Køge Boligselskab. Valgt ind i afdelingsbestyrelsen -og hvad så?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køge Boligselskab. Valgt ind i afdelingsbestyrelsen -og hvad så?"

Transkript

1 Køge Boligselskab Velkommen i Afdelingsbestyrelsen Valgt ind i afdelingsbestyrelsen -og hvad så? Demokrati er i dag en selvfølge inden for boligbevægelsen, men det er resultatet af en lang politisk kamp. I dag er der beboere i alle besluttende organer. I Køge Boligselskab optræder der en enkelt ansat i visse organer, ellers er alle beboere valgt af beboere. Som nyvalgt i afdelingsbestyrelsen skal du sammen med de andre valgte være med til at gøre en indsats i jeres boligafdeling. Måske har du en enkelt sag, som du brænder for og som gjorde, at netop du blev valgt fremfor en anden. Måske er du interesseret i at gøre det hele lidt bedre, eller begge dele. For beboerne som helhed er hovedsagen, at afdelingsbestyrelsen supplerer hinanden, så I bedst muligt kan tage hånd om de store og små opgaver i boligafdelingen, og at I kommer med nye ideer til, hvordan I kan værne om og styrke det fysiske og sociale miljø. Udover en god portion lyst og vilje til beboerarbejde er en forudsætning for resultater et godt samarbejde både i afdelingsbestyrelsen og i forhold til boligorganisationen. Det forudsætter så igen, at afdelingsbestyrelsen og dens samarbejdsparter har kendskab til dens opgaver og beføjelser og respekterer disse. Denne pjece skal give et hurtigt indblik i nogle af de mange opgaver, man står over for som medlem af en afdelingsbestyrelse i Køge Boligselskab. Den er baseret på Boligselskabersnes Landsforenings generele pjece om afdelingsbestyrelser. Vi håber den vil være et godt redskab i en ny beboerdemokrats hænder. Køge Boligselskab - Langelandsvej Køge - Tlf

2 2 Velkommen i beboerdemokratiet... 3 Boligorganisation og afdelinger... 3 De beboerdemokratiske organer... 3 Repræsentantskabet... 3 Bestyrelsen... 3 Formandskollegiet... 3 Afdelingsbestyrelsen... 3 Beboermødet... 3 Afdelingsbestyrelsen og beboerdemokratiet... 4 Hvad skal vi med afdelingsbestyrelser?... 4 Afdelingsbestyrelsens arbejde... 4 Skab selv jeres egne traditioner... 4 Sæt selv jeres egne mål... 5 Afdelingsbestyrelsens 5 bud... 5 Afdelingsbestyrelsens opgaver... 6 Driftsbudget for afdelingen... 6 Rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter... 6 Påser, at der er god orden i afdelingen... 7 Ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer og 5-års eftersynene... 8 Forretningsorden for afdelingsbestyrelsen... 8 Beboermødets muligheder... 9 Indkaldelse og afvikling af beboermødet... 9 Om beboerne og beboermødet Beboermødet Beboermødet vælger en afdelingsbestyrelse Uddelegere af kompetencer Godkender driftsbudget Forebyggende arbejder rettet mod boligområdet Beboermødet fastsætter en husorden for afdelingen Vedligeholdelsesordning for afdelingen Råderet Samarbejdet med selskabets ledelse Afdelingsbestyrelsens ansvar Lejerens rettigheder... 15

3 3 Velkommen i beboerdemokratiet Som medlem af en afdelingsbestyrelse er du valgt til at varetage beboernes interesser i boligafdelingen. Boligorganisation og afdelinger Begrebet»en almen boligorganisation«er af nyere dato, men det dækker over, hvad der i folke- og beboermunde stadig kaldes for almennyttige boligforeninger og boligselskaber. I praksis er de tidligere forskelle mellem foreninger og selskaber nærmest udvisket i dag. Hver afdeling i boligorganisationen er økonomisk uafhængig af de andre afdelinger. Det er et vigtigt princip, fordi det sikrer, at boligorganisationens og hver enkelt afdelings midler ikke blandes sammen. Der er med andre ord»vandtætte«skodder mellem afdelingerne. Alle afdelinger betaler dog til boligorganisationens fællesdispositionsfond, der er en stødpude til imødegåelse af økonomiske vanskeligheder for boligorganisation og afdelinger. Fonden kan også give tilskud og lån til moderniseringer og forbedringer i afdelingerne. Alle afdelinger betaler også administrationsbidrag til boligorganisationen for at blive administreret. Der er ingen afdelinger, der betaler for andre afdelingers»gilde«. Udadtil udgør boligorganisationen og dens afdelinger en enhed. Selvom de enkelte afdelinger har skøde på sin egen ejendom, er det de fælles myndigheder, som handler og forpligter udadtil. Den samlede boligorganisation består altså af en række organer, der hver især har en særlig rolle at spille og beslutninger at træffe. De beboerdemokratiske organer Repræsentantskabet Boligorganisationens øverste myndighed har ansvaret for den overordnede politik vedrørende administration, byggeri, vedtægter m.v. Øverste myndighed er et valgt repræsentantskab. Repræsentantskabet udgøres af boligorganisationens bestyrelse, 42 repræsentanter valgt af de enkelte afdelinger samt en ansat. Bestyrelsen Boligorganisationens bestyrelse vælges af øverste myndighed og har ansvaret for den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelingers drift. Bestyrelsen er 7, hvoraf 6 vælges af repræsentantskabet, valgbare er alle boligtagere i boligorganisationen, og en ansat. Formandskollegiet Formandskollegiet består af 2 fra hver afdelingsbestyrelse samt 3 valgt af selskabet bestyrelse. Afdelingsbestyrelserne bestemmer selv, hvem de sender til møderne. Der afholdes 4 årlige møder. Det er et forum, hvor der debatteres fælles anliggender. Afdelingsbestyrelsen Beboernes repræsentant overfor selskabets ledelse. Afdelingsbestyrelsen er idémagere og igangsættere i afdelingen. Beboermødet Beboermødet er det besluttende organ i en afdeling.

4 4 Afdelingsbestyrelsen og beboerdemokratiet Afdelingsbestyrelsen og beboerdemokratiet I hver enkelt afdeling træffes beslutningerne på beboermøder. Udover at vælge en afdelingsbestyrelse til at komme med nye idéer, løsninger og udmønte beboermødets beslutninger, træffes afgørelse om iværksættelse af diverse arbejder og aktiviteter, som man ønsker foretaget i afdelingen. Det kan være beslutning om afholdelse af sommerfest, om glasinddækning af altaner, drift og anvendelse af beboerhus osv. Hvad skal vi med afdelingsbestyrelser? Det er ikke alle afdelinger, der har valgt en afdelingsbestyrelse. I så tilfælde er det organisationsbestyrelsen, der skal klare de opgaver, som en afdelingsbestyrelse ellers skulle herunder indkalde til og afholde beboermøde. Men hvad er det så egentlig, at afdelingsbestyrelsen skal bruges til? Er der noget særligt behov for lokale folkevalgte til at klare de formelle opgaver, der er beskrevet i regelsættet?. I mange tilfælde kan en repræsentant fra organisationsbestyrelsen være lige så god, og en inspektør måske være bedre, når der skal fremlægges forslag og idéer til iværksættelse af vedligeholdelsesarbejder, der f.eks. er baseret på tekniske vurderinger. Men det er netop kernen ved beboerdemokratiet. Det handler ikke om professionalisme. Det handler om, at beboerne bestemmer, hvad der er væsentligt for dem. Og hér skal afdelingsbestyrelsen som beboernes ligemænd både være idémagere og talerør. Afdelingsbestyrelsens arbejde Der findes ingen formel, der kan fortælle os præcis hvad en afdelingsbestyrelse skal arbejde med. Hvis vi ser på hvad loven fortæller os, er der de samme pligter og rettigheder for alle afdelingsbestyrelser rundt om i landet. Det betyder, at mange opgaver er de samme, hvad enten du bor i en boligafdeling i Haderslev eller Køge. Derimod vil der ofte være meget forskellige betingelser i de mange forskellige boligafdelinger. Nogle er store, nogle er små, nogle har grønne udearealer, andre har parkeringspladser, nogle har beboerhuse, andre har haver. De fysiske forhold varierer fra sted til sted, ligesom mennesker og traditioner gør det. Skab selv jeres egne traditioner I afdelingsbestyrelsen skal I selv finde et niveau for jeres egen indsats. Selv opbygge jeres egne traditioner for samarbejde. Hvor tit I føler, I har behov for at mødes med administrationen. Om I vil have mesteren eller en fra administrationen med til afdelingsbestyrelsens møder. Hvor meget I føler behov for at blive informeret om, og hvor meget I ønsker at blive inddraget i det daglige arbejde. I princippet kan afdelingsbestyrelsen styre meget tæt. Dog har den

5 5 ikke retten til at lede og fordele mesterens og funktionærernes arbejde ude i afdelingerne. Det er ledelsens opgave. Afdelings-bestyrelsen kan også starte op og deltage i mange typer af aktiviteter, lige fra gårdfester og julemarked til deltagelse i klubliv. Da mulighederne er så mange, bør man i fællesskab aftale, hvad der er vigtigst for afdelingsbestyrelsen i dens nuværende sammensætning, så man ikke kører træt. Det vil så også være nemmere for de ansatte i administrationen at se, hvad der er jeres behov, så de også kan prioritere deres indsats. Til dette formål udarbejdes der hvert år en virksomhedsplan for afdelingen. Sæt selv jeres egne mål Der tales meget om målsætninger i disse år. Det er ikke en tilfældighed, for hvis man ved hvad man vil, kan man meget nemmere styre den rigtige vej. Har du og din afdelingsbestyrelse for alvor diskuteret spørgsmålet: Hvad er den overordnede målsætning for vores arbejde i de kommende (f.eks.) to år her i afdelingen? Er jeres mål f.eks.: At få bremset flere års huslejestigninger? At få styrket det sociale liv? At få gennemført nødvendige opretnings- og moderniseringsarbejder? At få skabt børne- og ældrevenlige udearealer? At få skabt et stort aktivitetsniveau blandt beboerne? Osv. Hvis afdelingsbestyrelsen forsømmer at diskutere målsætninger, vil det beboerdemokratiske arbejde ofte stritte i alle mulige retninger! Formlen for jeres beboerdemokratiske arbejde definerer I selv. Afdelingsbestyrelsens 5 bud 1. Du er valgt til at træffe beslutninger og planlægge ikke til at administrere! 2. Du er tillidsmand for alle beboerne også for de psykisk og mentalt handicappede, de unge, de nye og de gamle danskere. Du skal altså varetage alle dine vælgeres interesser! 3. Du er beboernes kontaktled til organisationsbestyrelsen og administrationen! 4. Du skal fungere som igangsætter f.eks. af aktiviteter i afdelingen, ikke udføre alle de praktiske opgaver selv! 5. Du skal vide (og vise), at andre beboeres holdninger og meninger er lige så meget værd som dine også selv om du sidder i afdelingsbestyrelsen!

6 6 Afdelingsbestyrelsens opgaver Driftsbudget for afdelingen En gang om året skal der for hver enkelt boligafdeling udarbejdes et driftsbudget, hvor administrationen og afdelingsbestyrelsen i fællesskab forsøger at forudse, hvor mange penge der i det kommende år skal bruges på de mange poster, som indgår i driften af en almen boligafdeling. Proceduren for udarbejdelse og godkendelse af driftsbudgettet er typisk denne: April/maj: Den årlige markvandring, hvor afdelingsbestyrelsen sammen med den ledende driftsmedarbejder og mesteren gennemgår bygningernes og udearealernes vedligeholdelsestilstand. På baggrund heraf justeres afdelingens vedligeholdelsessystem. Maj/juni: På baggrund af markvandringen udarbejder administrationen forslag til en fornyet 10 årsplan for vedligeholdelsesarbejder og fornyelser i afdelingen Maj/juni: Administrationen beregner diverse udgifter, som beboerne ikke har indflydelse på, bl.a. kapitaludgifter, ejendomsskatter, pligtmæssige bidrag osv. Herefter gennemgås budgetudkastet med afdelingsbestyrelsen, som kan fremføre andre aktiviteter, som ønskes indarbejdet i budgettet (trappevask, beboeraktiviteter, indretning af fælleslokaler og legepladser, affaldshåndtering osv.). Juni: Der afholdes et lokalt budget/ regnskabs kursus. Herefter udsendes forslag til budget til afdelingsbestyrelserne. Det er i sidste ende afdelingsbestyrelsen og beboermødet, der beslutter rækkefølgen af vedligeholdelses- og fornyelsesarbejderne i afdelingen ikke administrationen eller organisationsbestyrelsen. Det er dog en forudsætning, at der er likviditet til alle ønsker, samt at man tiltræder en eventuel huslejestigning. August: Det endelige budgetforslag færdiggøres. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudgettet med de ønskede rettelser. September: Afdelingsbestyrelsens fremlægger budgetforslaget på beboermødet til endelig godkendelse. Driftsbudgettet forelægges boligorganisationens bestyrelse, som skal godkende det endeligt. På baggrund af driftsbudgettet varsler administrationen beboerne om eventuelle huslejestigninger med tre måneders varsel. Administrationen deltager såvel i møder med afdelingsbestyrelsen som på beboermødet, i det omfang som afdelingsbestyrelsen finder det nødvendigt. Beboerindflydelse på budgettet er indført for at styrke beboerdemokratiet. Ved at godkende budgettet for det kommende år har beboerne en enestående mulighed for at præge udviklingen i afdelingen og bestemme, hvad afdelingens midler skal bruges til. Men ofte vil det bærende for beboernes indflydelse være afdelingsbestyrelsens engagement. Rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter Større renoveringsarbejder og udbedring af egentlige byggeskader skal besluttes på beboermødet. Det gælder både større arbejder, der vedrører den almindelige

7 7 vedligeholdelse, og arbejder, der vedrører den egentlige planlagte bygningsvedligeholdelse. Men også arbejder, der har karakter af moderniseringsarbejder, som hæver bebyggelsens standard (f.eks. glasinddækning af altaner, telefoni/internet og datanetværk osv.). Det er afdelingsbestyrelsens opgave at forbedre og fremlægge disse forslag til beboermødets beslutning. Denne bestemmelse bør dog ikke forhindre, at afdelingsbestyrelsen og ejendomsfunktionærer i fællesskab løser småproblemer i det daglige. Hér er det en god idé, at have ejendomsfunktionæren med til nogle afdelingsbestyrelsens møder, hvor man så som nogle af de første punkter kan få drøftet, hvad der måtte være af fælles interesse vedrørende den daglige pasning og drift i boligafdelingen. Klager over husordensovertrædelser skal henvises direkte til administrationen. Klager over naboer skal indleveres skriftligt til administrationen, for at disse kan behandle sagerne. Ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer Dette er et af de punkter, der har ført til en del diskussioner landet over. Et synspunkt er, at når afdelingens beboere skal betale for den serviceydelse, som en ejendomsfunktionær er ansat til at levere, så er det rimeligt og naturligt, at de samme beboere via den valgte afdelingsbestyrelse har indflydelse på f.eks. følgende: Påser, at der er god orden i afdelingen Afdelingsbestyrelsen har også pligt til at sørge for, at afdelingen fremtræder i den orden og pasningstilstand, som i fællesskab er vedtaget. Eventuelle klager over ejendomsfunktionærer eller andet personale skal ske direkte til boligorganisationens ledelse (i praksis her administrationen i form af en inspektør eller forretningsfører). Hvilke arbejdsopgaver ønsker vi løst i boligafdelingen? Hvilken type ejendomsfunktionær ønsker vi ansat, og hvilke kvaliteter skal der særligt lægges vægt på? Hvis disse ønsker skal imødekommes, kan det kun ske i et samarbejde, hvor administrationen får afdækket beboernes behov ved at inddrage de beboervalgte forud for ansættelsen af ny medarbejder. Men afdelingsbestyrelsen har ikke i sig selv kompetence til at lede

8 8 og fordele arbejdsopgaver eller til at ansætte og afskedige medarbejdere. 1- og 5-års eftersynene Det drejer sig om boligafdelinger, der er godkendt til opførelse efter den 1. juli Disse bebyggelser har ifølge lovgivningen afsat 1% af byggesummen til en fælles Byggeskadefond, som skal yde midler til at afhjælpe opståede byggeskader inden for visse nærmere fastsatte regler. Der er tale om en fælles solidaritetsfond, hvor offentligt støttede nybyggerier kan få hjælp til udbedring af byggeskader. Afdelingsbestyrelsen har ret til at være til stede ved dels svigteftersynet, som afholdes og afsluttes inden 8 måneder efter afleveringen af byggeriet, dels skadeseftersynet, som afholdes og afsluttes inden 53 måneder efter afleveringen af byggeriet. Afdelingsbestyrelsen skal ligeledes orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynene herunder oplyses om de byggetekniske forhold i bebyggelsen af betydning for afdelingsbestyrelsens udøvelse af sit hverv. Forretningsorden for afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om udøvelsen af sit hverv i en forretningsorden. Denne skal indeholde bestemmelser om: Indkaldelse af suppleanter (skal suppleanter først indkaldes, når et afdelingsbestyrelsesmedlem har varigt forfald, eller kan de vikariere?) Suppleanters adgang til at deltage i afdelingsbestyrelsens møder Lejere og andres adgang til at overvære afdelingsbestyrelsens møder Der føres beslutningsprotokol eller skrives beslutningsreferat over afdelingsbestyrelsens møder Andre oplagte bestemmelser, der kan indføjes: Formandens stilling, f.eks. ved stemmelighed Hvornår afdelingsbestyrelsen er beslutningsdygtig Opgavernes fordeling Mindst en gang om året indkaldes afdelingens beboere til beboermøde. Reglerne for indkaldelse, dagsorden, behandling af indkomne forslag fra beboerne, valg til afdelingsbestyrelsen, stemmeafgivning m.m. kan du læse om i din boligorganisations vedtægter. Bestemmelserne i vedtægterne svarer som minimum til de fastsatte krav om beboerdemokrati, som fremgår af lovgivningen. Der kan i vedtægterne godt gives videre beføjelser hvad angår beboernes medindflydelse på egne anliggender. Det centrale er dog, at demokratiets spilleregler overholdes.

9 9 Alle mødedeltagerne skal opleve, at de trufne beslutninger er krystalklare, og alle der ønsker det, skal have lejlighed til at ytre sig. Afstemninger gennemføres efter helt almindelig praksis for foreninger. I selve afviklingen af mødet er der altså ikke den store forskel på et beboermøde og en generalforsamling i en sportsforening. Beboermødets muligheder Beboermødet er beboerdemokratiets krumtap. Her træffes alle vigtige beslutninger for afdelingen og dens beboere. Det er hér beboernes meninger skal høres. Helt overordnet kan det siges, at beboermødet er øverste myndighed i selve boligafdelingen, og de beslutninger der træffes, skal både afdelingsbestyrelse, administration og organisationsbestyrelse rette sig efter. Der skelnes mellem ordinære og ekstraordinære beboermøder. Hvad angår de ekstraordinære beboermøder, er der fastsat nogle regler for, hvornår et sådan møde kan indkaldes: Når beboermødet beslutter det. Når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det. Når organisationsbestyrelsen anmoder om det. Når 25 % af lejerne i afdelingen fremsætter krav herom. Ekstraordinært beboermøde indkaldes med mindst to ugers varsel. Har afdelingsbestyrelsen ikke inden to uger efterkommet en anmodning om indkaldelse til ekstraordinært beboermøde, påhviler indkaldelse organisationsbestyrelsen. Indkaldelse og afvikling af beboermødet Formelt indkaldes og afvikles beboermødet af afdelingsbestyrelsen. Det er normalt, at administrationen hjælper med udarbejdelse af indkaldelse, trykning og omdeling til beboerne. Afdelingsbestyrelsens medlemmer bør nøje sætte sig ind i de formelle regler, så der ikke ved mødets start opstår en situation, hvor en eller flere af beboerne kræver mødet suspenderet, fordi indkaldelsen ikke er tilgået de mødeberettigede beboere samt boligorganisationens ledelse, eller fordi kravene til dagsordenen eller andre formkrav ikke er opfyldt. Søg kontakt med den, som I vil foreslå som mødets dirigent i god tid før beboermødet. Sørg for at han/hun er godt inde i reglerne og boligorganisationens vedtægter og i mødets enkelte dagsordenspunkter. Det er vigtigt, at der vælges en person, som formår at skabe respekt. Dirigenten er garanten for en retfærdig og demokratisk afvikling af mødet. Ledelsen af beboermødet er vigtig vælg en dirigent som i og beboerne i fællesskab har tillid til

10 10 Om beboerne og beboermødet Når beboerne kender deres rettigheder og pligter, vil de formentlig interessere sig mere for det daglige liv i boligafdelingen. Interessere sig for at møde frem både til de besluttende møder og de fælles arrangementer. Oplysning og indflydelse er nøgleordene, hvis det skal lykkes at fremme beboerdemokratiet i boligafdelingerne. Beslutningerne skal træffes så tæt som muligt på dem, som de angår. Det kan i forbindelse med visse vidtrækkende beslutninger være en god idé at søge alle afdelingens beboere inddraget. Dette kan ske via en urafstemning, hvor hver husstand har to stemmer uanset husstandens størrelse (gælder også for ungdomsboliger, ældreboliger og enkeltværelser). Det er beboermødet der træffer beslutning, om en sag skal sendes til urafstemning. Men afdelingsbestyrelsen kan også sende visse sager til urafstemning nemlig sager, hvor afdelingsbestyrelsen er tillagt beslutningskompetence. Men bemærk, at der er to tilfælde, hvor et mindretal på maksimalt 25% af beboermødets stemmeberettigede deltagere kan beslutte urafstemning nemlig ved godkendelse af driftsbudgettet og ved beslutninger om udførelse af arbejder og aktiviteter, der medfører en huslejestigning på 15% eller derover. Beboermødet skal være en dialog hvor beboerne høres - Beboermødet Beboermødet vælger en afdelingsbestyrelse Der er ingen gylden regel for, hvor mange medlemmer, der bør være i en afdelingsbestyrelse. De krav der stilles er, at afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer og mindst tre. Det er beboermødet, der fastsætter hvor stor en afdelingsbestyrelse skal være. Der skal hér skeles til omfanget af de opgaver, som afdelingsbestyrelsen påtager sig. Hvert år inden den 15. september afholdes ordinært beboermøde. Et beboermøde kan beslutte, at en siddende afdelingsbestyrelse eller et eller flere afdelingsbestyrelsesmedlemmer afsættes før udløbet af funktionsperioden. Nyvalg skal ske på et efterfølgende ekstraordinært beboermødet. Det følger af den almindelige foreningspraksis, at en forsamling altid kan afsætte den eller de, som forsamlingen har valgt. Dog kan en afdelingsbestyrelse ikke afsætte sine egne medlemmer. Afdelingsbestyrelsens formand vælges enten direkte på mødet eller af afdelingsbestyrelsen selv. Det er op til mødet at træffe beslutning herom. Derudover kan afdelingsbestyrelsen konstituere sig med næstformand, kasserer og sekretær efter egne ønsker og behov. Alle lejere, ægtefæller og hermed sidestillede, dvs. personer med registreret partnerskab og samlevere, er valgbare til afdelingsbestyrelsen. Det kan ikke kræves, at man står på lejekontrakten. Det er dog et krav, at man er myndig. Det er ikke en kamp mellem Dem og Jer

11 11 Uddelegering af kompetencer Med denne bestemmelse slås det fast, at beboermødet er boligafdelingens helt afgørende besluttende organ, hvad angår beboerdemokratiet og det daglige liv i afdelingen. Det er hér alle væsentlige beslutninger træffes, herunder om der er nogle emner eller opgaver, som med fordel kan uddelegeres til mindre grupper af beboere. Det kan eksempelvis være forhold som vedligeholdelse af opgange, indgangspartier og udearealer, samt brugen af fælles faciliteter som f.eks. beboerhus, selskabslokaler, beboervaskeri eller lignende. Det er altså beboermødet der via delegering af opgaver til diverse grupper af beboere indirekte bestemmer, om f.eks. beboerhuset kun skal lejes ud til beboerne til afholdelse af 50-års fødselsdage og lignende familiebegivenheder, eller om man i afdelingen i højere grad vil søge huset fyldt med beboeraktiviteter i så mange af ugens timer som muligt. Man kan også gå videre og bruge mulighederne for uddelegering som et redskab til at få de beboere i tale, som ellers ikke bruger deres indflydelsesmuligheder i afdelingen til at gøre beboerdemokratiet relevant og interessant for dem, som bor i boligområdet. Beboerne er ikke en ensartet gruppe. De er gamle, unge, forældre til børn og unge, flygtninge, indvandrere, misbrugere, arbejdsløse, handicappede, lønmodtagere, selvstændige osv. Alt i alt et bredt udsnit af den danske befolkning. I en enkelt afdeling kan der således være beboere med mange forskellige udgangspunkter i deres mulighed for og interesse i at deltage i beboerdemokratiet, deres opfattelser af dets opgaver og af afdelingsbestyrelsen. Hvis beboerne skal føle, at beboerdemokratiet er relevant og interessant for dem som beboere, skal demokratiet i langt større grad appellere til dem, ved at indflydelsesmulighederne er synliggjort og tilpasset de enkelte og forskelligartede beboergrupper. Hvis alle beboere er ens, er der jo heller ingen grund til at have beboerdemokrati. Naturligvis skal der være dækning for alle trufne beslutninger. Den økonomiske ramme og givne kompetencer skal være helt fastlagte, idet beslutningerne udøves konkret af de grupper af beboere, som er nedsat af beboermødet. Godkender driftsbudget I forrige afsnit er beskrevet forholdene omkring udarbejdelse og godkendelse af afdelingens driftsbudget. Det er således beboerne, der på beboermødet beslutter sig for næste års økonomi og hvilken husleje, der skal betales af lejerne i afdelingen. Beboerne kan på et beboermøde endvidere beslutte sig til, at de også vil godkende afdelingens regnskab. I mange afdelinger vil man således se, at beboerne både godkender driftsbudget for det kommende år, og årsregnskab for det forløbne år. I så tilfælde skal der afholdes to beboermøder om året. Dels det ordinære, obligatoriske beboermøde (budgetmødet), der afholdes inden tre måneder før næste regnskabsårs begyndelse, dvs. inden udløbet af september (hvis regnskabsåret følger kalenderåret).

12 12 Dels yderligere et ordinært beboermøde, hvor regnskabet forelægges og godkendes (regnskabsmødet). Dette møde afholdes inden fem måneder efter regnskabsårets udløb, dvs. senest i løbet af april. Ønsker beboerne ikke at godkende regnskabet, afholder man blot det ordinære, obligatoriske beboermøde (budgetmødet), hvor budgettet skal forelægges og godkendes, men hvor regnskabet blot skal fremlægges til orientering. Budget og regnskab, eventuelt en skriftlig beretning, samt den endelige dagsorden, skal udsendes til beboerne mindst en uge forud for afholdelse af beboermødet. Afdelingsbestyrelsen kan vælge, at regnskabet udsendes til beboerne i en mere overskuelig og letlæselig form, opdelt i få vigtige hovedposter (beboervenligt regnskab). I så tilfælde kan beboere, der ønsker en mere fyldestgørende information, bede om at få adgang til det»store«regnskab med noter. Der skal naturligvis altid være balance mellem de ting man ønsker udført og huslejen Forebyggende arbejder rettet mod boligområdet Bestemmelsen er naturligvis mest aktuel i afdelinger, som har sociale problemer f.eks. som følge af en ensidig beboersammensætning eller mange beboere med sociale og/eller psykiske problemer. Der kan med baggrund i denne bestemmelse være tale om at ansætte f.eks. en eller flere miljømedarbejdere, beboerrådgivere eller lignende eller iværksætte forskellige andre udgiftskrævende tiltag til styrkelse af det sociale liv. Beslutninger herom kræver samtidig, at beboermødet tiltræder den nødvendige huslejeforhøjelse, der skal finansiere de ønskede tiltag. Beboermødet fastsætter en husorden for afdelingen Boligafdelingens husordensregler er udtryk for de normer for samvær, som en afdelings beboere har besluttet. Ifølge lejekontrakten skal en lejer overholde den for afdelingen gældende husorden, samt andre rimelige påbud til sikring af god orden. Lejeren skal sørge for, at disse regler også overholdes af de øvrige medlemmer af husstanden, samt af de personer man har givet adgang til det lejede. Der er stor forskel på, hvad der tillades i de forskellige boligafdelinger f.eks. holde husdyr, tørre tøj på altanerne, cykle på gangstrøg osv., samt hvilke krav der stilles til udearealernes brug og udseende. En husorden bør indeholde så få forbud som muligt. Dermed sikres det, at alle er bekendt med de regler, der i fællesskab er regnet for de vigtigste. Mange husordener har desuden den brist, at der er for mange påbud med, store som små. Dette medfører, at administrationen reelt ikke kan admini-

13 13 strerer efter det. På samme måde som at fællesskabets leveregler skal respekteres, skal de enkelte beboere også respekteres og behandles som voksne mennesker, der selv kender forskel på god og dårlig opførsel. Vedligeholdelsesordning for afdelingen Den øverste myndighed, repræsentantskabet, har at den samme vedligeholdelsesordning skal gælde for alle afdelinger. Der er valgt en A-ordning med NIbeløb, hvor lejeren har forpligtelsen til at vedligeholde boligen i boperioden med nødvendig hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling. Derudover har lejeren pligt til ved fraflytning at betale for en normalistandsættelse af boligen. Afdelingen overtager gradvist over maksimalt ti år denne forpligtelse. Misligholdelse af boligen vil under begge ordninger skulle betales af den fraflyttende lejer. Dog kan det aldrig kræves, at boligen afleveres i bedre stand end den, hvori den blev overtaget. Vi mener det skal være attraktivt at bo i Køge Boligselskab, derfor er der indført en principiel fri råderet. Råderetten i boligselskabet er opdelt i tre dele: Boligforbedring: Du betaler og har ret til godtgørelse ved fraflytning. Fornyelse og forandring: Du betaler, men skal normalt ikke reetablere ved fraflytning. Så længe lejemålet ikke forringes er der ingen grænser for, hvad beboerne må forandre og forny. Individuel boligmodernisering: Selskabet lægger pengene ud, du betaler en forhøjet husleje. De tre dele er nærmere beskrevet i den enkeltes afdelings råderets ordning. Råderet Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til gældende lovbestemmelser har du ret til at udføre visse arbejder, hvor du selv skal betale for udgifterne, men kan få godtgjort nogle af dem, hvis du flytter. Men loven åbner mulighed for at boligselskaberne og afdelingerne kan udvide denne råderet.

14 14 Samarbejdet med selskabets ledelse Når du har påtaget dig tillidshvervet at sidde i en afdelingsbestyrelse, kan du forvente at modtage rimelig hjælp og opbakning fra boligorganisationens administration. Det følger af, at boligorganisationens ledelse (den administrative ledelse og den valgte organisationsbestyrelse i fællesskab) skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i dens arbejde. Det er f.eks. vigtigt med et tæt samarbejde om disse emner: Råderetten og beboernes anvendelse af den udvidede råderet, udarbejdelse af konkrete løsningsforslag til de enkelte forbedringers og forandringers udseende, kvalitet m.m. Vejledninger på indvendige vedligeholdelsesarbejder (og udvendige i nær tilknytning til boligen) og evt. på syn ved fraflytninger. Opfølgning på husordensreglerne ud fra de lokale forhold og behov. Beboernes deltagelse i forskellige pasnings-, rengørings- og vedligeholdelsesopgaver, som også stiller krav til administrationen om at yde en differentieret og tilpasset service. Opbakning om samarbejde med forskellige offentlige myndigheder. I de senere år er tættere samarbejde med kommunen blevet påkrævet. Information og dialog om boligafdelingens budget. Teknisk rådgivning f.eks. om bygningsvedligeholdelsen og/eller udbedring af byggeskader. Information om kommunale og statslige afgiftsændringer, f.eks. ved grønne afgifter o.lign. Løbende ajourføring af diverse aftaler, der påfører boligafdelingen udgifter (servicekontrakter, abonnementer, forsikringsaftaler m.v.). Uddannelse af afdelingsbestyrelsens melemmer. Afdelingsbestyrelsens ansvar Det er vigtigt at slå fast, at afdelingsbestyrelsen ikke har noget juridisk og økonomisk ansvar. Den skal selvfølgeligt handle forsvarligt i sine dispositioner. At afdelingsbestyrelsen ikke har det formelle ansvar betyder blot, at den ikke kan indhente tilbud og indgå bindende aftaler med håndværkere og andre. Disse opgaver vil administrationen tage sig af. Det er jo grundlæggende derfor man har dem for at tage sig af det praktiske, tekniske og økonomiske, når beboerdemokratiets beslutninger skal føres ud i livet. Omvendt må afdelingsbestyrelsen så også føle sig klædt på til at kunne træffe de rigtige valg og til at kunne argumentere over for beboerne, når en ny idé skal sættes i vandet. I praksis er det organisationsbestyrelsen, der har det juridiske og økonomiske ansvar. Den skal sikre, at dispositionerne i de enkelte afdelinger er forsvarlige og skride ind, hvis beslutninger i afdelingsdemokratiet er imod gældende lovgivning, eller hvis der ikke holdes en rimelig standard vedrørende vedligeholdelsen af boligorganisationens ejendomme. Men også organisationsbestyrelsen er nødsaget til at respektere de lovlige beboerdemokratiske beslutninger, der træffes i de enkelte afdelinger.

15 15 Lejerens rettigheder Det er vigtigt i enhver samarbejdsrelation mellem boligorganisationens forskellige parter, at beboernes grundlæggende rettigheder til stadighed holdes for øje og respekteres. Følgende rettigheder er tillagt ved lovgivning og kan ikke ved aftale eller beboerdemokratisk beslutning fratages lejeren: Brugsretten over lejligheden efter 72 i grundloven er boligen ukrænkelig. Installationsret: Lejeren kan foretage sædvanlige installationer, medmindre boligorganisationen kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Råderet og godtgørelse for forbedringer. Ret til at opsætte antenne/parabol Lejeren kan anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer. Bytteret Lejeren kan bytte sin bolig med en lejer af en anden bolig således, at denne overtager den almene bolig, efter nærmere regler. Fremlejeret: Lejeren kan fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til beboelse efter nærmere regler Ret til at andre i husstanden kan fortsætte lejemålet Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejemålet Ret til at deltage i beboerdemokratiet

16 Du kan læse mere om beboerdemokratiet i nedenstående lovgivning og dokumenter. Diverse lovgivning: Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v Lov om leje af almene boliger Vejledning om drift af almene boliger m.v. Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v. Tekster i boligorganisationen: Lejekontrakten Boligafdelingens husorden Boligafdelingens vedligeholdelsesreglement der handler om boligernes indvendige og udvendige vedligeholdelse samt fraflytningsordning. Boligafdelingens råderets- og positivliste Boligorganisationens vedtægter De fleste informationer kan hentes på følgende hjemmesider: VELKOMMEN TIL BEBOERDEMOKRATIET 16 Køge Boligselskab - Langelandsvej Køge - Tlf

Ny i afdelingsbestyrelsen

Ny i afdelingsbestyrelsen Ny i afdelingsbestyrelsen 2 Ny i afdelingsbestyrelsen Som nyvalgt i afdelingsbestyrelsen har du sagt ja til et stort arbejde. Du skal fungere som tillidsmand for alle beboerne i din afdeling, og du vil

Læs mere

Valgt ind i afdelingsbestyrelsen og hva så?

Valgt ind i afdelingsbestyrelsen og hva så? Valgt ind i afdelingsbestyrelsen og hva så? Udgivet af Boligselskabernes Landsforening Revideret oktober 2000 Tegninger: Jens Hage Tryk: Interprint A/S Boligselskabernes Landsforening er interesseorganisation

Læs mere

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Ny i afdelingsbestyrelsen

Ny i afdelingsbestyrelsen Ny i afdelingsbestyrelsen 2 Ny i afdelingsbestyrelsen Som nyvalgt i afdelingsbestyrelsen har du sagt ja til et stort arbejde. Du skal fungere som tillidsmand for alle beboerne i din afdeling, og du vil

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen

Læs mere

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Boligorganisationen har hjemsted i Birkerød, Rudersdal Kommune.

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Bomiva

Vedtægter for Bomiva Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.

Læs mere

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab Vedtægter for Silkeborg Boligselskab SILKEBORG, DEN 23. APRIL 2014 INDHOLD KAPITEL 1: Navn, hjemsted og formål 1. side 3 3. side 3 KAPITEL 2: Medlemskab og kapitalforhold 4 side 3 KAPITEL 3: Boligorganisationens

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk Vedtægter Indhold Kapitel 1 - Navn, hjemsted og formål... 2 Kapitel 2 - Medlemskab og kapitalforhold... 2 Kapitel 3 - Boligorganisationens ledelse... 2 Repræsentantskabet... 2 Bestyrelsen... 4 Kapitel

Læs mere

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Sporvejsfunktionærernes Boligforening. Stk. 2. Organisationens har hjemsted i Københavns

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter

VEDTÆGTER. Vedtægter Vedtægter 1 Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Tårnbyhuse Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Tårnby Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret: Uden medlemsindskud.

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Selskabets vedtægter Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Hvidovre almennyttige Boligselskab Administrator: DAB 55 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Hvidovre almennyttige

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab TRYGHED - FÆLLESSKAB - KVALITET - DIALOG 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd 1 08/07/15 16.18 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd

Læs mere

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Vedtægter Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1 Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Kapitel 4 Afdelingernes ledelse 5 Kapitel 5

Læs mere

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret: 1) Uden medlemsindskud. 3. Boligorganisationens

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation VEDTÆGTER For Den almene boligorganisation BOLIGSELSKABET AF 2014 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Boligselskabets navn er Boligselskabet af 2014. 1. Selskabet har hjemsted i Randers Kommune. 2. Selskabet

Læs mere

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe.

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Vedtægter for den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61). Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Side 1 Vedtægter for Boligselskabet Blåbjerg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Blåbjerg. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Varde Kommune. Stk. 3.

Læs mere

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR «Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR Vedtægter For Boligforeningen Fredensbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen Fredensbo Stk. 2. Organisationen har hjemsted i

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening Hillerød Kapitel 1 Navn, hjemsted, formål 1. Boligorganisationens navn er Frederiksborg Almene Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted er Hillerød

Læs mere

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål 1 Stk. 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing F. Boligselskab Stk. 2. Dets hjemsted er Nykøbing F. 2 Nykøbing F. Boligselskab er

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste. VEDTÆGTER for 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligkontoret Fredericia. Organisationen har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser Grundkursus for afdelingsbestyrelser 1 De almene boliger Boligorganisationerne hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri er non profit

Læs mere

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010 Vedtægter Boligselskabet AKB, København 2010 Vedtægter for Boligselskabet AKB, København Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet AKB, København med

Læs mere

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014 Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014 Vedtægter for Lyngby Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Lyngby Boligselskab. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune.

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune. V E D T Æ G T E R for Den selvejende almene ældreboliginstitution Birthe Marie Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Den selvejende almene boliginstitutions navn er Birthe Marie. Den selvejende institution

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen

Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen NY I AFDELINGSBESTYRELSEN I dag er afdelingsmødet den øverste myndighed i afdelingen. Det er her, beboerne stemmer om ændringer i reglementet og

Læs mere

Vedtægter for AL2bolig

Vedtægter for AL2bolig Vedtægter for AL2bolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er AL2bolig Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud.

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Frederiksberg almennyttige Boligselskab Forretningsfører: DAB Frederiksberg almennyttige Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn

Læs mere

Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter

Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter Vallensbæk Boligselskab Vedtægter 2010 Vedtægter for Vallensbæk Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Vallensbæk Boligselskab. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Ringbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Glostrup Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde - 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Stk. 1. Den almene boligorganisations navn er: Arbejdernes Andels-Boligforening. Stk. 2. Organisationen

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud VEDTÆGTER Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. stk. 2. Organisationen har hjemsted i Århus Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

1. at føre tilsyn med afdelingens vedligeholdelsestilstand, og i samarbejde med administrationen, at igangsætte de nødvendige arbejder.

1. at føre tilsyn med afdelingens vedligeholdelsestilstand, og i samarbejde med administrationen, at igangsætte de nødvendige arbejder. Vedtægter for Vildtbanegård I 1 Bebyggelsen "Vildtbanegård I", er en selvstændig afdeling under Vildtbanegård - Det sociale Boligselskab af 29.Januar 1946, bestående af 600 lejemål med hjemsted i Ishøj

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby Vedtægter for Boligselskabet Domea Låsby Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Domea Låsby. Boligorganisationen er en datterorganisation af Domea s.m.b.a. Stk.

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB.

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

Dagsorden. Den har I indflydelse på.. men

Dagsorden. Den har I indflydelse på.. men Hvem bestemmer hvad Dagsorden Den har I indflydelse på.. men Lidt om lovgivning Afdelingsbestyrelsen og dens rolle Samarbejde med inspektør og administration Budget og beboermødet og jeres rolle De almene

Læs mere

Vedtægter. for. Gråsten Andelsboligforening

Vedtægter. for. Gråsten Andelsboligforening Vedtægter for Gråsten Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gråsten Andelsboligforening.. Dens hjemsted er Sønderborg kommune. Stk. 3 Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen 3B

Vedtægter for Boligforeningen 3B Vedtægter for Boligforeningen 3B Juni 2010 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B. Stk. 2 Boligforeningen 3B har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Boligforeningen

Læs mere

Boligforeningen VIBO. Din ret og din pligt som afdelingsbestyrelse

Boligforeningen VIBO. Din ret og din pligt som afdelingsbestyrelse Boligforeningen VIBO Din ret og din pligt som afdelingsbestyrelse Udgivet af Boligforeningen VIBO den 18. september 2012 Beboerdemokratiet og afdelingsbestyrelsen Beboerdemokratiet er et unikt system

Læs mere

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter for Samvirkende Boligselskaber Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1 Boligorganisationens navn er Samvirkende Boligselskaber, herefter kaldet

Læs mere

SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER

SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Himmerland Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 1.1. Boligorganisationens navn er ALBOA, Almen Boligorganisation Aarhus. 1.2. Boligorganisationen har hjemsted i

Læs mere

Vedtægter for Hobro Boligforening. Grundlagt 1942

Vedtægter for Hobro Boligforening. Grundlagt 1942 Vedtægter for Hobro Boligforening Grundlagt 1942 1 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Hobro Boligforening. Boligorganisationen har hjemsted i Mariagerfjord Kommune. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for fsb. fsb

Vedtægter for fsb. fsb Vedtægter for fsb fsb Indhold 3 3 6 11 11 11 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Navn, hjemsted og formål Boligorganisationens ledelse Boligafdelingernes ledelse Valg af revisionsselskab

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010

Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010 Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Fjordblink Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune.

Læs mere

Oversigt. 4 Medlemsskab og kapitalforhold

Oversigt. 4 Medlemsskab og kapitalforhold Vedtægter for 2011 Oversigt 1 3 Navn, hjemsted og formål 4 Medlemsskab og kapitalforhold 5 9 Repræsentantskabet 10 12 Bestyrelsen 13 15 Afdelingsmødet 16 17 Afdelingsbestyrelsen 18 Valg af revisor 19 21

Læs mere

Vedtægter for Fjerritslev Boligforening

Vedtægter for Fjerritslev Boligforening Vedtægter for Fjerritslev Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Fjerritslev Boligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Jammerbugt kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen 3B

Vedtægter for Boligforeningen 3B Vedtægter for Boligforeningen 3B Juni 2012 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B. Stk. 2 Boligforeningen 3B har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Boligforeningen

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Byggeforening. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Vedtægter for Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Guldborgsund

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLSTRUP BOLIGFORENING

VEDTÆGTER FOR KOLSTRUP BOLIGFORENING VEDTÆGTER FOR KOLSTRUP BOLIGFORENING Maj 2014 Rigtigheden bekræftes herved Aabenraa, den / 2014 Ove Stahl Schmidt Kaj Matthiesen Jimmy Povlsen bestyrelsesformand bestyrelsesmedlem direktør/forretningsfører

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening

Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Ringkøbing- Skjern Boligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Århus, den 24. august 2010 Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1..... 4 2..... 4 3..... 4 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 4..... 4 5..... 4 Kapitel

Læs mere

Boligselskabet Ankerhus

Boligselskabet Ankerhus Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Boligselskabet Ankerhus Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Ankerhus. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Holstebro Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter. for. Den almennyttige andelsboligforening VIBO

Vedtægter. for. Den almennyttige andelsboligforening VIBO Vedtægter for Den almennyttige andelsboligforening VIBO Vedtaget af repræsentantskabet Endeligt vedtaget af repræsentantskabet den 29. november 2007 den 19. december 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1.

Læs mere

Afdelingsbestyrelsen

Afdelingsbestyrelsen Velkommen i Afdelingsbestyrelsen Til dig, der er valgt ind i afdelingsbestyrelsen og derfor valgt til at varetage beboernes interesser i din afdeling. www.faellesbo.dk Indholdsfortegnelse / 03 Afdelingsbestyrelsens

Læs mere

A/B GUDENÅ. Vedtægter

A/B GUDENÅ. Vedtægter A/B GUDENÅ Vedtægter Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er A/B Gudenå, Randers. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Randers kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/ VEDTÆGTER 2008 2012 Vedtægter.indd 1 21/05/12 10.42 Vedtægter For Arbejdernes Andels Boligforening: Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels Boligforening A.M.B.A.

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Lyngby almennyttige Boligselskab Administrator: DAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Lyngby almennyttige Boligselskab.

Læs mere

SILKEBORG BOLIGSELSKAB

SILKEBORG BOLIGSELSKAB SILKEBORG BOLIGSELSKAB Forretningsorden for afdelingsbestyrelser side 1 Vedtaget den 11.06. 2001 FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGENSBESTYRELSER... Som retningslinier for afdelingsbestyrelsernes arbejde gælder

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i Hvalsø Boligselskab

Repræsentantskabsmøde i Hvalsø Boligselskab 19. februar 2013 Repræsentantskabsmøde i Hvalsø Boligselskab I henhold til selskabets vedtægter 7 stk. 1 og 8 stk. 1 indkaldes herved til ordinært repræsentantskabsmøde i Hvalsø Boligselskab. Tirsdag den

Læs mere

VEDTÆGTER. for Det sociale Boligselskab BRØNDBYPARKEN

VEDTÆGTER. for Det sociale Boligselskab BRØNDBYPARKEN VEDTÆGTER for Det sociale Boligselskab BRØNDBYPARKEN 1 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Det sociale Boligselskab BRØNDBYPARKEN Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Brøndby

Læs mere

VEDTÆGTER FOR 3B MAJ 2016

VEDTÆGTER FOR 3B MAJ 2016 VEDTÆGTER FOR 3B MAJ 2016 KAPITEL 1 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B (herefter 3B). 3B har hjemsted i Københavns Kommune. 2 3B er organiseret som en almen boligorganisation

Læs mere

Vedtægter for Vivabolig

Vedtægter for Vivabolig Vedtægter for Vivabolig Vesterbro 23 Postbox 213, 9100 Aalborg Tel. 9630 9460 E-mail: mail@viva-bolig.dk www.viva-bolig.dk Vedtægter for Vivabolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens

Læs mere

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab Vedtægter for den selvejende boligorganisation Køge Boligselskab Indholdsfortegnelse Kapitel I. Navn, hjemsted og formål... 1 Kapitel II. Organisationens ledelse... 2 4-10 Repræsentantskabet... 2-4 11-13

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 24. november 2016

Vedtægter Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 24. november 2016 Vedtægter Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 24. november 2016 Vedtægter for Rødovre Boligselskab KAPITEL I Navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er Rødovre Boligselskab. Dets hjemsted er Rødovre

Læs mere

Kapitel I Navn, hjemsted og formål. Stk. 3. Medlemmerne får numre efter den rækkefølge, de er indmeldt. Boligorganisationen. og deres medlemsnumre.

Kapitel I Navn, hjemsted og formål. Stk. 3. Medlemmerne får numre efter den rækkefølge, de er indmeldt. Boligorganisationen. og deres medlemsnumre. Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen VIBO. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Københavns Kommune. Stk. 3. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION

EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Vedtægter Bo42 CVR-nr.: 38428411 EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Oprindeligt: Knudsker Boligselskab, Svaneke Boligforening og Boligselskabet af 1942 i Rønne vedtaget 31. maj 2016 Kapitel 1 Navn,

Læs mere

Udkast til vedtægter Vedtægter for Boligforeningen 3B. Navn, hjemsted og formål Kapitel Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B.

Udkast til vedtægter Vedtægter for Boligforeningen 3B. Navn, hjemsted og formål Kapitel Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B. Udkast til vedtægter Vedtægter for Boligforeningen 3B Navn, hjemsted og formål Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B. Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. Stk. 3.

Læs mere

Vedtægter Boligforeningen Vanggården 2012

Vedtægter Boligforeningen Vanggården 2012 Vedtægter Boligforeningen Vanggården 2012 Kapitel 1: Navn, formål og hjemsted 1 Boligorganisationens navn er Boligforeningen Vanggården. Stk. 2. Dens hjemsted er Aalborg kommune. 2 Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene Plejeboliginstitution Fortegårdens Plejeboliger

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene Plejeboliginstitution Fortegårdens Plejeboliger VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene Plejeboliginstitution Fortegårdens Plejeboliger Kapitel 1. Navn, Hjemsted og formål 1. Den selvejende institutions navn er Den Selvejende almene Plejeboliginstitution

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens opgaver og kompetence. En gennemgang af afdelingsbestyrelsens enkelte opgaver og kompetence

Afdelingsbestyrelsens opgaver og kompetence. En gennemgang af afdelingsbestyrelsens enkelte opgaver og kompetence Afdelingsbestyrelsens opgaver og kompetence En gennemgang af afdelingsbestyrelsens enkelte opgaver og kompetence Rent historisk Historisk set skete der det, at i 1998 blev de regler, der regulerer almene

Læs mere