entreprenøren NR. 5/2012 NOVEMBER Foto: Stig Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "entreprenøren NR. 5/2012 NOVEMBER Foto: Stig Larsen"

Transkript

1 entreprenøren NR. 5/2012 NOVMBR N V O L J L Foto: Stig Larsen T FOR PRIVA NDIG R I R R A B R NØDV L L G IN N J BOLIGUDL YTTLS? LJRBSK

2 LJLOVN BARRIR FOR LLR NØDVNDIG LJRBS BTYDNINGN AF DN PRIVAT BOLIGUDLJ- NING I DANMARK Før parcelhusbyggeboomet i 1960 erne, og før det industrialiserede betonelementbyggeri for alvor satte skub i udbygningen af den almene boligsektor i Danmark, var de private udlejningsboliger af langt større betydning end i dag. I 1960 var 40% af alle boliger private udlejningsboliger. Nybyggeriet af private udlejningsboliger lå imidlertid lavt, og mange af de eksisterende boliger blev omdannet til ejerlejligheder eller andelsboliger. I takt med boomet i byggeriet af andre boligformer faldt den relative betydning af privat udlejning støt. I 1980 udgjorde sektoren kun 22% af boligmassen. I år 2000 var andelen nået ned på 18%. I år 2011 var denne andel skrumpet yderligere efter 00 ernes massive ejerboligbyggeri, og de private udlejningsboliger udgjorde blot 14,1% af boligbestanden. Antallet af beboede, selvstændige helårsboliger, der kan rubriceres som private udlejningsboliger, vurderes af den uafhængige forskningsinstitution DRAM til at være i n stor del af disse boliger er udlejede ejerboliger. De egentlige udlejningsboliger er af DRAM beregnet til at udgøre 74,4%, mens 25,6% er udlejede ejerboliger. Nedgangen i de private udlejningsboliger er sket, selvom politikerne har ønsket at fremme nybyggeriet. De private udlejningsboliger spiller en særlig rolle på boligmarkedet. De er velegnede for unge, der endnu ikke har midler til at komme ind på ejerboligmarkedet, og de er også velegne- 4 Søparken i Måløv - et helt nyt boligbyggeri opført for Pension Danmark

3 PRIVAT BOLIGUDLJNING KYTTLS? AF SKRTARIATSCHF, CAND. POLIT. CURT LILIGRN, BOLIGØKONOMISK V IDNCNTR 5

4 de for personer, der ønsker en midlertidig og fleksibel boligform. Det kan være personer, der er blevet singler efter en skilsmisse, og nu venter på at indgå i et nyt parforhold. Det kan også være personer, der i en kortere periode er flyttet til en anden landsdel, og som ikke ønsker at købe ejerbolig, fordi der er store transaktionsomkostninger forbun - det med køb og salg. Handels omkostninger ved både køb og salg af en ejerbolig ligger på minimum 5%, og det er en betragtelig udgift, hvis man er usikker på, om man kan blive boende mere end 1-2 år. De private udlejningsboliger er også samfundsøkonomisk set en attraktiv boligform, fordi det virker stabiliserende på økonomien, når ejerboligernes andel af boligmassen ikke er så høj. Dette har de senere års boligboble og finanskrise til fulde demonstreret. n af årsagerne til, at Tyskland ikke har været så hårdt ramt af krisen er, at Tyskland har en meget betydelig privat boligudlejningssektor. Samtidig med at nybyggeriet har ligget lavt, har også forbedringsaktiviteten ligget lavt i mange ejendomme i lange perioder i efterkrigstiden. Der er mange forskellige faktorer bag dette. Ét forhold er, at reguleringen af huslejen har gjort det vanskeligt for ejere at få dækket finansieringsomkostningerne til forbedringsarbejder. t andet forhold er, at nogle ejere især før i tiden ikke udviste interesse i at sikre ejendommenes vedligeholdelse og forbedring. Man skal ikke glemme, at noget af det værste slum vi har kendt i Danmarkshistorien blev opført før de første huslejerestriktioner blev indført i 1916, og at de første massive saneringer i København fandt sted allerede før 1. Verdenskrig. Den gang kan den markedsleje, som man var i stand til at opnå, meget vel have været så lav, at det ikke var muligt på markedsmæssig basis at vedligeholde en privat udlejningsbolig til en rimelig standard. Lejelovgivningen i Danmark er som i mange andre lande kompliceret. Omkring 88% af de private udlejningsboliger har en husleje, der er reguleret på den ene eller anden vis. Langt størsteparten af disse regulerede boliger har en husleje, der er bestemt efter Boligreguleringsloven. De øvrige følger Lejelovens bestemmelser. I de senere år er der gennemført en række dereguleringer af lejelovgivningen. Disse dereguleringer vedrører dels nybyggeri af lejeboliger, hvor der er mulighed for en aftalt husleje, principielt en markedsleje, når boligerne er ibrugtaget efter den 31. december Det gælder også ældre erhvervsbygninger, der omdannes til boligformål. Samtidig er der åbnet op for de såkaldte 5 stk 2. renoveringer, hvor huslejen kan følge lejelovens bestemmelser om det lejedes værdi fremfor boligreguleringslovens mere restriktive bestemmelser, når der sker en gennemgribende forbedring af boligen. Aktiviteten med disse 5 stk. 2 boliger har ligget på ca boliger om året. BOLIGØKONOMISK VIDNCNTR STILLR SKARPT PÅ UDLJ- NINGSSKTORNS RAMMVILKÅR Boligøkonomisk Videncenter har ønsket at se, hvordan rammebetingelserne for den private udlejningssektor har påvirket sektorens udvikling. Med henblik herpå er der gennemført i første omgang to projekter. Videncentret har valgt DRAM til at gennemføre en analyse, der opgør den økonomiske værdi for lejerne af, at der ikke er en markedsleje her-og-nu. Der er mest af alt tale om et kæmpemæssigt regnestykke, som er udført på såkaldte mikrodata, det vil sige på registre over samtlige udlejningsboliger og deres beboere. Det er Bispebjerg Bakke er et boligbyggeri i Københavns Nordvestkvarter, der er blevet skabt ved et samarbejde mellem billedhugger Bjørn Nørgaard og Haandværkerforeningen. De 135 eksklusive lejeboliger blev indviet i København i 2007 og lejeboligerne udlejet til markedspris, ca ,- til ,- pr. md (2011). Bispebjerg Bakke kom til at koste ca kr. pr. kvm at opføre. 6

5 TGRA BRØND er nemme at arbejde med Hos Brødrene Dahl holder vi meget af løsninger, der er nemme at arbejde med. Det er TGRA-serien af brønde fra Wavin. De fås i dimensionerne Ø425, Ø600 og Ø1000 mm, og uanset størrelse får du de særlige TGRA-kendetegn: mulighed for 90 graders gennemløb og fleksible tilslutningsmuffer, der kan afbøjes 7,5º i alle retninger. Brøndbundene fås med muffer til glatte rør, Opti-Rib rør og X-Stream rør. Alt dette betyder, at du let kan vælge den optimale brønd allerede i projekteringsfasen og får nemt ved at tilpasse den i rørgraven. Bestil din ønskebrønd på bd.dk. Så leverer vi den lige der, hvor du skal bruge den.

6 ÆNDRING I RGULRING (FRA STARTN AF 1980 RN TIL SLUTNINGN AF 2000 RN) Mindsket regulering Næsten uændret Øget regulering derfor muligt at forklare virkningerne af lovgivningen fordelt ud på mange forskellige typer af lejeboliger og forskellige typer af lejere. DRAM har eftergjort en analyse, som Det Økonomiske Råd udførte i 2001, men på et ajourført og bedre datagrundlag. Regnestykket har taget ét år at udføre. Den anden analyse har anlagt et bredere syn på lejelovgivningen, hvor huslejen kun er et enkelt aspekt. Det er samtidig en The Private Rented Sector in the New Century Finland ngland (11 til 17%) ngland Danmark Spanien Norge Vækst Næsten uændret Holland Sverige (21 til 23%) Tyskland Tyskland (45 til 45/49%) Sverige Frankrig (23 til 21%) Schweiz Frankrig Schweiz (63 til 58%) Irland Irland (13 til 9%) Norge (27 til 19%) Danmark (22 til 14%) Spanien (21 til 13%) Holland (19 til 10%) Finland (33 til 16%) A Comparative Approach Med dansk sammenfatning ÆNDRING I DN PRIVAT UDLJNINGS- SKTORS STØRRLS (FRA STARTN AF 1980 RN TIL SLUTNINGN AF 2000 RN) Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked - n mikroøkonomisk undersøgelse for 2000 erne Joachim Borg Kristensen September 2012 Fald analyse, der har været udført dels med stor geografisk bredde for hele 11 Vesteuropæiske lande, og dels med en stor tidsmæssig bredde, fordi der er set på udviklingen fra 1980 frem til i dag. Formålet med dette studie har været at Identificere den overordnede europæiske bevægelse i lejereguleringen og Danmarks placering i feltet af europæiske lande Se på sammenhængen mellem graden af reguleringen og udviklingen i antallet af private udlejningsboliger Udvide emnekredsen for den boligøkonomiske analyse fra primært at være husleje til også at omfatte andre aspekter af regulering, samt andre faktorer, der påvirker sektorens størrelse, herunder beskatning og finan - sieringsforhold Dette studie er udført af økonomer fra London School of conomics, samt fra Cambridge Centre for Housing and Planning Rapporterne kan frit downloades på r man til papir, kan de rekvireres i sekretariatet. Det er tydeligt, at for langt de fleste lande er graden af regulering uændret eller faldende, men samtidig er udlejningssektorens størrelse også gået ned. Den eneste undtagelse er ngland, hvor der er sket en fuld deregulering, og hvor der samtidig er sket en relativt kraftig vækst i den private udlejningssektors størrelse. Research, som er en del af Cambridge universitetet. De er blevet bistået af eksperter fra 11 lande i uropa. Der er således tale om en omfattende team af meget erfarne forskere, ledet af professor Christine Whitehead, der i dag nok er den mest kendte europæiske boligøkonom. Begge rapporter er færdige, og kan frit downloades på r man til papir, kan de også rekvireres i sekretariatet. Man skal være klar over, at DRAM rapporten er lidt teknisk, mens Cambridge rapporten er skrevet på engelsk, men med en dansk sammenfatning. LJLOVN I UROPA HVOR LIGGR DANMARK I SPKTRT De sidste 30 år har set en udvikling, hvor de fleste europæiske lande har bevæget sig mod deregulering af lejelovgivningen. Det gælder især fastsættelsen af lejen ved indgåelsen af lejekontrakten. nkelte lande har bevæget sig meget langt i denne deregulering. Det gælder ngland, som har indført et system med markedsbestemt husleje. Der er dog også enkelte lande, der i de seneste år er begyndt at bevæge sig den anden vej, såsom Frankrig og Irland. De fleste af landene har bevæget sig mod mere markedslignende vilkår, selvom denne bevægelse ikke har været dramatisk. Samtidig hermed er de private udlejningsboligers andel af boligmassen gået ned i så godt som alle lande. For at kunne vurdere graden af regulering stærk regelstyring overfor et dereguleret system er det nødvendigt at definere, hvad man mener med regulering, og opstille et system til at måle styrken af regulering på forskellige områder. Man kan ikke bare gøre regulering synonym med fastsæt- 8

7 telsen af husleje. I forbindelse med projektet med Cambridge universitetet er der opstillet en analytisk ramme af forskerne, som inddeler regulering i 6 forskellige hovedkategorier: Lejefastsættelse ved indgåelse af lejekontrakten Regulering af lejeforhøjelser Lejemålets længde Muligheden for at få ejendommen tilbage under lejemålets varighed Mulighed for at sælge ejendommen uanset om den er udlejet eller ej Udlejers mulighed for at håndhæve lejekontraktens bestemmelser og herunder udsætte lejer, hvis denne ikke overholder kontrakten. Ud fra denne forståelse af, hvad regulering er, og ud fra en scoring af 11 Vesteuropæiske lande i tre forskellige grader af regulering indenfor hver af de 6 hovedkategorier, er der opstillet en rangordning af landene i forhold til deres regulering. Dernæst er ændringerne i reguleringen siden 1980 erne sammenholdt med ændringerne i den relative størrelse for den private udlejningssektor. Formålet er at se, om en gradvis deregulering kan stimulere den private boligudlejningssektor. Det er tydeligt, at for langt de fleste lande er graden af regulering uændret eller faldende, men samtidig er udlejningssektorens størrelse også gået ned. Den eneste undtagelse er ngland, hvor der er sket en fuld deregulering, og hvor der samtidig er sket en relativt kraftig vækst i den private udlejningssektors størrelse. Dette resultat vil sikkert overraske mange. Den stramme regelstyring af udlejningssektoren er ofte gjort til syndebuk for, at byggeriet er gået i stå. Men i virkeligheden er den sammenhæng, man kan aflæse af figuren, logisk og velkendt for os danskere. Som bekendt er der mulighed for markedsleje ( aftalt husleje ) for nye udlejningsboliger i Danmark, og dog ligger byggeriet heraf meget lavt. Hvorfor? Fordi der er mange andre forhold end regulering, som afgør, om det er en god forretning at investere i nye udlejningsboliger. De forhold er beskatningen af indtægten fra udlejningen, de afskrivninger, udlejer kan foretage, adgangen til billig finansiering, og konkurrencen fra andre boligformer som ejerboliger og støttede boliger. n gennemgang af praksis fra de 11 lande viser, at der ikke findes én sikker opskrift på succes, når politikerne vil fremme privat udlejning. De 11 lande har valgt forskellige strategier, og de har derudover også haft meget forskellig historik på boligmarkedet og forskelle i hvordan, boligmarkedets andre delmarkeder påvirker udlejningsboligerne. Når privat boligudlejning har været sådan en succes i ngland, så kan det udover deregulering også skyldes, at man i perioden fjernede rentefradragsretten for ejerboliger. Det gør lejeboliger relativt mere attraktive. Når Tyskland har opretholdt en stor privat udlejningssektor, så kan det skyldes, at man også i Tyskland har fjernet rentefradragsretten for ejerboliger, og at man ydermere har en meget lille almen boligsektor. Så alternativerne til privat udlejning er enten ikke så attraktive, eller også er disse alternativer kun tilstede i begrænset omfang. Gennemgangen viser, at Danmark overordnet set har fulgt den europæiske udvikling. Vi har dereguleret, men har samtidig oplevet et fald i sektorens størrelse. Gennemgangen har også vist, at Danmark ligger i gruppen af lande med en mellemhøj grad af regulering. Imidlertid er der kun ét land i dag, der rubriceres som havende høj regulering, og det er Holland. Samtidig kan man diskutere, om Danmark ligger på kanten mellem en mellemhøj og en høj grad af regulering. Holland, der traditionelt har haft en meget stærk beskyttelse af lejeren, har nemlig i de senere år åbnet for markedsleje på de dyrere lejligheder. Det er lejligheder med en husleje på mere end 665 uro om måneden, og det er efterhånden 30% af alle private udlejningslejligheder. Der er således næppe tvivl om, at Danmark er et meget reguleret Få materiellet Tal med os, når du har brug for maskiner og køretøjer. Vælg Jyske Finans og få en professionel handlekraft i højsædet. Vi tilbyder Jyske Finans sætter en ære i hurtige svar og korrekte dokumenter til tiden. Os kan end penge. og hør nærmere.

8 RGULRINGSGVINST FOR LJR SOM FØLG AF LJRGULRING, LJR FORDLT PÅ INDKOMSTDCILR Forklaring: Søjlerne viser lejernes gevinst i de huslejeregulerede lejligheder. Søjlernes højde viser gevinsten opgjort i% af lejernes disponible indkomst. De forskellige søjler dækker alle lejere inddelt i 10 indkomstgrupper. Decil 1 er dem med de laveste indkomster, decil 10 dem med de højeste. land i europæisk sammenhæng indenfor lejelovens område. Spørgsmålet er nu, hvordan man i Danmark kan lære af de udenlandske erfaringer. Analysen viser, at man ikke kan forudsige den private boligudlejningssektors fremtid uden at udføre en analyse af udviklingen på de andre delmarkeder på boligmarkedet. Videncentret overvejer pt at gennemføre en detaljeret analyse af ngland, Tyskland og Holland, fordi disse lande repræsenterer meget forskellige strategier angående den private boligudlejnings rammevilkår. Det vil samlet kunne give et fingerpeg over, hvad man kan gøre, og hvad man ikke skal forsøge, hvis man vil fremme den private boligudlejningssektor herhjemme. DN DANSK LJLOV R BOLIGSOCIALT RTFÆRDIG - TIL N VIS GRÆNS Lejeloven og boligreguleringsloven holder huslejen i de private udlejningsboliger kunstigt nede under den husleje, der ville gøre sig gældende i en situation med markedsbestemt husleje. Det er en økonomisk gevinst for lejerne, som økonomer betegner reguleringsgevinsten. Det er vigtigt at huske, at dette kun er ét enkelt aspekt af lejeforholdet, men det er som oftest det, der bringer flest sind i kog. DRAM har beregnet reguleringsgevinsten til at udgøre 8,6 milliarder kroner i 2010 i Danmark. Gevinsten er til at tage og føle på. Huslejen pr m 2 om året er i de regulerede lejligheder i snit 674 kr., mens den markedsmæssige husleje er beregnet til at ville blive 959 kr. At der er en gevinst for lejerne ved, at huslejen er reguleret, vil næppe komme som en overraskelse for politikerne, hvoraf en stor del sikkert vil kommentere, at det netop er formålet med reguleringen. Ud fra en boligsocial betragtning kan man sige, at huslejen bør holdes nede, således at lavindkomstfamilierne slipper billigere. Ved en fri markedshusleje, skulle staten blot betale mere i boligstøtte, kunne argumentet lyde. Spørgsmålet er så, om det nu også er lavindkomst - familier, der får den største gevinst ud af huslejereguleringen. Dét kan DRAMs kæmpemæssige regnestykke afsløre. Og svaret er, at de laveste indkomster rent faktisk får de største gevinster, det vil sige at lovgivningen opfylder sit boligsociale sigte. Det skal forstås sådan, at størstedelen af reguleringsgevinsten på de 8,6 milliarder kroner tilfalder lav- og mellemindkomst familierne, og det fremgår også af regnestykkerne, at de laveste indkomster klart får den største relative besparelse ud af reguleringen. Med relativ besparelse menes reguleringsgevinsten opgjort i forhold til familiernes disponible indkomst. Når statistikere skal sammenligne forskellige befolkningsgrupper på for eksempel indkomst, deler man ofte befolkningen ind i 10 lige store grupper, kaldet deciler. Decil 1 er de 10% med de laveste indkomster, decil 10 er de 10% af befolkningen, der har de største indkomster og så videre. Sådan en inddeling er også foretaget af DRAM i forbindelse med dette regnestykke. Derefter er det beregnet, hvor stor en besparelse lejerne ville få i hvert af disse deciler. Den besparelse er udtrykt i % af deres disponible indkomst. For decil 1 er besparelsen markant, hele 30%. Denne del af befolkningen ville få store problemer med at klare dagen og vejen, såfremt der kom en markedsleje, og såfremt de ikke blev kompenseret gennem for eksempel øget boligstøtte eller skattelettelser. For de rigeste deciler er gevinsten blot 7-8%. Så langt, så godt. Der er god logik i, at en huslejeregulering, der stammer tilbage fra 1939 og som oprindelig er indført for at beskytte lejerne, også giver de største gevinster til de laveste indkomster. Men billedet er nu ikke helt så rosenrødt, som figuren umiddelbart antyder. I forbindelse med regnestykket er det også opgjort, hvordan lejelejlighederne ville fordele sig efter en markedsmæssig værdi. Dette regnestykke har blandt andet anvendt SKATs forslagsmodel, som bruges ved vurdering af ejerboliger. Dernæst er der set på, hvordan reguleringsgevinsterne fordeler sig på lejlighederne efter værdi. Det viser sig, at de lejelejligheder, der er mest værdifulde ud fra en markedsmæssig betragtning, modtager en uforholdsmæssig stor dele af reguleringsgevinsten på de 8,6 milliarder kroner. De 5% af lejelejlighederne, der er mest værdifulde, modtager hele 21% af denne gevinst. Den ene procent mest værdifulde af lejlighederne modtager ca. 8% gevinsten. Med andre ord er der nogle meget store, meget værdifulde, velbeliggende og særdeles attraktive lejligheder, hvor huslejen er kunstigt lav. Det kan forekomme uretfærdigt, og for mange vil det sikkert danne et billede af kæmpemæssige herskabslejligheder på de bedste adresser på Frederiksberg, der kan lejes for en slik, hvis man vel og mærke har de rigtige forbindelser, og kender-nogen-der-kender-nogen, eller kan smide sorte penge under bordet. For nogen vil dette være stærkt krænkende. Men det er svært at skabe millimeter retfærdighed gennem lovgivningen. Det sete afhænger også af øjet, der ser. Der er givetvis mange lejere, der føler det er dybt uretfærdigt, at boligejerne i 00 erne kunne få milliongevinster skattefrit i form af værdistigninger. Spørgsmålet er, om man vil indrette lejelovgivningen ud fra en eller anden form for retfærdighedsbetragtning, eller om man skal forsøge at udforme det samlede regelsæt for udlejningsboliger, så det bliver mere attraktivt at bygge nyt. Og huslejen er for nybyggeriets vedkommende allerede markedsbestemt. 10

Boligpriserne. holder. Danskerne: Fokus på det private udlejningsmarked. Balladen om CIBOR-renten koster troværdighed LÆS SIDE 6

Boligpriserne. holder. Danskerne: Fokus på det private udlejningsmarked. Balladen om CIBOR-renten koster troværdighed LÆS SIDE 6 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV Oktober 2012 Danskerne: Boligpriserne holder Nu er der flere, der tror på, at boligpriserne stiger frem for at falde. Men et flertal, 54 pct., vurderer, at priserne

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi: Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Markedet for lejeboliger i 2015

Markedet for lejeboliger i 2015 Ejendomsforeningen Danmark Markedet for lejeboliger i 2015 Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Agenda Den private boligudlejning opfylder boligbehov på

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 142 Offentligt Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Virksomheder omfattet af undersøgelsen

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Privat boligudlejning

Privat boligudlejning Privat boligudlejning - en glemt boligsektor på vej mod afregulering Privat boligudlejning er vigtig for mobiliteten på boligmarkedet. Det er en broget sektor, hvor økonomien en årrække har været baseret

Læs mere

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE?

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? 1.0 Private lejeboliger HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? Analyse af 27.645 fraflytninger i perioden 2008-2014 Side 1 20. oktober 2014 BAGGRUND DEAS har analyseret over 27.000 fraflytninger i perioden 2008-2014

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

SKITSE TIL UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

SKITSE TIL UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. SKITSE TIL UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Skitse til udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Om forældrekøb og senere salg

Om forældrekøb og senere salg - 1 Om forældrekøb og senere salg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forældrekøb er igen blevet et hit, og nu ikke blot for at skaffe barnet en bolig, men som et mangeårigt investeringsprojekt.

Læs mere

13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning

13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning 13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning Af lektor, cand.polit. Morten Skak, Institut for virksomhedsledelse og økonomi, SDU Antallet af private udlejningsboliger har været faldende

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Lejer kan blive boende for evigt

Lejer kan blive boende for evigt Indsigt Pas på med fremleje af ejerbolig: Lejer kan blive boende for evigt Et stigende antal boligejere udlejer deres bolig for en tid. Men de risikerer, at lejeren ikke kan opsiges, og at de selv mister

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Notat 3 - Økonomi. Offentligt vejnet: Nærhed til hovedveje / motorveje.

Notat 3 - Økonomi. Offentligt vejnet: Nærhed til hovedveje / motorveje. Notat 3 - Økonomi Dette notat er udarbejdet med henblik på at give en generel orientering om forhold, der kan være relevante og/eller som man bør være opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af en

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 21. januar 2016 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven Politisk analyse Kommunerne og boligreguleringsloven Indhold 1. FORSLAG OM AFSKAFFELSEN AF BOLIGREGULERINGEN I RANDERS... 2 2. VEDRØRENDE DE BERØRTE EJENDOMME OG LEJEMÅL... 2 3. VEDRØRENDE BELASTNINGEN

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene 2007/2 LSF 184 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. april 2008 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Thomas Jensen (S) og Nanna Westerby (SF) Forslag

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 59 Offentligt Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Det danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder

Det danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder Det danske boligmarked Kapitel 2 2.1 Indledning Dette kapitel omhandler det samlede danske boligmarkeds historie. De forskellige ejerformers historie beskrives, herunder de forskellige ejerformers styrker

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Privat udlejning. For høj husleje? Lejens størrelse

Privat udlejning. For høj husleje? Lejens størrelse Privat udlejning For høj husleje? Lejens størrelse For høj husleje? 1 Huslejens størrelse afhænger af om: lejemålet er moderniseret og hvornår, der er/har været erhverv i ejendommen, antallet af lejemål

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...8 Vedligeholdelsesregler...10

Læs mere

DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK

DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK DEN FINESTE STATISTIK Danmark skal have verdens fineste byggestatistik. Mindre kan ikke gøre det. For mange virksomheder i byggeriet må de fineste byggetal

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster

Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Økonomisk analyse Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Indhold 1. EJER/LEJER BALANCEN, BEREGNINGER FRA AER... 2 2. VISMÆNDENE ANALYSERER BALANCEN PÅ BOLIGMARKEDET, MAJ 2001... 3

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Rådighed over selskabets sommerhus

Rådighed over selskabets sommerhus - 1 Rådighed over selskabets sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hovedaktionærer, der har fået stillet bil, bolig, båd eller sommerhus til rådighed af eget selskab, er omfattet af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017 Sag 26/2017 (1. afdeling) Rokkevænget Middelfart ApS (advokat Bjarne Aarup) mod Elly Mortensen og Aage Mortensen (advokat Steen Jørgensen, beskikket

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Præsentation af udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere