Tilsynsrapport Gentofte Kommune Bofællesskabet Rose Marie

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Gentofte kommune Tilsynsrapport Gentofte Kommune Bofællesskabet Rose Marie Anmeldt tilsyn Maj

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Særlige fokusområder Særligt fokusområde: Retningslinjer for håndtering af beboernes økonomi Særligt fokusområde: Brugerinddragelse Særligt fokusområde: Kommunikation Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Eksternt samarbejde Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Gentofte Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Bofællesskabet Rose Marie. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Bofællesskabet Rose Marie er, at der er tale om et godt tilbud til målgruppen. Kommunikationen mellem beboere og personale er præget af gensidig respekt, og såvel formelt som i praksis fokuseres der på brugerinddragelse. I arbejdet med brugerinddragelse synes Bofællesskabet Rose Maries værdier at være helt grundlæggende, og fuldt implementeret. Det er tilsynets, at personalesituationen er præget af kontinuitet og stabilitet, og at det interne samarbejde og kommunikation er præget af faglighed, og af medarbejdernes lyst og interesse for kvalitetsudvikling. Dette understøttes af en velfungerende teamstruktur. Tilsynet vurderer, at de overordnede rammer for arbejdet er velbeskrevet. Tilsynet konstaterer, at aftalen vedrørende Rådighedsvagt for Det Gule og Hvide hus skal evalueres efter ½ år, og at den p.t. fungerer efter hensigten. De fysiske rammer er, ifølge tilsynets, i overensstemmelse med målgruppens behov og rengøringsniveauet er tilfredsstillende. Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme; psykosocial rehabilitering, er i overensstemmelse med målgruppens behov, og at beboerne tilbydes en god hverdag med aktiviteter, som beboerne er tilfredse med. Særligt vurderer tilsynet, at madklubben bidrager til positive relationsdannelser og aktivitet mellem beboere og medarbejdere. Det er desuden tilsynets, at madklubben og personalets fokus på at støtte beboerne til at komme ud af huset, understøtter den psykosociale rehabiliteringsproces. Medarbejdernes stærke fokus på sundhed og sund kost har medført, at der er taget flere gode initiativer på området, herunder etablering af den førnævnte madklub, som både medarbejdere og beboere oplever som meget givende. Derudover vurderer tilsynet, at to medarbejderes deltagelse i et kursus for videnspersoner vil kunne bidrage til yderligere kvalitetsudvikling af området. Der eksisterer, ifølge tilsynets, et ordentligt sprogbrug og omgangsform, ligesom medarbejderne er gode til at forebygge og løse konflikter beboerne imellem. Medarbejderne tilkendegiver, at de alle har kendskab til bekendtgørelsen vedr. magtanvendelser, men tilsynet kan konstatere, at der ikke findes en praksis for, at medarbejderne underskriver, at de har kendskab til bekendtgørelsen. Tilsynet anbefaler derfor, at der indarbejdes en praksis, der sikrer, at medarbejderne underskriver, at de er gjort bekendt med bekendtgørelsen vedr. magtanvendelser. Tilsynet vurderer, at der er taget initiativ til at følge op på sidste tilsyns anbefalinger, men at arbejdet endnu ikke er færdiggjort. Arbejdet med at få hjemmesiden opdateret pågår således fortsat. I Gentofte Kommune er der siden 2009 udmeldt en retningslinje, der foreskriver, at der skal udarbejdes pædagogiske planer for beboere på Gentofte Kommunes tilbud, hvilket Bofællesskabet Rose Marie er gjort opmærksom på ved de seneste to års tilsynsbesøg. Tilsynet anerkender, at arbejdet med at udarbejde pædagogiske planer er godt i gang på Bofællesskabet Rose Marie, og at der er fokus på inddragelse af beboerne i arbejdet. Samtidig kan det dog konstateres, at der endnu ikke foreligger pædagogiske planer på samtlige beboere, idet flere planer ikke blot er under revision, men fortsat er under udarbejdelse. Derfor giver tilsynet påbud om, at der udarbejdes en plan for, hvornår der kan være udarbejdet pædagogiske planer for de resterende beboere på Bofællesskabet Rose Marie. I relation til arbejdet vedrørende de pædagogiske planer, vurderer tilsynet desuden, at der er behov for en højere grad ad systematik, således at det sikres, at de pædagogiske planer løbende evalueres og revideres, således at målene afspejler den enkelte beboers aktuelle situation. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at det på baggrund af APV en er aftalt, at der skal laves retningslinjer for indberetninger af vold og trusler. 2. Tilsynet bemærker, at beskrivelsen af pædagogisk referenceramme og værdigrundlag på Tilbudsportalen endnu ikke er opdateret, men at materialet er udarbejdet og afleveret til Gentofte Kommune, der forestår den videre proces. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der udvikles en systematik, så det sikres, at de faglige planer løbende evalueres og revideres, således at målene afspejler den enkelte beboers aktuelle situation. 2. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en praksis, der sikrer, at medarbejderne underskriver, at de er gjort bekendt med bekendtgørelsen vedr. magtanvendelser. 3. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en tjekliste for introduktion af nye medarbejdere. Påbud 1. I Gentofte Kommune er der siden 2009 udmeldt en retningslinje, der foreskriver, at der skal udarbejdes pædagogiske planer for beboere på Gentofte Kommunes tilbud, hvilket Bofællesskabet Rose Marie også er gjort opmærksom på ved de seneste to års tilsynsbesøg. Tilsynet anerkender, at arbejdet med at udarbejde pædagogiske planer er godt i gang på Bofællesskabet Rose Marie, og at der er fokus på inddragelse af beboerne i arbejdet. Samtidig kan det dog konstateres, at der endnu ikke foreligger pædagogiske planer på samtlige beboere, idet flere planer ikke blot er under revision, men fortsat er under udarbejdelse. Derfor giver tilsynet påbud om, at der udarbejdes en handleplan for, hvornår der kan være udarbejdet pædagogiske planer for de resterende beboere på Bofællesskabet Rose Marie. Handleplanen bedes fremsendt til Gentofte Kommune Social & Handicap, Myndighed ved Grete Bram Nissen inden 4 uger. 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Brodersens Allé 16, 2900 Hellerup Leder Nanna Nielsen 3

5 Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende botilbud med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85. Antal pladser og belægningsgrad 15 pladser. Fuld belægning. 1 på venteliste. Takst pr. døgn Ifølge Tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1058,00 kr. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne sindslidende, der på grund af deres psykiske funktionsnedsættelse ikke er i stand til at bo i en selvstændig bolig.(kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 8 faste medarbejdere, der alle er uddannede: 4 sygeplejerske 2 socialpædagoger 1 social- og sundhedsassistent 1 afspændingspædagog 1 rengøringsassistent 6 timelønnede vikarer alle er uddannede Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 5. maj 2011 kl Deltagere i interviews Ledelse: Nanna Nielsen, Sygeplejerske, ansat som leder i 15 år. Medarbejdere: Sygeplejerske, ansat i 10 år Sygeplejerske, ansat i 5 år Socialpædagog, ansat i 8 år. Arbejdsmiljørepræsentant Beboere: Beboer, boet på Bofællesskabet Rose Marie i 5 år Beboer, boet på Bofællesskabet Rose Marie i 19 år Beboer, boet på Bofællesskabet Rose Marie i 18 år BDO blev vist rundt på stedet af Forstander. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) 4

6 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn (anmeldte den 18. marts 2010), gennemført af Gentofte Kommune, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynsmyndigheden anbefaler igen, at der udarbejdes en tidsplan for, hvornår en beskrivelse af værdigrundlag, mål og metoder, der tager udgangspunkt i en pædagogiske/socialpsykiatriske referenceramme skal være gennemført. Det anbefales, at der tages kontakt til Social & Handicapdrift med henblik på støtte til processen. Forstander oplyser, at beskrivelse af værdigrundlag og pædagogisk referenceramme er lagt ind på hjemmesiden siden sidste tilsyn. Der er ændret i ordlyden vedr. teams og værdigrundlag, så de nu er i overensstemmelse med virkeligheden, og så det passer i forhold til ydelsesbeskrivelsen. Det er forstanders, at arbejdet med Ydelsesbeskrivelsen har bidraget til, at der nu i højere grad er en sammenhæng mellem værdier, teams og ydelsen på stedet. I relation til ændringer i ordlyden på Hjemmesiden pågår der fortsat en proces, fx skal beskrivelsen af Aktiviteter og Tilbud, der kommer til at hedde Livet i hverdagen, revideres. Derudover kan der være andre områder, der også skal ændres på baggrund af de justeringer, der allerede er foretaget. Forstander pointerer, at det i processen med revidering af hjemmesiden har været vigtigt at fokusere på kerneydelse, altså på, hvordan arbejdet udmøntes i praksis for herigennem at kunne se sammenhæng i beskrivelserne. I processen har der været afholdt et personalemøde, hvor alle dilemmaer i arbejdet, fx dilemmaet mellem beboernes selvbestemmelse og berettigelsen til at medarbejderne intervenerer, altså hvornår går man ind i konflikter, og hvilke konsekvenser har dette? Konkret kan der fx opstå et dilemma, hvis beboerne låner penge af hinanden. På baggrund af listen over dilemmaerne har personalet løbende drøftet og diskuteret indholdet i disse dilemmaer, og måder at løse dem på. Ifølge forstander har det været en givende proces, som har bidraget til et fagligt løft i personalegruppen, og til materiale til hjemmesiden. 2. Tilsynsmyndigheden anbefaler, at der afholdes brandøvelse, når det nye personale er ansat. Forstander oplyser, at der har været afholdt brandøvelse i januar 2011 med deltagelse af beboerne. Forstander er blevet brandansvarlig og har været på kursus i DBI (Dansk Brand Institut), og er blevet drift- og vedligeholdelsesansvarlig for automatiske brandalarmanlæg. Forstander foretager egenkontrol via daglig, månedlig og kvartalvis egenkontrol. Forstander følger instruksen. 3. Tilsynsmyndigheden anbefaler, at Bofællesskabet Rose Marie umiddelbart går i gang med at benytte det skema for den faglige / pædagogiske plan, som er udviklet i Social & Handicapdrift, da det er besluttet at den faglige pædagogiske plan skal udarbejdes for alle beboere på botilbud i Gentofte Kommune. Forstander oplyser, at der nu arbejdes på baggrund af den faglige plan, som 5

7 alle tilbud skal arbejde efter. Heri indgår mål for arbejdet med beboerne. Den skal minimum laves 1 gang om året. Derudover kan der udarbejdes en personlig plan, som Bofællesskabet Rose Marie ikke benytter sig af. Ifølge forstander dækker den faglige plan behovet for beskrivelse af den målrettede indsats. Forstander oplyser, at der mangler at blive udarbejdet faglige planer for flere beboere (3-4) ud af de 15 beboere. Processen pågår således fortsat. Flere beboer har deltaget i udarbejdelsen af dokumentet Den aktuelle livssituation. Dette dokument danner udgangspunkt for den faglige plan, der indeholder mål. Ifølge forstander er dokumentet Den aktuelle livssituation meget anvendelig og meningsfyldt for personalet. 4. Tilsynsmyndigheden anbefaler, at hjemmesiden opdateres, så den afspejler den nye virkelighed med pædagogiske teams. Hjemmesiden er opdateret. Stedfortræder fungerer som web-ansvarlig, og har været på kursus i dette. Forstander og stedfortræder er fælles ansvarlig for hjemmesiden. Forstander oplyser, at der ingen klager har været siden sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at der er taget initiativ til at følge op på sidste tilsyns anbefalinger, men at arbejdet endnu ikke er færdiggjort. Arbejdet med at få hjemmesiden opdateret pågår således fortsat. Derudover kan tilsynet konstatere, at der endnu ikke foreligger faglige pædagogiske planer for samtlige beboere. I Gentofte Kommune er der siden 2009 udmeldt en retningslinje, der foreskriver, at der skal udarbejdes pædagogiske planer for beboere på Gentofte Kommunes tilbud, hvilket Bofællesskabet Rose Marie også er gjort opmærksom på ved de seneste to års tilsynsbesøg. Tilsynet anerkender, at arbejdet med at udarbejde pædagogiske planer er godt i gang på Bofællesskabet Rose Marie, og at der er fokus på inddragelse af beboerne i arbejdet. Samtidig kan det dog konstateres, at der endnu ikke foreligger pædagogiske planer på samtlige beboere, idet flere planer ikke blot er under revision, men fortsat er under udarbejdelse. Derfor giver tilsynet påbud om, at der udarbejdes en handleplan for, hvornår der kan være udarbejdet pædagogiske planer for de resterende beboere på Bofællesskabet Rose Marie. Handleplanen bedes fremsendt til Gentofte Kommune Social & Handicap, Myndighed ved Grete Bram Nissen inden 4 uger Opfølgning fra andre tilsyn Der har været brandtilsyn og fødevaretilsyn. Der var ingen bemærkninger i forbindelse med brandtilsynet. Ved fødevaretilsynet fik Bofællesskabet Rose Marie en Elite smiley. Ingen kommentarer. 6

8 2.3 Fysiske rammer Bofællesskabet Rose Marie er etableret som socialpsykiatrisk bofællesskab i 1990 i en patriciervilla i et roligt villakvarter. Bygningerne er ombygget og renoveret i 2006 og består foruden hovedbygningen af en ny tilbygning, der er indrettet med 1-værelses lejligheder med eget køkken og bad. I hovedbygningen findes et stort fælles køkken, rummelig spisestue og dagligstue med fjernsyn, opholdsstue uden fjernsyn, billardstue og rum med fælles computer samt to uderum og en fælles have. Forstander fortæller, at rengøringen varetages af en medarbejder i flexjob på 20 timer/ugt. Vedkommende varetager opgaven på tilfredsstillende vis, og samtidig deltager hun i småopgaver, som fx at tage telefonen. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer og deres bolig. Det er tilsynets, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov. Rengøringsniveauet er tilfredsstillende. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Ifølge Bofællesskabet Rose Maries ydelsesbeskrivelse udgør psykosocial rehabilitering den teoretiske referenceramme. Herved forstås en proces, der har til formål at fremme borgernes muligheder for at opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. Det betyder blandt andet, at samspillet og relationerne mellem borger og personale, er et væsentligt element i grundlaget for alle de ydelser, der tilbydes borgeren. Ifølge Tilbudsportalen består den socialfaglige metode af relationsarbejde, ADL, og social færdighedstræning. Forstander oplyser, at beskrivelsen af den pædagogiske referenceramme på Tilbudsportalen endnu ikke er opdateret, men at materialet er udarbejdet og afleveret til Gentofte Kommune, der forstår den videre proces. Medarbejderne beskriver, at den pædagogiske referenceramme baseres på en socialfaglig indgangsvinkel; på psykosocial rehabilitering. Den psykosociale rehabilitering hænger nøje sammen med Bofællesskabet Rose Maries værdisæt, som består af respekt, ansvar og anerkendelse. Derudover tager det pædagogiske arbejde altid afsæt i de vanskeligheder, som den enkelte beboer har. Beboergruppen rummer, ifølge medarbejderne, forskellige problematikker idet nogle har kognitive vanskeligheder, andre har følelsesmæssige skader. Grundlæggende handler det om at møde beboerne med værdighed og respekt, og at tilrette det konkrete pædagogiske arbejde til den enkelte beboers vanskeligheder og livssituation, beskriver medarbejderne. Recoverytankegangen er indtænkt i det pædagogiske arbejde. Flere medarbejdere har været på kursus i Recovery, og en medarbejder har undervist i Recovery. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme, psykosocial rehabilitering er i overensstemmelse med målgruppens behov. 7

9 2.4.2 Pædagogiske planer Medarbejderne beskriver, at de faglige planer udarbejdes i de enkelte teams og i samarbejde med beboerne. Der udarbejdes en faglig plan 1 gang om året, og denne drøftes løbende med beboerne. Derudover laves der individuelle aftaler med beboerne om, hvornår og hvordan den målrettede indsats skal foregå. Der gives fx eksempel på, at der til en konkret beboer udarbejdes en ugeplan for hver uge, hvor beboerens aktiviteter bliver skrevet ind. I forhold til en anden beboer laves der løbende aftaler om at afholde personlige samtaler ad hoc, og her aftales indholdet af samtalerne med beboeren. Det er besluttet, at alle beboere i Gentofte Kommune skal have en faglig plan, oplyser medarbejderne. Processen med at udarbejde de faglige planer har været langvarig fordi det har været vigtigt at få en god sammenhæng mellem den beskrevne pædagogiske praksis og hverdagspraksis, for at opnå et meningsfyldt redskab. Det er medarbejdernes, at grundigheden i udarbejdelsen af de faglige planer har været givet godt ud fordi de har opnået gøre det til et brugbart redskab. Det er desuden medarbejdernes, at flere beboere har oplevet, og oplever, at det kan være smertefuldt og anstrengende at deltage i udarbejdelsen af den faglige plan, grundet beboernes vanskeligheder. Andre beboere mener, at oplysningerne er private. Nogen kan fornægte, at de fx har et misbrug. Den nye teamstruktur har, ifølge medarbejderne, understøttet arbejdet med udarbejdelsen af de faglige planer. Samtidig er det forventningen, at arbejdet med at lave nye faglige planer bliver langt lettere, fordi man har et godt afsæt i den nuværende faglige plan. Derudover fungerer dokumentet Den aktuelle livssituation som et brugbart redskab og afsæt for de faglige planer. Beboerne fortæller, at den nye teamstruktur, hvor hver beboer har 3 kontaktpersoner, er rigtig god fordi der altid er én man kan henvende sig til. Det er godt at have nogen at vælge imellem, fortæller beboerne, for det afhænger af, hvad man skal tale om. Beboerne fortæller desuden, at de har løbende samtaler med kontaktpersonerne, og det foregår efter behov. Beboerne har været med til at udarbejde de faglige planer. Beboerne synes, at det kan være svært at skelne mellem 141 handleplanerne og de faglige planer fordi de indholdsmæssigt ligner hinanden. De synes ikke rigtig der er brug for to planer, men ved at de skal laves. Én af beboerne har fået indskrevet i sin faglige plan, at han skal fortsætte sin uddannelse. Dette mål er opdelt i delmål, fortæller beboeren. En anden beboer fortæller, at vedkommende går på arbejde på Gentofte Håndarbejdsværksted, og at det indgår i den faglige plan. Tilsynet får fremvist 3 faglige planer, og heraf fremgår det, at der er opsat mål og for en af beboernes vedkommende også delmål. Der indgår ikke dato for evaluering af de faglige planer. De faglige planer er udarbejdet januar 2010, oktober 2010 og december Den faglige plan fra januar 2010 står, ifølge forstander, overfor at skulle revideres. Tilsynet kan konstatere, at beboerne, Ifølge de faglige planer, er blevet inddraget i udarbejdelsen af disse. 8

10 Tilsynet vurderer, at der fortsat er behov for kvalificering af arbejdet med de faglige pædagogiske planer, og anbefaler, at der udvikles en systematik, så det sikres, at de pædagogiske planer løbende evalueres og revideres, således at målene afspejler den enkelte beboers aktuelle situation. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne støtter generelt godt op omkring, at beboerne kommer ud af huset som led i den psykosociale rehabilitering. 8 af de 15 beboere er i beskæftigelse, for nogens vedkommende er det beskyttet beskæftigelse, såsom skånejob. Medarbejderne beskriver, at den psykosociale rehabilitering kommer til udtryk i, at beboerne støttes til at benytte lokalområdets tilbud, fx træningscentret, i stedet for, at der er oprettet trænings faciliteter på Bofællesskabet Rose Marie. Derudover er der etableret en madklub, hvor beboerne har ansvar for aktivt at deltage og lave mad. Ifølge medarbejderne handler det om, at medarbejderne hele tiden skal finde balancen mellem at arbejde med gruppen og med den enkelte. Der fokuseres på, at beboerne har valgt at bo i et bofællesskab samtidig med, at medarbejderne arbejder med beboerne individuelt, fx via madlavningen, hvor 1-2 beboer er med til madlavning sammen med 2 personaler. Her differentieres pædagogikken til den enkeltes formåen, dvs. en beboer skal måske have støtte til at skrælle en gulerod mens en anden selvstændigt kan lave en ret med lammekølle. Et andet eksempel er, at medarbejderne tager på ture kun med en beboer, når det kan lade sig gøre. I andre sammenhænge tager medarbejderen på tur med flere beboere. Hverdagen planlægges i overensstemmelse med den enkelte beboers opsatte mål og behov. Der er en fast struktur omkring måltiderne, hvor medarbejderne generelt oplever en stor deltagelse og interesse. Strukturen og forudsigeligheden udgøres af måltiderne og det at gå i SATS 2 gange om ugen. Her deltager 3 beboere. Eftermiddagskaffen udgør også en vigtig del af strukturen. Der arrangeres fællesture 1 gang om måneden, fx bowling, besøg på Kronborg, besøg til Rungstedlund, Gammel Holtegård, etc. Derudover tager medarbejderne med beboerne på tur individuelt. Betaling for medarbejderne går via institutionens budget beboerne betaler ikke. Beboerne fortæller, at de alle tre arbejder. Den ene arbejder 3 dage om ugen, den anden er af sted hver dag mens den tredje beboer arbejder 1-2 dage om ugen. Beboerne udtrykker alle tilfredshed med deres hverdag og arbejde. Udover arbejde og fælles aktiviteter som madlavning og spisning, får beboerne hjælp til at komme ud af huset, fortæller de. Derudover nævnes en tur til Sverige og Kronborg samt til Louisiana som noget meget positivt, om end ikke alle beboere har lyst til at tage med, hvilket de 3 beboere beklager. 2 af beboerne er med i madklubben. De oplever, at klubben fungerer godt, og 9

11 fremhæver den jævnbyrdige relation de har med medarbejderne mens de laver mad. Den sidste har tidligere været medlem af madklubben, men har valgt det fra fordi han ikke havde lyst til at lave mad til så mange. Beboerne giver udtryk for, at det er positivt, at man kan vælge sig til eller fra madklubben, som det passer en. Reglen er, at man skal være med i 3 måneder, hvis man tilmelder sig. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en god hverdag og aktiviteter, som beboerne er tilfredse med. Særligt vurderer tilsynet, at madklubben bidrager til positive relationsdannelser og aktivitet mellem beboere og medarbejdere. Det er endvidere tilsynets, at madklubben og personalets fokus på at støtte beboerne til at komme ud af huset, understøtter den psykosociale rehabiliteringsproces Sundhed, kost og motion Forstander beskriver, at der på baggrund af Gentofte Kommunes mad- og måltidspolitik fokuseres på sund kost, men at der ikke eksisterer en lokal politik på området. Et vigtigt indsatsområde i det pædagogiske arbejde er, at beboeren skal kunne spise sig mætte i sund mad med masser af grønt. Forstander fortæller, at der er tilmeldt to medarbejdere på kursus for videnspersoner, og her vil medarbejderne fokusere på kosten. Forstander forventer, at der efterfølgende skal indgå en formidling af ny viden til de øvrige medarbejdere, Beboerne har faste maddage, hvor 2 beboere står for alle opgaver i relation til madlavningen. Forstander oplyser, at der hver dag er to medarbejdere fra kl /17 og til aftensmaden og oprydningen er færdig. Det er erfaringen, at alle beboere kommer ned i kælderen mens maden laves, og at der hersker en god stemning mens maden laves og indtages. Der afholdes møde i madklubben hver 3. måned. Her drøftes evt. ændringer, og her kan beboerne enten træde ind eller ud af madklubben. Tilsynet observerer, at der ophængt 5 ugers menuplaner i køkkenet. De menuer, der indgår i planerne er varierede og lødige. Medarbejderne fortæller, at to medarbejdere skal på kursus for videnspersoner med temaet kost. En af disse medarbejdere fortæller, at hun ser frem til denne kursusdag, og forventer at det vil bidrage til yderligere fokusering på kosten. Medarbejderne pointerer, at de i relation til sund kost og motion kun kan motivere beboerne, og handle i forhold til det fælles, men at det ikke nødvendigvis er sådan, at beboerne selv følger op på at leve sundt. Flere af beboerne er overvægtige, og flere har forskellige følgesygdomme. Nogen af beboerne er desuden sukkerafhængige. Tilsammen er der, ifølge medarbejderne, god grund til at have fokus på sund kost og motion. Som noget nyt har personalegruppen besluttet, at de ikke længere køber færdigdressinger etc. Beslutningen er blevet drøftet på madklub- møderne, hvor beboerne har tilsluttet sig ordningen. Siden er beboerne selv begyndt at lave deres egen dressing i stedet for at indkøbe færdiglavede dressinger. På andre områder er det også medarbejdernes erfaring, at beboerne har svært ved at ændre adfærd. 10

12 Samtidig er det medarbejdernes oplevelse, at medarbejderne imellem kan have forskellige holdninger til sund kost, men at de forsøger at have en fælles holdning for at undgå splitting. Tilsynet vurderer, at der er et stærkt fokus på sundhed og sund kost, og at der er taget flere gode initiativer på dette område, herunder etablering af en madklub, som både medarbejdere og beboere oplever som meget givende. Derudover vurderer tilsynet, at to medarbejderes deltagelse i et kursus for videnspersoner vil kunne bidrage til yderligere kvalitetsudvikling af området Sprogbrug og omgangsformer Forstander beskriver, at der som en del af Bofællesskabet Rose Maries værdigrundlag indgår værdien respekt, hvoraf det indgår, at man taler respektfuldt til hinanden. Det er forstanders oplevelse, at der generelt eksisterer et godt sprogbrug og en god omgangsform. Sprogbrug og omgangsform drøftes løbende på brugerbestyrelsesmøder og beboermøder, og har dermed stor opmærksomhed både fra medarbejdernes som fra beboernes side. Medarbejderne beskriver, at der generelt er en god omgangsform og sprogbrug beboerne imellem. Der findes ingen retningslinjer for emnet, hvilket medarbejderne heller ikke vurderer, er hensigtsmæssigt, idet negativt sprogbrug ofte kommer sig af, at beboerne har det dårligt. Og det kan retningslinjer for sprogbrug ikke stille noget op imod. Praksis er dog, at hvis beboerne anvender negativt sprogbrug, så påtaler medarbejderne det, og fungerer således som rollemodeller for beboerne, idet de skaber rammerne for et ordentligt sprogbrug. Der gives fx eksempler på, at racistiske udtalelser stoppes og kommenteres af medarbejderne, ligesom medarbejderne taler med beboerne enkeltvis, hvis de observerer dårligt sprogbrug eller adfærd. Der kan opstå splitting og mobning beboerne imellem, hvilket medarbejderne er meget opmærksomme på at få stoppet. Medarbejderne er dog klar over, at denne form for chikane godt kan foregå, når medarbejderne ikke er tilstede. Medarbejderne tilkendegiver klart overfor beboerne, at de følger op på dårlig adfærd, også selvom beboerne ikke selv overværer, at dette sker. Det sker også ofte, at medarbejderne må følge op på de øvrige beboere, fordi de er blevet negativt påvirkede af situationerne. Beboerne beskriver, at beboerne indbyrdes taler ordentlig til hinanden og behandler hinanden ordentligt. Det er også beboernes oplevelse, at hvis nogen taler grimt eller gør noget, der gør andre kede af det, så går personalet ind og stopper det. Beboerne oplever, at noget af det bedste ved at bo på Bofællesskabet Rose Marie er, at der er en god omgangsform og sprogbrug, og at der er meget få konflikter, hvilket bl.a. tilskrives, at beboerne kender hinanden gennem mange år, og at man kender hinandens svagheder og styrker. Beboerne oplever sig som en enhed, fortæller de. Samtidig er det beboernes oplevelse, at personalet kender beboerne så godt, og at de har været her så længe så de er rigtig gode til at håndtere konflikter, og hjælpe beboerne med at løse konflikter. Det er tilsynets, at der eksisterer et ordentligt sprogbrug og en god omgangsform, og at medarbejderne er gode til at forebygge og løse konflikter 11

13 beboerne imellem Medicinhåndtering Forstander oplyser, at der findes relevante retningslinjer og procedurer vedrørende medicinhåndtering, og at disse fungerer efter hensigten. Der sker ingen utilsigtede hændelser. medarbejderne har medicinkompetencer forstander er sygeplejerske, der er ansat yderligere 4 sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent. Tilsynet vurderer, at der findes relevante procedurer og retningslinjer for medicinhåndtering samt de fornødne medicinkompetencer Magtanvendelse og konflikthåndtering Forstander oplyser, at to nye medarbejdere har kendskab til bekendtgørelsen vedr. magtanvendelser fordi de begge kommer fra psykiatrien, og derfor har kendskab til regler og lovstof i forhold til magtanvendelser. De øvrige medarbejdere har kendskab til bekendtgørelsen. Der har ikke været nogen magtanvendelser siden sidste tilsyn. Der er blevet udnævnt en ny arbejdsmiljørepræsentant, der har været kursus i Gentofte Kommune. Der findes ingen praksis for, at nye medarbejdere underskriver, at de er blevet gjort bekendt med bekendtgørelsen vedr. magtanvendelser. På baggrund af APV en er det aftalt, at der skal laves retningslinjer for indberetninger af vold og trusler. Arbejdsmiljørepræsentanten skal deltage i et temamøde vedr. dokumentation og registrering af arbejdsskader og intern registrering af fysiske og/eller psykisk vold mod personalet. Flere medarbejdere har været på konflikthåndteringskursus i april Tilsynet vurderer, at alle medarbejdere har kendskab til bekendtgørelsen vedr. magtanvendelser, men at der ikke findes en praksis for, at medarbejderne underskriver, at de har kendskab til bekendtgørelsen. Tilsynet anbefaler, der indarbejdes en praksis, der sikrer, at medarbejderne underskriver, at de er gjort bekendt med bekendtgørelsen vedr. magtanvendelser. Tilsynet bemærker desuden, at det på baggrund af APV en er aftalt, at der skal laves retningslinjer for indberetninger af vold og trusler. 2.6 Særlige fokusområder Særligt fokusområde: Retningslinjer for håndtering af beboernes økonomi Forstander oplyser, at hun laver regnskab for madklubben. Regnskabet er meget individuelt, idet beboerne kan melde fra til måltiderne, der koster henholdsvis 10 kr. for morgenmad, 20 kr. for frokost og 40 kr. for aftensmad. Derudover er der individuelle aftaler om, at nogle beboere betaler forud og nogle betaler bagud for maden. Beboerne betaler 565 kr. om måneden til alt, hvad der ikke kan spises, fx 12

14 indkøb af juletræer, sommerblomster, kaffe, te, vaskepulver, avis. Busdriften koster 750 kr. om måneden for alle beboere. Siden sidste tilsyn er der installeret Bi-måler i hver bolig, så den enkelte beboer kan betale for eget strømforbrug. Ifølge forstander har det vist sig, at der er store udsving i beboernes forbrug. Indkøbet af Bi-målere er foranlediget af drøftelser med beboerne, og besluttet på et beboermøde. For nylig er der også sat varmemålere på alle varmeapparater. Her betaler beboerne for eget varmeforbrug, mens forbruget for varme i personalerum og fællesarealer betales særskilt. Ovenstående priser er beskrevet på Bofællesskabet Rose Maries hjemmeside. Tilsynet vurderer, at der er opmærksomhed på at styrke beboernes initiativ til at spare på el og varme, og at der er gennemsigtighed omkring prisen for forskellige ydelser Særligt fokusområde: Brugerinddragelse Forstander oplyser, at brugerne inddrages i relation til madklubmøder, brugerbestyrelsen, beboermøder, ligesom der er en boligbestyrelse, som drøfter emner vedrørende beboernes bolig samt en servicebestyrelse, der drøfter emner vedrørende driften. Alle møder er indarbejdet i et årshjul, som tilsynet får fremvist. Forstander oplyser, at drøftelserne af værdierne også foregår på brugerbestyrelsesmøderne. Det er planen, at der skal afholdes flere temadage for beboere og medarbejdere. Metoden er afprøvet tidligere med positive resultater. Ved de kommende temamøder skal der særligt være fokus på ansvarlighed. Det er forstanders tanke, at en tilknyttet supervisor skal lede temadagen, der skal afholdes i huset, for at optimere muligheden for, at så mange beboere som muligt kan/vil deltage. Det er medarbejdernes, at brugerbestyrelsen generelt er velfungerende, men at der kan være træk af at beboerne mere fungerer som repræsentanter for dem selv, end som et demokratisk organ for alle beboerne. Der afholdes møde hver 3. måned Bofællesskabet Rose Maries værdier er endelig besluttet i brugerbestyrelsen for nylig. Samme proces er i gang omkring formuleringer på hjemmesiden. Brugerrådet er valgt på beboermøderne, der afholdes 1 gang om måneden. De sidste møder har der været et stort fremmøde til, men ifølge medarbejderne kan antallet af fremmødte svinge meget. Medarbejderne fortæller, at der er åben dagsorden på beboermøderne, og at møderne er åbne for alle. Der laves referater fra møderne. Ifølge medarbejderne fungerer madklubben godt. På madgruppemøderne er Gentofte Kommunes mad- og måltidspolitik blevet introduceret, og i forbindelse med et beboerønske om at få sat en sodavandsautomat op, kunne ønsket afvises med henvisning til kommunens politik på området. Medarbejderne anser den udformede politik på området som noget meget positivt. Beboerne fortæller, at man i brugerbestyrelsen har drøftet, hvorvidt værdierne fungerer i hverdagen. Ifølge beboerne opleves værdierne som 13

15 nærværende i hverdagen og i kontakten med personalet. Beboermøderne handler om, hvilke ture man skal tage på, og drøfte evt. problemer. Derudover er det blevet besluttet, at værdierne skal være et fast punkt på beboermøderne, så det sikres, at man gør som man siger hvad man vil gøre. Det er tilsynets, at der er et godt fokus på brugerinddragelse, og at Bofællesskabets Rose Maries værdier indgår som en væsentlig del af dette arbejde Særligt fokusområde: Kommunikation Bofællesskabet Rose Marie har ikke deltaget i Gentofte Kommunes kommunikationsprojekt. Såvel forstander som medarbejderne oplyser, at kommunikationen er kendetegnet af respekt for den enkelte beboer og af anerkendelse. Tilsynet observerer, at kommunikationen mellem beboere og personale er præget af gensidig respekt. Tilsynet vurderer, at kommunikationen mellem beboere og personale er præget af gensidig respekt. 2.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Der er udarbejdet Kvalitetsstandarder og Ydelsesbeskrivelse for Bofællesskabet Rose Marie. Der er en bestyrelse, idet Bofællesskabet Rose Marie er selvejende. Forstander oplyser, at Bofællesskabet Rose Marie ikke er på intranettet, og at man fx ikke kan se kommunens interne kurser. Der skal pågå en drøftelse med bestyrelsen vedr. at komme på intranettet, hvilket påfører Bofællesskabet Rose Marie en udgift. Der er udarbejdet et Årshjul med alle opgaver og møder i løbet af Årshjulet udleveres sammen med en aftale med Gule og Hvide hus om rådighedsvagt. Forstander fortæller, at der er udarbejdet en beskrivelse af den pædagogiske referenceramme og værdigrundlag, som skal placeres på Tilbudsportalen. Beskrivelserne er, ifølge forstander, afleveret til Gentofte Kommune, der forestår den videre proces. Tilsynet vurderer, at de overordnede rammer for arbejdet er velbeskrevet. Tilsynet bemærker, at beskrivelsen af pædagogisk referenceramme og værdigrundlag på Tilbudsportalen endnu ikke er opdateret, men at materialet er udarbejdet og afleveret til Gentofte Kommune, der forstår den videre proces. 14

16 2.7.2 Belægning Forstander oplyser, at der er fuld belægning. Ingen kommentarer Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Forstander oplyser, at der er ansat 2 nye medarbejdere på Bofællesskabet Rose Marie. Sygefraværet er på 5,3 %, hvilket tilskrives at nogle medarbejdere har haft længerevarende sygdom, men ikke langtidssygefravær Det er kun forstander, der ansat fuld tid. Der findes ingen tjekliste for introduktion af nye medarbejdere, oplyser forstander og medarbejdere samstemmende. Tilsynet vurderer, at personalesituationen er præget af kontinuitet og stabilitet. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en tjekliste for introduktion af nye medarbejdere Internt samarbejde og kommunikation Forstander vurderer, at det interne samarbejde er meget velfungerende, og at der hersker en god stemning. Der er en høj grad af faglighed, og lyst til at tage nye faglige initiativer. Medarbejderne er gode til at supplere med hinandens kompetencer. Hele personalegruppen deltog i en kursusdag i november om Det lærende møde, forstået som personalemøde. Ifølge forstander med stort udbytte. Siden december 2010 afholdes der nu Lærende møder som personalemøder, hvilket opleves som meget givende. Den nye teamstruktur er beskrevet på hjemmesiden. Teamstrukturen omkring beboerne indebærer, at der er tilknyttet 3 kontaktpersoner til hver beboer. Valget af kontaktpersoner er sket på baggrund af interne drøftelser af, hvilke medarbejdere, der har relevante kompetencer - målrettet den enkelte beboer. Medarbejderne beskriver, at de med den nye teamstruktur har fået øje på muligheden for intern sparring, ligesom de i højere grad oplever, at teamstrukturen kan dæmme op for splitting. Det er medarbejdernes, at teamstrukturen er velfungerende, og at medarbejderne er gode til at få lavet interne aftaler, som overholdes. En del af tankegangen er, at der skal være kontinuitet i kontakten til beboerne. Der pågår dog løbende drøftelser af, hvordan medarbejderne kan mødes og planlægge. På baggrund af APV er der udarbejdet en beskrivelse, som indebærer, at medarbejderne kan få timer til at mødes udenfor arbejdstid. Ifølge medarbejderne giver det gode muligheder for et fagligt løft. Udfordringen er at finde tid til at kunne mødes, men generelt vurderer medarbejderne, at den nye struktur er meget brugbar og fungerer godt. I praksis har medarbejderne indarbejdet en struktur, der betyder, at alle tre 15

17 kontaktpersoner ikke altid behøver at mødes, men blot to af dem. Organiseringen sker naturligt, hvilket tilskrives at Bofællesskabet Rose Marie har en mindre personalegruppe. Medarbejderne beskriver, at de er gode til at samarbejde og bruge hinandens kompetencer. Og til at finde samarbejdsmuligheder i stedet for begrænsninger. Generelt er samarbejdet præget af en høj grad af faglighed, idet de fleste medarbejdere har stor erfaring fra området. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde og kommunikationen er præget af faglighed, og af medarbejdernes lys tog interesse for kvalitetsudvikling, der understøttes af en velfungerende teamstruktur Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Forstander oplyser, at der i april 2011 er udarbejdet ny APV. Der er lokaliseret flere områder, der skal arbejdes med. Der arbejdes nu med at få lavet en handleplan for opfølgning på APV en. I forbindelse med den seneste APV er der anvendt en Japansk konsensusmetode, hvor forskellige områder inddeles via farvekategorier. Forstander vurderer, at metoden er meget anvendelig. Tilsynet får udleveret noterne efter APV en. Heraf fremgår det, der indgår Grønne udsagn (positive udsagn) og Røde udsagn (som der skal ske forbedringer i forhold til). Områderne der indgår i APV en er: Fysisk forhold, Psykiske forhold, Ergonomi, Sygefravær, Ulykker og Trivsel. For de Røde udsagn er der beskrevet en handleplan og ansvarsperson. Under emnet Trivsel indgår Grønne udsagn som fx Gode arbejdstider, Gode kollegaer, Høj faglighed og gode og åbne diskussioner, Fagligt fokus, God dialog personale/ledelse. Under samme emne indgår der bl.a. følgende Røde udsagn: Projekter beboere og personale sammen. Her er der under handleplanen opridset hvilke fælles projekter, der skal foregå. I relation til håndtering af vold og trusler, så indgår dette i et Rødt Udsagn under emnet Psykiske forhold. Her nævnes Registrering af vold/skæld ud. At medarbejderne skal blive bedre til at indberette psykisk belastende/voldsomme episoder. Uklarhed om hvor og hvad der skal indberettes. I handleplanen er det beskrevet, at arbejdsmiljørepræsentanten skal på kursus i emnet sammen med den øvrige MED-gruppe. Derudover er samme person angivet som ansvarsperson, det sammen med forstander skal revidere Bofællesskabet Rose Maries interne personalemapper. Tilsynet vurderer, at der med afsæt i den nyligt afholdte APV er udarbejdet handleplaner for udvikling af arbejdsmiljøet og sikkerhed, herunder at Bofællesskabet Rose Maries interne personalemapper skal revideres Kompetenceudvikling Forstander fortæller, at der er afholdt MUS-samtaler. Der afholdes løbende supervision, hver 4. uge. Supervisor er blevet udskiftet, og den nye supervisor er begyndt i april Vedkommende hedder Jacob Mosgaard, har erfaring fra området og har en anerkendende tilgang til personalet. Der arbejdes med reflekterende teams. Forstanders umiddelbare oplevelse er, at supervisor virker meget brugbar også ift. afholdelse af en 16

18 evt. temadag sammen med beboerne. Medarbejderne tilbydes løbende kurser gennem Gentofte Kommune. Der har været afholdt en temadag, hvor ekstern konsulent Annette Adelhardt bidrog med teambuilding. Forstander vurderer, at der er god overensstemmelse mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. Forstander beskriver, at hun ikke deltager i Gentofte Kommunes interne lederkursus LUP. Stedfortræder går på Diplomuddannelse, hvor Gentofte Kommune betaler kursusudgifterne. Medarbejderne beskriver, at de har deltaget i et godt kursus, hvor de arbejdede med MBTI test. Derudover har arbejdet med APV en og værdigrundlaget betydet, at det faglige niveau i medarbejdergruppen generelt er blevet højnet, særligt ift. at medarbejdergruppen nu opleves som mere homogen. Der er nok af udfordringer, men det finder medarbejderne blot spændende. Tilsynet vurderer, at der medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling, og at medarbejderne selv er opsøgende og interesserede i udfordringer Eksternt samarbejde Forstander vurderer, at der generelt eksisterer et velfungerende eksternt samarbejde, såvel med Gentofte Kommune som med dagtilbud. Der er desuden et fint samarbejde med Det gule og Hvide hus, som Bofællesskabet Rose Marie har lavet en aftale med vedr. Rådighedsvagt. Det oplyses, at medarbejderne indtil videre er blevet kontaktet 4-6 gange om måneden af beboere fra Det Gule og Hvide hus. Aftalen løber foreløbig ½ år, hvorefter den skal evalueres. Medarbejderne beskriver, at de har samarbejde med distriktspsykiatrien, de psykiatriske afdelinger, egen læge, sagsbehandlere, og med pårørende i det omfang, som er relevant. Udfordringer ift. pårørendesamarbejde kan opstå fordi relationerne mellem beboerne og de pårørende kan være problematisk, men ofte opleves de pårørende også som en kæmpe ressource, som medarbejderne har et godt samarbejde med. Samarbejdet med sagsbehandlerne er velfungerende, og der har været afholdt gode 141 handleplansmøder med sagsbehandlerne. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende eksternt samarbejde. Tilsynet konstaterer, at aftalen vedrørende Rådighedsvagt for Det Gule og Hvide hus skal evalueres efter ½ år, og at aftalen p.t. fungerer efter hensigten. 17

19 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Gentofte Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 18

20 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Påbud Påbud gives, hvis der er tale om alvorlige forhold eksempelvis i forhold til lovregler, der ikke er tilstrækkelig efterlevet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 19