Akkreditering Danmark

Transkript

1 ANSØGNING OM AKKREDITERING DØGNTILBUD Dokument nr. Version 3 Dato: Oplysninger om ansøgersted Ansøgerstedets navn: Haugårdhus Postadresse: Haugårdvej 9, 9632 Møldrup Evt. hjemmesideadresse: Navn på leder og tegningsberettiget: Kim Simonsen Telefonnummer: Afdelinger omfattet af akkrediteringsansøgningen: Afdeling 1. Halesøvej 8 Afdeling 2. Haugårdvej 9 Afdeling 3. Gl. Århusvej 198 Antal pladser fordelt på afdelinger: Afdeling 1.: 7 Afdeling 2.: 7 Afdeling 3.: 5 Ansøgerstedets målgruppe (kort): Massivt omsorgssvigtede og tilknytningsforstyrrede børn CVR-nr.: Kontaktperson (navn og stilling): Kim Simonsen adresse: Simonsen-kim@haugaardhus.dk Afdelinger i alt tilknyttet ansøgerstedet: 3 Antal medarbejdere fordelt på afdelinger: Afdeling 1.: 7 Afdeling 2.: 7 Afdeling 3.: 4 På grund af at antallet af børn/unge er faldet på den ene afdeling (Haugårdvej 9) er antallet af medarbejdere ligeledes faldet, så der er lige nu ansat 3 faste medarbejdere, 1 afdelingsleder og en vikar på afdelingen. Ansøgerstedets hovedydelser (kort): Socialpædagogisk døgnbehandling af børn og unge. Pris pr. måned: Halesøvej 8 og Haugårdvej 9: kr. Gl. Århusvej: kr. Aldersgruppe for målgruppe: 8 25 år Ansøgning Undertegnede tegningsberettigede person ansøger hermed om akkreditering i henhold til bestemmelserne i Akkreditering Danmark. Ansøgeren har gjort sig bekendt med Bestemmelser rettigheder og pligter for ordningen og for ansøgerstedet samt gældende standard for den relevante type af socialt tilbud. Dato: 10/1-12 Underskrift: Ansøgningens omfang a) Evt. præsentation af ansøgerstedet form (billeder, lyd, video eller skriftligt): Hvad er der sket siden sidst: Haugårdhus blev første gang akkrediteret 27. marts Siden da er der løbende blevet arbejdet med Haugårdhus s værdier og Haugårdhus s teoretiske grundlag på personalemøder og på workshops for hele personalegruppen. Derudover har både ledelsen og personalegrupperne på afdelingerne løbende drøftet indholdet af de enkelte kriterier på ledermøder og personalemøder. 1

2 I forhold til Haugårdhus s vision, mål og strategier så blev der udarbejdet en Gameplan i efteråret Denne Gameplan har stået på stand by i de sidste år, og der er ikke fulgt op på den, som egentlig var hensigten, men det er besluttet, at der skal følges op på den i foråret 2012, og man vil fortsat arbejde ud fra den vision og det værdisæt, som blev lavet i efteråret 2006, hvorfor Haugårdhus har valgt fortsat at arbejde med Gameplaner. Hver afdeling har afsat en pædagogisk dag i foråret 2012 til at få udarbejdet nye Gameplaner. Der er planlagt opfølgning af Gameplanerne i efteråret Der udarbejdes nye Gameplaner for ledelsen på et ledermøde, før man går i gang med at udarbejde Gameplaner for de enkelte afdelinger. Haugårdhus har i den sidste periode ikke fået evalueret på den indsamlede data. I forbindelse med udarbejdelsen af re-akkrediteringen er der lavet et årshjul, så der bliver fulgt op på den indsamlede data og lavet en evaluering af den. Der er endvidere nu udpeget en evalueringsansvarlig. Haugårdhus har til hensigt at få evalueret på den data, der indsamles, da vi er interesserede i at gøre vores arbejde så godt så muligt og eventuel ændre på vores praksis, hvis det viser sig, at der er behov for det. I forhold til de kriterier, hvor der er krav om evaluering, har vi valgt at sætte fokus på én ting for et år af gangen, hvorefter vi evaluere på dette. Derefter finder vi et nyt fokuspunkt. Det står beskrevet øverst på vores interviewguide, hvad vi har valgt at sætte fokus på. b) Ansøgningen: c) Bilag: Antal sider: 49 (Max. 40 sider) Antal sider: 20 (Max. 20 sider) 2

3 Faktuelle oplysninger om ansøgerstedet (som skal være imødekommet) Ansøgerstedet har vedlagt kopi af seneste gældende godkendelse Ja: x Nej: Hvis nej, hvorfor: Haugårdhus er i samarbejde med tilsynet i Viborg Kommune i gang med at få godkendt efterværnet på Gl. Århusvej. Efterværnet er midlertidigt godkendt, men den endelige godkendelse skulle gerne være Haugårdhus i hænde i januar Processen med at få efterværnet på Gl. århusvej godkendt har stået på siden ca. maj Ansøgerstedet har vedlagt en kopi af seneste generelle tilsynsrapport, hvoraf dato fremgår Ja: x Nej: Hvis nej, hvorfor: Ansøgersteder har udestående/verserende sager med myndigheder Ja: X Nej: Hvis ja, vedlæg dokumentation for disse jf. bilag Haugårdhus har siden maj 2009 samarbejdet med tilsynet i Viborg Kommune om at få efterværnet på Gl. Århusvej og budgetterne godkendt. De sidste ting er ved at falde på plads, og der mangler kun at blive enige om budgetterne på Gl. Århusvej og huslejen for de to afdelinger, Haugårdvej 9 og Halesøvej 8. Vi forventer, at tilsynet snarest godkender det hele. (Der er vedlagt bilag af sidste møde med tilsynet, Bilag D). Angiv ansøgerstedets organisationstype: Fond Hvis fond skal der vedlægges en liste over aktuelle medlemmer af bestyrelsen: jf. bilag c Ansøgerstedet har eventuelle undtagelser fra fondslovens bestemmelser Ja: Nej: x Ansøgerstedet har eventuelle skattefritagelser Ja: Nej: x Anfør navn på eventuel advokat: Lene Diemer Anfør navn på eventuel revisor: Trekroner revision, Linnea Weinrich Forberedelse Ansøgerstedet har gennemført Selvtester 1 Ja: Nej: x 3

4 Hvis ja, antal point: Selve ansøgningen for døgntilbud til børn og unge Her følger skabelonen for akkrediteringsansøgningen. Ved hvert af kriterierne er der gjort plads til, at I kan indsætte og udfylde jeres beskrivelse af, hvordan I lever op til det enkelte kriterium anført som Stedets beskrivelse. Ansøgningen med jeres beskrivelser må maksimalt fylde 40 sider. I skemaet nedenfor kan I i spalten: Kriterier med evalueringskrav se hvilke kriterier der indbefatter et krav om evaluering. Se standarden for døgntilbud til børn og unge, for en nærmere beskrivelse af hvilke krav der stilles til evaluering. Under skemaet på denne side står der Bilagsliste. Her skal i ved nummer og titel angive hvilke bilag, I vedlægger ansøgningen. Når I udfylder jeres beskrivelse af det enkelte kriterium skal I nederst i skemaet under Bilag nr. anføre, såfremt der henvises til et sådant under den pågældende indikator. Hovedområder for kvalitet Kriterier Kriterier med evaluerings krav (E) Bilag Angiv nr. på bilag der henvises til under de enkelte kriterier 1. Værdigrundlag 2. Ydelsesbeskrivelser Bilag nr. 1 Bilag nr. 2 FAGLIG KVALITET BRUGEROPLEVET KVALITET ORGANISATORISK KVALITET 3. Udviklingsplaner E 4. Visitation og Indslusning 5. Udslusning og Efterværn 6. Forebyggelse og Sundhed 7. Inddragelse af børn/unge E 8. Forældre og Netværk E 9. Samarbejdspartnere E Bilag nr. 3 Bilag nr. 4 Bilag nr. 5 Bilag nr. 6 Bilag nr. 7 Bilag nr Ledelse, Vision og Strategi Bilag nr Kompetencer E 12. Beredskabsplaner Bilagsliste: 1. Miljøterapeutiske redskaber/metode 2. Kontaktpædagogens opgaver 3. Medicinskemaer samt guide til håndtering af medicin 4. Overordnede pædagogiske målsætninger 5. Interviewguide til inddragelse af børn og unge 6. Interviewguide til tilsynet 7. Interviewguide til forældre 4

5 8. Interviewguide til sagsbehandlere 9. Interviewguide til skole/uddannelsessted 10. Organisationsdiagram 5

6 1. Værdigrundlag FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have et nedskrevet værdigrundlag, der indeholder en beskrivelse af værdierne, herunder o o o o tilbuddets menneskesyn processen hvori værdierne er blevet fastlagt hvordan værdierne kommer til udtryk i praksis hvorledes personalegruppen fremadrettet arbejder med at værdigrundlaget er i overensstemmelse med praksis gøre værdigrundlaget tilgængeligt for barnet/den unge, forældre og samarbejdspartnere Akkrediteringskriterie 1: Menneskesyn: Vi mener, at alle til en hver tid gør sit bedste Det enkelte barn og medarbejder skal føle sig set, hørt og forstået Vi giver konstruktiv feedback til hinanden Vi er åbne for dialog og skaber sammenhæng mellem ord og handling Vi tænker os altid som rollemodeller og prioriterer altid faglighed og udvikling højt Alle børn og forældre skal opleve, at vi arbejder i samme retning Vi leder efter hinandens styrker og mestring Udarbejdelse af værdigrundlag: På Haugårdhus arbejder vi ud fra et værdigrundlag, som blev til i 2006 og 2007 i forbindelse med en organisationsudviklingsproces. Vi udarbejdede Haugårdhus mission, vision, værdier og strategiplan. Vi havde en ekstern konsulent knyttet til dette projekt, som vekslede mellem arbejde i ledergruppen og arbejde, som involverede medarbejdere fra hele organisationen samt arbejde i de enkelte afdelinger. Dette betød, at hele medarbejdergruppen havde været en del af processen og havde indflydelse på det færdige resultat. Værdigrundlaget bliver løbende evalueret for at sikre, at det er implementeret i medarbejdergruppen og for at sikre, at nye medarbejdere har kendskab til værdierne. Således er værdigrundlaget evalueret i efteråret 2008, i marts 2010 og senest d. 14. januar Det er planlagt, at værdierne igen evalueres d. 28. september 2012 på en pædagogisk dag for hele organisationen. Det er afdelingsledernes ansvar, at det sker. Haugårdhus mission er: Vi vil skabe de bedst mulige betingelser for de anbragte børn, så de kan udvikle sig til selvstændige mennesker med tro på livet. Haugårdhus værdier er: 6

7 Anerkendelse Professionalisme Ansvarlighed Samarbejde I den daglige praksis definerer vi værdierne således: Anerkendelse: For os hænger arbejdsglæde sammen med den anerkendende måde, vi møder hinanden på. Vi anerkender det enkelte barn, så barnet føler sig set, hørt og forstået. For os består anerkendelse i at acceptere både børns og kollegers forskelligheder og personlige værdier, at værdsætte hinandens handlinger, at være nysgerrige og huske at udtrykke vores påskønnelse. Vi viderebringer viden, erfaringer og succeshistorier fra andre afdelinger. Som kolleger og ledere husker vi at påpege en succes eller et godt resultat, hvilket motiverer os til at yde en ekstra indsats. Vi sørger også for at give feedback til hinanden om mindre heldige præstationer, så vi sammen kan blive endnu bedre til vores arbejde. Professionalisme: Vi prioriterer faglighed og udvikling højt, og vi sørger for, at medarbejderne har mulighed for kompetenceudvikling via kurser, vejledning og supervision. Vi bruger hinanden til at give feedback og sparring i hverdagen, så alle har optimale forudsætninger for at udfylde den rolle, som hver enkelt jobfunktion kræver. Vi er bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene og deres talerør udadtil. Vi kommunikerer på en opmærksom og respektfuld måde både internt blandt kollegerne, overfor børnene, deres forældre og vores eksterne samarbejdspartnere. Professionalisme indebærer også, at vi til stadighed arbejder med egne holdninger og begrænsninger og udfordrer os selv i forhold til jobbet. Ansvarlighed: Vi har alle et ansvar for at arbejde i overensstemmelse med vores fælles vision og værdier. Vi går ind for en åben dialog og sammenhæng mellem ord og handling, så alle medarbejdere har de bedste forudsætninger for at tage ansvar. Vi har ansvar overfor børn, forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Vi er rollemodeller for børnene og går forrest med at udvise ansvarlighed, så vi også giver børnene mulighed for at tage medansvar og dermed hjælper dem med at blive selvstændige individer. Overfor forældrene har vi ansvaret for, at deres barn trives og udvikler sig, og vi orienterer og inddrager forældrene i arbejdet med børnene. I forhold til os selv og hinanden som kolleger tager vi ansvar for, at vi trives i arbejdet. Samarbejde: Et godt samarbejde er essentielt for at vi kan nå vores faglige mål. Vores måde at samarbejde på er karakteriseret ved en høj grad af åbenhed, tillid og respekt. Vi vægter kommunikation højt, og alle i organisationen deler viden, informerer hinanden og søger information for at kunne tage ansvar for, at hverdagen fungerer. Da vi ønsker, at børn og forældre oplever, at vi arbejder i samme retning, sørger vi for at planlægge og have faste rammer for samarbejdet. På den måde sikrer vi, at vi arbejder efter fælles mål på den mest optimale måde, - det gælder både samarbejdet i de enkelte afdelinger, i hele organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. Tilgængelighed Haugårdhus værdigrundlag er tilgængeligt på Haugårdhus hjemmeside under linket akkreditering. I medarbejdercharteret findes materiale om værdigrundlaget. Værdigrundlaget bliver udleveret til alle nye medarbejdere. Afdelingslederen er ansvarlig for at værdigrundlaget bliver udleveret og gennemgået med nye medarbejdere. For forældre og børnene/de unge er værdigrundlaget også tilgængeligt i en mappe, der ligger i stuen på hver afdeling. 7

8 Hvordan kommer værdierne til udtryk i praksis: Vi har valgt ikke at evaluere på værdigrundlaget fremover, men værdierne gennemarbejdes både på pædagogiske dage og på temadage, så medarbejderne får en bevidsthed om dem og bliver bevidste om, hvornår og hvordan de bruger dem i hverdagen. Derudover tages værdierne løbende op på personalemøder i alle afdelinger. Anerkendelse Eksempelvis fortæller vi i det daglige børnene/de unge, at de gør det, så godt de kan, og vi ved, at de arbejder hårdt på at få et bedre liv. Vi anerkender medarbejderne i deres daglige arbejde med børnene/de unge og respekterer medarbejdernes forskellighed. Hvis der opstår uenighed om noget, så drøftes det på personalemøder, så der er konsensus blandt alle medarbejderne. Professionalisme Eksempelvis tilbydes medarbejderne jævnligt kurser, temadage m.m., så de har mulighed for kompetenceudvikling. Temadagene for medarbejderne kan indeholde emner som for eksempel misbrug og ADHD. Endvidere giver vi hinanden faglig sparring og feedback på personalemøder, behandlingsmøder og ledermøder. Ansvarlighed Eksempelvis giver vi børnene/de unge mulighed for at deltage i aktiviteter uden for Haugårdhus og besøge venner uden for Haugårdhus. Børnene/de unge får lov til at tage af sted uden en voksen fra Haugårdhus, hvis de og vi er trygge i det. Vi har den holdning, at de også skal foretage sig noget uden for Haugårdhus og lære at tage ansvar for dette. Samarbejde Eksempelvis samarbejder vi tæt med forældrene, vi lytter til dem og tager dem med på råd, så vi sammen arbejder i samme retning med barnet/den unge. Vi har kontakt til forældrene mindst én gang om ugen, hvor vi orienterer dem om, hvordan det går med deres barn/ung. Indikatorer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet et værdigrundlag der lever op til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er processen omkring hvorledes værdierne er udvalgt beskrevet? 3. Er det beskrevet hvordan værdierne kommer til udtryk i praksis? 4. Er det beskrevet, hvordan personalegruppen fremadrettet arbejder med at værdigrundlaget er i overensstemmelse med praksis? 5. Er værdigrundlaget tilgængeligt for børnene/de unge, forældre og samarbejdspartnere? 8

9 2. Ydelsesbeskrivelser FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: beskrive kerne- og delydelser beskrive målgruppen beskrive de sociale, - pædagogiske og/eller behandlingsmæssige teorier, metoder og værktøjer som anvendes gøre ydelsesbeskrivelserne tilgængelige for børn/unge, forældre, samarbejdspartnere og potentielle nye brugere beskrive hvordan ydelsesbeskrivelserne minimum 1 gang årligt gennemgås med medarbejdergruppen Akkrediteringskriterie 2: Haugårdvej 9 Gl. Århusvej 198 Halesøvej 8 Haugårdhus startede i 1995 som et skole/dagbehandlingstilbud. Dette tilbud startede Kim Simonsen op samtidig med, at han havde børn i familiepleje. Efter nogle år på den måde blev Kim Simonsen opfordret af Viborg Amt til at starte et socialpædagogisk opholdssted. Kim Simonsen købte naboejendommen Haugårdvej 9, som blev bygget om til at kunne rumme 7-8 børn. I 1999 søgte Kim Simonsen Viborg Amt om godkendelse og var klar til at starte 1. januar Allerede 15. februar 2000 var der 7 børn indskrevet. Dagtilbuddet blev samtidig til intern skole. Da Kim Simonsen kom i gang fik hans kone, Else Simonsen, hurtigt lyst til også at arbejde på Haugårdhus, og det startede hun med 1. maj Else blev sommeren 2001 leder af skolen og var det frem til sommerferien 2005, hvor man valgte at følge et godt råd fra Møldrup kommune, som gik på, at ansætte en uddannet lærer, som leder af skolen. I maj 2002 valgte Kim og Else Simonsen at udvide opholdsstedet. De købte ejendommen Halesøvej 8 og lavede endnu et opholdssted for 7 8 børn. 9

10 Institutionen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse og organisation af institutionens virksomhed og påser, at institutionen drives i overensstemmelse med institutionens vedtægter og under iagttagelse af gældende retsregler og pålæg fra offentlige myndigheder. Haugårdhus er godkendt af Viborg kommune til at drive opholdssted. (Se bilag a og b) Målgruppe: Haugårdhus er godkendt til at modtage børn og unge fra 8-25 år med: psykiske, sociale, adfærdsmæssige og/eller indlæringsmæssige problemer. Tilknytnings- og kontaktforstyrrelser uden udadreagerende impulsadfærd. Særlige psykiske lidelser/tilstande som ADHD og Borderline, der kan indebære samarbejde med det psykiatriske hjælpesystem. Stofproblemer uden aktuelt vanemæssigt forbrug og afhængighed. Tab og traumer som offer for seksuelle overgreb. Seksuel krænker problematik. Faglig tilgang: På Haugårdhus består personalet hovedsageligt af pædagoger. Desuden har vi ansatte fra andre faggrupper blandt andet håndværkere, der er med til at give en stor bredde i de praktiske muligheder, vi kan tilbyde stedets børn og unge. 1 gang om året deltager alle ansatte i et internt personaleseminar om for eksempel Haugårdhus s pædagogik, pædagogiske målsætninger og værdier, miljøterapi, systemisk terapi, teambuilding. Kurserne varetages af både interne og eksterne undervisere. Derudover afholdes der efter behov interne workshops over året hvor alle ansatte deltager. Her tages forskellige temaer op som ADHD, misbrug, førstehjælp m.m. Der afholdes endvidere 3 pædagogiske dage om året med et fagligt indhold for hele personalegruppen i den enkelte afdeling. Institutionslederen af Haugårdhus har en 3årig efteruddannelse fra DISPUK i samtaleterapi og supervision. Haugårdhus har endvidere ansat en miljøterapeut, som både har samtaler og supervision med de voksne på Haugårdhus, og som har den direkte kontakt til børnene/de unge via terapeutiske samtaler og livshistorier. Der er ligeledes ansat en socialrådgiver på Haugårdhus, der er tilknyttet alle afdelinger. Der er i to af afdelingerne personale på arbejde hele døgnet. I Haugårdhus s efterværn på Gl. Århusvej møder personalet fra og i weekender efter behov og efter aftale med de unge tilknyttet efterværnet. De unge i efterværnet kan altid kalde en medarbejder på mobilen. Haugårdhus har åbent hele året. Forskellige afdelinger: Haugårdhus består af tre afdelinger: Haugårdvej 9 Huset består af to afdelinger. I den ene afdeling er der administration, hvor der sidder 3 administrative medarbejdere. Der er et mødelokale til rådighed. I den anden afdeling er der plads til 8 børn/unge i alderen år, der har hvert deres værelse. Der er et køkken, og på 1. sal er der en stue. Der er desuden indrettet plads til computere til de unge på 1. sal. Derudover er der et kontor til personalet. Der er et vaskerum og et badeværelse i stueetagen og to badeværelser på 1. sal. I bygningen ved siden af, er der et aktivitetsrum til børnene/de unge. Rummet bliver desuden brugt som mødelokale. Halesøvej 8 10

11 Huset ligger et stykke ud af en grusvej med marker på alle sider. Huset ligger ca. 10 kilometer fra Haugårdvej 9. Der er plads til 7 børn/unge i alderen 8 18 år. Der er et fælles køkken alrum, et computerrum, et vaskerum, to depotrum og en baggang. Der er desuden lavet et lille musikrum i stueetagen. Der er endvidere et kontor til personalet og et kontor til afdelingslederen. Der er to badeværelser i stueetagen. Alle værelser ligger på 1. sal, og der er 1 badeværelse på 1. sal. Gl. Århusvej 198 Huset ligger i Viborg. Der er plads til 5 unge i huset i alderen år. Huset er indrettet med en kælder, hvor der er aktivitetsrum, personalebadeværelse, bryggers, depotrum og personalekontor. I stueetagen er der et køkken, en stue, et værelse, et badeværelse, et kontor til afdelingslederen, og en udestue. På 1. sal er der 4 værelser. Derudover bor der unge i alderen år i egne lejligheder i Viborg by, som også er tilknyttet efterværnet. Teorigrundlag: Behandlingsarbejdet på Haugårdhus tager udgangspunkt i systemiske og miljøterapeutiske principper, med den psykodynamiske referenceramme som teoretisk baggrund. Systemisk tankegang Den systemiske tankegang bidrager med teorier om, hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verdenen. At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Systemisk teori er altså en erkendelsesteori - en teori om hvordan vi ved det, vi ved - som tilbyder et alternativ til hverdagslogikkens lineære tænkning. Indenfor systemisk tænkning er det et grundlæggende udgangspunkt, at der ikke er en objektiv virkelighed, som kan forstås mere eller mindre korrekt. Virkeligheden er en social konstruktion skabt af mennesker, der kommunikerer med hinanden gennem sproget. Der er således mange versioner af virkeligheden man kan tale om multi-vers i modsætning til uni-vers. Nogle systemiske nøglebegreber: Første og anden ordens kybernetik Kybernetik er videnskaben om styring og regulering af systemer, og bygger på Maturana og Niklas Luhmann s teorier herom. Ifølge første ordens kybernetik kan systemer forstås uafhængigt af den person, der iagttager dem. Fokus er på det observerede system. Ifølge anden ordens kybernetik kan systemer forstås, ikke som noget objektivt og i sig selv eksisterende, men som billeder af verden konstrueret af mennesker, på basis af deres erfaringer og grundlæggende antagelser. Fokus er på det observerende system. Konsulenten er ifølge anden ordens kybernetik en del af det observerende system og forståelsen af organisationen er derfor lige så meget et resultat af konsulentens baggrund som af organisationen. Lineær og cirkulær forståelsesform I den lineære forståelsesform opereres med årsags- og virkningsrelationer, idet den begivenhed der kommer først opfattes som årsag til den, der følger efter. Der sættes lighedstegn mellem forståelse og udpegning af årsag. Dette fører til placering af skyld, moralsk fordømmelse og skurk offer relationer. Denne forståelsesform hæmmer forandring. I den cirkulære forståelsesform opfattes begivenheder som dele af et større mønster, og den tidsmæssige rækkefælge af handlinger er nok interessant, men fører ikke til udpegning af en bestemt handling til at være enten årsag eller virkning. Man taler om sammenhænge (frem for årsag og virkning), der lader sig ordne i cirkler, som kan være enten onde eller gode eller 11

12 bedre spiraler, eftersom parterne aldrig vender tilbage til samme udgangspunkt. Opmærksomheden flyttes fra enkeltpersoner til mønsteret af relationer fra placering af skyld til interesse for at undersøge resultater. Denne forståelsesform fremmer forandring (i det alle implicerede parter er medansvarlige for mønsterets eksistens og dermed også for dets ændring). Både den lineære og den cirkulære forståelsesform har en vigtig plads i den systemiske tænkning, i det den lineære forståelsesform leverer byggeklodser til den cirkulære. Men den lineære forståelsesform kommer ofte til kort ved løsning af et problem, hvor man bliver låst fast i årsagsforklaringer og placeringer af skyld. Her kan der være behov for at supplere med den cirkulære forståelsesform, idet spørgsmål om skyld erstattes af spørgsmål om mening. Neutralitet og uærbødighed I systemisk tænkning forstås neutralitet som bestående af både upartiskhed og nysgerrighed. Dette forudsætter fravær af personlig og moralsk vurdering hos konsulenten. Respekt for andre er en forudsætning for den åbne nysgerrighed og dermed for neutralitet. Ved uærbødighed i systemisk forstand forstås at konsulenten formår at forholde sig kritiske til sine egne tanker. Det kræver et grundigt kendskab til egne teorier og tanker at være uærbødig overfor dem og tillade sig at tvivle. De professionelle domæner: Ifølge den systemiske teori udfolder menneskers handlinger sig i tre domæner, som i en given situation eksisterer samtidig. Men da det ikke er muligt at anlægge tre forståelsesrammer på én gang, vil et af domænerne træde frem som styrende for det, der foregår. Det personlige domæne, som er ens personlige værdier og normer. Her giver man udtryk for egne synspunkter ud fra sin personlige private baggrund. Her behøver man ikke nødvendigvis at være enig med andre, og det er tilladt at udtrykke sig om smukt / grimt og rigtig / forkert. Det reflekterende domæne, hvor der er plads til mangfoldighed og kreativitet. Her er alles meninger lige gode, og der er ikke noget, der er sandt eller falsk. Man kan indtage et metaperspektiv, hvor alles meninger bliver hørt, og hvor det ikke handler om at skabe enighed. Her er der ikke er noget, der er rigtig eller forkert. Produktions domæne, hvor der tages beslutninger og handles. Her opretholdes love, regler og samfundets rammer for vores adfærd, som vi ikke umiddelbart kan lave om på. Det er her, der er entydighed og klarhed. Her kan man ikke bare gøre, som man vil, da der er nogle samfundsmæssige vedtagne procedurer og regler for, hvordan tingene skal gøres. Her opstilles konsekvenser for overskridelse af de aftalte / fastsatte regler og rammer. Det er vigtigt, at de involverede parter er klar over hvilket domæne, de taler ud fra, for at alle kan være bevidste om den sammenhæng (kontekst), kommunikationen foregår i. Der er nemlig stor risiko for, at der går kludder i kommunikationen, hvis nogen af deltagerne tror, at de befinder sig på produktionens domæne, mens andre mener, der tales ud fra refleksionens domæne. Miljøterapi: Gennem miljøterapi arbejder vi med at lære børnene/de unge at forstå deres ofte uhensigtsmæssige adfærd, og tilskrive denne adfærd mening. Derved får barnet/den unge indsigt 12

13 i, hvorfor barnet/den unge nu handler, som den gør og hvilke gode grunde, der er til at handle, som barnet/den unge nu gør. Gennem inddragelse af denne forståelse, samt spejling af barnet/den unge, og dens indre arbejdsmodeller af sig selv og andre, kan man arbejde på at vende en svært belastet udvikling. I arbejdet inddrager vi objektrelationsteorien, som giver os mulighed for at få forståelse for børnenes/de unges ubevidste brug af overføring, projektion og splitting som forsvar. Vi arbejder med miljøterapien blandt andet ud fra Kernbergs tilgang til psykodynamikken. Især inden for behandling af borderline personlighedsstrukturer (BPO), er Kernberg banebrydende. Han har blandt andet designet den intense behandlingsmodel T.F.P. (overførings fokuseret psykoterapi), som vinder indpas verden over i disse år. Denne behandling arbejder Haugårdhus på at lære at mestre. Haugaardhus mestrer Per Thomsens S.U.T. metode. Den er det tætteste, man kommer på Kernbergs TFP model. De fleste af vore børn/unge oplever verden splittet op i enten god eller ond. Målet med behandlingen af disse børn/unge er at samle de 2 fraspaltede dele af dels selvrepræsentationen og objektrepræsentationen, så verden ikke kun er sort eller hvid. Vi forsøger at hjælpe børnene/de unge til større bevidsthed om alle de fragmenterede indre dele, de består af, blandt andet ved at undersøge hver enkelt del (objekt) lære den at kende og døbe den. Det skaber langsomt et observerende jeg, som giver dem indre styring, så de med tiden vil få et selv, og en rød tråd i deres liv. Værdier og selvværd vil dukke frem. For at kunne arbejde effektivt med indre styring er det meget vigtigt, at den ydre struktur er helt tydelig og kendt af både voksne og børn, så de unge derved har en tydelig baggrund at tage valg på og derved også kende konsekvenserne af de trufne valg. Vi arbejder endvidere med Noel Larsons fortolkning af familiedynamikker, gennem hendes offer krænker frelsertrekant, hvorunder også borderline personlighedsforstyrrelsens ustabilitet bliver forståelig. De vigtigste miljøterapeutiske redskaber/metoder, som vi arbejder med er tilknytningsmønstre, modoverføring, Indre- og ydrestyring og omnipotens. Derudover bruger vi S.U.T. metoden og positiv stempling som metode. (Se bilag 1). Behandlingsmøder: En gang om måneden afholder afdelingslederen og miljøterapeuten et behandlingsmøde på den enkelte afdeling med hele personalegruppen, hvor børnene og de unges udviklingspunkter evalueres og gennemgås. Det er afdelingslederen, der sørger for dagsordenen til mødet. På behandlingsmøderne får medarbejderne metoder og redskaber til, hvordan behandlingsarbejdet skal udføres i dagligdagen med børnene/de unge. Ungesamtale: Ungesamtalerne er en central del af vores behandlingsarbejde. Vi bestræber os på, at der afholdes en ungesamtale hver 3. uge, hvor barnet/den unge, kontaktpædagogen og afdelingslederen deltager. Afdelingslederen afholder samtalen med barnet/den unge, og kontaktpædagogens rolle er at være reflekterende, og kontaktpædagogen skriver referat af 13

14 ungesamtalen. Vi lægger vægt på, at det er barnets/den unges samtale, og samtalen indledes sædvanligvis med at høre barnet/den unge, om det har nogle punkter til samtalen. Desuden tales der om de udviklingspunkter, som er formuleret i udviklingsplanen. Det kan dreje sig om konkrete punkter som ex. at børste tænder eller personlig hygiejne, rengøring eller madlavning. Det kan også være øvelser, der udvikler barnets evne til at udtrykke behov og forfølge dem. Samtalens hensigt er, at de unge selv er med til at formulere de udviklingspunkter, som er meningsfulde for dem, for kun derved giver det mening for den enkelte at samarbejde. Husmøde: 1 gang om måneden afholdes et husmøde i alle afdelinger, hvor afdelingslederen, de vagthavende pædagoger og børnene/de unge deltager. Der er mødepligt til husmøderne. Børnene/de unge bliver spurgt, om de har punkter til dagsordenen, som de ønsker at diskutere og vende med de andre. Ligesom der på alle afdelinger hænger en seddel på opslagstavlen, og de unge kan løbende skrive ting på sedlen, som de gerne vil snakke om på husmødet. Det kan være ideer til ferie, aktiviteter eller regler, de vil have ændret. Mødet er voksenstyret, og alles mening bliver hørt. Vi forsøger at skabe et reflekterende rum, hvor der er plads til mangfoldighed og kreativitet, og hvor alles meninger er lige gode. Der skrives referat af husmøderne. Ungeråd: Der er i 2010 dannet et ungeråd på Haugårdhus, så vidt muligt bestående af to repræsentanter fra hver afdeling. Ungerådet mødes ca. 3-4 gange om året. Der er en pædagog, der er ordstyrer, og en referent med til alle møder i ungerådet. Formålet med ungerådet er at få indført demokratiet på Haugårdhus, for dermed at lære de unge om demokratiske processer. Vi håber med tiden, at børnene/de unge selv lærer at byde ind i debatten med forskellige ting, og vi håber og tror på, at vi på sigt kan bruge ungerådet i planlægningen af forskellige arrangementer, hvor de selv skal deltage. Forældresamarbejde: Kontaktpædagogerne har ansvaret for, at der, så snart et barn/ en ung bliver indskrevet på Haugårdhus, bliver lavet en samarbejdsaftale mellem Haugårdhus og forældre, som indeholder aftale om, at kontaktpædagogen ringer hjem til forældrene mindst én gang om ugen, at forældrene, så vidt muligt, deltager i 4 fællesarrangementer om året, at der afholdes hjemmebesøg og der indkaldes til to handleplansmøder om året, hvor forældrene skal deltage så vidt muligt. 4 gange årligt afholder vi forældrearrangement. De fire arrangementer er: Forårsarrangement. Dette afholdes på den interne skole, og den interne skole står som værter. Sommergrill i afdelingerne Lejrtur med én overnatning for børn/unge og forældre og andet netværk fra fredag til lørdag. Så meget personale som muligt fra Haugårdhus deltager i lejrturen. Julearrangement den første lørdag i december. Der planlægges hjemmebesøg 1 gang, inden barnet/den unge starter på Haugårdhus, og vi tilstræber efterfølgende at have et hjemmebesøg mindst 1 gang om året. 14

15 Siden oktober 2007 har der eksisteret et forældreråd på Haugårdhus, men på trods af forskellige indsatser hen over året, har forældrerådet desværre ikke fungeret efter hensigten. Vi vil fremadrettet arbejde på, at få forældrerådet til at fungere. Forældrerådet indkaldes 2 gange om året, når der er forældrearrangementer, og der er valg på den årlige lejrtur. Forældrene er valgt for ét år af gangen. Vi tilstræber, at rådet består af 4 forældre af gangen, og at alle afdelinger er repræsenteret i rådet. Vi tilbyder også at hjælpe familie og pårørende med at arrangere og afholde større festligheder for barnet/den unge såsom: konfirmation, fødselsdage o.a. Delydelserne i forhold til forældresamarbejdet er ex. supervision, samtaler med Haugårdhus s miljøterapeut og ekstra hjemmebesøg, hvis der opstår behov for det. (jf. akkrediteringskriterium 8, forældre og netværk) Samarbejde med pårørende og andet netværk: Vi samarbejder med barnets/den unges netværk ud over nærmeste familie. Netværksarbejdet tager udgangspunkt i det enkelte barns/ungs behov, og vi hjælper ligeledes med at bevare og fastholde de gode netværk, så barnet/den unge styrkes i forhold til et godt socialt netværk, så de har et netværk at læne sig op af den dag, de ikke længere er tilknyttet Haugårdhus. Vi tror på, at det er godt for børnene/de unge at have et socialt netværk uden for Haugårdhus, så de får mulighed for at spejle sig i fællesskaber uden for Haugårdhus. Samarbejdspartnere: Vi arbejder tæt sammen med sagsbehandlerne fra de anbringende kommuner. Sagsbehandlerne indkaldes til handleplansmøde 2 gange årligt og får ca. 1 uge inden tilsendt den aktuelle udviklingsplan. For de kommuner der ligger længere væk, tilbyder vi, at der afholdes handleplansmøde hver anden gang på kommunen. Er der behov for møder ud over handleplansmøderne, så tilbyder vi ligeledes at holde mødet på kommunen. Derudover er der kontakt til sagsbehandlerne efter behov. Der er endvidere et stort samarbejde mellem den interne skole og afdelingerne, og afdelingerne samarbejder også tæt med andre uddannelsestilbud, som de unge er tilknyttet. Formålet med dette er at skabe en helhed i indsatsen omkring det enkelte barn/ung. Afdelingerne samarbejder også på tværs, og der bliver lavet fællesture, hvor alle afdelinger deltager. Derudover samarbejdes der med de lokale ungdomsklubber og skoler. Hver afdeling har supervision ca. hver 6. uge af en ekstern supervisor. Vi samarbejder desuden med Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling efter behov, og vi samarbejder med forskellige psykologer og misbrugskonsulenter efter behov. Der er ligeledes et godt samarbejde med politiet og SSP. (Jf. akkrediteringskriterium 9, samarbejdspartnere) Kontaktpædagog: Hvert barn/ung har en primær kontaktpædagog, og det tilstræbes, at der ligeledes er en sekundær kontaktpædagog. På Gl. Århusvej har de unge en primærkontaktpædagog. Vi kan mærke, at børnene/de unge har behov for at have en kontaktpædagog. De har brug for 15

16 den tryghed, det giver, at de altid ved, hvem de skal henvende sig til, og at det er den samme person, der støtter og vejleder dem og følger op på aftaler. Derudover mener vi, at det er vigtigt, at børnene/de unge har en fast kontaktpædagog, der følger dem i den tid, de er på Haugårdhus. (Se bilag 2). Børn/unge: Vi tilbyder børnene/de unge et hjem fra de flytter ind til de er 25 år gamle. Inden barnet/den unge flytter ind på Haugårdhus, vil der være en indslusningsperiode, som starter med, at forældre eller andre pårørende kan besøge Haugårdhus. Så vidt det er muligt, vil vi efterfølgende komme på besøg, der hvor barnet/den unge bor lige nu. Inden barnet/den unge flytter ind, får barnet/den unge en kontaktpædagog. Når børnene/de unge så flytter ind, får de en husven en af de andre børn i huset. Husvennen hjælper med at vise rundt og skabe den første kontakt til de andre i huset. De første dage (min. 3 dage), er kontaktpædagogen ansvarlig for bl.a. at købe møbler og hjælpe med at indrette barnets værelse sammen med barnet/den unge. Der vises rundt i afdelingerne og på den interne skole, og lokalsamfundets faciliteter præsenteres. Barnet/den unge bliver desuden sat ind i hverdagens rutiner og regler. Børnene/de unge kan være på Haugårdhus 365 dage om året, men vi opfordrer til, at børnene/de unge kan rejse hjem i givende weekender og i ferier efter aftale. Vi har tre slags weekender: Skal blive weekend - hvor barnet bliver på Haugårdhus Hjemrejseweekend - hvor barnet rejser hjem til familie/pårørende, hvis det er muligt. Valgfri weekend - hvor personalet og forældrene beslutter, om barnet/den unge skal hjem eller blive på Haugårdhus. Barnet/den unge bliver opfordret til at deltage i lokalsamfundets fritidstilbud. For at bevare og pleje det netværk børnene/de unge har, kan venner, familie og pårørende inviteres og komme på besøg på Haugårdhus. Sommerferie og skiferie/vinterferie med Haugårdhus planlægges og arrangeres i fællesskab, og der bliver i videst muligt omfang, taget højde for børnenes/de unges ønsker og behov. Det er vigtigt at markere, at det er børnenes/de unges ferier. Udviklingsplaner: På Haugårdhus får børnene/de unge deres egen individuelle udviklingsplan. Den første bliver lavet efter 3 måneder og efterfølgende hvert halve år, hver 5-7 måned). Udviklingsplanen består af en anamnese, en status og en beskrivelse af børnenes/de unges udviklingspunkter. En eventuel handleplan fra kommunerne kan danne grundlag for udviklingspunkterne. Udviklingspunkterne udarbejdes sammen med børnene/de unge i ungesamtalerne, da vi tror på, at de bedre når målene og delmålene, når de selv har været med til at lave dem, og det giver mening for dem. Tilgængelighed: 16

17 Ydelsesbeskrivelserne ligger i en mappe i stuen på alle afdelinger til fri læsning. Endvidere er ydelserne beskrevet på Haugårdhus s hjemmesiden. Ydelsesbeskrivelsen gennemgås 1 gang årligt af afdelingslederen på et personalemøde. Ydelsesbeskrivelserne blev sidst gennemgået d. 10. oktober Det var en dag, hvor hele medarbejdergruppen fra alle tre afdelinger var samlet, og hvor vi gennemgik ydelsesbeskrivelserne samt andre kriterier fra akkrediteringsansøgningen. Indikatorer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en beskrivelse af sine kerne- og delydelser 2. Har tilbuddet en beskrivelse af målgruppen? 3. Har tilbuddet en beskrivelse af de sociale, - pædagogiske/og eller behandlingsmæssige teorier, metoder og værktøjer, som ydelserne bygger på? 4. Er ydelsesbeskrivelserne tilgængelige for børn/unge, forældre, samarbejdspartnere og potentielle nye brugere? 5. Er ydelsesbeskrivelserne blevet gennemgået med medarbejdergruppen inden for det seneste år? 17

18 3. Udviklingsplaner FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal til hvert barn/ung have en udviklingsplan, der beskriver mål og delmål for det enkelte barn/ung, samt eventuelle aftaler mellem barn/ung og tilbuddet o udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge o udarbejde den første udviklingsplan senest 3 måneder efter indflytning o ved udarbejdelse af udviklingsplanen skal der tages udgangspunkt i de mål eller indsatsområder som anbringende kommune har beskrevet i den kommunale handleplan, såfremt en sådan foreligger o foretage opfølgning af udviklingsplanen, i samarbejde med barnet/den unge, minimum hver 6. måned, således at der foreligger en ny udviklingsplan for de kommende 6 måneder evaluere på, om indsatsen, i henhold til udviklingsplanerne, forløber efter hensigten, således at der opnås de ønskede resultater Akkrediteringskriterie 3: Når et barn eller en ung flytter ind på Haugårdhus udarbejdes første individuelle udviklingsplan senest 3 måneder efter indflytning. Den første individuelle udviklingsplan for barnet/den unge indeholder ikke udviklingspunkter. Udviklingspunkterne laves med barnet/den unge ca. 3 måneder efter indflytning og beskrives i den udviklingsplan, der udarbejdes 6 måneder efter indflytning. Udviklingsplanerne er udarbejdet på baggrund af kommunernes handleplaner så frem en sådan foreligger, og i samarbejdet mellem barnet/den unge og Haugårdhus. De første 3 måneder bruges på at og introducere barnet/den unge for ungesamtaler og udviklingspunkter. Herefter laves to til tre udviklingspunkter sammen med barnet/den unge. Udviklingsplanen udarbejdes på baggrund af ungesamtalen, som så vidt muligt afholdes hver 3. uge, hvor barnet/den unge, kontaktpædagogen og afdelingslederen deltager. Her laves op til 3 udviklingspunkter med hver deres, mål, delmål og metoder i samarbejde med barnet/den unge. Udviklingspunkterne evalueres løbende med barnet/den unge, og når delmålet (delmålene) er nået, udarbejdes der nye. Ved alle udviklingspunkter beskrives de pædagogiske og metodiske overvejelser, som ligger til grund for punkterne, og der er ligeledes plads til at evaluere på, hvordan det går for barnet/den unge i forhold til at nå mål og delmål. Delmålene kan reguleres således, at målene bliver nemmere at nå. Når målene og delmålene er opfyldt, findes der nye udviklingspunkter. Barnet/den unges udviklingspunkter gennemgås på behandlingsmøderne, så alle i personalegruppen får kendskab til dem. Derudover gennemgås de pædagogiske og metodiske overvejelser i forhold til, hvordan barnet/den unge når sine mål, så personalegruppen er klædt 18

19 bedst muligt på. Særlige vilkår for de forskellige afdelinger På Halesøvej 8 beskriver kontaktpædagogen barnets/den unges udviklingspunkter på Planner 4 You efter hver ungesamtale, så hele personalegruppen er opdateret i forhold til, hvad barnet/den unge arbejder med, og hvordan man skal hjælpe barnet/den unge. Afdelingslederen har en kopi af referaterne i en mappe i et aflåst kontor. På Haugårdvej 9 skrives referat af ungesamtalen i en referat bog, der er med til alle ungesamtaler. Det er kontaktpædagogens opgave at tage bogen med på personalemøder og behandlingsmøder, så hele personalegruppen er opdateret i forhold til, hvad barnet/den unge arbejder med. Barnet/den unge kan ligeledes inviteres med til personalemøde, hvor det selv er med til at fortælle personalet om, hvad det arbejder med. Det er kontaktpædagogens opgave, at barnet/den unges udviklingspunkter skrives og sættes i en flip-over, der står på pædagogkontoret. På Gl. Århusvej skriver kontaktpædagogen referat af ungesamtalerne, og den unges udviklingspunkter skrives og sættes i en flip-over, der står på pædagogkontoret. Derudover skrives referat af ungesamtalen på Planner 4 you. Haugårdhus s socialrådgiver udarbejder sammen med kontaktpædagogen og eventuel afdelingslederen barnet/den unges udviklingsplan 2 gange om året, ca. hver 5-7. måned. Inden udviklingsplanen sendes ud, gennemgås den med barnet/den unge og barnet/den unge skriver efterfølgende under på, at udviklingsplanen er gennemgået. Udviklingsplanen sendes herefter ud til sagsbehandleren i anbringende kommune og til forældremyndighedsindehavere senest 1 uge før aftalt handleplansmøde, og der sendes ligeledes en indkaldelse til handleplansmøde og dagsorden ud. Evaluering Det er vigtigt, at kigge på om udviklingsplanen fungerer efter hensigten, og om det er et godt nok værktøj både i forhold til, om man kan se en udvikling hos børnene/de unge i udviklingsplanen og, om medarbejderne bruger udviklingsplanen som arbejdsredskab i hverdagen. Vi har udarbejdet et spørgeskema både til børnene/de unge og til sagsbehandlerne i de anbringende kommuner, der har fokus på, om man kan se en udvikling af barnet/den unge i udviklingsplanen, og om børnene/de unge føler sig inddraget i udarbejdelsen af mål og delmål. Derudover vil vi på behandlingsmøderne tage udgangspunkt i de mål og delmål, der er beskrevet i udviklingsplanen, så medarbejderne hele tiden arbejder med barnets/den unges mål og delmål. Ud fra den indsamlede data (spørgeskemaerne) og en snak med medarbejdergrupperne i de enkelte afdelinger, evaluerer vi på de ovennævnte ting senest i foråret 2013 med henblik på at afklare, om udviklingsplanen som værktøj fungerer efter hensigten. Resultatet af evalueringen drøftes først på ledermøde og derefter på personalemøder i afdelingerne. Haugårdhus s socialrådgiver er ansvarlig for, at gennemføre evalueringen. Udviklingsplanerne arkiveres i børnenes/de unges individuelle mapper på socialrådgiverens kontor i et brandsikkert aflåst arkivskab. Indikatorer X Bilag nr. 19

20 1. Har alle tilbuddets børn og unge en udviklingsplan der beskriver mål og delmål, samt de aftaler der indgået mellem barn/ung og tilbuddet? 2. Er udviklingsplanen udarbejdet i samarbejde med barnet/den unge? 3. Er udviklingsplanen udarbejdet senest 3 måneder efter indflytning? 4. Tager udviklingsplanen udgangspunkt i den kommunale handleplan? 5. Er der foretaget opfølgning, i samarbejde med barnet/den unge minimum hver 6. måned? 6. Er der foretaget evaluering af, om indsatsen, i henhold til udviklingsplanerne, forløber efter hensigten? 4. Visitation og Indslusning FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have en procedure for visitation o o o proceduren skal indeholde beskrivelse af fremgangsmåde for samarbejdet med anbringende kommune i visitationsprocessen proceduren skal indeholde beskrivelse af hvordan barnet/den unge samt forældre inddrages i visitationsprocessen, herunder fremgangsmåde for informationsudveksling visitationsproceduren skal revideres minimum1 gang årligt have en politik der beskriver stedet overordnede værdier og principper omkring indslusningsforløbet, og som minimum beskrive de aktiviteter og værktøjer der anvendes i indslusningen o politikken skal revideres minimum 1 gang årligt Akkrediteringskriterie 4: Visitation Da vi på Haugårdhus vægter forældresamarbejde og børne/ungegruppens trivsel højt, er en fyldestgørende visitering grundlaget for, at vores pædagogiske målsætning kan opfyldes. Der er lavet et visitationsteam på Haugårdhus bestående af institutionens leder, socialrådgiver og miljøterapeut. Når en sagsbehandler henvender sig til Haugårdhus første gang, henvises denne til en person fra visitationsteamet. Ud fra første snak med sagsbehandleren foretages en hurtig vurdering af om barnet/den unge er inden for Haugårdhus s målgruppe, er dette tilfældet tilsendes relevante papirer på barnet/den unge til Haugårdhus samt handleplan, hvis en sådan er udarbejdet. Når visitationsteamet har gennemlæst sagen og vurderet, at barnet/den unge passer ind i Haugårdhus s målgruppe samt nuværende børne/ungegruppe tages en beslutning om, hvilken afdeling der er relevant for barnet/den unge at blive indskrevet på. Afdelingslederen fra den aktuelle afdeling kontaktes og får sagen til gennemlæsning. Derefter sætter visitationsteamet og afdelingslederen sig sammen og laver en realistisk 20