SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN I SILKEBORG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN I SILKEBORG"

Transkript

1 PROJEKTEVALUERING PÆDAGOGISKE VÆRKSTEDER FOR SUND KOST OG VELVÆRE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN I SILKEBORG Projektets overordnede formål har været at bidrage til, at eleverne får erfaringer med en sanselig og eksperimenterende tilgang til mad og måltider og får nye ideer til, hvordan fysisk aktivitet kan integreres og være overkommelig og sjov i en travl hverdag. SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN I SILKEBORG

2 Resume Skolen ønskede med projektet at styrke skolens sundhedsprofil i forhold til nuværende og kommende elever. Vi lægger særlig vægt på at udvikle et fordomsfrit og inkluderende sundhedssyn. Formålet med projektet var at udvikle modeller, der pædagogisk og strukturelt/økonomisk ville kunne implementeres i skolen daglige drift efter projektforløbet. Helt overordnet var hensigten, at det eksperimenterende, sanselige og sociale samvær skulle være centralt. Formålene blev formuleret således: Føles attraktivt, overkommeligt og tiltrækkende for eleverne Opleves som et tilbud om velvære og trivsel Øge elevernes handlekompetence i forhold sundhedsfremme Kompetenceløft for underviserne indenfor sundhed og fysisk velvære. Indsats Projektet arbejdede med både kost og fysisk velvære. Mad og måltider: I projektperioden er der afprøvet forskellige modeller for elevernes involvering i tilberedning og afvikling af måltiderne. Fokus i første fase af projektet har været, at eleverne skulle forholde sig til variation, næringsværdi og tilberedningsformer. Vi oplevede, at der var meget værdifuld læring og samvær for eleverne i at tilberede maden, men at det også i et vist omfang kom til at skygge for roen og samværet omkring selve måltidet, da aktiviteten tog forholdsmæssig meget tid og kun kunne involvere en mindre gruppe elever ad gangen. I 2. del af perioden valgte at give eleverne morgenmad i skolens kantine for at få mere tid og underviserressourcer til at udfolde aktivitetsdelen i projektet. Grundforløbseleverne planlægger og tilbereder fortsat mad til eksterne arrangementer. Fysiske aktiviteter og velvære De fysiske aktiviteter har både været inden- og udendørs, og eleverne har brugt nærmiljøets muligheder, hvor der også har været plads til friluftsliv og naturoplevelser. Det har været vigtigt at trække på de forskellige underviseres kompetencer. Dette hænger sammen med vores erfaringer og viden om vigtigheden af at undervise i noget, man har tilstrækkelig viden om. Resultatet Et af projektets absolutte fokusområder har været at koble to stærke indsatsområder sundhed for alle og uddannelse for alle. Projektet har haft indflydelse på flere valg, der efterfølgende er truffet på Social og Sundhedsskolen. Et tilbud om morgenmad i kombination med anvendelse af den pædagogiske lærings form Cooperativ Learning på grundforløbene har givet en øget trivsel, bedre undervisningsmiljø med færre konflikter og et lavere frafald. Cooperativ Learning er en undervisningsform der bla. inddrager kroppen med bevægelse og fysisk variation variationer Skolen har fastholdt tilbud om gratis morgenmad til GF- eleverne. Herudover har arbejdet med kost og velvære givet underviserteamet pædagogiske erfaringer der har dannet basis for at vælge Coorperativ learning som fundament i undervisningen.

3 Ligeledes har undervisernes kompetenceløft og de gode eksempler medvirket til at der løbende arbejdes med sundhedstilstand i den almindelige undervisning på mange niveauer. Mangfoldigheden er stor og tilbuddet hvad angår den fysiske velvære er langt mere nuanceret og strækker sig fra mindfulness til boksning. Helt overordnet har projektet påvirket den pædagogiske tilgang og dermed et bedre undervisningsmiljø. Dette har igen haft indflydelse på en meget høj trivsel blandt grundforløbseleverne jf. Elevtrivselsundersøgelsen lavet i efteråret 2010 som viser at den overordnede trivsel for Sosu Silkeborg er på 73%, hvor landsgennemsnittet for SOSU området er på 69%. For grundforløbseleverne vedkommende er den generelle trivsel på 79%, som er topscorer på landsplan. Den overordnede trivsel er målt på spørgsmålene: i hvilken grand anbefaler du uddannelsen til andre? Og hvordan vurderer du skolen som helhed? Vi kan også se på Undervisningsministeriets frafaldstal for 2010 at der er sket en reduktion fra 17% i 2009 til 11% i 2010, hvilket også signalerer, at der er gjort indsatser der virker som eksempelvis sundhedsprojektet. Hvad angår implementeringen af evalueringsmetoden indsatsteorien har den ikke umiddelbart fundet stor anvendelse i forhold til skolens projektarbejde generelt. Teorien er dog stadig med, når der skal vurderes metoder. Vi er nu igennem en fase, hvor der er afprøvet mange tiltag, som signalerer at sundhedsindsatsen giver resultater i forhold til kvalitet, trivsel og gennemførsel. Skolerådet arbejder derfor i øjeblikket med en sundhedsstrategi, som skal udstikke den pædagogiske retning for skolen og dermed medvirke til en forbedret sundhedsprofil for SOSU området lokalt.

4 Evaluering af projektet Pædagogiske værksteder for sund kost og velvære Social- og sundhedsskolen i Silkeborg Indhold 1. Indledning Beskrivelse af projektet... 2 Baggrund... 2 Formål... 2 Målgruppe... 3 Projektansvarlig... 3 Projektets forløb og organisering... 3 Projektets ressourcer Metode og dataindsamling Evaluering... 5 Evaluering af formålet... 5 Evaluering af projektmål og succeskriterier... 6 Evaluering af projektorganiseringen... 7 Konklusion... 8 Anbefalinger

5 1. Indledning Social og Sundhedsskolen har med støtte fra Silkeborg Kommunes sundhedspulje gennemført projektet Pædagogiske værksteder for sund kost og velvære. Projektet har afprøvet forskellige pædagogiske modeller til at styrke skolens sundhedsprofil i forhold til nuværende og kommende elever og i forhold til lokalområdet. Projektets overordnede formål har været at bidrage til, at eleverne får erfaringer med en sanselig og eksperimenterende tilgang til mad og måltider og får nye ideer til, hvordan fysisk aktivitet kan integreres og være overkommelig og sjov i en travl hverdag. Projektet udspringer af Social- og Sundhedsskolens ønske om som erhvervsuddannelse at bidrage til regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette er kombineret med et ønske om at bidrage til at udvikle et inkluderende og rummeligt sundhedsbegreb. 2. Beskrivelse af projektet Baggrund På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg har et tidligere projekt støttet af Silkeborg Kommune: Operation morgenmad vist, at eleverne på Grundforløbet oplevede, at sund mad og fysisk aktivitet havde positiv indflydelse på deres velvære generelt. Eleverne udtrykte i evalueringen, at de blev inspireret til at lave sund mad derhjemme, fik mere energi, og at koncentrationsevnen blev bedre. Samtidig oplevede de en større fællesskabsfølelse på holdet og en glæde ved at bevæge sig sammen. På den baggrund har skolen med støtte fra Silkeborg Kommune gennemført dette projekt med fokus på, hvordan fysisk aktivitet og et sundt mellemmåltid kunne integreres og permanentgøres efter projektets afslutning. Formål Skolen ønskede med projektet at styrke skolens sundhedsprofil i forhold til nuværende og kommende elever. Som et led i skolens strategi er det en målsætning at være et uddannelsessted og en arbejdsplads, hvor velvære, livskvalitet og sundhed er i centrum, for både elever og personale. Vi lægger særlig vægt på at udvikle et fordomsfrit og inkluderende sundssyn. Formålet med projektet var at udvikle modeller, der pædagogisk og strukturelt/økonomisk ville kunne implementeres i skolen daglige drift efter projektforløbet. Den vigtigste rettesnor i udformningen af projektet var en inkluderende tilgang. Det var vigtigt, at projektets aktiviteter og den måde, der skulle tales om sundhed på, virkede tiltrækkende og involverende for skolens elever. Elevers sundhedsrelaterede problemer eller oplevelse af egen manglende sundhed skulle ikke stigmatiseres. Ved at øge livslysten og velværet var det ønsket, at skolen blev mere kreativ og vidtfavnende i forhold til en bred vifte af indsatser, der skal virke sundhedsfremmende igennem glæde, livslyst, kreativitet og nysgerrighed. Helt overordnet var hensigten, at det eksperimenterende, sanselige og sociale samvær skulle være centralt. Formålene blev formuleret således: Føles attraktivt, overkommeligt og tiltrækkende for eleverne Opleves som et tilbud om velvære og trivsel Øge elevernes handlekompetence i forhold sundhedsfremme Kompetenceløft for underviserne indenfor sundhed og fysisk velvære. 2

6 Målgruppe Vi valgte at fokusere på grundforløbseleverne (GF), som er den gruppe, hvor vi oplever størst frafald og mest sårbarhed i forhold til sundhed og trivsel. Samtidig er det den gruppe, hvor sundhedsprojektet imødekomme flere af kompetencemålene i undervisningsplanen, hvilket betyder, at projektet kan implementeres som permanente indholdselementer. Projektansvarlig Søren Lavrsen og Kirsten Nielsen, begge undervisere på Grundforløbet, har haft delt projektledelse med hver deres ansvarsområder. Herudover var alle underviserne på grundforløbet involveret i projektet som arbejdsgruppe. Styregruppen har bestået af projektlederne, en underviser fra social- og sundhedshjælperteamet (med henblik på vidensspredning), en udviklingskonsulent og en leder. Projektets forløb og organisering Alle grundforløbselever har efter en rotationsordning deltaget i et undervisningsmodul med fokus på sund kost og fysisk aktivitet/velvære. Der har været afprøvet flere modeller i forhold til både den kostmæssige del og fysisk aktivitet og velvære i projektperioden. Mad og måltider: Vi har afprøvet forskellige modeller for elevernes involvering i tilberedning og afvikling af måltiderne. Fokus i første fase af projektet har været, at eleverne skulle forholde sig til variation, næringsværdi og tilberedningsformer. Alle elever har fået udleveret Start Smart med opskrifter, inspiration og tips, samt Indkøbsguide fra Hjerteforeningen. Vi oplevede, at der var meget værdifuld læring og samvær for eleverne i at tilberede maden, men at det også i et vist omfang kom til at skygge for roen og samværet omkring selve måltidet, da aktiviteten tog forholdsmæssig meget tid og kun kunne involvere en mindre gruppe elever ad gangen. Desuden gav det en del skematekniske overvejelser, hvordan de øvrige elever skulle undervises. Vi konkluderede, at der gik mange lærerressourcer til forholdsvis få elever, da det ikke fungerede, at lade eleverne tilberede maden uden, at der var en underviser sammen med dem. Vi prioriterede hermed elevgruppen som helhed og opgav at satse på at gøre eleverne selvkørende i køkkenet. Vi besluttede således at prioritere dobbeltlærerdækning i forbindelse med de fysiske aktiviteter i stedet. Dermed kunne vi imødekomme forskellige ønsker til de fysiske aktiviteter og dermed styrke inklusion. Vi oplevede således også, at alle elever forholdt sig aktivt vil valgmulighederne og deltog i de fysiske aktiviteter. Disse valg førte til, at vi i 2. del af perioden valgte at give eleverne morgenmad i skolens kantine for at få mere tid og underviserressourcer til at udfolde aktivitetsdelen i projektet. Grundforløbseleverne planlægger og tilbereder fortsat mad til eksterne arrangementer. I stedet har erfaringerne givet input til at udvikle flere permanente undervisningsmoduler om kost og ernæring, som nu er integreret i den lokale undervisningsplan. Teori om kost og konkret madlavning indgår som en del af undervisningen både i forhold til eleverne selv og i forhold til børn og ældre. Eksempler på opgaver i undervisningen er En sund børnefødselsdag, og Mad til småtspisende ældre. Desuden forbereder og serverer eleverne bespisning til eksterne arrangementer og nogle personalearrangementer. Det mest omfangsrige arrangement var en introduktionsdag for 100 nye grundforløbselever og deres forældre. Her havde eleverne lavet og anrettet en farvestrålende og sund forplejning til alle. Fysiske aktiviteter og velvære: 3

7 De fysiske aktiviteter har både været inden- og udendørs, og eleverne har brugt nærmiljøets muligheder, hvor der også har været plads til friluftsliv og naturoplevelser. Det har overvejende været i planlagte blokke à 2 lektioner, men vi har også taget længere tid af sted fx for at sejle i kano. I Sportscentret har vi lejet en fast blok hver torsdag. Vi trækker på de forskellige underviseres kompetencer, og aktiviteterne afhænger således af bemandingen. Dette hænger sammen med vores erfaringer og viden om vigtigheden af at undervise i noget, man har tilstrækkelig viden om. Velvære er i løbet af projektperioden blevet mere integreret i den daglige undervisning. Således begynder flere lektioner med mindfullnes- øvelser eller andre typer afspænding alt efter undervisernes kompetencer. Vi er også blevet mere opmærksomme på, og har fået inspiration fra projektaktiviteterne til at lægge mindre tidskrævende fysiske aktiviteter ind undervejs i løbet af en dag. Aktiviteter for lokalområdet: Grundforløbseleverne har planlagt og gennemført en række arrangementer med fokus på fysisk udfoldelse som en del af deres undervisning. Bl.a. en pædagogisk markedsdag for 5 børnehaver, aktiviteter i SFO er samt drama for klasser. Kompetenceudvikling indenfor sundhedsfremme for involverede undervisere Projektet har også bidraget til kompetenceudvikling i underviserkorpset: Temadag for undervisere med fokus på pædagogisk arbejde i køkkenet, ved konsulent Mette Kloppenborg, med hovedvægt på en sanselig og eksperimenterende tilgang til madlavning. Temadag for undervisere i inddragelsen af fysisk aktivitet i undervisningen med underviser Søren Laursen Diplomuddannelse i Human ernæring påbegyndt for en underviser (Kirsten Nielsen) Diplommodul i Kroppen og fysisk aktivitet for 3 undervisere (Lars C, Klaus H og Kirsten N) Kursus i evalueringsdesign (Søren Laursen) Internt forløb med mindfullnes ved konsulent Charlotte Wegener Alle undervisere fra grundforløbet har deltaget i kursus i cooperative learning og fået værktøjer til at øge elevernes aktivitet og sociale færdigheder i undervisningen Projektets ressourcer Projektet er finansieret med fra SOSUskolen i Silkeborg og fra Silkeborg kommune. I forhold til det oprindelige budget har der været en overskridelse på ,00 som er dækket af SOSUskolen. Se vedlagte bilag 1 3. Metode og dataindsamling Indsatsteori (bilag 2) har fungeret som et løbende projektstyringsredskab for projektlederne og som oplæg til debat på styregruppemøderne. 4

8 Muldspørgeskemaet(bilag 3), som er et landsdækkende spørgeskema om unges sundhed og vaner, er brugt til baselinemåling og slutmåling på de involverede hold. Afslutningsvis har vi udsendt samme spørgeskema(bilag 3 a) som blev brugt før og lige efter projektet til de GF elever, der var med i projektet. En status på om de tidligere elever fastholder nogle at vanerne fra sundhedsprojektet. Dette er analyseret i bilag 3b og 3c. Vi har desuden eksperimenteret med dokumentationsformer, hvor eleverne gennem billeder illustrerer deres opfattelse af sundhed generelt og deres egen sundhedsudvikling. Dette billedmateriale har givet anledning til mange spændende diskussioner både på holdene og i lærerteamet. (bilag 4a,b og c) Vi ønsker at arbejde videre med billeddokumentation som et pædagogisk værktøj, da vi finder det meget anvendeligt til målgruppen. 4. Evaluering Ved spørgeskemaundersøgelserne må vi konstatere, at dataindsamlingen i juni 2011 ikke er dækkende. Der er indkommet besvarelser svarende til 20% af målgruppen, hvilket giver den erfaring, at vi bør vælge andre dataindsamlingsmetoder ved fremtidige projekter for denne målgruppe. Vi har dog fastholdt målemetoden, da det var vigtigt for sammenligningen, at de tidligere elever fik samme spørgsmål som ved projektet begyndelse. Projektets langsigtede indvirkning på elevernes sundhed og trivsel kan derfor kun vise tendenser. Derimod viser indsatsteorien at fungere godt som styringsredskab hen over perioden. Indsatsteori er særdeles anvendelig som procesværktøj, da modellen på overskuelig vis illustrerer projektets fremdrift, og hvor mange involverede sammen kan tilføje nye projektelementer og får hjælp til at holde fokus på del- og slutmål. Den løbende vurdering af indsatserne gennem debatoplæg og dialog i teamet har også betydet, at projektet kontinuerligt har givet inspiration til undervisernes øvrige undervisning. Herudover kan vi konstatere at de eksterne undersøgelser, som elevtrivselsundersøgelsen(etu) fra december 2010 og frafaldstallene fra 2010 begge viser absolutte positive tendenser i forhold til trivsel og gennemførsel af uddannelsen. Evaluering af formålet Helt overordnet viser elevtrivselsundersøgelsen fra december 2010 at eleverne på Grundforløbet har en høj trivsel sammenlignet med andre skoler. Samtidig er frafaldsprocenten faldet fra 17 til 11 procent i forhold til året før, hvilket er meget lavt set i forhold til frafald i erhvervsskoleregi generelt. Her er det skolens vurdering, at aktiviteterne og det inkluderende fokus på sundhed og velvære har en betydning. Ifølge de direkte elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen (bilag 3b og 3c) viser tendensen, at eleverne efter 1 år især fastholder øget fokus på fysisk aktivitet med primær begrundelserne For at tabe mig og at det er sundt. Der bruges lidt mindre tid på træning, til gengæld er der mere fokus på hård træning. Det selvvurderede helbred er den samme som ved undersøgelsen under projektet, mens vurdering af den fysiske form er bedre, da ingen vurderer sig som i dårlig eller meget dårlig form. Heraf må eleverne især på det fysiske område have fået handlekompetencer og inspiration til at ændre på vaner og livsstil. I dataindsamlingen viser kostmodulet ikke umiddelbart at have ændret de tidligere elevers vaner. Dog har spontane udsagn i hverdagen fra elever og undervisere vist en positiv ændring. Alle elever har deltaget både i kostmodulet, og senere i det gratis morgenmåltid i kantinen. Eleverne giver udtryk for, at de bedre kan koncentrere sig, hvilket også er undervisernes oplevelse, samt at der er færre konflikter mellem eleverne i løbet af dagen. 5

9 Ud over de direkte formål i forhold til eleverne, har det også været vigtigt at give kompetenceløft til underviserne i grundforløbsteamet. Projektet har inspireret til en ændret pædagogisk tilgang, hvor den øgede fokus på aktivitet og sociale færdigheder har fået større fokus i alle dele af undervisningen. De små afbræk i form at fysisk aktivitet og afspænding er også blevet faste elementer for alle undervisere, ligesom alle de fysiske aktiviteter er integreret ud over projektperioden. Evaluering af projektmål og succeskriterier Projektmål 1: Alle GF- eleverne er fået erfaring med sanselig og eksperimenterende tilgang til madlavning. Dog viste det sig, at køkkenfaciliteterne var for små til at producere mad til det store elevantal. Herudover blev der meget uro for dem, som ikke var med i produktionen den pågældende dag, og det var svært at håndtere rent logistisk. Der var dog mange positive elementer i et fælles måltid, hvilket vi fortsatte ved at arrangeret et fælles gratis morgenmåltid i kantinen, hvilket skolen har valgt at fortsætte udover projektperioden. Succeskriterium: Måltidet fortsætter som et vigtigt led i fastholdelsesstrategi og styrkelse af undervisningsmiljøet, men den fælles madlavning har været for omfattende at implementere i de fysiske rammer, skolen råder over i dag. Erfaringer med planlægning af måltider og madlavning får eleverne gennem produktion af mad til større arrangementer på skolen. Projektmål 2: Elever på hovedforløbene blev ikke involveret i projektet, da det var for omfattende at kombinere aktiviteterne i projektet med undervisningsmålene på uddannelserne. Projektmål 3: Vi har koncentreret projektet omkring GF- eleverne med udgangspunkt i, at mange af eleverne herfra fortsætter på hovedforløbene. De oplevelser og erfaringer, der har været med eleverne i forhold til velære og trivsel, har i høj grad inspireret den pædagogiske tilgang i underviserteamet. Desuden har underviserne har fået et kompetenceløft indenfor sundhed, velvære og fysisk aktivitet. Ifølge den indsamlede data via spørgeskemaundersøgelsen er det i forhold til den fysiske aktivitet, det ser ud til, at eleverne har fastholdt nye vaner og syn på sundhed. Succeskriterium: Velværemodulet her inspireret underviserteamet i GF til en ny pædagogisk tilgang, hvor aktivitet, afspænding og øget fokus på det sociale er en del af hverdagen. Hermed er dette projektmål til fulde opnået og viser allerede nu at give effekt i forhold til fastholdelse af elever og generel trivsel. Projektmål 4 og 6: Alle skolens GF- elever bliver i dag tilbudt et gratis sundt mellemmåltid kl Dette fortsættes i Ifølge elev- og underviserudsagn er det mere en fastholdelsesstrategi end et rekrutteringsstrategi, idet flere og flere skoler tilbyder mad i løbet af formiddagen. Vi bruger således ikke det gratis måltid målrettet i vores rekrutteringsstrategi. Succeskriterium: 6

10 Det gratis mellemmåltid er blevet en naturlig del af skoledagen på GF. Alle elever deltager i måltidet og angiver, at både det sociale og selve måltidet har stor betydning i hverdagen. Herudover viser vore frafaldstal, at vi i det år, projektet har kørt, har en reduceret frafaldsprocent fra 17 til 11. Der er flere projekter i gang med målet at reducere frafaldet, men vi ser måltiden som et vigtigt element. Projektmål 5 og 7: Alle undervisere på GF underviser i dag ud fra grundprincipperne i Cooperative Learning. Alle undervisere har deltaget i kurser og er fortrolige med denne pædagogiske tilgang. Herudover har enkelte undervisere gennemført kompetenceløft på diplomniveau, hvilket tilsammen har motiveret til stor omstillingsparathed i forhold til at omsætte projektets erfaringer til nye pædagogiske tiltag. Det betyder, at velvære og fysisk aktivitet er en naturlig del af den daglige undervisning og bidrager til et meget positivt undervisnings- og læringsmiljø på GF. Succeskriterium: Rent pædagogisk har projektet inspireret til en ny tilgang til undervisningen på GF. Dette rækker videre end de opstillede succeskriterier. Elevtrivselsundersøgelsen foretaget i december 2010 viser, at GF- eleverne markant er meget tilfredse med undervisningen. Her er der tale om nye GF elever, som har glæde af de spor og nye tiltag, som projektet har inspireret til. Projektmål 8: Erfaringerne med indsatsteorien var især knyttet til de to projektledere, hvoraf den ene i dag har fået nyt arbejde. De øvrige deltagere i styregruppen og arbejdsgruppen har også gjort erfaringer med metoden, men har ikke været styrende i processen med at anvende modellens forskellige elementer. Succeskriterium: Implementeringen af modellen som projektevalueringsmetode er ikke er sket. Styregruppen har fået kendskab til den som løbende projektstyringssystem og dialogværktøj, som vil kunne anvendes igen, men man er ikke fortrolige med det. Projektmål 9 Dette mål er ikke opfyldt, måske fordi projektlederen med ansvar for evalueringen fik nyt arbejde i projektperioden. Vi indgår naturligvis gerne i et samarbejde med Silkeborg Kommune om udviklingen af en effektmålingsmodel, hvor vi kan bidrage med erfaringer fra projektet Evaluering af projektorganiseringen Projektet var i begyndelsen drevet meget af ildsjælene i styregruppen, men efterhånden blev flere involveret, og der blev udviklet nye kompetencer i teamet. På teammøderne fik projektet stor plads, og det var især gennem dialog og erfaringsudveksling her, at underviserne konkluderede, at det er vigtigt at undervise i noget, man selv brænder for og har tilstrækkelig viden om. Efter den første periode blev projektaktiviteterne derfor planlagt så fleksibelt, at de forskellige underviseres kompetencer kom bedst muligt i spil. En vigtig læring i projektet er, at alle skal have en vis grad af ejerskab, hvis aktiviteterne skal lykkes fuldt ud og give mening for de involverede. Det, der virker indlysende og betydningsfuldt i en styregruppe, opleves ikke altid ligesådan af de, der skal gennemføre aktiviteten. Med en knap så detaljeret indholdsstyring lykkes dette i løbet af projektperioden. Den ene projektleder fik nyt job og forlod derfor projektet i projektperioden. Det har betydet, at især evalueringen og færdiggørelsen af indsatsteorien som model mangler de sidste led. Til gengæld har 7

11 projektets aktiviteter og debatterne herom styrket teamet som helhed, både i form af større forståelse for forskelligheder og i form at en mere fælles pædagogisk tilgang til eleverne og undervisningen. Konklusion Et af projektets absolutte fokusområder har været at koble to stærke indsatsområder sundhed for alle og uddannelse for alle. Projektet har haft indflydelse på flere valg, der efterfølgende er truffet på Social og Sundhedsskolen. Et tilbud om morgenmad i kombination med anvendelse af Cooperativ Learning på grundforløbene har givet en øget trivsel, bedre undervisningsmiljø med færre konflikter og et lavere frafald. Skolen har fastholdt tilbud om gratis morgenmad til GF- eleverne. Herudover har arbejdet med kost og velvære givet underviserteamet pædagogiske erfaringer der har dannet basis for at vælge Coorperativ learning som fundament i undervisningen. Helt overordnet har projektet påvirket den pædagogiske tilgang og dermed et bedre undervisningsmiljø. Dette har igen haft indflydelse på en meget høj trivsel blandt grundforløbseleverne jf. Elevtrivselsundersøgelsen. Alt i alt har projektet haft udløbere og inspireret til nye tiltag der har haft betydning en forbedret gennemførelsesprocenten på skolen. Der er også en tendens, der peger på, at eleverne ændrer deres syn på fysisk aktivitet efterfølgende. Anbefalinger Det kræver gode fysiske faciliteter og tæt opfølgning fra en underviser at producere mad til en stor gruppe elever med elever, der ikke er vant til at lave mad. En anbefaling kunne derfor være at vælge, hvorvidt fokus er, at deltagerne lærer at lave mad, eller at de får en sundt måltid. Selve den pædagogiske proces med at give eleverne konkrete erfaringer med at håndtere råvarer er så omfattende, at den som udgangspunkt ikke kan kombineres med et produktkrav og et tidspres. Det viste sig, at det var svært for elever og undervisere at holde fokus på to indsatsområder, kost og fysisk aktivitet, på én gang. I det hele taget betød projektets mange aktiviteter, at den logistiske planlægning blev større end forventet. En anbefaling kan derfor være en fase- model, hvor én aktivitet indføres ad gangen. At fastholde det gratis måltid uden at fortsætte med aktiviteten omkring tilberedningen og herefter flytte fokus til det fysisk velværemodul betød at projektet fik en ny dimension som i høj grad kom til at betyde noget for de nye pædagogiske retninger for undervisningen. En anbefaling er derfor også at have opmærksomheden rettet på (uventede) sideeffekter og aktivt udnytte det potentiale, der ligger i at kolleger arbejder sammen, udveksler holdninger og ideer og udvikler noget sammen. I forbindelse med dette projekt har vi kunnet se en teambuilding- effekt og opbygning af en større kapacitet til at træffe fælles pædagogiske valg. Det har været vigtigt for projektet, at vi har turdet omstille undervejs for at nå rundt og afprøve hele paletten. Nogle aktiviteter er blevet opgivet efter en periode, og andre er blevet permanente. Den sidste anbefaling er derfor, at de involverede løbende evaluerer aktiviteterne med åbenhed over for både den ventede og den uventede læring, der skabes, og bruger den undervejs som grundlag for beslutninger. 8

12 Oversigt over bilag Bilag 1 Projektregnskab Bilag 1a - Afrapportering projektudgifter for sundhed og velvære på Sosu Silkeborg Bilag 2 - Skema til indsatsteori Bilag 3a spørgeskema Bilag 3b Krop og helbred sammenfatning Bilag 3c - Krop og helbred juni 11 Bilag 4a - Sundhed velvære og livskvalitet Bilag 4b- Præsentation1 rikke og vjollca Bilag 4c - projekt sundhed 1

13 Projektudgifter for sundhed og velvære på sosu 2009 Beløb Projekt ledere: Søren Laursen ,00 Kirsten Nielsen ,00 Fælles foredrag for undervisere: konsulent Mette Kloppenborg ,00 Aktiviteter for lokalmiljøet : sundhedskampagner på 3 folkeskoler, (Smooties, busbiletter) 1.000,00 arrangementer i SFO og Voksenskolen Lysbro Administration herunder gennemførelse af effektmåling på pilotprojekt 5.625,00 I alt ,00 Modtaget fra kommunen ,00 Overføres til ,00 Egenfinansiering: opstart, indretning og inventar ,00 tilskud til råvarer Projektudgifter for sundhed og velvære på sosu 2010 Overført fra ,00 2 Rate ,00 Indtægter i alt ,00 Projekt ledere: Søren Laursen ,00 Kirsten Nielsen ,00 Fælles foredrag for undervisere: temadag vedr. køkkenhygiejne (32 timer, 8 deltagere x 4 timer) timeløn á 425, ,00 temadag vedr. motion og velvære (32 timer, 8 deltagere x 4 timer) ,00 kompetenceudvikling for undervisere: masteruddannelse, Søren Laursen ,00 4 dages kursus i evaluering, Attractor, Søren Laursen ,00 diplomuddannelse i Human Ernæring, Kirsten Nielsen (2 moduler) ,00 kurser for underviser, (2 kursusdage for 8 undervisere) ,00 Aktiviteter for lokalsamfundet: sundhedskampagner for folkeskoler kl ,00 konsulentbidrag ifbm kampagner 7.000,00 arrangementer for børn på Sosu skolen ,00 arrangementer for ældre på Sosu skolen ,00 Administration 7.875,00 herunder gennemførelse af effektmåling I alt ,00 Egenfinansiering: tilskud til råvarer/morgenmad ,00 medgået tid til kompetenceudvikling af undervisere: masteruddannelse, Søren Laursen (2 moduler = 100 timer) 4 dages kursus i evaluering, Attractor, Søren Laursen = 30 timer diplomuddannelse i Human Ernæring, Kirsten Nielsen (2 moduler = 120 timer) kurser for underviser, (2 kursusdage for 8 undervisere = 118 timer) ,00 Egen finansiering i alt ,00 + Underfinansiering af ovenstående ,00 Egen finansiering i alt ,00

14 Afrapportering projektudgifter for sundhed og velvære på Sosu Silkeborg. Projekt Sundhed og velvære er forløbet i perioden 2009 og 2010 Regnskabsmæssigt har der været en underfinansiering på kr., som er finansieret af skolen. Som aftalt laves effektmåling i maj/juni 2011, hvorefter den endelige evaluering sendes. Udgifterne til arrangementer for børn og ældre var budgetteret til Disse er udspecificeret i nedenstående note. Arrangementer for børn på Sosu skolen Idræt om dagen Leje af idrætshal Aktiviteter indkøb bagning Aktiviteter indkøb hygge Stavgang Diverse til besøg Diverse udgifter aktivitet Aktivitets indkøb Aktivitets indkøb Aktivitets indkøb I ALT 300, ,13 91,65 162,00 120,00 113,30 349,20 237,00 500,00 643, ,58 Bilag kan eftersendes, hvis der ønskes yderligere dokumentation.

15 Øge elevernes handledkompeten ce i forhold til sundhedsfremme Undervisere tilbydes kompetenceudvikli ng inden for sundhedsfremme. TEGN Gennemførelse af: temadag for undervisere med fokus på pædagogisk arbejde i køkkenet Temadag for undervisere i inddragelsen af fysisk aktivitet i undervisningen diplomuddannelse i human ernæring for en underviser kursus i evalueringsdesign inter forløb med mindfulness meditation alle undervisere deltager i kursus i cooperative learning (CL) (værktøjer til at øge elevernes sociale færdigheder) Underviserne får viden om, hvilke tiltag, der øger elevernes handlingskompete nce i forhold til sundhedsfremme TEGN Udvikling af konkrete aktiviteter og metoder til inddragelse af fysisk aktivitet og morgenmåltid i undervisningen SUCCESKRITERIUM Idekatalog i forhold til morgenmad, fysisk aktivitet og velvære Underviserne iværksætter aktiviteter, som fremmer elevernes handlingskompete nce i forhold til sundhedsfremme TEGN (kost) tilbydes elevproduceret mellemmåltid to dage om ugen (1. periode 20 uger) Elevproduceret morgenmåltid hver morgen (2.periode 15 uger) TEGN (fysisk aktivitet og velvære) motion skemalagt hver uge Der inddrages, i større grad, bevægelse i den daglige klasseundervisning undervisning ift at sætte aktiviteter i gagn for brugerne (børn, unge og ældre) der inddrages velvære SUCCESKRITERIUM aktiviteter i den daglige At klasseundervisning kan peges på gennemførte bruge CL tiltag som i en aktiv del forhold af den til morgenmad, daglige undervisning fysisk aktivitet og velvære (billedmateriale etc.) Alle skolens GF ellever: Får erfaringer med en sanselig og eksperimenterende tilgang til madlavning Får erfaringer med velvære og trivsel med kroppen som udgangspunkt Får kulturelle oplevelser som fremmer livsglæden Igangsætter aktiviteter for børnehavebørn og pensionister samt afholder sundhedskampagner for unge (6.-8. TEGN klasser på forskellige skoler) Eleverne spiser morgenmad oftere Løbende evaluering af igangsatte Øget niveau aktiviteter, af fysisk med aktivitet i undervisningen henblik på videreudvikling Får besøg af / besøger børnehaver, SFO er, skoler Idræt om dagen og ældre Resultater af den løbende evaluering bruges SUCCESKRITERIUM aktivt i fremadrettet at elevevalueringen metodeudvikling. viser, at eleverne oftere spiser morgenmad at vi ser, at eleverne er mere aktive i undervisningen end tidligere At eleverne gennemfører konkrete aktiviteter for brugerne Justering af metode efter evalueringsresultat. Vi vil gerne medvirke til at GF-elverne senere i deres liv: tænker over hvilke valg de træffer i forhold til deres sundhed og trivsel Bliver bevist om og villig til at vælge en sund livsstil for at få et godt arbejdsliv Vælger sund kost Er fysisk aktive Aktivt vælger oplevelser som fremmer livsglæden Opnår erfaringer med at igangsætte aktiviteter for børn, unge og ældre TEGN At eleverne er i stand til at omsætte deres viden om sundhed og velvære til praksis i deres eget liv. SUCCESKRITERIUM At effektmålning viser at eleverne fortsat vælger sund kost og aktivitet

16 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

17 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

18 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

19 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

20 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen Af Kasper J. Pedersen Hvem er jeg Cand.scient. Idræt og Statskundskab Idrætskonsulent i Roskilde Kommune Kursusleder på kurset Move On motion

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Baggrund For at alle medarbejdere i Aalborg kommunes rengøringsenhed skal have en mulighed for dels at kunne have en lang udløbsdato som medarbejder indenfor

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud

Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud Børn og Skole 2011 Forord Uddannelses og opkvalificeringsprojektet er planlagt i et samarbejde imellem: FOA, BUPL, AOF, Jobcenter Bornholm, CFU Bornholm,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu 1 Program Velkommen På kursus velkommen til Sikker på lager Metoder en intro Fokusgruppe-interviews Hvad har vi lavet? Kort om projektet Hvad blev det til? Dan-e - et kursuskoncept Rykkede det? Resultater

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation Beskrivelse af den vidtgående specialundervisning på Rudehøj Efterskole Rudehøj Efterskole (RE) arbejder med et undervisningstilbud til normaltbegavede unge med handicap. Af skolens ca. 100 elever er der

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere