Møderne fandt sted på Dansk Centralbibliotek i Flensborg september

Transkript

1 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax sydslesvigudvalget@uvm.dk CVR nr Referat af budgetmøderne 2013 Til stede: Formand Benny Engelbrecht, MF (S), Lotte Rod, MF(R), Martin Henriksen, MF (DF), Pernille Vigsø Bagge, MF (S) samt fra Sydslesvigsekretariatet sekretariatsleder Steffen Bang og fuldmægtig Susan Parwini. 15. oktober 2013 Sags nr.: K.391 Møderne fandt sted på Dansk Centralbibliotek i Flensborg september Budgetmøderne havde primært karakter af orienteringsmøder, hvor foreningerne redegjorde for deres aktiviteter og udfordringer på baggrund af de foreliggende udkast til resultataftaler for Herudover orienterede udvalget generelt om budgetsituationen, hvor der samlet set var ansøgt om ca. 6 mio. kr. mere end udvalget har til sin rådighed. På baggrund af møderne tager udvalget efterfølgende stilling til, hvorledes man konkret vil udmønte driftstilskuddene [ dette sker på udvalgets ordinære møde 10. oktober] 1. Dansk Kirke i Sydslesvig Provst Viggo Jacobsen, næstformand Peter Lynggaard Jacobsen, forretningsfører Jytte Nickelsen samt medlem af forretningsudvalget Helle Wind Skadhauge. Dansk Kirke i Sydslesvig modtager ikke støtte fra Sydslesvigudvalget, men der er lang tradition for, at kirken deltager på lige fod med de andre foreninger i årets budgetmøder, idet udvalget virker som bindeled mellem Sydslesvigudvalget og myndighederne i Danmark. Kirken redegjorde bl.a. for en række strukturændringer i form af sammenlægning af menigheder som konsekvens af, at en række præster er gået på pension. Desuden oplyste man udvalget om, at man havde en udfordring i forhold til besættelsen af organiststillingen i Ansgar Kirke,

2 2 hvor Moderniseringsstyrelsen indtil nu har modsat sig Kirkens foreslåede stillingsmodel. Pernille Vigsø Bagge tilkendegav, at hun ville drøfte problemet i Folketingets Kirkeudvalg. Endelig blev udvalget orienteret om, at næste års kirkedag finder sted den 13. april. 2. Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig Formand Randi Kuhnt, Forretningsfører Stinne Døssing Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig modtager ikke støtte fra Sydslesvigudvalget, men der er lang tradition for, at sundhedstjenesten deltager på lige fod med de andre foreninger i årets budgetmøder, idet udvalget virker som bindeled mellem Sydslesvigudvalget og myndighederne i Danmark. Stinne Døssing orienterede om, at man havde været til møde i Sundhedsministeriet i København, hvor man fra embedsværkets side har udtrykt tilfreds med den måde hvorpå Sundhedstjenesten forvalter sit tilskud fra den danske stat. Martin Henriksen spurgte til, hvilke foreninger Sundhedstjenesten samarbejder med. Stinne Døssing forklarede, at man havde et bredt samarbejde med bl.a. Kirken, Dansk Skoleforening og Dansk Centralbibliotek. 3. Flensborg Avis Volker Andersen, Bjarne Lønborg, Thorsten Kjärsgaard Benny Engelbrecht indledte med en konstatering af, at Flensborg Avis havde ansøgt om en forøgelse af sit tilskud med 3,6 pct. i forhold til Givet at udvalgets ramme kun var fremskrevet med 0,8 pct. var det derfor langt fra givet, at udvalget kunne imødekomme dette ønske. Han bad herefter avisen redegøre for stigningen. Bjarne Lønborg gjorde rede for, at den ønskede fremskrivning var mindre end udviklingen i pris- og lønninger på det tyske arbejdsmarked, og at man derfor set fra avisens synspunkt allerede havde indregnet besparelser ift Benny Engelbrecht udbad sig herefter en status på medieforligets betydning for Flensborg Avis. Det fremgik ikke af det foreliggende udkast til resultataftale, at man fra avisens side budgetterede med ekstra indtægter som følge heraf.

3 3 Bjarne Lønborg understregede, at det endnu var uvist, om der fulgte penge med forliget, hvorfor man ikke havde indregnet det i resultataftalen. Skulle forliget som forventet medføre øgede bevillinger, så var disse målrettet kvalitetsforbedringer og redaktionel udvikling. Dette fik Martin Henriksen til at spørge til, hvad evt. kvalitetsforbedringer ville bestå i. Bjarne Lønborg nævnte, at det bl.a. ville betyde muligheden for at gå endnu mere i dybden med aktuelle sager, som eksempelvis Forfatningsdomstolsretskendelsen. Martin Henriksen spurgte herefter til, om man agtede at ændre i balancen mellem dansk og tysk i avisen. Dette kunne Bjarne Lønborg afkræfte. Lotte Rod spurgte ind til, hvad det ville betyde, hvis man ikke fik fremskrevet tilskuddet med 3,6 pct. som ønsket. Thorsten Kjærsgaard forklarede, at man i resultataftaleudkastet har lagt op til et uændret aktivitetsniveau. Hvis man skal finde besparelser vil det være i forhold til lokalredaktionerne, således at den geografiske dækning af regionen ville blive ringere end i dag. Slutteligt gjorde Volker Andersen opmærksom på, at der er afskedsreception for Bjarne Lønborg den 29. november. 4. Dansk Skoleforening for Sydslesvig Formand Per Gildberg, næstformand Udo Jessen, direktør Anders Molt Ipsen, økonomichef Ilka Børner, Børne- og fritidschef Birgit Messerschmidt, afdelingsleder Olaf Runz Per Gildberg gav en indledende redegørelse for Skoleforeningens store indsatsområder: etableringen af vuggestuepladser, fælleskolestrukturen, og gymnasieområdet, hvor gymnasiefrekvensen på får år er steget fra 30 til 50 pct. Benny Engelbrecht påpegede, at Skoleforeningen havde søgt om en stigning på 2,5 pct., hvilket er mere end den danske P/L-fremskrivning på 0,8 pct. Herefter spurgte Pernille Vigsø Bagge til udviklingen på vuggestueområdet, og konsekvenserne for Skoleforeningens økonomi.

4 4 Anders Molt Ipsen redegjorde for, at man på sigt skal kunne tilbyde 500 vuggestuer, men at man pt. er langt fra at have opfyldt dette mål. Driftsudgifterne finansieres via tilskud fra Slesvig-Holsten samt fra forældrebetaling, men udfordringen er etableringen. I forhold til Skoleforeningens ansøgte beløb, så udgør pris- og lønstigninger ca. 75 pct., mens resten skyldes at elevtallet er svagt stigende. Herefter kvitterede Benny Engelbrecht for den redegørelse om efterskoleophold i Danmark som Skoleforeningen på opfordring af udvalget havde udarbejdet. Der var tale om en grundig orientering, men Benny Engelbrecht opfordrede Skoleforeningen til at lægge endnu mere vægt på, at eleverne bliver vejledt både før og under et efterskoleophold. Anders Molt Ipsen forsikrede om, at man ville gøre endnu mere ud af vejledning, men at der var tale om et fåtal af elever, der var kommet i klemme ift. adgang til gymnasiet i Sydslesvig. Udo Jessen bemærkede herefter, at man også ville sørge for, at de modtagende efterskoler blev orienteret om reglerne i Slesvig-Holsten. Martin Henriksen nævnte herefter, at han var blevet bekendt med, at der på en af skoleforeningens skoler var blevet undervist på tysk også i fag, hvor undervisningssproget skal være dansk. Anders Molt Ipsen kendte ikke til det pågældende eksempel, men forsikrede om, at det måtte være en beklagelig undtagelse. 5. Fælleslandboforeningen for Sydslesvig Foreningskonsulent Joachim Spitz samt Frede Andreassen (bestyrelsesmedlem) [Benny Engelbrecht indledte med en konstatering af, at Fælleslandboforeningen havde ansøgt om en forøgelse af sit tilskud med 20 pct. i forhold til Givet at udvalgets ramme kun var fremskrevet med 0,8 pct. var det derfor langt fra givet, at udvalget kunne imødekomme dette ønske. Han bad herefter Fælleslandboforeningen redegøre for stigningen. Joachim Spitz redegjorde for, at årsagen til stigningen skyldtes, at man ikke længere modtog et tilskud fra Kiel. Martin Henriksen spurgte, om SSW var blevet gjort opmærksom herpå. Dette kunne Fælleslandboforeningen bekræfte, men der var endnu ikke opnået en løsning]

5 5 6. Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger Formand Inger Marie Christensen, 1. næstformand Ronnie Grünewald, 2. næstformand Anders Kring samt forretningsfører Horst Schneider Benny Engelbrecht indledte med en konstatering af, at SdU havde ansøgt om en forøgelse af sit tilskud med 9,5 pct. i forhold til Givet at udvalgets ramme kun var fremskrevet med 0,8 pct. var det derfor langt fra givet, at udvalget kunne imødekomme dette ønske. Han bad herefter SdU redegøre for stigningen. Inger Marie Christensen forklarede, at der var en stor efterspørgsel efter fritidshjemspladser, ligesom ophævelsen af en dispensation i forhold til den slesvig-holstenske lovgivning på området vil betyde, at gruppestørrelsen skal sænkes fra 20 til 15 børn. Alt andet lige vil det betyde, at der skal ansættes mere pædagogisk personale på fritidshjemmene. Derudover er lønfremskrivningen i Sydslesvig højere end i Danmark, også selvom SdU har sin egen lokalaftale med BUBL. Horst Schneider erkendte, at der var tale om en voldsom stigning, men at den er begrundet i samfundsudviklingen, hvor flere og flere kvinder træder ind på arbejdsmarkedet. Desuden er der nogle kommuner, der ikke giver de fornødne tilskud, blandt andet fordi der ikke eksisterer et fritidshjemstilbud i det offentlige system. Pernille Vigsø Bagge spurgte til, om der var forskel i efterspørgslen ift. aldersgrupper. Horst Schneider svarede, at det største behov lå hos de mindste børn, der også er de dyreste. Martin Henriksen spurgte herefter om årsagen til, at man ikke længere kunne opnå dispensation ift. gruppestørrelser. Horst Schneider bemærkede, at man har haft en dispensation i 10 år, men at man nu skal følge loven. Martin Henriksen ønskede at få oplyst, om SSW var blevet gjort opmærksom på sagen. Horst Schneider var af den opfattelse, at SSW ikke kunne gøre noget, da SdU skal følge lovgivningen på området. Lotte Rod konstaterede, at SdU havde mange gode argumenter men ville set i lyset af de overordnede rammer gerne have SdUs bud på, hvorledes man ville håndtere et tilskud, der var mindre end det ansøgte.

6 6 Inger Marie Christensen svarede, at man ikke umiddelbart havde noget bud på, hvordan man så i givet fald løste de omtalte udfordringer. Benny Engelbrecht understregede, at SdU var nødt til at se på, hvor man kunne finde nogle af de manglende midler inden for de eksisterende rammer og tilbød, at sekretariatet kunne medvirke hertil. Martin Henriksen opfordrede SdU til at tage kontakt til SSW for at få dem til at gå ind i sagen om gruppestørrelser. 7. Nordisk Informationskontor Formand Svend Kohrt, leder Anette Jensen samt Ruth Valeur Faber. Benny Engelbrecht påpegede, at Nordisk Informationskontor havde søgt om en stigning på 22 pct., hvilket er mere end den danske P/Lfremskrivning på 0,8 pct. og bad foreningen redegøre for forskellen og for det forhold, at man har søgt om midler til gennemførelse af et projekt, hvortil der er ydet tilskud, inkl. 20 pct. overhead, fra Folketingets Præsidium. Svend Kohrt forklarede at også Nordisk Informationskontor kæmper for at få midlerne til at slå til især er der en udfordring i forhold til at sikre lønnen for kontorets medarbejdere. Anette Jensen nævnte, at man allerede i 2013 har reduceret reklamebudgettet for Litteraturfestivalen med 80 pct., men at det vil være vanskeligt at reducere yderligere uden at bringe dens gennemførelse i fare. Herefter udbad Benny Engelbrecht sig en forklaring på, hvorfor man havde ansøgt om midler til markeringen af 1864, uagtet at man fik tilskud hertil fra Folketinget. Svend Kohrt forklarerede, at selvom man havde fået bevilget kr., hvoraf 20 pct. kunne bruges til administration, så vil kontorets samlede budget ikke hænge sammen medmindre man modtager et øget tilskud fra Sydslesvigudvalget. Informationskontoret havde rettet henvendelse til Nordisk Råd uden held, og Svend Kohrt understregede, at der er lige så høj grad er tale om et sydslesvigsk som et nordisk projekt. 8. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Formand Andre Pastorff, Georg Buhl, bibliotekschef Alice Feddersen, leder af arkiv- og forskningsafdelingen Mogens Rostgaard Nissen Benny Engelbrecht påpegede, at Dansk Centralbibliotek havde søgt om en stigning på 2,7 pct., hvilket er mere end den danske P/L-

7 7 fremskrivning på 0,8 pct. Hertil kom bibliotekets ønske om midler til opfyldelse af en række brandsikringskrav. Herefter gennemgik Alice Feddersen kort problemerne vedrørende brandsikring, og orienterede om, at der nu tillige var konstateret skimmelsvamp i bygningen i Nørregade. André Pastorff gav herefter en generel beskrivelse af de opgaver og udfordringer, som optager biblioteket netop nu, herunder situationen på de to øvrige filialer i Slesvig og Husum. Han nævnte endvidere, at biblioteket havde en række problemer i forhold til dansk ophavsret, hvorfor man agtede at søge foretræde for Folketingets kulturudvalg. Georg Buhl understregede, at biblioteket de seneste år havde været meget tilbageholdende i forhold til dets tilskudsønsker. Morgens Rostgaard Nissen gav herefter en status på forskningsafdelingens virksomhed, og viste bl.a. klip fra den film om mindretallet, som udvalget har ydet projektstøtte til. Benny Engelbrecht bemærkede, at Forskningsafdelingen i 2013 havde fået et markant bevillingsløft, bl.a. til nyt inventar og it-anskaffelser, men at dette løft havde været midlertidigt. Alice Feddersen forklarede, at der havde været udskiftning i Forskningsafdelingens ledelse, og at det fremsendte budgetønske svarede til det skønnede behov. Det blev understreget, at biblioteket opfatter sig selv som værende en meget effektiv organisation, og at der vil være grænser for, hvor meget kan vil kunne indskrænke budgetterne uden at det får konsekvenser for kvaliteten. 9. Sydslesvigsk Vælgerforening Landssekretær Martin Lorenzen, 1. næstformand Rüdiger Schultze, 2. næstformand Elke Putzer. Benny Engelbrecht gav en kort orientering om de økonomiske rammer, og bemærkede, at SSW s fremskrivningsønske på 2,2 pct. formentlig skyldtes p/l-udviklingen i Tyskland. Rüdiger Schultze bekræftede, at stigningen skyldes forventede lønstigninger i 2014.

8 8 Martin Lorenzen redegjorde herefter for, at SSW s regeringsdeltagelse havde betydet en kraftig stigning i partiets informationsopgaver også i forhold til Danmark. Martin Henriksen bemærkede, at det var glædeligt, at anklagerne mod SSW var blevet afvist af Forfatningsdomstolen. Dernæst spurgte han ind til årsagen til, at man fra slesvig-holstensk side havde fjernet tilskuddet til Fælleslandboforeningen. Rüdiger Schultze forklarede, at man i Kiel vurderede, at foreningen lavede for meget konsulentvirksomhed i forhold til det folkelige arbejde. Martin Lorenzen kunne supplerende oplyse, at alle landboforeninger havde fået fjernet tilskuddet, men at Fælleslandboforeningen i stedet ville modtage et tilskud til museet i Jarlund. Martin Henriksen spurgte herefter om SSW var blevet gjort opmærksom på, at SdU ikke længere kunne opnå dispensation i forhold til reglerne om gruppestørrelser på fritidshjemsområdet. Martin Lorenzen forklarede, at der ikke havde været nogen henvendelse fra SdU, men at SSW gerne så på sagen. På et spørgsmål fra Martin Henriksen redegjorde Martin Lorenzen endvidere for, at tilskuddet fra Danmark anvendes til partiets organisatoriske arbejde, mens tilskuddet fra Tyskland anvendes i forbindelse med valg. 10. Sydslesvigsk Kultursamfund Formand Ebbe Rasmussen Ebbe Rasmussen forklarede at man havde ansøgt om en bevillingsfremskrivning på 10 pct., og at årsagen hertil var, at foreningen ikke længere modtager tilbagebetalte lån i samme udstrækning som tidligere, da låneordningen er afskaffet. Skal uddelingssummen holdes uændret, kræves der således et større tilskud fra udvalget. Legaterne uddeles normalt i portioner af 3.000/4.000 kr. 11. Grænseforeningen Formand Finn Slumstrup, generalsekretær Knud Erik Therkelsen Benny Engelbrecht påpegede, at Grænseforeningen havde søgt om en stigning på 1,5 pct., hvilket er mere end den danske P/L-fremskrivning på 0,8 pct. Finn Slumstrup forklarede, at man havde taget udgangspunkt i sekretariatets foreløbige udmeldinger inden sommerferien, men da situationen

9 9 efter finanslovsforslaget nu var en anden ville rette ind i forhold hertil. Desuden udtrykte han stor tilfredshed med, at man nu var en del af kredsen af foreninger, der havde en resultataftale, og at man efter lidt startvanskeligheder nu var ved at være fortrolige med årsrytmen. Dernæst nævnte han foreningens projekt kulturmødeambassadørerne, som foreningen havde besluttet at finansiere for egne midler givet at udvalget havde givet afslag på støtte. Knud Erik Therkelsen orienterede om, at man havde søgt fondsmidler til undervisningsmateriale vedrørende Martin Henriksen spurgte herefter til foreningens indsamling af midler til Dybbøl Mølle og til forskellen på elevambassadørerne og kulturmødeambassadørerne. Finn Slumstrup kunne berette, at målet om at indsamle 5 mio. kr. til møllens vedligehold ikke ville blive indfriet, da der simpelthen ikke var nok folkelig opbakning. I forhold til forskellen på de to projekter, så er elevambassadørerne et sydslesvigsk oplysningsprojekt rettet mod danske uddannelsesinstitutioner, mens der fsva. kulturmødeambassadørerne er tale om et mere bredtfavnende projekt med mere fokus på identitet end på historie. På opfordring fra Martin Henriksen gav foreningen endelig en opsummering af status på feriebørnsarbejdet. 12. Sydslesvigsk Forening. Formand Dieter Küssner, generalsekretær Jens A. Christiansen Benny Engelbrecht påpegede at SSF havde søgt om en stigning på 0,5 pct., men at tilskuddet for 2013 indeholdt en række engangstilskud til bl.a. Kobbermølle Museum og genoptrykning af bogen Sydslesvigs danske historie. Renset for disse engangsbeløb er stigningen ift på 2,9 pct. Han bad derefter foreningen redegøre for, hvorledes man agtede at prioritere. Dieter Küssner forklarede, at SSF stigningsønske var begrundet dels i lønudviklingen i Tyskland, dels udgifter forbundet med overtagelsen af Mikkelberg. Der er således ikke tale om egentlige aktivitetsudvidelser. Herefter spurgte Benny Engelbrecht til sagen om besvigelse, der stod nævnt i foreningens revisionsprotokollat. Jens A. Christiansen forklarede, at sagen nu havde fundet en løsning, hvor den pågældende medarbejder var blevet afskediget, og havde accepteret dette.

10 10 Lotte Rod spurgte til, hvad det ville betyde for SSF hvis fremskrivningen kun blev på 0,8 pct. Jens A. Christiansen svarede, at man ville gennemgå det administrative område, ligesom det kunne komme på tale at reducere i antallet af koncerter. Dog stod man overfor en stor opgave i forhold til vedligeholdelse af foreningens ejendomme. Martin Henriksen spurgte herefter til, hvor mange midler man brugte på det internationale arbejde, og om ikke man kunne finde besparelser her. Jens A. Christiansen forklarede, at de internationale udgifter udgjorde ca Euro, men at det i øvrigt var et område, man stadig ønskede at prioritere. Martin Henriksen havde herefter en bemærkning til Informationsstrategien, som SSF havde fået tilskud til fra udvalget. Han havde i det udarbejdede materiale bemærket, at kernefortællingen, dvs. den historiske baggrund for mindretallet, ikke var med i den bærende tekst. Dette ville han gerne have rettet op på. Jens A. Christiansen forsikrede om, at man ville tage dette synpunkt til efterretning ift. det videre arbejde, idet der ikke skulle herske tvivl om, at grundfortællingen omhandler et nationalt mindretal 13. Federal Union of European Nationalities Præsident Hans Heinrich Hansen, direktør Jan Diederichsen Hans Heinrich Hansen orienterede om, at EU-kommissionen havde afvist FUENS initiativ Minority safe pack, hvor man havde planlagt at indsamle en million underskrifter blandt de europæiske mindretal. Det havde givet mere intern solidaritet i FUEN. Desuden takkede han for, at Danmark som det eneste land gav direkte driftsstøtte til FUEN. Han beklagede, at EU havde afvist initiativet, men nævnte, at man ville forfølge sagen yderligere. Martin Henriksen ville gerne vide, hvor meget det danske mindretal fylder i FUENS arbejder, samt hvad FUEN mener EU bør gøre på området. Jan Diederichsen var af den opfattelse, at EU burde gøre langt mere for mindretallene end tilfældet er i dag, og at dette er muligt inden for de nuværende rammer. Især i forhold til lande som Grækenland, Frankrig og Rumænien.

11 11 FUEN bruger aktivt det dansk-tyske mindretal som et eksempel på best practice i forhold til mindretalspolitik, ligesom hovedsædet er placeret i Flensborg. Hertil kommer planerne om at etablere et egentligt Mindretallenes Hus på Flensborghus. Steffen Bang Sydslesvigsekretariatet Lokal tlf.: 25590