NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (26 i alt) fra Nordfyns Højskole, Uldum Højskole og Vestjyllands Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion diskuterede deltagerne, hvorvidt de så deres højskole, og dem selv, som en pædagogisk institution. Det blev diskuteret, hvornår man kunne tale om en helt særlig højskolepædagogik, der adskiller sig fra andre uddannelsesinstitutioner. Det blev fremhævet, at det højskolepædagogiske rum kunne noget specielt, da man møder eleverne ligeværdigt, på et meget menneskeligt plan, der hvor de er. Det er et relationsarbejde, der tager udgangspunkt i tillid og respekt. Der blev argumenteret for, at så snart man møder et andet menneske og gør sig overvejelser om dette møde, så er der tale om pædagogik, og derfor er højskolen en pædagogisk institution. Det blev diskuteret, hvordan fagligheden spiller sammen med pædagogikken på en højskole. Flere kommenterede, at man som højskolelærer går ud over fagligheden og én fremhævede, at man ikke kan formidle uden pædagogikken. Dertil blev kostskoledelen påpeget, som noget der er særligt for højskolen i sammenspil med det faglige. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Nej, det er den ikke ikke. Vi møder folk hvor de er. Det personlige møde, den kontakt, som egentlig er sådan på tværs af den der planlagte pædagogik, som de møder mange andre steder, vores elever. Det handler om det personlige møde og den kontakt der udvikler sig på baggrund af det. Hvis man er for pædagogisk, så går det galt. (Spørgsmål om, hvad det egentlig er, der menes med en pædagogisk institution? Der ønskes en uddybning) Umiddelbar mavefornemmelse, det er ikke et pædagogisk projekt. Ikke uddannet pædagog, ikke læst det. Ikke interesseret i pædagogik. Bare interesse i pædagogik, vil bare lave god undervisning. Det kan man godt uden pædagogik, man skal bare gør det. Hvordan formidler jeg det bedst? Jeg tænker ikke på elevens udvikling. Jeg ser det fra faget. Det er min faglighed, der starter jeg. Om det så udvikler sig i et pædagogisk rum fra det, det kan godt være, men det er ikke mit sigte som sådan. Jeg har ikke noget imod, at det sker. For mig handler forskellen på pædagogik og faglighed om den måde, jeg selv er uddannet på. Jeg har aldrig tænkt mig som pædagog. Vi er en pædagogisk institution. Vi skal da også helst være det. Dels de ting som vi stiller op hver især som lærere med det faglige, som vi gerne vil nå vores elever på. Indfange dem i fagene, men også at vi som højskole opstiller rammer for, som vi bliver ved med at diskutere, hvad er det vi vil med de elever som vælger at komme på vores skole. I den forbindelse vil vi gerne udfordre og opdrage dem det synes jeg er pædagogik. Vores højskole er en pædagogisk institution. De pædagogiske begreber er også læring og personlig udvikling. At tage ved hånden og føre. Måske mere ligeværdigt, hvis vi snakker voksne og børnehavebørn, et mere ligeværdigt møde. Vi er ikke kun faglighed. I høj grad pædagogik. Jeg kan ikke formidle noget uden pædagogikken. Side 1 af 29

2 Hvad lægger vi i disse ord? For umiddelbart så ja, vi er en pædagogisk institution. Det kan godt være vores undervisnings- og læringsmetoder, også fra elev til elev, kan være lidt forskellige. Forskellen fra en højskole og andre uddannelsesinstitutioner det er, at vi møder eleverne mere horisontalt, mere ligeværdigt, hvor vi så i nogle situationer, hvor vi er mere faglige, er det mere vertikalt, hvor mesterlæren kommer frem. Vi er lærere og forbilleder. Ligeværen ligger på det menneskelige plan. Vi er ikke elever, vi får penge for det. I det øjeblik man foretager en overvejelse, to overvejelser, så er man i gang med et stykke pædagogisk arbejde. Jeg mener også, at det er en pædagogisk institution. Spørgsmålet er hvor meget den fylder, hvor meget der er til eksperimenter. For mig handler det meget om at flytte folk. At føre, så ved man hvor de skal hen. Jeg ved ikke nødvendigvis, hvor de skal hen. Jeg vil gerne være med til at flytte dem fra der, hvor de er nu. Forskelligt hvor de skal hen. Vil vise andre steder, for at give perspektiv. Det er deres valg om de vil flyttes, det bliver en pædagogisk praksis på den måde Der er mange måder at sige, at man er pædagogisk. Det der går igen er, at skabe et rum for læring. Hvor det så end skal bevæge sig hen, eller hvordan rammerne skal stilles op er forskellig. Idet vi er en kostskole og eleverne er der ud over det faglige, da er vi også rollemodeller, men også medmennesker. Vi er forpligtiget til at stille os kritiske eller lyttende. Det er også et stykke pædagogisk arbejde; at være dem som eleverne møder. Vi diskuterer det, hvis de ikke står op om morgenen skal vi så gå op og vække dem og sige, at det ikke er i orden? En pædagogik praksis. Vi vil noget med vores elever. Nogle er efterskolelever, som vi opdrager lidt mere på. Hvornår er I en pædagogisk institution? Hele tiden. I alle sammenhænge. Alle de gange vi har kontakt med vores elever, i undervisning, i spisesalen, i fritiden. Højskolens samvær. Når vi er ligeværdige, så er vi ikke pædagogiske. Når vi bare sidder og snakker, så har jeg ikke en pædagogisk rolle. Jeg er stadig lærer, men man behøver ikke have en pædagogisk rolle, bare fordi man er lærer. Hvis jeg sidder og drikker øl med dem, så er jeg stadig lærer. Når det bliver rigtig godt, det der højskole, så bliver vi venner. Det er jo ikke forstået sådan, at vi virkelig er venner. Når vi når dertil, at eleverne holder op med at betragte os som lærere. Når de har fundet ud af, at vi er gode nok. Vi kan godt pjatte og være faglige sammen, men det er ikke fordi, der er en på den anden side af bordet, der vil de noget med os, der vil rive os igennem en proces. Det vidner om, at højskolens pædagogiske rum kan noget. Det kan bringe os ud i nogle situationer, hvor det er rigtig fedt at være ansat, fordi man måske bare er mere et menneske, end man er en pædagog eller en lærer. Ikke venner i den forstand. Det skal mere forstås, som når tingene går op i en højere enhed. Når fagligheden virkelig spiller. Ikke fordi jeg har lavet en godt pædagogisk forløb, vi er bare optaget af noget andet end at vi er en pædagogiske institution. Det handler om livet, det at være menneske. Eleverne kan godt glemme, at jeg er læreren. Det er det mig, der trækker mig. Jeg er læreren, det er min rolle. Det er ikke magt og autoritet, jeg taler om. Det er vigtigt, også rent fagligt, at jeg har noget at give eleverne. Jeg er læreren. Når tilliden er meget gensidig, så opstår der et nyt frirum, fristed relationerne imellem. Så nedbrydes de ting og det går begge veje. Det er relationsarbejde Hvem medvirker til, at I er en pædagogisk institution? Alle, hele tiden Det gør bygningerne, det gør staten, eleverne, lærerne, alting. I det sekund nogle er samlet Side 2 af 29

3 bedriver man en form for pædagogik. Alt i dette rum er medvirkende til, at vi bliver et pædagogisk sted. Alle områder, skoler, det er et bedre ord en institution, en folkeskole er også en pædagogisk institution forhåbentligt. Det er i forskelligheden at diskussionen opstår. Vi har en særlig højskolepædagogik, nogle rammer og omstændigheder der gør, at man kan gøre nogle andre ting - en særlig pædagogik. Kostskoledelen, vi er ikke kun faglige og har ikke kun vores fag. Møder dem i andre sammenhænge. Derfor har vi en anden pædagogik. Når man som lærer har sit fag og underviser, så har vi autoritet på vores side. En type læring. Vi er venner i den her relation, kommer ind under huden på os, der brænder vi igennem som person, og så er det ikke bare i hovedet vi rammer dem, men i hele kroppen. De har respekt for os som mennesker, vi åbner på en helt anden måde. Når vi åbner os op og er interesserede i dem. Når vi ikke behandler dem kliniske, men ser dem som mennesker. Det er som en gammel familielæge, en gammel kone kommer op, hun burde hellere tage på charter rejse, hvor en mere uerfaren læge prøver at finde en diagnose, han lige har lært om. Familielægen går mere ind på det følelsesmæssige plan og er i stand til at give diagnosen Vi har handicapelever på vores skole. At møde dem som mennesker, som er kød og blod og er sammen med dem i forskellige situationer, så kan jeg mærke de vokser. Så har man noget alment menneskeligt sammen omkring venskab. Noget nysgerrighed, noget der skal afprøves. Hvis jeg bare kommer som pædagog, det er de stopfordrede med. De skal jo netop møde noget andet på en højskole. De skal møde et autentisk menneske, der vil dem. Men ikke pædagogrolle, den er for låst. Jeg er reflekteret, når jeg går på arbejde, men jeg er også menneske. Ordet autentisk er vigtigt! Derfor kan man stadig være i rollen For mig er pædagogisk på ingen måde et farligt udtryk. Den særlige pædagogik jeg bedriver er indeholdt en masse autenticitet og mig som helt menneske. Og i det ligger der også en del professionalisme. Jeg kan godt være kærlig i det sekund, jeg møder et andet menneske. I det sekund jeg overvejer noget, så begynder du også at tænke pædagogisk, så tager du en holdning i forhold til et andet menneske Det praktiske personale medvirker også! De har også en pædagogisk rolle, men ikke den samme pædagogiske rolle. De bidrager alle pædagogisk. Det handler om at få dem op om morgenen. De basale ting i tilværelsen. At sejre over det trivielle. Jeg har rigtig mange problemer med, at tale om en pædagogisk institution. Jeg vil hellere tale om, hvad der er højskole, end hvad der er pædagogisk. Det handler om at møde dem. Hvis der ligger en opskrift eller retningslinjer for, hvordan jeg møder dem personligt. Jeg vil ikke sige at det nødvendigvis er pædagogisk. Hvis vi taler om, hvad en højskole er, er det meget det, der er imellem fagene. Når jeg åbner døren til højskolen, så er jeg på arbejde. Jo, hvis pædagogik er at formidle og opdrage, så er alt pædagogik. Så kan vi kalde det hele en pædagogisk institution. Når man hører ordet pædagogik har det mange forskellige konnotationer. En pædagogiske værktøjskasse, sådan fungerer mennesket ikke. Vi kan ikke gå instrumentalt til menneske. Hvis man kapper det menneskelige, så kommer man ikke ret langt. Vi møder dem, der hvor de er. På en højskole tænker man tit, når man møder hinanden, så skal man hilse. Jeg lagde mærke til at på det kgl. teater havde de hilsepligt. Institutionalisering af menneskelig omgang, som jeg studsede over. Side 3 af 29

4 I forbindelse med oplægget om pædagogik og livsoplysning blev forholdet mellem højskolen og andre uddannelsesinstitutioner diskuteret blandt andet i forhold til målbarhed og pædagogiske forestillinger. Flere argumenterede for, at højskolerne og andre uddannelsesinstitutioner har de samme pædagogiske antagelser, som blev præsenteret i oplægget, og at de ikke kun er gældende for højskoler. Det blev dertil også fremhævet, at højskolen kan noget andet, da man er fri fra det ræs, som gør sig gældende i uddannelsesinstitutioner, hvor der fokuseres meget på målbarhed. En påpegede vigtigheden af højskolen, og hvilken effekt denne har i en tid, hvor man skal kunne måles og sammenlignes. Hvad er højskolepædagogik? I statementøvelsen blev der i høj grad talt om det fælles på en højskole. En enkelt gruppe pointerede, at eleverne skal finde sig selv først, før de kan finde plads i fællesskabet. Dertil knyttede de kommentaren; vær dig selv, uden at være dig selv nok, hvilket indebærer et godt kendskab til sig selv, dog uden at dette resulterer i selvoptagethed, men at det netop skal danne grundlag for et solidt fællesskab. Der var dog andre, der pointerede vanskeligheden i at samle det individuelle til noget fælles. På trods af dette, blev det alligevel fremhævet at det fælles projekt var målet, og det blev diskuteret, i hvor høj grad man som elev har et ansvar for fællesskabet. Der blev i en gruppe fremhævet, at eleverne skal aflæres, når de kommer på højskolen, og lære at begå sig i det højskolepædagogiske rum. Dette hænger sammen med elevernes opfattelse af lærerne, og at eleverne på højskolen møder lærerne på et mere ligeværdigt grundlag, end de har oplevet gennem andre uddannelsesinstitutioner. Flere grupper fortsatte diskussionen om, i hvor høj grad fagligheden blev vægtet i forhold til det sociale. Flere påpegede at det var vigtigt at kunne spænde imellem denne dobbelthed, og at der var tale om en synergieffekt. Det faglige danner rammen for det sociale på højskolen og herigennem bliver der skabt det fælles tredje. En anden gruppe talte om aha-oplevelsen ved højskolen, der er et spørgsmål om, at der er noget, der giver mening for eleven, som de måske ikke havde regnet med. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er hvor mødet mellem lærer og elev gennem faglighed og andet samvær skaber rum for at udvikle sig selv og fællesskabet med engagement og glæde i en levende vekselvirkning Højskolepædagogik er at mødes i ligeværdig respekt for hinanden i et kostskolemiljø, hvor der er plads til udvikling og udveksling fagligt og socialt Højskolepædagogik er medskaben Højskolepædagogik er det vi gør, for at opfylde skoleformens formål, - folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse Højskolepædagogik er et professionelt og personligt engagement, der vil mødet! (Med den anden og det andet) Side 4 af 29

5 Den anden plenumdiskussion tog udgangspunkt i overvejelser omkring de ansattes holdning til højskolepædagogikken, og om denne havde ændret sig i løbet af dagen. Der blev argumenteret for, at lærernes forskellige baggrunde havde en stor betydning, når det drejede sig om at stille sig kritisk over for pædagogik som begreb, da mange ikke havde en pædagogisk baggrund. Flere fremhævede, at der er pædagogiske tanker bag alle aktiviteter på en højskole, og det derfor er svært at tale om, at noget ikke er pædagogisk struktureret. Det blev fremhævet, at højskolepædagogik var et meget rammende udtryk for det, som lærerne til dagligt beskæftigede sig med, nemlig folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Det er netop sådan et begreb, der skal indfange det at lave god højskole. Diskussionerne om lærerens rolle forsatte, og det blev diskuteret, hvorvidt man som højskolelærer bringer sit privatliv ind i undervisningen. Der blev argumenteret for, at man skal holde sit privatliv uden for undervisningen, da dette ikke vedkommer eleverne. Det er vigtigt at bevare en professionalisme. Det blev desuden fremhævet, at det var vigtigt at være bevidst om, hvornår man har fri fra højskolen og kan påtage sig en anden rolle i det private. Andre påpegede, at man ikke kan spille facade som højskolelærer, og at det særlige er, at man bringer sig selv i spil i højskolens særlige frirum. Det blev pointeret, at man som højskolelærer skal være meget bevidst om, hvornår man inviterer eleverne ind i det private rum. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hele livet er pædagogisk så. Jeg kan godt se, at den første side (statementøvelsen): pædagogik er: højskole er, så åbner der sig et andet perspektiv end blot pædagogik. Er højskolen alene en pædagogisk institution eller er den også en pædagogisk institution? Vi er pædagogisk plus noget andet: civil, lokal og global samfund, livsoplysning. Gå ud i livet og gå det i møde. Hvorfor man stejler over det pædagogiske: Det fælles hos andre institutioner er det pædagogiske. Der er ikke nogle krav til læreren her. Vi har forskellige baggrunde, nogle er friskolelærere, nogle kommer med en faglighed uden pædagogisk baggrund. Vi er meget forskellige, nogle har ikke de pædagogiske forudsætninger. Det er noget man først skal lære Er det en styrke eller en svaghed at der ikke er et obligatorisk pædagogikum for højskolelærere? Både og. Nogle gange synes jeg, det er lidt ærgerligt at vi ikke står samme sted, har fælles rammer, men andre gange er det det, der gør, at vi er et interessant sted at komme til. Vi har en broget skare af elever. Det er en styrke, at vi ikke angriber det udefra. En bog at læse på samme måde, ville være sygt. Med de nye kurser nærmer vi os noget, hvor vi har fælles grund. Også det med HPU en, vi nærmer os noget som vi har hørt alle sammen, og hvor vi står sammen. (9-10 har en pædagogisk uddannelse) Hvad det er vi er her for, og hvordan gør vi tingene? Vi er her, fordi vi skal lave folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Det er det, vi er sat i verden for. Derfor giver det rigtig god mening at opere med begrebet højskolepædagogik. Vi bruger en masse ord, som handler om netop dette. Om at lave god højskole det vi mener er, at de ting vi har sat i værk, for at det skulle lykkes for at lave god højskole, det fungerede faktisk. At tro at det bare er noget, der kommer af sig selv, det er naivt. Derfor skal vi hele tiden arbejde på at blive bedre til at lave højskole. Derfor er det sundt at italesætte det særlige pædagogiske ved højskolen for at lave god højskole. Lære af andre pædagogiske miljøer. De fleste andre steder gør man det pga. læring, med bestemte faglige mål. Men vi er sådan set privilegerede og fritaget for det. Til Side 5 af 29

6 gengæld har vi et formål med at drive skole som er meget mere indviklet og fantastisk inspirerende at være i, men vi skal arbejde på at blive bedre til det. Det er i virkeligheden der højskolepædagogikken ligger, når man forholder sig til en bestemt aktivitet, hvad er min rolle så? Hvordan kan jeg bliver god til min rolle, for at vi kan lave god højskole. Jeg kan være usikker på, om det at vi bliver mere skarpe på at formulere vores egen højskolepædagogik, om det nødvendigvis giver mere mening i det pædagogiske miljø. Hvis jeg skal begrunde højskolen, så er det ikke i vores pædagogik, så er det i vores formål. Begrundet det over for hvem? For den nye elev? Højskolepædagogiske termer, vi bor her, vi er sammen 24 timer i døgnet. I timerne gør vi sådan. De højskolepædagogiske termer bruger vi til at begrunde, hvorfor det er godt at gå på højskole. Er det de ydre rammer, som gør det særlige pædagogiske rum, som højskolen er? Det handler enormt meget om intension. Vi har tre begreber vi skal leve op til. Formål med undervisning, glæden til livet eller åbenhed. Når vi går til sådan en opgave, så bærer vi en intention som medarbejder, hvis du accepterer verden som den er, så er det ikke så skidt. Du kan holde af den alligevel. Det tror jeg betyder enormt meget, hvilken kategori og forskellige intentioner vi bærer, at være rollemodeller selvfølgelig, men absolut ikke kun, at vi bor der. Det er meget afgørende, at det er en kostskole. Jeg overvurderer, hvor meget mine elever får ud af mine fag. Det der sker, der hvor vi ikke er til stede som lærere, når eleverne mødes om aftenen, hvor vi ikke er der. For nogle elevers vedkommende er det der, de rykker mere personligt og kommer i situationer, hvor de skal forholde sig til noget, når vi sætter nogle rammer, struktur eller organisering omkring det. Det er det vi er gode til som højskole. En stor del af pædagogikken ligger i det vi ikke gør, men hvor eleverne får lov til at udfolde sig selv i et frirum. Det fysiske rum er meget vigtigt. For nogle altafgørende. Det er svært for dagelever at falde til, de er på yderkanten. De falder aldrig rigtigt ind i fællesskabet I militæret er man også sammen 24/7. Det eneste krav er, at du skal være 17,5. De kommer til at møde mange forskellige mennesker. Det er et møde, man ikke får mange forskellige andre steder. Vi har ikke pensum, det gør noget andet, de skal ikke nå noget. Det her er et trinbræt videre. (Ingen af de tilstedeværende skoler har forberedende kurser på højskolen) At komme væk hjemmefra betyder mere, end hvad man lige tror. Enkelte elever kan ikke komme ud af rollen, som de har derhjemme. Blandt nye kan man skabe sig en ny identitet, en ny rolle. Man kan ændre nogle ting, som man hang fast i før, nogle af vores elever har haft godt af at komme væk fra de dårlige miljøer, de kommer fra. Man har altid skabt sig en rolle, det behøver ikke at være dårligt, måske udvikler man sig bare ikke, så kan man så komme fysisk væk fra det her De er selvvirksomme, de svage elever komme passive til. Modtager undervisningen, men vi vil have dem gjort aktive. Der rykker de meget, når de er samen med andre mennesker Faglige højskoler kan være lige så meget en højskole oplevelse som på en almen højskole, det kommer an på undervisningen. Ingen har patent på, hvad der er rigtig højskole. Vi havde svært ved at finde noget til den nederste bjælke (sjældent pæd. struktureret) Sjældent sker der noget, uden vi har været inde over på en eller anden måde. Forskellen på god eller ikke god højskole er, at man kerer sig for, hvad de laver på alle tidspunkter. Vi inspirer eleverne til at lave noget for hinanden eller undervise hinanden. Vi er inde over, selvom det kun er 10 % vi kan tage æren for. Vi kerer os om, at det der foregår uden om det planlagte, at det trives. Den måde vi indretter vores skole på rent fysisk, der tænker vi på det pædagogiske. Men det Side 6 af 29

7 afgørende er elevernes opfattelse af, nu går jeg til undervisning og nu går jeg ind for mig selv. Selvom vi er med i tilrettelæggelsen, så er det følelsen af, at nu er det os. Det ved eleverne bare ikke. Taler man om det pædagogisk tilrettelagte hos jer? Er I bevidste om det? Rigtig meget. Vi er der hele tiden, er overpædagogiske. For mig er det højskole det hele, så kan du godt sige pædagogisk eller sætte øko foran det hele. Man skal være bund-hæderlig, ellers kan man ikke være højskolelærer. Man skal have autenticitet. Du kan ikke sige en ting og gøre noget andet, så bliver det utroværdigt. God fællesånd. Det er vigtigt. Vi har snakket om professionel begejstring. Når jeg begejstres for det, jeg underviser i, så smitter det. Man er ikke så forpligtiget. Man er engageret, men har det lidt på afstand, det derhjemme. Jeg har ikke mit privatliv med i mit arbejde. Jeg kan ikke spille begejstret. Jeg er nødt til at gå ind til opgaven med hele mig selv. Når du (Rasmus) fortæller om din fortid som forelæser, der har du ikke dig selv med. Som engageret højskolelærer, møder du eleverne og har kontakt med dem. Det er ikke blot en tese. Du vil have kontakt med dem! Ja, men du tager jo ikke dit privatliv med, det vedkommer jo ikke eleverne Det personlige, erfaringen, det menneskelige er væsentligt at tage med ind. Relationer med mennesker. Vi underviser på forskellige måder. Hvis vi alle kom fra den frie lærerhøjskole, ville vi alligevel undervise forskelligt Det handler også om at være ærlig over for dem og sige, når man bliver sur. Enorm respekt. Man skal vise, at man bliver sur, man skal vise ærlighed og være sig selv. De må godt se, at jeg er et menneske, der bliver ked at det, hvis de er dumme. De har respekt, de møder os som dem, vi nu er. Det håber jeg også gælder for andre uddannelsesinstitutioner. Der kan man også mærke om en underviser er god, fordi man bringer sig selv i spil. Der er måske bare flere højskolelærere, som har mulighed for det, fordi vi har det særlige rum vi har. Det er altså ikke helt unikt for os, men vi har bedre muligheder. Det som også er specielt ved højskolelærerjobbet, vi er meget forskellige. Vi er så blandede og det får jeg meget ud af. Man kan være uenige om meget, men vi har dette at være fælles om. Vi lærer meget af hinanden. Er det en fordring at være autentisk for at kunne være højskolelærer? Hvad med det private? Hvis du gør det hver dag kan du ikke dele det op. Man er jo lærer. Så er man far, så er man lærer, så er man noget andet. Man får tildelt ansvar og den rolle fylder man ud, så er det den lærerrolle. Jeg synes ikke man kan lege prof med ren facade. Man kan ikke spille facade på seks måneder uden at de ved, hvem man er. Det giver ikke noget i længden. Man holder ikke i den verden, kun på kort sigt. Er man ked af det, skal man vise det, hvis det har noget med dem at gøre. Man skal også være professionel, hvis det har noget at gøre med det derhjemme En krævende jobbeskrivelse? Man skal altid passe på statistik, der siger, at man som højskolelærer ikke holder længe. Det kan være et billede på, at det kan være hårdt at være gift med en højskolelærer. Det er meget tid man bruger. Da vi lavede skemaerne gik det op for os, hvor struktureret vores skole er. Jeg er også selv blevet overrasket over, hvor meget vi går i detaljen på lærermødet. Jo mere detaljeret jo bedre. Nu snakker vi om det personlige selv, det har vi institutionaliseret. Lærerne fortæller alle om en ting, der har betydet noget om os. På den måde har vi indbygget det private i en bestemt ramme. I og Side 7 af 29

8 med at det bliver struktureret, fungerer det nemmere. Det overraskede mig med struktur, for det var det vi løb skrigende bort fra i 70 erne. Det er et meget sårbart arbejde, hvem er det lige der sørger for dit og dat, hvis ikke det er aftalt Jeg synes ikke det er hårdt at være højskolelærer. Jeg har aldrig været presset eller stresset til det yderste. I forhold til det med det personlige og det professionelle. Det første jeg satte mig for at lære var, at holde fri, når jeg havde fri. Det har været afgørende for mig. Jeg er meget professionel når jeg går på arbejde. Jeg er meget forskellig fra højskolelærer til far eller ven. Faktorer der er helt anderledes, jeg har et stort ansvar og forpligtigelse over for de elever og lærere jeg er sammen med som rækker ud over det medmenneskelige. Har I skrevet en ekstra rolle på? Jeg er spiller spiller bordfodbold med elverne. Jeg er spiller på det tidspunkt, vil vinde! Træner, ikke vejleder eller ven, men går til dem Medmenneske hele vejen igennem. Jeg manglede ordet i skemaet. Samtidig bør det være lidt i alle. Mig selv. Inviterer dem hjem til mig, så de kan se, hvordan jeg bor. Jeg får en masse af dem og de får af mig. De kommer til elevmødet flere gange efter, hvor vi glemmer de forhold vi havde gennem faglighed, hvor vi kan være sammen om noget andet Man er sig selv igennem den ramme man nu er i. Spørgsmålet er om man kan være helt sig selv uden skjulte dagsordener. Vi er strategiske mennesker, vi er mange, jeg er mange af mig selv, det kommer an på situationen. En intuition omkring, hvad det er det rigtige at gøre, derfor er det vanskeligt at sige om man er sig selv. Hvornår er jeg bevidst om mine roller i de forskellige situationer. Vi skal være bevidste om, hvornår vi inviterer eleverne ind i det private rum. Det bliver noget mudder, hvis det bliver blandet sammen. Især hvis vi har med omsorgssvigtede børn at gøre, der allerhelst vil flytte ind til dig. Grunden til, at mange brænder ud. Man skal være bevidst om, hvad man gør. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I matrix-øvelsen diskuterede flere grupper, hvornår en aktivitet kan siges at være pædagogisk struktureret. En gruppe snakkede længe om, hvornår eleverne selv tager over i forhold til det strukturerede, og om man herigennem kan tale om deres egen tid. Det handler om selvstændighed over for det strukturerede. En anden gruppe diskuterede ligeledes elevernes selvstændighed med henblik på, hvornår der er tale om en decideret opdragelse af eleverne. Dertil blev det fremhævet, at det var vigtigt at reflektere over mødepligten i forhold til frivilligheden, og hvornår man som højskolelærer må tvinge noget igennem hos eleverne, når man helst ser, at de deltager frivilligt i fællesskabet. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 12 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Hukommelse Samspil for begyndere Ballet Kor Side 8 af 29

9 Maleri portræt Dansk sprog og kultur Musik og medier Rejse til Rumænien Kommunikation kropssprog Design grafisk visuel kommunikation Teater De glade vikinger (friluftsfag) Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Matrix-øvelsen om lærerrollen blev udfyldt individuelt. Flere har tilføjet ven, som en rolle, man også påtager sig som højskolelærer. Her bliver det blandt andet fremhævet, at man er elevens ven i et trygt forum, hvor man kan snakke privat. Det er desuden angivet, at man er på lige fod med eleverne og derved er der et medmenneskeligt aspekt, som også blev påpeget senere i anden plenumdiskussion. Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I arbejdet med elevundersøgelsen blev der trukket tråde til de tidligere diskussioner omkring strukturering af undervisning på en højskole. En gruppe diskuterede, hvorvidt den fastlagte struktur giver noget til eleverne. Flere så gerne, at eleverne kan holde en struktur, når de forlader højskolen. Det blev også diskuteret, i hvor høj grad eleverne selv mærker til de pædagogiske overvejelser og den pædagogiske sammenhæng. Flere grupper lagde vægt på elevernes eget udbytte af højskoleopholdet. I en gruppe blev det diskuteret, hvilke forskellige midler der er til målet, når det handler om at rykke eleverne, og at man skal være opmærksomme på de elever, der ikke tør tage chancen selv. Det blev fremhævet at eleverne er forskellige, og det handler om, at udfordre dem på forskellige måder, der passer til dem. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 9 af 29

10 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Fag Elevråd Opvask Samling Trivselsmøder Tjanser Kulturfag Fællesmøder Udflugter Spisesituation Bomøde Studietur Studieture Spisesituationen Logbog (egen refleksion) Coaching Introfest Opvask, rengøring Samling Skolefester Opvask/rengøring Fag Temauge Tanzania-tur for de elever, der Elevsamling Studietur vælger det. Skemalagt undervisning Husmøde Cuba rejse Samling Bogruppemøde Madlavning Studieture Fælles lege Sprogundervisning Fagene Sociale aktiviteter Cirkeltræning Morgensamlinger Bogruppemøder Interessegruppe Debattimer Café det røde hjørne Studieture En slags rollespil 2 x årligt Fagene Pejserum 2 x årligt Morgensamlinger Gang og husmøder 14. dag Skemalagte ting (fag, foredrag, Fællesfag 14. Dag morgensamlinger, temauger) Skemalagte ting (fag, foredrag, Gang- og husmøder morgensamlinger, temauger Undervisning Gang- og husmøder Skema-undervisning Trivselsmøde Fagene Weekendmøde Kulturtimer Mentor Generelt alle vores fag. Gangmøder Husmøder Side 10 af 29

11 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Foredrag Research Idéudvikling Gruppearbejde Projektarbejde Elev-morgensamling Projektuger, fx Kierkegaard Aftenarrangementer (foredrag, teater, koncert, debat) Foredrag mv. Gruppearbejde Studietur Rejseuger Fester Elevråd Weekender Studieture Elevrådsaktiviteter Vagtlærer struktureret fodbold Caféaften Værkstedsaften Weekend arrangementer Vagter Bomøder Fællesmøder Åbne værksteder Temafester Tur til Vesterhavet Heldagsture rundt i landet Måltiderne Arrangementsudvalg, elevstyret udvalg Morgensamlinger (elev) Måltider Interessegrupper (grupper, som eleverne står for, men struktureret fra vores side) Vagter, når vi tager initiativ og er med. Weekendarrangementer Udvalg Caféaften Rengøring Projektuge (Kierkegaard) Bogruppemøder Spille fodbold Aktivitetstilbud Elevaktiviteter: Japansk undervisning, strikkeklub, fitness, fodbold. Udflugter Forberedelse til undervisning Køkkentjans Lærestøtte for sprogelever til svømning & fodbold i fritiden. Weekend aktiviteter Madlavningsgruppe m. støttelærer Værkstedsaften Interessegrupper (elever, der underviser hinanden fx) Spontane elevarrangementer Elevråd Festudvalg, barudvalg, filmudvalg Aktivitetsudvalg Interessegrupper, selvorganiserede Aktiviteter, som skolen lægger op til hele tiden. Caféudvalg Tanzania-tur for de elever, der vælger det. Caféudvalg Weekend udvalg Workshop japansk, Japansk pensel skrift, Haiku Sport Fester Interessegrupper (eleverne laver fag for hinanden, som man melder sig til, ofte en bestemt dag. En forløber 1-2 mån.) Side 11 af 29

12 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Nej Udstillinger Interessegrupper Interessegrupper Husmøde Ture Fester Planlægning af weekend (elever + vagtlærer) Afslutningsaftener Rygning med elever Samvær med elever om særinteresser, fodbold mm. Sauna Bordfodbold, rundbold osv. Rygerbordet Spontant opståede aktiviteter; f.eks. samtaler. Kage og kaffe Pauserne Pauser Café Cafeen Café (bordfodbold, billard, spil) TV Elevernes kærlighedsliv Fodbold Elever underviser elever. Studiekreds eleverne imellem. Fodbold eleverne på egen hånd Tema-morgenvækning Elevfodbold Nøgenløb! TV-kigning Dagbog Middags-dans Spontane elevarrangementer Elevråd Bordfodbold, rundbold osv. Rygerbordet Spontant opståede aktiviteter; f.eks. samtaler. Kage og kaffe Spontane aktiviteter Sport Sprog TV. mv. Caféudvalg Livet på værelser Livet i gangkøkken Livet om natten Side 12 af 29

13 Alle de initiativer eleverne tager spontant. Bål Kiggen i fjernsyn Playstation? Hængen ud Impulsive ideer og aktiviteter fra eleverne. Side 13 af 29

14 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Hukommelse. Et godt socialt fag. Hvor der bruges teknikker til at lære at huske. Hvor kommer det fra? Selektiv. Hvad er relevant, hvad er vigtigt og hvorfor? Jeg ser det som en sport. At kunne multi-taske. Hvor lidt tid kan jeg bruge på at lære Huske sprog formler, tv, foredrag, undervisning, historie, fag mm. Visualisere tingene. Opfinde sjove formler (gerne tåbeligt/sjovt) lære at gå til eksamen. Uden sved! Indlæringsvanskeligheder, vær selektiv. Lære at huske lidt (skær 30 ned til 4). Ex. for Asperger: Andre (De er for dygtige) bær dem videre! Brobygning. Hvad vil du gerne bruge det til? Har du en idé om, hvorfor elever vælger dit fag? Du skal lære hukommelse for at få mere tid til andet. 2x3 t. pr uge) Populært fag (ordblinde) Forskellige læringsformer. Visualiser lær gentag. Ordblinde: lære at huske, for at gøre livet lettere. Nogle kommer her, fordi de har læsevanskeligheder. Der er klasseundervisning personer Pædagogiske udfordringer i fremmøde. Der er forskel på at ligge de forskellige fag, de rigtige tidspunkter. De tager selv forlængede weekend. Fri. 2) Samspil for begyndere At spille sammen. Alle skal være lige, så man skal vælge et instrument man ikke kan spille på, så alle er begyndere. Uddybning 1) Ville du undervise anderledes? Måske ja, hvis der lå et pensum, at eleven skulle til eksamen ex. Måske jeg ville mere. Hvis eleven tager imod. Måske mere autentiske mm. Faglig & farverig. Hvad er det mest rigtige? Når man differentierer meget i sin undervisning, bliver udfaldet måske anderledes. Hvis du først fanger dem og gør tingene interessante samt menneskekender erfaring gør selvfølgelig en forskel. I Tanzania/studietur skal der ære luft til forandring! Hvad synes I om diff? Det er dejligt at flytte folk. At flytte dem fra A til B. Ligegyldigt niveau! At man som lærer er der som sikkerhedsventil mm. Giv dem vejledning, hjælpe dem videre. Brobygning En gruppe af kasserede I drama er det anderledes (teater) Er anderledesheden (CH Almen) Mesterlære. Giv dem opgaver. Kritik, lyst. Sårbar at stå på egen scene. Stor barriere. Tror på flow, kreativitet, give dem oplevelser. Arbejde kropsligt, fysisk. 2) Begynderhold garageband tourneband = 4 mdr. 3) Ballet Klasseøvelser, fodarbejde, anatomi, kropsforståelse, fagudtryk, balletsprog Side 14 af 29

15 4) Kor (Mange timer) valg månedsvis Jeg bestemmer rigtig meget jeg er korleder. Rytmisk rock, pop, swing flerstemmigt kor. 4) Det er befriende for eleverne, at de ikke skal mene noget, de skal bare være med! Jeg smitter med min gang i den! 5) Maleri portræt 6) Dansk/sprog og kultur Linjelærer i dansk, kommunikation og engelsk 16 timer om ugen 7) Musik og medier Et hold for udviklingshæmmede. Hold på 4 personer 8) Rejse til Rumænien Forberedelse til studietur. Vi vil gerne finde ud af: Hvilket syn har Rumænien og danskere på hinanden? Rejser er med Almen viden (ca. 12. pers.) 9) Kommunikation kropssprog Produkt: projekt/forestilling 10) Design grafisk, visuel kommunikation 11) Teater, hvor man arbejder hen mod en forestilling. Typisk elever 12) De glade vikinger (friluftsfag) En tilfældig fredag Fysisk aktivitet: hugge brænde (cykler til havnen) Bygger ting selv. Teambuilding-lege/ ref. til vikingetiden 11) 3-5 måneders forløb. De første måneder bruges til at skabe et rum af tryghed, inden forestillingen påbegyndes. Afslutning er forestillingen + personlig feedback. Forestillingen skrives altid af højskolelæreren. 12) Vigtigt at være sammen om noget, som ikke handler om vægt og livsstilsændring. Undervisningen er koblet til vikingetiden Side 15 af 29

16 Undervisningen foregår på bålpladsen Garve skind kræver mange kræfter! (fysisk aktivitet) Hvordan (praksis og metode)? 2) 20 min opstart alene undervisning Undervisere spiller med for at være på lige fod + for at få det til at hænge sammen. Bidrager med det man kan. Der skal drømme til for at drive denne proces (få en gulerod) 2) For at kompensere for den måske manglende gode lyd, mmider vi nogle gange et par dansetrin ind og kostumer samt at kunne lave sjov med sig selv. Tager ud og spiller i lukket fængsel på turné = stor oplevelse for eleverne og grænseoverskridende. 3) Gulvøvelser Går på opdagelse efter muskler!! 2 timer/ugen 4) Korlederen At sætte et niveau hvor alle kan være med. Der skal være gang i den - knald på! Ude og optræde, vigtigt at have noget at arbejde hen imod indspille. 4) Hvis det var et andet fag (Dansk f.eks.) ville jeg bruge andre metoder (dialog), men energien er den samme! 5) Tegne og male med tusch og pensel Tage et foto transparent Ikke smukt (normalt) men elastikker rundt om hovedet, deformt Makkeren sætter dem på, så man ikke selv kan styre groteskheden Skabe munter stemning 6) Oplæg om aviser 25 spørgsmål om at navigere i avisen. Blandede spørgsmål fra artikelemner til hvad går i biografen. I løbet af timen skulle de finde svarene og afslutte med en fremlæggelse 7) 9 timer/ugen i 3-6 måneder Fast dagstruktur: starte med sange-tekst-billeder til. Laver musikvideoer Temaer, f.eks. tema om lys og mørke finder sange + billeder til det tema + optager lyde. Temaer med sang, bevægelse, billeder er skal bruges til morgensamlingen. Side 16 af 29

17 8) Interview af en rumæner i Odense. Omhandlende hvordan det er at være rumæner i Danmark. Og generelt om østeuropæer i DK. Undervisningsmetoden hænger nøje sammen med formålet. 8) Det at have dialog med rumænere tjener formålet. 9) På gulvet, krop, grundlæggende færdigheder: Grounding, balance, øvelser Magiske øjeblikke 10) Går rundt og kigger på skiltning forbedringsforslag. Hvad kan gøres? Udforme idé. Observation snak kreativ proces Analysemåde at se på Keramik afsluttes med eksamen udstillinger 11) Dialogisk undervisning og skabelse af et unikt univers. Faglighed og spørgsmål ift. faget teater. Konfrontere eleverne med sig selv og faget. 12) Lave simple ting Lære at nyde Lave mad på/over bål urtespyd, ramsløg Hvorfor (formål)? 2) Glæden, sjovt at spille Følelsen af, at vi er et band, vi er meget mere sammen end vi er alene. Man er noget værd i sammenhængen. Musikken bruges som redskab til at mærke sig selv 11) Gensidig afhængighed. Jo mere eleven investerer, jo mere får vedkommende igen. Læreren laver forskellige øvelser til de forskellige elever, og tilrettelægger både undervisning og fremstillingen (roller) til de pågældende elever på holdet. 12) Eleverne forsvinder i det enkle eks. hugge brænde. 2) Det behøver ikke at lyde godt, men for samhørigheden er det en nødvendighed at det med tiden lyder OK. 3) Historisk forståelse for moderne dans Bedre til moderne dans Gevinst: kulturoplevelser: forestilling, teateroplevelser Side 17 af 29

18 4) Tryghed. At de bliver glade for at synge. Glæde ved at være sammen om noget Fællesskabet ved musik 5) Relativere det æstetiske, det smukke Udfordre selvportræt Bevidstgørelse omkring det naturlige over for iscenesættelsen. En vej/måde til at turde komme i gang med at male (åbne op) 4) Glæder som formål kan gennemsyre alle fag give modet til at vælge noget, de ellers aldrig ville! Jeg kan se på dem, om de er glade 5) Ideen bag var at udfordre det klassiske portræt, som viser den bedste side frem. Tænkte i forhold til politiets forbryder portrætter, og kom frem til at udfordre det smukke, selviscenesatte portræt 6) Læren om den danske kultur og dagligdagsting. At få en god oplevelse ved at kunne finde disse svar i Avisen, at kunne navigere i den og forstå teksterne. Eleverne er med udenlandsk baggrund, så for danskkendskab 7) At de selv kan lave musik At de kan udtrykke sig kunstnerisk/skabende. Og på en måde hvor andre kan få glæde af det de laver. Dette fag kan noget andet, og mere, end bare at lave normal sammenspils undervisning. Faget skal være en verdensåbner Når eleverne udtrykker medejerskab på produktet kan jeg se det er lykkes. 8) En kollega har et godt indblik i Rumænien. Turen er med almen linje. Vi vil gerne vise dem en anden og fremmed kutur. En god øjenåbner for de danske elever at møde en anden kultur. 9) Bedre til at udtrykke sig, stærkere udtryk. Bevidsthed om sig selv og kroppen Selvtillid turde/tude Delmål: Team-building, gruppedynamik. Tillid og fællesskabsfølelse fysisk (drama) 8) Formålet er vigtigt for hele vores højskole at kunne åbne for andre kulturer og forskellige grupper fra Danmark. Hvordan ved vi, om det lykkes? Evaluering. Vi spørger dem. Og vi kan se og mærke på eleverne at de får noget ud af det 10) Faget: Hvordan gør man? Færdigheder, udtryk Side 18 af 29

19 Måden: Hvordan ser tingene ud Opmærksomhed, kritisk stillingtagen. Bevidsthed om omgivelserne form, baggrund, stil Opmærksomhed 11) At eleverne kommer til at reflektere over tilværelsen ift. de andre igennem teateret. At eleverne kommer til at tro på sig selv 12) Fysisk aktivitet (slankeelever) Åbne sindet/mental bevægelse. Fysisk hård træning Eleverne har selv ønsket faget har brug for pausen. Man kan tabe sig ved at sove 12) Overordnet formål, at ændre livsstil Udvikle horisonten Vikingenavne Hvad vil det sige at være menneske (% spise hele tiden) Finde indre motivation Side 19 af 29

20 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Laver fælles oplæg, demonstrationer, samtaler, gennemgange. Jeg er underviser i undervisningen, altid! I mine timer føler jeg mig som underviser, når jeg bringer fagligheden i spil. I fagene generelt. Jeg er underviser, når jeg underviser i mine fag. Når jeg har mine fag. Skemalagt tid - forberedt Samling Skemalagt tid Samling Vagt-aften aktivitet Jeg føler mig som ren underviser, når jeg underviser i sprog. I mine timer er jeg meget dedikeret. Altid Faglig viden I undervisningen er jeg altid underviser. Skemalagte timer Som lærer er jeg ansvarlig for 1 time skemalagt undervisning. Jeg er underviser i samvær ved fx elevernes strukturerede egne interessegrupper, hvis de har brug for hjælp/faglige input. Samværet efter hver dansetime, hvor vi taler sammen. Under gangmøder og husmøder. I undervisning opstår samværet gennem det fælles rum som bliver skabt. Hvis der er arrangementer, hvor jeg er underviser. Oftest Er der med eleverne og lidt ud af lærerollen. Spisesituation Kaffepauser Når der fx ud over undervisningen arrangeres værkstedsaktiviteter. Hjælp til med interessegrupper, som ellers er noget eleverne står for. Ved samlinger. Lærerrollen følger med. Fx ved at jeg viser og fortæller noget om og fra min faglige baggrund. Studietur, aftenaktiviteter Jeg er underviser i elevernes egen tid fx hvis de på eget initiativ laver vandpolokamp i svømmehallen, og beder mig som svømmelærer om at dømme kampen. Hvis eleverne beder om hjælp til noget fagligt i deres fritid. Som rollemodel. Uventet projekt i maleri. Når eleverne har brug for hjælp af faglig karakter. Anbefaler bøger film (også låner), diskuterer mm. Ved fester når eleverne mødes i en ny situation. Giver opgave til logbog. Ved lærerstyret fritidsaktivitet. Hjælp til projekter Hjælp til projekter Interessegruppe syklub. Hvor jeg er i værkstedet og eleverne kan komme hvis de vil. Side 20 af 29