i Hovedstadsregionen Rapport fra Pilotprojekt

Transkript

1 Nyt samspil mellem erhvervsvirksomheder og kulturinstitutioner i Hovedstadsregionen Rapport fra Pilotprojekt

2 Indhold Kultur og erhverv Projektet i hovedtræk Baggrunden for samarbejdet Hvad er formålet? Projektets metode Hvilke kulturinstitutioner deltager? Hvilke virksomheder deltager? Resultater Kendskab til kulturinstitutioner Relationer til kunder og andre samarbejdspartnere Personale-, uddannelses- og HR- området Markedsføring, branding mm Virksomhedens fysiske rammer og udsmykning Etablering af portal Det videre arbejde Pilotprojektet og rapporteringen er gennemført i et samarbejde mellem HUR og DI Hovedstaden og er foretaget af kulturudviklingsdirektør Ida Munk, HUR, fuldmægtig Marie Hvid Damborg, HUR, og chefanalytiker Flemming G. Jørgensen, DI.

3 Kultur og erhverv Kultur og erhverv har siden industrialiseringens barndom haft et tæt forhold tænk blot på den Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i 1872 med udstillere. Og tænk på Ny Carlsbergfondets store og synlige investeringer i kunst og kultur i København og resten af landet. Det gælder også en række andre erhvervsdrivende fonde med tilknytning til dansk industri. Disse langvarige relationer mellem erhvervsliv og kunst og kultur kan vi alle glæde os over i dag. Men udover den daglige glæde ved et rigt kulturliv får relationerne mellem kultur og erhvervsliv i Hovedstadsregionen i disse år helt nye betydninger. I takt med globaliseringen bliver det væsentligt for virksomhederne og deres medarbejdere og deres produkter og services at kunne adskille sig fra de mange andre aktører på den globale arena. I Hovedstadsregionen kan kulturinstitutionerne være med til at profilere virksomhederne og gøre dem unikke og attraktive på det globale marked. Der ligger således et stort uudnyttet potentiale for at styrke Hovedstadsregionens internationale konkurrenceevne, hvis vi forstår at udvikle nye samspilsformer mellem virksomheder og kulturinstitutioner. DI Hovedstaden og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har i sommeren 2005 i et pilotprojekt undersøgt mulighederne for at udvikle nye samspilsformer mellem virksomheder og kulturinstitutioner i regionen. Pilotprojektet inddrager et repræsentativt udsnit af regionens kulturinstitutioner og virksomheder. Det er første gang, der er udarbejdet et sådant projekt, og det er derfor med fornøjelse, at resultatet af det lille, men væsentlige projekt hermed præsenteres. November 2005 Mads Lebech Borgmester Formand for HUR Kjeld H. Petersen Adm. direktør Formand for DI Hovedstaden

4 Projektet i hovedtræk DI Hovedstaden og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er i et pilotprojekt gået i dialog med virksomheder og kulturinstitutioner i Hovedstadsregionen og spurgt ind til mulighederne for et øget samarbejde. Helt konkret har hensigten med pilotprojektet været at undersøge interessen for at udvikle en internetportal, hvor kulturinstitutionerne kan markedsføre tilbud specielt målrettet mod regionens virksomheder. Ideen er, at kulturinstitutionerne i Hovedstadsregionen præsenterer nogle forskellige konkrete bud på, hvordan virksomhederne kan samarbejde med kulturinstitutionerne. Med pilotprojektet er der for første gang foretaget en lille, men systematisk undersøgelse af samspilsmulighederne mellem virksomheder og kulturinstitutioner i Hovedstadsregionen. I pilotprojektet har der deltaget kulturinstitutioner, som repræsenterer et bredt udsnit af Hovedstadsregionens kulturtilbud, og der har været gennemført en interviewrunde med ansvarlige ledere i et repræsentativt udsnit af regionens virksomheder. Pilotprojektets erfaringer giver derfor et værdifuldt grundlag for DI Hovedstaden og HURs videre arbejde. Hovedbudskabet fra pilotprojektet er, at virksomhederne er meget interesserede i kulturinstitutionernes samarbejdstilbud og meget positive over for ideen om at udvikle en portal. Samtlige erhvervsledere mener, at en portal vil kunne øge samarbejdet med kulturinstitutionerne og give virksomhederne et bedre indblik i samarbejdsmulighederne. Pilotprojektet har vist, at der blandt regionens virksomheder er en stor vilje til samarbejde, og flere virksomhedsledere mener, at samarbejdet med En portal vil gøre det nemmere at samarbejde med kulturinstitutionerne På dette spørgsmål svarer 6 ud af 9 virksomheder meget enige 3 ud af 9 virksomheder enige kulturlivet kan være med til at styrke virksomheden. Pilotprojektet peger dog samtidig på, at der er et kraftigt behov for synliggørelse af kulturinstitutionernes tilbud og for at skabe en relevant kontakt mellem parterne. Det er DI Hovedstaden og HURs klare opfattelse, at det er væsentligt at arbejde aktivt for at styrke samarbejdet mellem virksomheder og kulturinstitutioner dels gennem udvikling og markedsføring af en portal, dels gennem andre initiativer. En portal ville være en god inspiration til at gøre noget andet, end det vi plejer. Vi får da nogle gange besøg af kunder og har snakket om, at man burde arrangere noget. Måske er det bare ikke noget, man gør så meget i metalbranchen. Men hvis man lavede noget, ville kunderne helt sikkert blive imponeret. 4

5 Baggrunden for samarbejdet Samarbejdet mellem HUR og DI Hovedstaden er udviklet på baggrund af HURs Kulturredegørelse fra 2004, som lægger op til et øget samarbejde mellem kultur og erhverv. (Se kulturred). Samtidig er der i disse år en øget erkendelse af både internationalt og nationalt at udviklingen i relationerne mellem kunst/kultur og virksomheder kan styrke virksomhedernes innovations- og konkurrenceevne.( Se f. eks. Lotte Darsøe: Art and Business, 2004). På et inspirationsseminar mellem ledere fra en række virksomheder og kulturinstitutioner i foråret 2004 blev der formuleret en række ideer til at udvikle og øge samarbejdet mellem kulturinstitutioner og virksomheder i Hovedstadsregionen. Det blev efterfølgende besluttet at arbejde videre ad tre spor: (1) Udviklingen af nye samspilsformer mellem virksomheder og kulturinstitutioner. (2) Udarbejdelse af portal, der styrker virksomhedernes viden om og adgang til de tilbud fra kulturinstitutionerne, som er særlig rettet mod virksomhedernes behov. (3) Udarbejdelse af inspirationsmateriale til virksomheder med henblik på at systematisere og formulere virksomhedens aktiviteter i forhold til området kunst og kultur. Parallelt hermed har temaet været drøftet på en række møder i det netværk af kulturinstitutioner kulturmødet som HUR har etableret. For erhvervslivet spiller HUR en vigtig rolle som kontaktled til Hovedstadsregionens kulturinstitutioner, mens DI Hovedstaden er porten til den konkrete kontakt til regionens virksomheder. Samarbejdet mellem DI Hovedstaden og HUR skaber således en kobling mellem virksomheder og kulturinstitutioner og kan fungere som katalysator for udviklingen. I foråret 2005 blev det besluttet at gennemføre et pilotprojekt med fokus på virksomhedernes behov og brug af kulturinstitutioner. Formålet med pilotprojektet er at skabe grundlag for det videre arbejde ad spor 2 nemlig udvikling af en portal. De foreløbige resultater af pilotprojektet blev præsenteret for kulturinstitutionerne på et møde 26. september 2005, hvor der var opbakning til at fortsætte arbejdet med at udvikle en portal. Efterfølgende blev der samme dag afholdt et fælles arrangement på Københavns Bymuseum mellem bestyrelsen for DI Hovedstaden og repræsentanter fra de kulturinstitutioner, som har deltaget i pilotprojektet. DI Hovedstaden besluttede efterfølgende på et strategiseminar i august 2004 at prioritere området Regionalt samspil mellem virksomheder og kulturinstitutioner i handlingsplanen for Der blev efterfølgende nedsat et udvalg med repræsentanter fra bestyrelsen og fra virksomheder uden for bestyrelsen. Dette udvalg har i løbet af det sidste år afholdt 5 møder. 5

6 Hvad er formålet? Det overordnede formål med samarbejdet mellem DI og HUR er at styrke såvel virksomhedernes som kulturinstitutionernes konkurrenceevne set i lyset af bl.a. globaliseringen og den skarpe konkurrence mellem regioner og metropoler om at tiltrække investeringer og være attraktive for virksomheder og medarbejdere. Kultur som et væsentlig regionalt rammevilkår for virksomheder sættes dermed i fokus. Og samtidig flyttes fokus fra den mere traditionelle opfattelse af, at relationer mellem virksomheder og kulturinstitutioner er synonymt med sponsoraftaler mellem en enkelt virksomhed og en enkelt kulturinstitution. For pilotprojektet har det konkrete formål været: At indsamle viden og information om virksomhedernes nuværende brug af kulturinstitutioner og deres fremtidige behov og ønsker i forhold til de tilbud, som kulturinstitutionerne har eller kan udvikle til virksomhederne. Den indhentede viden skal danne beslutningsgrundlag for en evt. etablering af en portal for kulturinstitutionernes tilbud til virksomhederne. Projektets metode Pilotprojektet har kørt i to runder første runde var en indsamling og bearbejdning af materiale fra de udvalgte kulturinstitutioner, og herefter var der en interviewrunde med de udvalgte virksomheder i DI Hovedstaden. Metoden, dvs. data- og informationsindsamlingen, som har været anvendt, er baseret på kvalitative interview gennemført med den samme interviewguide. Der er således ikke tale om en større spørgeskemaundersøgelse med henblik på at tilvejebringe et større statistisk materiale, men derimod en informationsindsamling, der favner og opfanger en række mere kvalitative informationer om relationerne mellem virksomheder og kulturinstitutioner. Afrapporteringen er derfor baseret på en sammenfatning af resultaterne fra interviewrunden kombineret med en række illustrative citater fra de enkelte interview. I et samarbejde med de deltagende kulturinstitutioner blev besluttet, at kulturinstitutionerne skulle udarbejde en række eksempler på tilbud specielt rettet mod virksomhederne og rubriceret inden for områderne: 1) Relationer til kunder og andre samarbejdspartnere 2) Personale-, uddannelses- og HR-området 3) Branding, markedsføring, produktpræsentation og lignende 4) Virksomhedens fysiske rammer og udsmykning Eksempler på tilbud fra kulturinstitutioner inden for HR-området: Personalefest/ (m. familie) Kroppedal Alle sanser vakt: Arrangement i samarbejde med Vikingelandsbyen med diverse aktiviteter, f.eks. smedning, træfældning, madlavning, historiefortælling mm. Vikingeskibsmuseet Familiearrangement: Sejlads, omvisning, vikingeværksteder og vikingelege. Introduktion til nye medarbejdere Københavns Bymuseum Byens historie: Foredrag på museet eller virksomheden. Bustur, byvandring eller havnerundfart om København, branchen mm. Nationalmuseet Kulturkurser: Skræddersyede kurser med fokus på bestemte landes kulturhistorie og skikke, f.eks. Kina.

7 Hvilke kulturinstitutioner deltager? På HURs kulturmøde i april 2005 blev pilotprojektet præsenteret for regionens kulturinstitutioner. Herefter blev der udvalgt syv kulturinstitutioner til at deltage i pilotprojektet. Kulturinstitutionerne blev udvalgt blandt dem, der havde givet udtryk for interesse, og samtidig skete udvælgelsen med henblik på at sikre en spredning i forhold til: geografisk beliggenhed, kulturinstitutionens størrelse samt diversitet. De deltagende kulturinstitutioner var: Danmarks Tekniske Museum, Helsingør Kroppedal, Tåstrup Københavns Bymuseum, København Zoologisk Have, Frederiksberg Vikingeskibsmuseet, Roskilde Nationalmuseet, København Ordrupgaard, Charlottenlund

8 Hvilke virksomheder deltager? De 10 virksomheder, der deltog i pilotprojektet, blev udvalgt blandt de 25 virksomheder, som er repræsenteret i bestyrelsen for DI Hovedstaden således at forskellige branche- og størrelsesforhold blev repræsenteret. De deltagende virksomheder og interviewede personer var: Direktør Gunnar Brüsch og økonomichef Lone Brüsch, Brüsch Maskinfabrik A/S Divisionsdirektør Gert Ryder, ISS Danmark A/S Adm. direktør Kjeld H. Pedersen, Innova AirTech Instruments A/S Forsyningsdirektør Inger Dreyer, sponsorchef Tim Boje Jensen og brandingchef Michael Jensen, TDC A/S Direktør Pia Klement, Timeselectas ApS Adm. direktør Claus Spiegelhauer, DAN SPRAY A/S Divisionsdirektør Søren Rudfred, Carl Bro as Teknisk direktør Kurt S. Ottesen, Radiometer Medical ApS Vicedirektør Andreas Veilstrup Andersen, Tivoli A/S Vicedirektør Anders Due, Post Danmark A/S Interviewene varede cirka en time, hvor der på baggrund af en interviewguide blev spurgt ind til virksomhedens tidligere erfaringer med samarbejde med kulturlivet, deres kendskab til de udvalgte kulturinstitutioner, deres kommentarer til de konkrete tilbud på de fire områder og deres generelle mening om en portal. Undervejs i interviewene blev interviewpersonerne bedt om at tage kvalitativt stilling til forskellige udsagn i et skema på en skala fra meget uenig til meget enig. Tre interview har haft en anden karakter og indgår derfor ikke direkte i datamaterialet. Interviewet med Tim Boje Jensen og Michael Jensen fra TDC har haft en supplerende funktion i forhold til interviewet med Inger Dreyer. Desuden har hensigten med interviewet med Andreas Veilstrup Andersen været at trække på Tivolis erfaringer fra et ståsted i midten og som en mulig samarbejdspartner på flere fronter.

9 Resultater I samtlige interview har der overordnet set været stor interesse for tilbudene fra kulturinstitutionerne alle har været enige i, at tilbudene generelt set er gode, og at kulturinstitutionerne kan give virksomhedens kunder en unik oplevelse, og de fleste tror, at de inden for de næste år vil benytte et af tilbudene. Jeg kender slet ikke Kroppedal men jo Ole Rømer Museet, det har jeg hørt om. Interviewene har dog peget på, at det på nogle områder er umiddelbart mere åbenlyst at samarbejde. Det gælder især inden for de to første områder med arrangementer for kunder, personale og andre samarbejdsparter. Kendskab til kulturinstitutioner Alle de interviewede blev spurgt, om de kendte de udvalgte kulturinstitutioner, og om de havde været der for nylig. Overordnet set er der i virksomhederne et godt kendskab til kulturinstitutionerne på nær Kroppedal, som kun en virksomhed med personlige bånd til stedet kender og har besøgt (til gengæld har de fleste virksomheder faktisk hørt om Ole Rømer museet, der i dag indgår i Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi). De fleste har besøgt kulturinstitutionerne, dog er det længe siden mere end et par år at de fleste har været på Danmarks Tekniske Museum og Københavns Bymuseum. Til gengæld har en del inden for de sidste par år været på især Vikingeskibsmuseet og Zoologisk Have. Cirka halvdelen af virksomhederne har inden for de sidste par år besøgt Nationalmuseet og Ordrupgaard. Jeg var på Bymuseet for temmelig mange år siden, men jeg vidste ikke, at man kunne holde arrangementer der. I forhold til virksomhedens brug af de udvalgte kulturinstitutioner nævner fem interviewpersoner, at de har besøgt vikingeskibsmuseet med kunder eller på firmaudflugt. To har været i Zoologisk Have i relation til virksomheden, og én på henholdsvis Danmarks Tekniske Museum, Nationalmuseet og Ordrupgaard. En del virksomheder nævner også andre kulturinstitutioner, som de har besøgt i virksomheden regi. Ordrupgaard er jo hot for tiden, og man navigerer ofte i forhold til det, når man skal arrangere et eller andet.

10 Tilbudene er rigtig gode det er jo faktisk sådan noget, vi selv bruger en del tid på at arrangere. Relationer til kunder og andre samarbejdspartnere En række eksempler på kulturinstitutionernes tilbud inden for dette område: 1. Københavns Bymuseum Byens historie, Byvandring, middag i museets lokaler 2. Danmarks Tekniske Museum Middag under vingerne. Rundflyvning i Helikopter 3. Ordrupgaard Middag med kunst og natur. Kunst- og designvarer 4. Zoologisk Have Specialrundvisning om aftenen, skattejagt 5. Vikingeskibsmuseet Sejlture, rundvisninger, kopier af vikingesmykker 6. Kroppedal Kopier med af historiske smykker, glas og keramik Der var blandt samtlige virksomheder en stor interesse for en række af de tilbud, der rettede sig mod virksomhedens relationer til kunder og andre samarbejdspartnere. Men samtidig var der en stor spredning i virksomhedernes ønsker og meninger om, hvilke tilbud der var relevante for deres virksomhed. Flere virksomheder peger på, at der især er et behov for arrangementer for mindre grupper. Hvad enten det er for en mindre kundegruppe ofte under 10 personer eller en afdeling i virksomheden. Både store og mindre virksomheder fremhæver, at de sjældent, måske en gang om året, har brug for store arrangementer det er f.eks. et årligt distributørmøde, et koncernmøde eller en firmaudflugt. Vi har sjældent brug for store events. Vores behov er nok mest små grupper ofte 4 8 personer og tit i weekenderne. Tilbudene er gode, og de dækker bredt. Fra det finkulturelle til bondeknolden. Arrangementerne må gerne være skalerbare f.eks. med 3 forskellige pakkeløsninger, som man kan vælge imellem. Det kan hurtigt blive for besværligt og for dyrt hvis alt skal komponeres fra bunden. Det er vigtigt, at historien i arrangementet fænger. Det skal være noget, hvor man tænker det kunne kunden aldrig selv finde på! Det er et godt arrangement, fordi det er eventpræget konkurrencer, musik eller lignende. For en række virksomheder er det væsentligt, at der er en relation til virksomhedens image eller produkt, når man skal lave arrangementer. Et andet synspunkt, der blev fremført, var, at arrangementet skal tage udgangspunkt i kundernes baggrund. F.eks. pointerede virksomheder med mange amerikanske samarbejdspartnere, at de lagde vægt på, at arrangementerne havde et historisk islæt. 10

11 Virksomhederne blev spurgt om deres praksis og behov for at forære kunder og samarbejdspartnere opmærksomheder eller gaver i forbindelse med kundebesøg o.l. Vi vil helst give brandinggaver, f.eks. skåle, glas og tøj med vores logo. Vi overvejer nøje, hvem vi vil kædes sammen med og arbejder meget fra brand til brand. På min sidste distributørrejse havde jeg den engelske udgave af H.C. Andersens eventyr med som gave. Den blev rigtig godt modtaget. Den glæder jeg mig til at vise min kone, var den typiske kommentar. Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad man skal give. Især lyder det med Kroppedal og kopi af historiske ting ledsaget af historie godt. Perfekt for amerikanere, som gerne vil have det historiske. I forhold til vores produkt skal vi lægge os i den høje ende af designgaver. Eller det skal være noget historisk Danmark som civilisationens vugge. Man skal være lidt forsigtig i forhold til gaver. Hellere invitere folk på en aktivitet noget med action. Gaven skal helst have en relation til virksomheden. Det er vigtigt, at du giver noget, som du bliver husket for. 11

12 Relationer til personale, uddannelse og HR En række eksempler på tilbud fra kulturinstitutionerne 1. Kroppedal Stjerneaften langt fra byens lys som del af et kursus eller møde Personalearrangement: Alle sanser vakt i samarbejde med Vikingelandsbyen med aktiviteter som smedning, træfældning, madlavning 2. Vikingeskibsmuseet Lederudviklingsforløb, 24 timer med sejlads og overnatning Familiearrangement: Sejlads, omvisning, værksteder og vikingelege 3. Danmarks Tekniske Museum Aktiv rundvisning med demonstrationer af motorer. 4. Nationalmuseet Familiearrangement på Frilandsmuseet eller Brede Værk med aktiviteter og picnic i det grønne. Who are the Danes? Introduktion til Danmarks kulturhistorie for virksomhedens udenlandske medarbejdere. Kulturkurser: Skræddersyede kurser med fokus på bestemte landes kulturhistorie og skikke, f.eks. Kina. 5. Københavns Bymuseum Foredrag på museet eller virksomheden evt. kombineret med bustur, byvandring eller havnerundfart. Virksomhedernes respons på disse tilbud var som ved arrangementerne i forhold til kunder og samarbejdspartnere generelt meget positive. Og der er ligeledes en stor variation i forhold til, hvilke tilbud virksomhederne fandt mest henholdsvis mindst attraktive for dem. Svarene giver i høj grad et billede af den mangfoldighed, som regionens virksomheder vil efterspørge hos kulturinstitutionerne og stiller dermed også store krav til designet af en portal. Det er meget sjældent, vi laver et arrangement en hel dag heller ikke med personale. Det ville være godt, hvis man kunne mødes kl. 15. Her skyder man nok lidt for højt. Typisk store konferencer f.eks. medicinalindustrien. Vi ville ikke vælge det det er for voldsomt. Det er et godt arrangement, fordi det er eventpræget. Ville ikke bruge det overhovedet ikke i min branche der drejer det sig mere om at komme i gang med arbejdet. Det kunne være rigtig interessant for vores medarbejdere fra Kina og Vietnam. Teambuilding det er vores virksomhed for lille til! Spændende også for de yngre medarbejdere. Vi har mange akademikere, der gerne vil opleve noget særligt. Det er godt, hvis arrangementet er noget andet, end det man ellers ville gøre med familien i weekenden. Det eneste, som egentlig kræves, er, at kulturinstitutionerne har nogle ordentlige faciliteter forplejningsmuligheder, av-udstyr og egnede lokaler. Meget interessant. Det med byvandring ville tage kegler. Alt med historie er en sikker succes for vores amerikanske kunder. 12

13 Det kunne være godt, hvis kulturinstitutionerne kunne fungere som rådgivere, når en virksomhed skal købe ny kunst. Branding, markedsføring, produktpræsentation mm En række eksempler på tilbud fra kulturinstitutioner 1. Københavns Bymuseum Virksomhedens historie, produkter set i lyset af hovedstadens historie, research på geografiske steder af betydning for virksomheden 2. Danmarks Tekniske Museum Hvordan så virksomheden ud før telefon, mail etc. Hvad er forudsætninger for den teknologi, virksomheden/branchen anvender. Research inden for brancherelaterede teknologier. Museets haller kan anvendes til præsentation af nye produkter. 3. Kroppedal Kend dine rødder: Hvem boede og levede i området, før virksomheden etablerede sig. 4. Ordrupgaard Museets faciliteter kan benyttes som ramme for lancering af produkter Når det gælder et tilbud om samarbejde i forhold til branding, viste interviewrunden, dels at interessen var knap så stor, dels at der var brug for en større afklaring af, hvorledes et samarbejde kunne foregå. Fordelene ved et samarbejde om f.eks. branding var således for nogle virksomheder ikke på samme måde indlysende ved første øjekast, som det var i forhold til arrangementer, og der er således på disse områder brug for, at tilbudene i en portal i endnu højere grad bliver målrettet og præsenteret på den rigtige måde over for virksomhederne. Virksomhedens fysiske rammer og udsmykning Eksempler på tilbud fra kulturinstitutionerne 1. Ordrupgaard Tilbyder reproduktioner, plakater og anden udsmykning 2. Københavns Bymuseum Stort udvalg af historiske fotos fra København 3. Kroppedal Brug fortiden i fremtiden inspirationsmuligheder i forbindelse med virksomhedens udsmykning 4. Danmarks Tekniske Museum Tilbyder design af et unikt museum i virksomheden tilpasset virksomhedens produkter og historie. Når det gælder tilbud om samarbejde i forhold til muligheder i relation til virksomhedens fysiske rammer og udsmykning viste interviewrunden som ved branding dels at interessen var knap så stor, dels at der var brug for en større afklaring af, hvorledes et samarbejde kunne foregå. Vi er netop ved at foretage en større renovering af alle vores kontorbygninger vi må huske også at sætte fokus på den udsmykningsmæssige side. Der skal således også på dette område ske en afklaring i forhold til, hvorledes disse tilbud evt. skal præsenteres på en portal. 13

14 Etablering af portal De deltagende virksomheder var enige om, at en portal vil gøre det nemmere at samarbejde med kulturinstitutionerne. Pilotprojektet har givet væsentlige erfaringer og gode ideer til det videre arbejde. I interviewrunden er der peget på flere vigtige krav til portalen, hvis den skal være et værktøj, der kan være med til at øge det regionale samspil mellem kulturinstitutioner og virksomheder. En portal vil gøre det nemmere at samarbejde med kulturinstitutionerne På dette spørgsmål svarer 6 ud af 9 virksomheder meget enige 3 ud af 9 virksomheder enige Budskabet skal spredes Flere har peget på, at formidlingen af portalens eksistens er et væsentligt aspekt. I større virksomheder kan man f.eks. etablere et link på virksomhedens intranet, således at afdelingschefer og HRmedarbejdere rundt om i virksomheden kan bruge portalen aktivt. Varen skal leveres Et andet synspunkt er, at det vil være en god idé at knytte en salgsorganisation til portalen dvs. et sekretariat, som kan sælge tilbudene på kulturinstitutionernes vegne, designe forskellige standardtilbud og desuden stå for opsøgende arbejde. En salgsorganisation kunne finansieres i fællesskab af de deltagende kulturinstitutioner. Den service, der er tilknyttet portalen, er vigtig. Det skal være let at få kontakt til kulturinstitutionerne og med kort varsel bestille et arrangement tidshorisonten vil nogle gange være fra dag til dag. Og så er det selvfølgelig væsentligt, at kulturinstitutionerne er i stand til at levere varen. Det unikke skal i centrum Interviewpersonerne har desuden givet et klart signal om, at præsentationen af tilbudene er vigtig. Her ligger der for kulturinstitutionerne en stor opgave i at kunne fremhæve det særlige ved deres tilbud. Flere har fremhævet, at det unikke ved netop denne oplevelse skal mere frem i tilbudene. Det vil således i høj grad være nødvendigt at sikre, at tilbudene fungerer godt kommunikativt i forhold til målgruppen. I etableringsfasen har flere ligeledes anbefalet at benytte en testgruppe f.eks. chefsekretærer, som vil være en væsentlig brugergruppe af portalen. En idé var desuden, at man i portalen skulle kunne søge på, hvilket image virksomheden ville signalere med de forskellige kulturinstitutioner og arrangementer det kunne f.eks. være teknologisk fremdrift, historisk fundament, miljøbevidsthed. Hvad er vigtigt, hvis man opretter en portal? Der skal være fokus på det unikke ved arrangementet. Gode søgekriterier. Der skal være en salgsorganisation tilknyttet portalen. Det skal være let at bestille produkterne. Det er vigtigt, at der en god overskrift, der fænger. Noget hvor man tænker det ville kunden aldrig selv finde på! Vigtigt med en god testbrugergruppe f.eks. chefsekretærer. Må godt være forskellige pakkeløsninger. Den skal være enkel og nem at bruge. Billeder er vigtige. Fokus på mødefaciliteter. Den skal være levende nogle gode appetizers. 14

15 Det videre arbejde HUR og DI Hovedstaden vil arbejde videre med etableringen af en portal i tæt samarbejde med virksomheder og kulturinstitutioner og har en målsætning om, at portalen er tilgængelig til foråret Kvantitativt set bygger pilotprojektet ikke på et stort antal af regionens virksomheder, men kvalitativt hviler pilotprojektets erfaringer på et bredt udsnit af regionens virksomheder set i forhold til branche, størrelse og diversitet. Interviewpersonerne har været meget åbne over for ideen om en portal og interesserede i de tilbud, som de er blevet præsenteret for. Virksomhederne har klart tilkendegivet, at et sådant projekt vil øge det regionale samarbejde med kulturinstitutionerne og dermed give virksomhederne nogle væsentlige regionale redskaber i deres forskellige funktioner, hvilket vil kunne styrke deres konkurrencemæssige situation. Jeg tror, vores virksomhed vil benytte nogle af tilbudene fra kulturinstitutionerne de næste par år. På dette spørgsmål svarer 5 ud af 9 virksomheder meget enige, 4 ud af 5 virksomhder enige. 15

16 Vores medarbejdere, som er meget fagligt dygtige og innovative, spurgte for ca. 1 år siden: Hvorfor skal der kun være kunst på kontorerne? Derfor bad vi Morten Plesner om at udsmykke et af vores værksteder med et vægmaleri. Meningerne om udmykningen har været meget forskellige, men jeg er sikker på, at vægmaleriet styrker kreativitet og innovation i det daglige arbejde. Direktør Gunnar Brüsch, Brüsch Maskinfabrik A/S Hovedstadens udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby tlf hur@hur.dk Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V tlf di@di.dk Tryk: DI Foto: Hans Søndergård