Undervisningen bygger på ligeværd, demokrati, samarbejde og fællesskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningen bygger på ligeværd, demokrati, samarbejde og fællesskab."

Transkript

1 Kost og samvær Formål Formålet med Kost og Samvær på Byens Skole er, at eleverne gennem samtale, fortælling oplevelse og praksis tilegner sig viden om og forståelse af egen og andres kultur, som dette kommer til udtryk i de opgaver, der knytter sig til kost, anvendelse af resurser samt dettes betydning for miljø, sundhed og livskvalitet. Gennem samtale, fortælling og erfaring om forarbejdning af råvarer og fremstilling af mad, tilegner eleverne sig viden om ernæring, forbrug og hygiejne, så de udvikler evnen til at tage stilling til - og udvise omsorg for de af hjemmets opgaver, som knytter sig specielt til forbrug, forarbejdning og oplevelse. Undervisningen bygger på ligeværd, demokrati, samarbejde og fællesskab. Centrale kundskabs- og færdighedsområder I kost og samvær udvikler eleverne nogle basale forudsætninger for det daglige liv, der har grundlæggende betydning for det enkelte menneske, det nære fællesskab og samfundets udvikling. Eleverne kommer med forskellige erfaringer fra deres hverdagsliv. Fælles for alle elever er dog, at de alle møder med erfaring fra netop dette område. Faget giver mulighed for at undervisningen tager udgangspunkt i de individuelle erfaringer, eleverne møder med og udvikler fælles viden og færdigheder inden for tilberedning af sund mad på baggrund af en viden om resurseforbrug, bæredygtighed og livskvalitet. De fire stærke kerneområder: 1. Madlavning og måltider 2. Sundhed kost, ernæring og hygiejne 3. Samfund resurser, miljø og forbrug 4. Oplevelse, fællesskab og æstetisk udfordring Faget og skolens værdier Nysgerrig udvikling: vi ønsker, at vore elever gennem tilberedning af maden og det fælles måltid får erfaringer med forskellige retter, oplever glæden ved at tilberede mad og bevarer lysten til at eksperimentere med forskellige smagsingredienser ud fra en viden om ernæring og sund kost. Anerkendende dialog: den fælles forarbejdning af råvarer inviterer ofte til samtaler om stort og småt. Mange dagligdags udfordringer ses ofte løst, når det foregår i et rum, hvor fokus er rettet mod fællesskabet og det fælles ansvar at tilberede et måltid til alle skolens elever. Med udgangspunkt i en evaluering af sundhed, smag, budget og ønsker drøfter kokkene madplanen med eleverne på Byens Skole, hvorefter den kommende madplan udarbejdes.

2 Tolerante fællesskaber: ved tilberedning af måltidet og i fællesskabet omkring frokosten opstår samvær og fællesskab af en anden karakter end det almindelige klassefællesskab. Denne unikke mulighed er af væsentlig betydning for udvikling af omsorg og fællesskab. Progression På Byens Skole er det faglige og dannelsesmæssige indhold i Kost og Samvær tænkt ind i hele skoleforløbet fra børnehaveklasse 9. klasse. Det betyder, at faget indgår som en daglig rutine, hvor skolens elever og lærere sammen med to ansatte kokke deltager i tilberedning af dagens måltid, som består af to retter mad. Vi vægter samvær og fællesskab i forbindelse med tilberedning af måltidet, hvilket udmøntes i, at alle elever deltager i processen på et aldersvarende niveau. Ildstedet Kost og samvær er centralt på Byens Skole både konkret og i symbolsk forstand. Køkkenet er stedet, hvor man arbejder og lærer om forarbejdning af råvarer, korrekt opbevaring og god køkkenhygiejne i forbindelse med tilberedning af måltidet, men det er i ligeså høj grad et frisat rum af værkstedslignende karakter. Det er ved ildstedet, hvor man kan tale om og få nye perspektiver på hændelser - også i form af samtaler om det, der kan opleves som udfordrende ved et fællesskab. Køkkenet bliver, som følge af dette, også stedet, hvor man kan træde ud af eventuelle konfliktfyldte rum, og i stedet rette fokus mod tilberedning af måltidet. Læring i forbindelse med Kost og Samvær kan derfor både ses snævert som faglig læring, men det er samtidig også læring i samvær og fællesskab i et rum, der ikke har klasseværelsets karakteristika. Børnehaveklasse 2. klasse Enkle teknikker fx skrælle gulerødder, skære frugt og grønt, enkel kostsammensætning, anretning af maden samt simpel bageteknik. Erfaring med surt og sødt. Afvaskning af køkkenborde, dække bord, opvask og håndhygiejne. 3. klasse 5. klasse Alene hjemme klar dig selv i køkkenet Farsretter, tilberedning af fisk, bagværk, suppe, tilberedning af fjerkræ. Erfaring med smagsoplevelser Betydning af god køkkenhygiejne, renhold af køleskabe, renhold af køkkenredskaber og køkkengulv Enkel budgetlægning 6. klasse 9. klasse Viden om sammensætning af sund og nærende kost, bæredygtig madlavning, videre udvikling af smagssanseoplevelser. Madens æstetik. Mad - og indkøbsplan og udvidet køkkenhygiejne

3 Billedkunst Formål Formålet med faget billedkunst er, at eleverne ved at eleverne ved at udtrykke sig billedligt gennem arbejdet med såvel plane, rumlige og digitale billeder udvikler færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer. Gennem den kreative udvikling og gennem analyse og refleksion af udtryks kommunikation udfordres elevernes æstetiske dannelse funderet i viden om, hvorledes kunstens og mediekulturens billedformer fremtræder kulturelt og historisk. Omdrejningspunktet for faget billedkunst er henholdsvis Billedfremstilling Billedkundskab Visuel kommunikation Faget og skolens værdier Nysgerrig udvikling: Billedkunst lægger vægt på elevernes evne til at udtrykke sig billedligt med udgangspunkt i individuelle og fælles erfaringer. Gennem forarbejdningsprocessen får eleven mulighed for at kommunikere ved hjælp af billedsprog. På denne måde udfordres nysgerrigheden hos eleverne og skaber afsæt for en æstetisk dannelsesproces, der er funderet i billedmæssige fremtrædelsesformer. Tolerante fællesskaber: I den billedmæssige skabelse og dermed fordybelse er forankret i en anerkendende tilgang til de individuelle erfaringer, den enkelte elev møder faget med. Elevens erfaringsverden udvikles i skabelsesprocessen til den billedmæssige udtryksform, hvorved nye udtryk og forståelser af individ og fællesskab bliver mulig. Anerkendende dialog: I forholdet mellem idé og fremstilling ligger mødet med det ukendte i form af fremstillingsbegreb og det mulige. Denne proces efterlader spor og skaber følelser, ligesom processen også udvikler elevens evne til at udtrykke sig nuanceret om sin væren i verden.

4 Progression Der lægges et funktionelt indlæringssyn til grund for fagenes placering i den daglige undervisning, hvilket betyder, at det overordnede emne/ projekt i en given klasse, på et givent trin, er bestemmende for valg af fag og metode. Faget billedkunst indgår i puljeundervisningen, som er et tværfagligt undervisningsbånd på to lektioner over alle ugens fem skoledage på henholdsvis mellemtrin og i indskoling. Denne særlige konstellation er eksemplificeret med billedkunst som del af den tværfaglige undervisning på mellemtrinnet, primært i 4. klasse. Udgangspunktet for denne tværfaglige undervisningsform, hvor bl.a. faget billedkunst indgår, tages i børnehaveklasse, hvor faget introduceres for eleverne som et særskilt fagligt område i form af én ugentlig lektion. Faget holdes adskilt, fordi vi ønsker at eleverne får en fornemmelse for, hvad billedkunst er samt at de opnår færdighed i at udtrykke sig ved hjælp af simple teknikker om livsnære emner, således at eleverne oplever glæde ved at udtrykke sig billedmæssigt. På denne baggrund får eleverne et billedkunstbegreb, som der arbejdes videre med i den tværfaglige undervisningsform i puljeundervisningen. i det billedkunstfaglige skal som følge af ovenstående også ses i forhold til de emner, der arbejdes med på et givent trin. Der bygges videre på de indlærte teknikker med fokus på et helhedsprincip, hvor det overordnede tværfaglige emneområde rammesætter form og indhold for de fag, der indgår i puljeundervisningen på Byens Skole. Eksempler på årsplan i billedkunst for børnehaveklassen og for 4. klasse: Billedkunst i børnehaveklassen 1. semester Tegneundervisning. Fælles tegning: Materialer: A3-papir, A4-papir, sakse, limstifter og farveblyanter. Først tegne de selv emnet på A4, så klipper de det ud. Så går de i deres gruppe (grupperne er på ca. 4) og limer deres emne fast på deres fælles A3-papir for derefter at tegne baggrunden/miljøet. De skal være enige om det de gør i gruppen. Emnet bestemmer underviseren. Delvis gruppearbejde. Føl formen: Materialer: En pose med objekter i forskellige former, grafitstifter, farveblyanter og A4-papir. Hver elev får en ting i hånden bag på ryggen. De må ikke se tingen mens de tegner det de kan mærke på et A4-papir. Bagefter tegner de en cirkel på et nyt A4-papir, og når de har gjort det fortæller jeg at de skal få noget genkendeligt ud af cirklen.

5 Form og figurer: Materialer: Opgaveark om figurerne cirkel, firkant og trekant, farveblyanter og A4-papir. Jeg viser dem de 3 former og en spiral på tavlen og vi snakker om formerne. De skal så tegne en spiral og bagefter får de en opgave hvor de skal finde de forskellige figurer og farve dem hver sin farve. Obs. Får at vise dem formerne i 3D skal Jeg have en blok, cylinder, kugle, kube, kegle og pyramide. Tegn dyr/menneske vha. figurer: Materialer: Grafitstifter, A4-papir og viskelæder. Giv eleverne et antal forskellige figurer såsom cirkler og trekanter, og bed dem tegne et dyr med dem. Når de er færdige gør jeg det på tavlen og viser hvad der sker når jeg tegner dyret op og visker de overflødige linier ud. De får opgaven igen. Jeg bestemmer hvilket dyr eller menneske. Dybdelære: Materialer: A4-papir, 2 opgaveark, farveblyanter, sakse og limstifter. Jeg viser dem hvad der er forgrund og baggrund. Den første opgave får de et opgaveark med tre ens huse i forskellige størrelser. Dem skal de farve og klippe ud og lime på det andet opgaveark (A3- papir), hvor der er lavet 3 horisontale streger. Bagefter få de udleveret et A4-papir hvor de selv skal tegne 3 ting de skal klippe ud og lime ind på A3-opgavearket. Tegneserie: Materialer: A4-papir, Farveblyanter og Lineal. Først viser jeg hvordan de deler papiret op i 4 rammer, så laver de selv en historie på 4 rammer over emnet. Når historien er på plads går de i gang med at lave den. Emnet bestemmer underviseren. Fælles tegneserie: Materialer: A3-papir, farveblyanter og lineal. 2 og 2 laver de en historie på 4 rammer. Så inddeler de deres A3-papir i 4 rammer og tegner historien. Emnet bestemmer underviseren. Gruppearbejde. Tegn ansigter: Materialer: Grafitblyanter og A4-papir. Jeg viser hvordan et ansigt bygges op vha. Johans skabelon på tavlen. De tegner efter på A4-papir. Tegn dig selv: Materialer: et spejl pr barn, grafitblyanter, farveblyanter og A4-papir. De får et spejl hver og tegner et selvportræt. Når de har tegnet sig selv skal de farvelægge det.

6 Tegn hinanden: Materialer: Grafitblyanter, A4-papir og farveblyanter. 2 og 2 tegner de hinanden samtidig. De farvelægger dem til sidst. Gruppearbejde. Illustreret historiefortælling: Materialer: A4-papir, farveblyanter og en kort historie. Jeg fortæller eller læser en kort historie. Efter historien skal de tegne en konkret situation eller genstand fra historien. Vigtigt at de ikke ser illustrationerne i bogen. Eksempelvis læser jeg om Atlas. De skal så tegne Atlas der holder himlen. Tegneopgave til den første skole/hjem-samtale: Materialer: Farveblyanter og opgaveark. 2. SEMESTER: Jeg giver dem et opgaveark med en cirkel til den ene side. I cirklen er der to øjne oven på hinanden. Bed dem tegne manden færdig. Se om de følger øjnenes vinkel eller improviserer de. Opgavearket må ikke vendes på højkant. Collageundervisning. Collage med tema: Materialer: Limstifter, sakse, blade og A4-papir. De laver hver især en collage hvor de dækker hele overfladen af A4-papiret med det udvalgte emne. Lim først de store udklip på. Emnet bestemmer underviseren. Emnet skal være tilgængeligt i bladene de klipper i. Situation/handling i Collagen: Materialer: Limstifter, sakse, blade og A4-papir. De laver hver især en collage med en forgrund og en baggrund som forestiller en situation eller handling. Emnet er frit. Maleriundervisning. Farvelære: Materialer: Akrylmaling rød, blå og gul, pensler til hver, et bord med vandglas til at rense penslen, forklæder til hver og to opgaveark med henholdsvis 3 cirkler med primærfarverne og 3 cirkler med 2 primærfarver og en sekundærfarve. De maler først et ark med de 3 primærfarver rent i 3 cirkler. Dernæst vælger de en sekundær farve de gerne vil blande og får et opgaveark med 3 cirkler, hvor de 2 primærfarver males i hver sin cirkel og i den tredje cirkel blander de deres sekundære farve.

7 De tre sekundære farver de kan blande er orange(rød i gul), lilla(rød i blå) og grøn(blå i gul). Bland altid den mørke farve i den lyse. De kan også blande sort som er de tre primærfarver. Komplementærfarverne er rød-grøn, blå-orange og gul-lilla. Farven brun er en tertiær farve og den fås ved at blande en primær med en sekundær farve. Rød og grøn giver den bedste brun. Farvelære med overgang: Materialer: Se grundfarverne +A4-papir, minus opgaveark. De ligger deres A4-papir ned, vælger en farve de vil blande og starter med at male en streg af den lyse grundfarve øverst. Dernæst maler de nedenunder en ny streg og en ny streg osv. af blandingsfarven som bliver mørkere og mørkere. Se skabelon. Male mandala: Materialer: Akrylmaling grundfarverne + sort og hvid og mandalaark. De lærer at male mønstre med farver de selv har blandet. Brug sort og hvid til at gøre deres farver lysere eller mørkere. Max. 4 farver pr. mandala. Oliefarveundervisning. Tegn træer uden farve: Materialer: Oliekridt og A4-papir. Først skal de tegne et træ med kun en streg (se note hvordan man tegner et træ ). Derefter skal de tegne et træ. Jeg taler med dem om hvordan et træ ser ud. De må gerne holde på kridtet ligesom man holder en ske. Tegn træer med farve: Materialer: Oliepastelfarver, oliekridt og A4-papir. Først tegner de omridset af et træ med oliepastelfarven og tværer farven med deres tommelfinger. Derefter tegner de bladene og tværer dem ud. Så tegner de træet og bladene op med oliekridt. Tegn pærer/æbler: Materialer: Oliepastelfarver, oliekridt og A4-papir. TEATERUGEN Se Tegn træer med farve. Tidsramme: Minimum 14 dage. En hel undervisningsdag til at de maler deres dukke. En dag til at sætte teaterrammen op hvor Steen hjælper. Materialer: Laminatplade af ca. 2-3 mm i tykkelse. Rundstokke ca. 18 stk. Akrylmaling i grundfarverne og sort og hvid. Eleverne tegner hver for sig hvordan de forestiller sig deres dukke. Så bliver de sat sammen i grupper, hvor hver gruppe er den dukke de skal være fælles om og bliver enige om hvordan deres fælles dukke skal se ud.

8 De tegner dukken på et A3-papir. Jeg kopierer tegningen og tegner dukkens omrids over på en laminatplade - af ca. 2 til 3 mm - med en blyant. Brug kun blyant på dukkerne som skal viskes ud inden de maler dem. Jeg saver dukkerne ud saven er i SFO ens værksted. Børnene får deres tegning tilbage og maler det der er på tegningen over på dukken. Jeg tegner den færdige dukke op med en sort sprittusch Billedkunst på MT i 4. P skoleår af OM Uge Emne og fagområder Beskrivelse 33 Arbejde i teambuilding med alle 6 klasser på MT. Bygge tårn i træ og papir. Bygge skibe til Søndermarken Skoven Undervisningen i træer afsluttedes med at tegne og farvelægge det Natur/teknik udvalgt træ i grupper på 4, klistre elementer fra træet på og med tegning beskrive fotosyntesen, træets farver og former. Fokus: Formidling og kombination af tekst, billede, 3D-genstande Form: planche med farveblyanter, tape og materialer fra skoven Ophængning: I klassen under og efter fremlæggelser Dansk: læsning af romanen Knut og Køter dansk og litteratur 43 Billedkunst hele ugen i puljetimerne + mandag Billedkunst og matematik Afdelingsuge: Værksted med linoleumsgrafik med elever. 1-2 Vikingetid: Historie med udarbejdelse af plancher i grupoper + fælles tidslinje Hele romanen beskrives i plakatbilleder i billedkunst med et billede lavet af to elever hver omkring hvert kapitel. Nogle grupper når at male to plancher sammen, andre en. Fokus: Farvelære, farveblanding og penselstørrelse. Form: Akrylmaling i A2 størrelse Fremvisning: Ophængning i kantinen Frihåndstegning efter objekt, derefter efter model. Sort-hvid-tegning og skyggelægning. Fokus: Skygge og lyskilde, lettere skravering, se med øjnene Form: Bly Fremvisning: Ophængning i klassen. Derefter hjem. Tessalatinosmønstre, det gerometriske begreb tessalationer betyder, at samme figur kan dække en hel flade uden huller. Vi forholder os til, hvilke regulære polygoner, det kan lade sig gøre med samt med udgangspunkt i den hollandske billedkunstnerm.c.escher Det gyldne snit komposition i malerier og reklamebilleder Solhvervsbilleder: Observation af sol, lys og skygge udendørs. 1. tegning overføres til kliché. Snitte og trykke 5 eks. 2: Skygge og skravering af perspektiveret form (hus/gade ell. lign.) Trykning, indramning i farvet karton farvetryk i linoleum ud fra 2 klicheer (ca. 2/3 af eleverne nåede dette) Fokus: sort-hvid grafik, tofarve grafik, snitteteknik, trykmetoderne Form: Linoleumstryk Fremvisning: Billederne blev solgt på fælles auktion til julefesten Form: Kollager lavet i grupper på 4. med forskellige medier. Fokus: den instruktive tegning Fremvisning: Ophængt ved fremlæggelser + indtil næste ophængning. Elevgruppe Alle elever på MT 4. P 4. P 4. P Elever klasse, der selv har valgt værkstedet. 4. P + 4. S

9 5-6 Afdelingsuge: Fælles overemne Tid 8-10 Kroppen: Naturteknik + seksualundervisni ng Efter udarbejdelse af projektet i uge 5, skulle eleverne lave et produkt. Blandt produkterne var: et power-point, billeder i akryl, skulptur, musiknumre, video, teater, modeopvisning, model af sportsarena, (blot fra 4. P). Fokus: Eget valgt materiale, udtrykke emnet uden ord Form: lærerne hjalp generelt med materialer og ideudvikling. OM stod for billedkunstværksted med akrylmaling. AK stod for træværksted i SFO en. Fremvisning: På hele MT og i klasserne. Enkelte malerier hænger stadig i kantinen. Tre uger med oplæg, film, læsning om kroppen. Eleverne arbejdede i grupper på 4 på tværs af klasserne. Fokus: Proportioner 1:1, størrelsesforhold for det usynlige, farvelægning med farveblyanter, farvemætning + formbeskrivelse ved hjælp af farver, blanding af tørre farver, omrids, indsatte billeder. Form: Tegne efter levende person direkte på papir 1 x2 meter og illustrere med farver hvad der var inden i ud fra 7 givne underemner. Fotokopiering forbudt. Fremvisning: Først ved fremlæggelse for begge klasser. derefter ophængning i gangarealer + kantine timer Billedanalyse over sportsbilleder + andre avisbilleder. Fokus: De fire perspektiver, primær-, sekundær- og tertiærfarverne. Kolde og varme farver. Kontrastfarver + lys-skygge. Form: avisbilleder der tegnes på og beskæres Fremvisning: Ophængning på fællesgang 1. sal + klasselokale 16 Dansk + billedkunst 3 puljetimer 21 Billedkunst: Puljetimer + mandag Afdelingsuge Performance Herudover har der været indlagt illustration i hjemmeopgaver Malerier ud fra fantastisk fortælling læst i klassen Regnbuestenen. Fokus: Betydningsperspektiv + symboler i billederne Form: Akrylmaling på karton A2. Soloarbejde = alle elever lavede et billede over central person eller situation, som de bagefter fyldte med symboler + tegn fra historien. Ramme omkring malet med på billedet. Fremvisning: Ophængning i klassen. Tegning ud fra de 4 perspektiver: Betydningsperspektiv, kavalerperspektiv, centralperspektiv, opløst perspektiv. Fokus: Perspektivlære + se efter det du tegner Form: Udendørs tegning i byen på skitseblokke > overføre fra skitse til nyt billede. Museumsbesøg Fremvisning: Ikke afgjort endnu. Eleverne arbejder i grupper på tværs af klasserne på MT og skal producere en performance med musik, bevægelse, meget få rekvisitter, lys Fokus: Processen Form: kreativ proces med en optræden som mål Fremvisning: Sommerfesten for forældrene Alle elever på MT 4. P + 4. S sammen 7. D 4. P 4. P Alle elever på MT

10 Materielt Design (håndarbejde og sløjd) på Byens Skole Formål Formålet med materielt design er, at eleverne erhverver kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværksmæssig fremstilling. Overordnet skal eleverne erhverve viden om og forståelse for sammenhængen mellem idé, planlægning og udførelse og derved opnå erfaring med idéudvikling og faglige arbejdsprocesser i det æstetiske håndværk for derigennem at udvikle kendskab til æstetisk formgivning og funktionel kommunikation. Materielt design tilrettelægges, så eleverne får passende udfordringer og mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og engagement gennem æstetisk formgivning. Arbejdsprocessen er endvidere afsæt for, at eleverne udvikler erfaring med - og oplevelse af egne muligheder for at tage stilling og handle ift. æstetiske produkters formgivning og kommunikérbarhed. Den historiske kulturs fortid og samtid bringes i spil gennem arbejdet med materiel design samt områderne arbejdsmiljø, miljø- og resursebevidsthed. Derigennem skabes fundamentet for, at eleverne kan udvikle kompetence i forhold til samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Fagets fire stærke kerneområder: Design og håndværk Tekstile arbejdsområder Håndværksmæssige teknikker Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Faget og skolens værdier Nysgerrig udvikling: Materielt design er et fag, som lægger vægt på elevernes skabende håndværksmæssige arbejde med afsæt i deres individuelle erfaringer. Gennem forarbejdningsprocessen får eleven mulighed for at afprøve og opøve sine færdigheder og afprøve ideer i forhold til materiale og værktøj. I undervisningens tilrettelæggelse arbejder vi bevidst med at stimulere og pirre nysgerrigheden hos eleverne ved at eksperimentere med mange forskellige teknikker inden for faget materielt design i en emnemæssig tilrettelagt undervisning. Tolerante fællesskaber: Med udgangspunkt i kendte og mindre kendte håndværksmæssige teknikker og de individuelle erfaringer, elever møder faget med, giver rig mulighed for at arbejde med respekten for den unikke idé/ anerkendelse af andre unikke idéer i ligeværdigt forhold.

11 Anerkendende dialog: I forholdet mellem idé og mulighed ift. materiale og fremstillingsbegreb ligger mødet med det ukendte, der ofte skaber følelser og efterlader indtryk. Der er altså i selve forarbejdningsprocessen indlagt en mulighed for at elever og lærere gør sig nogle almenmenneskelige erfaringer med fagets kerneområder: Disse erfaringer vil dog til stadighed bære præg af det særlige ved elevernes individuelle idéer. Når vi nysgerrigt undersøger et givent felt i respekt det fælles og oprigtig interesse for individuelle særpræg, bæres dette ofte af anerkendelse og ligeværdighed i samtalen. På Byens Skole er materielt design en integreret del af den tværfaglige puljeundervisning i 1. klasse- 6. klasse. Puljeundervisningen består af fagene: natur og teknik, kristendom, historie, geografi, håndarbejde, billedkunst og sløjd. Vi har tilrettelagt undervisningen således, at den ligger i et bånd fordelt på alle ugens fem dage med to sammenhængende lektioner á 45 minutter. I forbindelse med årsplanlægningen afsøges 3-4 emneområder, der kan fungere som omdrejningspunkt for faglige fordybelse og funktionel indlæring. Den videre planlægning og trinbeskrivelse tager form i de enkelte team, indskolingsteamet og mellemtrinsteamet, hvor der med udgangspunkt i fagbeskrivelser og trinbeskrivelser planlægges en års - og undervisningsplan for klasserne. Nedenfor ses en oversigt over, hvorledes faget håndarbejde har bidraget til puljeundervisningen på Byens Skole. Som følge af den ovenfor beskrevne kvalificering af fag og undervisning vil det enkelte fags progression være bundet op på et overordnet fællesfagligt emne og mål.

12 Fagets hovedområder Emne Gemmepose Brætspil Filtning Hvad den gamle skole gemte.. Oldtiden i Danmark (bronzealderen) Oldtiden i Danmark Design og håndværk Fra idé, herunder spilleregler til udformning Billedmæssigt udtryk- rumligt og endimensionelt Filtede udgaver af Heerup billeder Broderi og skitsetegning Sæbekassebil Propper, ispinde og kapsler Sværd Broncealdersolhjul tin Smykkestøbning Stenalder et storylineprojekt Tekstile arbejdsområder Materiale og syteknik ift. brugsværdi. Udsavning og Udsmykning Filtepude, filtenåle Korstingsbroderi Bærende konstruktioner Opmåling Håndværksmæssige teknikker Syteknikker Arbejde med sav og sandpapir. Valg af farvelægning Teknikken bag nålefilt. Uld som levende materiale Brodering Arbejde med hammer, skruetrækker og sav Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Hvad posen gemte Kulturhistorisk kig på posens historie. Brætspillets med fokus på idéens kommunikérbarhed Uldens betydning set med historiske briller At gøre sig umage - i historisk belysning med udgangspunkt i broderi som en del af undervisning i håndarbejde. Samarbejde og medbestemmelse Støbning Forarbejdning af tin Udsmykning og tro i oldtiden Opbygning af landskab og bopladser Arbejde med ler og papmaché Fra en- til flerdimensionelt arbejde. Stoflighed i forhold til formgivning Genbrug Forståelse for stenaldersamfundets opbygning

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve

Læs mere

Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre

Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre Arabisk og islamisk kunst har i mange år præget store dele af verden. Bortset fra algebra, trigonometri, optikken, astronomi og de mange andre videnskabelige

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering De fire Udstilling i klassen. årstider Billede fra havet Opleve/tegne de fire årstider kende collage som et billedmæssigt

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014

Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014 Boushra Chami Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og ramme Ting der starter med det bogstaver som deres navn starter med. Tegne dyr Tage et

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012 Boushra Chami Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og ramme Billede fra havet Tegne dyr Tage et billede med digitalkamera Printe det ud i farver

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Billedkunst Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for slutmål

Læs mere

BILLEDKUNST 2014-15 1. kl.

BILLEDKUNST 2014-15 1. kl. BILLEDKUNST 2014-15 1. kl. Uge 33 - mandag Blindtegning af hånd. Derefter snak om strandtur på torsdag, hvorfor og hvad vi skal bruge tingene til. uge 33 torsdag formiddag Til stranden m/2 sandkassespande

Læs mere

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1 Farvelære i 1. klasse. Mål: får en grundlæggende basisviden om farver og farvesammensætninger får et kendskab til farvernes forskellighed og virkning kan anvende enkle farveblandinger eksperimenterer med

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Værdier, der spirer BØRNHAVEKLASSEN 2012/2013 Vi har stadig ledige pladser! FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Høng Privatskole www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk HØNG PRIVATSKOLE - Grundlagt

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Uge 33-37: Cow Parade Uge 38-41: Collage (Matisse) Uge 43-45: Farvelære Uge 46-49: De Fynske Malere Uge 50-51: Juleemne Uge 2-5: Uge 6: Decoupage Avisbilleder

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UVMs Læseplan for faget Billedkunst UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

fase 1 Håndværk forarbejdning

fase 1 Håndværk forarbejdning Fællesmål Kompetencemål Fællesmål Målpar (færdigheds- og vidensmål) Læringsmål for forløb (overordnet) Forslag til forløb Tegn på læring fase 1 Håndværk Arbejdsform: Eleven kan læse og arbejde håndværksmæssigt

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Idéer og tanker bag værkstedsfag

Idéer og tanker bag værkstedsfag Idéer og tanker bag værkstedsfag Hvordan kan opdragelse og læring fremme kreativitet og vækst? Vi vil her prøve at forklare den måde, vi arbejder på, bl.a. ved at opstille en model, der beskriver bevægelsen

Læs mere

Årsplan i billedkunst for Og 2. Klasse 2016/2017

Årsplan i billedkunst for Og 2. Klasse 2016/2017 Årsplan i billedkunst for 0. 1. Og 2. Klasse 2016/2017 Vi arbejder hen imod Fælles Mål efter 2. klassetrin: Billedfremstilling Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder Billedanalyse

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

engelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner

engelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner 4. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 4. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet med engelsk

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

BILLEDKUNST. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

BILLEDKUNST. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål BILLEDKUNST GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er billedkunst dels en del af faget Formning, dels en del af faget Dansk,

Læs mere

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål Fagformål for faget billedkunst Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

INDHOLDSPLAN Temauge 6-2015 Minisamfund

INDHOLDSPLAN Temauge 6-2015 Minisamfund INDHOLDSPLAN Temauge 6-2015 Minisamfund Indholdsplan Temauge 6-2015: Minisamfund Side 1 af 5 Overordnet omkring arbejdskendskab og samfundsfag i temaugen Undervisningen i temaugen tager udgangspunkt i

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik EFTERÅR 2014 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

Årsplan for billedkunst 3. klasse

Årsplan for billedkunst 3. klasse Årsplan for billedkunst 3. klasse Formål for faget billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Lav et flot tingatinga-maleri med skabeloner

Lav et flot tingatinga-maleri med skabeloner Side 1/13 Opgaveark#10 Fag/klassetrin: Billedkunst 1.-4. klasse. Dansk som kreativt indslag. Omfang: Mindst tre adskilte lektioner. Tingatinga-malerier laves i tre tempi, hvor først baggrunden og siden

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2014 Keramik Undervisningen i keramik veksler mellem stillede opgaver og værkstedsarbejde. Gennemgang af de færdige arbejder er en del af undervisningen.

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster

Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Indskoling Opgaverne til indskolingen tager udgangspunkt i historien om familien Bang, som for de helt mindste elever skal læses op. Aske på 12 år fortæller historien, som handler om, hvordan han sammen

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Krop og bevægelse. Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene inden for indsatsområdet:

Krop og bevægelse. Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene inden for indsatsområdet: Krop og bevægelse Øvrige Læreplansområder Personlige kompetencer, science(natur og naturfænomener) De 4 elementer tema projekt i perioden April, maj, juni. 2016 Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere