Beretning tryghed & sikkerhed. Fastholde og. KB KB KB KB KB udvikle KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB

Transkript

1 Fastholde og KB KB KB KB KB udvikle KB KB KB KB KB KB KB KB KB tryghed & sikkerhed KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB Beretning KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB 2014 KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB

2

3 Indholdsfortegnelse Beretning... 4 Renoveringer... 4 Nybyggerier... 4 Dispositionsfonden... 5 SALUS Boligadministration A.m.b.a... 5 Venteliste / medlemsskab... 5 Udlejning... 6 Beboerklagenævn... 6 Hjemmeside... 6 Personaleforhold... 7 Afdelingerne... 7 Øvrige opgaver i Boligselskabernes Landsforening kreds (Sønderjylland)... 7 Aabenraa- Rødekro Fjernvarme... 8 SydEnergi... 9 Landspolitisk Status på solcellelovgivningen Ændringer af almenboligloven Arealer og efterisolering Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID Afslutning Årsregnskab

4 Beretning Den 28. november blev der indgået ny boligaftale for de næste 5 år, mellem regeringen og Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det blev til en aftale der blev bedre end forventet. Der kan i renoveres for 4,2 mia. hvert år, og i årene ,4 mia. pr. år. Altså i alt 18,1 mia. kr. Med i de penge er også de boligsociale aktiviteter, på Høje Kolstrup. Området er ikke mere på den famøse liste for udsatte boligområder. Morten Boe Sørensen Renoveringer Det er selvfølgelig rart for boligområdet, for som en af de etniske danskere udtrykte det: Så synes de måske nu, at vi er flinke nok. Afdeling 15, Hørgaard og Frueløkke Problemet med tomme boliger har desværre taget til i det forløbne år. Ingen tvivl om, at det bliver de næste års største udfordring. (Social ansvarlighed), og det er målet at få beboere og unge for området involveret i projektet, enten som lærlinge, eller som praktikpladser m.v. Projektet er af Landsbyggefonden blevet opdelt i 3 etaper, som nu i 2014 er projekteret Vi synes ikke om den liste. Den er total og udbudt som en samlet løsning. unødvendig og kan kun være med til at give Der blev i 2013 afholdt en udbudsrunde, hvor området et ufortjent dårligt ry. det blev fundet rådgivere, som nu har færdig projekteret sagen og i 2014 afholdt et samlet I SALUS er de 2 nye foreninger Skærbæk Boligforening og Toftlund Andels Boligforening udbud på entreprenørdelen. ved at falde til - og fra 1. januar 2015 er de Det forventes, at den vindende hovedentremed i den fælles opnotering. prenør kan gå fysisk i gang i starten af Der er sket en del organisationsændringer og nyansættelser for at styrke SALUS. I projektet har vi arbejdet meget med CSR Danbo besluttede at blive medlem af SALUS fra udgangen af SALUS administrationsbygning fik prisen for bedste arkitektur i Aabenraa Kommune. Det er vi selvfølgelig meget stolte af, især da det er bygget uden meromkostninger for beboerne. Vi har haft travlt med at få SALUS ny hjemmeside gjort klar. Går i luften i Der har været arbejdet på at få det nye fælles beboerblad for alle SALUS foreninger planlagt og implementeret. Bliver fra Da den tidligere driftschef på Håndværkergården valgte at stoppe, har vi ansat en ny driftschef på Håndværkergården. Morten Boe Sørensen. 4 Afdeling 20, Callesensgade/Forstalle Der har været besigtigelse fra Landsbyggefonden i 2014, og efterfølgende sendt supplerende materiale fra en undersøgelse til LBS s videre behandling. Der afventes en tilbagemelding fra Landsbyggefonden. Nybyggerier Afdeling 29, Barsøvænget Opførelsen at 16 blev afsluttet i 2014, og en fin bebyggelse er taget i brug.

5 Dispositionsfonden De likvide midler er fortsat under det foreskrevne minimum, derfor skal hvert lejemålsenhed fortsat bidrage med p.t. 554 kr. / årligt indtil de likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør kr. pr. lejemålsenhed. SALUS Boligadministration A.m.b.a Administrationsudgiften til SALUS stiger i 2016 med 0,79%, til kr excl. moms pr. lejemålsenhed. Centralfunktionen, Egevej 9, Aabenraa Funktionerne på kontoret på Egevej er: Ledelsen (5 personer) Sekretariatet (2 personer) Teknisk afdeling (1 person) Bogholderiet (8 personer) Controllerfunktion (2 personer) Lokalkontoret på Humlehaven Beboerne/kunderne og afdelingsbestyrelserne bliver fortsat betjent fra adressen Humlehaven 4, hvor der er følgende funktioner i hovedtræk: Beboerservice Vedligeholdelsesplaner Afdelingsbestyrelserne Afdelingsbudgetter Renovering / boligforbedring Udlejning Kasse (vaskerikort m.v.) Medlemsadministration m.m. Reception Venteliste / medlemsskab For at kunne komme i betragtning til en bolig kræves at man er opnoteret på ventelisten. Der er mulighed for opnotering på ventelisten som passiv eller som aktiv. For at blive opnoteret skal man være fyldt 15 år. Siden 1. januar 2011 har boligforeningerne 5

6 under SALUS Boligadministration haft fælles opnotering (samkøring af ventelisterne). Dette betyder, at man med et opnoteringsnummer kan søge bolig i de boligforeninger under SALUS Boligadministration, som er tilknyttet fælles opnotering, forudsat man er opnoteret på ventelisten som boligsøgende (aktiv). Skærbæk Boligforening og Toftund Andels Boligforening er med virkning fra omfattet af fælles opnotering. Som aktiv får man anciennitet på ventelisten fra opnoteringstidspunktet og mulighed for at søge bolig. Ventelistegebyret er gældende for 1 år fra opnoteringstidspunktet, dog længst indtil der indgås en lejekontrakt. Betaling for ajourføring af ventelistegebyr 250 kr.(2014) sker ved årlig opkrævning. Pr var der registreret personer som aktiv boligsøgende. Som passiv får man anciennitet på ventelisten fra opnoteringstidspunktet, men kan ikke søge bolig. Der vil én gang årligt skulle betales et ajourføringsgebyr på 125 kr.(2014), som opkræves i januar måned. Ved årets udgang er der sendt opkrævning på ajourføringsgebyr til personer mod personer i Som følge af en ændring af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger skal boligforeningerne sende en påmindelse ved manglende betaling af ajourføringsgebyret. Hvis betaling ikke sker trods påmindelsen, slettes den pågældende fra ventelisten. var 219 fraflytninger. Den gennemsnitlige ventetid til en familiebolig har i 2014 været på 0-1 måned, forudsat, at der blev søgt bredt, det vil sige alle typer boliger. Foreningen har også i 2014 oplevet, at der i enkelte afdelinger har været perioder med tomgangslejligheder. Ved årets udgang var der 162 tomgangsboliger, hvilket er 26 flere end i Af de 162 boliger er de 144 boliger i afdeling 15. Der er ingen tomgang i de renoverede blokke. Beboerklagenævn Foreningen har i 2014 haft 17 sager til behandling i nævnet. Sagerne fordeler sig således: 1 sag om husorden, hvor foreningen fik medhold, 1 sag om ventelistegebyr, hvor klager fik medhold samt 15 sager om forbrugsregnskab, hvor foreningen fik medhold i 8 sager, 2 tabte som er indbragt for boligretten samt 5 sager, der endnu ikke er færdigbehandlet. Hjemmeside Boligforeningerne under SALUS Boligadministration har en fælles hjemmeside, - hvorfra boligsøgning, ventelisteoptagelsen m.v. foregår. For at søge bolig kræves et registreringsnummer samt en pinkode. Endvidere skal ansøgere være registreret på Udlejning ventelisten som aktiv. Bolig kan herefter søges Foreningens boliger udlejes direkte fra i de boligorganisationer under SALUS ventelisten, det vil sige uden forudgående Boligadministration, som er med i fælles annoncering. Der annonceres dog i opnotering. Fra ville alle 6 forbindelse med udlejning af nybyggeri samt boligorganisationer være med i fælles ved udlejningsvanskeligheder. opnotering. Hvis man blot ønsker at se oplysninger om de forskellige foreningers Medlemmer, der bor i foreningen har ikke lejemål, kræves der ikke opnoteringsnummer fortrins-adgang til en anden bolig i foreningen, og pinkode. Det er muligt at modtage med mindre der er tale om en anden bolig i boligtilbud via mail og ligeledes er det også samme afdeling, som medlemmet i forvejen er muligt at modtage en advisering om boligtilbud bosiddende i. De ledige boliger tildeles det via SMS. medlem, der har højeste anciennitet på ventelisten og som i øvrigt opfylder gældende Uanset den fælles hjemmeside har udlejningsregler. boligforeningen fortsat sin egen hjemmeside, hvor der er adgang til en række oplysninger I 2014 har foreningen haft 210 fraflytninger, om foreningen, projekter og regelsæt hvilket er et lille fald i forhold til 2013, hvor der gældende for de forskellige afdelinger. Der er 6

7 som beboer også adgang til at melde sig ind i et debatforum for beboere i egen afdeling. Endvidere er der etableret en sms-service til foreningens beboere. Her vil beboere kunne modtage forskellige informationer, som f.eks. akut behov for lukning af vand eller som supplement til anden information fra foreningen. Beboerne i en afdeling er som udgangspunkt automatisk med i ordningen, men kan via hjemmesiden framelde sig eller tilknytte andet mobilnummer. udsættelser p.g.a. manglende indbetaling af husleje m.v.. Af de 13 udsættelser har det været nødvendigt, at rekvirere fogeden til de 6 af sagerne. Årets underskud i afdelingerne udgjorde 2.2 mio. kroner for Årets overskud i afdelingerne udgjorde 0.95 mio. kroner for Det er besluttet, at der laves nye hjemmesider til alle foreninger i SALUS Boligadministration, samt en ny fælles hjemmeside, hvorfra boligsøgning, ventelisteoptagelse m.v. foregår. De nye sider er klar primo Personaleforhold Administration Der har i årets løb været uændret 3 medarbejdere ansat på Humlehaven. Administrationen af Håndværkergården sker fra adressen på Hjarupvej, hvor der er en daglig leder samt 2 administrative medarbejdere tilknyttet. Ejendomsfunktionærerne Der er i 2014 blevet ansat en ny ejendomsserviceteknikerelev, idet den tidligere elev valgte at opsige lærlingeaftalen. Der har været forhandlet om nye lokalaftaler omkring rådighedstillæg, samt sne- og flagtillæg. Ved årets udgang var forhandlingerne endnu ikke afsluttet. Der vil være øget fokus på den negative udvikling i afdelingernes underskudssaldi, samt henlæggelses niveau. Øvrige opgaver i 2014 I årets løb har Teknisk afdeling medvirket til løsningen af de planlagte vedligeholdelsesplan opgaver for samtlige afdelinger. Disse opgaver er af meget varierende størrelser lige fra udskiftning af enkelte toiletter til større opretningsopgaver. Boligselskabernes Landsforening Afdelingerne Huslejebetaling I 2014 er der blevet indbetalt omkring 70,2 mio. kroner, (ren lejeindtægt) hvilket svarer til en generel stigning på ca. 3% i forhold til kreds (Sønderjylland) I april blev der afholdt valg til kredsrepræsentantskabet. Det sker hvert 2. år. Det har været nødvendigt at gennemføre 13 7

8 Ud over formand og næstformand, blev der valgt 13 repræsentanter og 4 suppleanter for 8. kreds. I løbet af foråret har BL s bestyrelse arbejdet med udkastet til næste 4 års målsætning Den blev endelig vedtaget på repræsentantskabsmødet i juni måned. Aabenraa- Rødekro Fjernvarme 2014 var et spændende år for AabenraaRødekro Fjernvarme. Året hvor man gik fra at få varmen leveret fra Enstedværket og til at producere den selv på to ny opførte anlæg. I september afholdt BL, Almene Boligdage. Det foregår hvert 3. år. I 2012 tog fjernvarmen et træflis fyret kedelanlæg på 2 x 15 MW i brug på Egelund, i Det var et fantastisk flot arrangement, hvor det stk. 5 MW træpille fyrede kedler på var svært at vælge,hvad man skulle bruge sin henholdsvis Stegholt i Aabenraa og på sparsomme tid på. Stubbæk centralen og i 2014 tog fjernvarmen Her var virkelig en god chance for at få både et 3 x 12 MW halm fyret anlæg i brug på noget boligrelevant, noget kulturelt, noget Lundsbjerg Industrivej i Stubbæk. socialt, erfaringsudveksling og nogle hyggelige timer, med hjem. Det betyder, at varmen i Aabenraa-Rødekro Fjernvarmes forsyningsområde nu er produceret på 100 % biomasse. I form af Kredsrepræsentanterne var i oktober på træflis, energipil, halm og træpiller. arbejdsweekend. Det er vi hvert andet år i Derudover står der stadig 16 oliekedler, fordelt tilknytning til, at der har været valg. på forskellige centraler i området, der kan Her udvælger vi ud fra målsætningerne, hvad træde til, hvis der skulle ske havari eller lignende, så der bliver næppe behov for at vi vil arbejde med de næste 2 år. fryse fremover. Det var en rigtig god weekend, som mundede I forbindelse med overgang til at producere ud i følgende prioriteringer: varmen på egne anlæg, er det lykkedes at sænke varmeprisen for med 100,Temamøde for lokalpolitikere og embedskr. pr. MWh inkl. moms i forhold til året før. mænd Synliggørelse af boligerne i kredsen Aktivitetsudvalg synliggørelse Registrering af kontaktfora Praktikpladserne debat i kredsregi Erfaringsopsamling LBF boligsocialt Anlægget i Stubbæk har ved fuldlast et forbrug på op til 480 hesston halmballer (bigballer) i døgnet, hvilket svarer til 20 lastbil træk. En bigballe vejer ca. 500 kg. Anlægget på Egelund kan afbrænde op til 800 m3 flis i døgnet, hvilket svarer til ca. 10 lastbil træk. Forsyningssikkerheden er med de to nye Et af de mest debatterede problemstillinger i centraler blevet forbedret i forhold til den kredsen har nok været vores samarbejde med tidligere levering fra Enstedværket, idet kommunerne. produktionen nu er fordelt over flere kedellinjer. Ingen tvivl om at det vil være til alles bedste, hvis det samarbejde kunne optimeres. Halmen kommer hovedsageligt fra landmænd i Desuden har fraflytningen og tomme boliger i den sydlige del af Jylland/Fyn og træflisen vores område fyldt meget. kommer delvist fra skove i Jylland eller Nordtyskland. 8

9 SydEnergi Syd Energi har ansvaret for, at strøm i kontakterne er en naturlig del af hverdagen hos alle deres kunder i det sydvest- og sønderjyske. Ansvaret lever man op til ved hjælp af et moderne lednings- og kommunikationsnet samt en professionel organisation bestående af omkring 600 tekniske og administrative medarbejdere. Syd Energi dækker mere end 7000 km2, og har ca husstande tilsluttet el nettet, hvilket svarer til kunder. Syd Energi er et forbrugerejet andelsselskab, der ejes af kunderne i det sydvest- og sønderjyske forsyningsområde. Det betyder, at alle der er bosat i deres forsyningsområde og har en elmåler fra Syd Energi, også er andelshavere. operationsområde. Vækstpuljen har en selvstændig bestyrelse og denne blev også valgt efter de samme principper som for selskabsbestyrelsen med repræsentation fra alle de geografiske kredse som Syd Energi er opdelt i. Størrelsen på beløbet til uddeling tages der stilling til hvert år og til start blev der afsat 15 mio. kr. Bestyrelsen har afholdt de først møder og der er uddelt midler til de første 47 projekter. Integrationen af Stofa ind i Syd Energi forretningen har stadig voldet problemer i starten af 2014, men der kom endeligt styr på problemerne i løbet af året. De berørte kunder er blevet kompenseret med et nedslag i prisen var et valgår hvor der skulle vælges en ny bestyrelse. Enkelte udskiftninger er det blevet til, men såvel formand som næstformand opnåede genvalg til bestyrelsen og blev også genvalgt som hhv. formand og næstformand i den efterfølgende konstituering. Ledelsen og retningen for Syd Energi er således uforandret. Ud over valg til Syd Energis selskabsbestyrelse, er der i 2014 også etableret en vækstpulje som hvert år skal uddele et 2cifferet millionbeløb til gavn for erhvervsliv, kultur og frivillige organisationer i Syd Energi's 9

10 Landspolitisk Status på solcellelovgivningen I sommeren 2013 vedtog Folketinget L199 og L211 om støtte til solcelleanlæg i almene boliger med det formål at skabe ligestilling mellem ejere og lejere. Der er imidlertid i kølvandet på denne lovgivning opstået en række konkrete udfordringer, som endnu ikke er afklarede, og som potentielt har stor betydning for økonomien i solcelleanlæg. nettoafregning på tværs af bygninger, som er forbundet af kollektivt elnet. Samtidig forudsætter modellen, at der skal være én forbruger, hvilket indebærer, at boligafdelingen (og dermed boligadministrationen) overtager kundeforholdet til elleverandør og netvirksomhed. Der forventes politisk afklaring af modellen primo Herefter skal der fremsættes nyt lovforslag, da modellen forudsætter lovændringer. Hvis den virtuelle model indføres, kan der således foretages nettoafregning for både fællesstrøm og individuel strøm for boligafdelingen under eet. Samtidig har den enkelte beboer foresat frit elvalg. 1. Hoved-/bimålerproblematik Implementeres denne model, så kan der L221 har ikke taget højde for at gøre det muligt for udlejer at nettoafregne egetforbruget sikres en forsvarlig økonomi i solanlæg også selvom 20 MW puljen lader vente på sig. til fællesformål og lejerens forbrug, når lejemålene er tilsluttet udlejerens forbrugsinstallation (den såkaldte kollektive model). Problem: Der har i praksis vist sig betydelige udfordringer, når boligforeninger med mere end én bygning ønsker at etablere kollektiv afregning, hvis der mellem bygningerne er kollektivt elnet (net ejet af netselskaberne). Efter gældende regler kan eksisterende afregningsmålere ikke erstattes af en ny hovedmåler, hvis de er forbundet via et kollektivt elnet. I tilfælde, hvor bygninger i en boligafdeling er forbundet af kollektivt elnet, vil der derfor stilles krav om, at anlægget opsplittes i flere enheder, så det kollektive elnet ikke inddrages. Det kan fordyre solcelleprojekter og komplicere administrationen, idet udgiften til solcelleanlæg typisk vil påhvile alle beboere i en boligafdeling, mens fordelen bliver skævt fordelt, hvis solcellernes produktion ikke kan nettoafregnes samlet for hele boligafdelingen. Status: BL har udarbejdet to løsningsmodeller på problemet, som har været drøftet med Energistyrelsen. Modellerne blev primo oktober forelagt Energiforligskredsen. Efterfølgende har Energistyrelsen og Skatteministeriet drøftet BL s løsningsmodeller. Energistyrelsen har nu besluttet, at arbejde konstruktivt videre med BL s model for virtuel afregning. Modellen vil markant reducere behovet for opsplitninger af solcelleanlæg, når der ønskes MW pulje for forhøjet støtte til salg til nettet Problem: Regeringen har begrænset adgangen til opførelse af solcelleanlæg med særligt forhøjet tilskud, det vil sige en fast afregningspris for salg af overskudsstrøm til nettet på 130 øre/kwh i 10 år til 20 MW årligt (145 øre/kwh for fællesanlæg). Den forhøjede støttesats aftrappes med 14 øre om året i perioden Den normale afregningssats ved salg til nettet er 60 øre/kwh i 10 år, som altså gælder, hvis anlægget ikke modtager støtte efter 20 MWpuljen. Status: 20 MW-puljen kan ikke træde i kraft, før EUKommissionens godkendelse foreligger. EUKommissionen er stadig i gang med at oplyse statsstøttesagen om den forhøjede støtte til solceller. Energistyrelsen forventer først, at puljerne fra 2013 og 2014 udmøntes sammen med 2015-puljen, hvor der således forventes en pulje på 60 MW.

11 3. Rådighedsbetaling Problem: Der er på det seneste set eksempler på, at lokale netselskaber er begyndt at opkræve en særlig rådighedstarif på 13 øre/kwh for solcelleanlæg. Denne tarif skønnes at forlænge tilbagebetalingstiden for solcelleanlæg med ca. 20 pct. sationerne. Der er tale om en lovbestemt garanti, der automatisk gælder alle støtteberettigede lån, som kommer til udbetaling i en 3 måneders periode. Der skal ikke søges eller meddeles garanti til det enkelte konkrete lån. Samtidig forlænges den særlige ordning for 4. maj kollegierne. Status: BL vil forsøge at rejse en klagesag, når netselskaberne indfører rådighedstariffen i praksis. Dette vil eventuel ske i samarbejde med en boligorganisation, da BL næppe er klageberettiget. Endelig blev der med lov nr. 609 af 26. december 2013 (L45), der trådte i kraft den 1. januar 2014, fastsat nye kriterier for udpegning af særligt udsatte boligområder. Samtidig blev der givet mulighed for, at politiet kan give boligorganisationerne oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende overtrædelser af god skik og orden i Ændringer af almenboligloven boligområdet, og mulighed for at udveksle oplysninger om lejere, der har fået opsagt eller Folketinget har vedtaget to ændringer af almenboligloven hhv. L 128 om ommærkning ophævet deres lejemål på grund af husordensovertrædelser, samt forbedret af almene ældreboliger og familieboliger til mulighed for at afvise disse personer fra en ny almene ungdomsboliger (lov nr. 263 af 24. marts 2014) og L 135 om statsgaranti ved skift bolig i samme boligområde. af lånetype samt forlængelse af særordning for 4. maj kollegierne (lov nr. 402 af 28. april 2014.). De vedtagne love kan ses på Lovtidendes hjemmeside. Formålet med L 128 er at imødekomme det stigende behov for ungdomsboliger navnlig i de store uddannelsesbyer og imødekomme en række kommuners ønske om en mere fleksibel udnyttelse af boligmassen. Bemærk, at kommunens garantiforpligtelse bortfalder ved ommærkning af ældreboliger til ungdomsboliger, og boligorganisationen dermed selv hæfter for blandt andet tomgangsleje. Det er frivilligt for boligorganisationen at indgå aftale om ommærkning, og man bør sikre sig, at aftalen kan opsiges før udløbet af aftaleperioden, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder. Aftalen skal naturligvis respektere lejernes rettigheder, således at tilbagemærkning først finder sted i takt med at de pågældende boliger bliver ledige. Socialøkonomi i almene boligområder Der er fra mange sider en stigende interesse for de muligheder, der ligger i udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomi ligger i et felt mellem det almindelige arbejdsmarked og den offentlige indsats over for personer på kanten af arbejdsmarkedet. På den ene side skal virksomheden kunne hvile i sig selv i kraft af de ydelser, den sælger på markedsvilkår. På den anden side vil et tæt samarbejde mellem virksomhed og kommune normalt være en forudsætning for at sikre virksomheden en bæredygtig økonomi. Det er stadigt et kommunalt ansvar at understøtte de svage Med L 135 indføres der lovbestemte grupper, som er virksomhedens målgruppe. statsgarantier ved konvertering af støttede lån For de ansatte gør det en væsentlig forskel, at til ny lånetype, når dette påbydes af ministeren de er en del af en normalt arbejdende for by- bolig- og landdistrikter. Ændringen har virksomhed frem for et beskæftigelsesprojekt. ingen økonomisk betydning for boligorgani11

12 En socialøkonomisk virksomhed vil ofte være baseret på to ting: Et produkt, som er efterspurgt på det almindelige marked f.eks. æblemost, revision af regnskaber, catering eller honning. Og ydelser, der sælges til det offentlige i form af tilbud og forløb efter beskæftigelseslovgivningen eller den sociale lovgivning. Vores interesse retter sig mod den type socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med at hjælpe udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Denne form for virksomheder kan give nye spændende muligheder for vores beboere og vores boligområder. Boligorganisationerne kan ikke eje, indskyde kapital eller yde driftstilskud til socialøkonomiske virksomheder. Men med vores lokale forankring, vores netværk og tætte partnerskaber med kommune og andre interessenter, vores arbejde med beboere og andre frivillige og vores projektlederkompetencer har vi et godt udgangspunkt for at facilitere og understøtte den proces, der fører frem til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed i boligområdet. Dette ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede laver især i de udsatte områder, hvor beskæftigelse, uddannelse og erhverv er et af indsatsområderne. Derudover kan socialøkonomisk virksomhed være interessant at arbejde med i udkantsområder og mindre bysamfund med henblik på at fastholde arbejdspladser, indkøbsmuligheder, kultur, biograf etc. og dermed også understøtte udlejningsmuligheder i området. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at en socialøkonomisk virksomhed er en rigtig virksomhed, der skal løbe rundt på almindelige markedsmæssige vilkår, og det kræver blandt andet et særligt fokus på den forretningsmæssige side. Arealer og efterisolering Efter den almene sektor i flere år har argumenteret for det, blev det i efteråret 2013 fastlagt, at udvendig efterisolering af en ejendom ikke længere skal føre til en forøgelse af de enkelte lejemåls BBR-areal. 12 Imidlertid har der været usikkerhed omkring den præcise tolkning af de nye regler, herunder rækkevidden for byggerier, der tidligere er blevet efterisoleret. Nu er det slået fast, at efter de nye regler, skal arealet efter udvendig efterisolering registreres således: Udvendig efterisolering og dermed tykkere klimaskærm fører ligesom tidligere til et større BBR-areal for bygningen set under eet. Derimod bliver BBR-arealet i de enkelte lejemålsenheder ikke påvirket af efterisoleringen. Efterisolering vil således ikke have betydning for det BBR-areal, der indgår i boligstøtteberegningen, er angivet i lejekontrakten eller eventuelt benyttes som grundlag for fordeling af varmeregningen. De nye regler gælder for alt byggeri, det vil sige også i forhold til ældre efterisolering af facader eller gavle. Som et led i forarbejderne til bekendtgørelsen, der introducerede de nye regler for registrering af udvendig efterisolering, konkluderede myndighederne, at kun relativt få ejere af efterisolerede ejendomme har udvidet BBRarealet af boligenhederne med det efterisolerede areal. Dermed skulle der mange steder så at sige være taget forskud på de nye regler, men de steder hvor dette ikke er sket, er der således mulighed for reelt at vende tilbage til den oprindelige BBR-opmåling af lejemålsenhederne, der var gældende før en efterisolering. Dette gøres ved, at bygningsejeren tager kontakt til kommunen med oplysning om, hvilke arealer der skal undtages fra registrering.

13 Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID med passende dokumentation. Nets tilbyder digital underskrift af aftaler i eboks, herunder af lejeaftaler. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har tilkendegivet, at lejelovgivningen ikke indeholder regler, der forhindrer, at udlejer tilbyder sine kommende lejere, at lejekontrakter og andre aftaler om boliglejemål, herunder blandede lejemål, indgås ved brug af digital signatur. Afslutning Tak til personalet i SALUS og Kolstrup Der stilles altså ikke krav om fysiske Boligforening for deres engagement, underskrifter, selv om det fremgår af 5, stk. arbejdsindsats og det rigtig gode samarbejde 1, i den almene boliglejelov, at sådanne aftaler vi har haft med dem. skal udfærdiges skriftligt. Endnu engang har de virkeligt vist, at vi har en Set i lyset af denne lovs 5, stk. 2, med krav meget velkvalificeret stab. om indgåelse af en frivillig aftale mellem lejer Travlheden i forbindelse med nye og udlejer om digital kommunikation under medlemsorganisationer, lovændringer og alle lejemålets beståen, må det dog forudsættes, at de kommende lejere eventuelt stiltiende - de nye tiltag som hovedbestyrelsen beslutter, har de taget med oprejst pande. accepterer ovennævnte tilbud. Der er efter vores opfattelse ikke hjemmel til at kræve, at Tak til afdelingsbestyrelserne for det gode og lejeren underskriver digitalt. konstruktive samarbejde. Det er meget vigtigt, at I bliver ved med at udfordre os, så vi ved, hvad vej vi skal. Den part, der gør gældende, at en lejeaftale Tak for den opbakning og støtte vi i eller en senere aftale om det lejede er hovedbestyrelsen har følt, vi har haft fra jer. indgået,må naturligvis kunne bevise dette 13

14 14

15 Årsregnskab 2014 Kolstrup Boligforening 15

16 Årsregnskab for Kolstrup Boligforening Regnskab 2014 Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger. Foreningens drift Regnskabet for 2014 viser et overskud på 316 t.kr. som er henlagt til arbejdskapitalen for konsolidering. Der var budgetteret med et resultat på 0 kr.. Afvigelsen på 316 t.kr. kan hovedsagelig henføres til: Øgede indtægter fra bidrag fra afdelingerne 148 t.kr. Færre personaleudgifter 199 t.kr. 2 t.kr. -33 t.kr. 316 t.kr. Færre udgifter til bestyrelsen Øvrige poster Sum Egenkapital Foreningen havde ultimo 2014 en samlet egenkapital på t.kr. Mod året før. Foreningens egenkapital sammensættes således: Boligandele Dispositionsfonden Arbejdskapital Sum t.kr t.kr t.kr t.kr.

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40 Kolstrup Boligforening Humlehaven 4 KB KB KB KB KB KB KB 6200 Aabenraa Tlf: Fax: KB 74 KB 62 KB 80 KB 93 KB KB KB post@kolsbo.dk KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB Humlehaven Aabenraa Tlf Egevej Aabenraa tlf