Indholdsplan 2012/13

Transkript

1 Indholdsplan 2012/13 1

2 Indhold 0.1. Overordnede forhold Skolens formål 1.2. Værdigrundlag 1.3. Skolens elevgruppe 1.4. Skolens medarbejdergruppe 1.5. Lærerfordeling 0.2. Undervisningen Obligatoriske fag 2.2. Valgfag 2.3. Historie/kristendom 2.4. Specialundervisning/støtteundervisning 2.5. Læsekursus 2.6. Karrusel 2.7. Emneuger & anderledes uger/forløb 3. Skolens hverdag og beskrivelse af samværet Skolevejledning Andet 13 Bilag A: Fagbeskrivelser til indholdsplan Bilag B: Ugeskema Bilag C: Anderledes uger Bilag D: Weekender Bilag E: Oversigt over fortælletimer Bilag F: Årsplan

3 1: Overordnede forhold 1.1. Skolens formål Ifølge vedtægterne for den selvejende institution Halvorsminde Efterskole er skolens formål at drive en grundtvigsk efterskole inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler Værdigrundlag Halvorsminde Efterskole er en grundtvigsk efterskole, og som sådan finder vi det værdifuldt at skolens dagligdag er præget af åbenhed, ligeværdighed, nærhed og fællesskab. Vi ønsker at eleverne gennem skoleforløbet bliver aktive og får mod og evne til at udfordre verden. Skolen skal give rum og respekt for forskellighed og herved lære eleverne at vise tillid og tolerance. Endvidere vil vi lære eleverne at mestre dialogen som et demokratisk værktøj. Skolen skal være en tryg ramme inden for hvilken der kan stilles krav til den enkelte som styrker ansvarlighed og selvstændighed. Vi vil opdrage eleverne til at erkende medansvaret for egen læring, for eget og andres velbefindende og for at bidrage positivt til et dynamisk fællesskab. Skolen har en tro på at elevernes medleven og personlighed udvikles gennem bevægelsesglæde og kreativ udfoldelse samt ved at de erkender hvor vigtigt det er at udfordre sig selv og yde sit bedste. Skolen skal gennem sin livsoplysende virksomhed bidrage til elevernes hele dannelse og give dem livsmod. Grundtvigsk Målet for undervisningen skal være livsoplysning ud fra et kristent livssyn. Midlet er det levende ord som det f.eks. udmønter sig i fortælling og fællessang. Samtalen i undervisningen og det øvrige samvær er helt central og bygger på det menneskesyn som kommer til udtryk nedenfor. Åbenhed På Halvorsminde optager vi alle som har interesse for skolens tilbud, og vi bestræber os på at møde dem fordomsfrit. Det er vores hensigt at lytte til eleverne, ligesom vi vil lære dem at lytte til andre. Ligeværdighed Livet på skolen skal udfolde sig i respekt for den enkelte. Alle har krav på at få opmærksomhed og en værdig behandling. Nærhed og fællesskab Vi ønsker at udøve en direkte, personlig og nærværende pædagogik som bygger på naturlig autoritet. Vi vil konstruktivt bruge det nære samvær til at give eleverne selvværd og mod til senere at indgå i andre fællesskaber på et ærligt grundlag. Dialog som et demokratisk værktøj Ved demokrati forstår vi retten til at sige til og fra, argumentere, begrunde og lytte. Dialogen finder sted i de fora som er beskrevet i undervisningsplanen: Skolemøde, gangmøde, elevudvalg. 3

4 Ansvarlighed Eleverne lærer ansvarlighed i dagligdags situationer, f. eks. gennem rengøring, fælles måltider, køkkentjans. Her erkender de at deres arbejde er en nødvendighed, og de lærer at respektere andres og eget arbejde. Ved arrangementer og forberedelse af skolebesøg lærer eleverne at løfte et ansvar i fællesskab Skolens elevgruppe Skolen optager elever mellem 14 og 18 år, fortrinsvis til 9. og 10. klasse. Eleverne optages kun for et skoleår, men kan i særlige tilfælde og efter bestemte retningslinier være elev på skolen i yderligere et år. Der er plads til 135 elever Skolens medarbejdergruppe Skolen samlede medarbejdergruppe består af 23. Lærergruppen består af 15 lærere (inkl. forstander), hvoraf de 14 er læreruddannet, mens den sidste er håndværksuddannet suppleret med enkeltfag på seminariet. Medarbejdergruppen er sammensat bredt aldersmæssigt, heraf 3 med mere end 25 år på skolen. Fordelingen på køn: M: 6/ K: 9 Teknisk administrativt personale består af: Kontor: to sekretærer Pedel: to pedeller Køkken: Køkkenleder, 3 køkkenmedarbejdere Lærerfordeling Følgende lærere varetager undervisningen og de planlagte aktiviteter: Navn: Initialer: Hanne Stendahl Broberg HB Inge Brix Christiansen IC Søren Rusbak Hansen SR Søren Maagaard Hansen SM Lisbeth Hofmeister LH Mette Krogaard Jepsen MKJ Laila Jørgensen LJ Susan Tøttrup Jørgensen ST Anne Ryberg Jeppesen AJ Martin Øbo Sørensen MØ Kirsten Sand Thygesen KS Carsten Vittrup CV Minna Wøjcik- Jonasson MWJ Svend Wøjcik- Jonasson SWJ Søren Wilken SW (Forstander) Vedlagt som bilag er ugeskema, anderledes uger og weekender, hvor præcisering af varetagelse af arbejdsopgaver fremgår. 4

5 2. Undervisningen Fagene fordeler sig i tre hovedgrupper: obligatoriske fag, boglige valgfag og valgfag. Rækken af valgfag kan variere lidt fra år til år, afhængigt af elevernes ønsker og lærernes fag og skemamuligheder Obligatoriske/boglige fag Obligatoriske fag for hele skoleåret: (timer er angivet i klokketimer pr. år) Dansk * 180 (9. kl.). Dansk* 180 (10. klasse) Samfundsfag* 60 (9. kl.) Matematik* 120 (10. kl.). matematik* 120 (9. kl.) Fysik/kemi*100 (9. Kl.) Fysik* FS10 60 (10. klasse) Biologi* 30 (9.kl) Geografi* 30 (9. kl.) Engelsk* 120 (10.kl.) Engelsk* 110 (9.kl.) Aktuel orientering 60 (10. klasse) Karrusel 80 (10.klasse) Morgensang, fortælling, skolemøde 100 Sangtime 20 Gymnastik 130 (ekskl. opvisninger) Helårs bogligt valgfag: Tysk* 120 *Der tilbydes folkeskolens afgangsprøver. For 9.klasse er prøveaflæggelsen obligatorisk Linjefag Vi har linjefag samt kortere varende valgfag Linjefag: Formålet med linjefag er at eleverne kan fordybe sig i et kreativt/idrætsligt fag. Vi vil gøre elever, der kan noget indenfor fagets felt, endnu bedre, og vi vil gøre elever der ikke kan noget, gode. Alle Linjefagene indeholder såvel teori som praksis. Linjefagene er fordybelsesfag, hvor der er tid, plads og økonomiske rammer til at nå et højt niveau. Eleverne skal have ét linjefag og timetallet er 3,5 time ugentlig. Det er linjefagene, der bærer f.eks. skolehold, teaterforestillinger, musikoptræden m.m. Linjefagene er som udgangspunkt helårlige, men med mulighed for omvalg en enkelt gang hvis rammerne giver mulighed herfor. Alle linjefag gennemføres: Tekstildesign Medie Teater Musik Metalværksted Fodbold Billedkunst Volley 5

6 2.2.2 Valgfag 1: Formålet med valgfag er, at eleverne får undervisning i og opnår større viden om og færdigheder indenfor det kreative, idrætslige og fritidsmæssige område. Dertil kommer at de lærer enkle tekniske og praktiske færdigheder. Eleverne skal have minimum ét valgfag 1 på skemaet. Valgfagene placeres fortrinsvis i blokke på ugeskemaet. Timetallet er 1,5 time ugentligt og fagene tilbydes fra efterårsferien og til påsken. Jagtkursus Kursus 1 gymnastik Håndbold Badminton Guitar Musik. Tekstilværksted/syning Re- design Spring Spansk Psykologi Online Fitness styrke Fitness form Krop og kost Valgfag 2: Eleverne skal have minimum ét valgfag 2 på skemaet. Valgfagene placeres fortrinsvis i blokke på ugeskemaet. Timetallet er 1,5 time ugentligt og fagene tilbydes fra sommerferien til efterårsferien og fra påsken til sommerferien. Beachvolley Fodbold- drenge Fodbold- piger Accessories Smykker Run for fun Spring Aerobic Edb til skolebrug Tekstilværksted/syning Billedkunst Idræt på tværs 6

7 2.3. Historie/kristendom Grundet skolens værdigrundlag gives der ikke undervisning i kristendomskundskab som i folkeskolen, hvorfor der heller ikke afholdes prøve i faget. Der afholdes der prøve i historie. Historieundervisningen gives som fortælling. (jfr. bilag E) 2.4. Specialundervisning/støtteundervisning Special- og støtteundervisning etableres på et særskilte hold i dansk og matematik. Se fagbeskrivelse under bilag A Læsekursus Der tilbydes elever i 10. klasse og i et begrænset omfang elever i 9. klasse læsekursus. For elever i 10. klasse iværksættes dette i samarbejde med forældre og i forhold til elevens uddannelsesplan. Den praktiske gennemførelse og varighed af kurset afstemmes i forhold til elevens behov og skemamuligheder Karrusel Karrusel er undervisningsforløb af kortere varighed. Formålet er at eleverne erhverver indsigt i og kendskab til emner, arbejdsredskaber og metoder, der kun i begrænset omgang tilgodeses i de almindelige skolefag og hvor det skønnes, at eleverne vil have gavn heraf i deres generelle skolearbejde. Indholdet er f. eks. forskellige edb- programmer (bl.a. Word og Excel), et basiskursus i anvendelse af pc og et forløb om digitale billeder. Faget tilbydes elever i 10. klasse er deltagelse obligatorisk Emneuger og anderledes uger/forløb Startuge Gennem konkrete opgaver og indføring i kostskolelivets rytme gøres elverne fortrolige med skolens normer og omgangsformer. Der holdes sangtimer og fortælletimer. Forskellige ryste sammen lege og idrætslige aktiviteter gør elever og lærere bekendte med hinanden. Udflugter giver lokalkendskab og naturoplevelse. Endelig bruges tid på samtaler mellem elev og kontaktlærer, brandøvelse, samt faglige prøver og valg, der skal få den endelige holddeling til at falde på plads. Teambuilding Ugen er et nyt tiltag i dette skoleår. Forskellige aktivitets- og undervisningsforløb søger at styrke holdfølelse, samarbejde og fællesskab. Der er fokus på gruppearbejdets dynamik og orientering mod et fælles resultat, hvor den enkeltes resurser udnyttes optimalt i forhold til det ønskede resultat. Formålet er at give eleverne en oplevelse af samarbejdets potentialer og at bevidstgøre eleverne om en hensigtsmæssig udnyttelse af egne evner og muligheder i et konstruktivt og resultatorienteret team- arbejde. 7

8 Performance- festival Denne uge er et nyt tiltag i dette skoleår. Ideen er, at eleverne får mulighed for at arbejde i et koncentreret forløb med et enkelt emne, og at produktet skal fremvises for et større publikum. Formålet er at styrke et fagligt fællesskab med vægt på kreative og kunstneriske udtryksformer. Eleverne arbejder selvstændigt i grupper med bl.a. rytmisk musik, produktion af kortfilm eller andre audiovisuelle medier og dans eller andre kropslige udtryk. Endvidere arbejdes med scenografi og billeddækning til storskærm. Øvrige emner, aktiviteter og arbejdsområder inddrages i det omfang det er praktisk muligt. Projektuge, 9. kl. Inden for et overordnet emne arbejder eleverne selvstændigt i grupper/individuelt med løbende vejledning. Der laves problemformulering, søges materiale, læses, skrives rapport, interviewes, laves produkter, plancher, billeder, video m.m. Projektet afsluttes med fremlæggelse og evaluering. I projektarbejdsformen lægges vægt på arbejdsprocessen. Eleverne lærer en del om deres egen formåen og lærer hvad det vil sige at indgå i et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor man selv er med til at stille opgaverne. Projektarbejdet giver desuden eleverne mulighed for at arbejde med et selvvalgt underemne og med forskellige udtryksformer, og de opfordres til at hente viden og hjælp uden for skolen. Brobygning Brobygningsuge i 10. klasse afvikles samtidigt med udarbejdelse af OSO- opgave. I skoleåret er der planlagt følgende: Brobygningsugen skal fysisk set afvikles på en ungdomsuddannelsesinstitution. Der planlægges forløb til en så bred vifte af erhvervsuddannelser som muligt og til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Målsætningen for en uges brobygning. - At øge elevernes konkrete informationsniveau om uddannelsesmulighederne. - At give eleverne et indblik i den kultur og terminologi, der udøves på uddannelsesinstitutionen. - At eleverne gennem egen erfaring får inspiration til udarbejdelse af den obligatoriske, selvvalgte opgave og dermed til brug for egen afklaring af uddannelsesvalg. Den obligatorisk, selvvalgte opgave får dels funktion af et papir, der supplerer elevens uddannelsesplan og begrunder elevens undersøgelser og valg af uddannelsespraktik og dels som logbog, der skal sikre afrapportering og dels af en synopsis til perspektiveringer og konklusioner. Der kan som hidtil indgå erhvervspraktik, men det kræver en dokumenteret sammenhæng med elevens uddannelsesplan. Brobygningsuge/praktikuge i 9. klasse skal fysisk set afvikles på en ungdoms- uddannelsesinstitution/et praktiksted. Der planlægges forløb til en så bred vifte af erhvervsuddannelser som muligt og gymnasiale uddannelser. Målsætningen for en uges brobygning er - At forøge elevernes konkrete informationsniveau om uddannelsesmulighederne. - At give eleverne et indblik i den kultur og terminologi, der udøves på uddannelsesinstituti- onen/arbejdspladsen. Elevernes ønsker/aktiviteter i ugen skal i videst mulig omfang have 8

9 sammenhæng med deres uddannelsesplan. Skitur På den fælles skitur i januar får eleverne udforsket deres fysiske formåen. Der undervises i både langrend og slalom. Indkvartering foregår i hytter, hvor eleverne selv har ansvaret for husholdning og trivsel. Formålet med skituren er således at give eleverne en fælles oplevelse, hvor naturen, den fysiske udfoldelse, legen, samværet og det praktiske ansvar går op i en højere enhed. Generelt er vores målsætning med skituren at gøre eleverne til aktive, nysgerrige og samarbejdende mennesker. Gymnastikuge Ugen består af tre elementer: Gymnastik, både fælles samt drenge og piger hver for sig. Div. aktiviteter, hvor der bl.a. er mulighed for frisk luft. Formålet med ugen er at træne gymnastikopvisning med en sammenhæng og intensitet, som vanskeligt lader sig gøre inden for det almindelige skemas rammer. Før påske De tre dage før påske består af emnearbejde/fagdage i dansk/matematik/engelsk samt deltagelse i Aalborgstævnet. Skriftlige prøver De skriftlige prøver gennemføres tidsmæssigt og efter de samme retningslinier som i folkeskolen. Der læses almindeligt skema i videst muligt omfang. Mundtlige prøver Perioden med de mundtlige prøver til FSA og FS10 søges begrænset til to uger, og i denne tid gennemføres ud over prøverne særligt tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Der gives eleverne tid til at forberede sig til og hvile mellem prøverne. Endvidere tilrettelægges der specielle forløb til elever, der kun i begrænset omfang eller slet ikke skal til prøve. Slutuge Skoleårets sidste uge bruges bl.a. til en lejrtur, hvor fællesskab, socialt samvær og naturoplevelse vægtes højt. Turen varer fra mandag til onsdag. Hjemme på skolen igen bruges en del af tiden på bogaflevering, oprydning og hovedrengøring. En aften afsættes til at eleverne kan være sammen med deres gang og deres kontaktlærere. Ellers er aktiviteterne sang, musik, gymnastik samt årsevaluering og forberedelse af en større fælles afslutningsfest, og der gøres klar til afslutningen med forældrene. Formålet med slutugen er først og fremmest at eleverne nyder det sidste samvær i fulde drag og får sagt farvel til hinanden på en god måde. 9

10 3. Skolens hverdag og beskrivelse af samværet Morgensang To formiddage om ugen samles elever og lærere til morgensang hvor der synges en folkelig sang eller salme samt en sang, f. eks. valgt efter årstiden. Der gives meddelelser og måske fortælles noget alment om dagen eller læses et digt. Morgensang er tradition i de frie, grundtvigske skoler. Formålet er at skabe et fælles samlingspunkt og en tankestreg i travlheden. Måltider Morgenmad, middag, eftermiddagsservering og aftensmad indtages som tag- selv- måltider. Endvidere tilbydes formiddags- og aftenservering. Ved middagsmaden er et større antal lærere til stede. De tre hovedmåltider er obligatoriske og vigtige for fællesfølelsen på skolen. Alle har faste pladser, og det giver et nært samvær ved bordene, hvor mange emner drøftes i en uformel tone. Måltiderne har også en opdragende funktion m.h.t. at smage forskellige slags mad og ved at lægge vægt på rimelige bordmanerer. Rengøring Elever og lærere forestår i fællesskab den daglige rengøring af hele skolen. Ud over at få gjort rent og at oplære eleverne i dette stykke praktiske arbejde er formålet at fremme ansvarsfølelsen hos den enkelte og respekten for håndens arbejde. Køkkentjans Alle elever arbejder i perioder i skolens køkken. De er således i nogen grad fritaget for den skemalagte undervisning, men skal dog bl.a. deltage i torsdag aftens fællesarrangement og sangtimen fredag eftermiddag samt holde sig ajour med opgaver og afleveringer i den boglige undervisning. Tre elever er i køkkenet ad gangen, og de følger på hverdage de fastansatte køkkenmedarbejdere. Eleverne får således kendskab til god håndtering af madvarer og kostpolitiske overvejelser samt lærer hensigtsmæssig forarbejdning af fødevarer. Formålet med køkkentjansen er at eleverne får viden om og indsigt i ernæring og madlavning. I emneuger og på emnedage og fagdage er der ikke elever i køkkenet. Fællesaftener En aften om ugen er forbeholdt fællesarrangementer. Fællesaftenerne indeholder - foredrag, shows eller optræden af gæster, - besøg af eller på naboefterskoler, - teaterture eller andre events, - eller en aften på skolen for alle elever, som er planlagt af 2 eller 3 kontaktgrupper. I løbet af året skal alle kontaktgrupper være med til at planlægge og forestå en aften med et selvvalgt tema. Formålet med fællesaftener er at eleverne - oplever nye aspekter af verdenens mangfoldighed, - møder kvalitative bud på tilværelsens mange valg og - får indsigt i fællesskabets muligheder. 10

11 Fritid I dagtimerne råder eleverne selv over deres fritid. Aftenaktiviteter på de 3 ugentlige aftener, hvor der ikke er et fællesarrangement, organiseres i skoleårets begyndelse af lærere og senere også af elever og lærere. Disse aktiviteter kendetegnes ved ikke at være længerevarende forløb men ved at være denne aftens tilbud, som i nogle tilfælde også kan aktivere samtlige elever. Lektiecafé Tre gange om ugen giver vagtlærerne lektiehjælp i en lektiecafé umiddelbart efter aftensmaden. I denne periode på ca. 45 minutter må der ikke iværksættes konkurrerende tilbud. Uden for dette tidsrum er eleverne altid velkomne til at kontakte lærerne for at få hjælp til lektier og skolearbejde. Gangene, elevudvalget og skolemødet Hver elev er tilknyttet en kontaktlærer, og typisk vil 2 eller 3 kontaklærere arbejde sammen om alle elever på en elevgang. Formålet med ganggrupperne er at have en mindre, social enhed, der kan fungere som et trygt og organiseret samtaleforum. Der er skemalagt møde hver fredag formiddag i forbindelse med skolens time. Hver gang sender to eller tre repræsentanter til skolens elevudvalg, der også har to lærerrepræsentanter. Elevudvalget, der mødes torsdag formiddag, kan komme med forslag eller henstillinger til de øvrige elever på skolemødet eller til lærerrådet. Elevudvalget kan desuden rejse spørgsmål til videre drøftelser på gangene. Debatterne, som også kan starte på gangene, kan handle om alt lige fra hverdagens trivialiteter til drøftelse af mobning, ordensregler og praktiske forhold. Både elevudvalg og kontaktgrupper har konkrete arbejdsopgaver i forbindelse med skolebesøg og gangarrangementer. Arrangementer evalueres efterfølgende. Formålet med skolemødet er at have et ugentligt, fælles forum for elever og lærere til at give orienteringer, til at give referater af møder i lærerråd og elevudvalg, til at appellere til fællesskabet og til at lægge op til diskussion og løsning af fælles opgaver. Formålet med elevudvalget er at forberede eleverne på deltagelse i et repræsentativt demokrati, at lære dem at fremlægge egne og andres synspunkter samt at berede vejen for konstruktive løsninger af problemer. Det er ikke hensigten at give eleverne myndighed på de kompetenceområder som hører under lærerråd, medarbejderråd, ledelse eller bestyrelse. Weekender I almindelige weekender kan eleverne frit tilmelde sig til at være på skolen, og der er hele tiden en eller to lærere, der har tilsyn med eleverne. Alle elever opfordres til at blive på skolen nogle weekender, idet der her er gode muligheder for socialt samvær. Weekendens aktiviteter kan omfatte kortere eller længere udflugter, men foregår normalt på skolen. Aktiviteterne er i nogle weekender fastlagt på forhånd (f.eks. kanosejlads med udendørs overnatning, deltagelse i volleyballturnering eller besøg af mindre søskende). I andre weekender inddrages eleverne i planlægningen. I alle weekender deltager eleverne i køkkenarbejde og madlavning samt rengøring og oprydning. Skoleåret har 5 fællesweekender, hvor alle elever skal være på skolen. 11

12 Endvidere har eleverne et tilsvarende antal forlængede weekender, hvor de kan blive på skolen eller tage hjem, men hvor enten fredagen eller mandagen er lagt til weekenden. Aktuelle datoer kan ses på skolens hjemmeside. Tilsyn Det daglige tilsyn med eleverne uden for undervisningen i dag- og aftentimerne varetages af vagtlærere. Om natten har skolen fast nattevagt. I weekender er det dog en af weekendvagtlærerne, eleverne kontakter. Hjælp til elever vedr. sygdom eller sundhedspleje varetages primært af forstanderen. Forældrekontakt Kontaktlæreren, som er tilknyttet en gruppe på 8-12 elever, har den primære kontakt til elevernes hjem. 4. Skolevejledning Formålet med skolevejledningen er at gøre eleverne i stand til at træffe valg i forbindelse med deres fremtidige uddannelse. For at bevidstgøre eleven om egne evner og uddannelsesmuligheder arbejder eleven i samarbejde med skolevejlederne med elevens uddannelsesplan. Alle elever i 10. klasse deltager desuden i lovgivningsbestemt brobygning og udarbejdelse af OSO- opgave. Ud over den fælles vejledning er den enkelte elev til personlige samtaler med skolevejlederen. Kontaktlæreren deltager i arbejdet med elevens uddannelsesplan, bl.a. gennem samtaler med elev og forældre. Punkter i vejledning på Halvorsminde Efterskole: - Elevsamtaler med kontaktlærer ved skolestart - Skolevejledersamtaler med alle elever inden november - November: 10. klasse brobygningsuge /Obligatorisk selvvalgt opgave, 9. klasse brobygning/praktik - Januar: Forældreaften med kontaktlærersamtaler og mulighed for vejledersamtaler - Samtaler/fællesvejledning inden marts - Opsamling og teknisk orientering forud for den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne - Tilbagemelding til UU- centre i juni 12

13 5. Andet Lærerpraktikanter Skolen medvirker ved afvikling af lærerstuderendes praktik. Praktikken søges gjort til et gensidigt inspirerende møde mellem praktikanter, elever og skolens medarbejdere. Samarbejdet foregår primært med University College Nordjylland. Der er fastsat nærmere retningslinier for praktikforløbene. Ferier I årsplanen er efterårsferie, juleferie og vinterferie placeret uden for kursusugerne. Bilag vedlagt: A: Fagbeskrivelser B: Ugeskema C: Anderledes uger D: Weekender E: Oversigt over fortælletimer F: Årsplan Laila Jørgensen, konstitueret forstander 13

14 Bilag A: Fagbeskrivelser til indholdsplan august 2011 OBLIGATORISKE FAG FOR HELE SKOLEÅRET Undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at den står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og således at eleverne kan indstilles til folkeskolens afgangsprøver efter de til enhver tid gældende retningslinier og bestemmelser. Dansk Formålet med danskundervisningen er at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og at stimulere lysten til at læse og udtrykke sig. Desuden skal undervisningen indeholde litterære oplevelser og skabe grundlag for personlig stillingtagen omkring forhold af samfundsmæssig, kulturel, etisk og psykologisk karakter. Indhold: Der arbejdes i mundtlig dansk med forskellige genrer inden for ældre og yngre, fortrinsvis dansk og nordisk, skønlitteratur, forskellige typer sagprosa og forskellige billedlige udtryksformer. Desuden opøves sproglig opmærksomhed, oplæsning, mundtlig fremlæggelse, responsgivning og debatteknik. I skriftlig dansk arbejdes med rapport og stilskrivning, retskrivning, grammatik samt procesorienteret skrivning inden for forskellige tekstgenrer. I danskundervisningen arbejdes desuden med kommuikationsteori, og eleverne trænes i informationssøgning, kildekritik og elektronisk opsætning af tekster. Faget er obligatorisk, og der undervises i faste klasser. En del af undervisningen vil dog blive afviklet på ét eller flere hold med to eller flere lærere. Folkeskolens afgangsprøver tilbydes. I 10. kl. tilbydes endvidere læsekursus. Aktuel orientering - 10.klasse Formålet er at give en samfundsmæssig og kulturel dimension. Faget skal gribe samtidens kulturelle og politiske emner, sætte dem i perspektiv og anspore eleverne til selv at overveje og tage stilling. Ud over tidens aktuelle spørgsmål skal i undervisningen inddrages centrale begreber vedr. demokratiforståelse, grundloven, politiske ideologier, EU og globaliseringen. Endvidere inddrages historiske, filosofiske og etiske emner af væsentlig betydning for det moderne menneske. Arbejdsformen er fortælling og foredrag, diskussion, og studier af indslag fra nyhedsmedierne. Samfundsfag 9.klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne får interesse for og evne til at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen søger at udvikle samfundsbevidsthed og kritisk sans og at eleverne får lyst til at engagere sig i et demokratisk samfund. Fagets indhold inddeles i fire hovedområder: 1. Menneske og stat. 2. Menneske og samfund. 3. Menneske og kultur. 4. Menneske og natur. 14

15 Matematik Formålet med undervisningen er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare at matematik er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Eleverne skal lære at beskrive matematiske problemer med forskellig grad af præcision såvel skriftligt som mundtligt. De arbejder med emneområder som: Statistik indsamling, bearbejdning og præsentation af data. Geometri målestoksforhold og konstruktion. Økonomi alm. handel og vækstfunktioner. Algebra reduktion, ligning og talteori I relevante sammenhænge anvendes edb. Der undervises på niveaudelte hold. Biologi 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og deres omgivende natur, om miljø og sundhed, samt om anvendelse af biologien i hverdagen. Undervisningen gives på et niveau, der svarer til beskrivelsen i Fælles Mål for biologi i folkeskolen. Fysik Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. I undervisningen vil vi integrere IT og gøre brug af Passport dataopsamling. Faget er valgfag i 10. klasse. Geografi 9 kl. Der arbejdes med de 3 hovedområder: 1. Globale mønstre: herunder naturgeografiske mønstre, den globale befolkningsfordeling imellem land og by, økonomi/produktion, samt sammenhængen imellem ressourcer/miljø/forurening. 2. Naturgrundlaget og dets udnyttelse: herunder det store geologiske kredsløb, vejr, klima og forandringer i klimaet, landskabers udformning, samt det grundlag naturen giver for levevilkår forskellige steder i verden. 3. Kultur & levevilkår: herunder befolknings- og byudvikling set i dansk perspektiv, levevilkår forskellige steder, visse internationale konflikter og deres geografiske udspring, samt miljøpåvirkning pga. forskellige former for produktion. Igennem arbejdet med ovenstående overordnede områder og ved hjælp af korte quiz- lignende forløb styrkes elevernes kendskab til verdensdele, lande, byer mm., herunder væsentlige danske lokaliteter. Der anvendes globus, kort af forskellig slags og en til bogsystemet tilknyttet webtjeneste som dataindsamling og baggrund for selvstændig opgaveløsning og stillingtagen. Undervisningen gives på et niveau, der svarer til beskrivelsen i Fælles Mål for geografi i folkeskolen. 15

16 Engelsk Det er undervisningens formål gennem mundtlige og skriftlige aktiviteter at styrke og udbygge elevernes kommunikative færdigheder, samt at eleverne tilegner sig viden om sproglige og kulturelle forhold i den engelsksprogede verden. Undervisningen kvalificerer til folkeskolens afgangsprøver i engelsk. Indhold: Tekster af passende sværhedsgrad til læsning og lytning, grammatiske øvelser, skriftlige opgaver, frilæsning, samtale og samtalestimulerende materiale, video, film og musiktekster indgår i skønsom blanding. Der undervises på niveaudelte hold. Tysk Det er undervisningens formål at eleverne tilegner sig viden om sproglige og kulturelle forhold i den tysksprogede verden. Endvidere at eleverne tilegner sig færdigheder i at forstå det talte tyske sprog, i at tale sproget, i at opfatte indholdet af en tysk tekst og i skrift at benytte sig af sproget. Det tilsigtes at eleverne får et praktisk sprog, og evnen til kommunikation sættes højere end grammatisk korrekthed. Det tilstræbes at eleverne får en sproglig og kulturel bevidsthed der åbner mulighed for at forstå andres tænkemåder, holdninger og normer. Indhold: Tyske tekster ifølge det udvidede tekstbegreb. Faget er valgfrit, og der undervises på niveaudelte hold. Fortælling Formål: Fortælling skal være både kulturbærende og kulturskabende; idet den gode fortælling er karakteriseret ved: - At den enkelte tilhører løftes ud af sit eget og ind i et fælles rum - At ordet bliver levende og skaber billeder i tilhørernes sind - At fortællingen er en vej i den personlighedsskabende proces, hvor man rodfæstes til tilværelsen - At fortællingen er en poetisk syntese af oplevelse og videnstilegnelse. Forstået således at fortællingen tilføjer den mundtlige formidling en sanselig dimension, så tilværelsen gribes med både hjerne og hjerte - At fortællingen ansporer tilhøreren til refleksion og giver grundlag for samtale med andre tilhørere eller fortælleren Fortællingen foregår i et fælles forum for hele elevholdet. Tidsrammen er morgensang, to ugentlige fortælletimer, sangtime og fællesaftener. (Bilag E) Sang Formålet er at give eleverne en fælles sangoplevelse hvor alle kan være med. Indhold: Repertoiret er bredt sammensat af sange fra den klassiske danske og nordiske sangskat og af nyere dansk og engelsksprogede, rytmiske sange. Musikledsagelsen består af flygel, guitar og bas. Som elevernes bog bruges Højskolesangbogen, suppleret med løsblade/powerpoint. Gymnastik Formålet med gymnastik er alsidig træning af kroppen. Dette opnås bl.a. gennem grundtræning, rytmisk gymnastik og springgymnastik. Ligeledes lægges der vægt på et godt socialt miljø hvor eleverne gives medansvar gennem forskellige opgaver. Der arbejdes henimod opvisninger i foråret hvor alle elever deltager. Atletik indgår som en disciplin. 16

17 VALGFAG: Linjefag Tekstildesign Formålet med undervisningen er at indføre eleverne i forskellige teknikker og materialer, og dermed gøre dem parate til at arbejde selvstændigt, med de opgaver de får stillet, samt opleve mulighederne og glæden ved at skabe og fremstille et produkt. Indhold : teknikkerne spænder vidt, vi arbejder oftest i stof, garn, skind og læder. Vi arbejder ud fra en fælles opgave og ramme, der skal reflekteres over designprocessen, ens valg af materiale, farver, teknikker og udtryk. Vi har i årenes løb lavet gallakjoler, kimonoer, skindtasker, kæmpepuder og meget andet. Medie Formålet med undervisningen er, at eleverne gennem oplevelse, analyse og produktion skal udvikle deres færdigheder i at forstå og bruge medier. Indholdet er produktion af korte film til skolens hjemmeside og øvrige relevante internetbaserede medier. Eleverne lærer at brainstorme på den rigtige måde, at udarbejde storyboards og at benytte kameraet til at tage gode og interessante billeder. I redigeringen læres at klippe med den rette timing, en hensigtsmæssig brug af effekter samt at vælge egnet musik. Andre visuelle, auditive eller tekstlige udtryksformer inddrages efter behov og muligheder. Eleverne arbejder i selvstændige produktionsteams a 3 7 elever. Teater Formålet er gennem arbejdet med dramaaktiviteter og teaterproduktioner at styrke elevernes kreative udfoldelse og lyst til at udfordre sig selv samt at udvikle deres lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme forståelsen for teatrets særlige kommunikationsform. Faget skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Indhold: Grundlæggende øvelser i teatrets grundelementer rum, figur, forløb og tid. Arbejde med koncentration, energi, krop og stemme. Udvikling af kropssprog og kropsudtryk. Arbejde med musik, dans og sang som dramatisk udtryk. Der arbejdes med forskellige teatertraditioner, genrer og teaterformer Opsætning af forestillinger med prøvearbejde, instruktion, scenografi, kostume, lys og lyd. Organisering: Den daglige undervisning foregår som en vekslen mellem aktiviteter for det samlede hold og opgaver i mindre grupper. Hver undervisningslektion afsluttes fælles. Musik Formål: Formålet med undervisningen er at frembringe en musikalsk glæde igennem rytmisk musik. Der skal opbygges individuelle færdigheder så alle sammen kan fungere i en sammenspilssituation. Indhold: der vil blive undervist i musikalske færdigheder på forskellige rytmisk instrumenter. Eleverne skal introduceres for flere forskellige musikalske genrer og opnå en forståelse for, hvilke virkemidler der kendetegner dem. Desuden skal der øves op til at afholde flere koncerter i løbet af året. Der er desuden mulighed for indspilning på professionelt optagegrej. 17

18 Organisering: Der vil blive lavet passende holdstørrelser, hvor et hensigtsmæssigt udvalg af instrumenter er repræsenteret. Læreren vil sørge for vejledning og forslag til numre der spilles, men der vil være stor frihed for elever til selv at komme med forslag. Metalværksted Formålet er at bevare, styrke og videreudvikle elevens praktiske og kreative evner indenfor metalområdet. Her er det håndelaget der er i fokus. Indhold: Der undervises i metalfagets grundlæggende arbejdsmetoder så som klipning, bukning og savning i metal. Boring, gevindskæring og forskellige sammenføjnings teknikker indgår også i undervisningen. Eleverne lærer at udarbejde arbejdstegninger i målestoksforhold. Der er mulighed for at dreje i metal. Organisering: Eleverne udfører i begyndelsen en række faste opgaver, hvorved der opnås kendskab til mange af værkstedets maskiner og arbejdsgange. Herefter arbejder eleverne selvstændigt, eller to og to med selvvalgte opgaver. Arbejdsprocessen spænder fra ide og udarbejdelse af arbejdstegning, materiale valg og dimensionering, til den endelige udførelse og kvalitetssikring af emnet. Fodbold Formål: Formålet med undervisningen er at opbygge en glæde ved fodboldspillet gennem forskellige øvelser, småspil og kampe. Indhold: Der vil blive undervist i spillets regler. Spillet vil bliver fragmenteret og de forskellige standardsituationer og elementer i spillet vil blive trænet i separate situationer. Småspil og lege vil blive brugt som opvarmning, og der vil blive spillet kampe både 7- mands og 11- mands. Desuden vil der blive arrangeret kampe mod andre hold og skoler. Organisering: Alle elever undervises samtidig på trods af niveauforskelle. Der vil dog ofte deles hold så alle får mest ud af spillet, da lige børn ofte lege bedst. Billedkunst Formålet med undervisningen er at opbygge elevernes glæde ved at skabe, sanse og forstå billedsproget, så de naturligt bruger det som et personligt og individuelt udtryksmiddel. Indhold: Der arbejdes med plane og rummelige flader gennem brug af fagets forskellige materialer Her er muligheden for at bruge sin fantasi, hvis man kan lide at arbejde med forskellige teknikker og materialer som fx acrylmaleri, skulptur, ler, gips, papmache, masker samt papir og karton. Vi laver individuelle arbejder som måske skal udstilles i en periode, men kan også laves fællesprojekter, der skal bruges til at udsmykke skolen. Volley Formålet med Volley er at eleverne får mulighed for at afprøve, øve, træne, samarbejde og konkurrere i volleyball. Volley er andet end socialt spil, det gælder også om at vinde! Undervisningen tilpasses, så du uanset niveau nok skal få sportslige udfordringer. Vi arbejder med både beachvolley og indendørs volleyball. Gennem leg, tempofyldte småspil som teenvolley og konkurrence- træning kan du forbedre din teknik, så det færdige spil giver sved på panden og bliver mere spændende. Vi tager til efterskoleturneringer og arrangerer kampe mod lokale hold. Hvis der er interesse, vil du også få mulighed for at deltage i et DGI- kursus oftest som weekendarrangement. 18

19 Valgfag Jagtkursus Formålet med undervisningen er at gøre eleverne i stand til at bestå jagtprøven til erhvervelse af dansk jagttegn. Indholdet er det obligatoriske teoretiske og praktiske pensum. Endvidere præsenteres eleverne for jagtudøvelsens forskellige aspekter og problemfelter, herunder naturoplevelse, etik og aktuel debat. Undervisningen organiseres som holdundervisning, individuel vejledning og selvstændigt arbejde. Kursus 1 gymnastik Formålet er at uddanne instruktører til det frivillige foreningsarbejde i gymnastik og at give eleverne faglige, pædagogiske og menneskelige forudsætniger for at udføre et gymnastikarbejde i en folkelig forening. Kurset er første del af uddannelsen som gymnastikinstruktør. Kurset består af: 1. En teoretisk del, hvor du bl.a. lærer om børns udvikling og om sammenhængen mellem musik og bevægelse. 2. En praktisk del, hvor du lærer om opvarmning, rytmisk gymnastik, akrobatik og spring. Du vil også komme til at undervise børn i gymnastik. For at kunne få kursusbevis, skal du desuden deltage i undervisning en weekend. Håndbold Formålet med håndboldsporten tager udgangspunkt i boldbasis, hvor eleverne gøres fortrolige med bolden; vi træner afleveringer, driblinger og spilbarhed, hvorigennem eleverne får mulighed for at opleve og forstå de fælles tekniske og taktiske, psykiske og sociale aspekter og kvaliteter. Indhold: Gennem centrale øvelser (kaste- og gribeteknikker, skudformer, driblinger, finter, screeninger, positionsspil, bevægelsesteknik både offensivt og defensivt og parader), grundregler og krav gøres spillet lettere at organisere og lettere at tilpasse forskellige muligheder mht. bane, mål og udstyr. Organiseringen af undervisningen bygger på helhedsmetoden (hel - del - hel), som analyserer den færdige situation og derigennem finder frem til det niveau og indhold der vil være passende for den aktuelle elevgruppe. Afhængigt af elevens forudsætninger forenkles øvelsen, således at den gradvist simplificeres, indtil det niveau i sværhedsgrad, som eleven netop kan klare. Træningen af øvelsen sker da på dette trin, og herfra bygges øvelsen så op igen, indtil helheden = den sammensatte/færdige øvelse atter fremkommer. Badminton Formålet med undervisningen er at opbygge bevægelsesglæde gennem forskellige former for øvelser, leg og småspil med ketsjer og en fjerbold. Indhold: Der vil blive undervist i spillets regler, udvalgte grundslag og simpel taktik. Mange småspil og lege, bruges som træning og/eller opvarmning. Timen sluttes ofte af med en form for kampe, det viser det færdige spil. Organisering: Holder undervises samlet trods stor niveauforskel. For at opnå størst udbytte på de tekniske og taktiske elementer opdeles holdet ofte i mindre grupper og undervises forskelligt og/eller får forskellige øvelser. 19

20 Guitar Formålet er at eleverne lærer at spille guitar. Indholdet er becifringsteori og akkordspil på fortrinsvis spansk guitar, men western- og elguitarer kan også benyttes. Endvidere undervises i tabs, rytmisk akkompagnement og solospil. Der undervises individuelt og i mindre grupper med udgangspunkt i elevernes formåen på instrumentet. Musik Undervisningens formål er at elevernes individuelle evner udnyttes til at opøve instrumentale og vokale færdigheder, at eleverne i fællesskab finder glæde ved at spille og synge sammen samt at holdet bliver i stand til at performe en god live- koncert. Indholdet er rytmisk musik. Undervisningen gives fortrinsvis som holdundervisning, suppleret med individuel undervisning og vejledning. Tekstilværksted/syning Formålet med undervisningen er at eleverne udvikler tillid til egen formåen og erkender værdien af det skabende håndværksmæssige arbejde. At de opnår erfaringer i samspillet mellem forestilling, planlægning og udvikling af færdigheder i fremstilling af tekstile projekter. Gennem den tekstile proces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og engagement. Indhold: Her er det muligt at vælge mellem mange forskellige kreative udfoldelser når de personlige ting fremstilles. Eleverne kan vælge at sy smart tøj og ting til sig selv. Måltagning, brug af mønstre og forskellige tekniker læres. Eleverne bliver fortrolig med symaskinens mange muligheder. Ligeledes kan eleverne også lære at strikke i hånden, hækle, brodere, filte, kreere tasker mm. Lave små ting i læder, flette tasker i genbrugspapir eller væve på en stor væv. Det er også her, de kan reparere eller forandre eget tøj. Organisering: Der arbejdes individuelt og de færdige ting udstilles. spring Formålet er at eleverne oplever bevægelsesglæde og opnår en større kropsbevidsthed igennem springgymnastikken. Faget er for de elever, der vil videreudvikle deres niveau ud over undervisningen i den obligatoriske gymnastik. Indhold: Eleverne udvikler tekniske færdigheder i de enkelte spring gennem forskellige redskabsopstillinger. Der arbejdes hen imod færdige spring så som salto, baglæns og forlæns måttespring, samt spring på trampet. Organisering: Efter en fælles opvarmningsdel, niveaudeles eleverne, så der tages højde for den enkelte elevs kendskab til det aktuelle spring. Spansk Formålet med undervisningen i spansk er, at eleverne stifter bekendtskab med det spanske sprog i både talt og skreven form, så de bliver i stand til at føre dagligdags samtaler på spansk. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med spansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Spanien og Latinamerika. Indhold: Arbejde med karakteristiske træk ved spansk udtale og opbygning af et dagligdags ordforråd, faste vendinger og hilse- og høflighedsudtryk. Arbejde med grundlæggende grammatik. Læsning af korte og sprogligt enkle tekster og udarbejdelse af enkle, korte skriftlige meddelelser. Lytning til spansk og latinamerikansk musik og sang samt spansksprogede film. Organisering: Den daglige undervisning veksler mellem løsning af opgaver parvis, gruppearbejde og klasse undervisning. 20