Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning"

Transkript

1 Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

2 Det er vist et oldenår i år i hvert fald et frugtår Efter et herligt forår var det en fornøjelse, at der var blomstring i stort set alle træ- og buskarter. Nogle steder ødelagde frosten omkring den 16. april noget af blomstringen. Der er lokale forskelle, men det generelle billede ser meget fint ud. Så vi har udsigt til et fint frugtår i både eg, bøg, ær, (ask), valnød, ægte castanie, røn, æble, pære og rigtig mange af nåletræsarterne Hvis man vil selvforynge skoven, og det er der bl.a. gode økonomiske grunde til, så er det her lige før/under frøfald, at man skal harve lidt rundt i skovbunden med et velegnet redskab. Når frøene er landet på skovbunden, er det fint at harve over en gang til. Massive selvsåninger kan være et af flere modtræk til hjortevildtets hærgen i de dyre plantede kulturer man kan i heldigste tilfælde lave så mange planter, at hjortevildtet ikke kan overkomme at holde dem nede. Heroppe nordpå timer vi selvforyngelse og hugst lidt anderledes, end der står i skovdyrkerhåndbogen. Egentlig anbefales det, at man laver en frugtsætningshugst, hvor man altså tynder ud, inden frøet falder. Heroppe er vi lidt forsigtige. Hvis man tynder stærkt, og selvsåningen så ikke kommer, så står man med en hårdt hugget skov, med gennemtræk og græsbund. Og det duer jo ikke. Så vi får først de spæde planter til at spire og så tynder vi ud. Skovdyrkerne disponerer over diverse maskiner, der kan lave såbedsforberedelse lige fra de store grenknusere, til den lille elegante Polytrac, der fint kan vikle sig rundt i den utyndede bevoksning. De væsentligste krav til en vellykket foryngelse er: God skovtilstand, læ, hel- eller halvskygge. Man kan ikke lave gode selvsåninger i vindblæste græsbundne rande. Ved selvforyngelser vil der være steder, hvor det ikke lykkes i første forsøg ofte lidt vanskelige steder, lidt for tørre, lidt for våde eller ude i skovranden. Her kan med fordel bruges berigelsesplantninger. Berigelsesplanter kan være træarter, der kan forøge værdien i forhold til det selvsåede materiale (bedre afstamning, eller andre arter). Buskarter kan indplantes for at forbedre skovens interne klima bundlæet, især i bevoksningsranden. Gode træarter til berigelse af bøgeselvsåninger kan være ær/ahorn, der både er mere vindrobuste og mere værdiproducerende. Og spidsløn der, foruden førnævnte fordel, også tilføjer smukke røde efterårsfarver. Nåletræ kan plantes i de tørre pletter, hvor man ikke kan få bøgene op, her kan bruges både rødgran og douglas. I de fugtige områder er det nok mest fornuftigt at plante noget rødel, gerne på stor afstand 2,5m x 2,5m. Desværre er dagens vildtbestand så stor, at de plantede træarter sjældent kommer op uden vildtbeskyttelse, enten planter man nogle få i vækstrør (især løvtræ), eller også laver man små midlertidige hegn. De små hegn er nemme at holde fri for vildt, og de er nemme at sætte op og nemme at tage ned. Det kan godt være driftsmæssigt interessant at lave nåletræsselvsåninger. Hvis man kan få nåletræet til at etablere sig uden plantning, kan man, ved lidt engageret skovdyrkning, få en billig og velfungerende underetage og dermed både et bedre skovklima og noget bedre vildtskjul, end den gamle bevoksning normalt tilbyder. Både lærk, sitkagraner og fyrrearter forynger sig ret villigt især hvis man roder lidt i jorden. Der findes et fænomen, der kaldes fremdkeimereffekt, det betyder, at en træart spirer villigst under en anden. Det betyder ofte, at træarterne skifter plads fra Bøgeselvsåning tre år efter kørsel med Polytrac. Foto: Palle Madsen Artiklen fortsættes på side 23 2 Skovdyrkeren

3 Fra prügelknabe til forbillede Hans Kieldsen og hans skov: I baggrunden selvsået lærk og birk. Til venstre en gammel ædelgran fra forrige generation. I forgrunden selvsåning af røn Nogle læsere kan måske huske en sag om en skovejer, der kom i en langvarig strid med Naturstyrelsen, fordi han ikke ville foretage en traditionel genplantning efter stormfaldet i Han lod i stedet skoven gro til af sig selv. Myndighederne insisterede længe, men frafaldt sagen efter 10 års kamp. Og nu fremhæves han som et godt eksempel på naturnær skovdrift på Styrelsens hjemmeside. Tiderne skifter! Vi har besøgt Hans Kieldsen. Skoven ved Trend er ingen enkel skov at drive. Den ligger udsat for vestenvinden lige ud til Bjørnsholm bugt i Limfjorden lidt syd for Vitskøl Kloster. Nede fra stranden er der udsigt til Livø og Fur, og ikke langt derfra ligger stenaldercentret Ertebølle, hvor lagene af østersskaller har givet navn til en hel periode i Danmarkshistorien (jægerstenalderens Ertebølletid f.v.t). I skoven vidner tre store studefolde langs en udløber af hærvejen gennem Himmerland om en af 17- og 1800-tallets vigtigste erhverv: opfødning og eksport af stude. Jorden er yderst mager moræne, og egnen har desuden været plaget af sandflugt. Trend Storskov blev tilplantet i perioden under ledelse af skovrider Morville fra Viborg. Morville var faktisk en inspirator for Dalgas i dennes arbejde. Tilplantningen skete for at give læ for de bagvedliggende landbrugsjorder. Morville var i øvrigt gift med Johanne Kieldsen, en slægtning til den nuværende ejer, Hans Kieldsen. Den største del af skoven ejes dog i dag af kongehuset, der her har et velbeskyttet åndehul. Skovdyrkeren

4 I 1928, da Hans Kieldsens far og farfar købte skoven, var den endnu på 666 ha. I 1938 blev de 360 ha frastykket og overdraget som en folkegave til kongehuset. Hans Kieldsen overtog skoven i I den efterfølgende periode er yderligere 240 ha solgt til kongehuset, således at den tilbageværende ejendom i dag er på ca. 100 ha. Naturnær skovdrift og stormen I 1928 bestod skoven mest af bjergfyr, hvidgran og rødgran. Man havde dog tidligt øje for den spredte selvsåning, der efterhånden indfandt sig bl.a. af løvtræ. Og man værnede om det, en slags tidlig naturnær skovdrift. Men i 1981 kom katastrofen: Mere end to tredjedele af den gamle skov væltede i stormen, i alt mere end m 3. Meget blev ødelagt, og indtægterne fra træsalget kunne ikke dække en traditionel genplanting. Så Kieldsen bestemte sig for at satse på såning selvsåning suppleret med udsåning af indkøbt eller indsamlet frø. Eller som det forstående er beskrevet på dagens udgave af Naturstyrelsens hjemmeside:»under indtryk af de ringe vækstbetingelser vurderede ejeren, at der var ringe udsigt til, at et fortsat intensivt nåleskovbrug med dyre kulturer nogensinde ville blive rentabelt. Desuden ville en fortsat plantagedrift i gran have et nyt stormfald hængende over sig som en meget sandsynlig fremtidig trussel og dermed en gentagelse af forløbet med de tilhørende økonomiske tab og dyre kulturer. Det katastrofale stormfald gjorde den naturnære tilgang til genkultiveringen nødvendig. Hans Kieldsen besluttede sig for ikke at tilplante stormfaldsarealerne på traditionel vis med gran. Det ville være uden for økonomisk rækkevidde. Striden med Styrelsen Men sådan så den daværende Skovstyrelse ikke på det. Som det står i den gamle skovlov:»efter afdrift skal arealet snarest tilplantes med egnet plantemateriale, hvis selvforyngelse eller tilsåning ikke anvendes. Skovtilsynet greb derfor ind, og det lokale distrikt lavede en tilplantningsplan, der blev tinglyst i Den tinglyste beplantningsplan indeholdt en nøje beskrivelse af kulturmetode, træartsvalg, stamtal, vildtbestandens størrelse m.m. De potentielle udgifter blev nu så store, at kreditforeningen vurderede, at deres pant var forringet, og Kieldsen blev nødt til at sælge en del af skoven fra, hvorved man kom ned på de nuværende 100 ha. Men striden fortsatte. Man fik en ny lempeligere skovlov, og Skovstyrelsen blev til Skov- og Naturstyrelsen, men staten fastholdt påbuddet. I mellemtiden havde Kieldsen satset på en smart afværgemanøvre. Under henvisning til, at tilsåning var en lovlig kulturmetode, lejede han en lille flyvemaskine, hvorfra han spredte flere hundrede kilo birkefrø. Herved mente han at have opfyldt sin forpligtelse. Men Styrelsen var ikke enig. Striden blev efterhånden politisk. Der blev dannet en støtteforening, og sagen blev omtalt i medierne. En mediestuderende fra Århus Universitet skrev en opgave i faget retorik om kommunikationen mellem Kieldsen og Styrelsen med titlen Håbet grønnes i den forbudte skov. Vi er nu ved at være inde i en tid, hvor begrebet hjemmehørende træarter vinder indpas i toneangivende kredse, og efterhånden også begrebet naturnær skovdrift. Kieldsen fik pludselig medvind. Han benyttede dette til at opsøge de skiftende miljøministre, og han benyttede enhver lejlighed til sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i, at Miljøministeriet ville tvinge en privat skovejer til at bruge gift i sin skov! (Roundup og Dalapon, som han faktisk havde en tinglyst forpligtelse til at bruge). I 1995 opgav Styrelsen kampen, og det gamle påbud blev ophævet. Kieldsen kunne ånde lettet op og selv disponere sin skovdrift. Styrelsen ændrede igen navn nu fra Skov- og Naturstyrelsen til Naturstyrelsen og statens egne skove gik over til en driftsform, der ikke ligger så langt fra det, som Kieldsen ønskede for sig selv. Og endnu mere ironisk: Styrelsen giver på sin hjemmeside en række konkrete eksempler på naturnær skovdrift i private skove, som alle skovejere kan studere og tage ved lære af. Her 4 Skovdyrkeren

5 Kieldsens forsøgsmæssige drift har været besøgt af de studerende på skovbrugsundervisningen flere gange. Tidligere tiders plantage er således naturligt ved at udvikle sig til skov. Men det går langsomt, kvaliteten af opvæksten er præget af de vekslende forhold, og det kommer til at vare en del år, inden der bliver betydende indtægter at hente. Og Kieldsen er egentlig principielt imod flishugst, dels på grund af de store maskiner, dels af hensyn til næringsstofforholdene på den fattige jord, men han erkender, at det ikke helt kan undgås. Selvsåning af bøg og ædelgran. Andre steder ses selvsåning af eg. Kieldsen har visse steder udlagt depoter af agern, som skaderne så spreder i skoven. har Trend Skovbrug fået sit eget afsnit. Kieldsen er næsten blevet adlet. Selv mener han dog, at Styrelsen er gået for vidt i sine egne skove fra den ene grøft til den anden, siger han. Skoven i dag Hvordan ser det skovbrug, som man har stredet så meget om, så ud i dag? Og har birkesåningen fra luften virket? Han har derfor gennem årene satset på en lang række kreative indtægtsmuligheder. Han har villet forpagte skoven ud i små lodder til skovinteresserede byboer (forbudt), han har forsøgt sig med stop-over af autocampere (også forbudt), han sælger dagjagter, han har lejet arealer ud til eventmagere og teambuildere, dansepladser til rituelle soldansere, arealer til folk, der har bygget svedehytter og meget mere. Imens vokser skoven, og Kieldsen har rigeligt at gøre med at regulere træartssammensætning og plantetal i de selvsåede kulturer med sin lille batteridrevne motorsav. inkl. fotos) Det sidste er svært at svare på men formodentlig ja. Der er dog så meget naturlig birk i Trend skov, at det er svært at vide, hvor den allestedsnærværende birkeopvækst kommer fra. Der er tale om et meget vedmassefattigt skovbrug, men der ser ud til at være en rimelig opvækst overalt. Især af birk og lærk, men en del steder også af bøg, eg og ædelgran. Hans Kieldsen ser en naturlig udvikling af bundvegetationen fra lyng, over bølget bunke og bjergrørhvene til hindbær. Når tilstanden med hindbær er opnået, kommer selvforyngelsen ret stærkt. Der er desuden indplantet en del ahorn, som også selvsår sig godt inspireret af Flemming Juncker, som Kieldsen er i familie med (faderen og Juncker var fætre).kieldsens konklusion efter 1981 er, at ingen af de kendte træarter er stormstabile, ikke engang egen. Derfor tilstræbes, at der er syv træarter i alle bevoksninger, halvt løv, halvt nål. Bevoksning af selvsået birk og lærk. Stamtallet er meget stort og må reduceres. Det sker enten med en enhåndsbetjent batteridrevet motorsav eller ved manuel nedbrækning af toppe. Skovdyrkeren

6 Værdiproduktion! Den tilfredse direktør Henrik Thorlacius Ussing foran en 30-årig sitkabevoksning, hvor produktionen formodentlig ligger omkring 40 m 3 /ha/år. Distriktets største biodiversitet befinder sig andre steder. På trods af fortidens voldsomme stormfaldsoplevelser fortsætter Lindenborg gods og skovdistrikt i Himmerland med traditionel grandyrkning i stor stil. Konceptet er ændret en smule, men konklusionen er den samme som før også efter kalkuler, der inddrager stormfaldsrisikoen: Denne produktionsform giver den bedste økonomi både på kort og på langt sigt. Det vokser, så det knager, når man kører gennem Lindenborgs skove. Overalt er man omgivet af renbevoksninger af enten rødgran eller sitkagran. Kun ses lidt bælter af lærk indimellem som stormbælter, nogle bevoksninger af gammel, oftest kroget bøg og en urørt kratskov i et bælte langs Lindenborg å. Vi er midt i Rold skov, hvor den grusede jord giver optimale forhold for grandyrkning. Kontrasten er stor til skovbruget i Trend skov. Her er intet overladt til tilfældighederne. Selvsåning er mulig i granen, men anvendes ikke. Her plantes konsekvent efter renafdrift. Her er stor stående vedmasse og en stor omsætning. Her investeres meget i kulturanlæg og bevoksningspleje, men der kommer tilsvarende mere ud i økonomisk overskud i den sidste ende. 6 Skovdyrkeren

7 Læren fra stormene Stormen i 1981 væltede mere end m 3 på distriktet. Stormen i 2005 væltede yderligere m 3. I de katastrofale situationer har man dog haft stor glæde af at have sit eget savværk, og træet er blevet oparbejdet og solgt fornuftigt. Men det er klart, at et sådant stormfald ødelægger al planlægning, alle tanker om hugstfølge, og også skovklimaet mange steder. Man ønsker ikke at gentage den situation og man mener, at man er blevet klogere. Men man fortsætter den konsekvente grandyrkning bare på en anden måde. Der var op til 1981 opsparet enorme vedmasser i skoven. I en enkelt bevoksning stod omkring m 3 /ha. Mange bevoksninger var gamle. Den nævnte vedmasserige bevoksning voksede stadig i en alder af 88 år med 16 m 3 /ha. Men på trods af, at granen holder sig sund og livskraftig længe, så er man gået bort fra den ekstreme opsparing af vedmasse i gamle bevoksninger. Nu lader man ikke granen blive mere end 60 år, hvor der kun står m 3 /ha. Træerne er knap så høje og vindudsatte, og der er mindre på spil. Men først og fremmest hugger man anderledes. Stamtallet er lidt lavere end før, planter/ha. Og man starter hugsten tidligt allerede ved 7-8 meters højde. Derefter hugger man løbende relativt svagt (C-hugst), og man slutter tidligt når træerne er meter høje. Herefter lader man bevoksningerne stå urørte indtil afdrift år senere. Rødgranen afdrives normalt ved 60-årsalderen, sitkaen allerede ved årsalderen. Andre foranstaltninger Tidligere var granen på Lindenborg plantet helt ud i kanten på de mange moser. Der står den dårligt fast, og erfaringen er, at stormskader ofte vil brede sig fra en væltet mosekant og langt ind i de normale bevoksninger. Nu holder man sig til de høje jorder, hvor granen kan få et dybere rodnet og derfor står bedre fast. Af samme grund sørger man for at holde grøftesystemet ved lige, så der ikke er fugtige vandhuller inde i produktionsbevoksningerne. Herudover etablerer man bælter af lærk eller løvtræ for hver meter, og man laver en meget hård hugst en såkaldt læbæltehugst i vestrandene. (NB: Skovdyrkeren bringer i december-nummeret en række detaljerede råd om, hvordan man undgår stormfald i skoven). Med de nævnte forudsætninger fortsætter man den konsekvente grandyrkning. De fleste bevoksninger er enten rødgran eller sitkagran. Den store kronvildtbestand gør det meget vanskeligt med de andre gode nåletræarter som douglas eller grandis. Man er naturligvis klar over, at rødgranen kan få problemer i et varmere klima, men det vil ske langsomt, og der vil være tid til at sadle om. Man kan i hvert fald ikke se noget økonomisk alternativ for nærværende. Den løbende driftsøkonomi Rold skov området er en god bonitet for nåletræ. Rødgranen vokser i gennemsnit mindst 16 m 3 /ha/år og sitkaen omkring de 20 m 3 /ha/år. Nåletræsarealerne giver et gennemsnitligt DB på kr./ha/år, hvilket kan konkurrere med mange landbrugsafgrøder. Lindenborg Skovselskab A/S Er ejet af Lindenborg Gods A/S, som også ejer Rold Skov Savværk (skærer m 3 /år), Rold Trælasthandel A/S og Lindenborg Avlsgård ApS (560 ha) Driver skovejendommen på ha, heraf ca ha produktiv skov Har store naturværdier: Søer, heder, moser, urørt skov, Lindenborg å, en del oprindelig Roldskov-bøg (genkonservering). Men skoven er ikke certificeret Giver et overskud på 5-10 millioner kr./år Ledes af direktør Henrik Thorlacius Ussing, som har tre skovfogeder ansat. Skovdyrkeren

8 Økonomien følges tæt. Driftsresultatet i skoven er vigtigt for hele Lindenborg koncernen. Skovbevoksningerne giver et årligt overskud i størrelsesordenen 4-5 mio. kr., juletræer og grønt noget tilsvarende. Løbende laves mange analyser af økonomien i de enkelte skovninger og de enkelte bevoksninger. Den vigtige årlige status Og så laver man som noget ret usædvanligt en årlig lageropgørelse af den stående vedmasse i skoven til supplering af driftsregnskabet. En sådan opgørelse burde være obligatorisk for alle større skove. Skov er jo en taknemmelig ting at arbejde med. Den indeholder ofte store værdier, som er akkumuleret over mange år. Og det kan være fristende at hugge lidt mere end tilvæksten, hvis det er svært at få enderne til at mødes. Det vil afsløre sig, hvis man løbende laver en opgørelse over den stående vedmasse. Den vil nemlig vise, om driften har indebåret en kapitalhævning, eller om der omvendt er tale om en vedmasseopsparing i skoven. Et skovregnskab uden en skovmæssig status kan derfor meget let være misvisende. På Lindenborg laver man en grundig status hvert år. Den baserer sig på KW-Plansystemet samt på en række stikprøver i skoven. Vedmassen i nåletræsdriftsklassen har udviklet sig således i de sidste 10 år: Afdriftsareal klar til plantning. Der er grenknust og klar til rillepløjning med grubning og manuel plantning med sitkagran. Rødgranerne til højre er skrællet af kronvildt. De nederste 2 meter af de fleste træer går af den årsag i flisdyngen. Dette er interessant for skovfolk, for det siger noget om de fremtidige hugstmuligheder. Interessant for bogholderen er, at værdien af den stående masse i løbende priser er steget fra 68 til 122 mio. kr. i samme periode. Alt i alt så vi et dygtigt, konsekvent og gammeldags skovbrug med fokus på produktion og økonomi. Ikke lige i tidens ånd, endnu ikke omtalt på Naturstyrelsens hjemmeside, og endnu ikke besøgt af de studerende på skovbrugsundervisningen. Men det understreger, at også det vedproducerende skovbrug kan være en ganske fornuftig forretning Stående masse (m3) Stående masse (m3) inkl. fotos) Tallene viser, at vedmassen har udviklet sig positivt med m 3 om året i de seneste 10 år og det på trods af stormfaldet i 2005, som tydeligt ses på kurven. 8 Skovdyrkeren

9 Skovene natur produktion? eller Douglasgran på Silkeborg Statsskovdistrikt, hvor man fastholder en god balance mellem produktion og naturindhold. Nu skal vi (igen) have en ny skovpolitik, og atter stilles ovennævnte grundlæggende spørgsmål om skovenes funktion. Det er imidlertid kun i vor forvirrede tid, at overskriftens spørgsmål giver mening. Skovene har nemlig altid været både natur og produktion. Spørgsmålet er et velfærdsfænomen og en udløber af et forståeligt ønske om en rig natur i et rigt samfund (Wilhjelmrapporten). Men selv om der i vor tid sættes mere fokus på biodiversitet, kan der sagtens opretholdes en træproduktion i skovene, ja denne kan formodentlig endog forøges uden skadevirkninger. En gammel kulturnation som Japan har i årtier opretholdt en skovpolitik, der stort set har fredet landets skove som rene naturområder. Det træ, man har haft brug for i det daglige og japanerne anvender store mængder af træprodukter har man hentet i andre landes skove rundt om i Sydøstasien. Somme tider ved ganske hård hugst, blandt andet i Indonesiens regnskove. Netop Japan var for nogle år siden vært for en stor, international biodiversitetskonference i Nagoya, også med deltagelse af danske politikere og forskere. Om det var den japanske skovpolitik, der inspirerede, ved vi ikke, men flere danske deltagere kom i hvert fald hjem med det glade budskab, at vi skulle lade de danske skove ligge urørt, det vil sige uden drift. I hvert fald statens skove. Betragtningen var, at disse skove ikke bidrager væsentligt til samfundsøkonomien, samtidig med at et ophør af skovdriften ville give et betydeligt løft i biodiversiteten. Diskussionen om `urørt skov For det første er det tvivlsomt, at netop `urørt skov vil give den natur, man drømmer om. Vi vil få tætte og mørke skove, hvor en stor del af den biodiversitet, der er knyttet til den passede skovs lysåbne arealer, vil forsvinde. Skovdyrkeren

10 Urørt i det meste af 100 år. Masser af dødt ved. Ingen værdiproduktion. Draved skov i Sønderjylland. For det andet er der tale om et ensidigt synspunkt, der ikke tager hensyn til, at samfundet har brug for skovene i en række andre sammenhænge. Ud over den traditionelle skovhugst, der trods alt bl.a. frembringer træet til Wegners Kina-stol, til Junckers parketgulve m.m., har skovene fået en række nye betydninger; bl.a. som leverandør af biomasse i omstillingen fra fossil til vedvarende energi. Det er derfor tvivlsomt, om den urørte skovdrift kan siges at opfylde kravene til bæredygtighed. Bæredygtig vil også sige, at vore efterkommere kan få samme udbytte af naturen, som vi har fået. Desuden kan man diskutere, om det er moralsk forsvarligt i en verden med knappe ressourcer at lade 13% senere måske 25% af vort lands areal ligge brak. De naturlige skove Danmark er fra naturens side et skovland. Den naturlige vegetation er overalt skov undtagen ganske få steder, bl.a. på visse moser samt strandene langs vore kyster. Men skovenes sammensætning har udviklet sig op gennem tiden, fra dengang isen trak sig tilbage. I en dynamik påvirket først og fremmest af svingninger i klimaet og den fremadskridende jordbundsdannelse, i et samspil med græssende dyr og senere i stigende grad påvirket af de første bønders aktiviteter. Vi havde først en lang periode domineret af pionerarter som birk og fyr. Derefter skiftende perioder præget af elm, lind, eg, ask m.fl. Senest er bøgen kommet ind i det, vi kalder atlantisk tid lidt mere kølig og fugtig. Skovene var en mosaik af forskellige bevoksningstyper og aldre. Med mange gamle træer og meget dødt ved i bunden. De tykkeste træer fik lov at stå, fordi det var for besværligt at fælde dem. Der var lysninger som følge af skovbrande og sygdomme, og der var mere vand i skovene end nu om dage. Det er for nylig påvist, at elmesygen havde sin første udbredelsesbølge for omkring år siden. Menneskets (over)udnyttelse af skovene Langsomt begyndte menneskene at påvirke de naturlige skove. Man fældede træer og etablerede et landbrug i form af svedjebrug. De tilbageværende skove blev også udnyttet, både som græsningsarealer for husdyr og som en træ-ressource. Træ var det helt dominerende råstof 10 Skovdyrkeren

11 Gammel bøg, som de fandtes på overdrevene og i græsningsskovene før Rygaard Skov. i bondesamfundet: Huse, redskaber, madlavning, opvarmning træ blev anvendt til det meste. Og man tog, hvad man skulle bruge i skovene i hvad man kunne kalde en uorganiseret plukhugst. Samlet set overudnyttede man træressourcen med den konsekvens, at skovene blev forarmede. I visse egne af landet på sandjordene i Midt- og Vestjylland forsvandt de helt. Ifølge gængs skolelærdom var kun omkring 3% af landet skovdækket for 250 år siden. Først i slutningen af 1700-tallet, hvor vi havde fået en relativ stærk centralmagt, begyndte en bestræbelse mod en genrejsning af skovene. Vi fik i 1805 starten på det, vi kalder `et ordnet skovbrug. Det blev bestyret af uddannede skovfolk og byggede på den grundlæggende forudsætning, at der skulle hugges mindre end tilvæksten det skulle være bæredygtigt. Det ordnede skovbrug byggede på tyske erfaringer. Der indførtes en række nye træarter, blandt andet ær, ædelgran, lærk, rødgran m.fl. En del skove især i det østlige Danmark blev grøftede, primært for at holde de udbredte bøgebevoksninger sunde. Langsomt byggedes på den måde de skove op, som vi kender. Vedmassen øgedes, jordbunden forbedredes, og tilvæksten begyndte at stige noget som den i øvrigt stadig gør den dag i dag. Ændrede skove ændret naturindhold Men samtidig ændredes naturligvis forholdene for både flora og fauna. En del arter, af både planter og insekter, som havde trivedes i de mange sump-agtige partier i skovene eller havde tilpasset sig til livet i eller omkring de store egekæmper, fik ringere vilkår. Konsekvenserne af disse ændringer mærkes stadig, og mange af de arter, som i dag er på rødlisten (over truede arter), er simpelthen arter, som hørte til de skovtyper, der var dominerende før De har så overlevet hist og her, hvor forholdene har været til det, men har vanskelige vilkår i dagens organiserede skovbrug. Mens nogle arter fik problemer, så var der andre arter, hvis bestande steg som følge af de nye vilkår. Nåletræernes indførelse gav yderligere anledning til en helt ny flora og fauna, som specielt var tilknyttet disse. Skovdyrkeren

12 Skovdriftens udvikling Skovenes ændring er altså sket i en lang udvikling, som er muliggjort af de stadigt forbedrede dyrkningsbetingelser. Set fra en skovmands synsvinkel er der tale om en positiv spiral, hvor den bedre trævækst skaber bedre forhold for næste generation af træer osv. Selv i vort lille land er der store regionale forskelle. I store dele af Øst-Danmark er forholdene for trævæksten gode, løvtræer dominerer de fleste steder, og selvforyngelse er en almindelig udbredt foryngelsesform. På sandjordene i Vest-Danmark er vilkårene en del ringere, og udviklingen fra plantage til skov er en langvarig proces, hvor man er nødt til at indføre arter udefra ved plantning bl.a. løvtræerne og de mere produktive og stabile nåletræer. Man hører mange bruge begrebet `naturnær skovdrift som et mantra, eller en betegnelse for den helt rigtige driftsform, som vil løse de fleste problemer. Men `naturnær skovdrift er ikke en fast og velbeskrevet driftsform. Det er snarere en bestræbelse eller nogle erkendelser, som kan være vigtige at have med på vejen mod bedre skove. Skovdyrkning handler grundlæggende om at styre en del af væksten i en retning, hvor vi som mennesker eller samfund har kontant glæde af det. For Skovdyrkerne foregår det i et spændende samspil med naturen, hvor man sjældent kan forudsige forløbet præcist, men er henvist til løbende at improvisere. Skovdrift bygger altid på naturens processer, men gennem sine driftstiltag påvirker skovdyrkeren, hvad der produceres i skovene. Og selv om vi forsøger at gøre denne styring så lempelig som muligt, blandt andet ved at bruge naturnære metoder, hvor forholdene er til det, så blander vi os altid i naturens processer. Vi introducerer nye arter, forbedrede provenienser, måske jordbearbejdning i forbindelse med plantning og nogle steder også vandafledning det sidste både for at sikre vækst, sundhed og stabilitet. Vorherre er nok medspiller, men skal ikke bestemme det hele. Skovbrug er altså et aktivt samvær med naturen, hvor vi ved relativt lempelige indgreb får et udtag af en række produkter, som samfundet har brug for. Moderne produktionsskov. Douglasgran og bøg. Flere aldersklasser. Stor værdiproduktion. Lensahn Skov. 12 Skovdyrkeren

13 Naturhensyn i moderne skovdrift De forandringer, som vor skovdrift påfører skovene, er dog langt mindre end de tilsvarende i landbruget. Det er også grunden til, at hovedparten af biodiversiteten findes i skovene. Og bemærk: I de drevne skove. Men der skal naturligvis sættes arealer af, hvor naturen får lov at leve sit helt eget liv, og hvor videnskabsfolk kan følge og beskrive de naturlige processer. Der kan være tale om egentlige reservater med urørte skove som Suserup skov på Midtsjælland og Draved skov i Sønderjylland. Der ér faktisk allerede udlagt ha som `urørt skov. I nyere tid har vi desuden fået en række skove udpeget som Natura2000-områder, hvor driften er i snævre rammer. Endelig har privatskovbruget via sin certificeringsordning (PEFC) netop indført begrebet `biodiversitetsskov områder, hvor der nok kan drives skovbrug, men hvor en eventuel træproduktion er underlagt hensynet til natur og biodiversitet. Certificerede skove skal afsætte 7,5% af arealet som biodiversitetsskov. Men de dele af skovarealet, der ikke er underlagt nogen af disse begrænsninger, bør til gengæld kunne accepteres som produktionsarealer naturligvis under hensyntagen til skovlov og naturbeskyttelseslov. Balancen mellem benyttelse og beskyttelse Der vil uden tvivl komme (marginalt?) større biodiversitet, hvis skovdriften opgives. Men balancen mellem bæredygtighedens tre ben vil helt forsvinde, og vi vil få en ensidig fokusering på et af benene biodiversiteten. Så kan vi købe vores træ i udlandet (nåletræet fra Norden, løvtræet fra troperne), og vi kan fortsætte med kul og olie i stedet for biobrændsler. På samme tid reducerer vi vort forhold til naturen fra et aktivt samspil som skovdyrkere til en passiv rolle som kikkere. Vi mener ikke, at Danmark kan være tjent med at kopiere den japanske model i dansk skovbrug. Vi tror, at samfundet er bedst tjent med på hovedparten af skovarealet at fastholde en bæredygtig balance mellem beskyttelse og benyttelse, hvor skovene både er natur og produktion på samme tid! inkl. fotos) Moderne højproduktiv løvskov med bøg og eg. Stor værdiproduktion og en fornuftig biodiversitet. Gunderslevholm. Skovdyrkeren

14 Verdens vigtigste rum! Forberedt på dommedag eller hvor På Svalbard kun 1300 km fra Nordpolen i en grube 300 meter inde i fjeldet ligger verdens største lager af frø fra landbrugsafgrøder og træer. De gemmes med henblik på konservering af biodiversitet, for at styrke den helt nødvendige fremtidige forædling, og i tilfælde af en verdensomspændende katastrofe. 14 Skovdyrkeren

15 for biodiversitet er vigtig I 18 graders kulde, i små lufttætte poser med 500 frø i hver, ligger i The Global Seed Vault 1,6 millioner frøpartier af alverdens forskellige afgrøder fra alverdens klimazoner. Døren til frølageret er dobbelt og sprængsikker, og bevæbnede vagter står for sikkerheden. Grundstenen blev nedlagt af de fem nordiske statsministre i juni 2006, og lageret var færdigt i Byggeriet blev finansieret af den norske stat, der også betaler den løbende drift, der styres af den nordiske genbank, NordGen. Den daglige leder, professor von Bothmer, er tilknyttet Landbrugsuniversitetet i Alnarp ved Malmø. Hvorfor er frølageret vigtigt? Frølagerets vigtigste opgave er at være gen-bank med henblik på fremtidig forædling. Den voksende verdensbefolkning kombineret med forventede globale klimaændringer bliver en stor udfordring for det kendte land- og skovbrug. Planteforædlingen skal bruge og udvikle nye sorter og nye provenienser. Det er nødvendigt, fordi menneskets stadig mere intense påvirkning af jordklodens forskellige økosystemer betyder en indsnævring af biodiversiteten. Samtidig giver Skovdyrkeren

16 globaliseringen anledning til spredning af en række plantesygdomme, som vi før har levet fredeligt med. Og endelig betyder land- og skovbrugets rationalisering og stordrift, at man internationalt gennem de senere årtier har koncentreret sig om færre sorter, hvorved mange mindre eller lokale sorter er forsvundet. FAO anslår, at så meget som 75% af den biologiske variation i vore landbrugsafgrøder, som blev skabt i jordbruget gennem tusinder af år, igen er forsvundet. Men nu forsøger man at bremse denne udvikling. Et eksempel gulrust i hvede Forskerne skønner, at der findes mere end forskellige typer af hvede med forskellige egenskaber. Det vil sige med små forskelle i den genetiske sammensætning. Disse forskelle kan udnyttes, hvis man vil udvikle nye sorter, der f.eks. er resistente overfor bestemte sygdomme. Hvis man altså har adgang til dem. Da det amerikanske landbrug i 1960 erne blev ramt af gulrust, var det takket være hvedesorten Pl , at en ny resistent hvedesort kunne udvikles. Frøene var blevet indsamlet af en amerikansk botaniker i det østlige Tyrkiet i Det var en svagtvoksende hvedesort med tynde strå, dårlig kulderesistens og ikke særlig god til brødbagning. Men den var resistent overfor 4 forskellige slags gulrust og 45 andre sygdomme, der kan ramme hvede. Den blev derfor brugt i udviklingen af en ny resistent sort efter at have ligget i et frysehus i 15 år hvilket sparede amerikanske hvedeavlere for millioner af $. Det store perspektiv Verdens befolkning er i dag på 7 milliarder. I 2050 forventes vi at være 9 milliarder. FAO har udregnet, at den globale madproduktion på det tidspunkt må være 70% større end nu. Samtidig gør klimaændringer fødevareproduktionen vanskeligere og dyrere. En del af dette problem kan løses ved forædling af vore nuværende sorter. Der findes grundlæggende to slags forædling. Dels den kendte metode, hvor man ved krydsning forsøger at fremavle nye egenskaber. Dels en metode, som baserer sig på genteknologi, hvor man klipper relevante gener ud fra én plante og sætter ind i en anden. Under alle omstændigheder kræver det adgang til en stor pulje af sorter med forskellige gener. Det er i denne sammenhæng at frøene, som er lagret i Svalbard, kan komme til at spille en afgørende rolle i fremtiden. Frølageret her er det endelige sikkerhedsnet for verdens vigtigste genetiske planteressourcer for biologisk produktion. Lageret indeholder i alt 1,5 million sorter. Alle er dubletter af frø, som også findes i lokale frøbanker i 100 lande. Dobbeltsikringen er nødvendig, fordi mange af de lokale frøbanker ikke er 100% stabile. Således rådnede alle frø i et frølager i troperne, fordi man ikke havde betalt sin elregning. Det japanske frølager ligger tæt på den havarerede atomreaktor i Fukushima, og man ved endnu ikke, om frøene er beskadigede. Den største samling af byg-sorter findes (fandtes?) i frøbanken i Aleppo i Syrien. Vi ved ikke, om IS interesserer sig for frøbanker, og om dette lager stadig eksisterer. Men under alle omstændigheder findes heldigvis en kopi på Svalbard. Her ses tunnelen, som fører ind til frølageret. Skovfrø Hovedvægten ligger som sagt på frø af spiselige afgrøder som ris, hvede, majs, soyabønner m.fl. Men i de senere år er man også begyndt at opbevare frø af skovtræer. Godt nok er forædlingsindsatsen på skovområdet meget lille sammenlignet med landbrug blandt andet på grund af det lange tidsperspektiv og den deraf følgende mindre kommercielle interesse. Men genbevaringen er lige så vigtig. 16 Skovdyrkeren

17 Forundringspakken opstår Frøet er en livets forundringspakke, stille og lille og uanseelig, uden nogen form for prangende attributter. Der er ingenting, som røber, denne klump af stivelse, som ligger der sammen med myriader af slægtninge, er en lille bombe af livskraft og livsprocesser med rødder tilbage til tidernes morgen. Er det ydre beskedent, så er frøet ikke desto mindre en del af den store eksistentielle beretning og livet, døden og kærligheden. Pål Hermansen: Frø til verden. Svalbard globale frøhvelv Døren ind til verdens vigtigste rum. Skovdyrkeren

18 Den lave temperatur muliggør en længere lagring. Men fordi frø er levende materiale, så sker der langsomt en forældelse. Nogle frø bevarer deres spireevne i tusinder af år, mens andre kun holder i et antal årtier. Aftalen er, at de lokale frøbanker med jævne mellemrum tager prøver ud til spiring, og hvis spireevnen er faldet for meget, sås frøene ud, og der høstes et nyt parti, som gemmes både lokalt og i Svalbard. Frølageret i Svalbard indeholder dubletter af frø fra lokale frøbanker i 100 lande. Det er en ekstra sikkerhed i en usikker verden. Her f.eks. en kasse fra Ukraine. De forstligt dårlige Rold Skov-bøge, som vi i et tidligere nummer bragte billeder af, kunne jo indeholde gener, som på anden måde viste sig at være værdifulde. Og som vi ville miste, hvis alle gik over til den p.t. forstligt overlegne Sihlwald proveniens fra Schweiz. Foreløbig er det dog mest gran og fyr fra den nordlige halvkugle, som man gemmer på. Ejendomsretten til frøene tilhører de lokale frøbanker, som skal give tilladelse til, at der eventuelt tages frø ud til forædlingsformål. På nettet findes naturligvis konspirationsteorier om, at frølageret er et skjult nyimperialistisk forsøg på at sikre sig den enorme genetiske ressource, der ligger i frøene for at sælge denne til Monsanto, Syngenta eller lignende. Vi tror dog ikke, at nordmændene har sådanne skumle hensigter. Lageret i Svalbard har tre rum. Indtil videre er kun det ene taget i brug. Men der arbejdes videre på højtryk for at øge indsamlingen. Og for at løse de problemer der indtil videre gør, at ikke alle plantearters frø kan lagres med den nuværende teknik. Det praktiske I Svalbard ligger frøene kølet ned til minus 18 grader. Fidusen ved den nordlige og underjordiske beliggenhed er, at hvis kølingen af en eller anden grund udebliver (f.eks. hvis den norske regering glemmer at betale elregningen), så vil temperaturen ikke stige højere end til minus 4 grader, og frøene vil ikke tø op. Frø livets forundringspakke Den norske videnskabsjournalist Pål Hermansen kalder i sin bog om the Global Seed Vault frøet for `livets forundringspakke. Og han slutter bogen således: Uanset hvilke fremskridt der sker i den genteknologiske forskning i fremtiden, vil betydningen af frølageret på Svalbard kun blive større. Den ægte, analoge vare, de genetiske koder, som ligger forseglet i naturens egen indpakning frøet bliver aldrig umoderne. Den kolde fjeldhule med de nøgterne lagerreoler og anonyme æsker og kasser, fyldt med hele menneskehedens jordbrugshistorie, er og vil forblive verdens vigtigste rum. Hverken mere eller mindre. inkl. fotos) Frølageret har international bevågenhed. Her interviewes lederen, Roland von Bothmer, af journalister fra henholdsvis Deutsche Rundfunk og Danmarks Radio (programmet Natursyn) 18 Skovdyrkeren

19 Skovning og afsætning af løvtræ Ligesom de seneste sæsoner forventer vi igen i år gode afsætningsmuligheder for bøg og ask i det tidlige efterår, og vi forventer derfor også priser på niveau med sidste år. På billedet handles der askekævler efter sensommerskovning. Transporten er foregået på stubmarken, hvilket kan være en skånsom måde at transportere træ ud af skoven. Af skovfoged Kristian Løkke Kristensen, inkl. fotos Forventet prisniveau som sidste år Der bliver igen i år gode muligheder for afsætning af løvtræ fortrinsvis til eksport. Efterspørgslen på markedet er fortsat høj, og derfor forventer vi priser på niveau med sidste år for både bøg ask, Der er også god efterspørgsel og pæne priser på en lang række af vore Skovdyrkeren

20 at bøg i høj grad anvendes i lavprisprodukter. Bøg af god kvalitet honoreres derfor ikke. Køberne accepterer til gengæld at tage dårligere kvaliteter med, hvilket er positivt, når man samlet set skal vurdere en handel. Ser vi fremad, forventer vi ikke, at prisen på bøg stiger markant. Det skyldes, at der findes en meget stor reserve af bøg i Europa især mod øst. På nuværende tidspunkt er det ikke rentabelt at skove denne reserve, men det kan selv en lille prisstigning ændre på. Dermed vil udbuddet øges og fastholde prisniveauet. Der er fortsat gode muligheder for afsætning af løvtræ. Kontakt din skovfoged for en vurdering af det optimale skovningstidspunkt. øvrige løvtræer. Ofte er det faktisk det begrænsede danske volumen, som er stopklods for en stor eksport af andre løvtræarter. Markedsudviklingen Kina har fortsat importforbud på ask fra Europa grundet askesygen. Asken afsættes i stedet til andre asiatiske lande, blandt andet Vietnam og efterspørgslen er stadig høj og prisniveauet uændret. Den store hugst af ask de seneste år betyder dog, at der ikke findes lettilgængelig ask i brugbare dimensioner mere. Der er også meget høj efterspørgsel på bøg, hvilket dog ikke påvirker prisudviklingen. Det skyldes blandt andet, Hvornår skal jeg skove mit løvtræ? Med forventningen om stabile priser på løvtræ er det alene skovbrugsfaglige overvejelser, du skal gøre dig, når du vælger hugsttidspunkt. Ud fra et økonomisk synspunkt anbefaler Skovdyrkerne, at hugstmodne og overmodne bevoksninger skoves. I sådanne bevoksninger oplever man, at værditabet på grund af fejl, som rødkerne og råd, overstiger værditilvæksten i form af stigende vedmasse. Bevoksningen bliver simpelthen mindre værd med tiden. Beslutningen om at afdrive en bevoksning skal selvfølgelig træffes under hensyntagen til ejerønsker, forrentningskrav, hugstfølge og foryngelse af arealerne. Kontakt derfor din lokale skovfoged, hvis du vil vide mere om afsætning og skovning af løvtræ i efteråret. Der er flere værdier i din skov, end du tror! Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbreve på skovdyrkerne.dk Kontakt os så har du fagfolkene på din side!

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Billigere kulturanlæg

Billigere kulturanlæg Øst Nr. 6 September Billigere Kulturanlæg Beretning 07/08 Generalforsamling i Skovdyrkerforeningen ØST Billede: Flisning af hugstaffald efter renafdrift med terrængående maskine Udgivet af Skovdyrkerforeningen

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Beauty & Performance in Wood TM

Beauty & Performance in Wood TM Beauty & Performance in Wood TM Hvad er Kebony? Kebony er et bæredygtigt alternativ til tropisk hårdttræ, når udseende og ydeevne er afgørende. Kebony teknologien er udviklet i Norge og er en miljøvenlig

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Bondeskovgaard Juletræsmarkedet Langesømessen. Nr. 14 September 2012

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Bondeskovgaard Juletræsmarkedet Langesømessen. Nr. 14 September 2012 Skovdyrkeren Nr. 14 September 2012 NORD-ØSTJYLLAND Bondeskovgaard Juletræsmarkedet Langesømessen To nye skovfogeder ansat pr. 1. august 2012 Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere to nye skovfogeder

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Udfordringen Danmarks drikkevand er truet De senere år er der i gennemsnit lukket 2 vandboringer om ugen (kilde:

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014 Skovdyrkeren Nr. 24 Februar 2014 ØSTJYLLAND Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven Stormfald Status for SØJ efter to storme i 2013 Østjylland blev ramt Begge efterårsstorme som ramte

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen. Nr.

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen. Nr. Skovdyrkeren Nr. 5 Maj-Juni 2011 NORD-ØSTJYLLAND Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen Billerne kommer! De er her faktisk allerede... De første snudebilleangreb

Læs mere

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Salgsprospekt For Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Areal: 26,8 ha. Kontantpris: 2.700.000 kr. Præsentation Introduktion Rabeshøj Plantage en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på 26,8

Læs mere

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2014 Kære Global Forest investorer 15. juli 2014 Global Forest fremsender hermed kvartalsorientering for 2. kvartal 2014. Rapporten er urevideret. Rapporten

Læs mere

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf.

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf. Side 1 af 2 Rasmussen, Bente Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 11:42 Til: 'lbj@revisionlimfjord.dk' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testområde til vindmøller Birgitte og Lars Ballebye Jensen - 11

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Grundejerforeningen Salvig

Grundejerforeningen Salvig Til Medlemmerne Grundejerforeningen Salvig Orø Orø, d. 15. marts 2015 Indkaldelse til generalforsamling og sammenfatning af bestyrelsens forslag: Vedlagt finder I indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nr. 15 Oktober 2012

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nr. 15 Oktober 2012 Skovdyrkeren Nr. 15 Oktober 2012 ØSTJYLLAND Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Pyntegrøntklubben Onsdag den 5. september afholdt foreningens pyntegrøntklub markvandring

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Sådan ryger man på en JensenGrill

Sådan ryger man på en JensenGrill Sådan ryger man på en JensenGrill Indledning Når der laves mad under åben himmel, er der ofte et ønske om, at maden får mere eller mindre røgsmag. Her bliver man kort introduceret til 3 forskellige måde

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere