Undervisningen bygger på ligeværd, demokrati, samarbejde og fællesskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningen bygger på ligeværd, demokrati, samarbejde og fællesskab."

Transkript

1 Kost og samvær Formål Formålet med Kost og Samvær på Byens Skole er, at eleverne gennem samtale, fortælling oplevelse og praksis tilegner sig viden om og forståelse af egen og andres kultur, som dette kommer til udtryk i de opgaver, der knytter sig til kost, anvendelse af resurser samt dettes betydning for miljø, sundhed og livskvalitet. Gennem samtale, fortælling og erfaring om forarbejdning af råvarer og fremstilling af mad, tilegner eleverne sig viden om ernæring, forbrug og hygiejne, så de udvikler evnen til at tage stilling til - og udvise omsorg for de af hjemmets opgaver, som knytter sig specielt til forbrug, forarbejdning og oplevelse. Undervisningen bygger på ligeværd, demokrati, samarbejde og fællesskab. Centrale kundskabs- og færdighedsområder I kost og samvær udvikler eleverne nogle basale forudsætninger for det daglige liv, der har grundlæggende betydning for det enkelte menneske, det nære fællesskab og samfundets udvikling. Eleverne kommer med forskellige erfaringer fra deres hverdagsliv. Fælles for alle elever er dog, at de alle møder med erfaring fra netop dette område. Faget giver mulighed for at undervisningen tager udgangspunkt i de individuelle erfaringer, eleverne møder med og udvikler fælles viden og færdigheder inden for tilberedning af sund mad på baggrund af en viden om resurseforbrug, bæredygtighed og livskvalitet. De fire stærke kerneområder: 1. Madlavning og måltider 2. Sundhed kost, ernæring og hygiejne 3. Samfund resurser, miljø og forbrug 4. Oplevelse, fællesskab og æstetisk udfordring Faget og skolens værdier Nysgerrig udvikling: vi ønsker, at vore elever gennem tilberedning af maden og det fælles måltid får erfaringer med forskellige retter, oplever glæden ved at tilberede mad og bevarer lysten til at eksperimentere med forskellige smagsingredienser ud fra en viden om ernæring og sund kost. Anerkendende dialog: den fælles forarbejdning af råvarer inviterer ofte til samtaler om stort og småt. Mange dagligdags udfordringer ses ofte løst, når det foregår i et rum, hvor fokus er rettet mod fællesskabet og det fælles ansvar at tilberede et måltid til alle skolens elever. Med udgangspunkt i en evaluering af sundhed, smag, budget og ønsker drøfter kokkene madplanen med eleverne på Byens Skole, hvorefter den kommende madplan udarbejdes.

2 Tolerante fællesskaber: ved tilberedning af måltidet og i fællesskabet omkring frokosten opstår samvær og fællesskab af en anden karakter end det almindelige klassefællesskab. Denne unikke mulighed er af væsentlig betydning for udvikling af omsorg og fællesskab. Progression På Byens Skole er det faglige og dannelsesmæssige indhold i Kost og Samvær tænkt ind i hele skoleforløbet fra børnehaveklasse 9. klasse. Det betyder, at faget indgår som en daglig rutine, hvor skolens elever og lærere sammen med to ansatte kokke deltager i tilberedning af dagens måltid, som består af to retter mad. Vi vægter samvær og fællesskab i forbindelse med tilberedning af måltidet, hvilket udmøntes i, at alle elever deltager i processen på et aldersvarende niveau. Ildstedet Kost og samvær er centralt på Byens Skole både konkret og i symbolsk forstand. Køkkenet er stedet, hvor man arbejder og lærer om forarbejdning af råvarer, korrekt opbevaring og god køkkenhygiejne i forbindelse med tilberedning af måltidet, men det er i ligeså høj grad et frisat rum af værkstedslignende karakter. Det er ved ildstedet, hvor man kan tale om og få nye perspektiver på hændelser - også i form af samtaler om det, der kan opleves som udfordrende ved et fællesskab. Køkkenet bliver, som følge af dette, også stedet, hvor man kan træde ud af eventuelle konfliktfyldte rum, og i stedet rette fokus mod tilberedning af måltidet. Læring i forbindelse med Kost og Samvær kan derfor både ses snævert som faglig læring, men det er samtidig også læring i samvær og fællesskab i et rum, der ikke har klasseværelsets karakteristika. Børnehaveklasse 2. klasse Enkle teknikker fx skrælle gulerødder, skære frugt og grønt, enkel kostsammensætning, anretning af maden samt simpel bageteknik. Erfaring med surt og sødt. Afvaskning af køkkenborde, dække bord, opvask og håndhygiejne. 3. klasse 5. klasse Alene hjemme klar dig selv i køkkenet Farsretter, tilberedning af fisk, bagværk, suppe, tilberedning af fjerkræ. Erfaring med smagsoplevelser Betydning af god køkkenhygiejne, renhold af køleskabe, renhold af køkkenredskaber og køkkengulv Enkel budgetlægning 6. klasse 9. klasse Viden om sammensætning af sund og nærende kost, bæredygtig madlavning, videre udvikling af smagssanseoplevelser. Madens æstetik. Mad - og indkøbsplan og udvidet køkkenhygiejne

3 Billedkunst Formål Formålet med faget billedkunst er, at eleverne ved at eleverne ved at udtrykke sig billedligt gennem arbejdet med såvel plane, rumlige og digitale billeder udvikler færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer. Gennem den kreative udvikling og gennem analyse og refleksion af udtryks kommunikation udfordres elevernes æstetiske dannelse funderet i viden om, hvorledes kunstens og mediekulturens billedformer fremtræder kulturelt og historisk. Omdrejningspunktet for faget billedkunst er henholdsvis Billedfremstilling Billedkundskab Visuel kommunikation Faget og skolens værdier Nysgerrig udvikling: Billedkunst lægger vægt på elevernes evne til at udtrykke sig billedligt med udgangspunkt i individuelle og fælles erfaringer. Gennem forarbejdningsprocessen får eleven mulighed for at kommunikere ved hjælp af billedsprog. På denne måde udfordres nysgerrigheden hos eleverne og skaber afsæt for en æstetisk dannelsesproces, der er funderet i billedmæssige fremtrædelsesformer. Tolerante fællesskaber: I den billedmæssige skabelse og dermed fordybelse er forankret i en anerkendende tilgang til de individuelle erfaringer, den enkelte elev møder faget med. Elevens erfaringsverden udvikles i skabelsesprocessen til den billedmæssige udtryksform, hvorved nye udtryk og forståelser af individ og fællesskab bliver mulig. Anerkendende dialog: I forholdet mellem idé og fremstilling ligger mødet med det ukendte i form af fremstillingsbegreb og det mulige. Denne proces efterlader spor og skaber følelser, ligesom processen også udvikler elevens evne til at udtrykke sig nuanceret om sin væren i verden.

4 Progression Der lægges et funktionelt indlæringssyn til grund for fagenes placering i den daglige undervisning, hvilket betyder, at det overordnede emne/ projekt i en given klasse, på et givent trin, er bestemmende for valg af fag og metode. Faget billedkunst indgår i puljeundervisningen, som er et tværfagligt undervisningsbånd på to lektioner over alle ugens fem skoledage på henholdsvis mellemtrin og i indskoling. Denne særlige konstellation er eksemplificeret med billedkunst som del af den tværfaglige undervisning på mellemtrinnet, primært i 4. klasse. Udgangspunktet for denne tværfaglige undervisningsform, hvor bl.a. faget billedkunst indgår, tages i børnehaveklasse, hvor faget introduceres for eleverne som et særskilt fagligt område i form af én ugentlig lektion. Faget holdes adskilt, fordi vi ønsker at eleverne får en fornemmelse for, hvad billedkunst er samt at de opnår færdighed i at udtrykke sig ved hjælp af simple teknikker om livsnære emner, således at eleverne oplever glæde ved at udtrykke sig billedmæssigt. På denne baggrund får eleverne et billedkunstbegreb, som der arbejdes videre med i den tværfaglige undervisningsform i puljeundervisningen. i det billedkunstfaglige skal som følge af ovenstående også ses i forhold til de emner, der arbejdes med på et givent trin. Der bygges videre på de indlærte teknikker med fokus på et helhedsprincip, hvor det overordnede tværfaglige emneområde rammesætter form og indhold for de fag, der indgår i puljeundervisningen på Byens Skole. Eksempler på årsplan i billedkunst for børnehaveklassen og for 4. klasse: Billedkunst i børnehaveklassen 1. semester Tegneundervisning. Fælles tegning: Materialer: A3-papir, A4-papir, sakse, limstifter og farveblyanter. Først tegne de selv emnet på A4, så klipper de det ud. Så går de i deres gruppe (grupperne er på ca. 4) og limer deres emne fast på deres fælles A3-papir for derefter at tegne baggrunden/miljøet. De skal være enige om det de gør i gruppen. Emnet bestemmer underviseren. Delvis gruppearbejde. Føl formen: Materialer: En pose med objekter i forskellige former, grafitstifter, farveblyanter og A4-papir. Hver elev får en ting i hånden bag på ryggen. De må ikke se tingen mens de tegner det de kan mærke på et A4-papir. Bagefter tegner de en cirkel på et nyt A4-papir, og når de har gjort det fortæller jeg at de skal få noget genkendeligt ud af cirklen.

5 Form og figurer: Materialer: Opgaveark om figurerne cirkel, firkant og trekant, farveblyanter og A4-papir. Jeg viser dem de 3 former og en spiral på tavlen og vi snakker om formerne. De skal så tegne en spiral og bagefter får de en opgave hvor de skal finde de forskellige figurer og farve dem hver sin farve. Obs. Får at vise dem formerne i 3D skal Jeg have en blok, cylinder, kugle, kube, kegle og pyramide. Tegn dyr/menneske vha. figurer: Materialer: Grafitstifter, A4-papir og viskelæder. Giv eleverne et antal forskellige figurer såsom cirkler og trekanter, og bed dem tegne et dyr med dem. Når de er færdige gør jeg det på tavlen og viser hvad der sker når jeg tegner dyret op og visker de overflødige linier ud. De får opgaven igen. Jeg bestemmer hvilket dyr eller menneske. Dybdelære: Materialer: A4-papir, 2 opgaveark, farveblyanter, sakse og limstifter. Jeg viser dem hvad der er forgrund og baggrund. Den første opgave får de et opgaveark med tre ens huse i forskellige størrelser. Dem skal de farve og klippe ud og lime på det andet opgaveark (A3- papir), hvor der er lavet 3 horisontale streger. Bagefter få de udleveret et A4-papir hvor de selv skal tegne 3 ting de skal klippe ud og lime ind på A3-opgavearket. Tegneserie: Materialer: A4-papir, Farveblyanter og Lineal. Først viser jeg hvordan de deler papiret op i 4 rammer, så laver de selv en historie på 4 rammer over emnet. Når historien er på plads går de i gang med at lave den. Emnet bestemmer underviseren. Fælles tegneserie: Materialer: A3-papir, farveblyanter og lineal. 2 og 2 laver de en historie på 4 rammer. Så inddeler de deres A3-papir i 4 rammer og tegner historien. Emnet bestemmer underviseren. Gruppearbejde. Tegn ansigter: Materialer: Grafitblyanter og A4-papir. Jeg viser hvordan et ansigt bygges op vha. Johans skabelon på tavlen. De tegner efter på A4-papir. Tegn dig selv: Materialer: et spejl pr barn, grafitblyanter, farveblyanter og A4-papir. De får et spejl hver og tegner et selvportræt. Når de har tegnet sig selv skal de farvelægge det.

6 Tegn hinanden: Materialer: Grafitblyanter, A4-papir og farveblyanter. 2 og 2 tegner de hinanden samtidig. De farvelægger dem til sidst. Gruppearbejde. Illustreret historiefortælling: Materialer: A4-papir, farveblyanter og en kort historie. Jeg fortæller eller læser en kort historie. Efter historien skal de tegne en konkret situation eller genstand fra historien. Vigtigt at de ikke ser illustrationerne i bogen. Eksempelvis læser jeg om Atlas. De skal så tegne Atlas der holder himlen. Tegneopgave til den første skole/hjem-samtale: Materialer: Farveblyanter og opgaveark. 2. SEMESTER: Jeg giver dem et opgaveark med en cirkel til den ene side. I cirklen er der to øjne oven på hinanden. Bed dem tegne manden færdig. Se om de følger øjnenes vinkel eller improviserer de. Opgavearket må ikke vendes på højkant. Collageundervisning. Collage med tema: Materialer: Limstifter, sakse, blade og A4-papir. De laver hver især en collage hvor de dækker hele overfladen af A4-papiret med det udvalgte emne. Lim først de store udklip på. Emnet bestemmer underviseren. Emnet skal være tilgængeligt i bladene de klipper i. Situation/handling i Collagen: Materialer: Limstifter, sakse, blade og A4-papir. De laver hver især en collage med en forgrund og en baggrund som forestiller en situation eller handling. Emnet er frit. Maleriundervisning. Farvelære: Materialer: Akrylmaling rød, blå og gul, pensler til hver, et bord med vandglas til at rense penslen, forklæder til hver og to opgaveark med henholdsvis 3 cirkler med primærfarverne og 3 cirkler med 2 primærfarver og en sekundærfarve. De maler først et ark med de 3 primærfarver rent i 3 cirkler. Dernæst vælger de en sekundær farve de gerne vil blande og får et opgaveark med 3 cirkler, hvor de 2 primærfarver males i hver sin cirkel og i den tredje cirkel blander de deres sekundære farve.

7 De tre sekundære farver de kan blande er orange(rød i gul), lilla(rød i blå) og grøn(blå i gul). Bland altid den mørke farve i den lyse. De kan også blande sort som er de tre primærfarver. Komplementærfarverne er rød-grøn, blå-orange og gul-lilla. Farven brun er en tertiær farve og den fås ved at blande en primær med en sekundær farve. Rød og grøn giver den bedste brun. Farvelære med overgang: Materialer: Se grundfarverne +A4-papir, minus opgaveark. De ligger deres A4-papir ned, vælger en farve de vil blande og starter med at male en streg af den lyse grundfarve øverst. Dernæst maler de nedenunder en ny streg og en ny streg osv. af blandingsfarven som bliver mørkere og mørkere. Se skabelon. Male mandala: Materialer: Akrylmaling grundfarverne + sort og hvid og mandalaark. De lærer at male mønstre med farver de selv har blandet. Brug sort og hvid til at gøre deres farver lysere eller mørkere. Max. 4 farver pr. mandala. Oliefarveundervisning. Tegn træer uden farve: Materialer: Oliekridt og A4-papir. Først skal de tegne et træ med kun en streg (se note hvordan man tegner et træ ). Derefter skal de tegne et træ. Jeg taler med dem om hvordan et træ ser ud. De må gerne holde på kridtet ligesom man holder en ske. Tegn træer med farve: Materialer: Oliepastelfarver, oliekridt og A4-papir. Først tegner de omridset af et træ med oliepastelfarven og tværer farven med deres tommelfinger. Derefter tegner de bladene og tværer dem ud. Så tegner de træet og bladene op med oliekridt. Tegn pærer/æbler: Materialer: Oliepastelfarver, oliekridt og A4-papir. TEATERUGEN Se Tegn træer med farve. Tidsramme: Minimum 14 dage. En hel undervisningsdag til at de maler deres dukke. En dag til at sætte teaterrammen op hvor Steen hjælper. Materialer: Laminatplade af ca. 2-3 mm i tykkelse. Rundstokke ca. 18 stk. Akrylmaling i grundfarverne og sort og hvid. Eleverne tegner hver for sig hvordan de forestiller sig deres dukke. Så bliver de sat sammen i grupper, hvor hver gruppe er den dukke de skal være fælles om og bliver enige om hvordan deres fælles dukke skal se ud.

8 De tegner dukken på et A3-papir. Jeg kopierer tegningen og tegner dukkens omrids over på en laminatplade - af ca. 2 til 3 mm - med en blyant. Brug kun blyant på dukkerne som skal viskes ud inden de maler dem. Jeg saver dukkerne ud saven er i SFO ens værksted. Børnene får deres tegning tilbage og maler det der er på tegningen over på dukken. Jeg tegner den færdige dukke op med en sort sprittusch Billedkunst på MT i 4. P skoleår af OM Uge Emne og fagområder Beskrivelse 33 Arbejde i teambuilding med alle 6 klasser på MT. Bygge tårn i træ og papir. Bygge skibe til Søndermarken Skoven Undervisningen i træer afsluttedes med at tegne og farvelægge det Natur/teknik udvalgt træ i grupper på 4, klistre elementer fra træet på og med tegning beskrive fotosyntesen, træets farver og former. Fokus: Formidling og kombination af tekst, billede, 3D-genstande Form: planche med farveblyanter, tape og materialer fra skoven Ophængning: I klassen under og efter fremlæggelser Dansk: læsning af romanen Knut og Køter dansk og litteratur 43 Billedkunst hele ugen i puljetimerne + mandag Billedkunst og matematik Afdelingsuge: Værksted med linoleumsgrafik med elever. 1-2 Vikingetid: Historie med udarbejdelse af plancher i grupoper + fælles tidslinje Hele romanen beskrives i plakatbilleder i billedkunst med et billede lavet af to elever hver omkring hvert kapitel. Nogle grupper når at male to plancher sammen, andre en. Fokus: Farvelære, farveblanding og penselstørrelse. Form: Akrylmaling i A2 størrelse Fremvisning: Ophængning i kantinen Frihåndstegning efter objekt, derefter efter model. Sort-hvid-tegning og skyggelægning. Fokus: Skygge og lyskilde, lettere skravering, se med øjnene Form: Bly Fremvisning: Ophængning i klassen. Derefter hjem. Tessalatinosmønstre, det gerometriske begreb tessalationer betyder, at samme figur kan dække en hel flade uden huller. Vi forholder os til, hvilke regulære polygoner, det kan lade sig gøre med samt med udgangspunkt i den hollandske billedkunstnerm.c.escher Det gyldne snit komposition i malerier og reklamebilleder Solhvervsbilleder: Observation af sol, lys og skygge udendørs. 1. tegning overføres til kliché. Snitte og trykke 5 eks. 2: Skygge og skravering af perspektiveret form (hus/gade ell. lign.) Trykning, indramning i farvet karton farvetryk i linoleum ud fra 2 klicheer (ca. 2/3 af eleverne nåede dette) Fokus: sort-hvid grafik, tofarve grafik, snitteteknik, trykmetoderne Form: Linoleumstryk Fremvisning: Billederne blev solgt på fælles auktion til julefesten Form: Kollager lavet i grupper på 4. med forskellige medier. Fokus: den instruktive tegning Fremvisning: Ophængt ved fremlæggelser + indtil næste ophængning. Elevgruppe Alle elever på MT 4. P 4. P 4. P Elever klasse, der selv har valgt værkstedet. 4. P + 4. S

9 5-6 Afdelingsuge: Fælles overemne Tid 8-10 Kroppen: Naturteknik + seksualundervisni ng Efter udarbejdelse af projektet i uge 5, skulle eleverne lave et produkt. Blandt produkterne var: et power-point, billeder i akryl, skulptur, musiknumre, video, teater, modeopvisning, model af sportsarena, (blot fra 4. P). Fokus: Eget valgt materiale, udtrykke emnet uden ord Form: lærerne hjalp generelt med materialer og ideudvikling. OM stod for billedkunstværksted med akrylmaling. AK stod for træværksted i SFO en. Fremvisning: På hele MT og i klasserne. Enkelte malerier hænger stadig i kantinen. Tre uger med oplæg, film, læsning om kroppen. Eleverne arbejdede i grupper på 4 på tværs af klasserne. Fokus: Proportioner 1:1, størrelsesforhold for det usynlige, farvelægning med farveblyanter, farvemætning + formbeskrivelse ved hjælp af farver, blanding af tørre farver, omrids, indsatte billeder. Form: Tegne efter levende person direkte på papir 1 x2 meter og illustrere med farver hvad der var inden i ud fra 7 givne underemner. Fotokopiering forbudt. Fremvisning: Først ved fremlæggelse for begge klasser. derefter ophængning i gangarealer + kantine timer Billedanalyse over sportsbilleder + andre avisbilleder. Fokus: De fire perspektiver, primær-, sekundær- og tertiærfarverne. Kolde og varme farver. Kontrastfarver + lys-skygge. Form: avisbilleder der tegnes på og beskæres Fremvisning: Ophængning på fællesgang 1. sal + klasselokale 16 Dansk + billedkunst 3 puljetimer 21 Billedkunst: Puljetimer + mandag Afdelingsuge Performance Herudover har der været indlagt illustration i hjemmeopgaver Malerier ud fra fantastisk fortælling læst i klassen Regnbuestenen. Fokus: Betydningsperspektiv + symboler i billederne Form: Akrylmaling på karton A2. Soloarbejde = alle elever lavede et billede over central person eller situation, som de bagefter fyldte med symboler + tegn fra historien. Ramme omkring malet med på billedet. Fremvisning: Ophængning i klassen. Tegning ud fra de 4 perspektiver: Betydningsperspektiv, kavalerperspektiv, centralperspektiv, opløst perspektiv. Fokus: Perspektivlære + se efter det du tegner Form: Udendørs tegning i byen på skitseblokke > overføre fra skitse til nyt billede. Museumsbesøg Fremvisning: Ikke afgjort endnu. Eleverne arbejder i grupper på tværs af klasserne på MT og skal producere en performance med musik, bevægelse, meget få rekvisitter, lys Fokus: Processen Form: kreativ proces med en optræden som mål Fremvisning: Sommerfesten for forældrene Alle elever på MT 4. P + 4. S sammen 7. D 4. P 4. P Alle elever på MT

10 Materielt Design (håndarbejde og sløjd) på Byens Skole Formål Formålet med materielt design er, at eleverne erhverver kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværksmæssig fremstilling. Overordnet skal eleverne erhverve viden om og forståelse for sammenhængen mellem idé, planlægning og udførelse og derved opnå erfaring med idéudvikling og faglige arbejdsprocesser i det æstetiske håndværk for derigennem at udvikle kendskab til æstetisk formgivning og funktionel kommunikation. Materielt design tilrettelægges, så eleverne får passende udfordringer og mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og engagement gennem æstetisk formgivning. Arbejdsprocessen er endvidere afsæt for, at eleverne udvikler erfaring med - og oplevelse af egne muligheder for at tage stilling og handle ift. æstetiske produkters formgivning og kommunikérbarhed. Den historiske kulturs fortid og samtid bringes i spil gennem arbejdet med materiel design samt områderne arbejdsmiljø, miljø- og resursebevidsthed. Derigennem skabes fundamentet for, at eleverne kan udvikle kompetence i forhold til samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Fagets fire stærke kerneområder: Design og håndværk Tekstile arbejdsområder Håndværksmæssige teknikker Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Faget og skolens værdier Nysgerrig udvikling: Materielt design er et fag, som lægger vægt på elevernes skabende håndværksmæssige arbejde med afsæt i deres individuelle erfaringer. Gennem forarbejdningsprocessen får eleven mulighed for at afprøve og opøve sine færdigheder og afprøve ideer i forhold til materiale og værktøj. I undervisningens tilrettelæggelse arbejder vi bevidst med at stimulere og pirre nysgerrigheden hos eleverne ved at eksperimentere med mange forskellige teknikker inden for faget materielt design i en emnemæssig tilrettelagt undervisning. Tolerante fællesskaber: Med udgangspunkt i kendte og mindre kendte håndværksmæssige teknikker og de individuelle erfaringer, elever møder faget med, giver rig mulighed for at arbejde med respekten for den unikke idé/ anerkendelse af andre unikke idéer i ligeværdigt forhold.

11 Anerkendende dialog: I forholdet mellem idé og mulighed ift. materiale og fremstillingsbegreb ligger mødet med det ukendte, der ofte skaber følelser og efterlader indtryk. Der er altså i selve forarbejdningsprocessen indlagt en mulighed for at elever og lærere gør sig nogle almenmenneskelige erfaringer med fagets kerneområder: Disse erfaringer vil dog til stadighed bære præg af det særlige ved elevernes individuelle idéer. Når vi nysgerrigt undersøger et givent felt i respekt det fælles og oprigtig interesse for individuelle særpræg, bæres dette ofte af anerkendelse og ligeværdighed i samtalen. På Byens Skole er materielt design en integreret del af den tværfaglige puljeundervisning i 1. klasse- 6. klasse. Puljeundervisningen består af fagene: natur og teknik, kristendom, historie, geografi, håndarbejde, billedkunst og sløjd. Vi har tilrettelagt undervisningen således, at den ligger i et bånd fordelt på alle ugens fem dage med to sammenhængende lektioner á 45 minutter. I forbindelse med årsplanlægningen afsøges 3-4 emneområder, der kan fungere som omdrejningspunkt for faglige fordybelse og funktionel indlæring. Den videre planlægning og trinbeskrivelse tager form i de enkelte team, indskolingsteamet og mellemtrinsteamet, hvor der med udgangspunkt i fagbeskrivelser og trinbeskrivelser planlægges en års - og undervisningsplan for klasserne. Nedenfor ses en oversigt over, hvorledes faget håndarbejde har bidraget til puljeundervisningen på Byens Skole. Som følge af den ovenfor beskrevne kvalificering af fag og undervisning vil det enkelte fags progression være bundet op på et overordnet fællesfagligt emne og mål.

12 Fagets hovedområder Emne Gemmepose Brætspil Filtning Hvad den gamle skole gemte.. Oldtiden i Danmark (bronzealderen) Oldtiden i Danmark Design og håndværk Fra idé, herunder spilleregler til udformning Billedmæssigt udtryk- rumligt og endimensionelt Filtede udgaver af Heerup billeder Broderi og skitsetegning Sæbekassebil Propper, ispinde og kapsler Sværd Broncealdersolhjul tin Smykkestøbning Stenalder et storylineprojekt Tekstile arbejdsområder Materiale og syteknik ift. brugsværdi. Udsavning og Udsmykning Filtepude, filtenåle Korstingsbroderi Bærende konstruktioner Opmåling Håndværksmæssige teknikker Syteknikker Arbejde med sav og sandpapir. Valg af farvelægning Teknikken bag nålefilt. Uld som levende materiale Brodering Arbejde med hammer, skruetrækker og sav Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Hvad posen gemte Kulturhistorisk kig på posens historie. Brætspillets med fokus på idéens kommunikérbarhed Uldens betydning set med historiske briller At gøre sig umage - i historisk belysning med udgangspunkt i broderi som en del af undervisning i håndarbejde. Samarbejde og medbestemmelse Støbning Forarbejdning af tin Udsmykning og tro i oldtiden Opbygning af landskab og bopladser Arbejde med ler og papmaché Fra en- til flerdimensionelt arbejde. Stoflighed i forhold til formgivning Genbrug Forståelse for stenaldersamfundets opbygning

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1 Farvelære i 1. klasse. Mål: får en grundlæggende basisviden om farver og farvesammensætninger får et kendskab til farvernes forskellighed og virkning kan anvende enkle farveblandinger eksperimenterer med

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2015 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Th. langs skole fraviger folkeskolens vejledning i forhold til de praktisk-musiske fag. Obligatorisk ordning for 3.-, 4.- og 5. klasse Fagene der indgår i ordningen

Læs mere

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab dækkes på Bjørns Internationale Skole gennem tværfaglige projekter fra 0.- 9. klasse. Arbejdet

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

INDHOLDSPLAN Temauge 6-2015 Minisamfund

INDHOLDSPLAN Temauge 6-2015 Minisamfund INDHOLDSPLAN Temauge 6-2015 Minisamfund Indholdsplan Temauge 6-2015: Minisamfund Side 1 af 5 Overordnet omkring arbejdskendskab og samfundsfag i temaugen Undervisningen i temaugen tager udgangspunkt i

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg:

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg: 1. september 2008-10. oktober 2008 Komposition og de-komposition Relevant litteratur i udvalg: Lise Gotfredsen: Billedets formsprog Johannes Itten: Farvekunstens elementer Robert Cumming & Tom Porter:

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn SaBInE L emire 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn er en idé-bog til ting, du enten kan lave til dit barn

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 -

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 - Årsplan for 6.- 7. C - 1 - Status Årsplan for 6.- 7. C Klassen består af seks elever, tre piger og tre drenge i alderen 12 til 13 år. Fire elever går i syvende klasse og to elever går i sjette klasse.

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Kunstneriske emballageformer til lokale fødevarer. - et undervisningsforløb for 4. klasse

Kunstneriske emballageformer til lokale fødevarer. - et undervisningsforløb for 4. klasse LÆRERMATERIALE Beskrivelse af et undervisningsforløb i billedkunst for 4.klasse gennemført af Mini Blume i regi af projekt Food Art Kunstneriske emballageformer til lokale fødevarer. - et undervisningsforløb

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info skurser på Fagretningen Benzin og spænding Auto Vi giver dig kendskab til indhold og opbygning af de faglige og teoretiske områder inden for fagretningen. I løbet af ugen vil du lære om nogle af de opgaver

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog BILLED VÆRKSTEDET Birthe Nissen Lisbeth Poulsen Vibeke Krog maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2012 Keramiker Lisbeth Poulsen Låsby www.lisbethpoulsen.dk Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi 1983-88

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for

STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er en 3-årig uddannelse, der tilrettelægges helt efter den unges behov og ønsker. Hvis man skal have en STU, skal man henvende

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Billedkunst/ Billedkommunikation/ Udstilling og formidling/ Eleven kan formidle viden med billeder

Billedkunst/ Billedkommunikation/ Udstilling og formidling/ Eleven kan formidle viden med billeder Opgaveforslag til de kreative fag Nedenstående opgaver er alle relateret til temaet Vær kreativ. På hjemmesiden finder du vejledninger og videoer, der gør det nemt at gå til de enkelte opgaver. Tegn mayaernes

Læs mere

NOR SISDEN. Portfolio. AVI Akademiet for Visuel Innovation - Design Illustration

NOR SISDEN. Portfolio. AVI Akademiet for Visuel Innovation - Design Illustration NOR SISDEN Portfolio Hjælpeværktøj til færdiggørelse af kunstneriske arbejder, tegninger og illustration. AVI Akademiet for Visuel Innovation - Design Illustration Kom godt i gang Del 1: Skab overblik

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) BILLED VÆRKSTEDET Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) Vibeke Krog Sidsel Brix maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2011 BILLED VÆRKSTEDET Billedværkstedet er en lille kunstskole

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere