NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (26 i alt) fra Nordfyns Højskole, Uldum Højskole og Vestjyllands Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion diskuterede deltagerne, hvorvidt de så deres højskole, og dem selv, som en pædagogisk institution. Det blev diskuteret, hvornår man kunne tale om en helt særlig højskolepædagogik, der adskiller sig fra andre uddannelsesinstitutioner. Det blev fremhævet, at det højskolepædagogiske rum kunne noget specielt, da man møder eleverne ligeværdigt, på et meget menneskeligt plan, der hvor de er. Det er et relationsarbejde, der tager udgangspunkt i tillid og respekt. Der blev argumenteret for, at så snart man møder et andet menneske og gør sig overvejelser om dette møde, så er der tale om pædagogik, og derfor er højskolen en pædagogisk institution. Det blev diskuteret, hvordan fagligheden spiller sammen med pædagogikken på en højskole. Flere kommenterede, at man som højskolelærer går ud over fagligheden og én fremhævede, at man ikke kan formidle uden pædagogikken. Dertil blev kostskoledelen påpeget, som noget der er særligt for højskolen i sammenspil med det faglige. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Nej, det er den ikke ikke. Vi møder folk hvor de er. Det personlige møde, den kontakt, som egentlig er sådan på tværs af den der planlagte pædagogik, som de møder mange andre steder, vores elever. Det handler om det personlige møde og den kontakt der udvikler sig på baggrund af det. Hvis man er for pædagogisk, så går det galt. (Spørgsmål om, hvad det egentlig er, der menes med en pædagogisk institution? Der ønskes en uddybning) Umiddelbar mavefornemmelse, det er ikke et pædagogisk projekt. Ikke uddannet pædagog, ikke læst det. Ikke interesseret i pædagogik. Bare interesse i pædagogik, vil bare lave god undervisning. Det kan man godt uden pædagogik, man skal bare gør det. Hvordan formidler jeg det bedst? Jeg tænker ikke på elevens udvikling. Jeg ser det fra faget. Det er min faglighed, der starter jeg. Om det så udvikler sig i et pædagogisk rum fra det, det kan godt være, men det er ikke mit sigte som sådan. Jeg har ikke noget imod, at det sker. For mig handler forskellen på pædagogik og faglighed om den måde, jeg selv er uddannet på. Jeg har aldrig tænkt mig som pædagog. Vi er en pædagogisk institution. Vi skal da også helst være det. Dels de ting som vi stiller op hver især som lærere med det faglige, som vi gerne vil nå vores elever på. Indfange dem i fagene, men også at vi som højskole opstiller rammer for, som vi bliver ved med at diskutere, hvad er det vi vil med de elever som vælger at komme på vores skole. I den forbindelse vil vi gerne udfordre og opdrage dem det synes jeg er pædagogik. Vores højskole er en pædagogisk institution. De pædagogiske begreber er også læring og personlig udvikling. At tage ved hånden og føre. Måske mere ligeværdigt, hvis vi snakker voksne og børnehavebørn, et mere ligeværdigt møde. Vi er ikke kun faglighed. I høj grad pædagogik. Jeg kan ikke formidle noget uden pædagogikken. Side 1 af 29

2 Hvad lægger vi i disse ord? For umiddelbart så ja, vi er en pædagogisk institution. Det kan godt være vores undervisnings- og læringsmetoder, også fra elev til elev, kan være lidt forskellige. Forskellen fra en højskole og andre uddannelsesinstitutioner det er, at vi møder eleverne mere horisontalt, mere ligeværdigt, hvor vi så i nogle situationer, hvor vi er mere faglige, er det mere vertikalt, hvor mesterlæren kommer frem. Vi er lærere og forbilleder. Ligeværen ligger på det menneskelige plan. Vi er ikke elever, vi får penge for det. I det øjeblik man foretager en overvejelse, to overvejelser, så er man i gang med et stykke pædagogisk arbejde. Jeg mener også, at det er en pædagogisk institution. Spørgsmålet er hvor meget den fylder, hvor meget der er til eksperimenter. For mig handler det meget om at flytte folk. At føre, så ved man hvor de skal hen. Jeg ved ikke nødvendigvis, hvor de skal hen. Jeg vil gerne være med til at flytte dem fra der, hvor de er nu. Forskelligt hvor de skal hen. Vil vise andre steder, for at give perspektiv. Det er deres valg om de vil flyttes, det bliver en pædagogisk praksis på den måde Der er mange måder at sige, at man er pædagogisk. Det der går igen er, at skabe et rum for læring. Hvor det så end skal bevæge sig hen, eller hvordan rammerne skal stilles op er forskellig. Idet vi er en kostskole og eleverne er der ud over det faglige, da er vi også rollemodeller, men også medmennesker. Vi er forpligtiget til at stille os kritiske eller lyttende. Det er også et stykke pædagogisk arbejde; at være dem som eleverne møder. Vi diskuterer det, hvis de ikke står op om morgenen skal vi så gå op og vække dem og sige, at det ikke er i orden? En pædagogik praksis. Vi vil noget med vores elever. Nogle er efterskolelever, som vi opdrager lidt mere på. Hvornår er I en pædagogisk institution? Hele tiden. I alle sammenhænge. Alle de gange vi har kontakt med vores elever, i undervisning, i spisesalen, i fritiden. Højskolens samvær. Når vi er ligeværdige, så er vi ikke pædagogiske. Når vi bare sidder og snakker, så har jeg ikke en pædagogisk rolle. Jeg er stadig lærer, men man behøver ikke have en pædagogisk rolle, bare fordi man er lærer. Hvis jeg sidder og drikker øl med dem, så er jeg stadig lærer. Når det bliver rigtig godt, det der højskole, så bliver vi venner. Det er jo ikke forstået sådan, at vi virkelig er venner. Når vi når dertil, at eleverne holder op med at betragte os som lærere. Når de har fundet ud af, at vi er gode nok. Vi kan godt pjatte og være faglige sammen, men det er ikke fordi, der er en på den anden side af bordet, der vil de noget med os, der vil rive os igennem en proces. Det vidner om, at højskolens pædagogiske rum kan noget. Det kan bringe os ud i nogle situationer, hvor det er rigtig fedt at være ansat, fordi man måske bare er mere et menneske, end man er en pædagog eller en lærer. Ikke venner i den forstand. Det skal mere forstås, som når tingene går op i en højere enhed. Når fagligheden virkelig spiller. Ikke fordi jeg har lavet en godt pædagogisk forløb, vi er bare optaget af noget andet end at vi er en pædagogiske institution. Det handler om livet, det at være menneske. Eleverne kan godt glemme, at jeg er læreren. Det er det mig, der trækker mig. Jeg er læreren, det er min rolle. Det er ikke magt og autoritet, jeg taler om. Det er vigtigt, også rent fagligt, at jeg har noget at give eleverne. Jeg er læreren. Når tilliden er meget gensidig, så opstår der et nyt frirum, fristed relationerne imellem. Så nedbrydes de ting og det går begge veje. Det er relationsarbejde Hvem medvirker til, at I er en pædagogisk institution? Alle, hele tiden Det gør bygningerne, det gør staten, eleverne, lærerne, alting. I det sekund nogle er samlet Side 2 af 29

3 bedriver man en form for pædagogik. Alt i dette rum er medvirkende til, at vi bliver et pædagogisk sted. Alle områder, skoler, det er et bedre ord en institution, en folkeskole er også en pædagogisk institution forhåbentligt. Det er i forskelligheden at diskussionen opstår. Vi har en særlig højskolepædagogik, nogle rammer og omstændigheder der gør, at man kan gøre nogle andre ting - en særlig pædagogik. Kostskoledelen, vi er ikke kun faglige og har ikke kun vores fag. Møder dem i andre sammenhænge. Derfor har vi en anden pædagogik. Når man som lærer har sit fag og underviser, så har vi autoritet på vores side. En type læring. Vi er venner i den her relation, kommer ind under huden på os, der brænder vi igennem som person, og så er det ikke bare i hovedet vi rammer dem, men i hele kroppen. De har respekt for os som mennesker, vi åbner på en helt anden måde. Når vi åbner os op og er interesserede i dem. Når vi ikke behandler dem kliniske, men ser dem som mennesker. Det er som en gammel familielæge, en gammel kone kommer op, hun burde hellere tage på charter rejse, hvor en mere uerfaren læge prøver at finde en diagnose, han lige har lært om. Familielægen går mere ind på det følelsesmæssige plan og er i stand til at give diagnosen Vi har handicapelever på vores skole. At møde dem som mennesker, som er kød og blod og er sammen med dem i forskellige situationer, så kan jeg mærke de vokser. Så har man noget alment menneskeligt sammen omkring venskab. Noget nysgerrighed, noget der skal afprøves. Hvis jeg bare kommer som pædagog, det er de stopfordrede med. De skal jo netop møde noget andet på en højskole. De skal møde et autentisk menneske, der vil dem. Men ikke pædagogrolle, den er for låst. Jeg er reflekteret, når jeg går på arbejde, men jeg er også menneske. Ordet autentisk er vigtigt! Derfor kan man stadig være i rollen For mig er pædagogisk på ingen måde et farligt udtryk. Den særlige pædagogik jeg bedriver er indeholdt en masse autenticitet og mig som helt menneske. Og i det ligger der også en del professionalisme. Jeg kan godt være kærlig i det sekund, jeg møder et andet menneske. I det sekund jeg overvejer noget, så begynder du også at tænke pædagogisk, så tager du en holdning i forhold til et andet menneske Det praktiske personale medvirker også! De har også en pædagogisk rolle, men ikke den samme pædagogiske rolle. De bidrager alle pædagogisk. Det handler om at få dem op om morgenen. De basale ting i tilværelsen. At sejre over det trivielle. Jeg har rigtig mange problemer med, at tale om en pædagogisk institution. Jeg vil hellere tale om, hvad der er højskole, end hvad der er pædagogisk. Det handler om at møde dem. Hvis der ligger en opskrift eller retningslinjer for, hvordan jeg møder dem personligt. Jeg vil ikke sige at det nødvendigvis er pædagogisk. Hvis vi taler om, hvad en højskole er, er det meget det, der er imellem fagene. Når jeg åbner døren til højskolen, så er jeg på arbejde. Jo, hvis pædagogik er at formidle og opdrage, så er alt pædagogik. Så kan vi kalde det hele en pædagogisk institution. Når man hører ordet pædagogik har det mange forskellige konnotationer. En pædagogiske værktøjskasse, sådan fungerer mennesket ikke. Vi kan ikke gå instrumentalt til menneske. Hvis man kapper det menneskelige, så kommer man ikke ret langt. Vi møder dem, der hvor de er. På en højskole tænker man tit, når man møder hinanden, så skal man hilse. Jeg lagde mærke til at på det kgl. teater havde de hilsepligt. Institutionalisering af menneskelig omgang, som jeg studsede over. Side 3 af 29

4 I forbindelse med oplægget om pædagogik og livsoplysning blev forholdet mellem højskolen og andre uddannelsesinstitutioner diskuteret blandt andet i forhold til målbarhed og pædagogiske forestillinger. Flere argumenterede for, at højskolerne og andre uddannelsesinstitutioner har de samme pædagogiske antagelser, som blev præsenteret i oplægget, og at de ikke kun er gældende for højskoler. Det blev dertil også fremhævet, at højskolen kan noget andet, da man er fri fra det ræs, som gør sig gældende i uddannelsesinstitutioner, hvor der fokuseres meget på målbarhed. En påpegede vigtigheden af højskolen, og hvilken effekt denne har i en tid, hvor man skal kunne måles og sammenlignes. Hvad er højskolepædagogik? I statementøvelsen blev der i høj grad talt om det fælles på en højskole. En enkelt gruppe pointerede, at eleverne skal finde sig selv først, før de kan finde plads i fællesskabet. Dertil knyttede de kommentaren; vær dig selv, uden at være dig selv nok, hvilket indebærer et godt kendskab til sig selv, dog uden at dette resulterer i selvoptagethed, men at det netop skal danne grundlag for et solidt fællesskab. Der var dog andre, der pointerede vanskeligheden i at samle det individuelle til noget fælles. På trods af dette, blev det alligevel fremhævet at det fælles projekt var målet, og det blev diskuteret, i hvor høj grad man som elev har et ansvar for fællesskabet. Der blev i en gruppe fremhævet, at eleverne skal aflæres, når de kommer på højskolen, og lære at begå sig i det højskolepædagogiske rum. Dette hænger sammen med elevernes opfattelse af lærerne, og at eleverne på højskolen møder lærerne på et mere ligeværdigt grundlag, end de har oplevet gennem andre uddannelsesinstitutioner. Flere grupper fortsatte diskussionen om, i hvor høj grad fagligheden blev vægtet i forhold til det sociale. Flere påpegede at det var vigtigt at kunne spænde imellem denne dobbelthed, og at der var tale om en synergieffekt. Det faglige danner rammen for det sociale på højskolen og herigennem bliver der skabt det fælles tredje. En anden gruppe talte om aha-oplevelsen ved højskolen, der er et spørgsmål om, at der er noget, der giver mening for eleven, som de måske ikke havde regnet med. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er hvor mødet mellem lærer og elev gennem faglighed og andet samvær skaber rum for at udvikle sig selv og fællesskabet med engagement og glæde i en levende vekselvirkning Højskolepædagogik er at mødes i ligeværdig respekt for hinanden i et kostskolemiljø, hvor der er plads til udvikling og udveksling fagligt og socialt Højskolepædagogik er medskaben Højskolepædagogik er det vi gør, for at opfylde skoleformens formål, - folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse Højskolepædagogik er et professionelt og personligt engagement, der vil mødet! (Med den anden og det andet) Side 4 af 29

5 Den anden plenumdiskussion tog udgangspunkt i overvejelser omkring de ansattes holdning til højskolepædagogikken, og om denne havde ændret sig i løbet af dagen. Der blev argumenteret for, at lærernes forskellige baggrunde havde en stor betydning, når det drejede sig om at stille sig kritisk over for pædagogik som begreb, da mange ikke havde en pædagogisk baggrund. Flere fremhævede, at der er pædagogiske tanker bag alle aktiviteter på en højskole, og det derfor er svært at tale om, at noget ikke er pædagogisk struktureret. Det blev fremhævet, at højskolepædagogik var et meget rammende udtryk for det, som lærerne til dagligt beskæftigede sig med, nemlig folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Det er netop sådan et begreb, der skal indfange det at lave god højskole. Diskussionerne om lærerens rolle forsatte, og det blev diskuteret, hvorvidt man som højskolelærer bringer sit privatliv ind i undervisningen. Der blev argumenteret for, at man skal holde sit privatliv uden for undervisningen, da dette ikke vedkommer eleverne. Det er vigtigt at bevare en professionalisme. Det blev desuden fremhævet, at det var vigtigt at være bevidst om, hvornår man har fri fra højskolen og kan påtage sig en anden rolle i det private. Andre påpegede, at man ikke kan spille facade som højskolelærer, og at det særlige er, at man bringer sig selv i spil i højskolens særlige frirum. Det blev pointeret, at man som højskolelærer skal være meget bevidst om, hvornår man inviterer eleverne ind i det private rum. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hele livet er pædagogisk så. Jeg kan godt se, at den første side (statementøvelsen): pædagogik er: højskole er, så åbner der sig et andet perspektiv end blot pædagogik. Er højskolen alene en pædagogisk institution eller er den også en pædagogisk institution? Vi er pædagogisk plus noget andet: civil, lokal og global samfund, livsoplysning. Gå ud i livet og gå det i møde. Hvorfor man stejler over det pædagogiske: Det fælles hos andre institutioner er det pædagogiske. Der er ikke nogle krav til læreren her. Vi har forskellige baggrunde, nogle er friskolelærere, nogle kommer med en faglighed uden pædagogisk baggrund. Vi er meget forskellige, nogle har ikke de pædagogiske forudsætninger. Det er noget man først skal lære Er det en styrke eller en svaghed at der ikke er et obligatorisk pædagogikum for højskolelærere? Både og. Nogle gange synes jeg, det er lidt ærgerligt at vi ikke står samme sted, har fælles rammer, men andre gange er det det, der gør, at vi er et interessant sted at komme til. Vi har en broget skare af elever. Det er en styrke, at vi ikke angriber det udefra. En bog at læse på samme måde, ville være sygt. Med de nye kurser nærmer vi os noget, hvor vi har fælles grund. Også det med HPU en, vi nærmer os noget som vi har hørt alle sammen, og hvor vi står sammen. (9-10 har en pædagogisk uddannelse) Hvad det er vi er her for, og hvordan gør vi tingene? Vi er her, fordi vi skal lave folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Det er det, vi er sat i verden for. Derfor giver det rigtig god mening at opere med begrebet højskolepædagogik. Vi bruger en masse ord, som handler om netop dette. Om at lave god højskole det vi mener er, at de ting vi har sat i værk, for at det skulle lykkes for at lave god højskole, det fungerede faktisk. At tro at det bare er noget, der kommer af sig selv, det er naivt. Derfor skal vi hele tiden arbejde på at blive bedre til at lave højskole. Derfor er det sundt at italesætte det særlige pædagogiske ved højskolen for at lave god højskole. Lære af andre pædagogiske miljøer. De fleste andre steder gør man det pga. læring, med bestemte faglige mål. Men vi er sådan set privilegerede og fritaget for det. Til Side 5 af 29

6 gengæld har vi et formål med at drive skole som er meget mere indviklet og fantastisk inspirerende at være i, men vi skal arbejde på at blive bedre til det. Det er i virkeligheden der højskolepædagogikken ligger, når man forholder sig til en bestemt aktivitet, hvad er min rolle så? Hvordan kan jeg bliver god til min rolle, for at vi kan lave god højskole. Jeg kan være usikker på, om det at vi bliver mere skarpe på at formulere vores egen højskolepædagogik, om det nødvendigvis giver mere mening i det pædagogiske miljø. Hvis jeg skal begrunde højskolen, så er det ikke i vores pædagogik, så er det i vores formål. Begrundet det over for hvem? For den nye elev? Højskolepædagogiske termer, vi bor her, vi er sammen 24 timer i døgnet. I timerne gør vi sådan. De højskolepædagogiske termer bruger vi til at begrunde, hvorfor det er godt at gå på højskole. Er det de ydre rammer, som gør det særlige pædagogiske rum, som højskolen er? Det handler enormt meget om intension. Vi har tre begreber vi skal leve op til. Formål med undervisning, glæden til livet eller åbenhed. Når vi går til sådan en opgave, så bærer vi en intention som medarbejder, hvis du accepterer verden som den er, så er det ikke så skidt. Du kan holde af den alligevel. Det tror jeg betyder enormt meget, hvilken kategori og forskellige intentioner vi bærer, at være rollemodeller selvfølgelig, men absolut ikke kun, at vi bor der. Det er meget afgørende, at det er en kostskole. Jeg overvurderer, hvor meget mine elever får ud af mine fag. Det der sker, der hvor vi ikke er til stede som lærere, når eleverne mødes om aftenen, hvor vi ikke er der. For nogle elevers vedkommende er det der, de rykker mere personligt og kommer i situationer, hvor de skal forholde sig til noget, når vi sætter nogle rammer, struktur eller organisering omkring det. Det er det vi er gode til som højskole. En stor del af pædagogikken ligger i det vi ikke gør, men hvor eleverne får lov til at udfolde sig selv i et frirum. Det fysiske rum er meget vigtigt. For nogle altafgørende. Det er svært for dagelever at falde til, de er på yderkanten. De falder aldrig rigtigt ind i fællesskabet I militæret er man også sammen 24/7. Det eneste krav er, at du skal være 17,5. De kommer til at møde mange forskellige mennesker. Det er et møde, man ikke får mange forskellige andre steder. Vi har ikke pensum, det gør noget andet, de skal ikke nå noget. Det her er et trinbræt videre. (Ingen af de tilstedeværende skoler har forberedende kurser på højskolen) At komme væk hjemmefra betyder mere, end hvad man lige tror. Enkelte elever kan ikke komme ud af rollen, som de har derhjemme. Blandt nye kan man skabe sig en ny identitet, en ny rolle. Man kan ændre nogle ting, som man hang fast i før, nogle af vores elever har haft godt af at komme væk fra de dårlige miljøer, de kommer fra. Man har altid skabt sig en rolle, det behøver ikke at være dårligt, måske udvikler man sig bare ikke, så kan man så komme fysisk væk fra det her De er selvvirksomme, de svage elever komme passive til. Modtager undervisningen, men vi vil have dem gjort aktive. Der rykker de meget, når de er samen med andre mennesker Faglige højskoler kan være lige så meget en højskole oplevelse som på en almen højskole, det kommer an på undervisningen. Ingen har patent på, hvad der er rigtig højskole. Vi havde svært ved at finde noget til den nederste bjælke (sjældent pæd. struktureret) Sjældent sker der noget, uden vi har været inde over på en eller anden måde. Forskellen på god eller ikke god højskole er, at man kerer sig for, hvad de laver på alle tidspunkter. Vi inspirer eleverne til at lave noget for hinanden eller undervise hinanden. Vi er inde over, selvom det kun er 10 % vi kan tage æren for. Vi kerer os om, at det der foregår uden om det planlagte, at det trives. Den måde vi indretter vores skole på rent fysisk, der tænker vi på det pædagogiske. Men det Side 6 af 29

7 afgørende er elevernes opfattelse af, nu går jeg til undervisning og nu går jeg ind for mig selv. Selvom vi er med i tilrettelæggelsen, så er det følelsen af, at nu er det os. Det ved eleverne bare ikke. Taler man om det pædagogisk tilrettelagte hos jer? Er I bevidste om det? Rigtig meget. Vi er der hele tiden, er overpædagogiske. For mig er det højskole det hele, så kan du godt sige pædagogisk eller sætte øko foran det hele. Man skal være bund-hæderlig, ellers kan man ikke være højskolelærer. Man skal have autenticitet. Du kan ikke sige en ting og gøre noget andet, så bliver det utroværdigt. God fællesånd. Det er vigtigt. Vi har snakket om professionel begejstring. Når jeg begejstres for det, jeg underviser i, så smitter det. Man er ikke så forpligtiget. Man er engageret, men har det lidt på afstand, det derhjemme. Jeg har ikke mit privatliv med i mit arbejde. Jeg kan ikke spille begejstret. Jeg er nødt til at gå ind til opgaven med hele mig selv. Når du (Rasmus) fortæller om din fortid som forelæser, der har du ikke dig selv med. Som engageret højskolelærer, møder du eleverne og har kontakt med dem. Det er ikke blot en tese. Du vil have kontakt med dem! Ja, men du tager jo ikke dit privatliv med, det vedkommer jo ikke eleverne Det personlige, erfaringen, det menneskelige er væsentligt at tage med ind. Relationer med mennesker. Vi underviser på forskellige måder. Hvis vi alle kom fra den frie lærerhøjskole, ville vi alligevel undervise forskelligt Det handler også om at være ærlig over for dem og sige, når man bliver sur. Enorm respekt. Man skal vise, at man bliver sur, man skal vise ærlighed og være sig selv. De må godt se, at jeg er et menneske, der bliver ked at det, hvis de er dumme. De har respekt, de møder os som dem, vi nu er. Det håber jeg også gælder for andre uddannelsesinstitutioner. Der kan man også mærke om en underviser er god, fordi man bringer sig selv i spil. Der er måske bare flere højskolelærere, som har mulighed for det, fordi vi har det særlige rum vi har. Det er altså ikke helt unikt for os, men vi har bedre muligheder. Det som også er specielt ved højskolelærerjobbet, vi er meget forskellige. Vi er så blandede og det får jeg meget ud af. Man kan være uenige om meget, men vi har dette at være fælles om. Vi lærer meget af hinanden. Er det en fordring at være autentisk for at kunne være højskolelærer? Hvad med det private? Hvis du gør det hver dag kan du ikke dele det op. Man er jo lærer. Så er man far, så er man lærer, så er man noget andet. Man får tildelt ansvar og den rolle fylder man ud, så er det den lærerrolle. Jeg synes ikke man kan lege prof med ren facade. Man kan ikke spille facade på seks måneder uden at de ved, hvem man er. Det giver ikke noget i længden. Man holder ikke i den verden, kun på kort sigt. Er man ked af det, skal man vise det, hvis det har noget med dem at gøre. Man skal også være professionel, hvis det har noget at gøre med det derhjemme En krævende jobbeskrivelse? Man skal altid passe på statistik, der siger, at man som højskolelærer ikke holder længe. Det kan være et billede på, at det kan være hårdt at være gift med en højskolelærer. Det er meget tid man bruger. Da vi lavede skemaerne gik det op for os, hvor struktureret vores skole er. Jeg er også selv blevet overrasket over, hvor meget vi går i detaljen på lærermødet. Jo mere detaljeret jo bedre. Nu snakker vi om det personlige selv, det har vi institutionaliseret. Lærerne fortæller alle om en ting, der har betydet noget om os. På den måde har vi indbygget det private i en bestemt ramme. I og Side 7 af 29

8 med at det bliver struktureret, fungerer det nemmere. Det overraskede mig med struktur, for det var det vi løb skrigende bort fra i 70 erne. Det er et meget sårbart arbejde, hvem er det lige der sørger for dit og dat, hvis ikke det er aftalt Jeg synes ikke det er hårdt at være højskolelærer. Jeg har aldrig været presset eller stresset til det yderste. I forhold til det med det personlige og det professionelle. Det første jeg satte mig for at lære var, at holde fri, når jeg havde fri. Det har været afgørende for mig. Jeg er meget professionel når jeg går på arbejde. Jeg er meget forskellig fra højskolelærer til far eller ven. Faktorer der er helt anderledes, jeg har et stort ansvar og forpligtigelse over for de elever og lærere jeg er sammen med som rækker ud over det medmenneskelige. Har I skrevet en ekstra rolle på? Jeg er spiller spiller bordfodbold med elverne. Jeg er spiller på det tidspunkt, vil vinde! Træner, ikke vejleder eller ven, men går til dem Medmenneske hele vejen igennem. Jeg manglede ordet i skemaet. Samtidig bør det være lidt i alle. Mig selv. Inviterer dem hjem til mig, så de kan se, hvordan jeg bor. Jeg får en masse af dem og de får af mig. De kommer til elevmødet flere gange efter, hvor vi glemmer de forhold vi havde gennem faglighed, hvor vi kan være sammen om noget andet Man er sig selv igennem den ramme man nu er i. Spørgsmålet er om man kan være helt sig selv uden skjulte dagsordener. Vi er strategiske mennesker, vi er mange, jeg er mange af mig selv, det kommer an på situationen. En intuition omkring, hvad det er det rigtige at gøre, derfor er det vanskeligt at sige om man er sig selv. Hvornår er jeg bevidst om mine roller i de forskellige situationer. Vi skal være bevidste om, hvornår vi inviterer eleverne ind i det private rum. Det bliver noget mudder, hvis det bliver blandet sammen. Især hvis vi har med omsorgssvigtede børn at gøre, der allerhelst vil flytte ind til dig. Grunden til, at mange brænder ud. Man skal være bevidst om, hvad man gør. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I matrix-øvelsen diskuterede flere grupper, hvornår en aktivitet kan siges at være pædagogisk struktureret. En gruppe snakkede længe om, hvornår eleverne selv tager over i forhold til det strukturerede, og om man herigennem kan tale om deres egen tid. Det handler om selvstændighed over for det strukturerede. En anden gruppe diskuterede ligeledes elevernes selvstændighed med henblik på, hvornår der er tale om en decideret opdragelse af eleverne. Dertil blev det fremhævet, at det var vigtigt at reflektere over mødepligten i forhold til frivilligheden, og hvornår man som højskolelærer må tvinge noget igennem hos eleverne, når man helst ser, at de deltager frivilligt i fællesskabet. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 12 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Hukommelse Samspil for begyndere Ballet Kor Side 8 af 29

9 Maleri portræt Dansk sprog og kultur Musik og medier Rejse til Rumænien Kommunikation kropssprog Design grafisk visuel kommunikation Teater De glade vikinger (friluftsfag) Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Matrix-øvelsen om lærerrollen blev udfyldt individuelt. Flere har tilføjet ven, som en rolle, man også påtager sig som højskolelærer. Her bliver det blandt andet fremhævet, at man er elevens ven i et trygt forum, hvor man kan snakke privat. Det er desuden angivet, at man er på lige fod med eleverne og derved er der et medmenneskeligt aspekt, som også blev påpeget senere i anden plenumdiskussion. Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I arbejdet med elevundersøgelsen blev der trukket tråde til de tidligere diskussioner omkring strukturering af undervisning på en højskole. En gruppe diskuterede, hvorvidt den fastlagte struktur giver noget til eleverne. Flere så gerne, at eleverne kan holde en struktur, når de forlader højskolen. Det blev også diskuteret, i hvor høj grad eleverne selv mærker til de pædagogiske overvejelser og den pædagogiske sammenhæng. Flere grupper lagde vægt på elevernes eget udbytte af højskoleopholdet. I en gruppe blev det diskuteret, hvilke forskellige midler der er til målet, når det handler om at rykke eleverne, og at man skal være opmærksomme på de elever, der ikke tør tage chancen selv. Det blev fremhævet at eleverne er forskellige, og det handler om, at udfordre dem på forskellige måder, der passer til dem. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 9 af 29

10 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Fag Elevråd Opvask Samling Trivselsmøder Tjanser Kulturfag Fællesmøder Udflugter Spisesituation Bomøde Studietur Studieture Spisesituationen Logbog (egen refleksion) Coaching Introfest Opvask, rengøring Samling Skolefester Opvask/rengøring Fag Temauge Tanzania-tur for de elever, der Elevsamling Studietur vælger det. Skemalagt undervisning Husmøde Cuba rejse Samling Bogruppemøde Madlavning Studieture Fælles lege Sprogundervisning Fagene Sociale aktiviteter Cirkeltræning Morgensamlinger Bogruppemøder Interessegruppe Debattimer Café det røde hjørne Studieture En slags rollespil 2 x årligt Fagene Pejserum 2 x årligt Morgensamlinger Gang og husmøder 14. dag Skemalagte ting (fag, foredrag, Fællesfag 14. Dag morgensamlinger, temauger) Skemalagte ting (fag, foredrag, Gang- og husmøder morgensamlinger, temauger Undervisning Gang- og husmøder Skema-undervisning Trivselsmøde Fagene Weekendmøde Kulturtimer Mentor Generelt alle vores fag. Gangmøder Husmøder Side 10 af 29

11 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Foredrag Research Idéudvikling Gruppearbejde Projektarbejde Elev-morgensamling Projektuger, fx Kierkegaard Aftenarrangementer (foredrag, teater, koncert, debat) Foredrag mv. Gruppearbejde Studietur Rejseuger Fester Elevråd Weekender Studieture Elevrådsaktiviteter Vagtlærer struktureret fodbold Caféaften Værkstedsaften Weekend arrangementer Vagter Bomøder Fællesmøder Åbne værksteder Temafester Tur til Vesterhavet Heldagsture rundt i landet Måltiderne Arrangementsudvalg, elevstyret udvalg Morgensamlinger (elev) Måltider Interessegrupper (grupper, som eleverne står for, men struktureret fra vores side) Vagter, når vi tager initiativ og er med. Weekendarrangementer Udvalg Caféaften Rengøring Projektuge (Kierkegaard) Bogruppemøder Spille fodbold Aktivitetstilbud Elevaktiviteter: Japansk undervisning, strikkeklub, fitness, fodbold. Udflugter Forberedelse til undervisning Køkkentjans Lærestøtte for sprogelever til svømning & fodbold i fritiden. Weekend aktiviteter Madlavningsgruppe m. støttelærer Værkstedsaften Interessegrupper (elever, der underviser hinanden fx) Spontane elevarrangementer Elevråd Festudvalg, barudvalg, filmudvalg Aktivitetsudvalg Interessegrupper, selvorganiserede Aktiviteter, som skolen lægger op til hele tiden. Caféudvalg Tanzania-tur for de elever, der vælger det. Caféudvalg Weekend udvalg Workshop japansk, Japansk pensel skrift, Haiku Sport Fester Interessegrupper (eleverne laver fag for hinanden, som man melder sig til, ofte en bestemt dag. En forløber 1-2 mån.) Side 11 af 29

12 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Nej Udstillinger Interessegrupper Interessegrupper Husmøde Ture Fester Planlægning af weekend (elever + vagtlærer) Afslutningsaftener Rygning med elever Samvær med elever om særinteresser, fodbold mm. Sauna Bordfodbold, rundbold osv. Rygerbordet Spontant opståede aktiviteter; f.eks. samtaler. Kage og kaffe Pauserne Pauser Café Cafeen Café (bordfodbold, billard, spil) TV Elevernes kærlighedsliv Fodbold Elever underviser elever. Studiekreds eleverne imellem. Fodbold eleverne på egen hånd Tema-morgenvækning Elevfodbold Nøgenløb! TV-kigning Dagbog Middags-dans Spontane elevarrangementer Elevråd Bordfodbold, rundbold osv. Rygerbordet Spontant opståede aktiviteter; f.eks. samtaler. Kage og kaffe Spontane aktiviteter Sport Sprog TV. mv. Caféudvalg Livet på værelser Livet i gangkøkken Livet om natten Side 12 af 29

13 Alle de initiativer eleverne tager spontant. Bål Kiggen i fjernsyn Playstation? Hængen ud Impulsive ideer og aktiviteter fra eleverne. Side 13 af 29

14 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Hukommelse. Et godt socialt fag. Hvor der bruges teknikker til at lære at huske. Hvor kommer det fra? Selektiv. Hvad er relevant, hvad er vigtigt og hvorfor? Jeg ser det som en sport. At kunne multi-taske. Hvor lidt tid kan jeg bruge på at lære Huske sprog formler, tv, foredrag, undervisning, historie, fag mm. Visualisere tingene. Opfinde sjove formler (gerne tåbeligt/sjovt) lære at gå til eksamen. Uden sved! Indlæringsvanskeligheder, vær selektiv. Lære at huske lidt (skær 30 ned til 4). Ex. for Asperger: Andre (De er for dygtige) bær dem videre! Brobygning. Hvad vil du gerne bruge det til? Har du en idé om, hvorfor elever vælger dit fag? Du skal lære hukommelse for at få mere tid til andet. 2x3 t. pr uge) Populært fag (ordblinde) Forskellige læringsformer. Visualiser lær gentag. Ordblinde: lære at huske, for at gøre livet lettere. Nogle kommer her, fordi de har læsevanskeligheder. Der er klasseundervisning personer Pædagogiske udfordringer i fremmøde. Der er forskel på at ligge de forskellige fag, de rigtige tidspunkter. De tager selv forlængede weekend. Fri. 2) Samspil for begyndere At spille sammen. Alle skal være lige, så man skal vælge et instrument man ikke kan spille på, så alle er begyndere. Uddybning 1) Ville du undervise anderledes? Måske ja, hvis der lå et pensum, at eleven skulle til eksamen ex. Måske jeg ville mere. Hvis eleven tager imod. Måske mere autentiske mm. Faglig & farverig. Hvad er det mest rigtige? Når man differentierer meget i sin undervisning, bliver udfaldet måske anderledes. Hvis du først fanger dem og gør tingene interessante samt menneskekender erfaring gør selvfølgelig en forskel. I Tanzania/studietur skal der ære luft til forandring! Hvad synes I om diff? Det er dejligt at flytte folk. At flytte dem fra A til B. Ligegyldigt niveau! At man som lærer er der som sikkerhedsventil mm. Giv dem vejledning, hjælpe dem videre. Brobygning En gruppe af kasserede I drama er det anderledes (teater) Er anderledesheden (CH Almen) Mesterlære. Giv dem opgaver. Kritik, lyst. Sårbar at stå på egen scene. Stor barriere. Tror på flow, kreativitet, give dem oplevelser. Arbejde kropsligt, fysisk. 2) Begynderhold garageband tourneband = 4 mdr. 3) Ballet Klasseøvelser, fodarbejde, anatomi, kropsforståelse, fagudtryk, balletsprog Side 14 af 29

15 4) Kor (Mange timer) valg månedsvis Jeg bestemmer rigtig meget jeg er korleder. Rytmisk rock, pop, swing flerstemmigt kor. 4) Det er befriende for eleverne, at de ikke skal mene noget, de skal bare være med! Jeg smitter med min gang i den! 5) Maleri portræt 6) Dansk/sprog og kultur Linjelærer i dansk, kommunikation og engelsk 16 timer om ugen 7) Musik og medier Et hold for udviklingshæmmede. Hold på 4 personer 8) Rejse til Rumænien Forberedelse til studietur. Vi vil gerne finde ud af: Hvilket syn har Rumænien og danskere på hinanden? Rejser er med Almen viden (ca. 12. pers.) 9) Kommunikation kropssprog Produkt: projekt/forestilling 10) Design grafisk, visuel kommunikation 11) Teater, hvor man arbejder hen mod en forestilling. Typisk elever 12) De glade vikinger (friluftsfag) En tilfældig fredag Fysisk aktivitet: hugge brænde (cykler til havnen) Bygger ting selv. Teambuilding-lege/ ref. til vikingetiden 11) 3-5 måneders forløb. De første måneder bruges til at skabe et rum af tryghed, inden forestillingen påbegyndes. Afslutning er forestillingen + personlig feedback. Forestillingen skrives altid af højskolelæreren. 12) Vigtigt at være sammen om noget, som ikke handler om vægt og livsstilsændring. Undervisningen er koblet til vikingetiden Side 15 af 29

16 Undervisningen foregår på bålpladsen Garve skind kræver mange kræfter! (fysisk aktivitet) Hvordan (praksis og metode)? 2) 20 min opstart alene undervisning Undervisere spiller med for at være på lige fod + for at få det til at hænge sammen. Bidrager med det man kan. Der skal drømme til for at drive denne proces (få en gulerod) 2) For at kompensere for den måske manglende gode lyd, mmider vi nogle gange et par dansetrin ind og kostumer samt at kunne lave sjov med sig selv. Tager ud og spiller i lukket fængsel på turné = stor oplevelse for eleverne og grænseoverskridende. 3) Gulvøvelser Går på opdagelse efter muskler!! 2 timer/ugen 4) Korlederen At sætte et niveau hvor alle kan være med. Der skal være gang i den - knald på! Ude og optræde, vigtigt at have noget at arbejde hen imod indspille. 4) Hvis det var et andet fag (Dansk f.eks.) ville jeg bruge andre metoder (dialog), men energien er den samme! 5) Tegne og male med tusch og pensel Tage et foto transparent Ikke smukt (normalt) men elastikker rundt om hovedet, deformt Makkeren sætter dem på, så man ikke selv kan styre groteskheden Skabe munter stemning 6) Oplæg om aviser 25 spørgsmål om at navigere i avisen. Blandede spørgsmål fra artikelemner til hvad går i biografen. I løbet af timen skulle de finde svarene og afslutte med en fremlæggelse 7) 9 timer/ugen i 3-6 måneder Fast dagstruktur: starte med sange-tekst-billeder til. Laver musikvideoer Temaer, f.eks. tema om lys og mørke finder sange + billeder til det tema + optager lyde. Temaer med sang, bevægelse, billeder er skal bruges til morgensamlingen. Side 16 af 29

17 8) Interview af en rumæner i Odense. Omhandlende hvordan det er at være rumæner i Danmark. Og generelt om østeuropæer i DK. Undervisningsmetoden hænger nøje sammen med formålet. 8) Det at have dialog med rumænere tjener formålet. 9) På gulvet, krop, grundlæggende færdigheder: Grounding, balance, øvelser Magiske øjeblikke 10) Går rundt og kigger på skiltning forbedringsforslag. Hvad kan gøres? Udforme idé. Observation snak kreativ proces Analysemåde at se på Keramik afsluttes med eksamen udstillinger 11) Dialogisk undervisning og skabelse af et unikt univers. Faglighed og spørgsmål ift. faget teater. Konfrontere eleverne med sig selv og faget. 12) Lave simple ting Lære at nyde Lave mad på/over bål urtespyd, ramsløg Hvorfor (formål)? 2) Glæden, sjovt at spille Følelsen af, at vi er et band, vi er meget mere sammen end vi er alene. Man er noget værd i sammenhængen. Musikken bruges som redskab til at mærke sig selv 11) Gensidig afhængighed. Jo mere eleven investerer, jo mere får vedkommende igen. Læreren laver forskellige øvelser til de forskellige elever, og tilrettelægger både undervisning og fremstillingen (roller) til de pågældende elever på holdet. 12) Eleverne forsvinder i det enkle eks. hugge brænde. 2) Det behøver ikke at lyde godt, men for samhørigheden er det en nødvendighed at det med tiden lyder OK. 3) Historisk forståelse for moderne dans Bedre til moderne dans Gevinst: kulturoplevelser: forestilling, teateroplevelser Side 17 af 29

18 4) Tryghed. At de bliver glade for at synge. Glæde ved at være sammen om noget Fællesskabet ved musik 5) Relativere det æstetiske, det smukke Udfordre selvportræt Bevidstgørelse omkring det naturlige over for iscenesættelsen. En vej/måde til at turde komme i gang med at male (åbne op) 4) Glæder som formål kan gennemsyre alle fag give modet til at vælge noget, de ellers aldrig ville! Jeg kan se på dem, om de er glade 5) Ideen bag var at udfordre det klassiske portræt, som viser den bedste side frem. Tænkte i forhold til politiets forbryder portrætter, og kom frem til at udfordre det smukke, selviscenesatte portræt 6) Læren om den danske kultur og dagligdagsting. At få en god oplevelse ved at kunne finde disse svar i Avisen, at kunne navigere i den og forstå teksterne. Eleverne er med udenlandsk baggrund, så for danskkendskab 7) At de selv kan lave musik At de kan udtrykke sig kunstnerisk/skabende. Og på en måde hvor andre kan få glæde af det de laver. Dette fag kan noget andet, og mere, end bare at lave normal sammenspils undervisning. Faget skal være en verdensåbner Når eleverne udtrykker medejerskab på produktet kan jeg se det er lykkes. 8) En kollega har et godt indblik i Rumænien. Turen er med almen linje. Vi vil gerne vise dem en anden og fremmed kutur. En god øjenåbner for de danske elever at møde en anden kultur. 9) Bedre til at udtrykke sig, stærkere udtryk. Bevidsthed om sig selv og kroppen Selvtillid turde/tude Delmål: Team-building, gruppedynamik. Tillid og fællesskabsfølelse fysisk (drama) 8) Formålet er vigtigt for hele vores højskole at kunne åbne for andre kulturer og forskellige grupper fra Danmark. Hvordan ved vi, om det lykkes? Evaluering. Vi spørger dem. Og vi kan se og mærke på eleverne at de får noget ud af det 10) Faget: Hvordan gør man? Færdigheder, udtryk Side 18 af 29

19 Måden: Hvordan ser tingene ud Opmærksomhed, kritisk stillingtagen. Bevidsthed om omgivelserne form, baggrund, stil Opmærksomhed 11) At eleverne kommer til at reflektere over tilværelsen ift. de andre igennem teateret. At eleverne kommer til at tro på sig selv 12) Fysisk aktivitet (slankeelever) Åbne sindet/mental bevægelse. Fysisk hård træning Eleverne har selv ønsket faget har brug for pausen. Man kan tabe sig ved at sove 12) Overordnet formål, at ændre livsstil Udvikle horisonten Vikingenavne Hvad vil det sige at være menneske (% spise hele tiden) Finde indre motivation Side 19 af 29

20 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Laver fælles oplæg, demonstrationer, samtaler, gennemgange. Jeg er underviser i undervisningen, altid! I mine timer føler jeg mig som underviser, når jeg bringer fagligheden i spil. I fagene generelt. Jeg er underviser, når jeg underviser i mine fag. Når jeg har mine fag. Skemalagt tid - forberedt Samling Skemalagt tid Samling Vagt-aften aktivitet Jeg føler mig som ren underviser, når jeg underviser i sprog. I mine timer er jeg meget dedikeret. Altid Faglig viden I undervisningen er jeg altid underviser. Skemalagte timer Som lærer er jeg ansvarlig for 1 time skemalagt undervisning. Jeg er underviser i samvær ved fx elevernes strukturerede egne interessegrupper, hvis de har brug for hjælp/faglige input. Samværet efter hver dansetime, hvor vi taler sammen. Under gangmøder og husmøder. I undervisning opstår samværet gennem det fælles rum som bliver skabt. Hvis der er arrangementer, hvor jeg er underviser. Oftest Er der med eleverne og lidt ud af lærerollen. Spisesituation Kaffepauser Når der fx ud over undervisningen arrangeres værkstedsaktiviteter. Hjælp til med interessegrupper, som ellers er noget eleverne står for. Ved samlinger. Lærerrollen følger med. Fx ved at jeg viser og fortæller noget om og fra min faglige baggrund. Studietur, aftenaktiviteter Jeg er underviser i elevernes egen tid fx hvis de på eget initiativ laver vandpolokamp i svømmehallen, og beder mig som svømmelærer om at dømme kampen. Hvis eleverne beder om hjælp til noget fagligt i deres fritid. Som rollemodel. Uventet projekt i maleri. Når eleverne har brug for hjælp af faglig karakter. Anbefaler bøger film (også låner), diskuterer mm. Ved fester når eleverne mødes i en ny situation. Giver opgave til logbog. Ved lærerstyret fritidsaktivitet. Hjælp til projekter Hjælp til projekter Interessegruppe syklub. Hvor jeg er i værkstedet og eleverne kan komme hvis de vil. Side 20 af 29

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Samværets betydning Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Udviklingsprojektet om samvær Samværets betydning på højskolen I perioden 2010 2012 har FFD, 6 højskoler, UC Syddanmark og Nationalt Videnscenter

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (25 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (28 i alt) fra Gymnastiskhøjskolen i Ollerup. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer)

Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer) Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer) Sociale: Gode venner og oplevelser. Man skal indordne sig

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (17 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (21 i alt) fra Ikast Idrætshøjskole og Silkeborg Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

9.x Aars Skole 2013/14

9.x Aars Skole 2013/14 9.x Aars Skole 2013/14 Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender (HST) Tlf: 99 66 88 05 E mail: hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere