DET DIDAKTISKE GRUNDLAG FOR UNDERVISNING MED DEN KREATIVE PLATFORM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DIDAKTISKE GRUNDLAG FOR UNDERVISNING MED DEN KREATIVE PLATFORM"

Transkript

1 DET DIDAKTISKE GRUNDLAG FOR UNDERVISNING MED DEN KREATIVE PLATFORM Indhold 2 Indledning 3 De Styrende principper for Den Kreative Platform 5 Princip 1: Horisontal Tænkning 14 Princip 2: Ingen Bedømmelse 22 Princip 3: Opgave Fokus 32 Princip 4: Parallel Tænkning 44 3D pædagogik 47 3D cases 1

2 Indledning Den Kreative Platform er en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces gennem et skabende nærvær mellem deltagerne. Gennem den kreative proces udvikles deltagernes evne til at være sig selv og dermed frigøres deres engagement og mulighed for at deltage med al deres viden, uden restriktioner af faglig, social eller kulturel karakter. Den samme proces som fører til radikal nytænkning, vil højne selvværdet og dermed glæden ved deltagelsen hos den enkelte deltager. Derfor anvendes Den Kreative Platform både til nytænkning og udvikling af arbejdsglæde gennem et højere selvværd. Grundelementet i en skabende proces er idéen. En idé er en unik situationsspecifik repræsentation af viden - og processen består af idé på idé på idé indtil løsningen i form af et produkt, et projekt, en procedure, en aftale, et idékoncept, en faglig forståelse eller et handlingsforløb er en realitet. Den Kreative Platform kan anvendes til radikal nytænkning, undervisning i alle fag fra grundskolen til Ph.d. niveau, udvikling af selvværd, teambuilding eller enhver anden sammenhæng hvor mennesker mødes for at bringe deres viden i spil så den vokser. Processen består af en sammenhængende række 3D cases. Det er fysiske øvelser som tilvejebringer en kreativ indstilling og gør det muligt for deltageren at anvende sin viden uhæmmet i et skabende nærvær. En proces består af op til 34 eksemplariske 3D cases samt et utal af varianter. Hele processen på Den Kreative Platform med 3D cases, de fysiske rammer og alt andet - er kompromisløst styret af fire bagvedliggende principper som giver deltagerne Tryghed til at turde, Koncentration til at kunne og Motivation til at ville engagere sig i processen: 1. Alle har til enhver tid samme fokus 2. Fokus er altid på opgaven 3. Der er ingen bedømmelse af hverken andre deltagere, deres ideer eller den opgave man udfører 4. En konstant stimulering til at tænke- og handle på tværs af mønstre gennem Horisontal Tænkning 2

3 De styrende principper for Den Kreative Platform 1. Horisontal Tænkning 2. Ingen Bedømmelse 3. Opgave Fokus 4. Parallel Tænkning Formålet med at anvende Den Kreative Platform er overordnet at eleverne skal blive mere kreative forstået som at være i stand til at anvende deres viden uhæmmet i forhold til de faglige, sociale og kulturelle mønstre der præger deres deltagelse i undervisningen såvel som livet i almindelighed. At kunne anvende sin viden uhæmmet betyder at kunne anvende viden unikt i forhold til en given situation. Det forudsætter at man i den givne situation er i stand til at engagere sig og forholde sig åben uden forbehold af faglig social eller kulturel karakter. Den Kreative Platform er funderet på fire principper som alle arbejder mod at skabe engagementet, åbenhed og dermed en uhæmmet anvendelse af viden. Det første princip er Horisontal tænkning som er den træning i at tænke og handle på tværs af etablerede faglige, sociale og kulturelle mønstre der muliggør uhæmmet anvendelse af viden i en undervisningssituation.. Horisontal tænkning medfører med tiden at eleven ubesværet kan anvende sin viden uhæmmet kreativt. For at det kan lykkes har vi brug for det andet princip som er at eleven aldrig må føle sig bedømt, hverken i forhold til sin person eller sine handlinger. Enhver form for oplevet bedømmelse vil fremkalde en beskyttende reaktion i form af skjolde af faglige, social eller kulturel karakter. Væk er den helt nødvendige tryghed, åbenheden og den uhæmmede anvendelse af viden. Resultatet er at kreativiteten er blevet begrænset. Det er svært at fjerne oplevelsen af bedømmelse fra en undervisningssituation. På Den Kreative Platform gøres det ved at anvende det tredje princip om at holde et stærkt Opgave Fokus. Ved hele tiden at fokuserer på opgaven og aldrig på eleven eller 3

4 processen bliver det lettere for eleven at hengive sig til opgaven. Parallel Tænkning er det fjerde princip der hjælper eleven med at holde fokus på opgaven og væk fra sig selv. Kort fortalt handler Parallel Tænkning om at alle holder et fælles fokus, hvilket forstærker koncentrationen og motivationen i undervisningen. Den Kreative Platform bliver mulig når de fire principper er implementeret i praksis i en given undervisningssituation. I bogens del 2 beskrives en metode til at implementerer principperne som kaldes 3D pædagogik. I det følgende uddybes de styrende principper for Den Kreative Platform. 4

5 Princip 1 - Horisontal Tænkning Horisontal tænkning er at kunne trække viden ud af dens faglige forankring og anvende den i andre sammenhænge, hvor den åbner nye perspektiver og muligheder. I processer på Den Kreative Platform trænes horisontal tænkning hele tiden. Med tiden medfører denne træning at horisontal tænkning bliver ubesværet ligeværdig med vertikal (traditionel faglig) tænkning. Resultatet er elever med et bredere perspektiv på undervisningen og flere handlemuligheder. Vi kan altså træne vores kreativitet og alle kan blive mere kreative. Det handler om hvordan vi tænker. Hjernen som bibliotek For at forstå kompleksiteten ved uhæmmet anvendelse af viden, er det vigtigt at understrege at en ide ikke er andet end viden konstrueret til lejligheden. En ide kan kun være baseret på den tilstedeværende viden. Man skal i den forbindelse forestille sig hjernen som et bibliotek. Biblioteket er fyldt med bøger bestående af den viden (erfaringer, oplevelser og anden hukommelse), der er blevet lagret gennem livet. Ligesom på de fleste biblioteker kan man tage en bog og kigge i den for at lede efter viden. Alle de tanker vi får i løbet af en dag er baseret på den viden vi har i biblioteket. Derfor er vi inde i biblioteket og kigge i bøger ved selv de mindste ting vi skal lave. Hvis vi fx ønsker at børste tænder, så går vi ind i biblioteket, finder bogen om tandbørstning. Heri kan vi hver morgen og hver aften læse om hvordan man børster tænder. Der vil stå at vi skal ud på toilettet, tage en tandbørste, tandpasta og noget vand, og så børste tænderne i ca. 3 minutter. Det samme er tilfældet når man vil køre bil, slå græs, lave et telefonopkald med mere. Biblioteket er inddelt i sektioner, sådan at bøgerne om madlavning står i en sektion, bøgerne om hudpleje står i en anden sektion, bøgerne om ens profession står i en tredje sektion og sådan videre. Vertikal tænkning Vi er skolet til at tænke vertikalt (direkte bagud reflekterende og fremad planlæggende). Dette har vi lært gennem vores uddannelse, vores arbejde og gennem samvær med vores venner og familie. Vertikal Tænkning er at bruge sin tidligere viden inden for et fagligt 5

6 afgrænset område til at løse et problem inden for samme afgrænsede område. I forhold til hjernen, så vil vi bruge vores sektion i biblioteket med viden om havearbejde til at løse problemer, der har med havearbejde at gøre. På samme måde vil vi bruge viden omkring marketing til at løse et konkret problem indenfor marketing. Det er blandt andet vores skoling i Vertikal Tænkning, der gør det let at løse et rutinemæssigt problem relativt hurtigt. I bund og grund bliver vi gennem undervisning i teori og metode, skolet i at anvende tidligere løsninger til fremtidige problemstillinger. Af samme årsag bliver genkendelige problemstillinger lette at udføre, da man har samme teoretiske og metodiske forståelse for tidligere løsninger til samme eller lignende problemstillinger. Med andre ord: man taler samme sprog, når man taler indenfor samme faglighed. Problemet med Vertikal Tænkning er, at man ikke vil kunne finde på noget nyt. De eneste ideer man vil finde, er dem, der har været tænkt før, har været prøvet før, er blevet fortalt før eller på anden måde har været. Så længe man kigger i marketing bøger for at finde løsninger til marketing problemer, vil man jo kun finde det, der allerede står i bogen. I modsætning til Vertikal Tænkning anvendes Horisontal Tænkning til at overføre viden fra ét fagområde til ét andet fagområde. Så man anvender f.eks. sin viden fra bogen om at slå græs til at få løst problemet om at lave sovs. Derfor øger man den samlede viden der er til rådighed for ide-udviklingen til løsning af problemet. Man får altså flere bøger man kan slå op i for at finde en løsning. Vertikal tænkning bliver ofte sammenlignet med rationel tænkning, da dette er den måde at tænke på, som vi lærer mest gennemgribende gennem vores nuværende 6

7 uddannelsessystem samt i vores fritid og arbejde. Det forholder sig dog ikke sådan at vertikal tænkning er rationel, og horisontal tænkning er irrationel. Horisontal tænkning og vertikal tænkning følger begge et logisk design (metode), og er derfor begge rationelle i deres metode. Vertikal tænkning bliver også ofte (fejlagtigt) sammenlignet med konvergent tænkning, og ligeså fejlagtigt bliver det ofte kaldt for det modsatte af horisontal tænkning. Vertikal tænkning går overordnet ud på at kigge sig tilbage over skulderen for at finde en løsning på sin opgave. At tænke vertikalt er at anvende viden fra den sektion af sit mentale bibliotek, der er direkte relateret til den problemstilling man ønsker at løse. Det vil sige at vertikal tænkning går ud på at anvende tidligere ideer til at løse en specifik problemstilling, for eksempel at anvende viden om hvordan man tidligere har markedsført sommerjakker i bilka, til at løse problemet for hvordan man vil markedsføre sommerjakker i bilka. Vertikal tænkning kan også anvendes mere bredt. Ved vertikal tænkning alene vil der derfor ikke blive udviklet nye ideer. Til gengæld har vertikal tænkning en form for garantistempling for den viden, der bliver adgang til i biblioteket, da det der findes er blevet gjort af andre eller man selv har gjort det før. Vertikal tænkning er den altovervejende tankeform i skolen. Studerer man marketing, lærer man at kigge i gamle marketing bøger for at finde løsningen til den aktuelle opgave om marketing. Her vil man finde tidligere løsninger på samme eller lignende opgaver. Vertikal tænkning er altså den tankeaktivitet der resulterer i anvendelsen af vertikal viden der er den viden vi finder i fagene. Horisontal Tænkning Horisontal tænkning er en måde at tænke på som principielt anvender alle bøgerne i det mentale bibliotek. Horisontal tænkning hører til det brede vidensbegreb der anvendes på Den kreative Platform. Det er en tænkning der danner nye forbindelser mellem forskellige områder af viden så nye ideer opstår. Horisontal tænkning er en kreativ tænkning fordi den sætter viden sammen på nye måder der åbner nye perspektiver og muligheder. At tænke horisontalt er at anvende viden fra de sektioner af sit mentale bibliotek, der ikke er direkte relateret til den problemstilling man ønsker at løse. Det første man skal forstå for at arbejde med horisontal tænkning, er at løsningen til dit problem sandsynligvis allerede er fundet og at du allerede kender den. Grunden til at du 7

8 ikke kan få øje på løsningen er at du ikke kan genkende den fordi den findes i en del af din viden du ikke regner for relevant i den givne situation. Horisontal tænkning er enten en systematisk eller spontan søgning efter den viden, der allerede har løst det problem man prøver at løse. Kort sagt skaber horisontal tænkning nye ideer, fordi den anvender eksisterende viden i nye kombinationer. Disse nye kombinationer er derfor nye videnskonstruktioner og repræsenterer en ny viden i det mentale bibliotek, som man kan igen kan anvende til udvikling af endnu en ny ide. Set i dette lys er en ny ide lig med ny viden. Horisontal tænkning skaber altså ny viden gennem udviklingen af nye videnskonstruktioner. Fællesnævneren for Horisontal tænkning, lateral tænkning og divergent tænkning er at formålet er mere uhæmmet anvendelse af viden. De filosofiske tilgange bag de 3 tænkninger er dog meget forskellige. Hvor lateral tænkning primært handler om at bryde den vertikale tænkning, og divergent tænkning handler om at tillade et brud med vertikal tænkning, så fokuserer horisontal tænkning på at anvende viden horisontalt. I forskningen bliver horisontal tænkning blandt andet omtalt som evnen til at lave mentale transformationer af eksisterende viden, at lave mentale synteser, at lave formationer af simple associationer mellem eksisterende viden, at kombinere eksisterende strukturer af hukommelse, at lave associationer mellem eksisterende hukommelse, at analogisk overførsel af information fra et domæne til et andet domæne osv. Hvorfor horisontal tænkning? Horisontal tænkning gør det muligt at anvende et princip fra én sektion i biblioteket til at løse en problemstilling, der normalt vil blive løst af principper, der er direkte relateret til problemstillingen. Herved vil man kunne finde principper der ikke før har været anvendt til at løse problemstillingen. Det vil sige at man løser problemstillingen på en måde der ikke har været gjort før, tænkt før, set før eller hørt om før af de personer, der tilsammen udgør det mentale bibliotek som arbejder med problemstillingen. Nye ideer opstår når et princip bliver overført fra en sektion i biblioteket til en anden sektion. Horisontal tænkning er derfor anvendelig når man ønsker at tænke nye tanker der kan berige ens forståelse af verden. Det kan være en ny ide til hvad man skal lege i sandkassen, hvad man skal købe i fødselsdagsgave, hvordan man skal markedsføre nogle sommerjakker, et nyt produkt eller service man ønsker at udbyde, samt alt mulig andet hvor man ønsker nye ideer. 8

9 Hvad består horisontal tænkning af Stort set alle danskere er trænet godt og grundigt i at tænke vertikalt i skolen, gennem opdragelsen, på lærepladsen, arbejdet, hobbyer, sport med videre. Derfor vil vi ikke i denne bog gå i dybden med hvordan man anvender sin viden vertikalt. Meget få mennesker har kompetencer i horisontal tænkning. De få mennesker der har disse kompetencer, har for de flestes vedkommende fået dem tillært mere eller mindre tilfældigt. 3D pædagogikken er et eksempel på hvordan man bevist kan træne og indøve kompetencer i at tænke horisontalt (se mere herom i afsnittet om 3D pædagogik). Der er overordnet to ting man skal kunne for at tænke horisontalt: den ene er at man skal kunne arbejde med viden som principper; den anden er at man skal kunne hoppe rundt mellem forskellige bøger på tværs af sektioner i biblioteket. At kunne arbejde med principper Som udgangspunkt skal vi opfatte et princip som en enkeltstående enhed af viden, som man kan anvende på ethvert faktuelt problem tilhørende en hvilken som helst sektion af biblioteket. Eksempelvis er det principielt det samme vi gør når vi lukker en dør, afslutter et møde eller binder en sko. Grunden til at vi ofte ikke har let ved at identificere og overføre principper enkeltvis fra en sektion i biblioteket til en anden, er at principperne sidder fast i mønstre. Det er mønstrene i vores tænkning, der binder principper sammen så de tilsammen udgør hukommelsen om for eksempel en bestemt situation. Herved er et princip sat sammen med en bestemt situation, eller type af situation. Et eksempel herpå er opfindelsen af kuvøsen til at holde nyfødte babyer i live. Ideen til kuvøsen kom fra Franskmanden Stephane Tarnier, da han observerede hvordan datidens rugemaskiner til fugleæg i en zoologisk have fungerede. Han opdagede at princippet for rugemaskinen kunne anvendes til at afhjælpe det stigende problem med spædbørns død kort efter fødslen. Manden, der opfandt rugemaskinen til hønseæg blev sat til, sammen med Stephane, at udvikle kuvøsen til babyer. Horisontal tænkning går basalt set ud på at stjæle principper fra en sektion i det mentale bibliotek til at løse sit problem tilhørende en anden sektion. I eksemplet havde man et problem i den del af biblioteket, der har med hospitaler at høre. Man fandt løsningen til 9

10 dette problem ved at lede efter principper i den del af biblioteket, der har med opdræt i zoologiske haver at gøre. Når man opløser mønstrene, bliver det muligt at sætte dem sammen på en ny måde. Nye mønstre giver nye ideer, hvilket fostrer kreativiteten. Problemet her er ofte at mønstre kan være meget svære at opløse. Disse er ofte blevet lavet gennem mange års oplevelser, og har derfor sat dybe spor i vores tænkning. Det er vigtigt at forstå at horisontal tænkning ikke er en kamp mod vertikal tænkning, da. I stedet er det en tankeform alle kan lære og som gør det muligt at opløse eksisterende tanke og handlemønstre for at kunne få øje på de nye perspektiver og muligheder vi ellers ikke kan få øje på. At kunne hopperundt mellem forskellige sektioner i det mentale bibliotek At kunne hoppe rundt mellem forskellige bøger, handler primært om at tage imod stimuli og bruge dem til at anvende sin viden. Stimulus er enhver ændring ved en person eller ved dennes omgivelser. At se en blomst på sit spisebord er et stimulus. Samtidig er en bevægelse, der ændrer afstanden til denne blomst et nyt stimulus. Lyden af personens sko, der bevæger sig hen over gulvet på vej mod blomsten er også et stimulus. Det er et nyt stimulus at lyset tændes og belysningen ændrer sig på blomsten. I og for sig er funktionen at tænde lyset forbundet med et større antal stimulus i sig selv. Derfor er stimuli eksisterende hele tiden i interaktionen mellem mennesket og dets omgivelser. Stimuli kan påvirke et menneske gennem dets sanser: synet, hørelsen, følelsen, smagen, lugten. Ethvert stimuli kan potentielt igangsætte en association, der får personen til at anvende en bestemt viden fra det mentale bibliotek. Det kan være at lyden af personens sko, får personen til at tænke på en løbetur han/hun havde dagen forinden. Herved får personen altså adgang til sektionen med bøger omkring løb og løbeture. Personen kan altså hoppe fra et hvilket som helst sted i det mentale bibliotek til netop denne sektion, og kan nu anvende viden herfra til løsning af et hvilket som helst problem. Når man ønsker at anvende sin viden horisontalt er det essentielt at man automatisk foretager disse horisontale hop i det mentale bibliotek. Vi kender alle det at man lige står og mangler en ide for eksempel til hvad vi skal lave i aften. Der findes mange tusinder muligheder for hvad vi skal lave i aften, men når man går i gang med at snakke om hvad vi egentlig skal lave i aften, så kommer der ofte kun meget få ideer frem. Det er mønstertænkning, der præsenterer os for de ting vi normalt laver om aftenen og også 10

11 mønstertænkningen der får os til at undgå alle andre ideer til hvad vi kan lave om aftenen. Man kan derfor stå i flere minutter uden at få andre ideer end for eksempel at se fjernsyn, at spille kort, at gå en tur, at læse en bog eller bare ligge på sofaen. Det er derfor blandt andet vores mønstertænkning, der besværliggør disse hop mellem sektionerne, der er så vigtige for at kunne tænke nye tanker. Et grundelement i Horisontal Tænkning er altså vores evne til at associere på et stimuli (at hoppe). Hvis man f.eks. binder sin sko (det er et stimuli) mens man tænker på indbrud og derefter lukker døren på vej ud af huset kunne man få den ide (fra at binde skoen) at når man lukker noget skal det bringe en sikkert videre. Hvis vi overfører det princip til døren kunne det resultere i en ide om et bedre (trygt) låsesystem der ikke går op når det er lukket eller at mobiltelefonen giver alarm hvis døren åbnes. Det lyder måske ret simpelt, men det er helt essentielt når man ønsker at anvende sin viden uhæmmet, fri af faglige, sociale eller kulturelle tanke og handlemønstre. Association er noget der sker af sig selv når vi går en tur og modtager stimuli i form af lyde, synsindtryk eller dufte, vores egne bevægelser og lignende. Det sker også i form af drømme eller pludselige ændringer af humør. Vi er født til at kunne associere og vi gør det konstant både bevidst og ubevidst. Alligevel kan det være hensigtsmæssigt bevidst at træne kompetencen i at associere i form af horisontal tænkning og fordi vi formelt har ekspliciteret og organiseret viden i fag og professioner, giver det netop mening at anvende associationer baseret på at tænke og handle på tværs af faggrænser, og professioner. Ideer er viden i anvendelse I afsnittet om anvendelse af viden, blev ideer præsenteret som byggesten af viden. Dette er særdeles vigtigt at holde sig for øje, når man skal arbejde med viden horisontalt. Enhver ide, der bliver tænkt eller fortalt skal derfor kun opfattes som en byggesten der kan bringe os videre til en ny ide. Ofte har vi en tendens til at blive personlige med vores ideer. Vi får et ønske om at vores ide skal blive den endelige løsning, eller at vi har netop den absolut bedste ide, og kan slet ikke forestille os at andre kunne komme med en bedre ide. Som udgangspunkt har de fleste mennesker også behov for at vise at netop de kan udvikle og præsentere en god ide. Det kan for eksempel være socialt betinget at man har behov for vise sig overfor chefen, kollegaen eller læreren, eller det kan være kulturelt betinget, at man bare har behov for at vise sig at være den bedste. Alle disse ting er bremsende for den horisontale anvendelse af viden, da ideer bestemt ikke bliver brugt som byggesten, men nærmere som fort, der skal bekæmpe hinanden. Deltagerne i en diskussion, f.eks. en 11

12 gruppe, vil tit fordybe sig i én ide, så bliver de fanget af denne ide. De bliver vilde med ideen, får den gennemtænkt, visualisere sig den og andet, der alt sammen er årsag til at de ikke vil give slip på den ide igen. Så snart en eller flere deltagere bliver fanget af en ide, så vil de have meget svært ved at ligge den bag sig, og starte horisontal tænkning igen. Som udgangspunkt skal man altid slutte et stykke kreativt arbejde, så snart deltagerne har arbejdet med den samme ide i mere end ca. en halv time. Herefter kan et andet stykke arbejde starte, eller man kan stoppe for i dag med denne problemstilling. Men man vil ikke kunne fortsætte kreativt arbejde efter en ca. halv times fokusering på en ide. For at undgå at deltagerne bliver fanget, skal man holde et tempo, der gør at de hele tiden bliver nødt til at arbejde på nye ideer, skifte ideer, udvikle helt nye eller overtage ideer fra hinanden. Man skal helst kun lade deltagerne arbejde med den samme ide i ca minutter af gangen, hvorefter det vil være fornuftigt at lave et skift. Skiftet kan også foregå ved at der kommer nye gruppesammensætninger, så hver deltager får nye makkere, får større grupper, eller andet, der gør at en ide vil blive udfordret med ny viden. Hjælp til den horisontale tænkning For den trænede er horisontal tænkning noget der foregår af sig selv. De stimuli der altid er tilstede vil kunne åbne en hvilke som helst del af det mentale bibliotek og viden vil flyde på tværs af sektionerne i form af principper og konkrete erfaringer. Den horisontalt tænkende er åben i sin perception og i stand til at anvende al sin viden til at frembinge de ideer der er brug for i en given situation. Han eller hun er kreativ. De fleste (vertikalt trænede) mennesker har i begyndelsen ikke let ved at anvende deres viden horisontalt. På Den Kreative Platform trænes Horisontal tænkning som en kompetence. Det gøres gennem 3D cases der er øvelser som benytter sig af en række teknikker der hjælper den horisontale tænkning på vej. Se mere i bogens del 2. Gruppearbejde og horisontal tænkning I forhold til metaforen om det mentale bibliotek indeholder vi alle en mangfoldighed af viden, meget mere end vi normalt anvender fordi vi tænker vertikalt og er bundet af gamle tankemønstre. Det bibliotek vi har til rådighed bliver endnu større når en gruppe arbejder end når en enkeltperson arbejder. Der er simpelthen mere viden til rådighed. At arbejde i 12

13 en gruppe vil derfor potentielt styrke den horisontale anvendelse af viden. Men man skal passe på, for hvis ikke gruppen formår at tænke horisontalt sammen, vil den horisontale anvendelse af viden meget let kunne blive hæmmet eller helt blokeret. Den gruppekultur der fremmer Horisontal tænkning er præget af åbenhed, accept og en legende indstilling til anvendelse af viden. Det er en indstilling der er meget mere præget af JA end af NEJ både til ideerne og til personerne i og omkring gruppen. Accept af ideer og personer handler grundlæggende om at opfatte enhver ide som en mulighed for at undersøge hvad man ved om det man arbejder med. Den horisontalt tænkende gruppe har et fantastisk arbejdsmiljø, fordi accept af ideer også opfattes som accept af personen der fik ideen. Som vi skal se senere er den grundlæggende forudsætning for den horisontalt tænkende gruppe at der ikke eksisterer bedømmelse af nogen art hverken af ideer eller personer. I processer på Den Kreative Platform gælder det derfor om at udnytte den horisontale viden så uhæmmet som muligt. Dette gøres først og fremmest individuelt da det er langt lettere for et individ at tænke horisontalt end for en gruppe. På Den Kreative Platform arbejder man altid individuelt før man arbejder i grupper. Ofte ser man i kreative processer at deltagerne arbejder i grupper fra starten. Dette er en stor fejltagelse som der bliver redegjort for i det følgende. Alt andet lige er det lettere at følge reglerne for Den Kreative Platform, hvis man arbejder alene. Vi er skolet i at bruge diskussionsagtige kommunikationsformer, når vi arbejder i grupper på 2 eller mere. Hvis vi derfor starter en proces med arbejde i grupper, begrænses individets anvendelse af horisontal viden og vi opnår derfor et mindre kreativt resultat. Man skal altså først arbejde individuelt. Når man når til et kritisk punkt, vil man føle at man ikke kan få flere unikke og originale ideer alene. Herefter skal en-mands gruppen udvides med en ekstra person. Ved en sådan udvidelse vil det mentale bibliotek blive større og ideerne man arbejder på kan derfor udvikle sig videre eller blive til noget andet. Når denne to-mands gruppe har anvendt deres viden til at udvikle ideerne med, så er der brug for ekstra person igen, der besidder noget ekstra viden for at arbejde videre med ideen. Her kan man enten skifte personerne ud eller man kan tilføje et ekstra gruppemedlem. 13

14 Princip 2: Ingen Bedømmelse Tryghed til at turde deltage i den skabende proces Tryghed skal her ikke forstås i ordet almindelige forstand. Der er ikke tale om den grad af tryghed som gør at eleven tør møde op og deltage i undervisningen. Der er tale om tryghed til at turde engagere sig i en skabende proces sammen med andre, og at turde gøre det som sig selv fri af de faglige, sociale eller kulturelle masker man normalt ser sig nødsaget til at tage på for at turde deltage. Tryghed på den Kreative Platform skal derfor forstås i en mere ekstrem grad. Trygheden skal fjerne enhver frygt fra ethvert individ i gruppen. Det handler i bund og grund om at give individet en tilladelse til at være mest mulig sig selv i et skabende samvær med andre. Det lyder umiddelbart som noget, der er standard i samværet mellem mennesker i Danmark - men det er det ikke. Vi er fyldt med frygt når vi er i samvær med andre mennesker. Denne frygt oplever vi normalt ikke som noget problem, men snarere som en række forbehold i os, der gør at vi ikke ønsker (læs: tør) være os selv og kommunikere de ideer vi får. Faktisk begrænser det ikke kun adfærden og kommunikationen mellem eleverne. Det begrænser også deres tænkning. Derfor skal trygheden reelt fjerne ethvert forbehold i individet for at gøre det i stand til at tænke og handle frit. Bedømmelse medfører anspændthed Forskningen viser os, at vi som mennesker bliver begrænsede i vores adfærd og tanker i meget højere grad end vi normalt føler eller opfatter det. Man skal bare være i samme rum som en anden person. Dette er et faktum der gør det særdeles vigtigt at tage trygheden alvorligt, når eleverne skal kunne anvende deres viden uhæmmet. Den anspændthed som bliver skabt af enhver form for bedømmelse spiller ind her og gør det svært at være kreativ. Bedømmelsen er alle vegne, og den skaber den frygt, der gør det svært bare at give sig 100% i en situation. Den faglige bedømmelse kan være tanker som kan jeg godt foreslå denne ide, når jeg ved at det ikke er bevidst i min faglighed om det kan lade sig gøre, den kulturelle kan være tanker som jeg vil så gerne rejse mig nu og illustrere min pointe på tavlen, men det må jeg hellere lade være med, da det ikke vil være normalt, samt den sociale kan være tanker som det vil være dumt at fortælle min ide højt, da det vil ødelægge mit gode forhold til Niels, der har foreslået det modsatte. Alle sådanne slags følelser af bedømmelser i gruppen begrænser gruppens anvendelse af viden. Læreren skal tage ansvaret for at deltagerne bliver trygge i langt højere grad end man normalt 14

15 tænker tryghed. Eleverne skal være så trygge at de påvirkes af andre elevers eller lærerens tilstedeværelse. Undgå ekstern motivation En anden vigtig årsag til at fokusere så skarpt på at begrænse opfattelsen af at blive bedømt, kommer fra forskningen omkring forbindelsen mellem motivation og kreativitet. Denne forskning deler motivationsfaktorer op i intern og ekstern motivation. Herfra ved vi at ekstern motivation begrænser kreativiteten for et menneske, mens den interne motivation stimulerer kreativiteten for et menneske. Vi skal derfor helst undgå enhver form for ekstern motivationsfaktor. Disse kan være en gevinst, præmie eller bonus hvis man får en ekstra god ide, eller hvis man bliver ekstra hurtigt færdig. Det kan også være at man vinder en ekstra fridag eller håneretten over de andre i gruppen. Den værste form for ekstern motivation er hvis et enkelt individ kan vinde. Det vil sige at én person i gruppen eventuelt kan få en præmie hvis han/hun får en god ide, bidrager ekstra godt eller er eksemplarisk i sit arbejde. Alle disse ting vil ødelægge anvendelsen af viden for det enkelte individ, i gruppen, samt på tværs af grupper. Ekstern motivation er også at sige når I så har udført denne opgave, så har I pause, lige om lidt er vi færdige, hvis I laver denne opgave hurtigt, så kommer vi tidligere hjem, den, der først kommer herop til tavlen får den største is i aften, og især at sige hvis I udfører denne opgave, så bliver I bedre til denne faglighed. Der er mange problemer med ekstern motivation. En af dem, er at den skaber anspændthed. En anden er at enhver ekstern bedømmelse vil få individet til at gå efter det sikre og/eller det der virker mest sandsynligt i håbet om at være bedst. Man vil have svært ved at acceptere andre gruppedeltagers ideer, da man ikke i sin egen viden har belæg for at sige god for dem. Derfor skal man stole på en andens gruppedeltagers viden/vurdering, hvilket er svært, når man ved at man har noget på spil. Et menneske stoler mest på ideer, de kan se noget logisk i, eller at de har oplevet/set før. Men man kan hverken se noget logisk i eller have oplevet/set før, en ide, som man ikke har viden om, selvom en anden person måske har denne viden. Det vil tage meget lang tid at overføre viden mellem alle deltagere, så alle har delt deres erfaringer og viden. Derfor er det lettere at anvende interne motivationsfaktorer, hvorved man undgår at deltagerne klamrer sig til ideer som de selv har udviklet (fordi disse ideer er de eneste de stoler helt på). Den interne motivationsfaktor er drevet af lysten til at bare at udføre opgaven, med det formål at se hvad der sker, Når man er intern motiveret vil man være uafhængig af sin profession/faglighed, sine kulturelle forståelser og sin sociale status. Man vi udføre 15

16 opgaven fordi den er motiverende at lave mans man laver den - ikke fordi man får noget bestemt ud af den bagefter. Man udfører altså opgaven for opgavens skyld og på opgavens vilkår. Så snart man har noget personligt på spil, vil man fungere som en begrænsning på gruppens arbejde med opgaven. Forskning har dog fundet det stimulerende for kreativitet at anvende ekstern motivaion til at kickstarte et menneskes kreativitet. Det vil sige at man kan anvende ekstern motivationsfaktorer til at få gruppen igang, men at motivationen i gruppen under arbejdet skal være drevet af intern motvaiton. Skillelinjen mellem intern og ekstern motivation Det er meget vigtigt at forstå skillelinjen mellem interne motivationsfaktorer og eksterne motivationsfaktorer, for at skabe vilkår, hvor gruppen kan anvende deres viden uhæmmet. Som hovedregel vil enhver udtalelse om et menneskes evner, kompetencer, interesser, erfaring, viden, historie eller lignende være negativt for dette menneske kreativitet. Det er ligegyldigt hvem der udtalelser sig, om det er læreren eller andre tilstedeværende. Forskningen viser at en positiv evaluering forud for en udførelse af en opgave har negativ effekt på kreativiteten i udførelsen af denne opgave. Desuden ved man at det at tale positivt til et menneske begrænser dette menneske evne til efterfølgende at være kreativ. Det er altså ligegyldig om man opnår positive eksterne motivationsfaktorer eller negative eksterne motivationsfaktorer, så har det en negativ effekt på anvendelsen af viden. Derfor en anden hovedregel at man aldrig må bedømme et stykke arbejde eller udførelsen af dette stykke arbejde. Det skaber simpelthen stereotypisk tænkning og stereotypisk adfærd. I bund og grund handler det om at give mennesket en tilladelse til at være sig selv mest muligt. Det skal ikke tænke og handle i håb om at få en bestemt bedømmelse retur. Det skal tænke og handle fordi det finder disse tanker og handlinger spændende og engagerende. Så ved at fjerne bedømmelse vil deltagerne få tilladelsen til at være sig selv så meget at de kan anvende deres viden uhæmmet til både tanker og handlinger. Den Kreative Platform er baseret på princippet om Ingen bedømmelse for at give eleverne en reel tilladelse til at være sig selv mest mulig. 16

17 Bedømmelsens mange ansigter Bedømmelsen har mange ansigter. Af bedømmelsen kommer frygten for at blive til grin, frygten for at fejle, frygten for at spilde tiden, frygten for at miste magt, frygten for at blive stemplet som mærkelig, frygten for at tænke forkerte tanker og så videre. Alt sammen en støj, der låser gruppens medlemmer fast i begrænsende mønstre og gør dem forbeholdende for at engagere sig helt med alt hvad de har. Nogle tanker bliver aldrig tænkt, eller vi bliver i hvert fald ikke bevidste om at vi tænker dem. Hvis vi endelig ser den forbudte tanke, skal vi nok vare os for at udtale den for hvad ville de andre ikke tænke? Virkelig tryghed derimod, skaber accept mellem mennesker i videste forstand og åbner den verden af muligheder, der ligger udenfor de mønstre vi normalt er underlagt når vi tænker eller samarbejder med andre. Det er en forventning om kontrol, fordomme, rutiner, evalueringer og lignende fra andre deltagere, der skaber disse frygt-tanker, som er så skadende for vores skabende samvær. Alt sammen ødelæggende for den skabende proces vi ønsker på Den Kreative Platform. Ingen Bedømmelse betyder ingen oplevet bedømmelse Når vi kalder det ingen bedømmelse, så handler det ikke kun at man ikke må bedømme hinanden, hinandens ideer, sine egne ideer, opgaven man udfører, maden man får, eller den måde en anden deltager er klædt eller sidder på stolen. Det er den direkte udførende bedømmelse. Denne er det selvfølgelig vigtigt at undgå. Det primære er at deltagerne ikke oplever en bedømmelse. Hvis deltager A føler at han/hun bliver bedømt af deltager B i gruppen (selvom B ikke bedømmer A), så er det ligeså ødelæggende for trygheden som hvis B virkelig bedømte A. Man kan altså godt have en situation, hvor ingen i gruppen bedømmer hinanden, men hvor trygheden er lav, fordi nogle føler at de bliver bedømt. Oplevet bedømmelse går altså forud for faktisk bedømmelse. Man kan altså ikke skabe trygheden ved at aftale med alle deltagere at de ikke bedømmer hinanden, da man ikke selv kan bestemme sig for ikke at ville føle sig bedømt. Man har i det hele taget ikke særlig meget medbestemmelse for hvordan man føler tryghed overfor andre. Derfor skal denne tryghed skabes af læreren. Trygheden skal skabes ved at give deltagerne en oplevelse af ikke at blive bedømt. Undervisning uden oplevet bedømmelse opnås gennem gensidigt engagement Som grundregel skal man følge princippet om at oplevelse forener og at bedømmelse adskiller. Man skal undgå enhver form for bedømmelse mellem deltagerne; mellem 17

18 deltagere og læreren, mellem deltagere og opgaven, der arbejdes med; mellem deltagerne og omverdenen; mellem deltagere og det fysiske rammer der er til rådighed. Ved at forstå at bedømmelsen skal udelukkes vil man skabe et rum, hvor bedømmelse ikke bliver en naturlig del af adfærden. Det vil sige at man vil trinvist vil kunne fjerne bedømmelsen. Denne del er dog ikke nok i sig selv. Den oplevede bedømmelse vil stadig eksistere selv om der ikke findes nogen faktisk bedømmelse. Da denne oplevede bedømmelse er vigtigere end selve bedømmelsen, er det naturligvis vigtig at læreren også tager ansvar for denne del. Måden man håndterer den oplevede bedømmelse, er ved at skabe oplevelser hvor eleverne oplever et gensidigt engagement. Gensidigt engagement indebærer gensidig accept af det man gør og den man er Man skal lave en række oplevelser for deltagerne, hvor de er sammen i selve oplevelsen. Det er vigtigt at deltagerne ikke skal opfinde og udvikle oplevelsen, da de herved vil begynde at bedømme hinanden og vil føle sig bedømt. I stedet skal læreren have forberedt en række oplevelser (f.eks. 3D cases), som han eller hun instruerer deltagerne i. Det vigtigste er at deltagerne oplever at være sammen i oplevelsen og at de oplever hinandens engagement. Når man engagerer sig i en opgave som andre også engagerer sig i vil man opleve sig accepteret for det man gør og derfor også for den man er. Anvendelsen af 3D cases er gode til at give disse oplevelser. Men oplevelsen kan også skabes af alt muligt andet så længe grundessensen i oplevelsen er leg. Legen er genial til at give oplevelser, fordi man ikke skal forholde til til hinanden i form af bedømmelser, konkurrence eller hierarki. Man er med og oplever samen med andre. Det er dog vigtigt at lege bliver introduceret rigtigt og med forklaringer og baggrunden for disse lege, da mange mennesker anser lege for tidsspild og noget for børn. Fordelen ved leg er også at der hverken er positiv eller negativ bedømmelse i selve oplevelsen. I langt de andre aktiviteter vi mennesker laver, føler vi os enten positivt eller negativt bedømt, som begge er lige negative for anvendelsen af viden. Nogle vigtige grundelementer for samarbejde der skal skabe ingen bedømmelse består i at undgå at deltagere glor, stirrer eller ned-stirrer andre deltagere. Essensen er at når man føler at andre kigger, så føler man sig bedømt. For det første skal læreren helst ikke kigge på deltagerne mens de udfører opgaver. Man skal være meget detaljeret og engageret i sine instruktioner, men man skal nærmest være ligeglad når selve opgaven er igang. Læreren skal helst ikke opleves mens opgaven udføres. Man skal ikke gøre deltagerne opmærksom på at man ikke kigger, man skal helst 18

19 slet ikke forstyrre dem overhovedet. Det bedste vil være hvis læreren sætter sig ned og laver noget imens eller kigge ud af vinduet. Læreren skal dog IKKE gå igang med at drikke kaffe, snakke i telefon, skrive/læse sms er, tænde computeren eller lignende, som straks vil få flere af deltagerne til at tænke har jeg mon fået nogle spændende sms er, åhhhh, jeg har lyst til kaffe, puha, jeg gad godt at skrive på computer i stedet for på papir og lignende. Udover at læreren ikke skal holde øje med deltagerne, så skal deltagerne heller ikke holde øje med hinanden. Derfor skal rundkredse (cirkler) hvor deltagernes er arrangeret så de er nødt til at holde øje med hinanden undgås. Problemet med rundkredse ligger i at deltagerne sjældent har opgaver som kræver at alle gør noget på samme tid. Derfor vil nogle af deltagerne vente, mens de andre gør. De gørende deltagere vil opleve at de ventende deltagere uhensigtmæssigt kigger på dem. De vil føle sig bedømt. Bedømmelse og gruppearbejde Det er vigtigt at tænke individuelt versus gruppearbejde i forhold til princippet om ingen bedømmelse. Som udgangspunkt skal deltagerne arbejde individuelt i alle de opgaver, der kan udføre alene. Det vil sige at individuelt arbejde klart overgår gruppearbejde i forhold til at skabe ingen bedømmelse. Det er fordi deltagerne vil opleve mindre bedømmelse fra andre deltagere hvis de ikke skal udføre opgaver med disse. For at den uhæmmede anvendelse af viden kan blive optimeret i en gruppe, er det vigtigt at man kan arbejde på tværs. Derfor skal man selvfølgelig også kunne arbejde i grupper på Den Kreative Platform. Ved gruppearbejde er der overordnet to teknikker man kan anvende for at skabe ingen bedømmelse: Som udgangspunkt skal man kun arbejde i 2 mandsgrupper, og der bør maksimalt være 6 i en gruppe. Desto flere personer der er i en gruppe, desto mere bedømmelse kan finde sted. Individet har altså flere potentielle bedømmelser at skulle forholde sig til når det arbejder i en 3 mandsgruppe, end hvis det kun arbejder i en 2 mandsgruppe. Derfor er 2 mandsgrupper at foretrække for 3 mandsgrupper. Forskningen viser at der findes en kritisk grænse for gruppearbejde der ligger på maksimalt 5 deltagere. Hvis en gruppe består af flere end 5 deltagere vil gruppen kræve ledelse for at fungere ligeså godt som en mindre gruppe. 19

20 Ingen bedømmelse af ideer Et vigtigt element af princippet om ingen bedømmelse er i forhold til de ideer der arbejdes med. Man skal ikke bedømme ideer negativt. Man skal heller ikke respektere ideer og underkaste sig dem. Det er vigtigt at man hverken bedømmer ideer positivt eller negativt. Enhver bedømmelse vil kunne lede ud i en diskussion, men værre er det at en bedømmelse af en ide vil have en negativ effekt på anvendelsen af viden efterfølgende for gruppen. En ide er kun en ide og ikke andet. Det er hverken en løsning eller en enkeltstående mulighed. Det må bestemt ikke opfattes som en holdning eller en præference. En ide er situationsbestemt anvendelse af viden - og intet andet. Når man arbejder med uhæmmet anvendelse af viden er et centralt element at man kan kombinere viden på nye måder. Idet at en ide er situationsbestemt anvendelse af viden, betyder det at man kan kombinere en ide med andre ideer. Man kan også tilføje mere viden til en ide. Vigtigst af alt er at man kan anvende viden fra en ide til at udvikle en ny ide. Derfor skal ideer ses som byggesten på samme måde som viden er byggesten for ideer. Læreren skal styre processen så deltagerne ikke får mulighed for at fordybe sig i en enkelt ide for længe. Fordybelse i en ide betyder at man får mulighed for at vurdere den, tilpasse den, afvise den, ligge egne dagsordner ind i ideen og lignende. Det er en lang bedømmelse af ideen. Selvfølgelig skal der ske en form for udvikling med ideen, men den skal ikke ske gennem bedømmelse. Læreren skal derfor altid angive hvordan der skal konkret skal arbejdes med hver eneste opgave. Sammenhængen med de andre principper Anvendelsen af både parallel tænkning, opgave fokusering samt horisontal tænkning sammen med ingen bedømmelse vil gøre trygheden endnu højere. Den parallel tænkning vil gøre at der meget sjældent opstår konflikter, diskussioner eller overtalelser. Alene det at man ikke oplever negativ kommunikation og adfærd med de andre deltagere vil gøre individet mere tryg. Opgave fokusering vil fjerne fokus fra individet. Derfor vil man have mindre på spil som person når man er sammen. Man vil altså ikke komme i en situation, hvor der bliver snakket om et enkelt individ, hvilket vil gøre en person anonym i blandt de andre deltagere. Forskningen omkring gruppesupportsystemer viser at anonymitet skaber tryghed til at være mere kreativ. Horisontal tænkning medvirker til at alt viden bliver anvendt til at arbejde med opgaven. Når man har vænnet sig til at alt viden er god viden, vil man ikke skulle verificere, argumentere og lignende for sine ideer, og det i sig selv 20

Tværfaglighed på Den Kreative Platform

Tværfaglighed på Den Kreative Platform Tværfaglighed på Den Kreative Platform Af Christian Byrge & Søren Hansen Kreativitetslaboratoriet, Aalborg universitet 2007 Abstrakt At kunne anvende viden uhæmmet på tværs af fag, er en væsentlig kompetence

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge Publication date: 2010 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Vej- og Trafiknetværket Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Kreativitet = Uhæmmet anvendelse af viden Kommunikation og samarbejde er bevidste og ubevidste vaner Adfærd

Læs mere

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge Publication date: 2010 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from

Læs mere

Introduktion til Den Kreative Platform

Introduktion til Den Kreative Platform Introduktion til Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Forskningsgruppen for Uhæmmet Vidensanvendelse Aalborg Universitet Den Kreative Platform Kreativitet = Uhæmmet anvendelse

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Kreativitet Velkommen

Kreativitet Velkommen Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge v. Michael Bager

Akademiet for talentfulde unge v. Michael Bager Velkommen Akademiet for talentfulde unge v. Michael Bager Hvad skal vi arbejde med? Definition på et projekt Projektfaser Idégenerering Projektbeskrivelse 2 Definition af projekt Projekt hvad betyder ordet?

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Den Kreative Platform Uhæmmet anvendelse af viden fra børnehaven til arbejdspladsen. Af Christian Byrge, AAU

Den Kreative Platform Uhæmmet anvendelse af viden fra børnehaven til arbejdspladsen. Af Christian Byrge, AAU Den Kreative Platform Uhæmmet anvendelse af viden fra børnehaven til arbejdspladsen Af Christian Byrge, AAU Forord Dette er en bog om hvordan vi konkret kan få mere kreativitet i uddannelses og arbejdslivet.

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

3/5/2009. Det der ikke findes her. - findes ingen steder

3/5/2009. Det der ikke findes her. - findes ingen steder Det der ikke findes her - findes ingen steder 1 Vertikal tænkning If I had asked my customers what they wanted, they d have asked for a faster horse. Henry Ford 2 Det der findes her - findes alle steder

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Ledelse er ikke raketvidenskab!

Ledelse er ikke raketvidenskab! Ledelse er ikke raketvidenskab! Dav! Militære ledelsesprincipper kan anvendes overalt i det civile. Side 1 Indhold. Ledelse er ikke raketvidenskab! PRÆSENTATION. MOTIVATION. INDIVIDET OG GRUPPEN. LEDERENS

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere