaundersøgelse , januar : Evalueringsskema : Opsamling på evalueringsskema samt lærer- og observatørkommentarer 5: Evalueringsskema fremadrettet : Spørgeskemaundersøgelse , maj : Timeregnskab i pilotprojektet 8: Projektplan for fuldprojektet Rapportering må fylde 5-15 sider og afleveres til Randi Andersen senest 8. oktober 12

Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse.

Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Projektplan for pilotprojekt Roskilde Katedralskole Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Pilotprojekttitel: Bedre

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

IMODUS. Inklusion af Mænd Og Drenge gennem Uddannelse i Region Sjælland

IMODUS. Inklusion af Mænd Og Drenge gennem Uddannelse i Region Sjælland IMODUS Inklusion af Mænd Og Drenge gennem Uddannelse i Region Sjælland Projektet vil udvikle og afprøve nye tilrettelæggelser af undervisningen i alle typer af videregående uddannelser i Region Sjælland,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø følger Uddannelsesudvalg

Læs mere

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS 1 www.imodus.dk oktober, 2012 Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS Projekttitel: IMODUS - Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil

Læs mere

Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole

Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole Projekttitel: Drenge i det almene gymnasium Uddannelsessted: Roskilde Handelsskole Uddannelsesleder (navn og mailadresse): Per Jensen, pj@rhs.dk Intern

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Slagelse 9. maj 2012. Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse.

Slagelse 9. maj 2012. Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Slagelse 9. maj 2012 Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse, Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Elevdesign af software som læringsredskab.

Elevdesign af software som læringsredskab. Elevdesign af software som læringsredskab. Elever som producenter af spil og apps for at øge elevaktiveringen og vidensdelingen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e- læringsform fra

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. 1 - Terndrup - understøttende undervisning.docx Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Gymnasieelever ud i virkeligheden

Gymnasieelever ud i virkeligheden Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Øvrige deltagere i projektet med start skoleåret (navne og mailadresser):

Øvrige deltagere i projektet med start skoleåret (navne og mailadresser): Disposition for rapportering af delprojekter 8. oktober 2012 Formålet med denne afrapportering er at delprojekterne får gjort status for de eksperimenter, som er udført på uddannelserne indtil videre,

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan

Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan http://imodus.dk/ Roskilde Handelsskole Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan Problembeskrivelse I en række klasser på RHS oplever underviserne udfordringer med elevernes undervisningsparathed.

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014-15, maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Hhx VØ

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012

Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012 Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012 Dette ansøgningsskema skal bruges ved ansøgning om midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Under ansøgningsskemaets forskellige punkter findes

Læs mere

Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015

Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Udarbejdet d. 31. oktober 2012 Projektledere: Helle Tamsen Ellemann, Roskilde

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere