Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning"

Transkript

1 Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

2 Det er vist et oldenår i år i hvert fald et frugtår Efter et herligt forår var det en fornøjelse, at der var blomstring i stort set alle træ- og buskarter. Nogle steder ødelagde frosten omkring den 16. april noget af blomstringen. Der er lokale forskelle, men det generelle billede ser meget fint ud. Så vi har udsigt til et fint frugtår i både eg, bøg, ær, (ask), valnød, ægte castanie, røn, æble, pære og rigtig mange af nåletræsarterne Hvis man vil selvforynge skoven, og det er der bl.a. gode økonomiske grunde til, så er det her lige før/under frøfald, at man skal harve lidt rundt i skovbunden med et velegnet redskab. Når frøene er landet på skovbunden, er det fint at harve over en gang til. Massive selvsåninger kan være et af flere modtræk til hjortevildtets hærgen i de dyre plantede kulturer man kan i heldigste tilfælde lave så mange planter, at hjortevildtet ikke kan overkomme at holde dem nede. Heroppe nordpå timer vi selvforyngelse og hugst lidt anderledes, end der står i skovdyrkerhåndbogen. Egentlig anbefales det, at man laver en frugtsætningshugst, hvor man altså tynder ud, inden frøet falder. Heroppe er vi lidt forsigtige. Hvis man tynder stærkt, og selvsåningen så ikke kommer, så står man med en hårdt hugget skov, med gennemtræk og græsbund. Og det duer jo ikke. Så vi får først de spæde planter til at spire og så tynder vi ud. Skovdyrkerne disponerer over diverse maskiner, der kan lave såbedsforberedelse lige fra de store grenknusere, til den lille elegante Polytrac, der fint kan vikle sig rundt i den utyndede bevoksning. De væsentligste krav til en vellykket foryngelse er: God skovtilstand, læ, hel- eller halvskygge. Man kan ikke lave gode selvsåninger i vindblæste græsbundne rande. Ved selvforyngelser vil der være steder, hvor det ikke lykkes i første forsøg ofte lidt vanskelige steder, lidt for tørre, lidt for våde eller ude i skovranden. Her kan med fordel bruges berigelsesplantninger. Berigelsesplanter kan være træarter, der kan forøge værdien i forhold til det selvsåede materiale (bedre afstamning, eller andre arter). Buskarter kan indplantes for at forbedre skovens interne klima bundlæet, især i bevoksningsranden. Gode træarter til berigelse af bøgeselvsåninger kan være ær/ahorn, der både er mere vindrobuste og mere værdiproducerende. Og spidsløn der, foruden førnævnte fordel, også tilføjer smukke røde efterårsfarver. Nåletræ kan plantes i de tørre pletter, hvor man ikke kan få bøgene op, her kan bruges både rødgran og douglas. I de fugtige områder er det nok mest fornuftigt at plante noget rødel, gerne på stor afstand 2,5m x 2,5m. Desværre er dagens vildtbestand så stor, at de plantede træarter sjældent kommer op uden vildtbeskyttelse, enten planter man nogle få i vækstrør (især løvtræ), eller også laver man små midlertidige hegn. De små hegn er nemme at holde fri for vildt, og de er nemme at sætte op og nemme at tage ned. Det kan godt være driftsmæssigt interessant at lave nåletræsselvsåninger. Hvis man kan få nåletræet til at etablere sig uden plantning, kan man, ved lidt engageret skovdyrkning, få en billig og velfungerende underetage og dermed både et bedre skovklima og noget bedre vildtskjul, end den gamle bevoksning normalt tilbyder. Både lærk, sitkagraner og fyrrearter forynger sig ret villigt især hvis man roder lidt i jorden. Der findes et fænomen, der kaldes fremdkeimereffekt, det betyder, at en træart spirer villigst under en anden. Det betyder ofte, at træarterne skifter plads fra Bøgeselvsåning tre år efter kørsel med Polytrac. Foto: Palle Madsen Artiklen fortsættes på side 23 2 Skovdyrkeren

3 Fra prügelknabe til forbillede Hans Kieldsen og hans skov: I baggrunden selvsået lærk og birk. Til venstre en gammel ædelgran fra forrige generation. I forgrunden selvsåning af røn Nogle læsere kan måske huske en sag om en skovejer, der kom i en langvarig strid med Naturstyrelsen, fordi han ikke ville foretage en traditionel genplantning efter stormfaldet i Han lod i stedet skoven gro til af sig selv. Myndighederne insisterede længe, men frafaldt sagen efter 10 års kamp. Og nu fremhæves han som et godt eksempel på naturnær skovdrift på Styrelsens hjemmeside. Tiderne skifter! Vi har besøgt Hans Kieldsen. Skoven ved Trend er ingen enkel skov at drive. Den ligger udsat for vestenvinden lige ud til Bjørnsholm bugt i Limfjorden lidt syd for Vitskøl Kloster. Nede fra stranden er der udsigt til Livø og Fur, og ikke langt derfra ligger stenaldercentret Ertebølle, hvor lagene af østersskaller har givet navn til en hel periode i Danmarkshistorien (jægerstenalderens Ertebølletid f.v.t). I skoven vidner tre store studefolde langs en udløber af hærvejen gennem Himmerland om en af 17- og 1800-tallets vigtigste erhverv: opfødning og eksport af stude. Jorden er yderst mager moræne, og egnen har desuden været plaget af sandflugt. Trend Storskov blev tilplantet i perioden under ledelse af skovrider Morville fra Viborg. Morville var faktisk en inspirator for Dalgas i dennes arbejde. Tilplantningen skete for at give læ for de bagvedliggende landbrugsjorder. Morville var i øvrigt gift med Johanne Kieldsen, en slægtning til den nuværende ejer, Hans Kieldsen. Den største del af skoven ejes dog i dag af kongehuset, der her har et velbeskyttet åndehul. Skovdyrkeren

4 I 1928, da Hans Kieldsens far og farfar købte skoven, var den endnu på 666 ha. I 1938 blev de 360 ha frastykket og overdraget som en folkegave til kongehuset. Hans Kieldsen overtog skoven i I den efterfølgende periode er yderligere 240 ha solgt til kongehuset, således at den tilbageværende ejendom i dag er på ca. 100 ha. Naturnær skovdrift og stormen I 1928 bestod skoven mest af bjergfyr, hvidgran og rødgran. Man havde dog tidligt øje for den spredte selvsåning, der efterhånden indfandt sig bl.a. af løvtræ. Og man værnede om det, en slags tidlig naturnær skovdrift. Men i 1981 kom katastrofen: Mere end to tredjedele af den gamle skov væltede i stormen, i alt mere end m 3. Meget blev ødelagt, og indtægterne fra træsalget kunne ikke dække en traditionel genplanting. Så Kieldsen bestemte sig for at satse på såning selvsåning suppleret med udsåning af indkøbt eller indsamlet frø. Eller som det forstående er beskrevet på dagens udgave af Naturstyrelsens hjemmeside:»under indtryk af de ringe vækstbetingelser vurderede ejeren, at der var ringe udsigt til, at et fortsat intensivt nåleskovbrug med dyre kulturer nogensinde ville blive rentabelt. Desuden ville en fortsat plantagedrift i gran have et nyt stormfald hængende over sig som en meget sandsynlig fremtidig trussel og dermed en gentagelse af forløbet med de tilhørende økonomiske tab og dyre kulturer. Det katastrofale stormfald gjorde den naturnære tilgang til genkultiveringen nødvendig. Hans Kieldsen besluttede sig for ikke at tilplante stormfaldsarealerne på traditionel vis med gran. Det ville være uden for økonomisk rækkevidde. Striden med Styrelsen Men sådan så den daværende Skovstyrelse ikke på det. Som det står i den gamle skovlov:»efter afdrift skal arealet snarest tilplantes med egnet plantemateriale, hvis selvforyngelse eller tilsåning ikke anvendes. Skovtilsynet greb derfor ind, og det lokale distrikt lavede en tilplantningsplan, der blev tinglyst i Den tinglyste beplantningsplan indeholdt en nøje beskrivelse af kulturmetode, træartsvalg, stamtal, vildtbestandens størrelse m.m. De potentielle udgifter blev nu så store, at kreditforeningen vurderede, at deres pant var forringet, og Kieldsen blev nødt til at sælge en del af skoven fra, hvorved man kom ned på de nuværende 100 ha. Men striden fortsatte. Man fik en ny lempeligere skovlov, og Skovstyrelsen blev til Skov- og Naturstyrelsen, men staten fastholdt påbuddet. I mellemtiden havde Kieldsen satset på en smart afværgemanøvre. Under henvisning til, at tilsåning var en lovlig kulturmetode, lejede han en lille flyvemaskine, hvorfra han spredte flere hundrede kilo birkefrø. Herved mente han at have opfyldt sin forpligtelse. Men Styrelsen var ikke enig. Striden blev efterhånden politisk. Der blev dannet en støtteforening, og sagen blev omtalt i medierne. En mediestuderende fra Århus Universitet skrev en opgave i faget retorik om kommunikationen mellem Kieldsen og Styrelsen med titlen Håbet grønnes i den forbudte skov. Vi er nu ved at være inde i en tid, hvor begrebet hjemmehørende træarter vinder indpas i toneangivende kredse, og efterhånden også begrebet naturnær skovdrift. Kieldsen fik pludselig medvind. Han benyttede dette til at opsøge de skiftende miljøministre, og han benyttede enhver lejlighed til sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i, at Miljøministeriet ville tvinge en privat skovejer til at bruge gift i sin skov! (Roundup og Dalapon, som han faktisk havde en tinglyst forpligtelse til at bruge). I 1995 opgav Styrelsen kampen, og det gamle påbud blev ophævet. Kieldsen kunne ånde lettet op og selv disponere sin skovdrift. Styrelsen ændrede igen navn nu fra Skov- og Naturstyrelsen til Naturstyrelsen og statens egne skove gik over til en driftsform, der ikke ligger så langt fra det, som Kieldsen ønskede for sig selv. Og endnu mere ironisk: Styrelsen giver på sin hjemmeside en række konkrete eksempler på naturnær skovdrift i private skove, som alle skovejere kan studere og tage ved lære af. Her 4 Skovdyrkeren

5 Kieldsens forsøgsmæssige drift har været besøgt af de studerende på skovbrugsundervisningen flere gange. Tidligere tiders plantage er således naturligt ved at udvikle sig til skov. Men det går langsomt, kvaliteten af opvæksten er præget af de vekslende forhold, og det kommer til at vare en del år, inden der bliver betydende indtægter at hente. Og Kieldsen er egentlig principielt imod flishugst, dels på grund af de store maskiner, dels af hensyn til næringsstofforholdene på den fattige jord, men han erkender, at det ikke helt kan undgås. Selvsåning af bøg og ædelgran. Andre steder ses selvsåning af eg. Kieldsen har visse steder udlagt depoter af agern, som skaderne så spreder i skoven. har Trend Skovbrug fået sit eget afsnit. Kieldsen er næsten blevet adlet. Selv mener han dog, at Styrelsen er gået for vidt i sine egne skove fra den ene grøft til den anden, siger han. Skoven i dag Hvordan ser det skovbrug, som man har stredet så meget om, så ud i dag? Og har birkesåningen fra luften virket? Han har derfor gennem årene satset på en lang række kreative indtægtsmuligheder. Han har villet forpagte skoven ud i små lodder til skovinteresserede byboer (forbudt), han har forsøgt sig med stop-over af autocampere (også forbudt), han sælger dagjagter, han har lejet arealer ud til eventmagere og teambuildere, dansepladser til rituelle soldansere, arealer til folk, der har bygget svedehytter og meget mere. Imens vokser skoven, og Kieldsen har rigeligt at gøre med at regulere træartssammensætning og plantetal i de selvsåede kulturer med sin lille batteridrevne motorsav. inkl. fotos) Det sidste er svært at svare på men formodentlig ja. Der er dog så meget naturlig birk i Trend skov, at det er svært at vide, hvor den allestedsnærværende birkeopvækst kommer fra. Der er tale om et meget vedmassefattigt skovbrug, men der ser ud til at være en rimelig opvækst overalt. Især af birk og lærk, men en del steder også af bøg, eg og ædelgran. Hans Kieldsen ser en naturlig udvikling af bundvegetationen fra lyng, over bølget bunke og bjergrørhvene til hindbær. Når tilstanden med hindbær er opnået, kommer selvforyngelsen ret stærkt. Der er desuden indplantet en del ahorn, som også selvsår sig godt inspireret af Flemming Juncker, som Kieldsen er i familie med (faderen og Juncker var fætre).kieldsens konklusion efter 1981 er, at ingen af de kendte træarter er stormstabile, ikke engang egen. Derfor tilstræbes, at der er syv træarter i alle bevoksninger, halvt løv, halvt nål. Bevoksning af selvsået birk og lærk. Stamtallet er meget stort og må reduceres. Det sker enten med en enhåndsbetjent batteridrevet motorsav eller ved manuel nedbrækning af toppe. Skovdyrkeren

6 Værdiproduktion! Den tilfredse direktør Henrik Thorlacius Ussing foran en 30-årig sitkabevoksning, hvor produktionen formodentlig ligger omkring 40 m 3 /ha/år. Distriktets største biodiversitet befinder sig andre steder. På trods af fortidens voldsomme stormfaldsoplevelser fortsætter Lindenborg gods og skovdistrikt i Himmerland med traditionel grandyrkning i stor stil. Konceptet er ændret en smule, men konklusionen er den samme som før også efter kalkuler, der inddrager stormfaldsrisikoen: Denne produktionsform giver den bedste økonomi både på kort og på langt sigt. Det vokser, så det knager, når man kører gennem Lindenborgs skove. Overalt er man omgivet af renbevoksninger af enten rødgran eller sitkagran. Kun ses lidt bælter af lærk indimellem som stormbælter, nogle bevoksninger af gammel, oftest kroget bøg og en urørt kratskov i et bælte langs Lindenborg å. Vi er midt i Rold skov, hvor den grusede jord giver optimale forhold for grandyrkning. Kontrasten er stor til skovbruget i Trend skov. Her er intet overladt til tilfældighederne. Selvsåning er mulig i granen, men anvendes ikke. Her plantes konsekvent efter renafdrift. Her er stor stående vedmasse og en stor omsætning. Her investeres meget i kulturanlæg og bevoksningspleje, men der kommer tilsvarende mere ud i økonomisk overskud i den sidste ende. 6 Skovdyrkeren

7 Læren fra stormene Stormen i 1981 væltede mere end m 3 på distriktet. Stormen i 2005 væltede yderligere m 3. I de katastrofale situationer har man dog haft stor glæde af at have sit eget savværk, og træet er blevet oparbejdet og solgt fornuftigt. Men det er klart, at et sådant stormfald ødelægger al planlægning, alle tanker om hugstfølge, og også skovklimaet mange steder. Man ønsker ikke at gentage den situation og man mener, at man er blevet klogere. Men man fortsætter den konsekvente grandyrkning bare på en anden måde. Der var op til 1981 opsparet enorme vedmasser i skoven. I en enkelt bevoksning stod omkring m 3 /ha. Mange bevoksninger var gamle. Den nævnte vedmasserige bevoksning voksede stadig i en alder af 88 år med 16 m 3 /ha. Men på trods af, at granen holder sig sund og livskraftig længe, så er man gået bort fra den ekstreme opsparing af vedmasse i gamle bevoksninger. Nu lader man ikke granen blive mere end 60 år, hvor der kun står m 3 /ha. Træerne er knap så høje og vindudsatte, og der er mindre på spil. Men først og fremmest hugger man anderledes. Stamtallet er lidt lavere end før, planter/ha. Og man starter hugsten tidligt allerede ved 7-8 meters højde. Derefter hugger man løbende relativt svagt (C-hugst), og man slutter tidligt når træerne er meter høje. Herefter lader man bevoksningerne stå urørte indtil afdrift år senere. Rødgranen afdrives normalt ved 60-årsalderen, sitkaen allerede ved årsalderen. Andre foranstaltninger Tidligere var granen på Lindenborg plantet helt ud i kanten på de mange moser. Der står den dårligt fast, og erfaringen er, at stormskader ofte vil brede sig fra en væltet mosekant og langt ind i de normale bevoksninger. Nu holder man sig til de høje jorder, hvor granen kan få et dybere rodnet og derfor står bedre fast. Af samme grund sørger man for at holde grøftesystemet ved lige, så der ikke er fugtige vandhuller inde i produktionsbevoksningerne. Herudover etablerer man bælter af lærk eller løvtræ for hver meter, og man laver en meget hård hugst en såkaldt læbæltehugst i vestrandene. (NB: Skovdyrkeren bringer i december-nummeret en række detaljerede råd om, hvordan man undgår stormfald i skoven). Med de nævnte forudsætninger fortsætter man den konsekvente grandyrkning. De fleste bevoksninger er enten rødgran eller sitkagran. Den store kronvildtbestand gør det meget vanskeligt med de andre gode nåletræarter som douglas eller grandis. Man er naturligvis klar over, at rødgranen kan få problemer i et varmere klima, men det vil ske langsomt, og der vil være tid til at sadle om. Man kan i hvert fald ikke se noget økonomisk alternativ for nærværende. Den løbende driftsøkonomi Rold skov området er en god bonitet for nåletræ. Rødgranen vokser i gennemsnit mindst 16 m 3 /ha/år og sitkaen omkring de 20 m 3 /ha/år. Nåletræsarealerne giver et gennemsnitligt DB på kr./ha/år, hvilket kan konkurrere med mange landbrugsafgrøder. Lindenborg Skovselskab A/S Er ejet af Lindenborg Gods A/S, som også ejer Rold Skov Savværk (skærer m 3 /år), Rold Trælasthandel A/S og Lindenborg Avlsgård ApS (560 ha) Driver skovejendommen på ha, heraf ca ha produktiv skov Har store naturværdier: Søer, heder, moser, urørt skov, Lindenborg å, en del oprindelig Roldskov-bøg (genkonservering). Men skoven er ikke certificeret Giver et overskud på 5-10 millioner kr./år Ledes af direktør Henrik Thorlacius Ussing, som har tre skovfogeder ansat. Skovdyrkeren

8 Økonomien følges tæt. Driftsresultatet i skoven er vigtigt for hele Lindenborg koncernen. Skovbevoksningerne giver et årligt overskud i størrelsesordenen 4-5 mio. kr., juletræer og grønt noget tilsvarende. Løbende laves mange analyser af økonomien i de enkelte skovninger og de enkelte bevoksninger. Den vigtige årlige status Og så laver man som noget ret usædvanligt en årlig lageropgørelse af den stående vedmasse i skoven til supplering af driftsregnskabet. En sådan opgørelse burde være obligatorisk for alle større skove. Skov er jo en taknemmelig ting at arbejde med. Den indeholder ofte store værdier, som er akkumuleret over mange år. Og det kan være fristende at hugge lidt mere end tilvæksten, hvis det er svært at få enderne til at mødes. Det vil afsløre sig, hvis man løbende laver en opgørelse over den stående vedmasse. Den vil nemlig vise, om driften har indebåret en kapitalhævning, eller om der omvendt er tale om en vedmasseopsparing i skoven. Et skovregnskab uden en skovmæssig status kan derfor meget let være misvisende. På Lindenborg laver man en grundig status hvert år. Den baserer sig på KW-Plansystemet samt på en række stikprøver i skoven. Vedmassen i nåletræsdriftsklassen har udviklet sig således i de sidste 10 år: Afdriftsareal klar til plantning. Der er grenknust og klar til rillepløjning med grubning og manuel plantning med sitkagran. Rødgranerne til højre er skrællet af kronvildt. De nederste 2 meter af de fleste træer går af den årsag i flisdyngen. Dette er interessant for skovfolk, for det siger noget om de fremtidige hugstmuligheder. Interessant for bogholderen er, at værdien af den stående masse i løbende priser er steget fra 68 til 122 mio. kr. i samme periode. Alt i alt så vi et dygtigt, konsekvent og gammeldags skovbrug med fokus på produktion og økonomi. Ikke lige i tidens ånd, endnu ikke omtalt på Naturstyrelsens hjemmeside, og endnu ikke besøgt af de studerende på skovbrugsundervisningen. Men det understreger, at også det vedproducerende skovbrug kan være en ganske fornuftig forretning Stående masse (m3) Stående masse (m3) inkl. fotos) Tallene viser, at vedmassen har udviklet sig positivt med m 3 om året i de seneste 10 år og det på trods af stormfaldet i 2005, som tydeligt ses på kurven. 8 Skovdyrkeren

9 Skovene natur produktion? eller Douglasgran på Silkeborg Statsskovdistrikt, hvor man fastholder en god balance mellem produktion og naturindhold. Nu skal vi (igen) have en ny skovpolitik, og atter stilles ovennævnte grundlæggende spørgsmål om skovenes funktion. Det er imidlertid kun i vor forvirrede tid, at overskriftens spørgsmål giver mening. Skovene har nemlig altid været både natur og produktion. Spørgsmålet er et velfærdsfænomen og en udløber af et forståeligt ønske om en rig natur i et rigt samfund (Wilhjelmrapporten). Men selv om der i vor tid sættes mere fokus på biodiversitet, kan der sagtens opretholdes en træproduktion i skovene, ja denne kan formodentlig endog forøges uden skadevirkninger. En gammel kulturnation som Japan har i årtier opretholdt en skovpolitik, der stort set har fredet landets skove som rene naturområder. Det træ, man har haft brug for i det daglige og japanerne anvender store mængder af træprodukter har man hentet i andre landes skove rundt om i Sydøstasien. Somme tider ved ganske hård hugst, blandt andet i Indonesiens regnskove. Netop Japan var for nogle år siden vært for en stor, international biodiversitetskonference i Nagoya, også med deltagelse af danske politikere og forskere. Om det var den japanske skovpolitik, der inspirerede, ved vi ikke, men flere danske deltagere kom i hvert fald hjem med det glade budskab, at vi skulle lade de danske skove ligge urørt, det vil sige uden drift. I hvert fald statens skove. Betragtningen var, at disse skove ikke bidrager væsentligt til samfundsøkonomien, samtidig med at et ophør af skovdriften ville give et betydeligt løft i biodiversiteten. Diskussionen om `urørt skov For det første er det tvivlsomt, at netop `urørt skov vil give den natur, man drømmer om. Vi vil få tætte og mørke skove, hvor en stor del af den biodiversitet, der er knyttet til den passede skovs lysåbne arealer, vil forsvinde. Skovdyrkeren

10 Urørt i det meste af 100 år. Masser af dødt ved. Ingen værdiproduktion. Draved skov i Sønderjylland. For det andet er der tale om et ensidigt synspunkt, der ikke tager hensyn til, at samfundet har brug for skovene i en række andre sammenhænge. Ud over den traditionelle skovhugst, der trods alt bl.a. frembringer træet til Wegners Kina-stol, til Junckers parketgulve m.m., har skovene fået en række nye betydninger; bl.a. som leverandør af biomasse i omstillingen fra fossil til vedvarende energi. Det er derfor tvivlsomt, om den urørte skovdrift kan siges at opfylde kravene til bæredygtighed. Bæredygtig vil også sige, at vore efterkommere kan få samme udbytte af naturen, som vi har fået. Desuden kan man diskutere, om det er moralsk forsvarligt i en verden med knappe ressourcer at lade 13% senere måske 25% af vort lands areal ligge brak. De naturlige skove Danmark er fra naturens side et skovland. Den naturlige vegetation er overalt skov undtagen ganske få steder, bl.a. på visse moser samt strandene langs vore kyster. Men skovenes sammensætning har udviklet sig op gennem tiden, fra dengang isen trak sig tilbage. I en dynamik påvirket først og fremmest af svingninger i klimaet og den fremadskridende jordbundsdannelse, i et samspil med græssende dyr og senere i stigende grad påvirket af de første bønders aktiviteter. Vi havde først en lang periode domineret af pionerarter som birk og fyr. Derefter skiftende perioder præget af elm, lind, eg, ask m.fl. Senest er bøgen kommet ind i det, vi kalder atlantisk tid lidt mere kølig og fugtig. Skovene var en mosaik af forskellige bevoksningstyper og aldre. Med mange gamle træer og meget dødt ved i bunden. De tykkeste træer fik lov at stå, fordi det var for besværligt at fælde dem. Der var lysninger som følge af skovbrande og sygdomme, og der var mere vand i skovene end nu om dage. Det er for nylig påvist, at elmesygen havde sin første udbredelsesbølge for omkring år siden. Menneskets (over)udnyttelse af skovene Langsomt begyndte menneskene at påvirke de naturlige skove. Man fældede træer og etablerede et landbrug i form af svedjebrug. De tilbageværende skove blev også udnyttet, både som græsningsarealer for husdyr og som en træ-ressource. Træ var det helt dominerende råstof 10 Skovdyrkeren

11 Gammel bøg, som de fandtes på overdrevene og i græsningsskovene før Rygaard Skov. i bondesamfundet: Huse, redskaber, madlavning, opvarmning træ blev anvendt til det meste. Og man tog, hvad man skulle bruge i skovene i hvad man kunne kalde en uorganiseret plukhugst. Samlet set overudnyttede man træressourcen med den konsekvens, at skovene blev forarmede. I visse egne af landet på sandjordene i Midt- og Vestjylland forsvandt de helt. Ifølge gængs skolelærdom var kun omkring 3% af landet skovdækket for 250 år siden. Først i slutningen af 1700-tallet, hvor vi havde fået en relativ stærk centralmagt, begyndte en bestræbelse mod en genrejsning af skovene. Vi fik i 1805 starten på det, vi kalder `et ordnet skovbrug. Det blev bestyret af uddannede skovfolk og byggede på den grundlæggende forudsætning, at der skulle hugges mindre end tilvæksten det skulle være bæredygtigt. Det ordnede skovbrug byggede på tyske erfaringer. Der indførtes en række nye træarter, blandt andet ær, ædelgran, lærk, rødgran m.fl. En del skove især i det østlige Danmark blev grøftede, primært for at holde de udbredte bøgebevoksninger sunde. Langsomt byggedes på den måde de skove op, som vi kender. Vedmassen øgedes, jordbunden forbedredes, og tilvæksten begyndte at stige noget som den i øvrigt stadig gør den dag i dag. Ændrede skove ændret naturindhold Men samtidig ændredes naturligvis forholdene for både flora og fauna. En del arter, af både planter og insekter, som havde trivedes i de mange sump-agtige partier i skovene eller havde tilpasset sig til livet i eller omkring de store egekæmper, fik ringere vilkår. Konsekvenserne af disse ændringer mærkes stadig, og mange af de arter, som i dag er på rødlisten (over truede arter), er simpelthen arter, som hørte til de skovtyper, der var dominerende før De har så overlevet hist og her, hvor forholdene har været til det, men har vanskelige vilkår i dagens organiserede skovbrug. Mens nogle arter fik problemer, så var der andre arter, hvis bestande steg som følge af de nye vilkår. Nåletræernes indførelse gav yderligere anledning til en helt ny flora og fauna, som specielt var tilknyttet disse. Skovdyrkeren

12 Skovdriftens udvikling Skovenes ændring er altså sket i en lang udvikling, som er muliggjort af de stadigt forbedrede dyrkningsbetingelser. Set fra en skovmands synsvinkel er der tale om en positiv spiral, hvor den bedre trævækst skaber bedre forhold for næste generation af træer osv. Selv i vort lille land er der store regionale forskelle. I store dele af Øst-Danmark er forholdene for trævæksten gode, løvtræer dominerer de fleste steder, og selvforyngelse er en almindelig udbredt foryngelsesform. På sandjordene i Vest-Danmark er vilkårene en del ringere, og udviklingen fra plantage til skov er en langvarig proces, hvor man er nødt til at indføre arter udefra ved plantning bl.a. løvtræerne og de mere produktive og stabile nåletræer. Man hører mange bruge begrebet `naturnær skovdrift som et mantra, eller en betegnelse for den helt rigtige driftsform, som vil løse de fleste problemer. Men `naturnær skovdrift er ikke en fast og velbeskrevet driftsform. Det er snarere en bestræbelse eller nogle erkendelser, som kan være vigtige at have med på vejen mod bedre skove. Skovdyrkning handler grundlæggende om at styre en del af væksten i en retning, hvor vi som mennesker eller samfund har kontant glæde af det. For Skovdyrkerne foregår det i et spændende samspil med naturen, hvor man sjældent kan forudsige forløbet præcist, men er henvist til løbende at improvisere. Skovdrift bygger altid på naturens processer, men gennem sine driftstiltag påvirker skovdyrkeren, hvad der produceres i skovene. Og selv om vi forsøger at gøre denne styring så lempelig som muligt, blandt andet ved at bruge naturnære metoder, hvor forholdene er til det, så blander vi os altid i naturens processer. Vi introducerer nye arter, forbedrede provenienser, måske jordbearbejdning i forbindelse med plantning og nogle steder også vandafledning det sidste både for at sikre vækst, sundhed og stabilitet. Vorherre er nok medspiller, men skal ikke bestemme det hele. Skovbrug er altså et aktivt samvær med naturen, hvor vi ved relativt lempelige indgreb får et udtag af en række produkter, som samfundet har brug for. Moderne produktionsskov. Douglasgran og bøg. Flere aldersklasser. Stor værdiproduktion. Lensahn Skov. 12 Skovdyrkeren

13 Naturhensyn i moderne skovdrift De forandringer, som vor skovdrift påfører skovene, er dog langt mindre end de tilsvarende i landbruget. Det er også grunden til, at hovedparten af biodiversiteten findes i skovene. Og bemærk: I de drevne skove. Men der skal naturligvis sættes arealer af, hvor naturen får lov at leve sit helt eget liv, og hvor videnskabsfolk kan følge og beskrive de naturlige processer. Der kan være tale om egentlige reservater med urørte skove som Suserup skov på Midtsjælland og Draved skov i Sønderjylland. Der ér faktisk allerede udlagt ha som `urørt skov. I nyere tid har vi desuden fået en række skove udpeget som Natura2000-områder, hvor driften er i snævre rammer. Endelig har privatskovbruget via sin certificeringsordning (PEFC) netop indført begrebet `biodiversitetsskov områder, hvor der nok kan drives skovbrug, men hvor en eventuel træproduktion er underlagt hensynet til natur og biodiversitet. Certificerede skove skal afsætte 7,5% af arealet som biodiversitetsskov. Men de dele af skovarealet, der ikke er underlagt nogen af disse begrænsninger, bør til gengæld kunne accepteres som produktionsarealer naturligvis under hensyntagen til skovlov og naturbeskyttelseslov. Balancen mellem benyttelse og beskyttelse Der vil uden tvivl komme (marginalt?) større biodiversitet, hvis skovdriften opgives. Men balancen mellem bæredygtighedens tre ben vil helt forsvinde, og vi vil få en ensidig fokusering på et af benene biodiversiteten. Så kan vi købe vores træ i udlandet (nåletræet fra Norden, løvtræet fra troperne), og vi kan fortsætte med kul og olie i stedet for biobrændsler. På samme tid reducerer vi vort forhold til naturen fra et aktivt samspil som skovdyrkere til en passiv rolle som kikkere. Vi mener ikke, at Danmark kan være tjent med at kopiere den japanske model i dansk skovbrug. Vi tror, at samfundet er bedst tjent med på hovedparten af skovarealet at fastholde en bæredygtig balance mellem beskyttelse og benyttelse, hvor skovene både er natur og produktion på samme tid! inkl. fotos) Moderne højproduktiv løvskov med bøg og eg. Stor værdiproduktion og en fornuftig biodiversitet. Gunderslevholm. Skovdyrkeren

14 Verdens vigtigste rum! Forberedt på dommedag eller hvor På Svalbard kun 1300 km fra Nordpolen i en grube 300 meter inde i fjeldet ligger verdens største lager af frø fra landbrugsafgrøder og træer. De gemmes med henblik på konservering af biodiversitet, for at styrke den helt nødvendige fremtidige forædling, og i tilfælde af en verdensomspændende katastrofe. 14 Skovdyrkeren

15 for biodiversitet er vigtig I 18 graders kulde, i små lufttætte poser med 500 frø i hver, ligger i The Global Seed Vault 1,6 millioner frøpartier af alverdens forskellige afgrøder fra alverdens klimazoner. Døren til frølageret er dobbelt og sprængsikker, og bevæbnede vagter står for sikkerheden. Grundstenen blev nedlagt af de fem nordiske statsministre i juni 2006, og lageret var færdigt i Byggeriet blev finansieret af den norske stat, der også betaler den løbende drift, der styres af den nordiske genbank, NordGen. Den daglige leder, professor von Bothmer, er tilknyttet Landbrugsuniversitetet i Alnarp ved Malmø. Hvorfor er frølageret vigtigt? Frølagerets vigtigste opgave er at være gen-bank med henblik på fremtidig forædling. Den voksende verdensbefolkning kombineret med forventede globale klimaændringer bliver en stor udfordring for det kendte land- og skovbrug. Planteforædlingen skal bruge og udvikle nye sorter og nye provenienser. Det er nødvendigt, fordi menneskets stadig mere intense påvirkning af jordklodens forskellige økosystemer betyder en indsnævring af biodiversiteten. Samtidig giver Skovdyrkeren

16 globaliseringen anledning til spredning af en række plantesygdomme, som vi før har levet fredeligt med. Og endelig betyder land- og skovbrugets rationalisering og stordrift, at man internationalt gennem de senere årtier har koncentreret sig om færre sorter, hvorved mange mindre eller lokale sorter er forsvundet. FAO anslår, at så meget som 75% af den biologiske variation i vore landbrugsafgrøder, som blev skabt i jordbruget gennem tusinder af år, igen er forsvundet. Men nu forsøger man at bremse denne udvikling. Et eksempel gulrust i hvede Forskerne skønner, at der findes mere end forskellige typer af hvede med forskellige egenskaber. Det vil sige med små forskelle i den genetiske sammensætning. Disse forskelle kan udnyttes, hvis man vil udvikle nye sorter, der f.eks. er resistente overfor bestemte sygdomme. Hvis man altså har adgang til dem. Da det amerikanske landbrug i 1960 erne blev ramt af gulrust, var det takket være hvedesorten Pl , at en ny resistent hvedesort kunne udvikles. Frøene var blevet indsamlet af en amerikansk botaniker i det østlige Tyrkiet i Det var en svagtvoksende hvedesort med tynde strå, dårlig kulderesistens og ikke særlig god til brødbagning. Men den var resistent overfor 4 forskellige slags gulrust og 45 andre sygdomme, der kan ramme hvede. Den blev derfor brugt i udviklingen af en ny resistent sort efter at have ligget i et frysehus i 15 år hvilket sparede amerikanske hvedeavlere for millioner af $. Det store perspektiv Verdens befolkning er i dag på 7 milliarder. I 2050 forventes vi at være 9 milliarder. FAO har udregnet, at den globale madproduktion på det tidspunkt må være 70% større end nu. Samtidig gør klimaændringer fødevareproduktionen vanskeligere og dyrere. En del af dette problem kan løses ved forædling af vore nuværende sorter. Der findes grundlæggende to slags forædling. Dels den kendte metode, hvor man ved krydsning forsøger at fremavle nye egenskaber. Dels en metode, som baserer sig på genteknologi, hvor man klipper relevante gener ud fra én plante og sætter ind i en anden. Under alle omstændigheder kræver det adgang til en stor pulje af sorter med forskellige gener. Det er i denne sammenhæng at frøene, som er lagret i Svalbard, kan komme til at spille en afgørende rolle i fremtiden. Frølageret her er det endelige sikkerhedsnet for verdens vigtigste genetiske planteressourcer for biologisk produktion. Lageret indeholder i alt 1,5 million sorter. Alle er dubletter af frø, som også findes i lokale frøbanker i 100 lande. Dobbeltsikringen er nødvendig, fordi mange af de lokale frøbanker ikke er 100% stabile. Således rådnede alle frø i et frølager i troperne, fordi man ikke havde betalt sin elregning. Det japanske frølager ligger tæt på den havarerede atomreaktor i Fukushima, og man ved endnu ikke, om frøene er beskadigede. Den største samling af byg-sorter findes (fandtes?) i frøbanken i Aleppo i Syrien. Vi ved ikke, om IS interesserer sig for frøbanker, og om dette lager stadig eksisterer. Men under alle omstændigheder findes heldigvis en kopi på Svalbard. Her ses tunnelen, som fører ind til frølageret. Skovfrø Hovedvægten ligger som sagt på frø af spiselige afgrøder som ris, hvede, majs, soyabønner m.fl. Men i de senere år er man også begyndt at opbevare frø af skovtræer. Godt nok er forædlingsindsatsen på skovområdet meget lille sammenlignet med landbrug blandt andet på grund af det lange tidsperspektiv og den deraf følgende mindre kommercielle interesse. Men genbevaringen er lige så vigtig. 16 Skovdyrkeren

17 Forundringspakken opstår Frøet er en livets forundringspakke, stille og lille og uanseelig, uden nogen form for prangende attributter. Der er ingenting, som røber, denne klump af stivelse, som ligger der sammen med myriader af slægtninge, er en lille bombe af livskraft og livsprocesser med rødder tilbage til tidernes morgen. Er det ydre beskedent, så er frøet ikke desto mindre en del af den store eksistentielle beretning og livet, døden og kærligheden. Pål Hermansen: Frø til verden. Svalbard globale frøhvelv Døren ind til verdens vigtigste rum. Skovdyrkeren

18 Den lave temperatur muliggør en længere lagring. Men fordi frø er levende materiale, så sker der langsomt en forældelse. Nogle frø bevarer deres spireevne i tusinder af år, mens andre kun holder i et antal årtier. Aftalen er, at de lokale frøbanker med jævne mellemrum tager prøver ud til spiring, og hvis spireevnen er faldet for meget, sås frøene ud, og der høstes et nyt parti, som gemmes både lokalt og i Svalbard. Frølageret i Svalbard indeholder dubletter af frø fra lokale frøbanker i 100 lande. Det er en ekstra sikkerhed i en usikker verden. Her f.eks. en kasse fra Ukraine. De forstligt dårlige Rold Skov-bøge, som vi i et tidligere nummer bragte billeder af, kunne jo indeholde gener, som på anden måde viste sig at være værdifulde. Og som vi ville miste, hvis alle gik over til den p.t. forstligt overlegne Sihlwald proveniens fra Schweiz. Foreløbig er det dog mest gran og fyr fra den nordlige halvkugle, som man gemmer på. Ejendomsretten til frøene tilhører de lokale frøbanker, som skal give tilladelse til, at der eventuelt tages frø ud til forædlingsformål. På nettet findes naturligvis konspirationsteorier om, at frølageret er et skjult nyimperialistisk forsøg på at sikre sig den enorme genetiske ressource, der ligger i frøene for at sælge denne til Monsanto, Syngenta eller lignende. Vi tror dog ikke, at nordmændene har sådanne skumle hensigter. Lageret i Svalbard har tre rum. Indtil videre er kun det ene taget i brug. Men der arbejdes videre på højtryk for at øge indsamlingen. Og for at løse de problemer der indtil videre gør, at ikke alle plantearters frø kan lagres med den nuværende teknik. Det praktiske I Svalbard ligger frøene kølet ned til minus 18 grader. Fidusen ved den nordlige og underjordiske beliggenhed er, at hvis kølingen af en eller anden grund udebliver (f.eks. hvis den norske regering glemmer at betale elregningen), så vil temperaturen ikke stige højere end til minus 4 grader, og frøene vil ikke tø op. Frø livets forundringspakke Den norske videnskabsjournalist Pål Hermansen kalder i sin bog om the Global Seed Vault frøet for `livets forundringspakke. Og han slutter bogen således: Uanset hvilke fremskridt der sker i den genteknologiske forskning i fremtiden, vil betydningen af frølageret på Svalbard kun blive større. Den ægte, analoge vare, de genetiske koder, som ligger forseglet i naturens egen indpakning frøet bliver aldrig umoderne. Den kolde fjeldhule med de nøgterne lagerreoler og anonyme æsker og kasser, fyldt med hele menneskehedens jordbrugshistorie, er og vil forblive verdens vigtigste rum. Hverken mere eller mindre. inkl. fotos) Frølageret har international bevågenhed. Her interviewes lederen, Roland von Bothmer, af journalister fra henholdsvis Deutsche Rundfunk og Danmarks Radio (programmet Natursyn) 18 Skovdyrkeren

19 Skovning og afsætning af løvtræ Ligesom de seneste sæsoner forventer vi igen i år gode afsætningsmuligheder for bøg og ask i det tidlige efterår, og vi forventer derfor også priser på niveau med sidste år. På billedet handles der askekævler efter sensommerskovning. Transporten er foregået på stubmarken, hvilket kan være en skånsom måde at transportere træ ud af skoven. Af skovfoged Kristian Løkke Kristensen, inkl. fotos Forventet prisniveau som sidste år Der bliver igen i år gode muligheder for afsætning af løvtræ fortrinsvis til eksport. Efterspørgslen på markedet er fortsat høj, og derfor forventer vi priser på niveau med sidste år for både bøg ask, Der er også god efterspørgsel og pæne priser på en lang række af vore Skovdyrkeren

20 at bøg i høj grad anvendes i lavprisprodukter. Bøg af god kvalitet honoreres derfor ikke. Køberne accepterer til gengæld at tage dårligere kvaliteter med, hvilket er positivt, når man samlet set skal vurdere en handel. Ser vi fremad, forventer vi ikke, at prisen på bøg stiger markant. Det skyldes, at der findes en meget stor reserve af bøg i Europa især mod øst. På nuværende tidspunkt er det ikke rentabelt at skove denne reserve, men det kan selv en lille prisstigning ændre på. Dermed vil udbuddet øges og fastholde prisniveauet. Der er fortsat gode muligheder for afsætning af løvtræ. Kontakt din skovfoged for en vurdering af det optimale skovningstidspunkt. øvrige løvtræer. Ofte er det faktisk det begrænsede danske volumen, som er stopklods for en stor eksport af andre løvtræarter. Markedsudviklingen Kina har fortsat importforbud på ask fra Europa grundet askesygen. Asken afsættes i stedet til andre asiatiske lande, blandt andet Vietnam og efterspørgslen er stadig høj og prisniveauet uændret. Den store hugst af ask de seneste år betyder dog, at der ikke findes lettilgængelig ask i brugbare dimensioner mere. Der er også meget høj efterspørgsel på bøg, hvilket dog ikke påvirker prisudviklingen. Det skyldes blandt andet, Hvornår skal jeg skove mit løvtræ? Med forventningen om stabile priser på løvtræ er det alene skovbrugsfaglige overvejelser, du skal gøre dig, når du vælger hugsttidspunkt. Ud fra et økonomisk synspunkt anbefaler Skovdyrkerne, at hugstmodne og overmodne bevoksninger skoves. I sådanne bevoksninger oplever man, at værditabet på grund af fejl, som rødkerne og råd, overstiger værditilvæksten i form af stigende vedmasse. Bevoksningen bliver simpelthen mindre værd med tiden. Beslutningen om at afdrive en bevoksning skal selvfølgelig træffes under hensyntagen til ejerønsker, forrentningskrav, hugstfølge og foryngelse af arealerne. Kontakt derfor din lokale skovfoged, hvis du vil vide mere om afsætning og skovning af løvtræ i efteråret. Der er flere værdier i din skov, end du tror! Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbreve på skovdyrkerne.dk Kontakt os så har du fagfolkene på din side!

Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning Husk udtyndingerne de skaber merværdi Husk at foretage gennemhugning af dine bevoksninger også selvom du

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24-08-2000 D(2000) 106358 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 195/2000 - Danmark Støtte til kompensation for stormskader i skove Hr. minister, Jeg kan herved meddele Dem, at

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Indholdsfortegnelse 1. Produkter... 1 a. Arter... 1 b. r... 3 c. Mængder... 4 d. Priser... 5 e. Produkter med særlig relevans for Danmark... 6 i. Eksisterende...

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

3. Skovenes produktive funktioner

3. Skovenes produktive funktioner 3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016 Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8660 Randers SØ Denmark CVR-nr. 35 50 41 17 Tel. +45 86 44 73 17 Fax +45

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere