LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og Angerlarsimaffik Aja, Avaalaqiaq 1, Box 1542, 3905 Nuussuaq Mail: aaja@nanoq.gl Deltagere ved tilsynet Karen D. Jensen/ Sina Møller Kristiansen Tilsynet udført d. 12.august 14.august 2013 Forrige tilsyn udført d. 7.februar 10.februar 2012 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt tilsyn Tilsynsbesøgets struktur Se fysiske rammer, snakke med personalet og ledelsen, samt snakke med beboerne. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Sagsnummer: Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen & Sina M. Kristiansen et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen 1

2 At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: uupi@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Det er generelt tilsyn. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Angerlarsimaffik Aja er døgninstitution for unge med personlighedsforstyrrelser samt psykiske syge med primær skizofreni. Der er i alt normeret med 18 pladser med målgruppe i alderen årig. Institutionen består af 4 afdelinger: Hovedbygningen kaldet stor gruppe har 8 pladser. Den nye afdeling kaldet lille gruppe med 3 pladser, Projekt MATU med 5 pladser for drenge Satellit afdeling for voksne autister på Holbølsvej med 2 pladser. Derudover har institutionen 2 hytter i Kanassut og en båd som de benytter meget om sommeren, derudover har de brugsret til en hytte i Qoornoq. 2

3 På hovedbygningen/ storgruppen er afdelingen opdelt i to, med en pige gang og en drenge gang med hver deres 4 pladser. På pige gangen, bor 4 piger i alderen år, på drenge gangen bor 4 drenge i alder år. Der er fælles spise og opholds stue. Lillegruppen er en afdeling med 3 pladser. Der er 2 piger på 16 og 18 år og 1 dreng på 20 år som er indskrevet. Beboerne i lillegruppen har alle brug for mere skærmet forhold og for at være i mindre gruppe. På Aja er målgruppen for unge med personlighedsforstyrrelser. MATU er afdeling for børn og unge med personlighedsforstyrrede drenge med krænker personlighedsstruktur, der er i alt 5 pladser. Beboerne er fra år. Pt. er der 4 beboere. Målsætningen for beboerne for Aja/ MATU er, at de unge skal støttes og hjælpes til at blive mere selvstændige. Ud fra modenhed og evner tages den unge med på råd. Medbestemmelse over eget liv sker gradvist gennem beboermøder m.v. Satellit afdelingen på Holbølsvej er en institution for voksne med autisme. Der er plads til to. Pt. er 2 mænd indskrevet i alderen år. Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Personaledækning på Aja er 2,1 pr. barn. MATU har personaledækning på 2,7 pr. barn. Det fleste ansatte på Aja har relevante uddannelse som pædagoger og erfaringer med arbejdet med målgruppen. Personalet på MATU har ikke pædagogiske uddannelse, men har andre kvalifikationer og er aktive sport udøvere Skrives der halvårsrapportering / behandleplan? Der skrives halvårsrapporter, samt behandlingsplaner løbende. Desuden afholdes der behandlingsmøder. 3

4 Aflægger institutionen årsberetning? Hvilke ind og udskrivningsprocedurer er der? Hvordan er visitationsudvalget sammensat? Forhold der skal følges op. Institutionens fysiske rammer af de fysiske rammer, og muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Ja Ved indskrivning af nye beboere, ser man helst at det er personalet der selv henter barnet i dens hjemkommune, hvor man også møder barnet og familien i vante omgivelser. Den der henter barnet bliver også sammen med barnet den første nat og bliver kontaktperson. Udskrivelser sker i samarbejde med kommunen. Forstander og souschef samt afdelingslederen på afdelingen er med i visitationsudvalget. Ved behov inddrages en ekstern psykolog der har indgående kendegående kendskab til målgruppen. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Angerlarsimaffik Aja, er beliggende i Nuussuaq. Huset består af 2 enheder med afdeling for drenge og pigeafdeling i hver ende. Beboerne har eget værelse Køkken er indrettet midt i huset, hvor spisestuen også er placeret. Beboerne har faste pladser til aftensmad og frie pladser til frokost. Dagligstuen med plads til alle, der er fjernsyn, brætspil og pc-er uden internet adgang til beboernes aktiviteter. Bad og toiletforhold er fine og indrettet på begge afdelinger. Fællesarealerne og det fysiske rammer både inde og udendørs virker gode og tidssvarende. Afdelingen virker dejligt og indretningsmæssigt godt indrettet med præg af hjemlige forhold og hyggeligt. Den lille afdeling er fysisk placeret lige ved siden af hovedbygning, og er 3 år gammel. Afdelingen har 3 beboer værelser, 1 personalerum/ vagtværelse, stor stue 4

5 med køkken, samt badeværelse og toilet til beboerne. Husets fysiske rammer er gode, rummelige og lyse. Der findes fritidsaktiviteter til beboerne med tv, brætspil og pc-er uden internet adgang. I lille afdeling har forstander samt souschefen kontor, hvor også mødelokalet er, her afholdes alle møderne i huset. Personaletoilet samt et lille tekøkken. Afdeling MATU, er fysisk placeret på Børnehjemsvej 21, i lejet hus fra INI A/S. Huset er et plan med kælder. Huset består af en lille gang, lille køkken hvor der ikke er plads til spisebord, samt stuen og spisestue i et. Der er i alt 5 små værelser, hvor af de 4 er beboerværelser. 1 rum benyttes som personalerum/vagtværelse. Der er ny renoveret badeværelse, der har været ramt af skimmelsvamp. Desuden et særskilt personaletoilet. Beboerværelserne er uden døre og ligger ved siden af stuen. For at komme ind til et dobbeltværelse, skal man igennem et andet dobbeltværelse. Det er tydeligt, at der mangler plads i huset. Beboerne har ikke mulighed for at trække sig lidt tilbage fra fællesskabet, hvilket betyder, at man ikke har privat liv i huset. Det vurderes at teenagedrenge normalt har behov for privatliv som ikke er tilfældet på MATU. Tilsynet konstaterer at indeklimaet i huset virker fugtigt, tungt og trangt i forhold til, at der er plads til 5 beboere og der er altid 2 medarbejdere i døgnet. Tilsynet vurdere at huset er ikke hensigtsmæssigt, det er meget lille og er ikke egnet til at skulle fungere som døgninstitution til 5drenge. Beboerværelserne er små og i 2 af værelserne bor drengene to og to sammen, med meget lidt plads til udfoldelse. Der er faktisk kun plads til sengene. Afdelingen har forskellige fritidsaktiviteter til beboerne såsom tv, radio samt spil m.m. De få møbler der er, er gamle og slidte. 5

6 Kælderrummet har plads til husets forskellige ting og sager hvor bl.a. ski og cykler er placeret, der er også her vaskemaskine, tørretumbler, fryser og oliefyr er placeret. Afdeling på Holbølsvej, er fysisk placeret på Holbølsvej 14. Huset er stort i 3 etager, og har et stort kælderrum hvor indgangen til huset findes. Kælderen består af 2 delt rum. Stueetagen består af stor stue samt køkken. Tilsynet vurderer at de fysiske rammer og faciliteterne virker gode og tidssvarende. På 2 sal er der 2 beboer værelser samt et andet rum som benyttes mere som depot. Samt toilet og badeværelse til beboerne. Personalerum/vagtværelset er placeret på 1 sal. Bad og toiletforholdene er fine. Huset virker lyst og tilsynet vurdere at det er indrettet hensigtsmæssigt præg af hjemlige forhold. Der findes fritidsaktivitets muligheder for beboerne med tv, radio/anlæg samt spil m.m. Alle beboerværelser har røgalarm og der forefindes brandslukningsudstyr. Forhold der skal følges op. Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? I forhold til MATU, bør departementet arbejde videre på at finde et andet hus med mere passende fysiske rammer og pladsforhold til beboerne. Huset er ikke egnet og er ikke tidssvarende til at kunne fungere som døgninstitution og specielt til at kunne rumme så mange børn og unge. Der bør bestræbes, at beboerne får egne værelser med mulighed for privatliv. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. På Aja er der ugentlige behandlingsmøder, og personalemøder. I personalemøderne tager man de praktiske opgaver op. I behandlingsmødet tager man én sag af gangen for hvert barn/ung. Hvert 2.måned tager man den unges behandlingsplan op og revurderer. 6

7 Behandlingsmødet om det enkelte barn/ ung har følgende indhold: 1. Observationer, 2. Analyse og refleksion, 3. Fokusområder, 4. Faglig indsats, 5. Konkrete aftaler, 6. Tværfaglig indsats, 7. Tidsramme og 8. Ansvarsfordeling. På MATU er der personale møde hver tirsdag kl Det er noget uklart for tilsynet om der afholdes behandlingsmøde om det enkelte barn/ ung. For tiden er der ikke nogen leder på stedet. Det lykkedes ikke for tilsynet at deltage i personalemødet på grund af sygdom og ferie blandt personale. PÅ MATU dyrker drengene meget sport i deres dagligdag, løbe, cykle, fitness, ski, vandreture og jagt i forbindelse med vandreture. Der er nedskrevne ugentlige aktivitetsplaner for de unge. Derudover er det en del af husets målsætning, at de unge er med til fange deres egen mad ved jagtturene. På Holbølsvej er dagligdagen struktureret med 4 faste medarbejderstab. Beboerne har begge faste arbejde i dagtimerne. Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? På Aja er pædagogikken anerkendende, og tager udgangspunkt i, at alle kan et eller andet, som man støtter op om i arbejde med beboerne. Fjorden og naturen benyttes til skærme beboerne fra dagligdagen og fra byen, når behovet opstår, og specielt i sommerperioden benyttes mere som led i det pædagogiske arbejde. På beboertavle kan beboerne altid se hvem der er på arbejde, samt pligter og aktiviteter. Derudover har institutionen planer om, at der skal laves livshistorier for hvert enkelt barn, som en del af det pædagogiske arbejde som skal følge barnet også efter udskrivelsen med henblik på støtte op omkring barnets historie. På MATU: drejer det pædagogiske arbejde sig meget omkring adfærdsregulerende pædagogik. Der dyrkes sport hver dag, så drengene lærer at bruge kræfterne på en sund måde. Målet er at drengene bliver gode til deres sport og oplever succes, der støtter og hjælper børnene på en positiv måde. 7

8 Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Personalet oplyser at samarbejdet med kommunerne kan være svært og er meget afhængig af sagsbehandlerne. Ligeledes er skolesamarbejdet omkring de børn som går i skole, ikke særlig gode. Personalet oplever at, pga. beboernes problematikker, har skolen svært ved at rumme dem. Det oplyses at samarbejdet med psykiatrien er helt holdt op for tiden pga. manglende personale på Sana. Med hensyn til MATU, var planen at tilsynet skulle deltage i personalegruppemøde. På grund af sygdom og ferie, blev det ikke til noget i denne omgang. Men tilsynet var i dialog med 2 medarbejdere på stedet, hvor medarbejderne ikke var forberedte på sådan et møde. De to medarbejdere fortæller om deres daglige rutiner. Har der været klager fra samarbejdspartnere? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Nej. Nej. Forhold der skal følges op. Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Tilsynet oplevede at stemningen på institutionen virkede god og imødekommende. I storegruppen og lillegruppen på Aja, er der daglig pligter og opgaver ikke så meget aktivitets/fritids tilbud udover deres daglige pligter. Der er 2 unge ud af de 8 i den store gruppe som har en form for fritidsjob. De unge som ikke har beskæftigelse får lov til at sove længe, og har ikke andre opgaver, udover de praktiske almindelig huslige pligter de har på institutionen 8

9 Tilsynet oplevede og så børn og unge gå rundt i huset, og tolkede det som rastløshed. Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Kontakten virker god på alle afdelingerne. Tilsynet var i dialog med 2 beboere i storegruppen. De udtrykker utilfredshed begrundet med husets regler omkring kom hjem tider, sengetider, samt de manglende fritids aktivitets tilbud i huset. Men de gav også udtryk for, at de har følelsen af, at være i trygge rammer i huset. I lillegruppen snakkede tilsynet med de to piger der er i huset. Den ene udtrykte tilfredshed generelt, den anden var noget mere usikker på hvad hun skal mene om at være på Aja. Tilsynet bemærker, at de unge tilsynet kom i dialog med, ikke selv har nogle tanker om fremtiden og er usikker om hvad der skal ske med dem, efter endt ophold. 2 beboere på MATU udtrykte tilfredshed og glade ved stedet. Beboerne på Holbølsvej har boet der i lang tid, tilsynet fik mødt den ene af dem, som udtrykte glæde for stedet. Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) På hovedinstitutionen er der fast struktur over hele dagen. Skolesøgende børn vækkes ved 06:30, og derefter er der fælles morgen inden de skal i skole kl. 07:00-09:00. Der er faste spisetider og andre faste pligter der skal ordnes dagligt. Om aften er der tv og faste sengetider for beboerne. På MATU starter dagen børnene står op kl og spiser morgenmad og ordner pligter fra morgenstunden inden skolegangen. Efter skole kommer drengene direkte hjem og træner om eftermiddagen. I weekenden står man op senere og sengetiderne er lidt senere en i almindelig dage. På satellit afdelingen er beboerne voksne og klar for det meste deres pligter selv. De har begge arbejde. 9

10 Forhold der skal følges op. Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd- afholdes beboermøder? Hvad er dets funktion? et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Indflydelse i dagligdagen sker i samarbejde med beboerens kontaktpersoner, hvor man inddrager beboerne løbende. Der er indflydelse i indretning af værelserne, og tøj-køb og ved madlavning. Der afholdes beboermøder hver 14 dage. De unge har mulighed for fremkomme med deres ønsker, og lære at afholde møder. Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvornår udbetales tøj- og lommepenge, og hvor meget? Det gør de stor set selv, men de fleste har ikke større værdier ud over mobiltelefon når de indskrives. Institutionen har den politik, at beboerne ikke må have mobiler, da de har den erfaring, at de har svært ved at styre det. På Aja udbetales lommepenge mandag, onsdag og fredag med hhv. kr. 15,-kr. 15,-kr og 25,-kr. Institutionen køber hygiejne ting til beboerne. Der er den mulighed at beboerne kan får arbejdsdusør når der udføres arbejde med eks. Skovle sne, gør rent i fællesarealer, gå tur med hunden. Arbejdsdusør udgør 28,- kr i timen. På MATU får beboerne lommepenge om lørdagen på i alt 30,-kr. 10

11 Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Forhold der skal følges op. Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende siden sidste tilsyn og i forhold til hvad? Forhold der skal følges op. Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse og fysisk/psykisk vold fulgt og bliver de indberettet? Hvor mange magtanvendelser og fysisk/psykisk vold har der været siden sidste tilsyn? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse og fysisk/psykisk vold? Ja Beboerne er med til madlavning på skift. Nogen gange er man også med til indkøb. Ud fra gældende cirkulærer er tøj og lommepenge satserne for børn og unge under 15 år 36,-kr pr. dag og 42,-kr pr. dag for unge over 15 år. Tilsynet anbefaler, at man vurdere om det der udbetales er svarende til satserne. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Det oplyses at det kan være svært at opretholde samarbejde med pårørende der bor udenbys. Det forældre som kom fra Nuuk, har samarbejde været nemmere. Der er faste telefontider med pårørende. Kontaktpersonen er med til etablerer løbende kontakt med pårørende. Nej et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Ja, magtanvendelsesreglerne bliver taget op løbende som fast pkt. til personalemøderne. 6 Det er når der sættes grænser for de unge, at magtanvendelser kan ske. 11

12 Har der været episoder med magtanvendelse og fysisk/psykisk vold, der har givet anledning til særlige tiltag? Forhold der skal følges op. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? Nej et er at tilse, at bestemmelserne for sundhed, sygdom, medicinhåndtering og hygiejne følges og procedurer overholdes. Nej, ikke som nedskrevet, en beboere på lillegruppen er undervægtigt og har haft tilknyttet en diætist. Ellers er der varigret kost og grønlandsk mad indgår også i dagligdagen. Ja I aflåst skab. Ikke på skrift. Beboerne må ikke være kærester på institutionen. Rengøringstandarden er god på det fleste steder, dog så tilsynet, at nogen af beboere værelserne var beskidte og slidte. Det skyldes, også fordi nogen af beboerne ryger på deres værelser, som helt klart er uhensigtsmæssigt og kan være svært at håndtere for personalet. Beboerne skal selv ordne deres værelser, nogen får hjælp af personalet til det. Der er praktisk hjælp til madlavning og andre ting nogen timer om ugen. Nej, ikke på skrift, dog må der ikke ryges og drikkes på institutionen. Mange af beboerne på Aja ryger hash og mange af den ryger også cigaretter. Der findes pt. dog ikke snifning. På MATU er der ikke problemer med misbrug. 12

13 I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Forhold der skal følges op. Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? - Der skal beskrives og udarbejdes en skriftlig seksualitetspolitik. Der bør arbejdes på, at alt rygning skal foregår udendørs. et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Store afdeling har afdelingsleder der er uddannet pædagog pt. er denne udlånt til en anden døgninstitution i 3 mdr. derudover er der 7 faste medarbejder, hvor af 4 pædagoger. Resten af personalet uddannelsesmæssige baggrunde er bl.a. sundhedshjælper, sundhedsassistent. Lilleafdeling har afdelingsleder der uddannet pædagog, derudover er der 4 faste medarbejder samt faste vikar ansat. MATU mangler pt. afdelingsleder, stillingen er dog slået op. Der er i alt 8 faste medarbejder alle er ufaglærte. Holbølsvej har 3 faste medarbejder tilknyttet. Umiddelbart vurderes personalets kompetencer og uddannelsesmæssige baggrunde svarende til beboernes behov, og der er meget erfaring med arbejdet med målgruppen. Tilsynet vurdere dog at det vil være ønskeligt med et minimum af pædagogisk personale på MATU Har institutionen en introduktionsmappe til nye medarbejdere? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Nej, men der arbejdes på at lave en folder til nye medarbejder. Der afholdes løbende konflikthåndteringskurser samt kursus i fastholdelsesteknik hver år. Der har været afholdt førstehjælpskursus. 3 medarbejder fra storegruppen og 2 medarbejder fra MATU er på efteruddannelse, som led i kompetenceudvikling. Derudover afholdes der pædagogiske dage med skiftende emner. 13

14 Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen vedr. vagtplaner, opgavefordelinger o.l.? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Hvad gør institutionen for at fastholde medarbejdere? Afdelingsledere udarbejder vagtplaner for en måned afgangen. Der er faste møder hvor beboerne og interne behandlingsplaner tages løbende op. Der er faste ledermøder om onsdagen. Opgavefordelingerne virker på tilsynet struktureret og fordelt. Der er mulighed for bytte vagter og have ønsker der tages med i betragtning. På MATU, er der altid 2 personaler i vagt i 24 timer ad gangen. På Holbølsvej er der fast personale fra 17:00 09:00. Der er ikke større sprogforskelle, da mange af beboerne både taler og forstår dansk. Det kan være svært, at tilbyde faste kontinueret supervision for medarbejderne, dels fordi det har været svært at skaffe eksterne supervisor. Der er dog altid mulighed for at får sparring hos ledelsen. Der afholdes MUS samtaler. Der tilbydes supervision, og temadage der kan give faglig udvikling. Desuden er institutionen opmærksomme på personale der evt. kan have problemer og snakker med dem løbende. Der er mulighed for efteruddannelser og andre relevante kursus mulighed når der noget. Der er fokus på afholdelse af teambuilding dage hvor der også har været lavet paintball, desuden er der planer om lave rappelling, og tilbyde hovedmassage for personalet. Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Hvordan vurderes det psykiske arbejdsmiljø af ledelse og medarbejdere? Ja Personalet oplyser, at arbejdsmiljøet kan i perioder være hårdt og belastende. 14

15 Hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær siden sidste tilsyn? Siden sidste tilsyn har der været en hel del udskiftninger. Sygefraværet har også i perioder været stort. Pt. er der nye pædagoger på vej til ansættelser, samt en afdelingsleder til MATU. Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Som f.eks. tavshedspligt, B-U og handicapregler, magtanvendelse o.l. Har der været tjenstlige påtaler siden sidste tilsyn og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer har institutionen? Forhold der skal følges op. Det tages op med afdelingslederen, ved behov kan der også hentes hjælp udefra til evt. supervision. Nej, den sidste APV der blev foretaget var tilbage i Man arbejder på får en medarbejder på en arbejdsmiljøkursus, med henblik på efterfølgende får fokus på området. Umiddelbart er det tilsynets vurdering personalet har kendskab til relevante regler på området. Nej ikke siden sidste tilsyn. Tilsynet oplever ledelsesformen som inddragende og hvor personalet høres. Ansvarsfordelinger er tydelige på afdelingerne. Der bør satses på mere struktureret aktiviteter der kan give mening for beboerne. Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Brandinstruks Tilsynets vurdering er, at institutionen er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde. Beboerne virker trygge og får den støtte de har behov for i dagligdagen, dog er det også tydeligt der mangler meningsfulde aktiviteter der kan være med til giv beboerne mere meningsfulde hverdag og have noget at står op til i hverdagen. 15

16 Institutionen arbejder på at brug kunstterapi og livshistorie som en del af pædagogisk tilbud, som helt klart vil gavne pædagogisk tilbud for anbragte unge. Hovedinstitutionens fysiske rammer er gode og tidsvarende. Hvorimod det fysiske rammer på MATU fortsat er kritisabelt og uændret siden sidste tilsynsbesøg. Huset er ikke på nogen måder egnet som døgninstitution for anbragte børn. Huset er fugtigt og indeklimaet er ikke god. Det er ønskeligt, at der snarest findes anden tilbud. Satellit afdelingen for voksne autister er forholdene fine og det fysiske rammer er gode. Tilbuddet bør nærmere være kommunaltilbud, da beboerne er meget selvhjulpne i dagligdagen og har arbejdet til hverdag. Det er tilsynets vurdering, at det kan være hensigtsmæssigt at man arbejder for oprettelse af evt. værksted for anbragte børn her i Nuuk, hvor der evt. også kan indgår en heldagsskole for anbragte børn og unge. Det er et problem, at der får mange anbragte børn og unge der ikke kan rummes i almindelig skoleregi, men har behov for andre rammer for dels at tilgodese deres skolepligt. Tilsynet fornemmer en tilbagevende problematik omkring samarbejdet med kommunerne, der kan være svært og besværligt for institutionen. Det går ud over de unge der bor på institutionerne. Handleplanerne bliver ikke altid fyldt op på, som strider mod lovgivning. Institutionen har en anerkendende tilgang i pædagogikken som i sig selv er fint, men i dialogen med personalet er det mere uklart hvordan og hvorledes de i praksis opererer med anderkendende tilgang, udover at f.eks. når de unge ikke har været hjemme og eller kommer for sent hjem blev mødt med varme og bekymrende meldinger. Med denne pædagogiske tilgang finder tilsynet vigtigheden at personalet får løbende supervision, idet selve pædagogisk tilgang som i sig selv er rent erfaringsmæssigt generelt god metode kan være svær og eller kan have stor udfordringer i dagligdagen generelt i denne målgruppe huset har, uanset hvilket uddannelsesmæssigt baggrund den enkelte medarbejder har, er det en egenskab man som person skal have for at arbejde med metoden. Men ledelsen arbejder for, at der 16

17 tilbydes løbende supervision for personalet. Tilsynet bemærker, at de børn og unge ikke har noget at stå op til i hverdagen, udover at de har deres daglige pligter på stedet, såsom rengøring og lidt madlavning i al almenlighed. Men derimod, er der en klar holdning omkring, at de børn og unge som er på stedet skal anderkendes, at de er vigtige, at de til dagligt blev mødt af personalet, og som i øvrigt er husets målsætning. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Der er rådet til at arbejde mere med kunstterapi og livshistorie som en del af pædagogisk arbejde. Henstilling Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: August/ september Karen D. Jensen & Sina Møller Kristiansen 17