Arbejdsbeskrivelse for en fuldtidslærer på Den Rytmiske Højskole

Transkript

1 Arbejdsbeskrivelse for en fuldtidslærer på Den Rytmiske Højskole Udgangspunktet for nærværende beskrivelse er dels en fælles lyst til at afdække de arbejdsvilkår, som gælder for en fuldtidslærer på Den Rytmiske Højskole, dels ønsket om at udvikle en beskrivelsesform til brug for generel information om skolen. Det er således tanken, at nærværende beskrivelse skal indgå i en større samlet dokumentation af Den Rytmiske Højskole s virksomhed. Men dybest set handler det selvfølgelig om at reflektere lidt over, hvordan ansættelsesforholdet relaterer sig til det øvrige arbejdsmarked, som altid har været sigtepunkt for vilkårene i Højskolelærerens Stilling. En fuldtidslærers primære arbejdsopgaver falder indenfor 3 hovedområder: 1. Skemalagt undervisning 2. Forberedelse 3. Kostskolearbejde Ad. 1. Skemalagt undervisning dagligt skema. Højskolen gennemfører årligt tilskudsberettiget undervisning på 2 lange kurser af en varighed på henholdsvis 23 uger om foråret og 19 uger om efteråret. Hertil kommer et mindre antal kurser om sommeren, pt. 5 ugers kursus. Alle fuldtidslærere har pt. sine skematimer fordelt på de lange kurser. (Der kan dog forekomme undtagelser, hvor det aftales at, en lærer underviser på et sommerkursus, som en del af sit pligtige timetal). På nuværende tidspunkt er sommerkurserne ikke en del af arbejdsbeskrivelsen, og man bliver derfor ekstralønnet for undervisning eller kursusledelse på et af sommerkurserne. Sommerkurserne forudsætter deltagelse af et hvis antal fastansatte lærere, hvorfor der er en fællesforpligtigelse til at dække kurserne. Indtil videre er ekstraarbejdet ved sket på frivillig basis, men i yderste konsekvens vil det ske efter et rotationsprincip. Af disse i alt 42 uger på de lange kurser anvendes 25 uger til almindelig, daglig, skemalagt undervisning, hvor en fuldtidslærer underviser i ca. 16 ugentlige lektioner. Dette timetal kan variere 1

2 lidt, hvis man eksempelvis giver soloinstrumentalundervisning, idet timetallet her er 0,33 lektion/elev. Dette timetal justeres i projektugerne således at det gennemsnitlige timetal bliver 16. Den daglige undervisning ligger i tidsrummet og organiseres i en struktur med undervisningsmoduler på 2 lektioner. Det tilstræbes at man hvis det ønskes kan få en skemafri dag om ugen til individuel forberedelse. Nedenfor ses et eksempel på et tilfældigt lærerskema. FROKOSTPAUSE HUSMØDE PERSONALEMØDE På højskolen har vi i øvrigt den tradition, at man i mindre omfang kan få skemafri for en kortere periode, hvis særlige forhold taler herfor. Det kan være en uddannelsesrejse eller blot en fri periode til personligt brug. Udgifterne til vikar m.m. dækkes af den lærer, der bevilges fri. Disse perioder skal dog primært lægges i friperioder. Andre uger: De resterende 17 uger 8 uger i efteråret og 9 uger i foråret anvendes til uger uden almindeligt skema for hvert semester ser det således ud: 1 Introuge 34 Emneuger (f.eks. liniefagsuge, turné, produktionsuge og fællesprojektuge) 23 Projektuger m. fokus på arbejdet med elevprojekter 1 Outrouge En fuldtidslærer deltager på et semester altid i: 1 Introuge 12 Emneuge(r), i alt 3 emneuger på et kalenderår (disse fordeles i fællesskab efter planlægning på personalemødet) 23 Projektuger (med et timetal justeret i forhold til timetallet i skemaugerne). Antallet af projektuger man skal deltage i, er også afhængigt af antallet af emneuger, således at antallet af skemafriuger er konstant. 1 Outrouge. 2

3 Nedenfor ses et typisk år på skema: (tallene angiver ugenumre) Forår Efterår Forberedelsesuge Intro eller outrouge Emneuge Almindelige skemauger Projektuger Fordelingen af det tidsforbrug der ligger i den enkelte temauge er noget varierende. I liniefagsugen er der for eksempel meget skemalagt undervisning medens lærerens funktion i forbindelse med eksempelvis en fællesprojektuge mere er som projektkoordinator. I flere år har vi i en 14dages periode i efterårssemesteret arrangeret forskellige teaterkoncerter. Et år valgte vi som udgangspunkt 12 sange af C.V. Jørgensen. Nogle elever skulle spille sangene, medens andre skulle skabe et visuelt udtryk til de valgte sange. Da perioden startede var det altså kun numrene, der var fastlagt resten blev skabt i en til tider kaotisk skabelsesproces, hvori bl.a. indgik skabelsen af lydcollager, kulisser, udklædning, dans, teater, video. Lærerne forsøger i dette forløb at skabe orden og struktur, men kun så meget, at elevernes idéer kan flyve. Lærerne er i denne sammenhæng tovholdere, inspiratorer, konsulenter og praktisk hjælp, og er samtidig dem, der kører bussen samler de elever op, som er i fare for at falde af undervejs. I nogle af temaugerne er man bortrejst i hele ugen (f.eks. turnéugen), medens man i andre uger bor på skolen eller har mulighed for at tage hjem om natten. Der er aftalt en kompensation på 4 hverdagsvagter for deltagelse i en emneuge ude af huset. Fælles for en emneuge er dog, at ugen er på fuld tid, hvilket betyder, at en lærer gennemfører mellem undervisningslektioner. Her er et eksempel på et emneuge skema. FROKOSTPAUSE 3

4 I introugen undervises der ca. 16 lektioner, bl.a. afhængigt af antallet af instrumentalelever. Derudover deltages der i et møde hvor sammenspilsholdene fordeles. Der er ikke noget personalemøde i introugen. Her er et eksempel på et introuge skema. HUSMØDE HUSMØDE HUSMØDE FROKOSTPAUSE MØDE MØDE INTROFEST I outrougen deltager man mandag, tirsdag og onsdag i samme forhold som man har timer disse dage i skemaugerne. Torsdag hjælper man sit hus med hovedrengøring i huset og fredag med rengøring på deres skoleområde. De resterende uger er skemafri. Hvis man har timer på en dag der bliver til byttedag i forbindelse med familie vennedagen, skal man deltage i planlægning og afholdelse af familie vennedagen der altid ligger på en weekenddag. Det betyder at man har fri på byttedagen, som ofte ligger i en hjemrejseweekend. Til hvert fag, og undervisningsforløb i specialuger, skal der udarbejdes en fagbeskrivelse til brug for skolens indholdsplan. Til fag og linier skal der udarbejdes en beskrivelse til brug for skolens hjemmeside, dette sker evt. i et samarbejde med kollegaer der har et lignende fag/linie. Ad. 2 Forberedelse Der skelnes mellem den individuelle forberedelse (forberedelse til egen undervisning) og den fælles forberedelse. Med soloelev nr. 137 (tror jeg nok) kan jeg jo ikke påstå, at faget ikke er kendt! Og selvom vi bruger en spade så fjerner vi hverken hønsemøg eller graver huler i jorden, så ressourcekrævende er det for så vidt heller ikke. Og selvom det ofte kræver meget teknik at spille på guitar, så kan man i princippet gennemføre tordnende god guitarundervisning siddende på to ølkasser. I den forstand er det altså heller ikke teknologikrævende. Alligevel må jeg konstatere, at jeg i dag i reglen bruger ligeså lang tid på at forberede min soloundervisning, som jeg gjorde på mit første semester og min første elev. Ofte er netop soloundervisningen det mest forberedelsestunge fag som guitarlærer. 4

5 Omfanget af individuel forberedelse afhænger af mange faktorer. Er det f.eks. et nyt fag man skal undervise i, eller er det kendt stof. Ligesom nogle fag kræver megen opdatering af stofområdet og/eller stor undervisningsdifferentiering. Omfanget af den fælles forberedelse er lidt tydeligere. På Den Rytmiske Højskole dækker dette begreb over følgende: tilrettelæggelse og gennemførelse af emneuger deltagelse i pædagogiske dage, herunder møder med bestyrelsen (erstatter/supplerer den skemalagte undervisning). Omfang: 3 dage pr semester 1 mandag til pædagogisk dag 1 tirsdag til pædagogisk dag 1 onsdag til elevsamtaler og pædagogisk dag deltagelse i diverse udvalg (sikkerhedsudvalg, pæd. udvalg m.m.) deltagelse i selvevalueringsmøde med bestyrelsen (én gang årligt) deltagelse i en planlægningsuge før hvert semester, 4 dage med fællesforberedelse og 1 dag med individuel forberedelse deltagelse i et ugentligt medarbejdermøde (varighed ca. 1,5 timer) gennemførelse af periodiske medarbejdersamtaler (omfang: én gang årligt) tilsyn med undervisningsudstyr forberedelse af tværfaglige projekter forberedelse af ekskursioner planlægning og etablering af (nye) faglokaler de 2 tirsdage i planlægningsugerne afholdes der personalearrangement (ca kl ) Ad. 3 Kostskolearbejde Kostskolearbejdet er en blandet størrelse, der kan være svær at indfange. Der er mange forskellige opgaver, der ofte fylder forskelligt i et arbejdsliv. Det kan for eksempel være svært at forudsige, hvor mange ressourcer der skal bruges på individuelle elevsamtaler. Opgaverne er forsøgt listet nedenfor: Vagter. Herunder tilsyn med tjanser og opsøgende elevkontakt. Alle vagter er døgnvagter i tidsrummet fra kl til kl næste dag. Der er tilsyn på skolen alle dage i semesteret. Vagtfordelingsnøglen afhænger af antallet af fastansatte lærere samt det numeriske forhold mellem heltidslærere og deltidslærere. Som fuldtidslærereksempel kan anføres: Omfanget af vagter i et forårssemester vil typisk være: 11 hverdagsvagter, (hvis man er på turné 7 hverdagsvagter) 5

6 2 fredagsvagter 4 weekendvagter (lørdag/søndag/helligdage) Omfanget af vagter i efterårssemester vil typisk være: 10 hverdagsvagter (hvis man er på turné 6 hverdagsvagter) 2 fredagsvagter 3 weekendvagter (lørdag/søndag/helligdage) Antallet af vagter kan variere for den enkelte, afhængigt af antallet af bagvagter og antallet af ansatte lærere. Bagvagter er de vagter der skal få regnskabet til at gå op hvert semester, nogle kan skylde en vagt til næste semester, i andre tilfælde tager man en vagt på forskud. Hvis man er på turné kan man trække 4 hverdagsvagter fra. Nye elever har nye forbilleder, der spiller ny musik på nye måder, der er nye kompositioner der skal lyttes af, nye soli der skal analyseres og måske transskriberes, eller elever, der kommer med hele pakken: Den originale Video, der også er udgivet på CD, med tilhørende nodehæfte, der udover kompositioner og soli indeholder kommentarer fra musikerne + de to nyeste undervisningsbøger fra disse musikere, hvor de forklarer netop deres teknik og øvelser, øveskemaer osv. Og så selvfølgelig også instruktionsvideoen, hvor musikerne viser, hvordan det er man ifølge dem skal øve sig for at nå til det punkt, hvor man kan spille ligesom på koncertvideoen. Og der er endda medfølgende Tshirts og kasketter. Ja, altså, det er det her musik, som JEG VIL spille?. Ja. O.K. Emil, men hvem fanden er John Petrucci??? Vagterne fordeles ud fra følgende principper; Hverdage, fordeles ud fra kvoten, dvs. hvis en fuldtidslærer har 3 vagter har en deltidslærer (på 2/3 tid) 2 vagter. Fredage, fordeles således at først tager fuldtidslærerne en vagt, resten fordeles ligelig. Weekend, fordeles ligelig, dvs. 1 til 1 uanset ansættelsesgrad. Vagterne er fyldt med forskellige opgaver: rengøringstjek, husbesøg, madlavning (kun i weekender), udlevering af udstyr. Vagtlærerfunktionen er beskrevet i et bilag. Af andre kostskoleopgaver kan nævnes; samvær med eleverne (samværet er beskrevet i et bilag) huslærer, deltage i ét ugentligt husmøde af ca. 1,5 times varighed (huslærerfunktionen er beskrevet i et bilag) 6

7 deltagelse i en introfest, en midtvejsfest og en outrofest på hvert semester deltagelse i diverse morgensamlinger gennemføre enkeltstående koncertarrangementer med skolens sammenspilshold (skolekoncerter, m.v.) stå for højskoleaftenen, hvis der ikke er et planlagt arrangement opsamling på emner fra husmødet: fraværssamtaler, individuelle elevsamtaler deltage i elevers sociale liv deltage i skolens sociale liv (kollegialt samvær) deltage i afslutningsfestivalen efter hvert semester (en lørdag i tidsrummet , man har vagt fra eller 16 24) deltage i en lærerkoncert i hvert semester deltage i forbindelse elevernes ankomst ved hvert semester (13 22 eller skiftevis) deltage i forbindelse elevernes afrejse når semesteret slutter (om lørdagen, ) deltage i hovedrengøring og oprydning i outrougen (torsdag og fredag) udfærdigelse af individuelle elevudtalelser, når der er behov for dette På et tidspunkt fik vi pr. fax tilbudt at købe en radiostation som vi købte! Sammen med vores kommune etablerede vi en lokal radiostation som et beskæftigelsesprojekt hjemhørende på skolen. Projektet voksede hurtigt, og pludselig var jeg med i den radioforening, der skulle administrere sendetilladelsen, ligesom jeg også sad i den gruppe, der skulle stå for den daglige ledelse af det praktiske projekt. Efter en årrække lukkede radioen og højskolen fik overdraget faciliteterne mod i en 5årig periode at tilbyde medieskoletjeneste til kommunens folkeskoler. Der var en masse arbejde med såvel etablering som drift af radio/ og skoletjenesteprojektet. Omvendt fik mit fagområde tilført en lang række gode faciliteter, som skolen ellers ikke ville have haft råd til at anskaffe! Andet arbejde: Det er dog ikke alle arbejdsopgaver, som naturligt kan placeres i én af ovennævnte 3 kategorier. Når man arbejder på en højskole med en veludviklet projektkultur sker det tit, at opgaverne vokser og udvikler sig. Og det kan være svært at afgøre, om de opgaver man løser, naturligt ligger indenfor ens primære arbejdsområde, eller om de ligger udenfor. Af andre opgaver på højskolen kan nævnes: deltagelse i eksterne events, fx karneval planlægge ekstern udlejning af skolens lydstudier medarbejderrepræsentant i bestyrelsen deltage i PR virksomhed for skolen: opsætte plakater, uddele foldere, lave events m.m. 7

8 Kurser og efteruddannelse. Højskolen råder ikke over mange midler til kurser og efteruddannelser. Der afsættes årligt ca kr. til personalekurser. Man ansøger ledelsen om støtte fra kursuspuljen. Alt efter antallet af ansøgninger, prisen og kurset relevans i højskolesammenhæng vil man få tilskud fra kursuskontoen. Resumé: Et arbejdsår består skematisk af: 25 uger med almindeligt skema 3 uger med temauger 5 uger med projektarbejde 4 uger med intro eller outrouge 2 uger med semesterforberedelse 7 uger med skemafri periode 6 ugers ferie Marts

9 Bilag Vagtlærer Hverdage Ajourføre sig med vagtlærerbogen på ptra. Gå til frokost, tjekke tjansehold. Mandag og Torsdag. Tjekke rengøring på skolen og i husene. Deltage i aftensmåltidet, tjekke tjansehold. Åbne kiosk. Hente sandwich til caféen. Tjekke om alle vinduer er lukket og yderdøre er låst. PAskab. Tjekke at tjansehold i køkken og café er fuldtallig og i gang. Hjælpe ved øvelokaletjek. Opvask og let oprydning af lærerkøkken og lærerværelse. Fredag Ajourføre sig med vagtlærerbogen på ptra. Gå til frokost, tjekke tjansehold. Senest være tjekket ind på skolen (husk at finde en afløser, hvis du ikke deltager i frokosten) Deltage i aftensmåltidet, og afholde weekendplanlægningsmøde. Tjekke tjansehold. Åbne kiosk. Hente sandwich til caféen. Tjekke om alle vinduer er lukket og yderdøre er låst. PAskab. Aflåse undervisningslokaler ved fest. Weekend (ca.) Ajourføre sig med vagtlærerbogen, sige god weekend til gårsdagens vagtlærer. Yderdøre er aflåst i weekenden. Sige godmorgen i køkkenet, aftal aftensmad. Tjekke morgenmadshold Deltage i mokost Tjekke tjansehold til caféen og køkkenet. Åbne til undervisningslokaler. Varme aftensmad m.v. sammen med tjanseholdet. Deltage i aftensmåltidet og derefter være med til opvask og oprydning sammen med tjanseholdet. Åbne kiosk. Tjekke om alle vinduer er lukket og yderdøre er låst. PAskab. Aflåse undervisningslokaler ved fest. Løbende Være vært ved højskolearrangementer. Det kan være arrangerede koncerter/foredrag og andre arrangementer hvor der kommer gæster i huset. Være vært ved besøg, det kan fx være overnattende praktikanter. Lave kostskolearbejde; opsøgende samvær med eleverne initiativer til aktiviteter med eleverne personlige samtaler med elever sørge for at skolens regler bliver overholdt føre vagtlærerbogen på ptra 9

10 Bilag Huslærer Almindelige skemauger deltage i det ugentlige husmøde holde styr på husets tjanse og rengøringssedler medvirke til planlægning at husets weekendaktivitet medvirke til velfærd i huset og for de enkelte huselever føre personlige samtaler med huseleverne medvirke til adfærdsregulerende samtaler med huseleverne føre opsyn med huset fungere som kontaktlærer for huseleverne (specielt i starten) afholde afsluttende vejledningssamtaler (gruppesamtaler til et husmøde) Andre uger Introugen afholde 2 husmøder med introduktion til skolen deltage i fredagens teambuilding Projektugerne deltage i husmøder, hvis man er på ugen. deltage i husrelaterede aktiviteter Outrougen være tovholder i den afsluttende rengøring af huset og området på skolen Andet arrangere en hyggeaktivitet med huset 10

11 Bilag Hensigterklæring om samværet Denne erklæring fortæller hvad vi på Den Rytmiske Højskole vil med vores samvær med eleverne. Strukturelt fordeler samværet mellem personale og elever sig i tre kategorier: Undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrigt samvær. Det er vores hensigt at møde eleverne i et samspil mellem disse tre kategorier. Foruden undervisningen, som både er musikfaglig, eksistentiel og samfundsoplysende, mødes vi med eleverne i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter såsom husmøder, morgensamling og tjanser. Vi arrangerer adskillige aktiviteter sammen med eleverne, der kombinerer et fagligt og et pædagogisk sigte, såsom koncerter, tournéer, husarrangementer mv. Desuden prioriterer vi at være sammen med eleverne i hele deres dagligdag, så samværet ikke kun tager udgangspunkt i et fagligt eller et pædagogisk mål, men også bygger på en vilje til at være sammen. Dette øvrige samvær vedrører hele skolens personale og ikke kun lærerne. Samværet på højskolen bygger på tre kerneværdier, som er forklaret i vores værdigrundlag: Det fælles, det faglige og det personlige. Disse tre kerneværdier illustrerer vi i vores logo med tre noder, der samles af en klangkasse i bunden, for at vise at de tre kerneværdier skaber en samlet klang på højskolen, og at ingen af dem kan stå alene: Når vi er sammen på Den Rytmiske Højskole, ønsker vi altså at både fællesskabet, fagligheden og den personlige udvikling er i samklang både når vi er sammen i undervisning, i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og når vi i øvrigt omgås på skolen. Samklangen og helhedstanken Det, at vi ønsker en samklang mellem fællesskab, faglighed og personlig udvikling, kalder vi vores helhedstanke dvs., at vi har den "hele" relation som ideal, og at lærere og elever både skal møde hinanden fagligt, pædagogisk og almenmenneskeligt. Vi tror på at det fælles, faglige og personlige understøtter hinanden og tilsammen skaber værdifulde relationer. For os er det altså lige så vigtigt, at en elev udvikler sig personligt og socialt som fagligt. Vi tror på, at mennesker fungerer i en kombination af deres personlighed, deres deltagelse i et fællesskab og deres faglighed, og derfor tilstræber vi at disse tre dimensioner er til stede i vores samvær. Vores fællesskab styrkes af, at vi har en fælles udgangspunkt i musikken, og at vi tør udvikle os personligt. Vores undervisning styrkes af, at vi også har en personlig relation til hinanden, og at vi indgår i et fællesskab. Og vores personligheder vokser, i takt med at vi indgår i et fællesskab og udvikler vores faglighed. Den Rytmiske Højskole bygger altså på, at vi kombinerer den fælles dimension, den faglige dimension og den personlige dimension i samklang med hinanden. Som en del af helhedstanken ønsker vi også at inspirere eleverne til at stå ved hele deres personlighed, og ikke kun at vise deres faglige sider. Det ideal efterlever skolens personale også. Vi ønsker at eleverne oplever, at deres ressourcer kan bidrage til fællesskabet på højskolen. I undervisningen arbejder vi ud fra gensidig tillid og accept af, at vi alle kan bidrage med relevante input. Derfor spiller vi sammen med eleverne om indhold og metode. Ved at kombinere undervisning, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og øvrigt samvær ønsker vi at skabe rum for det spontane møde, som ofte er der, hvor vi for alvor kan udvikle os menneskeligt og fagligt i fællesskab. Konkrete kompetencer Der er især to overordnede kompetencer, vi ønsker, vores elever tilegner sig hos os. De skal dels styrkes i at indgå i det omkringliggende samfund, og de skal dels lære at indgå i et forpligtende 11

12 fællesskab. Disse to kompetencer er metafaglige i den forstand, at de ikke specifikt har noget at gøre med vores musikfaglige profil, men derimod udgør de overordnede kompetencer, vi håber vores elever kan tilegne sig på vores højskole. Derfor betragter vi lige så meget musikken og de øvrige fag som noget vi underviser med, mere end noget vi underviser i. Med musikken som løftestang ønsker vi at opnå mere end faglig udvikling. Det overordnede mål med vores højskole er altså ikke kun et snævert fagligt mål, men et bredt mål om udvikling i både den fælles, faglige og personlige dimension. Den helhedstanke om at være til stede med hele sit væsen, som vi bygger på, adskiller sig i nogen grad fra de faglige fællesskaber, man ellers møder i samfundet. Det er vores overbevisning at en integration af de faglige, fælles og menneskelige aspekter af et menneske kan styrke alle tre dele betydeligt. Vi mener, at det er vigtigt for moderne mennesker at opleve at hele, autentiske og værdibårne fællesskaber er værd at stræbe efter i den private og professionelle sfære. Vi vil lære vores elever, at skabe disse meningsfyldte fællesskaber i deres liv på arbejdsmarkedet, i studiemiljøet, i familien og i deres omgangskreds i det hele taget. Ved at betone evnen til at skabe disse fællesskaber, vil vi gøre eleverne til stærke, bidragende deltagere i samfundet. Når vi arbejder med disse to overordnede kompetencer tager vi især udgangspunkt i vores strategikompas, som fortæller, at vores samvær på Den Rytmiske Højskole bygger på at tage ansvar, at lytte, at være i dialog og at være engageret. Vi mener, at man både skal tage ansvar for sig selv og samtidig være ansvarlig over for andre. Vi mener, at man skal øve sig i at lytte til både sig selv og andre, så man kan være åben og modtagelig. Når vi lytter kan vi også være i dialog med vores omgivelser, og vi kan lytte til os selv og reflektere. Alt dette kræver at vi er engagerede; både i os selv og vores omgivelser. Disse fire handlinger kredser om kvaliteterne mod og humor. Mod er vigtigt, fordi vi skal turde handle, selv om vi ikke er sikre på resultatet. Vi skal have mod til at gå nye veje, når det er nødvendigt. Vi skal have mod til at udvikle os og mod til at være os selv. Mod til at respektere hinanden. Humor er vigtig, fordi vi skal huske, at det hele skal være sjovt. Humoren gør os i stand til at generere energi og vise overskud. 12

13 Bilag Strategi Vision Bevæg dig kun med livets hastighed Det overordnede sigte, som vi ønsker for alle mennesker. Der kan tolkes meget ind i denne sætning, men først og fremmest gælder det om: at have sig selv med i det man foretager sig. Altså ikke blot gøre det alle andre gør, fordi sådan gør man. For at have sig selv med må man have en ide om, hvem man selv er og det kræver, at man lytter til sig selv, er i dialog med sine omgivelser, tager ansvar og lægger engagement i det man gør. Livets hastighed er jo ikke en konstant og siger derfor heller ikke noget om hastighed, men om evnen til at stoppe op en gang imellem, træde et skridt tilbage og se på sig selv og sit liv i et helhedperspektiv. Vores vision lægger op til at reflektere over livet. Mission Udvikling af det fælles, det personlige og det faglige. Det vi gerne vil udvikle hos eleverne, men det gælder naturligvis også for os selv. Missionen er velbeskrevet i vores værdigrundlag. Hvis man skal udvikles indenfor det fælles, kræver det, at man har en god fornemmelse af, hvem man selv er på det personlige plan. Mennesker der ikke er personligt afgrænsede, har svært ved at fungere i fællesskaber. Sociale samspil, og de reaktioner vi hele tiden får fra andre, er til gengæld altafgørende for at lære, hvem vi selv er. Vi er kun noget i kraft af vores samspil med andre. Den Faglige udvikling er en væsentlig del af vores dannelse som mennesker. Hele livet skal vi udvikle os fagligt. Det er vigtigt for personlighedsdannelsen at opleve, at man bliver bedre til noget og behersker flere og mere af de kundskaber, der kræves af os og de ting vi brænder for at kunne. Udvikling af det fælles, det personlige og det faglige hænger uløseligt sammen og er hinandens forudsætning. Strategi Vores handlinger bygger på: Ansvar, lytte, dialog og engagement. Måden vi vil handle på, så vi kan opnå vores vision og mission. Vi må gøre os umage for hele tiden at handle ud fra de fire ord. Vi skal tage ansvar for os selv og være ansvarlige over for andre. At tage ansvar for sig selv og være ansvarlig overfor andre betyder også, at leve med livets hastighed. At lytte betyder både at lytte til andre og at lytte til sig selv. At lytte betyder også at være åben og modtagelig. Uden at lytte og være åbne, kan vi ikke udvikle os, og dermed heller ikke andre, indenfor det fælles, det personlige og det faglige. Uden denne udvikling kan vi ikke leve med livets hastighed. Vi lever også med livets hastighed, hvis vi er i dialog med os selv (reflekterer). At være i dialog med andre vil betyde at vi lytter og udvikler os på det fælles, det personlige og det faglige. Alt dette kan ikke lade sig gøre uden engagement, men det er også det, der er med til at give energien til engagement. Engagementet kommer af forståelse for helheden, de større sammenhænge, det der er større end os selv. Omdrejningspunktet for vores strategi er mod og humor. Mod fordi vi skal turde handle, selv om vi ikke er sikre på resultatet. Vi skal have mod til at gå nye veje, når det er nødvendigt. Vi skal have mod til at udvikle os og mod til at være os selv. Mod til at respektere hinanden. Ja vi skal i det hele taget 13

14 være meget modige for at lave højskole i vore dage. Mod giver også fælles risikovillighed og dermed vi følelse. Humor skal vi have med for at huske at det hele skal være sjovt. Vi skal vise overskud og generere energi. Hele tankesættet i vores vision mission og strategi fletter sig naturligt ind i hinanden. Det hænger sammen og er hinandens forudsætning, uanset om vi snakker strategi mission eller vision. Derfor bør det give god mening for os og være en god ledestjerne for den skole vi gerne vil lave, måden vi vil lave den på og metoderne vi vil bruge. 14

15 15