a) Der foretages besigtigelsestur tirsdag, den 21. maj 2002 i kommunen. Eventuelle ønsker afleveres på udvalgsmødet.

Transkript

1 Åbent møde i Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2002 Dagsorden med beslutninger (omfter pkt.erne 1-10) Meddelelser a) Der foretages besigtigelsestur tirsdag, den 21. maj 2002 i kommunen. Eventuelle ønsker afleveres på udvalgsmødet. Til efterretning, evt. ønsker meddeles forvaltningen inden den 1. maj Bygningsvedligeholdelse 2002 Kommunalbestyrelsen 26. marts 2001, pkt. 3 (samlede bevillingsansøgninger). Resume Efter et større registrerings- og analysearbejde er der i år udarbejdet en samlet plan for genopretning af de kommunale ejendommes vedligeholdelsesstandard samt et forslag til en stregi for planens gennemførelse, herunder et forslag til finansiering af de foreslåede (ekstraordinære) vedligeholdelsesarbejder i det omfang disse ikke kan finansieres over beløb afs i den senest godkendte investeringsplan pr. december I planen foreslås gennemført vedligeholdelsesarbejder for 270 mio. kr. over de kommende 6 års rammer ( ) mod optaget i investeringsplanen (decemberopfølgningen) 204 mio. kr. Af de 270 mio. kr. foreslås 40 mio. kr. afholdt over 1. års ramme (2002). Udover bygningsvedligeholdelse er der udarbejdet et forslag til gennemførelse af og investeringer i energibesparende foranstaltninger med en forventet tilbagebetalingstid på henholdsvis 3-5, 6-8 og 9-12 år. Indtil videre foreslås alene indarbejdet forslag med en tilbagebetalingstid på 3-5 år i kommunens økonomi. For 2002 foreslås de økonomiske rammer fasts til 40 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse og 8,1 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, hvortil der søges anlægsbevillinger. Forslagene er nærmere beskrevet i noter fra den Tekniske Direktør og Økonomidirektøren samt mere detaljeret i meriale fra Ejendomskontoret. Grundlaget for udarbejdelse af vedligeholdelsesplanen har i år været væsentlig bedre end tidligere år, idet kommunen i 2001 startede implementeringen af vedligeholdelsessystemet Caretaker bl.a. med det formål bedre kunne systemisere og udarbejde kort- og langtidsvedligeholdelsesplaner for kommunens ejendomme udfra registrerede (opderede) oplysninger.

2 På nuværende tidspunkt er der registreret oplysninger vedrørende alle kommunens skoler, børneinstitutioner og plejehjem. På grundlag af ovenstående registreringer og vurderinger af vedligeholdelsesstandarden i de endnu ikke registrerede ejendomme har Ejendomskontoret udarbejdet en samlet vedligeholdelsesplan, der viser et større behov for investeringer i bygningsvedligeholdelse over de kommende år end de i investeringsplanen optagne, da der er konsteret en efterslæbs-pukkel på ca. 66 mio. kr. udover beløb optaget i investeringsplanen. På grundlag af udarbejdede rapporter er det vurderet, det vil være muligt bringe kommunens ejendomme op på et rimeligt vedligeholdelsesniveau ved fordele puklen over de kommende 6 år, dvs. ved forhøje de afste rammebeløb til bygningsvedligeholdelse med 11 mio. kr. pr. år over de 6 år, hvorefter det kan nedsættes igen. Det samlede rammebeløbet for 2002 til bygningsvedligeholdelse foreslås herefter fasts til 40 mio. kr., idet der i øjeblikket er indholdt 29 mio. kr. i investeringsplanen til finansiering heraf, nemlig 20 mio. kr. fordelt med 10 mio. kr. i hvert af årene 2002 og 2003 af de under projekt nr afste midler til ekstraordinær vedligeholdelse de kommende år og 9 mio. kr. under projekt nr (i 2002) til renovering af skoler. Af rammen på 40 mio. kr. forventes 30 mio. kr. udbetalt i 2002 og 10 mio. kr. i De ejendomme, hvorpå der foreslås igangs og gennemført energibesparende foranstaltninger (med en tilbagebetalingstid på 3-5 år) i 2002 fremgår af særskilt not fra den Tekniske Direktør. Udgifterne hertil er anslået til 8,1 mio. kr. 6 mio. kr. i 2002 og 2,1 mio. kr. i hvortil der søges anlægsbevilling. Beløbet er ikke indarbejdet i investeringsplanen, men foreslås optaget som et nyt projekt og finansieret ved låneoptagelse. En samlet oversigt over tidligere og nu forventede udgifter (fordelt efter forventede betalingstidspunkter/-år) til vedligeholdelse og energibesparende foranstaltninger (kun 1. etape af sidstnævnte er medtaget) og forslag til finansiering af de nu forventede udgifter fremgår af Økonomidirektørens not. Bilag Teknisk Direktørs noter af 1. og 6. marts 2002 (ligger i sagen). Økonomidirektørens not af 1. marts 2002 (ligger i sagen). Ejendomsafdelingens meriale af 4. marts 2002, herunder rapporter fra COWI (ligger i sagen). Kommunalbestyrelsen de decentrale midler til udvendig vedligeholdelse overføres til den centrale pulje og de foreslåede tiltag under Teknik- og Miljøudvalget godkendes. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning Sagen afgøres af Teknik- og Miljøudvalget. Godkendt

3 Forslag til broreparioner år anlægsbevilling Som kommunens konsulent foretager rådgivende ingeniørfirma Broconsult ApS et løbende eftersyn af vores bygværker (broer og tunneler), dels som et generaleftersyn og dels som kontrol- og eftersyn. Eftersynet omfter eksempelvis også de bygværker som vi har fælles med vores nabokommuner. Endvidere dele af bygværker som vi har fælles med andre vejmyndigheder samt DSB. Eftersyn og vedligeholdelse af disse fællesanlæg sker efter indgåede overenskomster og aftaler mellem parterne. På baggrund af eftersyn, som foretages af rådgiver og Teknisk Forvaltning udarbejdes der en rapport og budgetforslag. På grundlag af generaleftersyn og tilstandsvurdering foretaget i marts 2000 og særeftersyn foretaget i februar d.å. kan det anbefales, der i 2002 udføres en istandsættelse af følgende bygværker: 1. Gangtunnel ved Ballerup Stion nord og syd 2. Bro over Sømose Å ved Ravnsletvej 3. Bro over jernbanen ved Lundebjergskolen 4. Stitunnel ved Sydbuen Istandsættelserne af bygværkerne omfter i hovedtræk: Reparioner af belægninger, rækværker, betonflader- og kantbjælker, skråningssikringer ved å-løb, autoværn mv. Vedrørende gangtunnel ved Ballerup Stion omhandler reparionerne etablering af nye skridsikre trapper og ny tunnelbelægning. Udgifterne til de samlede istandsættelser inkl. ingeniørhonorar forventes ville andrage kr. ekskl. moms. De under pkt. 1 og pkt. 2 nævnte bygværker er fælles med henholdsvis DSB og Herlev Kommune. Udgifterne til istandsættelse af gangtunnelen ved Ballerup Stion er beregnet til kr., inkl. ingeniørhonorar. Af denne udgift afholder DSB 43%, eller kr. jf. overenskomst. Udgiften afregnes direkte mellem DSB og rådgiver/entreprenør. Af den resterende udgift, = kr., afholder Herlev Kommune 50% af udgifterne til reparion af broen ved Ravnsletvej, specifikt opgjort til ca kr., inkl. honorarer. Frrukket Herlevs andel på kr , som Ballerup står i forskud med, udgør Ballerup andel i alt: = kr., ekskl. moms. DSB og Herlev Kommune har ved breve tilkendegivet, man er indforstået med tunnel- og broreparionerne. I den senest a jourførte investeringsoversigt pr. 28. november 2001, er der under projektnummer 9679, Vedligeholdelse af broer og tunneller, afs ,00 kr. i Kommunalbestyrelsen forslaget til broreparionerne godkendes og udbydes i indbudt licition med igangsættelse af arbejderne i foråret 2002,

4 der meddeles en anlægsbevilling på ,- kr. projekt nr (NY), Vedligeholdelse af broer og tunneller, etape 2, til formålet, der meddeles en indtægtsbevilling på ,- kr., projekt nr (NY), Vedligeholdelse af broer og tunneller, etape 2, indtægter, og udvalgsformanden bemyndiges til antage laveste tilbud og igangsætte arbejderne. Indstilles til godkendelse. Henvendelse fra Spildevandscenter Avedøre om evt. omlægning af spildevandsaktiviteter Resume Bestyrelsen for Spildevandscenter Avedøre I/S stiller forslag om ændret opgavefordeling kommunerne og centret imellem. Bestyrelsen for Spildevandscenter Avedøre I/S besluttede i februar 2001 lade udføre en analyse af fordele og ulemper ved omlægning af spildevandsaktiviteter mellem de ti ejerkommuner og på Spildevandscenter Avedøre. Opgaven blev finansieret over Spildevandscentrets budget. Konsulenter på opgaven var PWC Consulting og Erling Holm ApS. Bestyrelsen behandlede det færdige analyseresult på sit møde den 15. februar På grundlag af rapporten indstiller bestyrelsen følgende til renseanlæggets ti ejerkommuner: Bestyrelsen opfordrer den enkelte kommune til inden 15. maj 2002 tilkendegive, om den ønsker deltage i et samarbejde hen mod etablering af et egentligt benchmarkingsystem og bestyrelsen opfordrer den enkelte kommune til tilkendegive sin interesse i arbejde videre med et udvidet samarbejde i forhold til en eller flere af de af konsulentfirmaet foreslåede modeller. Konsulentrapporten peger på nogle modelgrupper, hvor samarbejdet kan udbygges: Formaliseret samarbejde på udvalgte områder, Ændret opgavefordeling, Ændring af ejerskab og Fuldt integreret spildevandssamarbejde som vist i bilag 1. Rapporten indikerer, der kunne være et effektiviseringspotentiale ved nærmere samarbejde det fremgår dog ikke af analysen præcis hvordan gevinsten opnås og hvem der i givet fald opnår den. Vedrørende benchmarking har forvaltningen vurderet, Ballerup Kommunes deltagelse i udviklingen af systemet kan koste op til 0,5 mandår i personaleressource, afhængig af ambitionsniveau ved løsning af opgaven. Løsningen af en sådan opgave må således kræve overvejelser om anvendelse af konsulentbistand. Som et pilotprojekt for udvidet samarbejde anbefales, der arbejdes videre med konkretisere muligheden for fælles drift af transmissionsledning og bassiner knyttet hertil (model 3a-3b i bilag 1). Forslaget indebærer, Spildevandscentret overtager kapacitets,- drifts- og vedligeholdelsesmæssig ansvar for det fælles ledningssystem, defineret som det ledningssystem, der betjener mere end een kommune i fællesskabet. Dette omfter Spildevandscentrets nuværende ledninger og pumpestioner samt herudover i alt 25 km ledninger i Brøndby, Glostrup, Ishøj, Albertslund, Vallensbæk, Herlev og Høje-Taastrup Kommuner. Hertil kommer de bassiner i Brøndby og Høje-Taastrup, der indgår i en fællesstyring med renseanlægget. Spildevandscentret vil dermed få ansvaret for den fælles kapacitetsplanlægning, herunder der altid er overblik over kapacitetsforholdene i dette sy-stem. Overdragelsen kan ske, når mere detaljerede analyser af konsulenternes forslag har blotlagt lønsomheden i forslaget for kommunerne.

5 Af hensyn til nærheden af ledningsvedligehold for administrion og politikere, samt fuld politisk kontrol med ledninger, renoveringstakt og økonomi anses det for den bedste løsning med en selvstændig kloakforsyning i Ballerup Kommune, som har et bredt frivilligt samarbejde om indkøb og udbud med andre tilsvarende forsyninger. Bilag Gruppering af modeller fra PWC Consulting, Bilag 1 (udsendes). Kommunalbestyrelsen Ballerup Kommune tilslutter sig et samarbejde hen mod etablering af et egentligt Benchmarkingsystem, og til dette formål bevilges kr. i 2003 over kloakforsyningens driftsbudget, og Ballerup Kommune tilslutter sig, der arbejdes videre med konkretisere mulighederne for fælles drift af transmissionsledninger og bassiner knyttet hertil i Spildevandscenter Avedøres opland. Indstilles til godkendelse. Det blev endvidere besluttet undersøge eventuelle fordele ved et tættere samarbejde om driften af Måløv Renseanlæg og Spildevandscenter Avedøre. Principgodkendelse af skitseprojekt til Idrætshal til Københavns Dag- og Aftenseminarium (KDAS) Resumé KDAS har fremsendt skitseforslag til idrætshal i det sydvestlige hjørne af Skovlunde Bypark. Idrætshallen består af en "trææske", der indeholder selve hallen med en muret sidebygning til omklædning, teorilokale, magasin, teknikrum m.m. Hallens beklædning er en én-på-to træbeklædning svarende til seminariets beklædning. Da hallen vender mod parken, vil dette give et godt helhedsindtryk herfra. Vinduerne er placeret, så man kan se ind i og ud af hallen. Der er endvidere ovenlys i hallen placeret langs væggene i længderetningen. Til den murede sidebygning benyttes en teglsten i samme farve som Rosenlundskolens murværk, hvorved der bliver en god helhedsvirkning mellem hallen og skolen. Selve muren udføres, så den skråner indad opefter som en bastionsmur. Oven på muren er et samlet vinduesparti, hvorpå der "svæver" en let tagkonstruktion. Som tagbeklædning anvendes tagpap. På hallen er taget ikke synligt fra grundniveau. Hovedindgangen er orienteret mod den ny pladsdannelse mellem Rosenlundskolen, idrætshallen og KDAS. Hallens form og placering medfører mindre overskridelser af Lokalplan nr. 110's byggefelt, der til gengæld ikke fyldes ud mod parken. Den maksimale overskridelse er på ca. 1 m på facaden, mens taget på sidebygningen giver yderligere en overskridelse på ca. ½ m mod syd og øst. Overskridelsen medfører ingen konflikter med trafikken på stien. Ellers er skitsen i overensstemmelse med lokalplanen.

6 Bilag Snit og planer af idrætshallen (udsendes). Kortbilag med overskridelserne af byggefeltet (udsendes). Teknik- og Miljøudvalget. projektet principgodkendes som grundlag for den videre projektering, og der meddeles dispension fra Lokalplan nr. 110, 7.3 til den på plan af 20. marts 2002 angivne overskridelse af byggefeltet. Godkendt Principgodkendelse af skitseprojekt til bebyggelse af 11 boliger på parcel 9, Østerhøj Syd Resumé Tegnestuen LAJ og Byggeselskabet JN ApS har på vegne af Lærkehuset fremsendt skitseforslag til bebyggelse af en rækkehusbebyggelse med 11 ustøttede andelsboliger på parcel 9, Østerhøj Syd. Bebyggelsen består af to stokbebyggelser med to-plans rækkehuse. Én stok med 6 rækkehuse mod Østerhøjvej og én stok med 5 rækkehuse mod Skyttestræde. Til hver bolig hører en mindre have mod syd eller vest mod det fælles friareal. Gavle og partier ved lejlighedsskel opføres med hvidt filset murværk. Facader og udhæng beklædes med sortmalet træ. Vinduer og udvendige døre udføres i hvidmalet træ. Tagmerialet er rød vingetegl. Der etableres en fælles adgangsvej over skel mod parcel 12.3 til parkeringsplads. Der anlægges 11 parkeringspladser og reserveres areal til et udlæg på 5 parkeringspladser. Lokalplanen fastlægger, der skal udlægges 2 p-pladser og anlægges 1½ p-plads pr. bolig. For opnå denne parkeringsdækning søges der om, der kan anvises 6 parkeringspladser som en del af den langsgående parkering langs bebyggelsen. Bebyggelsen er herudover i overensstemmelse med lokalplanen. Bebyggelsesformen med rækkehuse lever fint op til lokalplanens intentioner, idet rækkehusene ligger tæt ud til gaderne og medvirker til give en bymæssig karakter. Bilag Plan med indtegning af Boligforeningen Grønhøj og punkthuse parcel 13, projektmeriale og merialebeskrivelse (udsendes). Teknik- og Miljøudvalget. projektet principgodkendes som grundlag for grundsalget og den videre projektering,

7 samt der kan tilkøbes 6 parkeringspladser som en del af den langsgående parkering i Østerhøjvej. Godkendt. Principgodkendelse af skitseprojekt til bebyggelse af 9 boliger på parcel 15, Østerhøj Syd Resumé Damgaard Jensens Tegnestue har på vegne af bygherren Eckhard Dombrowski, Lærkehuset, fremsendt skitseforslag til bebyggelse af en stokbebyggelse med 9 ustøttede andelsboliger på parcel 15, Østerhøj Syd. Bebyggelsen består af to stokbebyggelser med to-plans boliger. Én stok med 5 boliger mod Østerhøjvej og én stok med 4 boliger, placeret tilbagetrukket parallelt med den anden stok. Til hver bolig hører en mindre have mod vest. Da grunden er meget stejl, er denne placering af bygningerne den mest hensigtsmæssige. Den tilbagetrukne stok ligger højere end stokken med facade ud til Østerhøjvej. Facader beklædes med træ i en blåsort farve. Tagmerialet er rød vingetegl. Vinduer og udvendige døre udføres i hvidmalet træ. Der etableres adgangsvej fra Torv B til en parkeringsplads, som ligger mellem de to stokbebyggelser. Der anlægges 9 parkeringspladser og reserveres areal til et udlæg på 4 parkeringspladser. Lokalplanen fastlægger, der skal udlægges 2 p-pladser og anlægges 1½ p-plads pr. bolig. For opnå denne parkeringsdækning søges der om, der kan anvises 5 parkeringspladser som en del af den langsgående parkering langs bebyggelsen. Bebyggelsen er herudover i overensstemmelse med lokalplanen. Bebyggelsesformen med rækkehuse lever fint op til lokalplanens intentioner, idet rækkehusene ligger tæt ud til gaderne og medvirker til give en bymæssige karakter. Bilag Plan med indtegning af Jægerbo og bebyggelsen på parcel 14, projektmeriale og merialebeskrivelse (udsendes). Teknik- og Miljøudvalget. projektet principgodkendes som grundlag for grundsalget og den videre projektering, der kan tilkøbes 5 parkeringspladser som en del af den langsgående parkering i Østerhøjvej. Godkendt.

8 Område til dyrkningslodder, vinmark og afgræsning i Østerhøj Syd Resumé Fra 42 beboere i boligbebyggelsen Grønhøj og 8 kommende beboere i ældrebofællesskabet Jægerbo er der fremkommet ønsker om nyttehaver i de landskabelige friarealer i Østerhøj Syd. Fra ni familier i Østerhøjområdet er der endvidere kommet ønsker om areal til en fælles vinmark i Østerhøj til dyrkning af økologisk vin til eget forbrug. I Lokalplan gives der mulighed for fælles dyrkning på område C3. På det grundlag anvises ca. en tredjedel af grunden nord for Gl. Østerhøjvej 10 til dyrkningslodder og ca. en tredjedel til vinmark. Område C3 skal indgå som en del af det åbne og bakkede kulturlandskab i Østerhøj Nurpark. Derfor er anvendelsen begrænset til fælles dyrkning eller afgræsning. For bevare helhedspræget og sammenhængen til de omkringliggende marker skal lodderne holdes fri for permanente buske, flerårige stauder, hække og træer. Der tillades opførelse af en fælles kasse til værktøj og fælles kompostkasser i et afgrænset område i markens sydøstlige hjørne. Disse elementer skal holdes i en højde under 1m, udføres i træ og fremstå i farverne sort eller jordfarver jf. lokalplanens bestemmelser. Der kan etableres blivende frugtbuske og frugttræer i forlængelse af de eksisterende hegn, som afgrænser marken. Det forudsættes, der oprettes en nyttehaveforening inden opstart af dyrkningen midt i april. Foreningen skal i løbet af året i dialog med Ballerup Kommune udarbejde fælles vedtægter og lejekontrakt, som skal vedtages senest 1. januar Medlemmerne af foreningen skal gennem et kontingent dække de nødvendige driftsomkostninger. Foreningen er åben for alle beboere i Østerhøj Syd. Det forudsættes ligeledes, der oprettes et vinlaug, som på samme vilkår udarbejder vedtægter og lejekontrakt, som vedtages og underskrives senest 1. januar Den del af marken, der ikke benyttes til nyttehaver eller vinmark kan plejes ved afgræsning. Når der foreslås en tilladelse til starte dyrkningslodderne, inden der er udarbejdet lejekontrakt og vedtægter, er det for imødekomme de borgere (f.eks. i Grønhøj), som har boet i kvarteret længe og haft gener fra byggepladser samt boligveje og friarealer, der ikke er færdiggjort. En fælles dyrkningsforening vil medvirke til styrke det sociale fællesskab på tværs af boliggrupperne. Udgifterne til klargøring af arealet til nyttehaver og etablering af vandhane beløber sig til kr ,- kr., som dækkes af frigivet beløb til byggemodning, Østerhøj Syd projekt nr Bilag Plan med indtegning af område for nyttehaver (udsendes). Henvendelser fra interesserede borgere (ligger i sagen). Teknik- og Miljøudvalget. der gives mulighed for dyrkningslodder, vinmark og nyttehaver i den anviste del af område C3 i Østerhøj Syd. Godkendt i princippet, men således nyttehaveområdet rykkes tilbage fra Gl. Østerhøjvej mod sydøst. Mr. nr. 10 br, Ballerup, Solvej 6 - Ballerup Seminariet

9 Resume Fristen for fjerne midlertidige pavilloner er overskredet med udgangen af marts. Seminariet har den 15. marts søgt om udsættelse, idet nybyggeri forventes stå færdigt i efteråret Udvalget udste fristen til udgangen af marts, idet Seminariets bestyrelse havde besluttet sætte nybyggeri i gang i foråret Der er tinglyst en begrænset tilladelse til 31. december Der er endnu ikke modtaget ansøgning om byggetilladelse til nybyggeriet. Teknik- og Miljøudvalget spørgsmålet om fristforlængelse drøftes med henblik på ny frist. Forhandles, forelægges på ny på næste møde. Mr.nr. 5 ao, Ballerup, Skovvej 9 A Resume Ansøgning om dispension fra Bygningsreglement for småhuse 1998, kap , stk. 1, til fuld udnyttelse af eksisterende tagetage. Ejendommen er fuldt udnyttet i henhold til Bygningsreglement for småhuse 1998, kap , stk. 1, om maksimal bebyggelsesprocent på 25 for huse med én bolig til helårsbeboelse. I forbindelse med tilladelsen til opførelse af enfamiliehuset i 1½ etage blev bebyggelsesprocenten overholdt ved, der blev udført gitterspær over et område på 13 m 2, som herefter ikke skulle medregnes til det udnyttelige areal. Den eksisterende bebyggelsesprocent er 25 og ved eventuel indragelse af de 13 m 2 bliver den 26,89. Ansøgningen er begrundet med, den mindre udvidelse giver en bedre ruminddeling og optimale rumstørrelser. Det er oplyst, inddragelse af arealet ikke kan ses udefra, idet der ikke udføres vinduer eller ændring af de ydre rammer og derfor ikke vil være til gene for naboer og folk på gaden. Teknik- og Miljøudvalget ansøgningen ikke imødekommes. Godkendt. Sager fra lukket møde

10 Sager til behandling på lukket møde med beslutninger (pkt.erne 11-15) Meddelelser Ingen meddelelser. Forslag til lokalplan nr. 112 for et institutionsområde ved Præstevænget i Ballerup Midt. Indstilles til godkendelse. Mr. nr. 3 i, Pederstrup (parcel 1), Pederstrupvej Udsættes. Årsregnskab 2001 Indstilles til godkendelse. Ansættelse af ny entreprenørchef til Teknisk Forvaltning, Merielgården Indstilles til godkendelse.