ØKOLOGISK OMLÆGNING PÅ HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGISK OMLÆGNING PÅ HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN"

Transkript

1 ØKOLOGISK OMLÆGNING PÅ HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN

2 Indhold Introduktion Evalueringens formål Datamateriale Økologiprojektets baggrund og målsætning Kortlægning af Hotel- og Restaurantskolen Oversigt over økologiprojektet i korte træk Oversigt over økologiprojektets organisering og samarbejdspartnere Redegørelse af økologiprojektets målsætninger 4 12 Økologisk omstilling af samlet fødevareindkøb 14 Økologisk omlægning af kantinen Indledning og forløb Omlægning af råvarer og indkøb Kompetenceløft af kantinemedarbejderne Opsummering 16 2

3 Økologisk omlægning af undervisningen Formidling af økologiprojektet Indledning Omstilling af råvareforbrug og indkøb i undervisningen Kompetenceløft af underviserne Underviserne om kompetenceløftet Eleverne om undervisernes komptencer Opsummering En stor organisation Økologiprojekt for alle ansatte Konklusion 42 Økologi i gryden og i hjertet 42 3

4 Introduktion Evalueringens formål Evalueringen er en ekstern proces- og effektevaluering med det overordnede formål at dokumentere og belyse processen og effekten af gennemførte økologiprojekt, Økologisk omlægning af råvareforbrug i kantine og undervisningskøkkener på Hotel- og Restaurantskolen. Økologiprojektet har et todelt formål: 1. At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60 % økologi og omstille skolens kantine til 75 % økologi 2. At gennemføre en økologisk omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre kompetenceløft af alle køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen. Evalueringen sætter fokus på hvilke kompetencer, viden, holdninger og værktøjer til at implementere økologi som en solid, integreret del af Hotel- og Restaurantskolen, som medarbejdere og undervisere på skolen har opnået via projektets aktiviteter. Evalueringen tager udgangspunkt i skolens forskellige arbejdsområder for at belyse hver arbejdsområdes opnåede erfaringer med projektet. Yderligere belyser evalueringen udvalgte erfaringer og tiltag i projektet, der har haft særlig fremmende effekt for omlægningen med henblik på en fortsat implementering af økologi på Hotel- og Restaurantskolen. Datamateriale Datamaterialet til rapporten er indsamlet gennem perioden 10. februar 1. maj Materialet består af indsamlede deltagerobservationer fra skolens daglige 4virke i denne periode. Herudover består materialet til rapporten af gennemførte interviews med skolens medarbejdere, elever og eksterne aktører tilknyttet projektet samt en række udsendte spørgeskemaer. I alt har 19 personer medvirket i personlige interviews. Dette har været repræsentanter fra hhv. skolens ledelse, underviserne, kantinemedarbejderne og eleverne samt skolens leverandører og projektets eksterne aktør, Københavns Madhus. Herudover er der blevet afholdt fire gruppe-fokusinterviews, hvor i alt 27 personer deltog. Ét fokusinterview med underviserne, to med det administrative personale og ét med en gruppe elever. Datamaterialet omfatter yderligere en række deltagerobservationer i skolens køkken- og teoriundervisning (heriblandt underviseres bestilling og afhentning af råvarer), ledelsesmøder, undervisningsmøder samt deltagelse i den daglige gang for medarbejderne på Hotel- og Restaurantskolen, både i arbejdet og pauserne. Observationerne har taget form af aktiv deltagerobservation, som ofte har omfattet uformelle samtaler og direkte deltagelse i undervisningen. Hertil er datamaterialet understøttet af tre forskellige spørgeskemaer målrettet hhv. samtlige 85 undervisere, samtlige 65 ansatte (som administrativt personale og driftspersonale) og knap 1000 elever på grund- og hovedforløb i perioden marts og april. Blandt undervisere har 25 returneret spørgeskemaet i udfyldt stand. Blandt det administrative personale og driftspersonalet har 29 returneret i udfyldt stand. Af eleverne har 284 returneret i udfyldt stand. Deltagerobservation, interviews og spørgeskemaer er metodetilgange med en intern understøttende effekt. Således er tendenser fra spørgeskemaer blevet undersøgt uddybende via interviews og deltagerobservationer.

5 Ligeledes har spørgeskemaerne belyst udbredelsen af enkeltstående erfaringer, som fremgår via interviews og/eller deltagerobservationer. Tilsammen har dette givet et billede af en række gennemgående erfaringer og tendenser i økologiprojektets implementering, som fremgår af denne evaluering. Økologiprojektets baggrund og målsætning Økologiprojektet er en del af skolens overordnede vision om, at sundhed, økologi og bæredygtighed skal være synlige faglige elementer i alle skolens aktiviteter. Denne vision blev formuleret i 2013, og det økologiske omstillingsprojekt er det første projekt igangsat på denne baggrund. Siden er flere fulgt efter. Som førende skole i Danmark for uddannelse af kokke, ernæringsassistenter, gastronomassistenter, smørrebrødsjomfruer, catere, tjenere og receptionister er det for Hotel- og Restaurantskolen vigtigt at være på forkant med udviklingen inden for al planlægning, tilberedning og fremstilling af mad både i den offentlige og den private bespisning. I tilknytning hertil lægger Hotel- og Restaurantskolen vægt på vedvarende at arbejde innovativt med måltidernes sammensætning og herunder fokus på oprindelse, sæson og kvalitet af råvarer, råvareudnyttelse og forståelse, foruden sundhed og nye måltidsløsninger, nedbringelse af madspild samt udvikling og formidling af økologi med relevans for receptionist- og tjenerområdet. Endvidere ønsker Hotelog Restaurantskolen at tage ansvar for ansatte, elever og kursister ved bl.a. at være ressourcemæssigt velkonsolideret, miljøbevidst og sikre en høj grad af økologi. I forlængelse heraf har Hotel- og Restaurantskolen udarbejdet føromtalte vision for, at sundhed, økologi og Hotel- og Restaurantskolens økologiske omlægnings projekt har fået økonomisk støtte af EU og fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram som led i regeringens handlingsplan På Hotel- og Restaurantskolen arbejder vi kontinuerligt med en sundhed-, økologi- og bæredygtighedsindsats. Det gennemsyrer alt, hvad vi laver både drift, miljø og undervisning. Og det er også noget, vi tænker over i vores tryksager. sundhed økologi bæredygtighed No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

6 Jeg tror ikke, at man skal vælge økologi for kvalitetens skyld. Du skal gøre det for naturens skyld.

7 bæredygtighed skal træde tydeligt frem i alle skolens aktiviteter. Økologiprojektet udspringer af denne vision og virker direkte og indirekte understøttende for alle tre områder. De tre parametre bliver en integreret del af al undervisning samt fremstilling af mad på alle niveauer på skolen og dermed også i indkøbsleddet, tjener- og receptionistområdet, i studie- og arbejdsmiljø samt husets øvrige generelle drift. For at virkeliggøre Hotel- og Restaurantskolens vision skal økologien have en synlig og fremtrædende plads i alle undervisningssammenhænge, og det er derfor alfa og omega at sikre et kompetenceløft af skolens medarbejdere vedr. økologi. For at skabe sammenhæng er det yderligere naturligt, at en andel på mindst 60 % af skolens indkøb består af økologiske råvarer og at skolens kantine, som hver dag bespiser både elever og ansatte, også gennemgår en økologisk omlægning og opnår en økologiprocent på 75 %. Økologiprojektets målsætning er todelt og har til hensigt: 1. At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60 % økologi og omstille skolens kantine til 75 % økologi. I tilknytning hertil skal indkøbsstrategi, råvarehåndtering og lagerbeholdninger understøtte indsatsen 2. At gennemføre en økologisk omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre kompetenceløft af alle køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen. Dels for at understøtte den økologiske omstilling generelt på skolen, og dels for at sikre, at økologi bliver solidt integreret i undervisningen i alle skolens uddannelser, og at eleverne viderefører økologien efterfølgende både til privat og offentlig bespisning.

8 Kortlægning af Hotel- og Restaurantskolen Hotel- og Restaurantskolen er en selvejende organisation med en tilhørende bestyrelse. Nuværende direktør for skolen er Søren Kühlwein Kristiansen og bestyrelsesformand er Allan Agerholm, CEO Bellacenter. Hotel- og Restaurantskolen er Danmarks største fagskole inden for hotel- og restaurantbranchen og har eksisteret siden Med afsæt i historiske traditioner fremstår skolen som en moderne skole, der tilbyder hele viften af uddannelser inden for branchen, stor faglig ekspertise og et væld af brancherelaterede aktiviteter, events, konkurrencer m.m. Skolen forholder sig løbende til at implementere forandringer i skolens mange aktiviteter ud fra de tendenser og faglige dagsordner, som måtte dominere inden for relevante fagområder både nationalt og internationalt. Hotel- og Restaurantskolens mission er at uddanne elever og kursister på alle niveauer til branchen. Det er skolens ambition at være et kompetence- og videns center på bespisningsområdet, nationalt som internationalt, og være trendsætter på alle niveauer i uddannelseshierarkiet, hvilket også fremgår af skolens handlingsplan. Skolen forholder sig løbende til at implementere forandringer i sine mange aktiviteter ud fra de tendenser og faglige dagsordner, som måtte dominere inden for relevante fagområder. Hotel- og Restaurantskolen arbejder ud fra følgende vision om at: Være attraktiv overfor vores elever, studerende og kursister 8 Være branchens foretrukne samarbejdspartner Have et pædagogisk og fagligt innovativt miljø Være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledelse At til enhver tid være økonomisk og ressourcemæssigt velkonsolideret Være miljøbevidst. Hotel- og Restaurantskolen har i de seneste år udvidet viften af uddannelsestilbuddene. Tilbuddene spænder derfor bredt lige fra 10. klasse og brobygningsforløb, til EUD, HTX og EUX samt et bredt tilbud af efteruddannelsestilbud. Skolen står for at uddanne 1/3 af alle (ny) uddannede inden for branchen i hovedstadsregionen. Konkret er det ca elever årligt. Derudover er ca kursister årligt tilknyttet Hotel- og Restaurantskolen i forbindelse med deres efteruddannelse. Skolens brede, brancherelaterede uddannelsesvifte vil på sigt have potentielt stor effekt på kendskab og kompetencer i forhold til økologi hos kommende køkkenchefer, køkkenledere, ernæringsassistenter, catere, m.fl. Erhvervsuddannelser: Hotel- og Restaurantskolen tilbyder følgende erhvervsuddannelser i fællesindgangen Mad til mennesker, både grund- og hovedforløb: Gastronom med specialet kok Gastronom med specialet smørrebrødsjomfru Gastronom med specialet cater Gastronomassistent Ernæringsassistent Ernæringshjælper Konference- og selskabstjener Tjener

9 Receptionist 10. klasse en erhvervsklasse med særlig fokus på mad Grundforløb i bager- og konditoruddannelsen Skolen er godkendt som skolepraktikcenter og danner praktikramme for 100 elever årligt. Særlige uddannelser af kortere varighed: Sommelier-uddannelsen en uddannelse målrettet vin og drikkevarer på specialiseret niveau Chocolatier-uddanelsen en nyudviklet uddannelse for chokoladenørder og som skal efterkomme et behov på at kunne specialisere sig og gå i dybden med et bestemt område i gastronomiens verden Kellner-uddannelsen ølverdenens svar på sommelieruddannelsen Lederuddannelse retter sig mod nye og kommende ledere/mellemledere, der arbejder med drifts- og personaleansvar, f.eks. restaurantchef, køkkenchef, receptionistchef, kantineleder eller har en anden leder- eller mellemlederfunktion. Food coordinator-uddannelsen med fokus på ressourcebrug og reducering af madspild. Kurser og efteruddannelse: Der udbydes mere end 80 forskellige kurser og efteruddannelser for faglærte og ikke-faglærte inden for hotelog restaurantbranchen. En del af disse er skræddersyede til specifikke virksomheder, mens andre gennemføres i AMU-regi samt under Åben Uddannelse. Endvidere holder skolen kurser i gastronomisk teambuilding, foredrag og deltager i events om aktuelle temaer. Derudover deltager skolen i et væld af konkurrencer både forskellige elevkonkurrencer og branchekonkurrencer. En stor del 9 af den målrettede og intensive forberedelse og sparring hertil foregår på Hotel- og Restaurantskolen.

10 Kantinen: Kantinen på Hotel- og Restaurantskolen består af en elevkantine og cafe, Café Klinken, samt en medarbejderkantine og et fælles køkken. Kantinen virker i tillæg som elevpraktikcenter for ca. 100 elever årligt. Kantinen har ti faste medarbejdere, der også agerer undervisere for elevpraktikanterne. Medarbejderne har et primært ansvar for kantinens forskellige arbejdsområder samt ansvar for elevpraktikanternes oplæring. Den økologiske omlægning af råvareforbrug i kantinen gik officielt i gang pr. 1. marts Oversigt over økologiprojektet i korte træk Økologiprojektet består af tre arbejdspakker: 1. Arbejdspakke: Projektledelse, synergi, formidling og evaluering 2. Arbejdspakke: Økologisk omstilling af råvareforbrug i undervisningen- samt kompetenceløft af køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen 3. Arbejdspakke: Økologisk omstilling af skolens samlede indkøb samt omlægning af kantinen. Projektet påbegyndtes med kortlægning og analyse af det nuværende råvareforbrug, videns- og kompetenceniveau på Hotel- og Restaurantskolen. Derefter fulgte en forberedelses- og udviklingsfase, som havde til formål at sikre omlægning af konventionelle råvarer til økovarer ud fra samme økonomiske budget, samt sikre at indsatsen blev målrettet, relevant og imødekom skolens behov. Herefter fulgte en gennemførelsesfase, hvor der sideløbende blev dokumenteret og evalueret på effekter og forandringer mhp. forankring, formidling 10 og vidensdeling. Denne evaluering er et resultat af dette arbejde og hører således til arbejdspakke 1. Oversigt over økologiprojektets aktiviteter Oktober Kortlægning og analyse Løbende Evaluering og dokumentation af projektets aktiviteter Faglige fyraftensmøder Økologisk omlægning af indkøb og råvarer bestilling Udarbejdelse af undervisningsmateriale Januar Supervision af køkkenundervisning Uddannelsesdage for køkkenundervisere på U1 April Uddannelsesdage for køkkenundervisere på U2 August Faglig uddannelsesdag til Svanholm og Aarstiderne September Leverandørtræf/høstmarked Løbende Supervision og faglig sparring Januar april Faglige fyraftensmøde Endelig evaluering og formidling Maj Afsluttende seminar

11 Oversigt over økologiprojektets organi sering og samarbejdspartnere Organisering af projektet For at sikre en god involvering af de mange deltagere både interne og eksterne samt stabil koordinering og fremdrift gennem hele projektet, etableres en række styre- projekt- og arbejdsgrupper. I styregruppen deltager både interne aktører samt eksterne bidragsydere. Projektgruppen har ansvaret for den daglige drift og udgøres af projektleder samt Københavns Madhus og de interne ansvarlige. Yderligere etableres arbejdsgrupper, der sikrer realisering og fremdrift i de tre arbejdspakker. Økologiprojektets samarbejdspartnere Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer har indgående kendskab til markedet og afsætningsforhold - både i Danmark og internationalt. Derudover har organisationen årelang erfaring med formidling til food servicesektoren, herunder grossister, storkøkkener, erhvervsskoler/fødevareuddannelser. Københavns Madhus Madhuset er den førende aktør i Danmark, hvad angår erfaringer og metoder i relation til økologisk omstilling i gryder og hoveder. Madhuset har bevist, at en omlægning af såvel hoveder som gryder kan sikre indførelse af økologiske fødevarer uden at driftsøkonomien efter omlægningen øges. Aarstiderne Aarstiderne har gennem en lang årrække opbygget en know how og viden om økologisk dyrkning af frugt og grønsager samt levering af produkterne til forbrugerne. Endvidere har Aarstiderne opbygget særlige kompetencer til at formidle betydningen af de dyrkningsvilkårene, herunder viden om miljø, natur, dyrkning og tilberedning af gode råvarer, som giver smagsoplevelser, livskvalitet og æstetik. 11

12 Redegørelse af økologiprojektets målsætninger Økologiprojektets succeskriterier var ifølge projektbeskrivelsen: At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60 % økologi og omstille skolens kantine til 75 % økologi. I tilknytning hertil skal indkøbsstrategier, råvarehåndtering og lagerbeholdninger understøtte indsatsen. At gennemføre en økologisk omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre kompetenceløft af alle køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen. Dels for at understøtte den økologiske omstilling generelt på skolen, og dels for at sikre, at økologi bliver solidt integreret i undervisningen i alle skolens uddannelser, og at eleverne viderefører økologien efterfølgende både i privat og offentlig bespisning. Målet med økologiprojektet var at bidrage til en øget efterspørgsel af økologiske råvarer for dermed at bidrage til stigende økologisk produktion i det danske landbrug. Hotel- og Restaurantskolen er opmærksom på de mange miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med produktion af fødevarer og har et stort ønske om at være en del af løsningen. Samtidig var målet at sikre, at de elever, der nu og i fremtiden bliver uddannet inden for Hotel- og Restaurantskolens mange fødevareuddannelser, naturligvis også har viden og kompetencer til at bidrage til bæredygtige og økologiske løsninger. Herved ønskede Hotel- og Restaurantskolen at støtte op om de nationale målsætninger om at udbrede det økologiske spisemærke, at landets offentlige indkøb kan gøres mindst 60 % økologiske i år 2020, og at arealet af 12 økologisk landbrugsproduktion stiger. Projektet involverer 22 køkkener, 640 dagligt spisende, 3000 elever, 95 ansatte på Hotel- og Restaurantskolen samt 100 skolepraktikelever Som nævnt bestod økologiprojektet af tre arbejdspakker (Se side 10). Succeskriterierne for disse arbejdspakker var at: Hotel- og Restaurantskolen via et forøget indkøb og forbrug af økologiske varer opnår en økologiprocent på 60 af det samlede indkøb, tilbyder mad i kantinen til ansatte og elever med en økologiprocent på 75 samt implementerer Det økologiske sølv-spisemærke. Alle undervisere på Hotel- og Restaurantskolen med tilknytning til køkkenundervisning på grund og hovedforløb, 10. klasse og efteruddannelse vil være fagligt kompetente nøglepersoner, der løfter økologiforbruget og sikrer, at økologien får en fremtrædende og fast plads i undervisningen. Erfaringer fra indsatsen vil være dokumenteret og beskrevet samt formidlet overfor andre erhvervsskoler, uddannelsesinstitutioner og branchen.

13 Når vi får en eftermiddag sammen, lærer vi sammen og taler samme sprog, i stedet for, hvis der er en eller to som har været på kursus.

14 Økologisk omstilling af samlet fødevareindkøb Ved økologiprojektets start i september 2013 var det kun 9 % af det samlede råvareindkøb på Hotel og Restaurantskolen, der bestod af økologiske råvarer. Da skolen har et månedligt indkøb på ca. 40 ton, svarede det på daværende tidpunkt til 3600 kg. økologiske råvarer om måneden. Derfor var første step at projektlederen, skolens ledelse og skolens leverandør udarbejdede en indkøbsstrategi med henblik på et øget økologisk indkøb og vareudbud. Strategien har taget udgangspunkt i en systematisk forandring af de enkelte produktgrupper. Først blev alle mejeriprodukter omlagt til økologiske varer, herefter kolonialvarer, herefter sæsonens grønsager og frugt osv. indtil alle råvaregrupperne var blevet gennemarbejdet. Sidst er produktgrupperne kød, pålæg og fisk blevet omlagt. Disse produktgrupper er stadig under omlægning (pr. 1. maj 2015). Visse varer, som for eksempel mel og gryn, har umiddelbart været ukomplicerede for leverandøren at tilbyde i økologiske varianter, da prisændringer og forsyningssikkerhed var uden betydelige problemer. Andre varer, som for eksempel ost og æg, har udgjort en større udfordring i forhold til forsyningssikkerhed af de ønskede mængder og til en pris der kunne matche budgettet. samlede vareindkøb har således lagt grunden til den økologiske omlægning i både kantinen og i undervisningen. Yderligere er omlægningen af indkøbet blevet understøttet af en ændring af skolens bestillingssystem. Forandringen består i en indarbejdet synlig markering af alle produkter, således at det er let og overskuleligt at prioritere de økologiske produkter. Yderligere får underviserne ved endt bestilling en opgørelse over, hvilken samlet økologiprocent de har opnået efter endt bestilling. Det understøtter den undervisning og formidling, der altid finder sted efter en varebestilling til undervisningsbrug. Den største udfordring, sortiment- og prismæssigt, har omhandlet kød og pålægsvarer, og er omlægningen stadig i proces. Såfremt det har været muligt, har dansk sæsonfrugt og -grønt været prioriteret og visse grupper af frugt og grønt har været lukket for bestilling i visse årstider. Ved projektets afslutning er en lang række konventionelle 14 varenumre slettet fra indkøbslisten og erstattet med økologiske varer. Økologiprojektets omlægning af skolens

15

16 Økologisk omlægning af kantinen Indledning og forløb Økologiprojektets delmål bestod i at omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede økologiforbrug til 60 % og kantinens økologiprocent til 75 %. Hertil skulle indkøbsstrategier, råvarehåndtering og lagerbeholdninger understøtte indsatsen. Den økologiske omstilling af kantinen begyndte officielt i marts Omstillingen fremstår som en succes idet målsætningen på 75 % økologisk varer indkøb blev nået i september Ved projektets afslutning pr. 1 maj 2015 lå tallet på 80 %. Dette kapitel omhandler den økologiske omstilling af kantinen. Kapitlet vil tage udgangspunkt i kantinens omlægning af råvarer og indkøb og vil løbende belyse medarbejdernes erfaringer med samme. Kapitlet vil ydereligere belyse kantinemedarbejdernes faglige udvikling igennem processen. Løbende vil der blive reflekteret over, hvilke kompetencer og redskaber medarbejderne med fordel har gjort brug af for at imødekomme omstillingens udfordringer. Omlægning af råvarer og indkøb Økologi vs. nøglehulscertificering Et år før den økologiske omlægning i kantinen startede, blev et andet forandringsprojekt igangsat i køkkenet med ønske om at blive en nøglehulscertificeret kantine. Denne omstilling har også haft indflydelse på kantinens vareindkøb. De to omstillinger har indvirket på hinanden og kan til tider være vanskelige at skelne mellem, både for medarbejdere og gæster i kantinen. Overlapningen af de to forandringer omhandler især kantinens indkøb af sæsonvarer, mængden af grøntsager og kantinens udvalg af råvarer generelt. Disse områder fremstår som en gråzone mellem de to omstillinger og kan opfattes 16 som tilhørende begge. Medarbejdere og kunder i kantinen udtrykker umiddelbart, at de godt kan skelne mellem de to omstillinger, men det modsatte fremstår ofte når de forskellige aktører italesætter og specificerer de to koncepter. For eksempel udtaler praktikanter i kantinen, at de især har oplevet omstillingen til økologi via den øgede mængde af grøntsager der skal skrælles. Samtidig udtrykker medarbejdere i kantinen, at de har oplevet samme tendens, men udtaler at det er jo ikke økologiens skyld, det er nøglehullet. Gråzonen mellem de to omstillinger synes at have en indvirkning på omstillingerne, idet holdninger til det ene koncept bliver forvekslet med det andet. Derudover har sammenfaldet af de to omstillinger haft indvirkning på hinanden på et mere praktisk plan, da nøglehulscertificeringen har sat en række rammer og begrænsninger for den økologiske omstilling. Omlægning af indkøbsvaner Omstillingen af kantinens vareindkøb bliver af kantinens medarbejdere beskrevet som en vanskelig, men positiv proces. For at igangsætte den økologiske omstilling af kantinen bedst muligt, har det været en fordel at kortlægge kantinens tidligere indkøbsvaner. Denne kortlægning er blevet understøttet af Københavns Madhus med henblik på at frigive en række økonomiske midler netop vha. Omlægning af kantinens indkøbsvaner. Ved at tage udgangspunkt i tidligere indkøbsvaner har det været muligt for kantinen at gennemføre en gradvis omlægning. Således er konventionelle varer blevet usluset løbende og erstattet af en økologisk omstilling med fokus på et øget forbrug af sæsonvarer og -grønt. Denne tilgang har hjulpet overgangen til at blive så flydende som mulig og samtidig skabt plads og tid til at implementere de nye indkøbsvaner gradvist. Idet kantinen har haft ekstra økonomiske midler til at imødekomme omstillingen, har muligheden for en direkte konvertering

17 af nogle varer været mulig. Dette gælder for eksempel mejeriprodukter og visse kolonialvarer, der ikke omfatter en større prisstigning. Samtidig har kortlægningen af kantinens indkøbsvaner fremvist et samlet forbrug, der har hjulpet til et fremadrettet indkøb af større mængder til billigere priser. Økologi vs. sæson Som nævnt har kantinen gradvist indsluset flere sæsonvarer. Praktisk har det resulteret i at udvalget, men ikke mængden, af grøntsager i vintermånederne er faldet betydeligt. Traditionelle grøntsager, som for eksempel tomater og agurker, er blevet erstattet af sæsonens grønt, som kål og rodfrugter, og forbruget af disse er derfor steget i specifikke måneder. Denne del af omstillingen har krævet en ekstra indsats i form af udarbejdelse af nye opskrifter samt planlægning af vareindkøb tilpasset de forskellige årstider. Det ekstra arbejde har primært været gennemført at køkkenlederen, hvilket har styrket en målrettet omstilling, men også skabt en mere sårbar forankring. Gamle arbejds- og indkøbsvaner blandt medarbejderne har således let sneget sig ind i hverdagen og sinket omstillingen, hvis rammerne for nye bestillings- og arbejdsvaner ikke er blevet fastsat tydeligt. For at imødekomme denne udfordring og ikke mindst for at undgå interessekonflikter fremstår dialog og fælles ansvar for omstillingen som positive redskaber. Det fremstår vigtigt, at medarbejderne inkluderes i omstillingen ved hjælp af en fælles forståelse og ansvarsfølelse for omstillingen samt indlæring af nye arbejdsmetoder og mulighed for indflydelse på dele af processen. Denne sidste del er blandt andet opnået via 17 projektets kompetenceløft, som vil blive belyst i følgende afsnit.

18 I tillæg til en række vaneændringer af medarbejdernes arbejdsmetoder, har kantinens økologiske omstilling også udfordret gæsternes spisevaner. I denne proces har dialog og meningsdannelse været vigtige redskaber for udviklingen. En medarbejder fortæller for eksempel: Når en kunde har sagt til mig at det er en dårlig kantinemad, fordi der mangler for eksempel tomater, så har jeg spurgt [kunden]: har du tomater i din have lige nu? [og sagt til kunden at] Det har jeg ikke, men når jeg får det, så får du også tomater i din mad. Kantinens økologiske omstilling bliver som nævnt let forbundet med mangel på udvalg af varer i kantinen. Denne sammenkobling bunder på mange måder i et dilemma om valget af sæsonvarer, som hører til i den førnævnte gråzone, idet økologi ikke nødvendiggør brug af sæsonvarer. I denne forbindelse fremstår et fælles kompetenceløft af både medarbejdere og gæster som et positivt bidrag til denne udvikling, da dette understøtter en forståelse af valget af, og konsekvenserne ved, en økologisk omlægning af kantinen. Dette bliver belyst i følgende afsnit. Medarbejderne gør opmærksom på, at der ved omlægningen til økologi også skal tages højde for en større forskelligartethed af den enkelte råvaretype. Et eksempel på dette bliver for eksempel beskrevet således af en medarbejder: 12 blomkål er ikke altid 12 blomkål. De enkelte råvarer opleves altså mere varierende i størrelse, smag og udseende året rundt og fra bestilling til bestilling, end den konventionelle råvare gør. For at imødekomme denne udfordring har man benyttet sig 18 af dialog med leverandøren som et positiv redskab. Idet leverandøren opnår en viden om indkøberens behov, forekommer det lettere at imødekomme udfordringerne med råvarens variation på forhånd ved at informere om de forskellige varers fremtoning og alternativer. Et resultat af denne dialog har bestået i en øget fælles forståelse og forventningsafstemmelse mellem indkøber og leverandør ifht. den enkelte råvare. Når leverandøren får en fornemmelse af, hvor meget indkøber forventer at 12 blomkål fylder eller vejer, er det lettere for leverandøren at bestille den mængde, som indkøberen har behov for. Bestillingen kan også forenkles ved at afskrive bestillinger i stk. og i stedet omlægge til bestillinger i vægt eller fylde. Lignende gør sig gældende for prisen af forskellige varer. Viden om kantinens samlede indkøb gør det lettere for leverandøren at indkøbe i større mængder og samtidig tilbyde en bedre pris. Kompetenceløft af kantinemedarbejderne Som nævnt består en af omlægningsprocessens udfordringer i det begrænsede udvalg af økologiske varer sammenlignet med konventionelle. Denne oplevede udfordring bunder blandt andet i kantinens prioritering af sæsonvarer frem for økologiske varer fra udlandet, hvilket særligt i vintermånederne har resulteret i et mere begrænset udvalg af forskellige råvarer og haft betydning for, hvilke varer kantinen har haft til rådighed. Herudover har et begrænset udvalg af økologiske varer hos kantinens leverandør særligt i starten af omlægningen - samt visse prisstigninger også sat begrænsninger for kantinen udvalg af varer. For at imødekomme denne udfordring har kompetenceløftets eksterne sparring med blandt andet Københavns Madhus været et brugbart redskab. Madhuset har stor erfaring med omlægning af kantiner og deres hensigt er blandt andet at bidrage til nye arbejdsvaner, udvikling af opskrifter og nye tilberedelsesmetoder. Da kantinen har

19

20 været underlagt en forandringsproces for at blive nøglehulscertificeret, har Madhusets bidrag til den økologiske omstilling, til tider været en udfordring at få passet ind i rammerne for Nøglehullet. En medarbejder beskriver sparingen med Madhuset således: Det har været en lidt svær proces. De [Københavns Madhus] er jo heller ikke så meget inde i nøglehullet, så de har skulle vise os nogle ting, og når de så har gjort det, så har det jo også været skidegodt det de har lavet. Problemet er bare, at det er de færreste af tingene, vi kan bruge, fordi vi samtidig kører Nøglehullet. Denne betragtning gør opmærksom på, at den økologiske omlægning af kantinen har skulle tilpasses kantinens forudsatte rammer. Denne udfordring har medarbejderne blandt andet imødekommet ved at tage imod Københavns Madhus tilbud og derefter selv tilpasset disse ind i kantinens rammer. En medarbejder forklarer blandt andet denne proces således: Nu er det jo ikke alle retter på en buffet, der skal være nøglehulsmærket. Så har vi sat dem ind lidt hist og pist, hvor det passer. Det er fint nok. Vi har taget de opskrifter, som madhuset har lavet, og så har vi lavet dem om og passet dem ind et eller andet sted. Og det må du godt. I processen med at inddrage den økologisk omlægning i de på forhånd fastsatte rammer har det fremstået vigtigt at kortlægge netop disse rammer og kantinens målsætninger på forhånd. Kantinen fungerer som et praktikcenter for 100 elever om året. Medarbejdernes 20 rolle er derfor ikke kun at lave mad til kantinen, men også sørge for oplæring og vejleding af praktikanterne. Dette skaber en ekstra praktisk udfordring for kantinemedarbejderne, der samtidig med, at de selv skal tilpasse sig de nye omlægninger, føler, at de skal lære det nye fra sig. For at imødekomme denne udfordring bedst muligt har skolen med fordel skabt plads til indlæring uden for medarbejdernes vanlige arbejdsplads og i fællesskab. Således beskriver medarbejderne, at de har fået den største optimering med sig, når de samlet har kunne tage på kurser udenfor huset. Dette skaber plads til fordybelse og indlæring, samtidig med at medarbejderne føler, at de kan tage det tillærte med sig tilbage og tilpasse i kantinens rammer. I denne proces fremstår fællesskabet vigtigt, idet alle medarbejderne lærer de samme nye redskaber, som de herefter lettere og hurtigere kan implementere. En medarbejder udtrykker det således: Når vi får en eftermiddag sammen, lærer vi sammen og taler samme sprog, i stedet for, hvis der er en eller to som har været på kursus. Det drukner, når du kommer hjem. ( ) Vi bliver sammen enige om, hvad der er godt og hvad der ikke er godt. Så går snakken og ideerne. Det fremstår vigtigt at medarbejderne i fællesskab bliver enige om, hvad der er godt og dårligt i forhold til deres opfattelse af kantinens rammer, behov og værdier. Medarbejderne pointerer vigtigheden i at kunne tilpasse den nye viden ind i kantinens rammer ved at udvælge de dele af kompetenceløftet, som de synes at kunne bruge. Et eksternt kompetenceløft af kantinens medarbejdere synes altså at kræve et grundigt kendskab til kantinens rammer og behov eller bestå af en eksponering af nye kompetencer og redskaber, som medarbejderne selv kan udvælge og passe ind.

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Kok: Valg af valgfri specialefag

Kok: Valg af valgfri specialefag Kok: Valg af valgfri specialefag Til arbejdsgiver I uddannelsen til gastronom med specialet kok indeholder 3. skoleperiode i hovedforløbet s valgfri specialefag. Faget skal ses som en mulighed for eleven

Læs mere

Hvad er Mercantec? Mercantec

Hvad er Mercantec? Mercantec Marts 2013 Mercantec Hvad er Mercantec? En fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg: - et AMU Center - en handelsskole / handelsgymnasium - en teknisk skole / teknisk gymnasium Ca. 3.100 årlige elever

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service.

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. KE Service 1 2004 11 23 Sådan gør vi. Konceptet. Vores koncept bygger på høj kvalitet af madvarer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014 UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2014 TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Det glæder mig at meddele at Cheval Blanc & Studie 10 A/S har valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere?

Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere? Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere? Idéer har de masser af hos Aarstiderne. Og bæredygtighed ligger dybt i dna'et. Men den systematiske tilgang til forandringer bliver

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere