Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole"

Transkript

1 Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Pilotprojekttitel: Bedre trivsel for drengene i det almene gymnasium Uddannelsessted: Roskilde Katedralskole (RKS), Holbækvej 59, 4000 Roskilde Uddannelsesleder: (navn og mailadresse): Mogens Ellebæk Intern tovholder: (navn og mailadresse): Mogens Ellebæk Forskningskoordinator: (navn og mailadresse): Lene Larsen Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Susanne Petersen og Lisbeth Kjæreby Pedersen Beskrivelse af projektet: Antagelser om centrale problemstillinger i projektet: I partnerskabsaftalen mellem Vækstforum Sjælland og Regeringen har man som forudsætning for IMODUS-projektet visse generelle antagelser omkring drenges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse i regionen. IMODUS: Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil Region Sjælland har en stor udgave med at rekruttere og fastholde unge mænd i videregående uddannelser en udfordring som skal ses i lyset af, at regionens uddannelsesniveau generelt men specifikt i yderkantskommunerne, er lavere end landsgennemsnittet. IMODUS projektet vil med brugerinvolverende udviklingsmetoder udvikle og afprøve nye tilrettelæggelser af undervisningen i alle typer af videregående uddannelser i Regionen samt de uddannelsesveje som fører hertil med henblik på, at flere drenge og mænd begynder på og gennemfører en videregående uddannelse i regionen. Projektet vil: Udvikle og afprøve nye læringsformer til drenge og mænd i gymnasieuddannelserne, i erhvervsakademiuddannelserne og i professionsuddannelserne. Udvikle og afprøve nye uddannelsesprofiler og tilrettelæggelsesformer som kan motivere mænd til at vælge en kønsutraditionel professionsuddannelse eller en af RUC s uddannelser i pædagogik og sundhedsfremme. Udvikle og afprøve et fleksibelt årskursus som adgang til ingeniøruddannelserne. IHK vil desuden udvikle og afprøve fleksible og deltagertilpassede ingeniøruddannelser, som kan motivere og øge unge mænds mobilitetsparathed i Region Sjællands yderkanter I lyset af dette ønsker vi at sætte fokus på drenges dagligdag i en STX-uddannelse. Kan man via ændrede læringsformer øge drenges motivation og læringsevne i konkrete læringssituationer? Med udgangspunkt i det almene gymnasiale uddannelsessystem ønskes en afdækning af om de generelle antagelser, som partnerskabsaftalen mellem Vækstforum Sjælland og Regeringen har som forudsætning for IMODUS-projektet, er generelle for ungdomsuddannelserne i regionen, eller om der er forskelle mellem de forskellige typer ungdomsuddannelse og deres geografiske rekruttering. 1

2 Dette forventer vi at kunne få svar på i løbet af dette skoleår via de 2 andre deltagende skolers undersøgelser (Roskilde Handelsskole (HHX) og Næstved Gymnasium). Som afslutning på pilotprojektet har vi fået en kort uformel respons fra de 2 skoler. I Næstved har fokus ikke være på motivationen af drenge, hvorfor vi i denne fase ikke har kunnet inddrage vider fra et andet geografisk område af Regionen. Med hensyn til Roskilde HHX, så har vi fået nedenstående input, som viser at vi måske arbejder med noget forskellige drengegrupper på de 2 uddannelsessteder. Den tendens til forbedret pædagogik overfor drengegruppen, som vi ser i vores eget materiale, synes ikke at have været frugtbar overfor drenge i HHX. "..vores overordnede erfaring (specielt med brug af IT men også generelt) at effekten af at fylde yderligere elementer ind i et læringsforløb (så som fysiske elementer, IT redskaber som web2.0 (QR koder, vodcast, wiki, bloks, øvelser. Test, youtube mv) blot gør undervisningsforløbet yderligere kompliceret og dermed får disse drenge til at give endnu mere op for nu skal de ikke kun lærer det faglige de skal også lærer nye programmer nye arbejdsprocesser for at løse opgaven. Derfor er vores konklusion, at skal vi hjælpe disse drenge skal undervisningen tilrettelægges på en anden måde lige nu arbejder vi med noget vi kalder konsultationsundervisning som tilsyneladende virker meget godt her er eleverne inddelt i grupper, der er ingen nævneværdig traditionel undervisning men grupperne får en meget detaljeret arbejdsplan (mange små del opgaver og del mål) med mødetidspunkter indlagt hver gang grupperne kommer til møde med læreren skal de have lavet nogle del mål læreren kan så spørge meget præcist ind til de faglige elementer i opgaverne og på den måde sikre sig at alle eleverne har forstået stoffet på rette måde. Det at læreren sidder sammen med 4 personer af gangen gør at undervisningen næsten bliver individuel alle bliver spurgt og alle har lyst til at sige noget og der er ingen mulighed for at slippe uden om. Vi har også afprøvet hold opdeling i 1. og 2. hold med oprykningsmøder for at tænde deres konkurrencegen det virkede ikke. Vores heldagsskolekoncept virker ok det at vi skemalægger elevtiden så de får lærerhjælp til alt det skriftlige virker rigtig godt flere af vores lærer melder at kvaliteten af de opgaver som afleveres er langt bedre end normalt, grundet vejledningen i forbindelse med selve opgavebesvarelsen." Uddannelsesleder - Vicerektor Henrik Oppelstrup Bundgaard Handelsgymnasiet Roskilde. Specielt for det almene gymnasium ligger udfordringen i den øgede procentuelle elevtilgang til denne type ungdomsuddannelse. Med tilgang af en større del af en ungdomsårgang, vil der være en øget elevandel, der kommer fra et uddannelsesfremmed miljø. Dette kan betyde, at nye læringsmetoder skal tages i anvendelse for at fastholde målgruppen på uddannelsen. Iflg temaartikel i Gymn s s n Gymn s n n (http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=25459) er drengene i undertal på landets gymnasier. På landsplan sidste år afsluttede unge en gymnasial uddannelse og heraf var de drenge hvilket svarer til ca. 43,5%. Endvidere viser eksamenskaraktererne, at drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere end pigerne, og at flere drenge end piger falder fra. På RKS har vi også flere kvindelige end mandlige studerende, selvom kønsfordelingen på RKS er noget mindre. Studentertallet sommeren 2011 var 328 (55,8% piger og 44,2% drenge). De optagne elever på denne årgang, altså 2008, var 364 med en kønsmæssig fordeling på 54,4% piger og 45,6% drenge. For 2

3 årgangen , som er årgangen i dette projekt, er den kønsmæssige fordeling (piger 63,6% og drenge 36,4%), hvilket understreget behovet for at sætte fokus på drengens skolehverdag og motivation. Konkrete tal for frafald sløres i denne sammenhæng af, at der gennem det meste af 1.g sker en løbende tilgang i takt med at elever forlader skolen. Tendensen på landsplan med større frafald blandt drenge end piger ses tilsyneladende ikke på RKS. Trods sin centrale placering i Roskilde sker elevrekrutteringen til Roskilde Katedralskole i højere grad fra mindre by- og landområder end centralt fra Roskilde (36%, ansøgere i 2011) og det øvrige Københavnsområde (6,5%) Den største del af eleverne kommer altså fra området syd og vest for Roskilde (yderpunkterne er Ringsted, Tølløse og Skibby). Da det er kendt at skolens elever kommer fra hjem med forældre, der selv har gået på skolen, samt fra hjem der ikke har forældre med en højere uddannelse, vil det være en viden, der bør ind tænkes i projektet, idet tidligere undersøgelser viser, at den sociale baggrund har stor betydning for den unges uddannelsesmønster. I forlængelse heraf og i forhold til den aktuelle drengeproblematik rejser følgende spørgsmål sig: Favoriserer gymnasiet pigerne? Tilpasser pigerne sig bedre gymnasiet end drengene? Knækker pigerne lettere koden til at opnå gode karakterer? Passer den nye gymnasiereform med fokus på tværfaglighed bedre til pigerne? - Spiller den sociale baggrund samme rolle for begge køn? Hvad skal der egentlig til for at fremme drenges trivsel og motivation i skolen? Pilot-arbejdsbeskrivelse: Ovennævnte danner afsæt for en fokusering på drengenes motivation, udbytte og aktivitet i undervisning. I den forbindelse har vi foretaget interviews og spørgeskemaundersøgelse af drenge og piger i en naturvidenskabelig klasse, en 2.g biotek klasse, der skal forsøge at afdække disse problematikker samt hvorledes de eventuelt konkret kommer til udtryk blandt eleverne især drenge på RKS. I pilotforløbet har vi gennemført det oprindeligt planlagte arbejde. Klassen, nuværende 3z, gennemgik et økologiforløb i faget bioteknologi (se undervisningsbeskrivelsen bilag 1). Som start og slut på forløbet udfyldte eleverne et elektronisk spørgeskema via skolens intranet -Lectio- (bilag 2) Slut spørgeskemaet blev dog ikke brugt, grundet for ringe elevbesvarelse. Efter hver lektion udfyldte eleverne et evalueringsskema (bilag 3). Endelig blev der gennemført fokusgruppeinterview før og efter forløbet. Dette blev udført af forskningskoordinatorerne. Under interviewene, blandt andet, fremkom det, at drengene efterspørger mere variation, gerne en fysisk variation, i de enkelte undervisningslektioner. Endvidere fremgik det, at forskellige arbejdsformer i form af inddragelse af IT, klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, projektarbejde, forskellige former for eksperimentelt arbejde også spiller en stor rolle. Her er der blandt andet fokus på, at drengene gerne vil inddrages mere aktivt i undervisningen, eksempelvis via enten lærer- eller elevdemonstrationsforsøg eller mindre eksperimentelle forsøg, der kan skabe adspredelse og en højere grad af motivation og aktivitet i en undervisningssituation. 3

4 En række af ovenstående ønsker blev herefter afprøvet i undervisningsforløbet (bilag 1 og 2) Efter forløbet blev der foretaget en sammentælling af timeevalueringsresultaterne, dette er sammenkædet med lærer- og observatørkommentarer se (bilag 4). Ved at kæde evaluering og observation sammen, får vi et billede af elevernes egneopfattelser af motivation i relation til den konkrete undervisningssituation. Ved både at have lærer- og observatørkommentarer får vi den personlige læreropfattelse af undervisningssituationen sammenholdt med en registrering af klassekulturen. Af bilag 4 fremgår det, at timer hvor eleverne har mulighed for fysisk aktivitet, og hvor der er rimeligt frie arbejdsformer (planlægning og udførelse af forsøg) er drengene mere motiverede end i timer, hvor der stilles konkrete krav (f.eks. rapportkrav). Ligeledes ønsker drengene at se meningen med undervisningen, hvorfor vi gør _ det, vi gør. Ved observationerne den 23.april 2012 er der meget teori, men frit arbejde omkring opsætning af forsøg om begrænsende faktorer. Drengenes udbytte synes stort trods en ikke alt for høj motivationsfaktor, se næste afsnit. den 24.april 2012 er der fotosynteseforsøg, en ren eksperimentel time, hvor drengene er mere aktive, og motivationen er højere end hos pigerne. Drengene kan se en mening med arbejdet. Den 30.maj 2012 afsluttes fotosynteseforsøget, aktiviteten hos drengene er faldende. Den 7.maj 2012 vises en tendens til at middel- gode drenge er mest aktive, de veksler mellem at bruge tid på det faglige og skifte over til spille på PC en. Timen er meget teoretisk. Et generelt træk, omkring brug af PC, vi har observeret er, at drengene kan finde på at bede om ekstra tid til løsning af opgaver, selv om de er færdige, herved opnår de mere tid til "sig selv". En anden PC-adfærd er at markere tidligt i timen for derefter at koble fra undervisningen og "holde fri" resten af timen. I forbindelse med de gennemførte interviews ses der endvidere en tendens, men bestemt ikke entydig, til at drengene føler sig mere oversete og negativt forskelsbehandlede i forhold til pigerne. Dette er specielt udtalt i forbindelse med kvindelige undervisere. Så mistanken om en pædagogisk forfordeling lurer muligvis også. Databearbejdning af elevernes egen opfattelse af henholdsvis motivation, fagligt udbytte og aktivitet. For at belyse hvad der skal til for at en lektion scorer højt i motivationsdimensionen har vi valgt at analysere de tre dage hvor eleverne angiver de højeste scorer på motivationsskalaen. (se bilag 6) Elevernes egen opfattelse af deres motivation under pilotprojektets undervisningsforløb var højest den 24. april 2012 (1+2 lektion) 4

5 Undervisningsformen de pågældende timer var teoriundervisning den første 1/3 af lektionerne og forsøg de efterfølgende 2/3 af lektionerne. Forsøgene blev udført i grupper og med elevselvstændighed i at opsætte forsøg (let/lille lærerstyring). Observation f ss ns n n s n n s f s m n h s n U mæ n ss nss mm s m n s n n f motivation, som gennemsnitligt for klassen ligger rimeligt højt (8,1 ud af 10), hvor drengene dog ligger lidt højere (drenge 8,3) end pigerne (7,8). Med det lille datamateriale kan det konkluderes at begge køn er glade for den undervisningsform. Drengenes selvrapportering af deres motivation rummer kun en lille spredning (min 7 og max 9) og som å s s m n n s: f s!, f s, f s, n f + n m f s, spæn n sp m n G n f syn s sp n, f s M nf s A ss n, f s, f s n n s H s p n f n s s sp n n m n 4 m x 10 L m nss n s m æ f s m, n n m mm n h m nss f s, f s s, sp m n, spæn n s f s, s V finder således samme mønster i årsagerne til motivation i pigernes selvrapportering som vi finder hos drengene. Næsthøjeste motivationsscore findes den 23.april Gennemsnitlig motivationsscore for begge køn er 7,5. Imidlertid er der forskel på kønnene. Drengenes gennemsnitlige motivationsscore er lavere ( 6,8) end pigernes gennemsnitlige motivationsscore (8,1). Undervisningsformen den pågældende lektion hvor drengenes motivation er lavere end pigernes er en kort introduktion i teori efterfulgt af gruppearbejde, hvor eleverne selv skal komme med idèer til, hvorledes man eksperimentelt kan påvise begrænsende faktorer inden for plantevækst. Dette kræver stor elevselvstændighed, da lærerstyring her er minimal. Elevaktivitet vurderes af lærer som god og måske højest for drengene. Observatøren har især peget på god koncentration fra begge køn i starten af lektionen, men at grupperne (de fleste) gør sig hurtigt færdige for derefter at foretage sig andre aktiviteter. (En forklaring kan være at det faglige stof opfattes som nemt, se senere.) Drengenes selvrapportering viser lavere motivation og aktivitet end tilsyneladende vurderet af læreren. Drengenes gennemsnitlige motivationsscore på 6,8 viser meget stor spredning (4-10). Drengenes selvrapportering viser både lavere motivation og aktivitet end pigerne. 5

6 De laveste målte værdier (4-5) ledsages ikke altid af kommentarer, men hvor der er givet kommentarer æ h, æ h s æ s s f mm n s m F Spæn n G f s, E sp m n!!, E f s h s n på n + f 13 Der er overenss mm s m p n n s h m nss s s f f h æ f s æs på n,, f s, f s, sp m n, spæn n mn, hy mn n n s, n sningsformen (eksperimentelt arbejde) og om emnet er spændende, så spiller også ydre omstændigheder/ udefrakommende faktorer ind (træthed). Det sidste gør sig især gældende for drengenes vedkommende. Det understøttes også af kommentarer til det faglige udby : K nn h æ m h s æ h s m Både pigerne og drengene angiver at det faglige stof er nemt, da det er i starten af et undervisningsforløb. Dette dokumenteres ved bemærkninger fra elev-selvrapportering om årsager til det de f y m ny f, h h n f f, f n m sæ s mm nhæn f, s s n s f n m, n æ n n s m s n n n f n m Disse kommentarer kan måske give en forklaring på observationerne om at nogle grupper gør sig hurtigt færdige for derefter at foretage sig andre ting og at underviser får tid til de fagligt svage. Det skal også med i vurderingen, at vi taler om en mandag. På en delt andenplads finder vi den 8.maj 2012 samme gennemsnitlige motivationsscore (som 23.april 2012) på 7.5. Forskellen på drenge og piger er ganske lille (drenge:7,9 og piger: 7,2). Undervisningen foregår i form af en ekskursion. O s n f ss ns æ m n n s m n s s m m n n ss s m s mm sn f n n n m på f n overensstemmelse med holdets egen vurdering af motivationsniveauet 7,5. Vi konstaterer nogenlunde samme spredning for henholdsvis drengene og pigerne. For drengene ligger score mellem 7-10 og for pigerne mellem 5-9. Generelt gælder at årsagerne til høj motivationsscore er de samme for begge køn. Det er selve ekskursionselementet der giver points. Således angiver drengene s s n, E s s n s nsn n s n æ p n spæn n på s s n, f h s på n ns å s s n motivationsgennemsnittet derimod forklares forskelligt. Eksempelvis møder vi hos drengene en f n s m: s æ s n, m n n s n må n æ m n s F p n s mm n m mm n s m E s s n fedt, dog koldt og æ n, s n æ h f m n n s n S s næ n n s h m f vores analyse som en ydre påvirkning, der ikke skal underkendes i forhold til motivation. 6

7 Konklusion Fælles for de tre dage med høj motivationsscore er, at det er eksperimentelt arbejde og ekskursion. Elevernes besvarelser viser, at det især er disse undervisningsaktiviteter der er i høj kurs hos de fleste, og det er endda fælles for begge køn. Det kan også bemærkes ny m at øge motivationen, ligesom et spændende emne også er en motivationsfaktor. Endvidere spiller ydre omstændigheder (træthed, kage, lang/kort skoledag og formentlig også ugedag) en stor rolle for motivationen. Vidensspor I pilotprojektet har vi arbejdet med systematisk vidensopsamling i form af de ovennævnte selvrapporteringer og observationer, som vi bearbejder systematisk og tematiserer viden ud fra. Herudover holder vi jævnligt møder med forskningskoordinatorerne, hvor vi i fællesskaber bearbejder erfaringer og reflekterer disse i forhold til forskningsbaseret viden på området. F.eks. har vi holdt et møde sammen med Næstved Gymnasium og forskningskoordinatorerne (Roskilde Handelsskole var også inviteret men kunne ikke deltage), hvor forskningsrapporten og dens væsentligste pointer blev præsenteret, således at pilotprojekternes erfaringer kunne diskuteres i forhold hertil. Fremadrettet I det opskallerede projektarbejde i skoleåret , vil vi fortsætte med modellen fra pilotprojektet med de afprøvede undersøgelsesmetoder. Dog tildeler vi eleverne et anonymt identifikationsnummer, som de skal benytte ved start og slut spørgeskemaet. Dette vil betyde, at ændringer over tid kan følges for den enkelte elev og data generelt kan korreleres (bilag 5 og 6). Det kunne evt. være relevant at medtage en vurdering af klassernes arbejdsmængde for den dag/uge, hvor observationerne foregår for at kunne belyse en ydre faktor, som skolerne delvis selv kan styre. I skoleåret deltager følgende Fag/klasser 3z (26) 2a (29) 2f (29) 2x (25) 11 drenge 5 drenge 12 drenge 18 drenge studieret.fag BT,MA,Fy EN,SP,Sa og SA,EN,Ma MA,Fy,Ke EN,TY,Ps naturvidenskab LP/ biotek SP/ biologi KKL/ matamatik LP/ biologi samfundsvidenskab Je/ historie DN/ historie LGM/ historie MB/ historie Humaniora AW/ dansk JI/ engelsk TH/ engelsk MBS/ engelsk Kontaktperson LP SP ME LP Følgende overvejelser ligger til grund for den valgte forsøgsgruppe. 3z var forsøgsklasse i pilotprojektet og tænkes at kunne danne en form for reference i det videre forløb. De 3 2.g klasser repræsenterer 3 forskellige studieretningstyper og dermed måske forskellige drengetyper. Hver klasse repræsenteres med fag fra 3 forskellige hovedområder i gymnasiet. Vi har altså nu indført en række nye parametre, således at vi forhåbentlig bliver i stand til at fremdrage resultater omkring drenges forskellighed i motivation i forhold til forskellige fag og forskellige didaktiske metoder på tværs af forskellige undervisningsforløb. 7

8 Antagelser om hvordan projektet kan bidrage til bedre forståelse og løsning: Gennem delprojektets pilotprojekt har vi arbejdet med at få afdækket et mønster i undervisningssituationen som kan være fremmende for drenges motivation og trivsel, hvilket igen forventes at kunne afspejles i øget indlæring og en forbedret gennemførselsprocent. Det er denne synliggørelse igennem delprojektet der lægger til grund for processen i det egentlige projektforløb. I forhold til fastholdelsesproblematikken vil der i projektet blive udviklet og afprøvet nye og reproducerbare tilrettelæggelsesformer til drenge i gymnasieuddannelserne. Forskellige delelementer bliver afprøvet ifm projektet. Timeregnskab: I pilotprojektfasen har vores time/løn forbrug, som det fremgår af bilag 7, været under halvdelen af det bevilligede beløb. Dette skyldes primært at der kun har været 3 undervisere involveret og at forsøgsarbejdet er udført i normale undervisningstimer. Et estimat over det kommende projektarbejde forventes at svare mere til de bevilligede timer/beløb. Mål for projektet: Udvikling af praktiske undervisningsmetoder og konkrete undervisningsforløb, der motiverer og inkluderer drengene, hvilket vil føre til bedre trivsel for drengene. Dette søges gennemført ved hjælp af en undersøgelse af forskellige parametre såsom trivsel og motivation samt afprøvning af nogle nye konstellationer i undervisningen, der så vist muligt tilgodeser de konklusioner, der kan drages af undersøgelserne blandt eleverne. Alt dette med fokus på øget fastholdelse af drengene. Metodeovervejelser: Pilotprojektet blev indledt med en kvalitativ undersøgelse, hvor udvalgte elever (6 drenge og 6 piger) blev interviewet via fokusgruppeinterviews. Grupperne blev sammensat med henblik på at rumme forskellige elever fra den fagligt meget stærke til den fagligt svage elev. Pigegruppen og drengegruppen blev interviewet særskilt, og hensigten var, at pigegruppen fungerer s m n s s n pp f drengegruppen. Fordelen ved fokusgruppeinterviews som metode er, at man kan få god indsigt i de unges tanker og holdninger vedr. undervisning, motivation og trivsel. Ulempen ved denne metode er det ringe antal elever, der indgår og derved ikke kan påstås at udgøre et repræsentativt udsnit. Endvidere blev der foretaget værkstedsinterviews af drengene (11-13 n f s s ss n var en 2g Bioteknologi-klasse. Dette hhv. før og efter at selve pilotprojektet, i form af et konkret undervisningsforløb, havde fundet sted. På baggrund af konklusionerne fra elevinterviews blev der udarbejdet et undervisningsforløb, der bestræbte sig på at motivere og inkludere drengene. Inden undervisningsforløbet blev påbegyndt, evaluerede eleverne undervisningsformen hidtil via et elektronisk spørgeskema (anonymt). 8

9 I det pågældende undervisningsforløb af i alt 9 lektioners varighed, var fokus derfor i høj grad rettet mod arbejdsformerne. Mod en øget inddragelse af forskellige eksperimentelle aspekter i form af forskellige relativt frit styrede elevforsøg samt inddragelse af en ekskursion til det nærliggende rensningsanlæg, for at understøtte praksis og teori. Tidspunktet på dagen for lektionerne var også med i planlægningen, da eleverne selv, i deres spørgeskemasvar, angiver tidspunkt på dagen som et væsentlig parameter for større eller mindre motivation, alt afhængig af om lektionen ligger først eller sidst på dagen. Som tidligere omtalt var undervisningen i mange af lektionerne præget af en høj grad af rimelig frit eksperimentelt arbejde koblet med tavleundervisning og pararbejde af kortere varighed, hvilket var nogle af de delelementer som eleverne angav at en "ideel lektion" gerne måtte indeholde. Efter afslutning af undervisningsforløbet skete en tilsvarende anonym elektronisk evaluering af undervisningsformen. Denne undersøgelse er således kvantitativ såvel som kvalitativ. Aktiviteter: Der er igennem vinterperioden 2011/2012 blevet afholdt en række planlægnings- og ideudvekslingsmøder omkring udformningen af pilotprojektet. Disse er dels blevet holdt internt og dels med deltagelse af de eksterne forskningskoordinatorer Lene Larsen og Jakob Ditlev Bøje, RUC. Fokus i disse møder har været overvejelser omkring pilotprojektets implementering i selve IMODUS-projektet samt forskellige didaktiske overvejelser omkring afvikling af forskellige undervisningsmetoder i et konkret undervisningsforløb. Aktiviteterne har kredset omkring at få noget empirisk materiale om eleverne til at arbejde ud fra, og dette blev opnået dels igennem to fokusgruppeinterviews, et mindre udviklingsværksted og en spørgeskemaundersøgelse. De praktiske rammer i forbindelse med det almene gymnasium var også med inde i overvejelserne i forbindelse med afprøvningsprocessen. Selve afprøvningsprocessen gennemførtes i forbindelse med et konkret undervisningsforløb i bioteknologi forsøgsklassen, en 2 g naturvidenskabelig studieretningsklasse. Det konkrete undervisningsforløb strakte sig over en periode på 5 uger, med i alt 9 undervisningslektioner á 60 minutters varighed, hvilket vil sige 1-3 lektioner pr. uge. Eleverne blev fulgt kun i dette enkelte fag og i disse enkelte timer, vel vidende at vi herved udelukkende målte på en delmængde af elevernes meget strukturerede og fragmenterede hverdag. Det særlige ved det almene gymnasium sammenlignet med andre ungdomsuddannelser er jo en meget opdelt og struktureret hverdag, hvor lektier, afleveringer, prøver og karakterer fylder meget i elevernes bevidsthed. I forbindelse med opbygningen af det konkrete undervisningsforløb fokuseredes der på at indføje den variation og deltagelse i undervisningen, som eleverne på baggrund af vores forundersøgelser har givet udtryk for. Dette implementeredes via de muligheder vi havde til rådighed i forbindelse med forskellige arbejdsformer, ekskursioner ud af huset og forskellige grader af eksperimentelt arbejde. Sideløbende med at det konkrete undervisningsforløb afvikledes, blev nogle af timerne observeret af en af pilotprojektets deltagere (Lisbeth var underviser og Mogens var observatør). 9

10 Disse observationer af elevernes aktivitet og synlige motivation er efter pilotprojektets afslutning blevet sammenholdt med de tilbagemeldinger som eleverne selv har afgivet på korte evalueringsark efter hver af de 9 lektioner. Det konkrete undervisningsforløb afsluttedes herefter med et værkstedsinterview af drengene fra forsøgsklassen samt en tilsvarende (som før afprøvningsfasen) anonym spørgeskemaundersøgelse. Vi har opnået at få såvel nogle kvalitative som kvantitative data til at bygge vores konklusioner og evalueringer ud fra. Tidsplan for aktiviteter: Oktober januar 2012: Interne planlægningsmøder, RKS samt ideudvikling og planlægningsmøder med de eksterne forskningskoordinatorer Lene og Jakob, RUC, på RKS Januar 2012: Fokusgruppe interviews af hhv. piger og drenge fra naturvidenskabelige studieretningsklasser, v. Lene og Jakob, RUC på RKS. Værkstedsinterview m. drenge fra forsøgsklasse. 2g Bioteknologiklasse v. Lene og Jakob, RUC samt deltagelse af Susanne, SP og Lisbeth, LP, RKS Visionsseminar på RUC samt interne planlægningsmøder. Spørgeskema undersøgelse (elektronisk og anonym) af hele forsøgsklassen. 25 spørgsmål omhandlende deres opfattelse af forskellige undervisningssituationer. Opbygget på baggrund af drengenes (13 ud af 28 elever) udtagelser i forbindelse med værkstedinterview, RKS Februar 2012: Interne planlægningsmøder, RKS, bl.a. videreudvikling af ideer på baggrund af interviews i januar, og det anonyme elektroniske spørgeskema. Endvidere introduktion af evalueringsark for eleverne efter en undervisningslektion, RKS. Marts 2012: Ideudvikling og planlægningsmøde m. Lene, RUC, på RKS samt interne møder ang. udfærdigelse af projektplan for pilotprojekt, RKS. Aflevering af projektplan for pilotprojekt. April - maj 2012: Afvikling af et konkret undervisningsforløb i forsøgsklassen (2g Bioteknologi). Her vil fokus være rettet mod afprøvning af forskellige undervisningsmetoder med henblik på at opnå bedre trivsel for drenge i det almene gymnasium. Endvidere vil hver undervisningslektion blive afrundet med et evalueringsark hvor eleverne kort skal tage stilling til fire parametre (motivation, aktivitet, trivsel, opmærksomhed) (se bilag). Eksternt møde m. Næstved Gymnasium med fokus på erfaringsudveksling og videndeling, Næstved Afsluttende værkstedsinterview m. drenge fra forsøgsklasse v. Lene og Jakob, RUC samt deltagelse af de involverede fra RKS. For at danne en referenceramme tilbage til udgangspunktet. Spørgeskema undersøgelse (elektronisk og anonymt) af hele forsøgsklassen (2g Bioteknologi), RKS, igen for at danne en reference tilbage til udgangspunktet og elevernes opfattelse. 10

11 Maj-juni 2012: Evaluering af forløbet og fremtidig planlægning med henblik på videre ideudvikling, afprøvning og forankring. Interne møder. September 2012: Interne planlægningsmøder ifm. arbejdet med delrapporten. Internt møde med kommende IMODUS kolleger, samt et eksternt opsamlings- og planlægningsmøde på RUC m. forskningskoordinatorerne (Lene og Jakob) samt Næstved Gymnasium. Det opskallerede projekt er startet og forventes afviklet efter skemaet i bilag 8. Vi har foretaget en spørgeskemaundersøgelse (elektronisk og anonymt) af to af forsøgsklasserne (2f og 3z) Observation af undervisningsforløb i dansk i 3z. Projektplan for perioden januar 2012 juni : Internt planlægningsmøde, RKS : Ideudvikling og planlægningsmøde m. Lene, RUC, på RKS : Internt planlægningsmøde, RKS : Ideudvikling og planlægningsmøde m. Lene, RUC, på RKS : Fokusgruppe interviews af hhv. piger og drenge, v. Lene og Jakob, RUC på RKS : Værkstedsinterview m. drenge fra forsøgsklasse v. Lene og Jakob, RUC + SP og LP, RKS : Visionsseminar på RUC : Internt planlægningsmøde, RKS : Spørgeskema undersøgelse (elektronisk) af forsøgsklasse, RKS : Internt planlægningsmøde, RKS : Introduktion af evalueringsark for eleverne efter en undervisningslektion, RKS : Ideudvikling og planlægningsmøde m. Lene, RUC, på RKS : Interne møder ang. udfærdigelse af projektplan for pilotprojekt, RKS : Aflevering af projektplan for pilotprojekt : Afprøvning i konkret undervisningsforløb i uge 16-20, RKS : Eksternt møde m. Næstved Gymnasium, Næstved : Værkstedsinterview m. drenge fra forsøgsklasse v. Lene og Jakob, RUC, RKS ultimo maj: Spørgeskema undersøgelse (elektronisk) af forsøgsklasse, RKS ultimo maj 2012: Evaluering af forløbet og fremtidig planlægning, RKS 11

12 Bilag: 1: Undervisningsbeskrivelse for 2z Bioteknologi uge 16-20, : Spørgeskemaundersøgelse , januar : Evalueringsskema : Opsamling på evalueringsskema samt lærer- og observatørkommentarer 5: Evalueringsskema fremadrettet : Spørgeskemaundersøgelse , maj : Timeregnskab i pilotprojektet 8: Projektplan for fuldprojektet Rapportering må fylde 5-15 sider og afleveres til Randi Andersen senest 8. oktober 12

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole

Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole Projekttitel: Drenge i det almene gymnasium Uddannelsessted: Roskilde Handelsskole Uddannelsesleder (navn og mailadresse): Per Jensen, pj@rhs.dk Intern

Læs mere

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS 1 www.imodus.dk oktober, 2012 Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS Projekttitel: IMODUS - Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Projekttitel: TechLife Eksperimenterende undervisning. Uddannelsessted: Roskilde Universitet, Den humanistisk-teknologiske basisuddannelse.

Projekttitel: TechLife Eksperimenterende undervisning. Uddannelsessted: Roskilde Universitet, Den humanistisk-teknologiske basisuddannelse. Projekttitel: TechLife Eksperimenterende undervisning Uddannelsessted: Roskilde Universitet, Den humanistisk-teknologiske basisuddannelse. Intern tovholder (navn og mailadresse): Tine Jensen (tinex@ruc.dk)

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Lectio. Introduktion til Lectio Elevmodul. MaCom A/S Vesterbrogade 48, 1. 1620 København V Telefon: 33 79 79 00

Lectio. Introduktion til Lectio Elevmodul. MaCom A/S Vesterbrogade 48, 1. 1620 København V Telefon: 33 79 79 00 Lectio Introduktion til Lectio Elevmodul 1992-2006 MaCom A/S MaCom A/S Vesterbrogade 48, 1. 1620 København V Telefon: 33 79 79 00 Telefax: 33 79 79 84 E-mail: mail@macom.dk Internet: www.macom.dk Baggrund

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2006 Institution Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29 Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere