Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND
|
|
- Kaj Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 86
2 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode, der har fokus på at lære børn medborgerskab ved at lade dem indgå i både forudbestemte og frivillige fællesskaber. Metoden styrker børns medansvar, medindflydelse og forståelse af spilleregler for, hvordan man indgår, deltager og bidrager i forskellige fællesskaber. De fire forskellige fællesskaber, som metoden arbejder med, bliver dannet ud fra, om aktiviteter og sammensætningen af børnegruppen er forudbestemte, valgfrie eller frivillige. Struktur på aktiviteter og leg De fire fællesskaber Metoden er primært målrettet børn i alderen 3-6 år, men selve tankegangen og opmærksomheden på tilstedeværelsen af de forskellige typer fællesskaber er anvendelig i både dagpleje og vuggestue. Pædagogiske overvejelser For at blive gode medborgere kræver det blandt andet, at børn lærer at agere konstruktivt i de fællesskaber, de indgår i, og evner at samarbejde på tværs af relationer og aktiviteter. De fire fællesskaber giver det enkelte barn erfaringer med at deltage i både frivillige og forudbestemte fællesskaber. Dermed styrker barnet sine personlige og sociale kompetencer. For det pædagogiske personale giver metoden viden og bevidsthed om, hvordan og i hvilke fællesskaber det enkelte barn trives, og i hvilke fællesskaber barnet møder udfordringer. De fire fællesskaber er udviklet som led i pilotprojektet Medborgerskab 0-18 år i Århus Kommune, Børn og Unge. Formål De fire fællesskaber er med til at lære børn medborgerskab ved at: styrke det enkelte barns personlige og sociale kompetencer i forhold til at indgå konstruktivt i forskellige fællesskaber give børn erfaring med demokratiske spilleregler og værdier give børn medansvar og medbestemmelse lære børn, at de nogle gange har mulighed for at vælge, mens de andre gange ikke har noget valg øve børn i spilleregler for adfærd i forskellige fællesskaber øve børn i at navigere mellem det individuelle og det fælles. 87
3 METODEBESKRIVELSE Hvad er konteksten? Det er en fordel indledningsvist at arbejde med de fire fællesskaber i en længere projektperiode, hvor børn og personale på skift i 1-2 uger gennemfører aktiviteter inden for ét af fællesskaberne. Det er med til at skabe bevidsthed om form og spilleregler i de forskellige fællesskaber samt give en kropslig fornemmelse af, hvordan det er at indgå i de forskellige typer af fællesskaber. Det giver samtidig personalet mulighed for at observere, hvordan det enkelte barn (og de selv) trives og udvikler sig i de forskellige fællesskaber. Herefter kan dagtilbuddet vælge i højere grad at lade de fire fællesskaber være et arbejdsredskab til at organisere den daglige aktivitetsplanlægning, projektforløb og temauger ved at sikre, at alle børn får erfaring med og lærer at indgå i alle typer af fællesskaber. Man kan også anvende de fire fællesskaber i mindre målestok som en del af dagtilbuddets eksisterende struktur. Konkrete elementer De fire fællesskaber består af fire typer fællesskaber, der defineres ud fra, om gruppen af børn, der skal deltage, er forudbestemt eller frivillig, og om aktiviteten er forudbestemt, valgfri eller frivillig. FÆLLESSKABSFIGUR Forudbestemt børnegruppe GULT FÆLLESSKAB Aktiviteten er forudbestemt. Børnegruppen er forudbestemt. GRØNT FÆLLESSKAB Aktiviteten vælges af børnene. Børnegruppen er forudbestemt. (Fx Faste spisepladser ) (Fx Klassens time ) Forudbestemt aktivitet Frivillig aktivitet RØDT FÆLLESSKAB Aktiviteten er forudbestemt. Børnegruppen varierer, fordi børnene selv vælger aktiviteten. BLÅT FÆLLESSKAB Aktiviteten er frivillig. Børnegruppen varierer, fordi børnene selv vælger relationer. (Voksne sætter leg i gang) (Børns frie leg) Frivillig børnegruppe 88
4 Fællesskabsfiguren og farveopdelingen er med til at konkretisere metoden og skabe en bevidsthed hos børn og voksne om, hvad det er for en type fællesskab, som de arbejder med, og dermed hvad det er for nogle spilleregler, der gør sig gældende. Gult fællesskab: Den voksne vælger aktiviteten og bestemmer, hvilke børn der skal indgå i fællesskabet omkring aktiviteten. Faste spisepladser kan betegnes som et gult fællesskab, da aktiviteten er tvungen og forudbestemt til at være frokost, og den voksne bestemmer, hvem der sidder sammen omkring frokostbordet, og børnene kan ikke vælge deltagelse fra. Den voksne definerer spillereglerne i fællesskabet. Grønt fællesskab: Den voksne sammensætter gruppen, og gruppen bestemmer, hvad aktiviteten skal være. Stueopdeling eller aldersopdelte grupper kan være grønne fællesskaber. Grønt fællesskab bliver indledt med et møde, hvor børnene (gruppen) indbyrdes finder ud af, hvad aktiviteten skal være, og hvordan den skal gennemføres. Det er børnene, der bestemmer og håndhæver reglerne for aktiviteten. Den voksnes rolle er at være mægler eller guide i forhold til at hjælpe børnene med at vælge og udstikke rammerne for regler og indhold i aktiviteten. Struktur på aktiviteter og leg De fire fællesskaber Rødt fællesskab: Den voksne sætter gang i minimum to strukturerede aktiviteter, børnene bestemmer, hvilken aktivitet de vil deltage i. Valget er bindende, og barnet kan ikke efterfølgende skifte til en anden aktivitet. Det er den voksnes rolle at sikre, at alle børn får valgt en aktivitet og gøre opmærksom på, at aktiviteten er bindende. Det er den voksne, der fastsætter og håndhæver spillereglerne. Blåt fællesskab: Børnene bestemmer selv aktivitet, og hvem de vil lave aktiviteten sammen med. Her kan de også vælge at lege alene. Børns frie leg på legepladsen er et eksempel på blåt fællesskab. Voksenrollen er i dette fællesskab tilbagetrukket, da den voksne ikke må sætte en aktivitet i gang eller foreslå børnene, hvem de kan lege med. Kun hvis barnet opfordrer den voksne til at indgå i relationen, er det tilladt. Det blå fællesskab giver den voksne mulighed for at observere, hvordan det enkelte barn trives og klarer sig socialt.» Børnene lærer hurtigt at skelne mellem fællesskabsformerne. Vi sad en dag ved frokostbordet, og uden at vi tidligere havde snakket om det, udbrød Sidsel : Vi har gult fællesskab nu. Det havde hun jo ret i, da vi kører Faste spisepladser, hvor vi voksne har bestemt, hvem der sidder hvor under spisningen, og det er også os, der bestemmer spillereglerne for god adfærd. Henriette Bennike, pædagog Fremgangsmåden trin for trin Optakt: Som optakt til projektforløbet reflekterer personalet over, hvilke af de fire typer fællesskaber der er til stede i dagligdagen: Er alle fire typer fællesskaber ligeligt tilstede og skal de være det? 89
5 Deltager alle børn jævnligt i alle typer fællesskaber? Er der børn, som falder udenfor, og/eller indgår de samme børn ofte i de samme fællesskaber? Er der børn, som har særligt brug for at opøve deres evner i nogle af fællesskaberne? Denne indledende refleksion danner fundamentet for at observere og følge det enkelte barns trivsel og læring i projektperioden. Hvis man vælger et længere forløb med fællesskaberne som omdrejningspunkt, kan personalet bestemme, i hvilken rækkefølge de forskellige fællesskaber skal gennemføres, samt lave en projektplan over forløbet. Introduktion til børnene: På en samling introducerer en voksen de fire fællesskaber for børnene og forklarer, hvad de forskellige fællesskaber betyder og indebærer. Den voksne forklarer, at der er forskellige måder at være sammen og opføre sig på i forskellige fællesskaber eller grupper. Den voksne kan skabe dialog om, hvorfor en person ikke altid kan lave den aktivitet, personen har allermest lyst til, og hvorfor en person ikke altid kan være sammen med sin bedste ven. Den voksne kan supplere med eksempler fra hverdagen, hvor børnene har prøvet at være del af de forskellige fællesskaber. Fællesskaberne i hverdagen: Når børnene er i de forskellige fællesskaber, er det de voksnes rolle at forklare børnene, hvordan deres handlinger og adfærd har indflydelse på, hvordan fællesskabet fungerer og hjælpe dem med at agere konstruktivt i de forskellige fællesskaber. I takt med at personale og børn bliver fortrolige med elementerne i de forskellige fællesskaber, kan fællesskaberne supplere hinanden i løbet af dagligdagen. På den måde kan metoden være med til at strukturere hverdagen, så alle børn i løbet af en dag eller uge deltager i alle typer fællesskaber.» Arbejdet med de fire fællesskaber lærer blandt andet børnene, at valg forpligter. En dag vi lavede røde fællesskaber, havde Tobias valgt at deltage i boldspil, men efter 10 minutter ville han hellere være med i den anden aktivitet, nemlig tegning. Der måtte jeg forklare ham, at han selv havde fået lov til at vælge, at han i dag havde valgt boldspil og derfor skulle blive ved boldspilsaktiviteten. Da vi nogle dage senere igen lavede røde fællesskaber og Tobias skulle vælge aktivitet, sagde jeg til ham, at han skulle huske at mærke efter helt ned i maven, om han nu var sikker på, at han havde valgt rigtigt, så han ikke kom til at stå i samme situation som sidste gang. Henriette Bennike, pædagog AFSLUTTENDE VURDERING Fordele ved metoden De fire fællesskaber giver det enkelte barn erfaring i at bidrage til og indgå konstruktivt i forskellige fællesskaber. Disse erfaringer kan barnet bringe med sig fremadrettet og overføre til sociale sammenhænge uden for dagtilbuddet, og når barnet fx starter i skole. Metoden sætter fokus på foranderlighed og forskellighed i børnegruppen. Den gør det 90
6 muligt at observere, hvordan et barn trives i forskellige sammenhænge og arbejder målrettet med det enkelte barns personlige og sociale kompetencer. Personalet får indblik i, hvor de skal arbejde med børnenes udvikling. Er et barn meget frembrusende i gruppefællesskaber, skal det øve sig i at lytte og give plads til de andre i fællesskabet, hvorimod et stille barn skal øve sig i at turde stå frem og bidrage aktivt i fællesskabet. Vælger barnet fx af egen vilje, eller følger det strømmen afhængig af, hvilken voksen der er ansvarlig for aktiviteten, eller hvilke andre børn der deltager i aktiviteten? De fire fællesskaber kan være med til at skabe en tydelig rammesætning for den daglige struktur i dagtilbuddet med henblik på at sikre, at alle typer fællesskaber eksisterer og bliver tilbudt alle børn. Struktur på aktiviteter og leg De fire fællesskaber De fire fællesskaber er også anvendelig i forbindelse med personaleudvikling. Arbejdet med de fire fællesskaber øger personalets bevidsthed om, hvilke fællesskaber den enkelte medarbejder befinder sig godt i, og hvilke fællesskaber han eller hun kan blive bedre til at arbejde i. Medarbejderens erfaring med at indgå i fællesskaber, der ikke er ens fortrukne, kan være med til at styrke forståelsen af, hvorfor nogle børn befinder sig bedre i nogle fællesskaber fremfor andre. Forhold, man skal være opmærksom på Det er deltagelsen i varierede fællesskaber, der giver barnet erfaring med medborgerskab i form af demokratiske værdier, spilleregler, medbestemmelse og medansvar. Får et barn kun erfaring med at indgå i og navigere i gult fællesskab, opnår det ikke kompetencer i at agere ud fra egen fri vilje. Får et barn kun erfaring med at indgå og navigere i blåt fællesskab, lærer det ikke at agere i strukturerede og forudbestemte fællesskaber. Arbejdet med de fire fællesskaber kræver planlægning, dels i forhold til indhold i de voksenstyrede aktiviteter og relationer, og dels i forhold til at sikre, at alle børn jævnligt indgår i alle typer fællesskaber. Omfanget af planlægningen afhænger naturligvis af, om man vælger et længere forløb med fællesskaberne som fast struktur, eller man inddrager metoden som en del af den hverdag, man i forvejen har etableret. For at sikre, at de fire fællesskaber bliver en forankret del af pædagogikken og den pædagogiske praksis, er det en fordel at lave en halvårlig eller årlig evaluering af de fire fællesskaber og udbyttet af metoden i forhold til det enkelte barns trivsel og fremadrettede udvikling. I forlængelse heraf kan det være en fordel at lave børneinterview og på den måde få børnenes syn på, hvordan de oplever at arbejde i forskellige fællesskaber. Hvad er godt, hvad er dårligt, har de fået nye venner, hvordan er det at lege/være sammen med nogle, man ikke selv har valgt? Børnenes svar bidrager konstruktivt til evalueringen af børnenes trivsel samt det videre arbejde med de fire fællesskaber. Det kan være en udfordring for de voksne at fastholde fokus på, at aktiviteten ikke bliver gennemført for aktivitetens skyld, men at det i lige så høj grad handler om at italesætte måden, vi er sammen på, og hvordan vi agerer konstruktivt i forhold til hinanden i fællesskabet. Metoden kræver, at de voksne anerkender og oplever, at det er nødvendigt, at børn lærer at agere i både frivillige og forudbestemte fællesskaber. 91
Medborgerskab i hverdagen
Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 0 år 18 år Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab I et børneperspektiv er essensen i medborgerskab, at alle børn og unge oplever, at de kan være med, de hører
Læs mereBeskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND
166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereBørnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe
Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereBAGGRUND METODEBESKRIVELSE
134 Styr på relationerne Beskrevet med input fra pædagog Elsebeth Petersen og souschef Inger- Lis Nielsen, Tjærbyvejens Børnehave, Randers Kommune samt leder Helle Eskildsen, Hover-Torsted Børnehus, Ringkøbing-Skjern
Læs mereLeg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik
Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereKonflikthåndtering 188
Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereGRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske
Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske arbejde i Fredericia kommune 2017 GRUNDLAG for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde www.fredericia.dk 2
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Påfuglen Daglig leder: Linda Nordam Larsen Dato og tidspunkt:12. oktober (observationer), samt møde med daglig
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC afslutningskonference 2014
DYNAMISK DIDAKTIK BiC afslutningskonference 2014 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereIndledning. Lovgivning
1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereBørnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovlyhuset Dato: D. 23. august 2012, kl.10.30-13.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs merePædagogiske principper
Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2015 RANDERS KOMMUNE BØRNEHUSET TØJHUSHAVEN Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Børnehuset Tøjhushaven baseret på i alt 21 besvarelser.
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018 Indledning Det overordnede grundlag for det pædagogiske arbejde og dermed også for udformningen af årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er service-
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereVindsusets pædagogiske pejlemærker
Vindsusets pædagogiske pejlemærker Pejlemærker i Vindsuset. I 2013 indførtes der i købehavns kommune pædagogiske pejlemærker. Hvor læreplanerne mere er det teoretiske redskab, en tanke om hvorfor enkelte
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereBørn hjælper børn 50
50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs merePædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereLæreplaner for børnehaven Østergade
Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereDe Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015
De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Læs mereProcesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mere