/2016. December Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 68 Offentligt 8/2016 Rigsrevisionens beretning om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger December

2 8 / 2016 Beretning om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse St tsrev sorerne fremsender denne beretn ng med deres bemærkn nger t Fo ket nget og vedkommende m n ster, f. 3 ov om st tsrev sorerne og 18, stk. 1, ov om rev s onen f st tens regnsk ber m.m. Københ vn 2016 Denne beretn ng t Fo ket nget sk beh nd es fø ge ov om rev s onen f st tens regnsk ber, 18: St tsrev sorerne fremsender med deres eventue e bemærkn nger R gsrev s onens beretn ng t Fo ket nget og vedkommende m n ster. Alle ministre undtagen kulturministeren og kirkeministeren fg ver en redegøre se t beretn ngen. R gsrev sor fg ver et not t med bemærkn nger t m n strenes redegøre ser. P b ggrund f m n strenes redegøre ser og r gsrev sors not t t ger St tsrev sorerne ende g st ng t beretn ngen, hv ket forventes t ske pr M n strenes redegøre ser, r gsrev sors bemærkn nger og St tsrev sorernes eventue e bemærkn nger s m es St tsrev sorernes Ende g betænkn ng over st tsregnsk bet, som r gt fg ves t Fo ket nget febru r m ned dette t fæ de Ende g betænkn ng over st tsregnsk bet 2016, som fg ves febru r 2018.

3 Henvende se vedrørende denne pub k t on rettes t : St tsrev sorerne Fo ket nget Chr st nsborg 1240 Københ vn K Te efon: F x: E-m : st tsrev sorerne@ft.dk H emmes de: tsrev sorerne Yder gere eksemp rer k n købes ved henvende se t : Rosend h s-schu tz D str but on Herstedv ng A berts und Te efon: F x: E-m : d str but on@rosend h s.dk H emmes de: h s.dk SSN SBN

4 STATSREV SORERNES BEMÆRKN NG Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM STATENS UDBUD AF IT-DRIFT OG -VEDLIGEHOLDELSE St tsrev sorerne h r nmodet om denne undersøge se f st ts ge udbud f t-dr ft og -ved geho de se. St tsrev sorerne ønskede t f undersøgt: STATSREVISORERNE, den 14. december 2016 om staten udbyder udliciterede opgaver vedrørende it-drift og -vedligeholdelse årsagerne til eventuelt manglende udbud risikoen for leverandørafhængighed. St tens s m ede udg fter t t-dr ft og -ved geho de se udg orde c. 4,6 m. kr D g t ser ngsstyre sen h r p b ggrund f en konsu entr pport est meret, t st tens s m- ede udg fter t ud c teret t-dr ft udg orde c. 1,5 m. kr Peder L rsen Henr k Thorup K us Fr ndsen Lenn rt D msbo-andersen Søren G de V um Chr stensen Udbudsegnede opg ver st ten sk med p ssende me emrum sendes udbud e er p nden m de m rkedsvurderes. Hens gten er b.., t der ved offent ge ndkøb opn s bedst mu g udnytte se f offent ge m d er gennem effekt v konkurrence. M ng ende udbud f større kontr kter om t-dr ft og -ved geho de se h r sær gt p SKATs omr de været et kendt prob em, som F n nsm n ster et og Fo ket nget øbende er b evet or enteret om. Fork r ngen h r b.. været, t m ng ende systemdokument t on h r g ort det dyrt og v nske gt t udbyde systemerne. St tsrev sorerne f nder det ut fredsst ende, t 8 større kontr kter vedrørende t-dr ft og -ved geho de se dr g h r været udbudt. Kontr kterne t hører SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen, og de s m ede kontr ktudg fter sv rer t 19 % f kontr ktudg fterne t større kontr kter vedrørende t-dr ft og -ved geho de se st ten. St tsrev sorerne f nder det den forb nde se ut fredsst ende: at der i 24 ud af 72 gennemgåede kontrakter er risiko for leverandørafhængighed og indikationer på, at kontrakterne er indgået med begrænset konkurrence at SKAT, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at konkurrenceudsætte og udbyde kontrakter og reducere afhængigheden af leverandørerne at der er er risiko for, at de statslige institutioner som følge af manglende (gen)udbud ikke har draget nytte af det generelle prisfald og den teknologiske udvikling på området. St tsrev sorerne konst terer med t fredshed, t de 28 nst tut oner, der ndg r undersøge sen, ved seneste kontr kt ndg e se h r t stræbt t s kre u fhæng ghed og mu ghed for t sk fte ever ndør ved udformn ngen f kontr kter om t-dr ft og -ved geho de se.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion og konklusion Form og konk us on B ggrund Rev s onskr ter er, metode og fgrænsn ng 6 2. Kontrakter, der aldrig er blevet udbudt Kontr ktfor øbet for de kontr kter, der dr g er b evet udbudt Års gerne t, t kontr kterne dr g er b evet udbudt nst tut onernes n t t ver med henb k p t udbyde kontr kterne R dg vn ng fr K mmer dvok ten Konkurrenceudsættelsen af de udbudte kontrakter Kontr ktper oder Ant t bud Kontraktbestemmelserne i institutionernes seneste kontrakter Kontr ktgrund get nst tut onernes mu ghed for t kunne øsr ve s g fr den eks sterende kontr kt nst tut onernes mu ghed for t de ndre ever ndører overt ge opg ven F n nsm n ster ets ro e 41 B g 1. St tsrev sorernes nmodn ng 43 B g 2. Metod sk t g ng 44 B g 3. Kontr kter, der ndg r undersøge sen 46 B g 4. Ord ste 52

6 Undersøge sen er en st tsrev sor nmodn ng, og R gsrev s onen fg ver derfor beretn ngen t St tsrev sorerne henho d t 8, stk. 1, og 17, stk. 2, r gsrev sor oven, f. ovbekendtgøre se nr. 101 f 19. nu r Beretn ngen vedrører e m n steromr der p f n ns ovens 6-29, undt gen 21. Ku turm n ster et og 22. K rkem n ster et, og undersøge sen dækker pr nc ppet per oden R gsrev s onen h r derfor v gt kke t op ste e m n stre. Beretn ngen h r udk st været fore gt m n ster erne, hv s bemærkn nger er fspe et beretn ngen.

7 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. FORMÅL OG KONKLUSION 1. Denne beretn ng h nd er om st tens udbud f t-dr ft og -ved geho de se, som St tsrev sorerne febru r 2016 nmodede R gsrev s onen om t undersøge, f. b g Anmodn ngen udspr nger f, t m g s net Computerwor d s den december 2015 h r br gt en række rt k er om R gspo t ets og SKATs køb f t-dr ftsopg ver hos CSC. Det fremg r b.. f rt k erne, t R gspo t et og SKAT h r været bundet t g m e t-systemer, og t de utom t sk h r for ænget m onkontr kter med CSC de seneste 20 r uden t udbyde kontr kterne, som de sk henho d t EU s udbudsreg er. St tsrev sorerne h r b.. bedt R gsrev s onen undersøge, om det er et genere t prob em st ten, t ud c teret t-dr ft kke b ver udbudt, hv d rs gerne t det eventue t m ng ende udbud er, og hvord n nst tut onerne rbe der med t undg t b ve fhæng ge f t- ever ndøren. Desuden h r St tsrev sorerne været opt get f, om det er et udtryk for, t de offent ge m d er kke er b evet forv tet t strække gt effekt vt. ANTALLET AF IT-SYSTEMER D g t ser ngsstyre sen h r p b ggrund f ndme d nger fr e st ts ge nst tut oner opg ort, t de ø eb kket h r c t-systemer. 3. Det overordnede form med undersøge sen er t undersøge og vurdere, om de st ts ge nst tut oner h r rbe det t strække gt med t undg t b ve fhæng ge f t- ever ndører, n r de ud c terer t-dr ft og -ved geho de se. V besv rer fø gende spørgsm beretn ngen: Hvor mange kontrakter vedrørende større, statslige it-systemer er blevet forlænget uden lovpligtigt forudgående udbud, og har institutionerne gjort tilstrækkeligt for at blive i stand til at udbyde dem? I hvilken grad har de kontrakter, der er blevet udbudt, reelt været konkurrenceudsat? I hvilken grad har de statslige institutioner i deres seneste kontrakter forsøgt at sikre sig imod en situation, hvor de ikke kan konkurrenceudsætte deres udliciterede it-drift og -vedligeholdelse? IT-KONTRAKTER t-kontr kterne undersøge sen k n omf tte dr ft og ved geho de se f f ere t-systemer og k n v sse t fæ de dække op t 100 systemer. Én f SKATs kontr kter med KMD omf tter fx 87 tsystemer. k p te 2 undersøger v desuden rs gerne t, t kontr kterne kke er udbudt, og de p gæ dende nst tut oners eventue e r dg vn ng fr K mmer dvok ten, gesom v k p te 4 undersøger F n nsm n ster ets ro e forho d t t s kre ngs gtede og sp rsomme ge øsn nger forb nde se med t-dr ft og -ved geho de se.

8 2 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON KONKLUSION SYSTEMDOKUMENTA- TION Systemdokument t on ndeho der beskr ve ser f, hvord n et system dr ves og ved geho des. Prob emet omkr ng m ng ende udbud f større kontr kter om t-dr ft og -ved geho de se h r været kendt m nge r, og F n nsm n ster et og Fo ket nget er b.. v ktstykker b evet or enteret om prob emet, sær gt p SKATs omr de. Opf tte sen h r været, t det kke h r kunnet de s g gøre t udbyde systemerne uden systemdokument t on, og t det h r været meget svært og økonom sk uhens gtsmæss gt t sk ffe t strække g systemdokument t on t, t de kunne udbydes. Undersøge sen v ser, t der er 8 større kontr kter vedrørende t-dr ft og -ved geho de se, der dr g h r været udbudt. Kontr kterne t hører SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen, og udg fterne t kontr kterne udg orde 296 m o. kr. 2015, sv rende t 19 % f de s m ede kontr ktudg fter t t-dr ft og -ved geho de se. 5 f de 8 kontr kter vedrører eg cy-systemer, der er m ndst 25 r g m e, mens 3 kontr kter vedrører nyere systemer fr efter r R gsrev s onen f nder det ut fredsst ende, t nst tut onerne, s den de overtog nsv ret for systemerne, h r ndg et og for ænget kontr kterne m nge g nge uden først t f fk ret, om de v r omf ttet f udbudsreg ernes undt ge sesbestemme ser, e er om de sku e udbydes. LEGACY-SYSTEMER Leg cy-systemer betegner systemer, der er b seret p foræ dede styresystemer, progr mmer ngssprog og pp k t oner. fø ge D g t ser ngsstyre sen k n eg cy-systemer være v nske ge t konkurrenceudsætte, v dereudv k e og/e er dr fts fv k e f ndre end den nuværende oper tør. SKAT h r de seneste 17 r ved h æ p f forske ge str teg er rbe det med t udbyde s ne kontr kter, men det er st d g kke ykkedes SKAT t konkurrenceudsætte de 3 eg cykontr kter. R gsrev s onen f nder dette ut fredsst ende. R gsrev s onen f nder det ge edes ut fredsst ende, t R gspo t et og Domsto sstyre sen bortset fr g nske f n t t ver de senere r kke h r h ft fokus p t s kre, t EU s udbudsd rekt v b ev overho dt og fhæng gheden f ever ndørerne reduceret. nst tut onerne h r v r erende gr d benyttet s g f forske ge pr sregu erende mek n smer for t kompensere for den m ng ende konkurrenceudsætte se og de f dende pr ser p t-omr det. R gsrev s onen k n dog kke vurdere, hv ket omf ng nst tut onerne h r opn et konkurrencedygt ge pr ser. S mt d g med t udbud er én f f ere m der t konkurrenceudsætte p, er der omvendt ngen g r nt for, t en opg ve ree t h r været konkurrenceuds t, b ot ford den er b evet udbudt. Ud over de 8 større kontr kter, der dr g er b evet udbudt, vurderer R gsrev s onen s - edes, t der for 24 kontr kter er nd k t oner p, t de kun h r været uds t for begrænset konkurrence. R gsrev s onen vurderer desuden, t der er r s ko for, t nst tut onerne forb nde se med d sse kontr kter p s gt k n udv k e en s stærk fhæng ghed f ever ndøren, t kontr kterne, gesom for eg cy-kontr kterne, k n b ve v nske ge t konkurrenceudsætte. For de resterende kontr kter vurderer R gsrev s onen, t der er nd k t oner p, t der h r været en ree konkurrences tu t on nden for de r mmer, m rkedet t byder.

9 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 3 Undersøge sen v ser endv dere, t ngt hovedp rten f nst tut onerne deres seneste kontr kter h r forsøgt t s kre s g mod en s tu t on, hvor de kke k n udbyde kontr kterne. nst tut onerne h r s edes s kret s g kontr ktue e forudsætn nger for t kunne øsr ve s g fr den eks sterende kontr kt og for t gøre det mu gt for ndre ever ndører t overt ge opg ven. Om kontr ktbestemme serne er t strække ge t t s kre u fhæng ghed og mu- ghed for t sk fte ever ndør, v dog først v se s g, n r nst tut onen sk genudbyde kontr kten. F n nsm n ster et h r s den 2012 rbe det med t understøtte nst tut onernes styr ng f ud c teret t-dr ft og -ved geho de se med henb k p t s kre ngs gtede og sp rsomme- ge øsn nger. Arbe det b ev dog s t bero R gsrev s onen nbef er, t F n nsm n ster et genopt ger rbe det med t understøtte nst tut onernes styr ng f ud c teret tdr ft og -ved geho de se, s m n ster et ogs frem drettet kommer t t sp e en væsent- g ro e p dette omr de BAGGRUND 4. P b ggrund f mynd ghedernes ndr pporter nger h r D g t ser ngsstyre sen est meret, t st tens s m ede udg fter t t-dr ft og -ved geho de se udg orde c. 4,6 m. kr Der fore gger kke opd terede opgøre ser over, hvor meget f st tens t-dr ft og -ved geho de se der er ud c teret, men en konsu entr pport best t f D g t ser ngsstyre sen h r est meret, t st tens s m ede udg fter t ud c teret t-dr ft 2011 udg orde c. 1,5 m. kr. D g t ser ngsstyre sen ns r, t den d nske st t dermed h r ud c teret mere t-dr ft og -ved geho de se end de nde, v norm t s mmen gner os med. 5. fø ge c rku æret om udbud f st ts ge dr fts- og n ægsopg ver sk udbudsegnede opg ver som udg ngspunkt sendes udbud e er p nden m de m rkedsvurderes med p ssende me emrum. Hv s st ts nst tut oner ud c terer opg ven, sk de overho de EU s udbudsreg er for t s kre, t pr nc pperne om gebeh nd ng, gennems gt ghed og proport on tet b ver respekteret ved t de ngen f en kontr kt. 6. EU s første udbudsreg er b ev vedt get 1992 ved t enesteyde sesd rekt vet, og reg erne er senest b evet ændret 2014 og mp ementeret D nm rk med vedt ge sen f udbuds- oven 2016, f. boks 1.

10 4 NTRODUKT ON OG KONKL US ON EU S UDBUDSDIREKTIV Udbudsd rekt vet sætter r mmerne for, hvord n offent ge ordreg vere sk købe nd, men gæ der kke for: n house- ft er kontr kter vedrørende forsyn ngsv rksomhed kontr kter vedrørende e ektron sk kommun k t on kontr kter, som fho des henho d t ntern t on e ft er v sse sær ge t enesteyde seskontr kter kontr kter om forsv r og s kkerhed. Næsten e kontr kter undersøge sen er omf ttet f udbudsd rekt vets reg er, mens enke te kontr kter fø ge mynd ghederne er omf ttet f forsv rs- og s kkerhedsd rekt vet. BOKS 1 UDBUDSREGLER FOR KØB AF T ENESTEYDELSER FRA 1992 T L : t enesteyde sesd rekt vet D rekt vet f st gde procedurer, b.. for udvæ ge se f ever ndør, t budsvurder ng og t de- ng f kontr kt : EU s udbudsd rekt v fr 2004 D rekt vet s mmenskrev udbudsreg erne for bygge- og n ægs rbe der s mt køb f v rer og t enesteyde ser t ét d rekt v. Herudover b ev kontr ktper oden for r mme ft er f sts t t 4 r. 2014: EU s udbudsd rekt v fr 2014 D rekt vet ndførte bredere dg ng t t nvende f eks b e udbudsprocedurer, der understøtter d og og forh nd ng, og forbedrede mu ghederne for sm og me emstore v rksomheder : udbuds oven Loven mp ementerer udbudsd rekt vet fr 2014 og f sts r, t form et med oven er t f st- ægge procedurerne for offent ge ndkøb, s der gennem en effekt v konkurrence opn s den bedst mu ge udnytte se f de offent ge m d er. F ere f de kontr kter, der ndg r undersøge sen, er ndg et før 1992, ts før t enesteyde sesd rekt vet b ev vedt get. For d sse kontr kter træder udbudsp gten s edes først kr ft første g ng, nst tut onerne ndg r en ny kontr kt efter LEVERINGSAFTALER Kontr kter ndg et under en r mme ft e k des ever ngs- ft er. Der ndg r t 15 ever ngs ft er undersøge sen, hvor f de 10 er ndg et v SK. 7. udbudsreg erne er der f ere forske ge udbudsformer. T be 1 v ser de udbudsformer, som nst tut onerne h r nvendt forb nde se med kontr kterne denne undersøge se. De øvr ge kontr kter er enten kke udbudt ( f. k p te 2) e er er ndg et som en ever ngs ft - e, hvor udbudsp gten er f øftet v en r mme ft e. Desuden er en enke t udbudt kontr kt undt get t be en, det Modern ser ngsstyre sen kke h r været st nd t t dokumentere, hv ken udbudsform der b ev nvendt.

11 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 5 TABEL 1 UDBUDSFORMER HENHOLD T L UDBUDSD REKT VET Offent gt udbud Begrænset udbud Udbud med forh nd ng Beskr ve se Den udbudsform, der g ver den bredeste konkurrence, det e nteresserede k n fg ve t bud. V rksomheder k n nsøge om t g ve t bud, men det er kun de v rksomheder, som ordreg veren prækv f cerer, der b ver opfordret t t fg ve t bud. Ordreg ver k n p b ggrund f et nd edende t bud gennemføre forh nd nger med t budsg vere for t f ndho det f t buddet t p sset ordreg vers behov. For t benytte denne udbudsform er det et kr v, t ordreg ver kke p forh nd k n ud rbe de en det eret beskr ve se f en øsn ng. Udbud med forh nd ng k n ogs nvendes, hv s ngen f de modt gne t bud ever op t de f sts tte m n mumskr v t egnethed. Ant kontr kter undersøge sen Konkurrencepræget d og Udbud med forh nd ng uden forudg ende offent ggøre se K de: Konkurrence- og Forbrugerstyre sen. Er rettet mod nsk ffe ser, hvor der er behov for d og om øsn ngen f opg ven for t f st ægge, hvord n ordreg vers behov bedst k n opfy des. Ordreg ver ud rbe der kke udbudsm ter e, men stedet et beskr vende dokument, hvorefter ordreg ver g r d og med t budsg verne om mu ge øsn ngsfors g. Herefter sorterer ordreg ver øsn ngerne, og e de t gende t budsg vere f r t s dst ov t t byde p det ende ge øsn ngsfors g. Undt ge se forho d t de øvr ge udbudsprocedurer, der k n benyttes s æ dne t fæ de, fx hv s der kun er én ktør p m rkedet, som k n evere en bestemt nsk ffe se. Denne udbudsform er kke under gt procedurereg er forb nde se med fremg ngsm de, t dsfr ster mv., s ordreg ver k n se v bestemme, hvem og hvor m nge t budsg vere m n ønsker t forh nd e med, e - er om kontr kten sk t de es d rekte. 3 1 ÉN ØKONOMISK AKTØR Undt ge sesbestemme sen udbudsreg erne k n nvendes s tu t oner, hvor der, fx p grund f tekn ske rs ger, kun er én ktør he e det ndre m rked. Tekn ske rs ger sk dokumenteres grund gt og k n fx best, t det v være nærmest umu- gt for en nden t budsg ver t s kre den krævede gennemføre se, e er t det er nødvend gt t nvende spec f k v den, redsk ber e er m d er, som kun en enke t t budsg ver h r t r d ghed. Det fremg r f udbudsreg- erne, t bestemme sen sk forto kes ndskrænkende. Det fremg r f t be 1, t nst tut onerne pr mært h r udbudt kontr kterne v begrænset udbud, og t nst tut onerne forb nde se med g nske f kontr kter h r benyttet offent gt udbud, konkurrencepræget d og og udbud med forh nd ng med e er uden forudg ende offent ggøre se. Som det ogs fremg r f t be en, k n nst tut onerne s æ dne t fæ de benytte s g f udbud med forh nd ng uden forudg ende offent ggøre se. fø ge udbudsreg- erne er det dog v gt gt t være opmærksom p, t ordreg ver h r bev sbyrden for, t de sær ge bet nge ser for t t de e en kontr kt efter denne udbudsprocedure er t stede.

12 6 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON KONTRAKTER BEHANDLET AF KLAGE- NÆVNET 2 f de 72 kontr kter, der ndg r undersøge sen, er b evet beh nd et f K genævnet for Udbud. Kontr kterne vedrører Modern ser ngsstyre sens kontr kt om St tens Lønsystem (SLS) s mt Forsv rets Koncernfæ es E ektron ske S gs- og Dokumenth ndter ngssystem (ESDH). 8. Det er nst tut onernes p gt t efter eve udbudsreg erne, og der er ngen mynd gheder, der bortset fr det nsv r, der gger ressortm n ster ets m nde ge t synsforp gte se h r t opg ve t føre t syn med, om udbudsreg erne efter eves. T gengæ d k n enhver, der h r ret g nteresse s gen, k ge t K genævnet for Udbud, der er neds t med det form t opfy de D nm rks forp gte ser henho d t kontro d rekt verne REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING Revisionskriterier 9. Rev s onskr ter erne vedrørende undersøge sen f de kontr kter, der dr g er b evet udbudt (k p te 2), er b seret p de udbudsreg er, der h r været gæ dende fr 1992 t 2015, f. boks 1. Vedrørende undersøge sen f, om de udbudte kontr kter ree t h r været konkurrenceuds t (k p te 3), bygger rev s onskr ter erne p Konkurrence- og Forbrugerstyre sens s mt Erhvervsm n ster ets ve edn nger og nbef nger forb nde se med konkurrenceudsætte se. Det er kke regu eret, hv ke kontr ktbestemme ser kontr kterne sk ndeho de med henb k p t undg ever ndør fhæng ghed. B de D g t ser ngsstyre sen og Konkurrence- og Forbrugerstyre sen h r dog ud rbe det ve edn nger og nbef nger om, hv ke kontr ktbestemme ser der er væsent ge den s mmenhæng. De kontr ktbestemme ser, v undersøger k p te 4, bygger p d sse ve edn nger og nbef nger og p nput fr centr e ktører p omr det og eksterne konsu enter. Metode 10. Undersøge sen bygger pr mært p kontr ktgennemg ng og gennemg ng f dert hørende udbudsm ter e. Derudover bygger den p brevveks ng og møder med de st ts ge nst tut oner og m n ster er, der ndg r undersøge sen. Ende g bygger undersøge sen p gennemg ng f d verse m ter e fr D g t ser ngsstyre sen. V h r desuden hentet nsp r t on og v den fr eksterne ever ndører og pr v te udbydere s mt ndhentet genere konsu entb st nd fr R mbø. Metoden er uddybet b g 2. Rev s onen er udført overensstemme se med god offent g rev s onssk k, der er b seret p de grund æggende rev s onspr nc pper r gsrev s onernes ntern t on e st nd rder ( SSA ). Afgrænsning 11. V h r opg ort nt et f st ts ge kontr kter vedrørende t-dr ft og/e er t-ved geho de se, der v r gæ dende 2015, og som h vde udg fter p m ndst 5 m o. kr Dette omf tter 72 kontr kter, f. b g 3, forde t p 28 st ts ge nst tut oner og 15 m n steromr der, f. t be 2. De kontr kter, der ndg r undersøge sen, ndeho der typ sk e ementer f b de t-dr ft og -ved geho de se og v sse t fæ de ogs udv k ng og køb f censer. V h r medt get e kontr kter, hvor der ndg r t-dr ft og/e er t-ved geho de se, og v h r kke forsøgt t fr sortere eventue e udg fter t udv k ng e er censer.

13 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 7 TABEL 2 M N STEROMRÅDER OG NST TUT ONER, DER NDGÅR UNDERSØGELSEN 6. Udenr gsm n ster et Udenr gsm n ster ets dep rtement 7. F n nsm n ster et St tens T Modern ser ngsstyre sen D g t ser ngsstyre sen 8. Erhvervs- og Vækstm n ster et Erhvervsstyre sen Søf rtsstyre sen 9. Sk ttem n ster et SKAT 11. ust tsm n ster et Kr m n forsorgen C v styre sen Domsto sstyre sen R gspo t et 12. Forsv rsm n ster et Forsv rets Koncernfæ es nform t kt eneste 14. Ud ænd nge-, ntegr t ons- og Bo gm n ster et Ud ænd nge-, ntegr t ons- og Bo gm n ster ets dep rtement 15. Soc - og ndenr gsm n ster et St tsforv tn ngen Soc - og ndenr gsm n ster et CPR-reg stret 16. Sundheds- og Æ drem n ster et Sundhedsd t styre sen Lægem dde styre sen 17. Beskæft ge sesm n ster et Styre sen for Arbe dsm rked og Rekrutter ng Arbe dsm rkedets Erhvervss kr ng Arbe dst synet 19. Udd nne ses- og Forskn ngsm n ster et Styre sen for V dereg ende Udd nne ser 20. M n ster et for Børn, Underv sn ng og L gest ng Styre sen for T og Lær ng 24. M ø- og Fødev rem n ster et Fødev restyre sen N turerhvervstyre sen 28. Tr nsport- og Bygn ngsm n ster et B ned nm rk Ve d rektor tet 29. Energ -, Forsyn ngs- og K m m n ster et DM Note: T be en er b seret p de m n steromr der, der v r gæ dende under gennemføre sen f undersøge sen, og t ger kke hø de for ressortom- ægn ngen november K de: R gsrev s onen.

14 8 NTRODUKT ON OG KONKLUS ON 12. Undersøge sen f der fø gende 3 de e, der fokuserer p forske ge spørgsm og omf tter forske ge kontr kter og kontr ktper oder: Ikke udbudte kontrakter (kapitel 2). Hovedparten af disse kontrakter vedrører ældre systemer, som går mindst 25 år tilbage. Vi følger kontraktforløbet så langt, som dokumentationen tillader, men vi opgør kun udgifterne for Udbudte kontrakter (kapitel 3). Vi ser på alle udbudte kontrakter over 5 mio. kr., som var gældende i De seneste kontrakter (kapitel 4). Her ser vi kun på de senest indgåede kontrakter fra hver af de 28 institutioner. Alle kontrakter er indgået inden for de seneste 6 år. Undersøge sens t dsmæss ge fgrænsn ng v r erer ts og fø ger det h stor ske kontr ktfor øb for de enke te kontr kter.

15 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 9 2. Kontrakter, der aldrig er blevet udbudt DELKONKLUSION B ndt e større st ts ge kontr kter vedrørende t-dr ft og -ved geho de se, som v r gæ dende 2015, er der 8 større kontr kter, sv rende t 19 % f de s m ede kontr ktudg fter, der dr g er b evet udbudt. Kontr kterne t hører SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen. De s m ede kontr ktudg fter forb nde se med de 8 kontr kter udg orde t 296 m o. kr. ene De f este f kontr kterne vedrører systemer, der er m ndst 25 r g m e, mens 3 kontr kter vedrører nyere systemer fr efter r R gsrev s onen f nder det ut fredsst ende, t nst tut onerne, s den de overtog nsv ret for systemerne, h r ndg et og for ænget kontr kterne m nge g nge uden først t f fk ret, om kontr kterne v r omf ttet f udbudsreg ernes undt ge sesbestemme ser, e er om de sku e h ve været udbudt. A e 3 nst tut oner h r begrundet de m ng ende udbud med, t de kke kunne dokumentere systemerne, t det kke g v men ng t udbyde, n r de ree t kke kunne sk fte ever ndør, og t omkostn ngerne ved t forberede et udbud v e overst ge forde ene. nst tut onerne h r v r erende gr d benyttet s g f forske ge pr sregu erende mek n smer for t kompensere for den m ng ende konkurrenceudsætte se og de f dende pr ser p t-omr det. R gsrev s onen k n dog kke vurdere, hv ket omf ng nst tut onerne v pr sregu er ngerne h r opn et konkurrencedygt ge pr ser. SKAT h r s den 1999 ved h æ p f sk ftende str teg er forsøgt t udrede og dokumentere systemerne med henb k p t udbyde dem og h r senest bes uttet t fprøve v konkurrencepræget d og, om og hvord n kontr kterne k n udbydes. R gspo t et h r s den 2013 rbe det med t ov ggøre kontr kterne og er p.t. ved t udf se, modern sere e er gennemføre udbudsret ge vurder nger f kontr kterne. Domsto sstyre sen h r s den 2010 fventet udf sn ng f systemerne. R gsrev s onen f nder det ut fredsst ende, t det efter 17 rs n t t ver endnu kke er ykkedes SKAT t udbyde de 3 eg cy-kontr kter. R gsrev s onen f nder det desuden ut fredsst ende, t R gspo t et og Domsto sstyre sen, bortset fr g nske f n t t ver de senere r, kke h r h ft fokus p t s kre, t EU s udbudsd rekt v b ev overho dt, og t fhæng gheden f ever ndørerne b ev reduceret. SKAT og R gspo t et h r sent kontr ktfor øbet modt get e er er færd med t modt ge udbudsre teret r dg vn ng fr K mmer dvok ten forb nde se med de f este f de kontr kter, der dr g er b evet udbudt.

16 10 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 13. Dette k p te h nd er om en række større st ts ge kontr kter vedrørende t-dr ft og -ved- geho de se, der dr g er b evet udbudt. Nærmere bestemt h r v undersøgt: hvor mange kontrakter der aldrig er blevet udbudt kontraktforløbet for disse kontrakter hvilke begrundelser institutionerne har givet for det manglende udbud hvilke initiativer institutionerne har taget for at blive i stand til at udbyde kontrakterne om institutionerne har modtaget rådgivning fra Kammeradvokaten. 14. K p t et omh nd er ene de kontr kter, der dr g er b evet udbudt, og kke kontr kter, der uretmæss gt kke er b evet (gen)udbudt fx p grund f ændr nger yde sen, e er ford nst tut onerne h r ndg et en ny kontr kt under en foræ det SK - ft e KONTRAKTFORLØBET FOR DE KONTRAKTER, DER ALDRIG ER BLEVET UDBUDT 15. Undersøge sen v ser, t der er 8 større kontr kter vedrørende t-dr ft og -ved geho de se, sv rende t 19 % f de s m ede kontr ktudg fter 2015, der dr g er b evet udbudt. De 8 kontr kter t hører SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen. T be 3 v ser en række st mop ysn nger om kontr kterne. TABEL 3 STAMOPLYSN NGER OM GÆLDENDE KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT Ansv r g mynd ghed Lever ndør Systemerne st mmer fr Mynd gheden h r h ft nsv ret for systemerne s den CSC-r mme ft e 1) SKAT CSC SKAT k n kke op yse systemernes der SKAT k n kke op yse systemernes der KMD C ss c SKAT KMD erne 2005 VUR SKAT KMD erne 2002 ESDH SKAT CSC CSC-hovedkontr kt 1) R gspo t et CSC 1980 erne 1980 erne A rm 112 R gspo t et Netdes gn HS2 R gspo t et System t c App k t onsdr ft og -ved geho de se Domsto sstyre sen DS 1980 erne ) CSC overtog dr ften f systemerne fr D t centr en K de: R gsrev s onen p b ggrund f op ysn nger fr SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen.

17 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 11 Det fremg r f t be 3, t 4 f de 8 kontr kter t hører SKAT, t 3 t hører R gspo t et, og en enke t t hører Domsto sstyre sen. Derudover fremg r det, t CSC er ever ndør t systemerne under 3 f de 8 kontr kter. KMD er ever ndør t systemerne under 2 f kontr kterne, mens de øvr ge 3 ever ndører er ever ndører t én kontr kt hver. Ende g fremg r det f t be en, t 5 f kontr kterne vedrører eg cy-systemer, der er m ndst 25 r g m e, mens de øvr ge 3 kontr kter vedrører systemer, der er henho dsv s 8, 12 og 15 r g m e. Undersøge sen v ser desuden, t kontr ktudg fterne for de 8 kontr kter 2015 be øb s g t 296 m o. kr., og t udg fterne v r erede me em 5 m o. kr. (HS2 og App k t onsdr ft og -ved- geho de se) og 160 m o. kr. (CSC-r mme ft e). 16. Ud over de 8 kontr kter er én kontr kt (G ob W n) b evet ndg et v forh nd ng uden forudg ende offent ggøre se, som det ogs fremg r f t be 1. Kontr kten er ndg et f Udenr gsm n ster et, og nvende sen f udbudsformen udbud med forh nd ng uden forudg ende offent ggøre se er sket med henv sn ng t, t K mmer dvok ten vurderer, t kontr kten hører under udbudsd rekt vets rt ke 14, som vedrører kontr kter, der er erk æret hemme ge, og kontr kter, der kræver sær ge s kkerhedsfor nst tn nger. Udenr gsm n ster et ndhentede stedet 4 t bud p K mmer dvok tens for n edn ng. GLOBAL WAN Kontr kten vedrører et netværk, der forb nder Udenr gsm n ster et Københ vn med repræsent t oner ud ndet. Kontr kten er s edes et eksempe p en kontr kt, hvor nst tut onen h r foret get en udbudsret g vurder ng f, om kontr kten k n omf ttes f undt ge sesbestemme serne udbudsd rekt vet. 17. V h r undersøgt kontr ktfor øbet for de 8 kontr kter, herunder: hvor mange gange institutionerne har indgået nye kontrakter, efter de overtog området, og efter udbudsreglerne trådte i kraft hvor mange gange institutionerne efterfølgende har forlænget kontrakterne. Resu t terne fremg r f f gur 1.

18 12 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT FIGUR 1 KONTRAKTFORLØBET FOR DE KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT SKAT CSC-RAMMEAFTALE KMD CLASSIC Ansvaret for systemet overgår til SKAT VUR ESDH Ansvaret for systemet overgår til SKAT 2004 RIGSPOLITIET CSC-HOVEDKONTRAKT ALARM HS DOMSTOLSSTYRELSEN APPLIKATIONSDRIFT OG -VEDLIGEHOLDELSE Domstolsstyrelsen etableres = Kontrakt indgås = Kontrakt forlænges

19 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 13 F gur 1 v ser, t nst tut onerne forb nde se med 3 kontr ktfor øb h r ndg et kontr kt f ere g nge, og t nst tut onerne (bortset fr et enke t kontr ktfor øb) h r for ænget kontr kterne me em 1 og 7 g nge. Undersøge sen v ser s edes, t nst tut onerne genere t h r ndg et og for ænget kontr kterne m nge g nge uden t f fk ret, om kontr kterne v r omf ttet f undt ge sesbestemme serne, e er om de sku e h ve været udbudt. forb nde se med KMD-kontr kterne fremg r det f et nternt not t fr SKAT fr 2016, t SKAT h r v gt kke t foret ge en udbudsret g vurder ng, ford K mmer dvok ten h vde op yst, t en vurder ng f, om kontr kterne udbudsret gt kunne rubr ceres som ndg e se f nye kontr kter uden forudg ende udbud v e forudsætte et forretn ngsmæss gt og tekn sk n yse rbe de, som SKAT vurderede v e h ve et meget betyde gt resurse- og t dsmæss gt omf ng. SKAT og R gspo t et h r op yst, t de 2016 er g et g ng med t fk re, om de k n benytte undt ge serne udbuds oven for nog e f kontr kterne. 18. R gsrev s onen f nder det ut fredsst ende, t nst tut onerne kke f k fk ret udbudsp gten, første g ng de ndg k kontr kt, og t de he er kke efterfø gende benyttede e gheden, hver g ng de ndg k en ny kontr kt e er for ængede den eks sterende. M ng ende efter eve se f udbudsreg erne medfører b.., t der er r s ko for bøde e er værste f d, t kontr kten sk br nges t ophør, hv s der b ver re st k ge K genævnet for Udbud. Konsekvenser af det manglende udbud 19. Se v om der p kort s gt er betyde ge udg fter forbundet med udbudsprocessen og tr ns t onsomkostn nger forbundet med t sk fte ever ndør, k n ngv r ge kontr ktforho d med s mme ever ndør og m ng ende konkurrenceudsætte se f økonom ske konsekvenser p ngt s gt, hv s nst tut onen kke s krer s g, t systemerne øbende fø ger udv k ngen p omr det, t kontr kten t p sses t eventue e ændrede behov, og t udg fterne øbende ned usteres overensstemme se med det genere e pr sf d p t-omr det. 20. Der er s edes f ere eksemp er p, t st ts ge nst tut oner h r opn et besp re ser ved t (gen)udbyde kontr kterne som fø ge f det genere e pr sf d og mu gheden for t forenk e og modern sere systemerne. Fx beregnede D g t ser ngsstyre sen 2013, t 5 st ts ge nst tut oner gennemsn t h vde sp ret c. 34 % f den opr nde ge kontr ktværd p deres t-dr ftskontr kter b ot ved t genudbyde kontr kterne. L ge edes h r St tens t beregnet, t der er opn et besp re ser p det m ned ge dr ftsveder g p over 50 % for hver f de 4 m n udbud, der er gennemført p St tens t s r mme ft e for t-dr ft s den KLAGENÆVNETS BE- HANDLING AF HR-LØN K genævnet for Udbud p gde 2016 Modern ser ngsstyre sen t br nge en kontr kt om HR- øn t ophør med henv sn ng t, t styre sens vurder ng f, t kontr kten kke sku e udbydes, v r ur gt g. Desuden sku e Modern ser ngsstyre sen bet e kr. t Konkurrence- og Forbrugerstyre sen. UDGIFTER TIL UDBUDS- PROCESSEN SKAT est merede 2010, t 4 p n gte udbudspro ekter v e be øbe s g t c. 20 m o. kr. pr. pro ekt. PRISFALD I FORBIN- DELSE MED IT-DRIFT fø ge D g t ser ngsstyre sen f dt pr serne t t-dr ftsyde ser med 8 % om ret fr 2010 t Derudover opererer f ere nst tut oner med besp re sespotent er ved (gen)udbud f kontr kter. Fx regner KOMB T p.t. med t opn en besp re se p 25 %, sv rende t 137,5 m o. kr., 2017 ved t genudbyde KMD s 3 store yde sessystemer. Et dt æ dre eksempe er F n nsm n ster ets est mer ng en benchm rk n yse f SKAT fr 2010, hvor m n ster et vurderede, t der v r et r gt besp re sespotent e p SKATs s m ede t-dr ft og -ved geho de se p 25 m o. kr st gende t 101 m o. kr. 2014, som kunne re seres ved fho de se f udbud, pr sdrøfte ser eks sterende ft er s mt effekt v ser ng f kontr kt- og ever ndørstyr ngen. SKAT h r op yst, t de efterfø gende h r rbe det med t ndfr besp re sespotent et deres s m ede kontr ktportefø e. KOMBIT KOMB T er e et f KL og h r t form t s m e kommunernes t-kompetencer, t sk be større ndkøbskr ft b ndt kommunerne for t h ndre monopo er og overpr ser s mt t styrke konkurrencen.

20 14 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT PRISREGULERENDE MEKANISMER Pr sregu erende mek n smer er en kontr ktopt mer ng, som øbende regu erer pr serne. 21. En m de t kompensere for det genere e pr sf d p omr det er ved t ndg ft er om pr sregu erende mek n smer. SKAT og R gspo t et h r op yst, t de h r benyttet s g f forske ge pr sregu er ngsmek n smer kontr kterne, fx r b tter, pr seffekt v ser nger og benchm rk ng. Desuden h r SKAT og R gspo t et op yst, t de forb nde se med for ænge ser og genforh nd nger f kontr kterne h r forsøgt t forh nd e konkurrencedygt ge pr ser, og t de h r opn et d verse pr sredukt oner. Fx opn ede R gspo t et en besp re se p 25 % (sv rende t næsten 10 m o. kr. r gt fr 2016) d de genforh nd ede kontr kten med CSC Besp re sen g v K mmer dvok ten n edn ng t efterfø gende t vurdere, t R gspo t et v r b evet kompenseret og h vde opn et konkurrencedygt ge pr ser. Domsto sstyre sen h r op yst, t de kke h r benyttet pr sregu erende bestemme ser, men stedet h r benyttet s g f 1- r ge kontr ktper oder, hv ket g ver mu ghed for t regu ere pr serne øbende. Styre sen h r desuden op yst, t den kke mener, t det genere e pr sf d er re ev nt forb nde se med kontr kten vedrørende App k t onsdr ft og -ved geho de se. Undersøge sen v ser, t nst tut onerne sær gt de seneste r h r genforh nd et s g t pr sregu erende mek n smer for t kompensere for den m ng ende konkurrenceudsætte se og det genere e pr sf d p t-omr det. Det h r m d ert d kke været mu gt for R gsrev s onen t opgøre, om den pr sregu er ng, nst tut onerne h r benyttet, h r resu teret konkurrencedygt ge pr ser. 22. Ud over de eventue e økonom ske konsekvenser er det R gsrev s onens vurder ng, t ngv r ge kontr kter med s mme ever ndør k n medføre, t systemet kke b ver opd teret forho d t den tekno og ske udv k ng, medm ndre nst tut onen form r t s kre, t der sker øbende opd ter ng og modern ser ng f p tformen og ved geho de se f pp k t onen. Dette hænger b.. s mmen med, t ever ndørens s kkerhed for st b ndt en ng en kommende rrække medfører, t ever ndøren kke f r de fornødne nc t menter t t oppebære det t tænkte serv cen ve u (det s k dte F t & L zy-syndrom). fø ge D g t ser ngsstyre sen f r nst tut oner desuden ofte mere værd form f forbedrede serv ces t den s mme pr s e er t en reduceret pr s, n r de (gen)udbyder kontr kterne. Dette gæ der særde eshed for udv k ngskontr kter, men er ogs re ev nt for de kontr kter, der omf tter dr ft og ved geho de se. Med hensyn t dr ftskontr kter k n nge kontr ktper oder medføre, t systemet b ver st d gt sværere og dermed dyrere t ved geho de, ford den knopskydn ng, der h r fundet sted for t t p sse systemerne de ændrede behov, h r medført, t systemerne er b evet st d gt mere komp ekse, f. boks 2.

21 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 15 BOKS 2 KNOPSKYDN NGEN SKATS T-SYSTEMER Af et nternt not t fr 2010 fremg r det, t SKATs portefø e p det t dspunkt v r k r kter seret ved: f ere end 200 systemer e er systemkomponenter f ere end d t b ser m ng ende e er m nge fu d dokument t on uk re (udokumenterede) sn tf der me em systemer. Komp eks teten SKATs systemer f k SKAT t t konk udere, t omkostn nger og r s c ved t væ ge en ny ever ndør v e b ve uforho dsmæss gt hø e p grund f m ng ende dokument t on og m ng ende rett gheder t k dekoderne. 23. SKAT h r op yst, t de kke mener, t knopskydn ngen sky des de ngv r ge kontr ktfor øb, d de kke ser nogen s mmenhæng me em udbud og opd ter ng f pp k t on og nye tekno og er. S edes er det fø ge SKAT systemernes der og den der f foræ dede tekno og og ts kke det m ng ende udbud der medfører prob emer med kv teten forb nde se med de konkrete eg cy-kontr kter. det he e t get mener SKAT kke, t m ng ende udbud so eret set forstærker fhæng gheden f ever ndøren og medfører m ng ende udnytte se f pr sf d og tekno og ske forbedr nger p t-m rkedet. De s ford de h r erf ret, t ever ndørerne opretho der det t tænkte serv cen ve u p eg cy-systemerne, de s ford de h r set eksemp er p, t ever ndørsk ft efter udbud h r medført prob emer med kv tet, dr ft og ved geho de se. Netværksk b er, der forb nder t-systemer t servere. Foto: Sc np x

22 16 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 24. R gsrev s onen er en g med SKAT, t det k n være r s k be t t sk fte ever ndør. Desuden fremg r det f ndr pporter nger fr mynd ghederne t D g t ser ngsstyre sen, t sær gt t-pro ekter, som h r t form t udsk fte e er modern sere systemer med en ut strække g systemt st nd, rummer store r s c. Det er den forb nde se R gsrev s onens vurder ng, t udbud med ævne me emrum k n b dr ge t, t opg ven med t forny og modern sere systemer kke b ver for uoverkomme g og omkostn ngskrævende, som det er sket med eg cy-systemerne. 25. F gur 2 ustrerer r s koen for ever ndør fhæng ghed som fø ge f m ng ende udbud. FIGUR 2 LEVERANDØRAFHÆNG GHED MANGLENDE SYSTEM- DOKUMENTATION MANGLENDE UDBUD FORÆLDET IT-SYSTEM F gur 2 ustrerer r s koen for ever ndør fhæng ghed og v ser, hvord n det k n b ve st d gt sværere t konkurrenceudsætte t-dr ft og -ved geho de se, o ængere t d der g r, ford systemet b ver st d gt mere foræ det, komp ekst og udokumenteret.

23 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 17 RESULTATER B ndt de 72 større kontr kter vedrørende t-dr ft og -ved geho de se, som v r gæ dende 2015, er der 8 kontr kter, sv rende t 19 % f de s m ede kontr ktudg fter 2015, der dr g er b evet udbudt. Kontr kterne t hører SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen, og udg fterne t de 8 kontr kter udg orde 296 m o. kr f de 8 kontr kter vedrører eg cy-systemer, der er m ndst 25 r g m e, men for 3 f de 5 kontr kter er nst tut onerne først b evet nsv r ge for systemerne p et senere t dspunkt. De øvr ge 3 kontr kter vedrører systemer fr efter r Undersøge sen v ser, t nst tut onerne h r ndg et nye kontr kter og h r for ænget kontr kterne m nge g nge uden t f fk ret, om kontr kterne v r omf ttet f undt ge sesbestemme serne, e er om de sku e h ve været udbudt. R gsrev s onen f nder det ut fredsst ende, t nst tut onerne kke f k fk ret udbudsp gten, første g ng de ndg k kontr kt, og t de he er kke benyttede e gheden, hver g ng de ndg k ny kontr kt e er for ængede den eks sterende. M ng ende efter eve se f udbudsreg erne medfører b.., t der er en r s ko for bøde e er nnu er ng f kontr kten, hv s der K genævnet for Udbud b ver re st en k ge over det m ng ende udbud. nst tut onerne h r v r erende gr d benyttet s g f forske ge pr sregu erende mek n smer for t kompensere for den m ng ende konkurrenceudsætte se og de f dende pr ser p t-omr det. R gsrev s onen k n dog kke vurdere, hv ket omf ng nst tut onerne v pr sregu er ngerne h r opn et konkurrencedygt ge pr ser.

24 18 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT UDBUDSRETLIG VUR- DERING En udbudsret g vurder ng er en vurder ng f, om kontr kten er omf ttet f udbudsd rekt vets reg er, og under hv ken udbudsform kontr kten g vet f d bør udbydes ÅRSAGERNE TIL, AT KONTRAKTERNE ALDRIG ER BLEVET UDBUDT 26. Som det fremg r ovenfor, h r nst tut onerne endnu kke foret get en udbudsret g vurder ng f de 8 kontr kter. 27. R gsrev s onen h r bedt nst tut onerne redegøre for rs gerne t, t de p gæ dende kontr kter dr g er b evet udbudt. SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen h r ng vet en række rs ger, som er v st t be 4. TABEL 4 NST TUT ONERNES BEGRUNDELSER FOR DET MANGLENDE UDBUD SKAT Domsto sstyre sen R gspo t et CSCr mme- ft e KMD C ss c VUR ESDH App k t onsdr ft og -ved geho de se CSC A rm 112 HS2 M ng ende systemdokument t on, fx p grund f uk rheder om rett ghederne X X X X X X Foræ det t-tekno og X X X X X X X S mmenf ettede systemer X For resursekrævende (økonom sk d sproport on t) t udbyde kke effekt v konkurrence, n r tekno og en kke er præc st beskrevet kke mu gt t gennemføre f ytn ng t en nden ever ndør For r s k be t p grund f s mfundskr t ske systemer X X X X X X X X X X X K de: R gsrev s onen p b ggrund f op ysn nger fr SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen.

25 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 19 Serverrum. Foto: Sc np x Det fremg r f t be 4, t nst tut onerne sær gt begrunder det m ng ende udbud med foræ det t-tekno og, med t det h r været for r s k be t t sk fte ever ndør, ford der er t - e om s mfundskr t ske systemer, og med m ng ende systemdokument t on. M nge f de s mfundskr t ske systemer er b seret p m nfr me-yde ser. Vores gennemg ng v ser s edes, t 87 % f kontr ktværd en forb nde se med de 8 kontr kter omf tter dr ft og ved geho de sesyde ser, der er he t e er de v st b seret p m nfr me. T s mmen- gn ng er det t fæ det for 14 % f kontr ktværd en forb nde se med de udbudte kontr kter. 28. V h r ogs gennemg et d verse ktstykker s mt nterne not ter og ndst nger t b ge t Gennemg ngen v ser, t de rs ger, nst tut onerne øbende h r ng vet, k n s mmenf ttes t 3 begrunde ser. MAINFRAME M nfr me er hø k p c tetscomputere, der er k r kter serede ved t kunne h ndtere store mængder f nput. Desuden er de dr ftss kre og k n derfor køre nge t ds nterv er uden fbryde ser. De nvendes derfor ofte f offent ge nst tut oner t kr t ske pp k t oner og t beh nd ng f større mængder d t, fx reg strer ng f tr ns kt oner. For det første, t det kke v r mu gt t udbyde kontr kterne, ford nst tut onerne kke h vde dg ng t systemdokument t onen e er ndre tekn ske rs ger. For det ndet, t det kke g v men ng, ford der kke v r ndre ever ndører, der kunne byde p ends ge overt ge opg ven. For det tred e, t det kke kunne bet e s g, ford det v r for omkostn ngskrævende t fremsk ffe den nødvend ge systemdokument t on og/e er gennemføre udbudsprocessen. D nst tut onerne kke h r foret get en udbudsret g vurder ng f, om kontr kterne k n omf ttes f undt ge sesbestemme serne udbudsreg erne, og d ngen f de 8 kontr kter h r været beh nd et f K genævnet for Udbud, er det st d g uv st, om nst tut onerne k n gøre brug f udbudsreg ernes undt ge sesbestemme ser.

26 20 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT KONTRAKTER DRIFTET AF DATACENTRALEN B ndt de 8 kontr kter denne undersøge se, der kke er udbudt, stod D t centr en for dr ften f 2 kontr kter, herunder SKATs CSC-r mme ft e og R gspo t ets CSC-hovedkontr kt. 29. M nge f de t-systemer, der b ev udv k et 1980 erne, b ev st rten dr ftet f St tens D t centr, og det h r været nævnt pressen, t nst tut onerne kke f k overdr get systemdokument t onen fr D t centr en, d CSC købte D t centr en. Mens opg verne v r p ceret D t centr en, v r de t betr gte som nterne st ten og dermed som opg ver, der v r undt get udbudsp gten, ford st ten udbudsret g forst nd opf ttes som én enhed. D CSC købte D t centr en, f k dr ften f t-systemerne der mod k r kter f ud c ter ng, hvorfor ever ndørerne sk ftede st tus fr nterne t eksterne ever ndører. SALGET AF DATACEN- TRALEN TIL CSC 1991: D t centr en omd nnes fr nteressentsk b t kt ese sk b. 1996: CSC opkøber 75 % f kt erne. 1999: CSC opkøber de s dste 25 % f kt erne. Af et ktstykke fr 1991 vedrørende omd nne sen f D t centr en t et kt ese sk b fremg r det s edes, t spørgsm et om, hvord n rett ghederne t progr mme et sku e forde- es me em D t centr en og de st ts ge kunder, endnu kke v r fk ret. Dette b ede bekræftes f et nternt not t fr 1991 vedrørende SKATs CSC-r mme ft e, hvor f det fremg r, t det h r været et prob em t f fk ret den rett ghedsmæss ge st ng vedrørende progr mme et. R gsrev s onen h r gennemg ngen f det fr F n nsm n ster et modt gne m ter e kke fundet tegn p, t rett ghedsspørgsm et efterfø gende b ev fk ret hverken 1996 e - er R gsrev s onens gennemg ng understøtter s edes, t SKATs og R gspo t ets prob emer med ut strække g systemdokument t on vedrørende SKATs CSC-r mme ft e og R gspo- t ets CSC-hovedkontr kt erede begyndte, d de overtog nsv ret for dr ften f systemerne fr D t centr en. Det er dog R gsrev s onens vurder ng, t det kke berett ger, t SKAT og R gspo t et de efterfø gende r h r und dt t udbyde kontr kterne. RESULTATER S m et set begrunder SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen det m ng ende udbud med, t det kke v r tekn sk mu gt, t det kke g v men ng, e er t det kke kunne bet e s g t udbyde kontr kterne. D nst tut onerne kke h r foret get en udbudsret g vurder ng f, om kontr kterne k n henføres t en f undt ge sesbestemme serne udbudsreg erne, og d ngen f de 8 kontr kter h r været beh nd et f K genævnet for Udbud, er det uv st, om nst tut onerne k n gøre brug f udbudsreg ernes undt ge sesbestemme ser. SKATs og R gspo t ets prob emer med ut strække g systemdokument t on vedrørende eg cy-systemerne st rtede erede, d de overtog nsv ret for dr ften f systemerne fr D t centr en, men R gsrev s onen vurderer, t det kke berett ger, t SKAT og R gspo t et de efterfø gende r h r und dt t udbyde kontr kterne, hv ket h r g ort det endnu sværere t bryde fhæng gheden f ever ndøren.

27 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT INSTITUTIONERNES INITIATIVER MED HENBLIK PÅ AT UDBY DE KONTRAKTERNE 30. R gsrev s onen h r bedt SKAT, R gspo t et og Domsto sstyre sen redegøre for, hv ke n t t ver de h r t get for t b ve st nd t t udbyde kontr kterne. Nedenst ende bygger p nst tut onernes redegøre ser for for øbet og eventue e nterne not ter og or enter nger t Fo ket nget. 31. F n nsm n ster et og Fo ket nget er for de største kontr kters vedkommende d f ere omg nge b evet or enteret om v nske ghederne med t udbyde kontr kterne. F n nsudv get er v en række ktstykker b evet or enteret om de m ng ende udbud p SKATs omr de forb nde se med or enter ngen om modern ser ngen f SKATs systemer. Derudover h r F n nsm n ster et været nvo veret et n yse rbe de forud for SKATs modern ser ngspro- ekt og en benchm rk n yse f SKAT, som b.. omh nd ede prob emst ngen omkr ng eg cy-kontr kterne og det m ng ende udbud. Ende g h r ust tsm n steren et sv r t Fo ket ngets Retsudv g bek get, t der kke b ev foret get en egent g ur d sk vurder ng forud for bes utn ngen om kke t udbyde CSC-hovedkontr kten SKAT 32. SKAT h r op yst, t de 1999 p begyndte en systemmodern ser ng f de æ dre t-systemer med henb k p t udv k e s g ud f fhæng gheden og s kre, t de nye systemer og kontr kter b ev bygget op, s det v r mu gt t udbyde dem øbende. Hens gten v r t udbyde e systemerne nden for 7 r, men p nen b ev efterfø gende udskudt et p r g nge. Frem mod 2010 g k SKAT bort fr den s k dte b g b ng-str teg og hen mod m ndre, enke tst ende pro ekter, hvor SKAT stedet for t vente p udv k ngen f store, nye t-systemer v e rbe de p t gøre de g m e systemer udbudsp r te g ngs tte SKAT s - edes DA ( T Dr ft Aft emodern ser ng), hv s form b.. v r t konkurrenceudsætte e t dsubegrænsede kontr kter, n r de ud øb. Dog v r der p det t dspunkt f ere centr e ft er, som v r ndg et, før udbudsreg erne b ev vedt get 1992, og som kke h vde en ud- øbsd to. 33. Det fremg r f et nternt not t fr 2010, t b ggrunden for den nye str teg v r, t udv k ngen gennem de seneste r h vde ført t en h st gt st gende komp eks tet ft e- og ever ndørstyr ngen f t-dr ft og -ved geho de se, m ng ende gennems gt ghed omkostn nger og yde ser, tung dm n str t on s mt v comp nce forho d t udbudsd rekt vet. SKAT vurderede derfor, t dr ften f m nge æ dre systemer kke um dde b rt kunne udbydes, b.. p grund f m ng ende dokument t on og m ng ende rett gheder t k dekoden. SKAT forventede s edes, t udbud f opg verne p et uændret grund g kun v - e g ve begrænsede mu gheder for t modt ge re st ske, konkurrerende t bud, og t der eventue t kun v e komme t bud fr den nuværende ever ndør e er værste f d ngen t bud overhovedet. De kke udbudsegnede omr der sku e derfor udbudsmodnes, s der b ev et b eret et str ngent grund g t byde p for ndre ever ndører.

28 22 KONTRAKTER, DER ALDR G ER BLEVET UDBUDT 34. Derudover h r SKAT op yst, t det pr mo 2016 er bes uttet t g ngsætte et eg cy-udbudspro ekt for t fprøve, om det er mu gt t udbyde SKATs eg cy-portefø e med CSC og KMD. SKAT forventer t benytte udbudsproceduren konkurrencepræget d og og forventer ogs, t d ogen k n b dr ge t t s kre, t de omf ttede yde ser og systemer k n overdr ges. SKATs m med pro ektet er endv dere t dssv rende kontr kter og konkurrencedygt ge pr ser. Rigspolitiet 35. R gspo t et h r op yst, t de med hensyn t CSC-hovedkontr kten p b ggrund f en for n yse 2013 vurderede, t det ree t kke v r pr kt sk e er tekn sk mu gt t gennemføre en f ytn ng t en nden ever ndør, og t de derfor v gte t genforh nd e kontr kterne med CSC. Den gæ dende kontr kt ud øber 2019, og R gspo t et er ø eb kket ved t forberede en konkurrenceudsætte se f he e CSC-komp ekset. forb nde se med kontr kten vedrørende A rm 112 h r R gspo t et g ngs t det forberedende rbe de med henb k p t konkurrenceudsætte kontr kten og forventer t gennemføre en for n yse forud for se ve udbuddet sn rest. Med hensyn t HS2 h r R gspo t et s den 2014 drøftet en modern ser ng f omr det, og kontr kten b ev derfor senest for ænget R gspo t et h r op yst, t de p.t. er g ng med en nærmere fk r ng s mmen med K mmer dvok ten med henb k p t fdække de ur d ske r mmer forb nde se med udbud. Domstolsstyrelsen 36. Domsto sstyre sen h r op yst, t styre sen s den 2010 h r fundet det hens gtsmæss gt t vente med t konkurrenceudsætte kontr kten, ndt der fore gger en retv sende og t dssv rende dokument t on, e er ndt der sk ske udf sn ng f de p gæ dende t-systemer overensstemme se med Domsto sstyre sens d g t ser ngsstr teg. Styre sen h r endv dere op yst, t den ndt d h r fundet det mest hens gtsmæss gt t s kre en økonom sk forsv r g dr ft gennem nsk ffe se f r g ved geho de se og support. RESULTATER SKAT h r v sk ftende str teg er s den 1999 rbe det med t reducere fhæng gheden f eg cy-systemerne. De første 7-10 r s tsede SKAT p t modern sere systemerne, før de udbød dem. S den 2010 h r de stedet rbe det med t udbudsmodne de eks sterende systemer bes uttede SKAT t g ngsætte en konkurrencepræget d og med henb k p t fdække, om opg verne k n overdr ges, herunder hvorn r de v kunne overdr ges og p hv ke v k r. R gsrev s onen f nder det ut fredsst ende, t det efter 17 rs n t t ver endnu kke er ykkedes SKAT t udbyde de 3 større eg cy-kontr kter. R gspo t et h r s den 2013 g ngs t en række n t t ver med henb k p t konkurrenceudsætte kontr kterne e er h emt ge systemerne. R gsrev s onen f nder det ut fredsst ende, t R gspo t et bortset fr g nske f n t t ver de senere r kke h r h ft fokus p t s kre, t EU s udbudsd rekt v b ev overho dt, og t fhæng gheden f ever ndørerne b ev reduceret.