SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN I SILKEBORG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN I SILKEBORG"

Transkript

1 PROJEKTEVALUERING PÆDAGOGISKE VÆRKSTEDER FOR SUND KOST OG VELVÆRE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN I SILKEBORG Projektets overordnede formål har været at bidrage til, at eleverne får erfaringer med en sanselig og eksperimenterende tilgang til mad og måltider og får nye ideer til, hvordan fysisk aktivitet kan integreres og være overkommelig og sjov i en travl hverdag. SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN I SILKEBORG

2 Resume Skolen ønskede med projektet at styrke skolens sundhedsprofil i forhold til nuværende og kommende elever. Vi lægger særlig vægt på at udvikle et fordomsfrit og inkluderende sundhedssyn. Formålet med projektet var at udvikle modeller, der pædagogisk og strukturelt/økonomisk ville kunne implementeres i skolen daglige drift efter projektforløbet. Helt overordnet var hensigten, at det eksperimenterende, sanselige og sociale samvær skulle være centralt. Formålene blev formuleret således: Føles attraktivt, overkommeligt og tiltrækkende for eleverne Opleves som et tilbud om velvære og trivsel Øge elevernes handlekompetence i forhold sundhedsfremme Kompetenceløft for underviserne indenfor sundhed og fysisk velvære. Indsats Projektet arbejdede med både kost og fysisk velvære. Mad og måltider: I projektperioden er der afprøvet forskellige modeller for elevernes involvering i tilberedning og afvikling af måltiderne. Fokus i første fase af projektet har været, at eleverne skulle forholde sig til variation, næringsværdi og tilberedningsformer. Vi oplevede, at der var meget værdifuld læring og samvær for eleverne i at tilberede maden, men at det også i et vist omfang kom til at skygge for roen og samværet omkring selve måltidet, da aktiviteten tog forholdsmæssig meget tid og kun kunne involvere en mindre gruppe elever ad gangen. I 2. del af perioden valgte at give eleverne morgenmad i skolens kantine for at få mere tid og underviserressourcer til at udfolde aktivitetsdelen i projektet. Grundforløbseleverne planlægger og tilbereder fortsat mad til eksterne arrangementer. Fysiske aktiviteter og velvære De fysiske aktiviteter har både været inden- og udendørs, og eleverne har brugt nærmiljøets muligheder, hvor der også har været plads til friluftsliv og naturoplevelser. Det har været vigtigt at trække på de forskellige underviseres kompetencer. Dette hænger sammen med vores erfaringer og viden om vigtigheden af at undervise i noget, man har tilstrækkelig viden om. Resultatet Et af projektets absolutte fokusområder har været at koble to stærke indsatsområder sundhed for alle og uddannelse for alle. Projektet har haft indflydelse på flere valg, der efterfølgende er truffet på Social og Sundhedsskolen. Et tilbud om morgenmad i kombination med anvendelse af den pædagogiske lærings form Cooperativ Learning på grundforløbene har givet en øget trivsel, bedre undervisningsmiljø med færre konflikter og et lavere frafald. Cooperativ Learning er en undervisningsform der bla. inddrager kroppen med bevægelse og fysisk variation variationer Skolen har fastholdt tilbud om gratis morgenmad til GF- eleverne. Herudover har arbejdet med kost og velvære givet underviserteamet pædagogiske erfaringer der har dannet basis for at vælge Coorperativ learning som fundament i undervisningen.

3 Ligeledes har undervisernes kompetenceløft og de gode eksempler medvirket til at der løbende arbejdes med sundhedstilstand i den almindelige undervisning på mange niveauer. Mangfoldigheden er stor og tilbuddet hvad angår den fysiske velvære er langt mere nuanceret og strækker sig fra mindfulness til boksning. Helt overordnet har projektet påvirket den pædagogiske tilgang og dermed et bedre undervisningsmiljø. Dette har igen haft indflydelse på en meget høj trivsel blandt grundforløbseleverne jf. Elevtrivselsundersøgelsen lavet i efteråret 2010 som viser at den overordnede trivsel for Sosu Silkeborg er på 73%, hvor landsgennemsnittet for SOSU området er på 69%. For grundforløbseleverne vedkommende er den generelle trivsel på 79%, som er topscorer på landsplan. Den overordnede trivsel er målt på spørgsmålene: i hvilken grand anbefaler du uddannelsen til andre? Og hvordan vurderer du skolen som helhed? Vi kan også se på Undervisningsministeriets frafaldstal for 2010 at der er sket en reduktion fra 17% i 2009 til 11% i 2010, hvilket også signalerer, at der er gjort indsatser der virker som eksempelvis sundhedsprojektet. Hvad angår implementeringen af evalueringsmetoden indsatsteorien har den ikke umiddelbart fundet stor anvendelse i forhold til skolens projektarbejde generelt. Teorien er dog stadig med, når der skal vurderes metoder. Vi er nu igennem en fase, hvor der er afprøvet mange tiltag, som signalerer at sundhedsindsatsen giver resultater i forhold til kvalitet, trivsel og gennemførsel. Skolerådet arbejder derfor i øjeblikket med en sundhedsstrategi, som skal udstikke den pædagogiske retning for skolen og dermed medvirke til en forbedret sundhedsprofil for SOSU området lokalt.

4 Evaluering af projektet Pædagogiske værksteder for sund kost og velvære Social- og sundhedsskolen i Silkeborg Indhold 1. Indledning Beskrivelse af projektet... 2 Baggrund... 2 Formål... 2 Målgruppe... 3 Projektansvarlig... 3 Projektets forløb og organisering... 3 Projektets ressourcer Metode og dataindsamling Evaluering... 5 Evaluering af formålet... 5 Evaluering af projektmål og succeskriterier... 6 Evaluering af projektorganiseringen... 7 Konklusion... 8 Anbefalinger

5 1. Indledning Social og Sundhedsskolen har med støtte fra Silkeborg Kommunes sundhedspulje gennemført projektet Pædagogiske værksteder for sund kost og velvære. Projektet har afprøvet forskellige pædagogiske modeller til at styrke skolens sundhedsprofil i forhold til nuværende og kommende elever og i forhold til lokalområdet. Projektets overordnede formål har været at bidrage til, at eleverne får erfaringer med en sanselig og eksperimenterende tilgang til mad og måltider og får nye ideer til, hvordan fysisk aktivitet kan integreres og være overkommelig og sjov i en travl hverdag. Projektet udspringer af Social- og Sundhedsskolens ønske om som erhvervsuddannelse at bidrage til regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette er kombineret med et ønske om at bidrage til at udvikle et inkluderende og rummeligt sundhedsbegreb. 2. Beskrivelse af projektet Baggrund På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg har et tidligere projekt støttet af Silkeborg Kommune: Operation morgenmad vist, at eleverne på Grundforløbet oplevede, at sund mad og fysisk aktivitet havde positiv indflydelse på deres velvære generelt. Eleverne udtrykte i evalueringen, at de blev inspireret til at lave sund mad derhjemme, fik mere energi, og at koncentrationsevnen blev bedre. Samtidig oplevede de en større fællesskabsfølelse på holdet og en glæde ved at bevæge sig sammen. På den baggrund har skolen med støtte fra Silkeborg Kommune gennemført dette projekt med fokus på, hvordan fysisk aktivitet og et sundt mellemmåltid kunne integreres og permanentgøres efter projektets afslutning. Formål Skolen ønskede med projektet at styrke skolens sundhedsprofil i forhold til nuværende og kommende elever. Som et led i skolens strategi er det en målsætning at være et uddannelsessted og en arbejdsplads, hvor velvære, livskvalitet og sundhed er i centrum, for både elever og personale. Vi lægger særlig vægt på at udvikle et fordomsfrit og inkluderende sundssyn. Formålet med projektet var at udvikle modeller, der pædagogisk og strukturelt/økonomisk ville kunne implementeres i skolen daglige drift efter projektforløbet. Den vigtigste rettesnor i udformningen af projektet var en inkluderende tilgang. Det var vigtigt, at projektets aktiviteter og den måde, der skulle tales om sundhed på, virkede tiltrækkende og involverende for skolens elever. Elevers sundhedsrelaterede problemer eller oplevelse af egen manglende sundhed skulle ikke stigmatiseres. Ved at øge livslysten og velværet var det ønsket, at skolen blev mere kreativ og vidtfavnende i forhold til en bred vifte af indsatser, der skal virke sundhedsfremmende igennem glæde, livslyst, kreativitet og nysgerrighed. Helt overordnet var hensigten, at det eksperimenterende, sanselige og sociale samvær skulle være centralt. Formålene blev formuleret således: Føles attraktivt, overkommeligt og tiltrækkende for eleverne Opleves som et tilbud om velvære og trivsel Øge elevernes handlekompetence i forhold sundhedsfremme Kompetenceløft for underviserne indenfor sundhed og fysisk velvære. 2

6 Målgruppe Vi valgte at fokusere på grundforløbseleverne (GF), som er den gruppe, hvor vi oplever størst frafald og mest sårbarhed i forhold til sundhed og trivsel. Samtidig er det den gruppe, hvor sundhedsprojektet imødekomme flere af kompetencemålene i undervisningsplanen, hvilket betyder, at projektet kan implementeres som permanente indholdselementer. Projektansvarlig Søren Lavrsen og Kirsten Nielsen, begge undervisere på Grundforløbet, har haft delt projektledelse med hver deres ansvarsområder. Herudover var alle underviserne på grundforløbet involveret i projektet som arbejdsgruppe. Styregruppen har bestået af projektlederne, en underviser fra social- og sundhedshjælperteamet (med henblik på vidensspredning), en udviklingskonsulent og en leder. Projektets forløb og organisering Alle grundforløbselever har efter en rotationsordning deltaget i et undervisningsmodul med fokus på sund kost og fysisk aktivitet/velvære. Der har været afprøvet flere modeller i forhold til både den kostmæssige del og fysisk aktivitet og velvære i projektperioden. Mad og måltider: Vi har afprøvet forskellige modeller for elevernes involvering i tilberedning og afvikling af måltiderne. Fokus i første fase af projektet har været, at eleverne skulle forholde sig til variation, næringsværdi og tilberedningsformer. Alle elever har fået udleveret Start Smart med opskrifter, inspiration og tips, samt Indkøbsguide fra Hjerteforeningen. Vi oplevede, at der var meget værdifuld læring og samvær for eleverne i at tilberede maden, men at det også i et vist omfang kom til at skygge for roen og samværet omkring selve måltidet, da aktiviteten tog forholdsmæssig meget tid og kun kunne involvere en mindre gruppe elever ad gangen. Desuden gav det en del skematekniske overvejelser, hvordan de øvrige elever skulle undervises. Vi konkluderede, at der gik mange lærerressourcer til forholdsvis få elever, da det ikke fungerede, at lade eleverne tilberede maden uden, at der var en underviser sammen med dem. Vi prioriterede hermed elevgruppen som helhed og opgav at satse på at gøre eleverne selvkørende i køkkenet. Vi besluttede således at prioritere dobbeltlærerdækning i forbindelse med de fysiske aktiviteter i stedet. Dermed kunne vi imødekomme forskellige ønsker til de fysiske aktiviteter og dermed styrke inklusion. Vi oplevede således også, at alle elever forholdt sig aktivt vil valgmulighederne og deltog i de fysiske aktiviteter. Disse valg førte til, at vi i 2. del af perioden valgte at give eleverne morgenmad i skolens kantine for at få mere tid og underviserressourcer til at udfolde aktivitetsdelen i projektet. Grundforløbseleverne planlægger og tilbereder fortsat mad til eksterne arrangementer. I stedet har erfaringerne givet input til at udvikle flere permanente undervisningsmoduler om kost og ernæring, som nu er integreret i den lokale undervisningsplan. Teori om kost og konkret madlavning indgår som en del af undervisningen både i forhold til eleverne selv og i forhold til børn og ældre. Eksempler på opgaver i undervisningen er En sund børnefødselsdag, og Mad til småtspisende ældre. Desuden forbereder og serverer eleverne bespisning til eksterne arrangementer og nogle personalearrangementer. Det mest omfangsrige arrangement var en introduktionsdag for 100 nye grundforløbselever og deres forældre. Her havde eleverne lavet og anrettet en farvestrålende og sund forplejning til alle. Fysiske aktiviteter og velvære: 3

7 De fysiske aktiviteter har både været inden- og udendørs, og eleverne har brugt nærmiljøets muligheder, hvor der også har været plads til friluftsliv og naturoplevelser. Det har overvejende været i planlagte blokke à 2 lektioner, men vi har også taget længere tid af sted fx for at sejle i kano. I Sportscentret har vi lejet en fast blok hver torsdag. Vi trækker på de forskellige underviseres kompetencer, og aktiviteterne afhænger således af bemandingen. Dette hænger sammen med vores erfaringer og viden om vigtigheden af at undervise i noget, man har tilstrækkelig viden om. Velvære er i løbet af projektperioden blevet mere integreret i den daglige undervisning. Således begynder flere lektioner med mindfullnes- øvelser eller andre typer afspænding alt efter undervisernes kompetencer. Vi er også blevet mere opmærksomme på, og har fået inspiration fra projektaktiviteterne til at lægge mindre tidskrævende fysiske aktiviteter ind undervejs i løbet af en dag. Aktiviteter for lokalområdet: Grundforløbseleverne har planlagt og gennemført en række arrangementer med fokus på fysisk udfoldelse som en del af deres undervisning. Bl.a. en pædagogisk markedsdag for 5 børnehaver, aktiviteter i SFO er samt drama for klasser. Kompetenceudvikling indenfor sundhedsfremme for involverede undervisere Projektet har også bidraget til kompetenceudvikling i underviserkorpset: Temadag for undervisere med fokus på pædagogisk arbejde i køkkenet, ved konsulent Mette Kloppenborg, med hovedvægt på en sanselig og eksperimenterende tilgang til madlavning. Temadag for undervisere i inddragelsen af fysisk aktivitet i undervisningen med underviser Søren Laursen Diplomuddannelse i Human ernæring påbegyndt for en underviser (Kirsten Nielsen) Diplommodul i Kroppen og fysisk aktivitet for 3 undervisere (Lars C, Klaus H og Kirsten N) Kursus i evalueringsdesign (Søren Laursen) Internt forløb med mindfullnes ved konsulent Charlotte Wegener Alle undervisere fra grundforløbet har deltaget i kursus i cooperative learning og fået værktøjer til at øge elevernes aktivitet og sociale færdigheder i undervisningen Projektets ressourcer Projektet er finansieret med fra SOSUskolen i Silkeborg og fra Silkeborg kommune. I forhold til det oprindelige budget har der været en overskridelse på ,00 som er dækket af SOSUskolen. Se vedlagte bilag 1 3. Metode og dataindsamling Indsatsteori (bilag 2) har fungeret som et løbende projektstyringsredskab for projektlederne og som oplæg til debat på styregruppemøderne. 4

8 Muldspørgeskemaet(bilag 3), som er et landsdækkende spørgeskema om unges sundhed og vaner, er brugt til baselinemåling og slutmåling på de involverede hold. Afslutningsvis har vi udsendt samme spørgeskema(bilag 3 a) som blev brugt før og lige efter projektet til de GF elever, der var med i projektet. En status på om de tidligere elever fastholder nogle at vanerne fra sundhedsprojektet. Dette er analyseret i bilag 3b og 3c. Vi har desuden eksperimenteret med dokumentationsformer, hvor eleverne gennem billeder illustrerer deres opfattelse af sundhed generelt og deres egen sundhedsudvikling. Dette billedmateriale har givet anledning til mange spændende diskussioner både på holdene og i lærerteamet. (bilag 4a,b og c) Vi ønsker at arbejde videre med billeddokumentation som et pædagogisk værktøj, da vi finder det meget anvendeligt til målgruppen. 4. Evaluering Ved spørgeskemaundersøgelserne må vi konstatere, at dataindsamlingen i juni 2011 ikke er dækkende. Der er indkommet besvarelser svarende til 20% af målgruppen, hvilket giver den erfaring, at vi bør vælge andre dataindsamlingsmetoder ved fremtidige projekter for denne målgruppe. Vi har dog fastholdt målemetoden, da det var vigtigt for sammenligningen, at de tidligere elever fik samme spørgsmål som ved projektet begyndelse. Projektets langsigtede indvirkning på elevernes sundhed og trivsel kan derfor kun vise tendenser. Derimod viser indsatsteorien at fungere godt som styringsredskab hen over perioden. Indsatsteori er særdeles anvendelig som procesværktøj, da modellen på overskuelig vis illustrerer projektets fremdrift, og hvor mange involverede sammen kan tilføje nye projektelementer og får hjælp til at holde fokus på del- og slutmål. Den løbende vurdering af indsatserne gennem debatoplæg og dialog i teamet har også betydet, at projektet kontinuerligt har givet inspiration til undervisernes øvrige undervisning. Herudover kan vi konstatere at de eksterne undersøgelser, som elevtrivselsundersøgelsen(etu) fra december 2010 og frafaldstallene fra 2010 begge viser absolutte positive tendenser i forhold til trivsel og gennemførsel af uddannelsen. Evaluering af formålet Helt overordnet viser elevtrivselsundersøgelsen fra december 2010 at eleverne på Grundforløbet har en høj trivsel sammenlignet med andre skoler. Samtidig er frafaldsprocenten faldet fra 17 til 11 procent i forhold til året før, hvilket er meget lavt set i forhold til frafald i erhvervsskoleregi generelt. Her er det skolens vurdering, at aktiviteterne og det inkluderende fokus på sundhed og velvære har en betydning. Ifølge de direkte elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen (bilag 3b og 3c) viser tendensen, at eleverne efter 1 år især fastholder øget fokus på fysisk aktivitet med primær begrundelserne For at tabe mig og at det er sundt. Der bruges lidt mindre tid på træning, til gengæld er der mere fokus på hård træning. Det selvvurderede helbred er den samme som ved undersøgelsen under projektet, mens vurdering af den fysiske form er bedre, da ingen vurderer sig som i dårlig eller meget dårlig form. Heraf må eleverne især på det fysiske område have fået handlekompetencer og inspiration til at ændre på vaner og livsstil. I dataindsamlingen viser kostmodulet ikke umiddelbart at have ændret de tidligere elevers vaner. Dog har spontane udsagn i hverdagen fra elever og undervisere vist en positiv ændring. Alle elever har deltaget både i kostmodulet, og senere i det gratis morgenmåltid i kantinen. Eleverne giver udtryk for, at de bedre kan koncentrere sig, hvilket også er undervisernes oplevelse, samt at der er færre konflikter mellem eleverne i løbet af dagen. 5

9 Ud over de direkte formål i forhold til eleverne, har det også været vigtigt at give kompetenceløft til underviserne i grundforløbsteamet. Projektet har inspireret til en ændret pædagogisk tilgang, hvor den øgede fokus på aktivitet og sociale færdigheder har fået større fokus i alle dele af undervisningen. De små afbræk i form at fysisk aktivitet og afspænding er også blevet faste elementer for alle undervisere, ligesom alle de fysiske aktiviteter er integreret ud over projektperioden. Evaluering af projektmål og succeskriterier Projektmål 1: Alle GF- eleverne er fået erfaring med sanselig og eksperimenterende tilgang til madlavning. Dog viste det sig, at køkkenfaciliteterne var for små til at producere mad til det store elevantal. Herudover blev der meget uro for dem, som ikke var med i produktionen den pågældende dag, og det var svært at håndtere rent logistisk. Der var dog mange positive elementer i et fælles måltid, hvilket vi fortsatte ved at arrangeret et fælles gratis morgenmåltid i kantinen, hvilket skolen har valgt at fortsætte udover projektperioden. Succeskriterium: Måltidet fortsætter som et vigtigt led i fastholdelsesstrategi og styrkelse af undervisningsmiljøet, men den fælles madlavning har været for omfattende at implementere i de fysiske rammer, skolen råder over i dag. Erfaringer med planlægning af måltider og madlavning får eleverne gennem produktion af mad til større arrangementer på skolen. Projektmål 2: Elever på hovedforløbene blev ikke involveret i projektet, da det var for omfattende at kombinere aktiviteterne i projektet med undervisningsmålene på uddannelserne. Projektmål 3: Vi har koncentreret projektet omkring GF- eleverne med udgangspunkt i, at mange af eleverne herfra fortsætter på hovedforløbene. De oplevelser og erfaringer, der har været med eleverne i forhold til velære og trivsel, har i høj grad inspireret den pædagogiske tilgang i underviserteamet. Desuden har underviserne har fået et kompetenceløft indenfor sundhed, velvære og fysisk aktivitet. Ifølge den indsamlede data via spørgeskemaundersøgelsen er det i forhold til den fysiske aktivitet, det ser ud til, at eleverne har fastholdt nye vaner og syn på sundhed. Succeskriterium: Velværemodulet her inspireret underviserteamet i GF til en ny pædagogisk tilgang, hvor aktivitet, afspænding og øget fokus på det sociale er en del af hverdagen. Hermed er dette projektmål til fulde opnået og viser allerede nu at give effekt i forhold til fastholdelse af elever og generel trivsel. Projektmål 4 og 6: Alle skolens GF- elever bliver i dag tilbudt et gratis sundt mellemmåltid kl Dette fortsættes i Ifølge elev- og underviserudsagn er det mere en fastholdelsesstrategi end et rekrutteringsstrategi, idet flere og flere skoler tilbyder mad i løbet af formiddagen. Vi bruger således ikke det gratis måltid målrettet i vores rekrutteringsstrategi. Succeskriterium: 6

10 Det gratis mellemmåltid er blevet en naturlig del af skoledagen på GF. Alle elever deltager i måltidet og angiver, at både det sociale og selve måltidet har stor betydning i hverdagen. Herudover viser vore frafaldstal, at vi i det år, projektet har kørt, har en reduceret frafaldsprocent fra 17 til 11. Der er flere projekter i gang med målet at reducere frafaldet, men vi ser måltiden som et vigtigt element. Projektmål 5 og 7: Alle undervisere på GF underviser i dag ud fra grundprincipperne i Cooperative Learning. Alle undervisere har deltaget i kurser og er fortrolige med denne pædagogiske tilgang. Herudover har enkelte undervisere gennemført kompetenceløft på diplomniveau, hvilket tilsammen har motiveret til stor omstillingsparathed i forhold til at omsætte projektets erfaringer til nye pædagogiske tiltag. Det betyder, at velvære og fysisk aktivitet er en naturlig del af den daglige undervisning og bidrager til et meget positivt undervisnings- og læringsmiljø på GF. Succeskriterium: Rent pædagogisk har projektet inspireret til en ny tilgang til undervisningen på GF. Dette rækker videre end de opstillede succeskriterier. Elevtrivselsundersøgelsen foretaget i december 2010 viser, at GF- eleverne markant er meget tilfredse med undervisningen. Her er der tale om nye GF elever, som har glæde af de spor og nye tiltag, som projektet har inspireret til. Projektmål 8: Erfaringerne med indsatsteorien var især knyttet til de to projektledere, hvoraf den ene i dag har fået nyt arbejde. De øvrige deltagere i styregruppen og arbejdsgruppen har også gjort erfaringer med metoden, men har ikke været styrende i processen med at anvende modellens forskellige elementer. Succeskriterium: Implementeringen af modellen som projektevalueringsmetode er ikke er sket. Styregruppen har fået kendskab til den som løbende projektstyringssystem og dialogværktøj, som vil kunne anvendes igen, men man er ikke fortrolige med det. Projektmål 9 Dette mål er ikke opfyldt, måske fordi projektlederen med ansvar for evalueringen fik nyt arbejde i projektperioden. Vi indgår naturligvis gerne i et samarbejde med Silkeborg Kommune om udviklingen af en effektmålingsmodel, hvor vi kan bidrage med erfaringer fra projektet Evaluering af projektorganiseringen Projektet var i begyndelsen drevet meget af ildsjælene i styregruppen, men efterhånden blev flere involveret, og der blev udviklet nye kompetencer i teamet. På teammøderne fik projektet stor plads, og det var især gennem dialog og erfaringsudveksling her, at underviserne konkluderede, at det er vigtigt at undervise i noget, man selv brænder for og har tilstrækkelig viden om. Efter den første periode blev projektaktiviteterne derfor planlagt så fleksibelt, at de forskellige underviseres kompetencer kom bedst muligt i spil. En vigtig læring i projektet er, at alle skal have en vis grad af ejerskab, hvis aktiviteterne skal lykkes fuldt ud og give mening for de involverede. Det, der virker indlysende og betydningsfuldt i en styregruppe, opleves ikke altid ligesådan af de, der skal gennemføre aktiviteten. Med en knap så detaljeret indholdsstyring lykkes dette i løbet af projektperioden. Den ene projektleder fik nyt job og forlod derfor projektet i projektperioden. Det har betydet, at især evalueringen og færdiggørelsen af indsatsteorien som model mangler de sidste led. Til gengæld har 7

11 projektets aktiviteter og debatterne herom styrket teamet som helhed, både i form af større forståelse for forskelligheder og i form at en mere fælles pædagogisk tilgang til eleverne og undervisningen. Konklusion Et af projektets absolutte fokusområder har været at koble to stærke indsatsområder sundhed for alle og uddannelse for alle. Projektet har haft indflydelse på flere valg, der efterfølgende er truffet på Social og Sundhedsskolen. Et tilbud om morgenmad i kombination med anvendelse af Cooperativ Learning på grundforløbene har givet en øget trivsel, bedre undervisningsmiljø med færre konflikter og et lavere frafald. Skolen har fastholdt tilbud om gratis morgenmad til GF- eleverne. Herudover har arbejdet med kost og velvære givet underviserteamet pædagogiske erfaringer der har dannet basis for at vælge Coorperativ learning som fundament i undervisningen. Helt overordnet har projektet påvirket den pædagogiske tilgang og dermed et bedre undervisningsmiljø. Dette har igen haft indflydelse på en meget høj trivsel blandt grundforløbseleverne jf. Elevtrivselsundersøgelsen. Alt i alt har projektet haft udløbere og inspireret til nye tiltag der har haft betydning en forbedret gennemførelsesprocenten på skolen. Der er også en tendens, der peger på, at eleverne ændrer deres syn på fysisk aktivitet efterfølgende. Anbefalinger Det kræver gode fysiske faciliteter og tæt opfølgning fra en underviser at producere mad til en stor gruppe elever med elever, der ikke er vant til at lave mad. En anbefaling kunne derfor være at vælge, hvorvidt fokus er, at deltagerne lærer at lave mad, eller at de får en sundt måltid. Selve den pædagogiske proces med at give eleverne konkrete erfaringer med at håndtere råvarer er så omfattende, at den som udgangspunkt ikke kan kombineres med et produktkrav og et tidspres. Det viste sig, at det var svært for elever og undervisere at holde fokus på to indsatsområder, kost og fysisk aktivitet, på én gang. I det hele taget betød projektets mange aktiviteter, at den logistiske planlægning blev større end forventet. En anbefaling kan derfor være en fase- model, hvor én aktivitet indføres ad gangen. At fastholde det gratis måltid uden at fortsætte med aktiviteten omkring tilberedningen og herefter flytte fokus til det fysisk velværemodul betød at projektet fik en ny dimension som i høj grad kom til at betyde noget for de nye pædagogiske retninger for undervisningen. En anbefaling er derfor også at have opmærksomheden rettet på (uventede) sideeffekter og aktivt udnytte det potentiale, der ligger i at kolleger arbejder sammen, udveksler holdninger og ideer og udvikler noget sammen. I forbindelse med dette projekt har vi kunnet se en teambuilding- effekt og opbygning af en større kapacitet til at træffe fælles pædagogiske valg. Det har været vigtigt for projektet, at vi har turdet omstille undervejs for at nå rundt og afprøve hele paletten. Nogle aktiviteter er blevet opgivet efter en periode, og andre er blevet permanente. Den sidste anbefaling er derfor, at de involverede løbende evaluerer aktiviteterne med åbenhed over for både den ventede og den uventede læring, der skabes, og bruger den undervejs som grundlag for beslutninger. 8

12 Oversigt over bilag Bilag 1 Projektregnskab Bilag 1a - Afrapportering projektudgifter for sundhed og velvære på Sosu Silkeborg Bilag 2 - Skema til indsatsteori Bilag 3a spørgeskema Bilag 3b Krop og helbred sammenfatning Bilag 3c - Krop og helbred juni 11 Bilag 4a - Sundhed velvære og livskvalitet Bilag 4b- Præsentation1 rikke og vjollca Bilag 4c - projekt sundhed 1

13 Projektudgifter for sundhed og velvære på sosu 2009 Beløb Projekt ledere: Søren Laursen ,00 Kirsten Nielsen ,00 Fælles foredrag for undervisere: konsulent Mette Kloppenborg ,00 Aktiviteter for lokalmiljøet : sundhedskampagner på 3 folkeskoler, (Smooties, busbiletter) 1.000,00 arrangementer i SFO og Voksenskolen Lysbro Administration herunder gennemførelse af effektmåling på pilotprojekt 5.625,00 I alt ,00 Modtaget fra kommunen ,00 Overføres til ,00 Egenfinansiering: opstart, indretning og inventar ,00 tilskud til råvarer Projektudgifter for sundhed og velvære på sosu 2010 Overført fra ,00 2 Rate ,00 Indtægter i alt ,00 Projekt ledere: Søren Laursen ,00 Kirsten Nielsen ,00 Fælles foredrag for undervisere: temadag vedr. køkkenhygiejne (32 timer, 8 deltagere x 4 timer) timeløn á 425, ,00 temadag vedr. motion og velvære (32 timer, 8 deltagere x 4 timer) ,00 kompetenceudvikling for undervisere: masteruddannelse, Søren Laursen ,00 4 dages kursus i evaluering, Attractor, Søren Laursen ,00 diplomuddannelse i Human Ernæring, Kirsten Nielsen (2 moduler) ,00 kurser for underviser, (2 kursusdage for 8 undervisere) ,00 Aktiviteter for lokalsamfundet: sundhedskampagner for folkeskoler kl ,00 konsulentbidrag ifbm kampagner 7.000,00 arrangementer for børn på Sosu skolen ,00 arrangementer for ældre på Sosu skolen ,00 Administration 7.875,00 herunder gennemførelse af effektmåling I alt ,00 Egenfinansiering: tilskud til råvarer/morgenmad ,00 medgået tid til kompetenceudvikling af undervisere: masteruddannelse, Søren Laursen (2 moduler = 100 timer) 4 dages kursus i evaluering, Attractor, Søren Laursen = 30 timer diplomuddannelse i Human Ernæring, Kirsten Nielsen (2 moduler = 120 timer) kurser for underviser, (2 kursusdage for 8 undervisere = 118 timer) ,00 Egen finansiering i alt ,00 + Underfinansiering af ovenstående ,00 Egen finansiering i alt ,00

14 Afrapportering projektudgifter for sundhed og velvære på Sosu Silkeborg. Projekt Sundhed og velvære er forløbet i perioden 2009 og 2010 Regnskabsmæssigt har der været en underfinansiering på kr., som er finansieret af skolen. Som aftalt laves effektmåling i maj/juni 2011, hvorefter den endelige evaluering sendes. Udgifterne til arrangementer for børn og ældre var budgetteret til Disse er udspecificeret i nedenstående note. Arrangementer for børn på Sosu skolen Idræt om dagen Leje af idrætshal Aktiviteter indkøb bagning Aktiviteter indkøb hygge Stavgang Diverse til besøg Diverse udgifter aktivitet Aktivitets indkøb Aktivitets indkøb Aktivitets indkøb I ALT 300, ,13 91,65 162,00 120,00 113,30 349,20 237,00 500,00 643, ,58 Bilag kan eftersendes, hvis der ønskes yderligere dokumentation.

15 Øge elevernes handledkompeten ce i forhold til sundhedsfremme Undervisere tilbydes kompetenceudvikli ng inden for sundhedsfremme. TEGN Gennemførelse af: temadag for undervisere med fokus på pædagogisk arbejde i køkkenet Temadag for undervisere i inddragelsen af fysisk aktivitet i undervisningen diplomuddannelse i human ernæring for en underviser kursus i evalueringsdesign inter forløb med mindfulness meditation alle undervisere deltager i kursus i cooperative learning (CL) (værktøjer til at øge elevernes sociale færdigheder) Underviserne får viden om, hvilke tiltag, der øger elevernes handlingskompete nce i forhold til sundhedsfremme TEGN Udvikling af konkrete aktiviteter og metoder til inddragelse af fysisk aktivitet og morgenmåltid i undervisningen SUCCESKRITERIUM Idekatalog i forhold til morgenmad, fysisk aktivitet og velvære Underviserne iværksætter aktiviteter, som fremmer elevernes handlingskompete nce i forhold til sundhedsfremme TEGN (kost) tilbydes elevproduceret mellemmåltid to dage om ugen (1. periode 20 uger) Elevproduceret morgenmåltid hver morgen (2.periode 15 uger) TEGN (fysisk aktivitet og velvære) motion skemalagt hver uge Der inddrages, i større grad, bevægelse i den daglige klasseundervisning undervisning ift at sætte aktiviteter i gagn for brugerne (børn, unge og ældre) der inddrages velvære SUCCESKRITERIUM aktiviteter i den daglige At klasseundervisning kan peges på gennemførte bruge CL tiltag som i en aktiv del forhold af den til morgenmad, daglige undervisning fysisk aktivitet og velvære (billedmateriale etc.) Alle skolens GF ellever: Får erfaringer med en sanselig og eksperimenterende tilgang til madlavning Får erfaringer med velvære og trivsel med kroppen som udgangspunkt Får kulturelle oplevelser som fremmer livsglæden Igangsætter aktiviteter for børnehavebørn og pensionister samt afholder sundhedskampagner for unge (6.-8. TEGN klasser på forskellige skoler) Eleverne spiser morgenmad oftere Løbende evaluering af igangsatte Øget niveau aktiviteter, af fysisk med aktivitet i undervisningen henblik på videreudvikling Får besøg af / besøger børnehaver, SFO er, skoler Idræt om dagen og ældre Resultater af den løbende evaluering bruges SUCCESKRITERIUM aktivt i fremadrettet at elevevalueringen metodeudvikling. viser, at eleverne oftere spiser morgenmad at vi ser, at eleverne er mere aktive i undervisningen end tidligere At eleverne gennemfører konkrete aktiviteter for brugerne Justering af metode efter evalueringsresultat. Vi vil gerne medvirke til at GF-elverne senere i deres liv: tænker over hvilke valg de træffer i forhold til deres sundhed og trivsel Bliver bevist om og villig til at vælge en sund livsstil for at få et godt arbejdsliv Vælger sund kost Er fysisk aktive Aktivt vælger oplevelser som fremmer livsglæden Opnår erfaringer med at igangsætte aktiviteter for børn, unge og ældre TEGN At eleverne er i stand til at omsætte deres viden om sundhed og velvære til praksis i deres eget liv. SUCCESKRITERIUM At effektmålning viser at eleverne fortsat vælger sund kost og aktivitet

16 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

17 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

18 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

19 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

20 Pilot- spørgeskema Silkeborg Social og Sundhedsskole september

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsnr.: 2013/0009013 Dato: 2. januar 2014 Titel: Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsbehandler: Sune Sloth Udviklingskonsulent Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-2014

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Baggrund For at alle medarbejdere i Aalborg kommunes rengøringsenhed skal have en mulighed for dels at kunne have en lang udløbsdato som medarbejder indenfor

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

Evaluering af Børnekostpuljen

Evaluering af Børnekostpuljen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 2 - Offentligt Direktoratet for FødevareErhverv Evaluering af Børnekostpuljen Konklusioner og råd December 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Søndermarkskolen AFTALE JUNI 2010

Søndermarkskolen AFTALE JUNI 2010 Søndermarkskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Oplæg: Konference Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud 30. november 2011 Ved Projektkonsulent Mie Storgaard Afdelingsleder i Dagplejen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013

Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013 Gemsevejens Børnehus Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder

Læs mere

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013. Virksomhedsplan 2013 CUP`s Virksomhedsplan 2013. Navn på fagligt fokusområde Formål hvorfor er der fokus på netop dette område? Udviklingen af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn At arbejde med udviklingen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

lyst til læring på erhvervsskoler

lyst til læring på erhvervsskoler lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Instruktør Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecafeer og

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Projektrapport. Januar 2008

Projektrapport. Januar 2008 Januar 2008 Projektrapport Projektnummer: 110860 Projekttitel: Screening af elevernes grundlæggende, alment faglige kompetencer forud for tilrettelæggelse af grundforløbet Formål Integration og frafald

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Baggrund På mødet den 28. oktober 2014 (sag nr. 14) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget: at der nedsættes et forum bestående af skoleledere,

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere