ØKOLOGISK OMLÆGNING PÅ HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGISK OMLÆGNING PÅ HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN"

Transkript

1 ØKOLOGISK OMLÆGNING PÅ HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN

2 Indhold Introduktion Evalueringens formål Datamateriale Økologiprojektets baggrund og målsætning Kortlægning af Hotel- og Restaurantskolen Oversigt over økologiprojektet i korte træk Oversigt over økologiprojektets organisering og samarbejdspartnere Redegørelse af økologiprojektets målsætninger 4 12 Økologisk omstilling af samlet fødevareindkøb 14 Økologisk omlægning af kantinen Indledning og forløb Omlægning af råvarer og indkøb Kompetenceløft af kantinemedarbejderne Opsummering 16 2

3 Økologisk omlægning af undervisningen Formidling af økologiprojektet Indledning Omstilling af råvareforbrug og indkøb i undervisningen Kompetenceløft af underviserne Underviserne om kompetenceløftet Eleverne om undervisernes komptencer Opsummering En stor organisation Økologiprojekt for alle ansatte Konklusion 42 Økologi i gryden og i hjertet 42 3

4 Introduktion Evalueringens formål Evalueringen er en ekstern proces- og effektevaluering med det overordnede formål at dokumentere og belyse processen og effekten af gennemførte økologiprojekt, Økologisk omlægning af råvareforbrug i kantine og undervisningskøkkener på Hotel- og Restaurantskolen. Økologiprojektet har et todelt formål: 1. At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60 % økologi og omstille skolens kantine til 75 % økologi 2. At gennemføre en økologisk omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre kompetenceløft af alle køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen. Evalueringen sætter fokus på hvilke kompetencer, viden, holdninger og værktøjer til at implementere økologi som en solid, integreret del af Hotel- og Restaurantskolen, som medarbejdere og undervisere på skolen har opnået via projektets aktiviteter. Evalueringen tager udgangspunkt i skolens forskellige arbejdsområder for at belyse hver arbejdsområdes opnåede erfaringer med projektet. Yderligere belyser evalueringen udvalgte erfaringer og tiltag i projektet, der har haft særlig fremmende effekt for omlægningen med henblik på en fortsat implementering af økologi på Hotel- og Restaurantskolen. Datamateriale Datamaterialet til rapporten er indsamlet gennem perioden 10. februar 1. maj Materialet består af indsamlede deltagerobservationer fra skolens daglige 4virke i denne periode. Herudover består materialet til rapporten af gennemførte interviews med skolens medarbejdere, elever og eksterne aktører tilknyttet projektet samt en række udsendte spørgeskemaer. I alt har 19 personer medvirket i personlige interviews. Dette har været repræsentanter fra hhv. skolens ledelse, underviserne, kantinemedarbejderne og eleverne samt skolens leverandører og projektets eksterne aktør, Københavns Madhus. Herudover er der blevet afholdt fire gruppe-fokusinterviews, hvor i alt 27 personer deltog. Ét fokusinterview med underviserne, to med det administrative personale og ét med en gruppe elever. Datamaterialet omfatter yderligere en række deltagerobservationer i skolens køkken- og teoriundervisning (heriblandt underviseres bestilling og afhentning af råvarer), ledelsesmøder, undervisningsmøder samt deltagelse i den daglige gang for medarbejderne på Hotel- og Restaurantskolen, både i arbejdet og pauserne. Observationerne har taget form af aktiv deltagerobservation, som ofte har omfattet uformelle samtaler og direkte deltagelse i undervisningen. Hertil er datamaterialet understøttet af tre forskellige spørgeskemaer målrettet hhv. samtlige 85 undervisere, samtlige 65 ansatte (som administrativt personale og driftspersonale) og knap 1000 elever på grund- og hovedforløb i perioden marts og april. Blandt undervisere har 25 returneret spørgeskemaet i udfyldt stand. Blandt det administrative personale og driftspersonalet har 29 returneret i udfyldt stand. Af eleverne har 284 returneret i udfyldt stand. Deltagerobservation, interviews og spørgeskemaer er metodetilgange med en intern understøttende effekt. Således er tendenser fra spørgeskemaer blevet undersøgt uddybende via interviews og deltagerobservationer.

5 Ligeledes har spørgeskemaerne belyst udbredelsen af enkeltstående erfaringer, som fremgår via interviews og/eller deltagerobservationer. Tilsammen har dette givet et billede af en række gennemgående erfaringer og tendenser i økologiprojektets implementering, som fremgår af denne evaluering. Økologiprojektets baggrund og målsætning Økologiprojektet er en del af skolens overordnede vision om, at sundhed, økologi og bæredygtighed skal være synlige faglige elementer i alle skolens aktiviteter. Denne vision blev formuleret i 2013, og det økologiske omstillingsprojekt er det første projekt igangsat på denne baggrund. Siden er flere fulgt efter. Som førende skole i Danmark for uddannelse af kokke, ernæringsassistenter, gastronomassistenter, smørrebrødsjomfruer, catere, tjenere og receptionister er det for Hotel- og Restaurantskolen vigtigt at være på forkant med udviklingen inden for al planlægning, tilberedning og fremstilling af mad både i den offentlige og den private bespisning. I tilknytning hertil lægger Hotel- og Restaurantskolen vægt på vedvarende at arbejde innovativt med måltidernes sammensætning og herunder fokus på oprindelse, sæson og kvalitet af råvarer, råvareudnyttelse og forståelse, foruden sundhed og nye måltidsløsninger, nedbringelse af madspild samt udvikling og formidling af økologi med relevans for receptionist- og tjenerområdet. Endvidere ønsker Hotelog Restaurantskolen at tage ansvar for ansatte, elever og kursister ved bl.a. at være ressourcemæssigt velkonsolideret, miljøbevidst og sikre en høj grad af økologi. I forlængelse heraf har Hotel- og Restaurantskolen udarbejdet føromtalte vision for, at sundhed, økologi og Hotel- og Restaurantskolens økologiske omlægnings projekt har fået økonomisk støtte af EU og fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram som led i regeringens handlingsplan På Hotel- og Restaurantskolen arbejder vi kontinuerligt med en sundhed-, økologi- og bæredygtighedsindsats. Det gennemsyrer alt, hvad vi laver både drift, miljø og undervisning. Og det er også noget, vi tænker over i vores tryksager. sundhed økologi bæredygtighed No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

6 Jeg tror ikke, at man skal vælge økologi for kvalitetens skyld. Du skal gøre det for naturens skyld.

7 bæredygtighed skal træde tydeligt frem i alle skolens aktiviteter. Økologiprojektet udspringer af denne vision og virker direkte og indirekte understøttende for alle tre områder. De tre parametre bliver en integreret del af al undervisning samt fremstilling af mad på alle niveauer på skolen og dermed også i indkøbsleddet, tjener- og receptionistområdet, i studie- og arbejdsmiljø samt husets øvrige generelle drift. For at virkeliggøre Hotel- og Restaurantskolens vision skal økologien have en synlig og fremtrædende plads i alle undervisningssammenhænge, og det er derfor alfa og omega at sikre et kompetenceløft af skolens medarbejdere vedr. økologi. For at skabe sammenhæng er det yderligere naturligt, at en andel på mindst 60 % af skolens indkøb består af økologiske råvarer og at skolens kantine, som hver dag bespiser både elever og ansatte, også gennemgår en økologisk omlægning og opnår en økologiprocent på 75 %. Økologiprojektets målsætning er todelt og har til hensigt: 1. At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60 % økologi og omstille skolens kantine til 75 % økologi. I tilknytning hertil skal indkøbsstrategi, råvarehåndtering og lagerbeholdninger understøtte indsatsen 2. At gennemføre en økologisk omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre kompetenceløft af alle køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen. Dels for at understøtte den økologiske omstilling generelt på skolen, og dels for at sikre, at økologi bliver solidt integreret i undervisningen i alle skolens uddannelser, og at eleverne viderefører økologien efterfølgende både til privat og offentlig bespisning.

8 Kortlægning af Hotel- og Restaurantskolen Hotel- og Restaurantskolen er en selvejende organisation med en tilhørende bestyrelse. Nuværende direktør for skolen er Søren Kühlwein Kristiansen og bestyrelsesformand er Allan Agerholm, CEO Bellacenter. Hotel- og Restaurantskolen er Danmarks største fagskole inden for hotel- og restaurantbranchen og har eksisteret siden Med afsæt i historiske traditioner fremstår skolen som en moderne skole, der tilbyder hele viften af uddannelser inden for branchen, stor faglig ekspertise og et væld af brancherelaterede aktiviteter, events, konkurrencer m.m. Skolen forholder sig løbende til at implementere forandringer i skolens mange aktiviteter ud fra de tendenser og faglige dagsordner, som måtte dominere inden for relevante fagområder både nationalt og internationalt. Hotel- og Restaurantskolens mission er at uddanne elever og kursister på alle niveauer til branchen. Det er skolens ambition at være et kompetence- og videns center på bespisningsområdet, nationalt som internationalt, og være trendsætter på alle niveauer i uddannelseshierarkiet, hvilket også fremgår af skolens handlingsplan. Skolen forholder sig løbende til at implementere forandringer i sine mange aktiviteter ud fra de tendenser og faglige dagsordner, som måtte dominere inden for relevante fagområder. Hotel- og Restaurantskolen arbejder ud fra følgende vision om at: Være attraktiv overfor vores elever, studerende og kursister 8 Være branchens foretrukne samarbejdspartner Have et pædagogisk og fagligt innovativt miljø Være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledelse At til enhver tid være økonomisk og ressourcemæssigt velkonsolideret Være miljøbevidst. Hotel- og Restaurantskolen har i de seneste år udvidet viften af uddannelsestilbuddene. Tilbuddene spænder derfor bredt lige fra 10. klasse og brobygningsforløb, til EUD, HTX og EUX samt et bredt tilbud af efteruddannelsestilbud. Skolen står for at uddanne 1/3 af alle (ny) uddannede inden for branchen i hovedstadsregionen. Konkret er det ca elever årligt. Derudover er ca kursister årligt tilknyttet Hotel- og Restaurantskolen i forbindelse med deres efteruddannelse. Skolens brede, brancherelaterede uddannelsesvifte vil på sigt have potentielt stor effekt på kendskab og kompetencer i forhold til økologi hos kommende køkkenchefer, køkkenledere, ernæringsassistenter, catere, m.fl. Erhvervsuddannelser: Hotel- og Restaurantskolen tilbyder følgende erhvervsuddannelser i fællesindgangen Mad til mennesker, både grund- og hovedforløb: Gastronom med specialet kok Gastronom med specialet smørrebrødsjomfru Gastronom med specialet cater Gastronomassistent Ernæringsassistent Ernæringshjælper Konference- og selskabstjener Tjener

9 Receptionist 10. klasse en erhvervsklasse med særlig fokus på mad Grundforløb i bager- og konditoruddannelsen Skolen er godkendt som skolepraktikcenter og danner praktikramme for 100 elever årligt. Særlige uddannelser af kortere varighed: Sommelier-uddannelsen en uddannelse målrettet vin og drikkevarer på specialiseret niveau Chocolatier-uddanelsen en nyudviklet uddannelse for chokoladenørder og som skal efterkomme et behov på at kunne specialisere sig og gå i dybden med et bestemt område i gastronomiens verden Kellner-uddannelsen ølverdenens svar på sommelieruddannelsen Lederuddannelse retter sig mod nye og kommende ledere/mellemledere, der arbejder med drifts- og personaleansvar, f.eks. restaurantchef, køkkenchef, receptionistchef, kantineleder eller har en anden leder- eller mellemlederfunktion. Food coordinator-uddannelsen med fokus på ressourcebrug og reducering af madspild. Kurser og efteruddannelse: Der udbydes mere end 80 forskellige kurser og efteruddannelser for faglærte og ikke-faglærte inden for hotelog restaurantbranchen. En del af disse er skræddersyede til specifikke virksomheder, mens andre gennemføres i AMU-regi samt under Åben Uddannelse. Endvidere holder skolen kurser i gastronomisk teambuilding, foredrag og deltager i events om aktuelle temaer. Derudover deltager skolen i et væld af konkurrencer både forskellige elevkonkurrencer og branchekonkurrencer. En stor del 9 af den målrettede og intensive forberedelse og sparring hertil foregår på Hotel- og Restaurantskolen.

10 Kantinen: Kantinen på Hotel- og Restaurantskolen består af en elevkantine og cafe, Café Klinken, samt en medarbejderkantine og et fælles køkken. Kantinen virker i tillæg som elevpraktikcenter for ca. 100 elever årligt. Kantinen har ti faste medarbejdere, der også agerer undervisere for elevpraktikanterne. Medarbejderne har et primært ansvar for kantinens forskellige arbejdsområder samt ansvar for elevpraktikanternes oplæring. Den økologiske omlægning af råvareforbrug i kantinen gik officielt i gang pr. 1. marts Oversigt over økologiprojektet i korte træk Økologiprojektet består af tre arbejdspakker: 1. Arbejdspakke: Projektledelse, synergi, formidling og evaluering 2. Arbejdspakke: Økologisk omstilling af råvareforbrug i undervisningen- samt kompetenceløft af køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen 3. Arbejdspakke: Økologisk omstilling af skolens samlede indkøb samt omlægning af kantinen. Projektet påbegyndtes med kortlægning og analyse af det nuværende råvareforbrug, videns- og kompetenceniveau på Hotel- og Restaurantskolen. Derefter fulgte en forberedelses- og udviklingsfase, som havde til formål at sikre omlægning af konventionelle råvarer til økovarer ud fra samme økonomiske budget, samt sikre at indsatsen blev målrettet, relevant og imødekom skolens behov. Herefter fulgte en gennemførelsesfase, hvor der sideløbende blev dokumenteret og evalueret på effekter og forandringer mhp. forankring, formidling 10 og vidensdeling. Denne evaluering er et resultat af dette arbejde og hører således til arbejdspakke 1. Oversigt over økologiprojektets aktiviteter Oktober Kortlægning og analyse Løbende Evaluering og dokumentation af projektets aktiviteter Faglige fyraftensmøder Økologisk omlægning af indkøb og råvarer bestilling Udarbejdelse af undervisningsmateriale Januar Supervision af køkkenundervisning Uddannelsesdage for køkkenundervisere på U1 April Uddannelsesdage for køkkenundervisere på U2 August Faglig uddannelsesdag til Svanholm og Aarstiderne September Leverandørtræf/høstmarked Løbende Supervision og faglig sparring Januar april Faglige fyraftensmøde Endelig evaluering og formidling Maj Afsluttende seminar

11 Oversigt over økologiprojektets organi sering og samarbejdspartnere Organisering af projektet For at sikre en god involvering af de mange deltagere både interne og eksterne samt stabil koordinering og fremdrift gennem hele projektet, etableres en række styre- projekt- og arbejdsgrupper. I styregruppen deltager både interne aktører samt eksterne bidragsydere. Projektgruppen har ansvaret for den daglige drift og udgøres af projektleder samt Københavns Madhus og de interne ansvarlige. Yderligere etableres arbejdsgrupper, der sikrer realisering og fremdrift i de tre arbejdspakker. Økologiprojektets samarbejdspartnere Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer har indgående kendskab til markedet og afsætningsforhold - både i Danmark og internationalt. Derudover har organisationen årelang erfaring med formidling til food servicesektoren, herunder grossister, storkøkkener, erhvervsskoler/fødevareuddannelser. Københavns Madhus Madhuset er den førende aktør i Danmark, hvad angår erfaringer og metoder i relation til økologisk omstilling i gryder og hoveder. Madhuset har bevist, at en omlægning af såvel hoveder som gryder kan sikre indførelse af økologiske fødevarer uden at driftsøkonomien efter omlægningen øges. Aarstiderne Aarstiderne har gennem en lang årrække opbygget en know how og viden om økologisk dyrkning af frugt og grønsager samt levering af produkterne til forbrugerne. Endvidere har Aarstiderne opbygget særlige kompetencer til at formidle betydningen af de dyrkningsvilkårene, herunder viden om miljø, natur, dyrkning og tilberedning af gode råvarer, som giver smagsoplevelser, livskvalitet og æstetik. 11

12 Redegørelse af økologiprojektets målsætninger Økologiprojektets succeskriterier var ifølge projektbeskrivelsen: At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60 % økologi og omstille skolens kantine til 75 % økologi. I tilknytning hertil skal indkøbsstrategier, råvarehåndtering og lagerbeholdninger understøtte indsatsen. At gennemføre en økologisk omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre kompetenceløft af alle køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen. Dels for at understøtte den økologiske omstilling generelt på skolen, og dels for at sikre, at økologi bliver solidt integreret i undervisningen i alle skolens uddannelser, og at eleverne viderefører økologien efterfølgende både i privat og offentlig bespisning. Målet med økologiprojektet var at bidrage til en øget efterspørgsel af økologiske råvarer for dermed at bidrage til stigende økologisk produktion i det danske landbrug. Hotel- og Restaurantskolen er opmærksom på de mange miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med produktion af fødevarer og har et stort ønske om at være en del af løsningen. Samtidig var målet at sikre, at de elever, der nu og i fremtiden bliver uddannet inden for Hotel- og Restaurantskolens mange fødevareuddannelser, naturligvis også har viden og kompetencer til at bidrage til bæredygtige og økologiske løsninger. Herved ønskede Hotel- og Restaurantskolen at støtte op om de nationale målsætninger om at udbrede det økologiske spisemærke, at landets offentlige indkøb kan gøres mindst 60 % økologiske i år 2020, og at arealet af 12 økologisk landbrugsproduktion stiger. Projektet involverer 22 køkkener, 640 dagligt spisende, 3000 elever, 95 ansatte på Hotel- og Restaurantskolen samt 100 skolepraktikelever Som nævnt bestod økologiprojektet af tre arbejdspakker (Se side 10). Succeskriterierne for disse arbejdspakker var at: Hotel- og Restaurantskolen via et forøget indkøb og forbrug af økologiske varer opnår en økologiprocent på 60 af det samlede indkøb, tilbyder mad i kantinen til ansatte og elever med en økologiprocent på 75 samt implementerer Det økologiske sølv-spisemærke. Alle undervisere på Hotel- og Restaurantskolen med tilknytning til køkkenundervisning på grund og hovedforløb, 10. klasse og efteruddannelse vil være fagligt kompetente nøglepersoner, der løfter økologiforbruget og sikrer, at økologien får en fremtrædende og fast plads i undervisningen. Erfaringer fra indsatsen vil være dokumenteret og beskrevet samt formidlet overfor andre erhvervsskoler, uddannelsesinstitutioner og branchen.

13 Når vi får en eftermiddag sammen, lærer vi sammen og taler samme sprog, i stedet for, hvis der er en eller to som har været på kursus.

14 Økologisk omstilling af samlet fødevareindkøb Ved økologiprojektets start i september 2013 var det kun 9 % af det samlede råvareindkøb på Hotel og Restaurantskolen, der bestod af økologiske råvarer. Da skolen har et månedligt indkøb på ca. 40 ton, svarede det på daværende tidpunkt til 3600 kg. økologiske råvarer om måneden. Derfor var første step at projektlederen, skolens ledelse og skolens leverandør udarbejdede en indkøbsstrategi med henblik på et øget økologisk indkøb og vareudbud. Strategien har taget udgangspunkt i en systematisk forandring af de enkelte produktgrupper. Først blev alle mejeriprodukter omlagt til økologiske varer, herefter kolonialvarer, herefter sæsonens grønsager og frugt osv. indtil alle råvaregrupperne var blevet gennemarbejdet. Sidst er produktgrupperne kød, pålæg og fisk blevet omlagt. Disse produktgrupper er stadig under omlægning (pr. 1. maj 2015). Visse varer, som for eksempel mel og gryn, har umiddelbart været ukomplicerede for leverandøren at tilbyde i økologiske varianter, da prisændringer og forsyningssikkerhed var uden betydelige problemer. Andre varer, som for eksempel ost og æg, har udgjort en større udfordring i forhold til forsyningssikkerhed af de ønskede mængder og til en pris der kunne matche budgettet. samlede vareindkøb har således lagt grunden til den økologiske omlægning i både kantinen og i undervisningen. Yderligere er omlægningen af indkøbet blevet understøttet af en ændring af skolens bestillingssystem. Forandringen består i en indarbejdet synlig markering af alle produkter, således at det er let og overskuleligt at prioritere de økologiske produkter. Yderligere får underviserne ved endt bestilling en opgørelse over, hvilken samlet økologiprocent de har opnået efter endt bestilling. Det understøtter den undervisning og formidling, der altid finder sted efter en varebestilling til undervisningsbrug. Den største udfordring, sortiment- og prismæssigt, har omhandlet kød og pålægsvarer, og er omlægningen stadig i proces. Såfremt det har været muligt, har dansk sæsonfrugt og -grønt været prioriteret og visse grupper af frugt og grønt har været lukket for bestilling i visse årstider. Ved projektets afslutning er en lang række konventionelle 14 varenumre slettet fra indkøbslisten og erstattet med økologiske varer. Økologiprojektets omlægning af skolens

15

16 Økologisk omlægning af kantinen Indledning og forløb Økologiprojektets delmål bestod i at omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede økologiforbrug til 60 % og kantinens økologiprocent til 75 %. Hertil skulle indkøbsstrategier, råvarehåndtering og lagerbeholdninger understøtte indsatsen. Den økologiske omstilling af kantinen begyndte officielt i marts Omstillingen fremstår som en succes idet målsætningen på 75 % økologisk varer indkøb blev nået i september Ved projektets afslutning pr. 1 maj 2015 lå tallet på 80 %. Dette kapitel omhandler den økologiske omstilling af kantinen. Kapitlet vil tage udgangspunkt i kantinens omlægning af råvarer og indkøb og vil løbende belyse medarbejdernes erfaringer med samme. Kapitlet vil ydereligere belyse kantinemedarbejdernes faglige udvikling igennem processen. Løbende vil der blive reflekteret over, hvilke kompetencer og redskaber medarbejderne med fordel har gjort brug af for at imødekomme omstillingens udfordringer. Omlægning af råvarer og indkøb Økologi vs. nøglehulscertificering Et år før den økologiske omlægning i kantinen startede, blev et andet forandringsprojekt igangsat i køkkenet med ønske om at blive en nøglehulscertificeret kantine. Denne omstilling har også haft indflydelse på kantinens vareindkøb. De to omstillinger har indvirket på hinanden og kan til tider være vanskelige at skelne mellem, både for medarbejdere og gæster i kantinen. Overlapningen af de to forandringer omhandler især kantinens indkøb af sæsonvarer, mængden af grøntsager og kantinens udvalg af råvarer generelt. Disse områder fremstår som en gråzone mellem de to omstillinger og kan opfattes 16 som tilhørende begge. Medarbejdere og kunder i kantinen udtrykker umiddelbart, at de godt kan skelne mellem de to omstillinger, men det modsatte fremstår ofte når de forskellige aktører italesætter og specificerer de to koncepter. For eksempel udtaler praktikanter i kantinen, at de især har oplevet omstillingen til økologi via den øgede mængde af grøntsager der skal skrælles. Samtidig udtrykker medarbejdere i kantinen, at de har oplevet samme tendens, men udtaler at det er jo ikke økologiens skyld, det er nøglehullet. Gråzonen mellem de to omstillinger synes at have en indvirkning på omstillingerne, idet holdninger til det ene koncept bliver forvekslet med det andet. Derudover har sammenfaldet af de to omstillinger haft indvirkning på hinanden på et mere praktisk plan, da nøglehulscertificeringen har sat en række rammer og begrænsninger for den økologiske omstilling. Omlægning af indkøbsvaner Omstillingen af kantinens vareindkøb bliver af kantinens medarbejdere beskrevet som en vanskelig, men positiv proces. For at igangsætte den økologiske omstilling af kantinen bedst muligt, har det været en fordel at kortlægge kantinens tidligere indkøbsvaner. Denne kortlægning er blevet understøttet af Københavns Madhus med henblik på at frigive en række økonomiske midler netop vha. Omlægning af kantinens indkøbsvaner. Ved at tage udgangspunkt i tidligere indkøbsvaner har det været muligt for kantinen at gennemføre en gradvis omlægning. Således er konventionelle varer blevet usluset løbende og erstattet af en økologisk omstilling med fokus på et øget forbrug af sæsonvarer og -grønt. Denne tilgang har hjulpet overgangen til at blive så flydende som mulig og samtidig skabt plads og tid til at implementere de nye indkøbsvaner gradvist. Idet kantinen har haft ekstra økonomiske midler til at imødekomme omstillingen, har muligheden for en direkte konvertering

17 af nogle varer været mulig. Dette gælder for eksempel mejeriprodukter og visse kolonialvarer, der ikke omfatter en større prisstigning. Samtidig har kortlægningen af kantinens indkøbsvaner fremvist et samlet forbrug, der har hjulpet til et fremadrettet indkøb af større mængder til billigere priser. Økologi vs. sæson Som nævnt har kantinen gradvist indsluset flere sæsonvarer. Praktisk har det resulteret i at udvalget, men ikke mængden, af grøntsager i vintermånederne er faldet betydeligt. Traditionelle grøntsager, som for eksempel tomater og agurker, er blevet erstattet af sæsonens grønt, som kål og rodfrugter, og forbruget af disse er derfor steget i specifikke måneder. Denne del af omstillingen har krævet en ekstra indsats i form af udarbejdelse af nye opskrifter samt planlægning af vareindkøb tilpasset de forskellige årstider. Det ekstra arbejde har primært været gennemført at køkkenlederen, hvilket har styrket en målrettet omstilling, men også skabt en mere sårbar forankring. Gamle arbejds- og indkøbsvaner blandt medarbejderne har således let sneget sig ind i hverdagen og sinket omstillingen, hvis rammerne for nye bestillings- og arbejdsvaner ikke er blevet fastsat tydeligt. For at imødekomme denne udfordring og ikke mindst for at undgå interessekonflikter fremstår dialog og fælles ansvar for omstillingen som positive redskaber. Det fremstår vigtigt, at medarbejderne inkluderes i omstillingen ved hjælp af en fælles forståelse og ansvarsfølelse for omstillingen samt indlæring af nye arbejdsmetoder og mulighed for indflydelse på dele af processen. Denne sidste del er blandt andet opnået via 17 projektets kompetenceløft, som vil blive belyst i følgende afsnit.

18 I tillæg til en række vaneændringer af medarbejdernes arbejdsmetoder, har kantinens økologiske omstilling også udfordret gæsternes spisevaner. I denne proces har dialog og meningsdannelse været vigtige redskaber for udviklingen. En medarbejder fortæller for eksempel: Når en kunde har sagt til mig at det er en dårlig kantinemad, fordi der mangler for eksempel tomater, så har jeg spurgt [kunden]: har du tomater i din have lige nu? [og sagt til kunden at] Det har jeg ikke, men når jeg får det, så får du også tomater i din mad. Kantinens økologiske omstilling bliver som nævnt let forbundet med mangel på udvalg af varer i kantinen. Denne sammenkobling bunder på mange måder i et dilemma om valget af sæsonvarer, som hører til i den førnævnte gråzone, idet økologi ikke nødvendiggør brug af sæsonvarer. I denne forbindelse fremstår et fælles kompetenceløft af både medarbejdere og gæster som et positivt bidrag til denne udvikling, da dette understøtter en forståelse af valget af, og konsekvenserne ved, en økologisk omlægning af kantinen. Dette bliver belyst i følgende afsnit. Medarbejderne gør opmærksom på, at der ved omlægningen til økologi også skal tages højde for en større forskelligartethed af den enkelte råvaretype. Et eksempel på dette bliver for eksempel beskrevet således af en medarbejder: 12 blomkål er ikke altid 12 blomkål. De enkelte råvarer opleves altså mere varierende i størrelse, smag og udseende året rundt og fra bestilling til bestilling, end den konventionelle råvare gør. For at imødekomme denne udfordring har man benyttet sig 18 af dialog med leverandøren som et positiv redskab. Idet leverandøren opnår en viden om indkøberens behov, forekommer det lettere at imødekomme udfordringerne med råvarens variation på forhånd ved at informere om de forskellige varers fremtoning og alternativer. Et resultat af denne dialog har bestået i en øget fælles forståelse og forventningsafstemmelse mellem indkøber og leverandør ifht. den enkelte råvare. Når leverandøren får en fornemmelse af, hvor meget indkøber forventer at 12 blomkål fylder eller vejer, er det lettere for leverandøren at bestille den mængde, som indkøberen har behov for. Bestillingen kan også forenkles ved at afskrive bestillinger i stk. og i stedet omlægge til bestillinger i vægt eller fylde. Lignende gør sig gældende for prisen af forskellige varer. Viden om kantinens samlede indkøb gør det lettere for leverandøren at indkøbe i større mængder og samtidig tilbyde en bedre pris. Kompetenceløft af kantinemedarbejderne Som nævnt består en af omlægningsprocessens udfordringer i det begrænsede udvalg af økologiske varer sammenlignet med konventionelle. Denne oplevede udfordring bunder blandt andet i kantinens prioritering af sæsonvarer frem for økologiske varer fra udlandet, hvilket særligt i vintermånederne har resulteret i et mere begrænset udvalg af forskellige råvarer og haft betydning for, hvilke varer kantinen har haft til rådighed. Herudover har et begrænset udvalg af økologiske varer hos kantinens leverandør særligt i starten af omlægningen - samt visse prisstigninger også sat begrænsninger for kantinen udvalg af varer. For at imødekomme denne udfordring har kompetenceløftets eksterne sparring med blandt andet Københavns Madhus været et brugbart redskab. Madhuset har stor erfaring med omlægning af kantiner og deres hensigt er blandt andet at bidrage til nye arbejdsvaner, udvikling af opskrifter og nye tilberedelsesmetoder. Da kantinen har

19

20 været underlagt en forandringsproces for at blive nøglehulscertificeret, har Madhusets bidrag til den økologiske omstilling, til tider været en udfordring at få passet ind i rammerne for Nøglehullet. En medarbejder beskriver sparingen med Madhuset således: Det har været en lidt svær proces. De [Københavns Madhus] er jo heller ikke så meget inde i nøglehullet, så de har skulle vise os nogle ting, og når de så har gjort det, så har det jo også været skidegodt det de har lavet. Problemet er bare, at det er de færreste af tingene, vi kan bruge, fordi vi samtidig kører Nøglehullet. Denne betragtning gør opmærksom på, at den økologiske omlægning af kantinen har skulle tilpasses kantinens forudsatte rammer. Denne udfordring har medarbejderne blandt andet imødekommet ved at tage imod Københavns Madhus tilbud og derefter selv tilpasset disse ind i kantinens rammer. En medarbejder forklarer blandt andet denne proces således: Nu er det jo ikke alle retter på en buffet, der skal være nøglehulsmærket. Så har vi sat dem ind lidt hist og pist, hvor det passer. Det er fint nok. Vi har taget de opskrifter, som madhuset har lavet, og så har vi lavet dem om og passet dem ind et eller andet sted. Og det må du godt. I processen med at inddrage den økologisk omlægning i de på forhånd fastsatte rammer har det fremstået vigtigt at kortlægge netop disse rammer og kantinens målsætninger på forhånd. Kantinen fungerer som et praktikcenter for 100 elever om året. Medarbejdernes 20 rolle er derfor ikke kun at lave mad til kantinen, men også sørge for oplæring og vejleding af praktikanterne. Dette skaber en ekstra praktisk udfordring for kantinemedarbejderne, der samtidig med, at de selv skal tilpasse sig de nye omlægninger, føler, at de skal lære det nye fra sig. For at imødekomme denne udfordring bedst muligt har skolen med fordel skabt plads til indlæring uden for medarbejdernes vanlige arbejdsplads og i fællesskab. Således beskriver medarbejderne, at de har fået den største optimering med sig, når de samlet har kunne tage på kurser udenfor huset. Dette skaber plads til fordybelse og indlæring, samtidig med at medarbejderne føler, at de kan tage det tillærte med sig tilbage og tilpasse i kantinens rammer. I denne proces fremstår fællesskabet vigtigt, idet alle medarbejderne lærer de samme nye redskaber, som de herefter lettere og hurtigere kan implementere. En medarbejder udtrykker det således: Når vi får en eftermiddag sammen, lærer vi sammen og taler samme sprog, i stedet for, hvis der er en eller to som har været på kursus. Det drukner, når du kommer hjem. ( ) Vi bliver sammen enige om, hvad der er godt og hvad der ikke er godt. Så går snakken og ideerne. Det fremstår vigtigt at medarbejderne i fællesskab bliver enige om, hvad der er godt og dårligt i forhold til deres opfattelse af kantinens rammer, behov og værdier. Medarbejderne pointerer vigtigheden i at kunne tilpasse den nye viden ind i kantinens rammer ved at udvælge de dele af kompetenceløftet, som de synes at kunne bruge. Et eksternt kompetenceløft af kantinens medarbejdere synes altså at kræve et grundigt kendskab til kantinens rammer og behov eller bestå af en eksponering af nye kompetencer og redskaber, som medarbejderne selv kan udvælge og passe ind.

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Aarhus d.8. sept. 2014 Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Formål Formålet med projektet er at medvirke til omlægning af Aarhus Kommunes

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016

Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Udarbejdet af Jane Vase, Kostfaglig Leder, Margit Christensen, kostkoordinator Øster Snede Plejecenter Lone Viktor, kostkoordinator

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors

Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors Side 1 af 10 1. Indledning Udviklingen af læringsstrategien sker som led i arbejdet med at implementere Strategi 2015, hvor fællesnævneren er at skabe

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad.

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad. Nyt tilbud til ledige Gastroskolen Et 6-ugers kompetenceforløb for dig som er eller gerne vil være kok, delikatesseassistent, smørrebrødsjomfru, cater, gastronom, tjener, ernæringsassistent, ernæringshjælper

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Hvad er Mercantec? Mercantec

Hvad er Mercantec? Mercantec Marts 2013 Mercantec Hvad er Mercantec? En fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg: - et AMU Center - en handelsskole / handelsgymnasium - en teknisk skole / teknisk gymnasium Ca. 3.100 årlige elever

Læs mere

Kok: Valg af valgfri specialefag

Kok: Valg af valgfri specialefag Kok: Valg af valgfri specialefag Til arbejdsgiver I uddannelsen til gastronom med specialet kok indeholder 3. skoleperiode i hovedforløbet s valgfri specialefag. Faget skal ses som en mulighed for eleven

Læs mere

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet Dagsorden: 1. Projektets formål 2. Udfordringerne i forhold til kommunernes eksisterende rammeaftaler 3. Hvilke redskaber blev anvendt for at realisere formålet? 4. Hvad var resultatet? 5. Hvad har vi

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere