Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å -

Transkript

1 Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å - Ekspertvurderinger, analyser og anbefalinger Marts 2011 Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

2 Screening Der gennemføres en screening over alle fødevareproducenter, primærproducenter, kulturinstitutioner, restauranter, oplevelsessteder og turismeaktører i de to nationalparker Desk research Der indhentes erfaringer fra ind- og udland om lokale fødevareprojekter i beskyttede områder, herunder forbrugerforventninger til varemærker, økologi, regionalitet. Ligeledes gennemføres en desk research på relevante mærkningsordninger. Spørge skema Producenternes fremtidsforventninger og interesser i projektdeltagelse undersøges, og der skabes en grobund for deres deltagelse i fremtidigt projektarbejde. Ekspert vurderinger Ekspertvurderinger med henblik på udpegning af særlige indsatser og realitetsvurderinger. Realitets vurdering og ejerskab Der indkaldes til en innovativ workshop med udvalgte aktører fra spørgeskemaundersøgelsen med henblik på lokal mobilisering. Analyse og anbefalinger Analyseresultater, anbefalinger samt idékatalog afleveres Efterfølgende materiale vedrører fase 4 Ekspertvurderinger samt fase 6 Analyse og anbefalinger Fase 5 - Realitets vurdering og ejerskab, afholdes af de respektive parker.

3 Hvordan arbejder man videre med fødevarepotentialerne i nationalparkerne? Analyserne afdækker en række forhold omkring fødevarepotentialerne i de to nationalparker. Med afsæt i analyserne skitseres en række mulige arbejdstemaer og indsatser, som kan sætte gang i udnyttelsen af fødevarepotentialerne og overvindelsen af eventuelle barrierer. Der lægges op til at starte en proces inden for udvalgte arbejdstemaer.

4 Målsætning: Målet er - under hensyntagen til naturværdierne - at styrke indtjeningsmulighederne for aktører, som arbejder med fødevarer, og samtidig at understøtte oplevelsesmulighederne for de besøgende. Arbejdstemaer Lederskab, kommunikation, synlighed samt samarbejde og interaktion imellem arbejdstemaer Værdikæde udvikling Infrastruktur til oplevelser Integreret formidling Fødevareevents Landskab og nicher Eksempler på aktiviteter: Eksempler på aktiviteter: Eksempler på aktiviteter: Eksempler på aktiviteter: Eksempler på aktiviteter: Samarbejde Forarbejdning af råvarer Produktudvikling Detailhandel Nye gårdbutikker Fokus på fisk Nye virksomheder Mikroproduktion Bespisning Stier og ruter Picnicområder Bålpladser Lokalisering af bespisning Infrastruktur til fødevareevents Skiltning Overnatningslokalisering Mærkningsordning PR og nyheder Brochurer Guides Apps internet Eventmarkedsføring Festivals Guidede ture Konkurrencer Sanketure Kokke events Idræts og krop Nye afgrøder Nye dyrehold Afgræsning Fiskeri / akvakultur Skovbrug i nye former Nye plejemetoder Energiafgrøder

5 Arbejdstema 1: Værdikæde -udvikling Formål: Målet med dette arbejdstema er at styrke samarbejdsrelationerne i værdikæden med henblik på at skabe nye, økonomisk bæredygtige produkter og nicher. Arbejdsmetode: Workshops og arbejdsgrupper med aktører, som har givet udtryk for at være interesserede i at videreudvikle deres produkter og aktiviteter og at samarbejde med andre om det. Roller: Drivkræfterne er producenter, detailhandlere, turistvirksomheder m.v. Der kan evt. stilles proceskonsulent til rådighed. Det er aktørerne selv, som bestemmer tempoet og retningen på arbejdet. De tager ansvar for at føre det ud i livet. Output: Flere konkrete produkter, nye produkter, nye koncepter, bredere markedsføring, mere initiativkraft.

6 Arbejdstema 1: Værdikæde -udvikling Eksempler på initiativer: Eksemplerne springer ud af ideer og tankemåder fra spørgeskemaanalysen og andre erfaringer: Udvikling af et honningkoncept. Motivering af flere producenter på relevante lokaliteter. Samspil med det biologiske grundlag, der giver særlige smagsoplevelser for honningen. Udvikling af produkter og opskrifter med honning. Åbning af nye salgskanaler for honninger i turistvirksomheder og lokal detailhandel. Dambrug med nationalparkpræg. Samarbejde mellem dambrugere og eventmagere om udvikling af et koncept for rygning af fisk og bespisning ved events i nationalparken og udenfor. Kendte designere til at udvikle mobile faciliteter.. Emballage og gårdbutikker: Udvikling af emballage, som fremmer holdbarhed og flytbarhed af nationalparkens produkter, og som er med til at positionere gårdbutikkerne bedre

7 Arbejdstema 1: Værdikæde -udvikling Eksempler på initiativer (fortsat): Åbne køkkenhaver og gode råvarer i restauranterne. Samarbejde med Haveselskabet, private haveejere og restauranter om at promovere en havekultur. Udgivelse af bøger og blade om mad og haver i nationalparkerne Biogas-projekt. Genbrug og videreforarbejdning af biologisk restmateriale fra produktioner i nationalparken. Anvendelse i faciliteter i nationalparken, fx opvarmning. Synliggørelse af miljø- og klimavirkninger for de besøgende.. Mikroproduktion: Udvikling af effektive og oplevelsesegnede teknologier og forretningskoncepter til fx bagerier, slagterier, sylterier, tørrerier, røgerier, osterier, mejerier, vinerier, bryggerier, mosterier, destillerier, Osv.

8 Arbejdstema 1: Værdikæde -udvikling Eksperten Hans Jørgen Jensen, LAG-koordinator Bornholm siger: Landmanden er central. Hvordan får vi aktiveret og interesseret langt flere landmænd? Altså hvordan kan en værdikædebetragtning evt. være med til at frigøre landmandens afhængighed af de stærkt konkurrencepressede verdensmarkedspriser? Fx forretningskoncepter, hvor grise og lam sælges fra spæd inkl. pleje/opvækst/slagteaftaler Oplevelsesøkonomi - man skal bruge tankegange herfra. Man kan på det varmeste anbefale en netværks-/klyngetilgang til opgaven. De nordtyske biosfærereservater samt Wattensee i Nordholland kunne være gode best-practice for danske nationalparkers værdikæder. Hvorfor ikke etablere samarbejde mellem de 5 foreløbige nationalparker omkring fødevaretemaet?

9 Arbejdstema 2: Infrastruktur til oplevelser Formål: Målet med dette arbejdstema er at udvikle en infrastruktur, som støtter op omkring fødevarerelaterede oplevelser, og som er et incitament for aktørerne til at sætte aktiviteter iværk. Arbejdsmetode: Markvandringer, fotosafaris, registreringer af eksisterende faciliteter, designworkshops, test-mock-ups, samling af gode eksempler. Roller: Deltagerne er kommunale planforvaltninger, skovdistrikter, vejmyndigheder, interesserede lokale beboere og eksterne designere og (landskabs)arkitekter m.v. Andre kan kaldes ind til at teste og give meninger til kende. Output: Planforslag til stier og ruter, afklaring af lokaliseringsmuligheder for konkrete faciliteter, manual med principper for design og planlægning.

10 Arbejdstema 2: Infrastruktur til oplevelser Eksempler på initiativer: Eksemplerne springer ud af ideer og tankemåder fra spørgeskemaanalysen og andre erfaringer: Udvikling af fødevareruter. Beskrivelse og afmærkning af stier og/eller ruter, hvor der via tavler, skiltning eller mobilteknologier gives oplysninger om fødevareproduktionen på arealerne, og som bringer besøgende forbi gårdbutikker m.v. med mulighed for at smage og købe lokale produkter.. Skiltning i landskabet. Videreudvikling af Statsskovenes skiltesystemer og designprofil, så det også omfatter lokale fødevareproducenter, som kan besøges Genanvendelse af landbrugsbygninger. Konkret implementering af innovative forslag til anvendelse af nedlagte landbrugsbygninger fra Realdanias konkurrence om emnet - med hensyntagen til bevaring af det omgivne kulturlandskab

11 Arbejdstema 2: Infrastruktur til oplevelser Eksempler på initiativer (fortsat): Design og indretning af pladser til fødevareevents. Design af pladser i samspil med byer og landskaber, herunder stillingtagen til parkering, toiletfaciliteter, mobile anlæg m.v. Brug af belægninger, beplantninger og udstyr og tilpasning til konkrete lokaliteter. Integration af formidling og bæredygtighed, for eksempel spildevandshåndtering. Sammenhæng med stier og ruter Nationalparken i kommuneplanen. Sammenhængene med byerne og infrastrukturen, afgrænsninger mellem byerne og landskabet. Byggemuligheder og byggebetingelser i og tæt ved nationalparken Osv.

12 Arbejdstema 2: Infrastruktur til oplevelser Eksperten Berit Kaae, Seniorforsker KU siger: Infrastruktur handler for mig også om logistikløsninger.. Strategisk placerede og bevaringsværdige bygninger kan anvendes til udstilling, fødevareevents, fælles butik for småproducenter, cafe osv. Nationalparkens officielle servicefaciliteter som besøgscentre kan også placeres i sådanne bygninger, og de kan satse på at anvende produkter i cafe og butik. Design er en vigtig faktor, det kan bruges mange steder, for eksempel i form af udvikling af en eller flere souvenirkasser til produkter fra området. Målgruppen for fødevareoplevelser er både turister og lokale.

13 Arbejdstema 3: Integreret formidling Formål: Målet med dette arbejdstema er at udvikle kommunikation omkring fødevarepotentialerne i nationalparkerne, herunder også at udvikle nye, effektive former for kommunikation. Arbejdsmetode: Udvikling af gode historier, kontakt til kommunikatører, styrkelse af samarbejder med medier, koordinering med destinationsmarketing. Roller: Deltagerne er turistforeninger, producentforeninger, stærke kommunikatører lokalt, nationalparkadministrationerne m.v. Output: Konkret langsigtet offensiv kommunikationsstrategi og nedslagspunkter for kommunikationstiltag på det korte sigt med kommitment af aktører til at gennemføre det.

14 Arbejdstema 3: Integreret formidling Eksempler på initiativer: Eksemplerne springer ud af ideer og tankemåder fra spørgeskemaanalysen og andre erfaringer: Eksempelsamling om storytelling. Samling af gode historier om fødevarer i nationalparkerne, både om traditionelle produktioner og mere eksperimentelle, om fødevareproducenternes livsformer i nationalparkerne m.v... Udvikling af stof om fødevarer til destinationsmarkedsføringen. Flere tilbud og højere prioritet på hjemmesiden, stærkere interlinking. Regional Madkultur. Undersøgelser af potentialerne i eksisterende mærkningsordninger. Mulighederne for at skabe en synergi for producenter og parker.

15 Arbejdstema 3: Integreret formidling Eksempler på initiativer (fortsat): Udvikling af apps til smartphones om fødevarer. Undersøgelse af muligheder og økonomi i at bruge de nyeste formidlingsformer til at skabe interesse for nationalparkernes fødevarer, herunder Facebook, Twitter, geocatching etc... Koncept for en guidebog for nationalparken med fødevareformidling i centrum. Principper for internetversion og papirversion Lokale fødevareambassadører. Formidling om lokal fødevareproduktion på restauranter og cafeer, i skoler, på museer osv. Kommitment af journalister fra lokale medier, borgerjournalister, bloggere osv Brand extention af kendte attraktioner i området: Fregatten, Landbrugsmuseet, Nørre Vosborg,..

16 Arbejdstema 3: Integreret formidling Eksperten Eva Nautrup, Direktør Foodlife siger: Der skal fokuseres meget på involvering både af besøgende, men i lige så høj grad af den almindelige befolkning, ikke kun direkte aktører i fødevareproduktion.. Formidling, markedsføring og innovation skal gå hånd i hånd.. Der er gode erfaringer med at trække brugerne langt stærkere ind i innovationsprocesser. Brugerne turister og andre besøgende - kan give inspiration blandt andet gennem brugerpaneler og innovationsorienterede websites. Aktive brugere har en vigtig rolle i en seriøs og troværdig formidling, og de kan blive en slags forretningskolleger for producenterne og andre aktører i parkerne.

17 Arbejdstema 4: Fødevareevents Formål: Målet med dette arbejdstema er at udpege konkrete muligheder for interessante fødevareevents i nationalparkerne. Arbejdsmetode: Workshops og idémøder. Besigtigelser af lokaliteter. Studiebesøg ved fødevareevents andre steder. Roller: Deltagerne er producentforeninger, turistdestinationer, forbrugerorganisationer, museer, fødevarerelaterede markedsføringsorganisationer, nationalparkadministrationerne, uddannelses-institutioner m.v. Det er aktørerne selv, som bestemmer tempoet og retningen på arbejdet. De tager ansvar for at føre det ud i livet. Output: Forslag til konkrete fødevareevents og vurdering af bæredygtighed og effekter.

18 Arbejdstema 4: Fødevareevents Eksempler på initiativer: Eksemplerne springer ud af ideer og tankemåder fra spørgeskemaanalysen og andre erfaringer: Høstfest. Udvikling af specialiserede begivenheder i forbindelse med f.eks. frugteller bærsæsonen med eksponering af produkter, konkurrencer osv... Udvikling af unik idrætsbegivenhed, for eksempel Årets proteinløb, og arbejde med at udvikle relevante fødevaremæssige koblinger og formidling af nationalparkens forskellige produktioner.. Guidede ture og markvandringer. Tilbud om gåture for mindre grupper, herunder turister og teambuilding arrangementer...

19 Arbejdstema 4: Fødevareevents Eksempler på initiativer (fortsat): Madkonkurrencer med anvendelse af lokale fødevarer. Udgivelse af opskrifter fra konkurrencerne. Medieeksponering og samarbejder med restauranter i området. Madlavningskurser for eksempel madlavning på bål, eller madlavning med lokale råvarer i hele processen fra slagtning til spisning. Tilbagevendende fødevaremarkeder Farmermarkeder, hvor der er også planlægges andre indslag, kobles med kunst og kultur o.l. Osv.

20 Arbejdstema 4: Fødevareevents Eksperterne siger: Bodil Blichfeldt, associate Peofessor, Ph.d, Aau Det største problem er at udvikle koncepter, som gæsterne faktisk er villige til at betale (nok) for. Hele problematikken omkring hvem det er, der bærer udgifterne til de forskellige events og hvem der høster frugterne af dette arbejde er et centralt diskussionsemne, som skal afklares. Fokus på alle de nødvendige tilladelser, der skal til for at måtte sælge sin egen lille small scale produktion. Event både startes og videreudvikles af ildsjæle i området.

21 Arbejdstema 5: Landskab og nicher Formål: Målet med dette arbejdstema er at arbejde med at afsøge nye former for økonomisk og naturmæssigt bæredygtige landbrugsmæssige nicher. Moderne genfortolkning af ekstraktivisme bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Arbejdsmetode: Småskalaeksperimenter. Gennemgang af forskning inden for landbrugsforskning. Roller: Deltagerne er producentforeninger, landbrugs- og skovbrugsforskere, interesserede enkeltlandmænd, nationalparkorganisationerne, aftagerorganisationer. Output: Forslag til konkrete produktioner og vurdering af, om de matcher nationalparkernes produktionsstruktur, produktionsbetingelser og landskaber, og forslag til at skabe produktions- og afsætningsfællesskaber.

22 Arbejdstema 5: Landskab og nicher Eksempler på initiativer: Eksemplerne springer ud af ideer og tankemåder fra spørgeskemaanalysen og andre erfaringer: Nye løsninger på afgræsningsbehovet. Gennemgang af muligheder for dyr og planter, som kan give et attraktivt økonomisk udbytte og værdi til landskabet. Langsigtede udviklingsmuligheder for akvakultur. Nye fisketyper, nye former for vand-recirkulation. Sammenhæng med landskabets udseende og udvikling, beplantning og faciliteter for publikum osv. Afgrøders landskabseffekter. Gennemgang af afgrøder i forhold til, hvordan de bidrager positivt til nationalparkens landskabsæstetik og dermed oplevelsesværdi. Alternative afgrøder, som understøtter nationalparkmålene..

23 Arbejdstema 5: Landskab og nicher Eksempler på initiativer (fortsat): Flora og fauna på udyrkede områder. Bæredygtige måder at styrke mulighederne for at sanke, gå på jagt, fiske osv. Styrkelse af bestand og produktivitet af vildt forekommende planter og dyr gennem udsættelse, beskyttelse osv. Sammenhæng med nyt nordisk køkken og andre aftagerkoncepter Udvidet nyttehaveproduktion. Samarbejder mellem haveejere om effektiv dyrkning, udveksling og afsætning af produkter i mindre skala... Biomasse og bioenergi. Forsøg med klimatilpassede, økonomiske produktionsformer, knyttet tæt sammen med besøgsoplevelser i parkerne.. Osv

24 Arbejdstema 5: Landskab og nicher Eksperten Knud Thybirk, Projektleder, Agro Business Park siger: Ekstraktivisme handler om at høste overskud og lade grundstammen blive tilbage. Det er ved at komme ind i Nordisk køkken, hvor man sanker skovsyre mos, svampe, bær osv Nationalparker har behov for naturpleje, som giver biomasse. Natur-ensilage kan fx omdannes til økologisk biogas, og økologer kan derefter bruge den afgassede biomasse til gødning. En spændende cyklus med historiske perspektiver Grøn Nationalpark Energi energien bruges ideelt set til at tilberede maden i nationalparken. Mange forbrugere vil finde det rigtigt en internaliseret værdi Det er inspirerende at sammenkoble naturbeskyttelse, landdistrikts- og fødevarenetudvikling, og bioenergi.

25 VER-DI er medfinansieret af VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling