Byhaver gør os lykkelige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byhaver gør os lykkelige"

Transkript

1 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Byhaver tager mange forskellige former. Her er et af de nyeste eksempler på en byhave, ØsterGro byhave, der er på taget af en bygning i København. Foto: Milroesen. Flickr Byhaver gør os lykkelige Urbane haver kan skabe glæde og tryghed hos især ensomme og udsatte. Det er den lokale forankring og mødet med forskellige mennesker, der gør forskellen, mener lykkeforsker. 29. sep 2014 kl. 13:42 af Nanna Birk På den ene side af metrostationen ligger de tårnhøje DR-bygninger i al deres overdådighed. På den anden side anes en indhegning med have-lignende gevækster. Det er Sundholm Byhave. 1/4

2 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Det her med at være udsat, det ophæves her. Det er jo egentlig lige meget, om man er hjemløs, eller om du har en lejlighed. Alle er på lige fod, siger Emil Strøh, der er daglig leder af Sundholm Byhave og arbejder for Aktivitetscenter Sundholm, et center for hjemløse. Hjemløse passer haven og vander bedene i Sundholm Byhave, der ligger på den gamle drivhusgrund på Sundholm. og er blevet til i samarbejde mellem Sundholms Aktivitetscenter og Sundholmskvarterets Områdeløft. Her er ca. 60 plantekasser organiseret i rækker. Og så er der fælles drivhus, fællesrum og andre fælles faciliteter. Sundholm Byhave er et af mange forskellige bud på en københavnsk byhave, og det særlige for den er, at hver kasse tilhører en familie eller person. LÆS OGSÅ Der gror agurker på stenbroen (/Foedevarer/Lokal_mad/2012/Der_gror_agurker_paa_stenbroen.aspx) Byhaverne giver mere end grøntsager Udover radisser, salat og squash kan byhaver som Sundholm give havebrugerne en mere lykkelig tilværelse, fortæller lykkeforsker Meik Wiking, der er direktør i tænketanken Dansk Lykkeforskningsinstitut. Byhaver kan få dig til at føle dig tættere knyttet til fællesskabet i området, og være et sted, hvor du får opdyrket nogle sociale relationer, der har en stor betydning for lykkeniveauet hos folk, siger Wiking. Lykkeforskningsinstituttet har undersøgt, hvad der gør folk lykkelige, og fundet frem til at faktorer som genetik, alder, indkomst og relationer har indflydelse på vores lykkefølelse. I sin lykkeforskning fandt Meik Wiking ud af, at der er en sammenhæng mellem lykke og følelsen af at være tilknyttet lokalsamfundet. LÆS OGSÅ Bornholmere mærker øget interesse for lokale fødevarer (/Foedevarer/Lokal_mad/2014/Bornholmere_maerker_oget_interesse_for_lokale_fodevarer.aspx) Byhaverne mindsker følelsen af ensomhed Målinger viser, at op mod 15 pct. af danskerne oplever ensomhed i hverdagen. Fordi byhaverne virker på så mange platforme, er de ifølge Meik Wiking et godt middel til at imødegå ensomhed. Wiking påpeger, at andre muligheder i det offentlige rum ikke er tilsvarende inkluderende. 2/4

3 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk På en legeplads skal man have et barn for at komme, og i tennisklubben skal man kunne spille tennis, i en byhave skal man som udgangspunkt ikke have færdigheder, det kræver ikke så meget at stikke fingrene ned i mulden, siger han. Også årstiderne er afgørende for at afhjælpe ensomheden. Det er særligt i forårs- og sommermånederne, at ensomheden kan føles ubærlig, fordi det bliver tydeligt, hvordan andre mennesker hygger sig i fællesskaber udendørs, siger Meik Wiking. Derfor passer det som hånd i havehandske, at aktiviteterne i en have foregår i på de årstider. LÆS OGSÅ Gårdmælk hitter hos forbrugere (/Foedevarer/Lokal_mad/2014/gaardmaelk_hitter_hos_forbrugere.aspx) Det fælles sprog er ikke vigtigt i byhaverne Sundholm Byhave huser 15 forskellige sprogrupper, deriblandt en pakistansk kvindegruppe. Det er en af fordelene ved byhaverne, at man ikke behøver at tale samme sprog verbalt, men kan kommunikere og opnå fælles succeser trods sprogforskelle, mener daglig leder Emil Strøh. Også ifølge Meik Wiking er det vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at vi indgår i fællesskaber på tværs med folk, der ikke nødvendigvis ligner os selv i forhold til uddannelse og økonomi: På vores velstandsniveau er det langt hen ad vejen de sociale relationer, der afgør, om folk føler sig lykkelige, og det er en af de ting, vi skal arbejde med for at løfte livskvaliteten. Byhaver kan være et middel til at arbejde med den udfordring, siger han. I byhaver mødes man om noget andet Sia Boesen var projektleder på Sundholm Byhaveprojekt i opstartsfasen. Boesen arbejder med kommunale byfornyelsesprojekter og mener, at lokalpolitikerne har fået øjnene op for byhavernes potentiale i udvikling af lokalsamfundene. Haverne skaber ansvarsfølelse og ejerskab, og giver folk mere respekt for området. Byhaver kan noget helt særligt. En af grundene er, at man er sammen om noget fælles tredje. Det handler ikke om, hvem du er, og hvad du kan, men om, at vi kan lære noget sammen, siger hun. BYHAVER 3/4

4 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Det populære fænomen Urban Farming er dyrket af omtrent 800 millioner på verdensplan. Urban farmers kan findes i storbyer verden over. Særligt i USA er det en trend, men også i Afrika og Asien er det i stigende grad set som en løsning på urban fødevareknaphed. Sundholm Byhave Sundholm Byhave har ca 60 plantekasser, hvor hver kasse repræsenterer en familie. Byhaven er blevet til i samarbejde mellem Aktivitetscenter Sundholm og Sundholmskvarterets Områdeløft. Det er beboere i Sundholm-området, der kan dyrke i haven, men haven fungerer også som grønt tilbud til alle interesserede, heriblandt daginistitutioner. Mellem 25 og 75 besøger dagligt Sundholm Byhave. Lykkeforskning Institut for Lykkeforskning er en uafhængig tænketank. Instituttet har foretaget en survey om danskernes lykketilstand. Rapporten bygger på interviews med verdens førende lykkeforskere, og rapporter fra blandt andet FN og OECD og fra Danica Pensions lykkemåler, hvor omkring danskere har svaret på spørgsmål om lykke. Dette print er foretaget fra d. 2/ klokken 12:02. 4/4

5 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Fed fed lykke i byhaven Byhaver gør folk mindre ensomme - og mere lykkelige, viser forskning. 05. okt kl Sommerhygge i storbyhaven - det bliver man lykkelig af, siger lykkeforsker. /Mads Boserup Lauritsen Af Dorthe Boss Kyhn Hvis du har en lille kasse med grøn salat, lidt kryddergrønt og nogle smukke blomster, og hvis din kasse er en del af en byhave, så vil du formentlig også føle dig lykkelig. - Det lyder banalt, men der er data, der peger på, at det at være aktiv i en byhave, kan styrke vores grundlæggende tilfredshed med livet. 1/4

6 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Altså at folk faktisk bliver mere lykkelige af at plukke sine tomater i byhaven, se ungerne lege og være sammen med andre, forklarer direktør i Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking. LÆS OGSÅ: Beboerne dyrker tomater på skraldeskuret (/levnu/mad/beboerne-dyrker-tomater-paa-skraldeskuret) - Der er masser af undersøgelser, der underbygger tesen om, at fællesskab er afgørende for vores lykkefølelse. Det viser blandt andet European Social Survey, der udkommer hvert andet år. Det samme viste instituttets kortlægning af Dragør kommune tidligere på året. Byhaven på Sundholm Emil Strøh er daglig leder af Byhaven på Sundholm, der er en del Sundholm Aktivitetscenter. Haven er et tilbud til områdets mange socialt udsatte voksne, men også et tilbud for borgere og institutioner i nærmiljøet. - Mange af vores daglige brugere er hjemløse fra Sundholm, og de kommer her for at slappe lidt af fra det til tider vilde liv, forklarer Emil Strøh af vores medlemmer dyrker grøntsager i deres plantekasser, et par stykker er med til at drifte haven til daglig. Og andre kommer her for at få lidt ro, og de giver udtryk for, at et sted som her, hvor der kommer mange børn fra daginstitutioner, har man ikke lyst til åbenlyst at drikke øl eller ryge hash. Så det lægger lidt en dæmper på dem. - Jeg ved ikke, om man kan sige, at vores brugere bliver mere lykkelige af at være her men jeg tror, de er glade for at have byhaven som en mulighed som et slags frirum fra et hårdt liv. - Der er en klar sammenhæng, når det drejer sig om det, der repræsenterer de høje lykkeniveauer, og den høje grad af tilfredshed ved at være en del af sociale relationer, forklarer Meik Winding videre. Byhaven er en god ramme Livstilfredshed og lykke er dog også et spørgsmål om mange andre faktorer som fx. alder, sundhed, civilstatus, job og indkomst. LÆS OGSÅ: Byg dine egne havemøbler af træpaller (/levnu/fritid/byg-dine-egne-havemoebler-af-traepaller) - Men vi kan dokumentere, at folk faktisk bliver mere lykkelige af at være en del af et fællesskab, og at byhaven som ramme styrker livskvaliteten. Spørgsmålet er så, om de mennesker, der er kommer med i den slags fællesskab, også var mere lykkelige, før de blev en 2/4

7 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR del af en byhave. Det ved vi ikke så meget om endnu, det vil man kunne registrere, hvis man følger en række personer over tid. Besøgsven eller byhave Men hvorfor er netop byhaven så unik, at den gør folk mere lykkelige? - Byhaver kan få dig til at føle dig tættere knyttet til fællesskabet i området, og være et sted, hvor du får opdyrket nye sociale relationer, forklarer Meik Wiking. - Hvis folk føler sig ensomme, så kan man tilbyde vedkommende en besøgsven - men tesen er, at det er mindre stigmatiserende at tilbyde personen at være en del af en byhave. En glad bybonde Arkitekt, bybonde og iværksætter Mads Boserup fra TagTomat kan bestemt nikke genkendende til lykke-undersøgelsen. LÆS OGSÅ: Sådan laver du selvvandende urtepotter (/levnu/fritid/saadan-laver-du-selvvandende-urtepotter) - Siden jeg begyndte som grøn iværksætter og har hjulpet en masse byboere i gang med byhaver, har jeg udelukkende fået positive tilbagemeldinger, forklarer han. Du fylder en p-plads! Kun en enkelt gang mindes han at have fået en negativ kommentar, og det var, da han i sommer var med til at kreere en såkaldt p-have i København. - Der var der en bilist, der sagde til os: I fylder jo en hel p-plads! Ja, svarede vi det er jo netop meningen! Mads Boserup er klar over, at han med TagTomat og sine mange grønne iværksætter-tiltag har været med til at understøtte en trend: - Jeg har undervist i blandt andet Odense, hvor jeg efteruddannede en række viceværter fra almennyttige boligselskaber i at lave byhaver. Det er jo efterhånden en bevægelse, der breder sig i hele landet. 3/4

8 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Læs også 1. Beboerne dyrker tomater på skraldeskuret (/levnu/mad/beboerne-dyrker-tomater-paa-skraldeskuret) 2. Byg dine egne havemøbler af træpaller (/levnu/fritid/byg-dine-egne-havemoebler-af-traepaller) 3. Sådan laver du selvvandende urtepotter (/levnu/fritid/saadan-laver-du-selvvandende-urtepotter) Links 1. Læs mere om lykkeforskning (http://www.lykkeforskning.dk/kontakt/ ) 2. Læs mere om TagTomat (http://www.tagtomat.dk/) 3. Læs mere om Byhaven på Sundholm (http://www.acsu.dk/byhaverne) 4/4

9 8 ØKOLOGI & ERHVERV 10. oktober 2014 nr. 553 MARK & STALD o 3 AFCANDELAVARGAS KANDIDAT-STUDERENDE FRA KU SCIENCE ØKOLOGI I BYENS HJØRNER I de seneste år er en grøn ånd vokset frem inden for byerne rundt om i verden. Borgerne får bevidsthed om 'food sovereignty' og opdager glæden ved havebrug. Mange gode eksempler dukker op og kan findes omkring på Københavns hustage, parker og baghaver. Konferencen 'Eat your city', afholdt af Miljøpunkt Amager i september i år, var en god mulighed for mange af disse projekter til at indsamle, inspirere hinanden og fremme netværksdannelse. Konferencen sluttede med en imponerende "høstfest", organiseret af Share Copenhagen og foreningen By Høst, hvor mere end 2000 mennesker sad omkring et 800 m langt bord for at spise produkter fra byens vildt voksende planter, fra byhaver og fra lokale økologiske landmænd. Denne type initiativer giver folk håb om, at det også er muligt at fodre byen indefra, i hvert fald til en vis grad. Selv i byens haver som Byhaven2200, hvor fokus er på miljømæssig og social etablering, er mængden af urter og grønsager, der er høstet i de gode sæsoner, store nok til at forsyne mange naboer og havebrugere med aromatiske urter som timian, salvie, mynte, Annis issop og så videre, hele året rundt. Lige nu er byens fødevareproduktion bare symbolsk, men den tilgængelige plads til havedyrkning er ganske betydelig og kunne gøre en forskel, når man tager lodrette flader, tage og jordareal i betragtning. Det er måske ikke nok til at fodre en tætbefolket by, men det ville helt sikkert kunne mærkes i afsætningsleddet. Vigtige overvejelser, man bør tænke over i forbindelsen med taghaver og bæredydighed, er, hvor jorden og næringsstoffer kommer fra. Spørgsmålet man bør stille sig selv er: 'Hvad er mest bæredygtigt? At forsyne byer med fødevarer fra konventionelt udenbys landbrug eller at dyrke fødevarer inde i byerne i tilført jord og næring på et tag eller i potter uden jordforbindelse?' Den manglende jordforbindelse til dybe jordlag begrænser næringsstofoptagelsen. For at undgå tilførsel af næringsstoffer i store mængder fra et andet sted, er det vigtigt at arbejde med recirkulering og gøre en stor indsats for at reducere tab af næringsstoffer, f.eks ved at holde jorden dækket med plantemateriale hele tiden. Trods betænkeligheder er der mange fordele ved bylandbrug: Renere luft, et fredeligt bylandskab at se på og den fællesskabsfølelse, der bliver opbygget. Disse og andre sociale og miljømæssige fordele taler stærkt for denne grønne tendens. Læs mere her: t Årsagen til det lave forbrug af medicin i økologisk produktion er formentlig en kombination af udeliv, mere plads, senere fravænning og restriktive regler for medicinering. Svin lever fint uden medicin Økologiske svineproducenters forbrug af antibiotika ligger konstant lavt. Samlet set får en økologisk gris kun en tiendedel af den antibiotika, som et konventionelt svin behandles med ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN En helt frisk opgørelse af medicinforbruget i svineproduktionen dokumenterer endnu engang, at man sagtens kan producere svin uden at fylde dem med penicillin og andre antibiotika. Fødevarestyrelsen har for fødevareminister Dan Jørgensen opgjort økologernes forbrug af antibiotika i 2013, og resultatet er fuldstændigt på linje med en tilsvarende opgørelse fra 2011, nemlig at konventionelle svin i gennemsnit får ti gange så meget antibiotika som økologiske. Behandlingsindekset i de økologiske besætninger er 0,48.I de konventionelle er det 5,08, viser Fødevarestyrelsens tal. Fravænnede ligger lavt En del økologiske svineproducenter oplever måske, de har problemer med fravænningsdiarré, men det er vand ved siden af de problemer, konventionelle står med - i hvert fald hvis man tager medicinforbruget som udtryk for problemets omfang. I konventionelle besætninger behandles fravænnede grise 20 gange mere end økologiske. Her kan det spille Medicin på menuen Det økologiske antibiotika-forbrug er lavt i alle dele af produktionen. Doser pr. 100 grisedage* Øko Konv l..1 Cf' Sådan opgøres forbruget Antibiotikaforbruget opgøres i doser pr. 100 dyredage. Den samlede mængde medicin brugt i en besætning omregnes til standarddoser til den pågældende dyregruppe og divideres med antal grise i dyregruppen og dage, de er i besætningen - de såkaldte dyredage. Eksempel: Behandlingsindekset er 10. Det betyder, at der er brugt ti doser antibiotika pr. 100 dyr pr. dag. Det svarer til, at hver 10. gris kan behandles dagligt. ind, at konventionelle grise kun er tre-fire uger gamle ved fravænning, mens økologiske grise er mindst syv uger. Måden, medicinen anvendes på, kan også spille ind. Flokmedicinering er for e ksempel udbredt i konventionel svineproduktion, mens kun syge dyr må behandles i økologiske besætninger og kun efter diagnosticering af dyrlæge. Holland bruger mere De danske økologers antibiotikaforbrug ligger ikke kun lavt sammenlignet med konventionelle besætninger. Det er også lavere end for eksempel økologiske besætningers forbrug i Holland. Omregnet til dansk indeks er forbruget 1,45 i soholdet og 0,66 i slagtesvineholdet. Hvor danske økologers forbrug ligger 90 pct. under konventionelt forbrug, er det hollandske kun 70 pct. lavere. Usikre svinetal Fødevareminister Dan Jørgensen fremlagde tallene for antibiotikaforbruget som svar på et spørgsmål fra Enhedslistens Per Clausen. Tallene skal tages med flere forbehold. Bl.a. er opgørelsen af økologiske svin usikker, fordi økologer ikke har pligt til at lade sig registrere som økologer i det Centrale HusdyrbrugsRegister CHR, der er basis for VetStats registrering af medicinforbruget. Opgørelsen tager heller ikke højde for, at økologer jævnligt destruerer ubrugt medicin, fordi pakningerne er for store. Det er den udleverede/ solgte medicin, der registreres i VetStat, ikke den faktisk forbrugte.

10 12 INFORMATION ONSDAG 24. SEPTEMBER 2014 OMSTILLING En rigtig skole har adgang til have De kommende generationer skal ikke være passive forbrugere, men selv have en holdning til hvordan maden produceres, og om den er god og sund. Det handler om fødevarer, klima og natur og ikke mindst om os selv i en stor og kompleks verden Af Jesper Løvenbalk Hansen C laus Laage-Thomsen går tilfreds og spreder det sidste hestemøg ud over de nu høstede skolehaver ved Bispebjerg Bakke. Den sidste skoleklasse er netop ved at pakke sammen for i år. Vejret er slået om til efterår.»det er egentlig noget, man gør i foråret altså gøder på den måde men vi gør det nu, og sår så noget rug, der kan vokse sig grønt over vinteren,«forklarer Claus LaageThomsen, der er naturvejleder og som de sidste fem år har arbejdet i Danmarks største skolehave ved Bispebjerg Bakke. Skolehaven er et kvadratmeter stort grønt område i Københavns Nordvestkvarter. De seneste dage er i alt ti læs hestemøg blevet leveret til skolehaverne fra de lokale rideskoler rundt om i København.»Vi gør det for på pædagogisk vis at forklare børnene, hvordan vi efter at have høstet leverer ny næring tilbage til jorden.børnene kan tydeligt se, at det her dampende hestemøg er fuld af energi. De kan jo selv mærke varmen fra det. Derfor fungerer det, når vi fortæller, at efter vi har fjernet en masse næringsstoffer fra jorden, er den så at sige blevet sulten igen,«siger han. 35 skoleklasser fra hele København passer på skift skolehaverne. Dertil kommer børnehaver og en 8-10 vuggestuer, der ligeledes har deres faste gang i den grønne oase ved Bispebjerg. Det overordnede budskab, som også landets fødevareminister Dan Jørgensen (S) rejser land og rige rundt med, er, at vi og især de kommen- Skolehaverne er blevet attraktive igen. Hos Skolehaven ved Bispebjerg Bakke, der er Danmarks største, er der 35 skoleklasser, der på skift passer haverne. Desuden benyttes de også af flere børnehaver og vuggestuer. Foto: Sigrid Nygaard de generationer skal lære at spise sund, varieret mad af høj kvalitet. Og så skal vi lære, hvor maden overhovedet kommer fra, og hvordan fremstillingen af fødevarer spiller ind i forhold til andre udfordringer som miljø og klima. Haven er en gammel nyhed I sidste weekend afholdtes for første gang i København konferencen Spis din by, hvor fokus var på de mange nye dyrkningssteder, der dukker op overalt i byen. Herunder tendensen i ind- og udland til at skolerne igen benytter haver i en del af undervisningen. Budskabet var blandt andet, at børn og unge igen skal til at lære om naturen og de store spørgsmål om, hvor maden kommer fra, efter et par generationer med begrænset fokus på emnet. Men selv om skolehaver og fødevareproduktion er blevet nogle af tidens store emner, så er selve ideen med skolehaverne langtfra ny. Det fortæller Ulla Skovsbøl, der er journalist og forfatter til bogen Skolehaver i Praksis fra 2012.»Skolehaverne var en meget stor lig og blind tro på, at rigdom gør os lykkelige. På min ønskeliste står ingen million, men derimod politikere med visioner, der rækker ud over det enkelte menneskes bankkonti. Et ønske om at vi som samfund og ikke mindst de som lovgiver om rammerne for samfundet vil begynde at handle på fakta. Og kæmpe for andre håb. De ubekvemme kendsgerninger er, at klodens økologiske system også fundamentet for vores økonomi er under voldsomt pres. Temperaturen stiger, isen smelter, udledningen af fossile brændstoffer fortsætter, arter uddør. Ressourceknaphed og ekstreme vejrforhold truer menneskers eksistens. Det er et faktuelt budskab, som kræver forandringsledelse og bæredygtige handlinger. Mens over halvdelen af republikanerne i den amerikanske kongres benægter disse fakta og hårdnakket kæmper for at modsætte sig en grøn omstilling, synes denne polemik mere afdæmpet i Danmark. I stedet er dog indtrådt en laissez faire holdning, hvor det hele nok går med småjusteringer som vi kan lave, når vækstraten atter er høj. I buddhismen taler man om tre sindskræfter, der hæmmer og distraherer menneskelig udvikling. Aggression, begær (seksuelt såvel som materielt) og søvn. Denne menneskelige diagnose kan med fordel beskrive udfordringerne for en kollektiv bæredygtig omstilling. Aggressionen karakteriserer vores forhold til kloden og naturgrundlaget. Ressourcerne overudnyttes, og råstoffernes udtømmes. Vi finder det selvfølgeligt at udvinde al olie, gas, skifergas, uran etc., uanset hvor miljøødelæggende metoder det måtte kræve. Vi laver gerne landskaber om og nedbryder økosystemer. Begæret efter det materielle er den mekanisme, som i høj grad fremmer aggressionen. Forbruget af materielle goder og oplevelser synes at udfylde en indre tomhed eller kortvarigt lindre en fremmedgørelse. For at retfærdiggøre livsstilen portrætteres såkaldte overøkologiske forbrugere som»småreligiøse«( læs interview med trendanalytiker i Information sept.). Men det er jo netop forbruget, som er blevet re- Ingen tid til søvn Vi synger det samme omkvæd igen og igen. Et omkvæd om materiel vækst som overser vitale udfordringer og nye livsmuligheder, og som understøttes af magtfulde sindskræfter, der sløver vores vågenhed Af Liv la Cour J eg sidder på en af Københavns mange kaffebarer og lytter til Tina Dickows intense og undrende stemme.»who s gonna sing the song of change. If no one can imagine life outside the beaten track?«. Nutidens beaten track er det endeløst gentagne omkvæd om materiel vækst som løsning på stort set alt. I weekendens Information siger den nye formand for Radikale Venstre:»Vi håber, at mange vil blive millionærer«. Uanfægteligt et velmenende håb. Men ærlig talt naivt. Et ønske baseret på en besynder-

11 INFORMATION ONSDAG 24. SEPTEMBER OMSTILLING og skolehaverne gled derfor ud af undervisningen og blev til et tilbud, man typisk kunne benytte efter skoletiden på lige fod med aktiviteter som at gå til fodbold eller spejder, forklarer Claus Laage-Thomsen. Hvorfor haver? Men nu er udviklingen vendt igen. Og selv om det nok er tilfældigt, at skolehaver igen bliver populære, netop som en ny skolereform forsøges implementeret landet over, så passer reformen som fod i hose i forhold til et øget fokus på skolehaver.»med fokus på nye undervisningsformer, mere bevægelse og en længere skoledag passer den nye skolereform rigtig godt til ideen om skolehaver,«siger Ulla Skovsbøl og peger på, at undervisningsministeren jo er stor fortaler for at få eleverne ud af klasseværelset for at lære på andre måder. Det samme mener Claus Laage- Thomsen.»Det ligger jo lige til højrebenet med skolehaver. Den ny folkeskolereform lægger op til, at mere af undervisningen skal ske ude og væk fra klasselokalet. Og haver kan jo bruges og give inspiration til stort set alle fag: biologi, geografi, geologi, madkundskab, matematik, sløjd ja selv filosofi,«siger han.»det handler jo også om eksistens og tingenes sammenhæng, så ja, jeg mener, at skolehaver kan være god inspiration til stort set alle fag,«når vi overhovedet skal beskæftige os med naturpleje og fødevareproduktion i skolerne, så hænger det sammen med, at børn i dag slet ikke ved, hvor maden kommer fra, mener Ulla Skovsbøl.»Haverne er med til at give børnene den viden om fødevarerne, der gør, at de også kan stille krav til den mad, de spiser. Alt for mange spiser for dårligt, og det er også det, som den nye skolehavebevægelse i USA har fokus på,«siger Ulla Skovsbøl. Siden 1970 erne er der i Californien, USA, vokset en stærk bevægelse frem omkring organiseringen af lokale skolehaver. I dag er der mere end skolehaver alene i staten Californien.»Det der sker med byhaver, skolehaver og andre lignende aktiviteter kommer i kølvandet af nogle internationale tendenser, hvor de er særlig langt fremme i byer som London og Berlin, men også i særlig grad i Californien,«siger Ulla Skovsbøl.»Jeg vil sige, at selv om bølgen med skolehaver igen ruller over landet, så er vi faktisk ikke så langt fremme endnu. Vi lægger os snarere op afdnogle tendenser, der er meget store andre steder,«siger Ulla Skovsbøl. Men hvad er det nye i forhold til tidligere?»i erne, da skolehaverne efter lang tids dvale igen begyndte at vinde frem i Danmark, var fokus mere stramt på miljø, mens det i dag ligger et lidt andet sted,«siger Ulla Skovsbøl.»Nu er fokus især på god, sund mad og de friske råvarer, som et modsvar til fastfood og billige fødevarer fra supermarkederne. Herhjemme ligger det godt i tråd med hele bølgen af ny nordisk mad,«siger Ulla Skovsbøl og forklarer også om et andet skolehaveprogram, der blandt andet støttes af Fredensborg Kommune og det økologiske landbrug Krogerup ved Humlebæk.» Haver til Maver -konceptet er under ekspansion i hele landet. Udgangspunktet for bevægelsen er netop fokus på sundhed og kvalitet i vores fødevareforsyning,«siger Ulla Skovsbøl. Claus Laage-Thomsen er enig. Han tror, at skolehaverne igen vil blive en central del af undervisningen. Dels fordi der fra politikere, medier og almindelige bekymrede borgere er kommet et meget stort fokus på den mad vi spiser samt på, hvor vores mad kommer fra, og hvordan den laves.»og så håber jeg da også, at det til dels har med værdier at gøre. At vi igen har fået øjnene op for værdien af praktisk arbejde og af at dyrke sin egen mad. Det er måske noget, som er glemt lidt over de seneste generationer.«i Nordvest mærkes det i hvert fald, at fødevarer og sundhed igen er kommet højt på dagsordenen.»for få år siden var haverne her ved at gro til i krat og buskads. Nu er der venteliste for at komme bevægelse omkring verdenskrigene, men døde så småt ud igen i 1960 erne. Blandt andet fordi man begyndte at bruge haverne til andre formål som eksempelvis børneinstitutioner,«siger Ulla Skovsbøl. Den udvikling kender naturvejlederne i Bispebjerg. Her kan skolehaven i år fejre 90 års jubilæum, men det har været noget af en rutchebanetur, forklarer Claus Laage- Thomsen. Ved etableringen i 1924 udgjorde skolehaverne overfor Bispebjerg Hospital, der stod færdigbygget få år tidligere i 1913, en vigtig del af fødevareforsyningen for områdets familier. Og sådan var det helt frem til omkring 1950 erne, da velfærdsstaten for alvor slog rod, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og mad på konservesdåser blev populært.»skolehaven havde meget stor betydning i tiden omkring krigene, hvor maden fra skolehaverne var et vigtigt bidrag til husholdningen. Der var jo knaphed på fødevarer dengang. Men det ændrede sig, og det gjorde betydningen af skolehaverne også.«langsomt forsvandt interessen, EFTERSKOLEN FOR IDRÆT OG KREATIVITET HIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE TAG ET ÅR PÅ EFTERSKOLE OG FÅ VENNER FOR LIVET TO REJSER. REEL MEDINDFLYDELSE OG FRIHED UNDER ANSVAR ligiøst. Religiøst i den forstand at vi på trods af videnskabelige data tror, det nok kan fortsætte med den rare vækst. Tror på businessas-uasual med et teknologisk fix som redning. Men»who s gonna sing a song of faith. If no one prays for anything that can t be bought and sold?«fortsætter Dickows stemme. Bekvem rævesøvn Søvnen er tilsyneladende den mest uskyldige tilstand, men kan dog have de alvorligste følger. Søvnen er den manglende opmærksomhed på konsekvenserne af ens handlinger eller konsekvenserne af ens ikke-handlinger, altså når vi undlader at agere. Det gælder stater, virksomheder og individer. I søvnen og den bekvemme rævesøvn er det stort set gratis at forurene og opbruge ressourcer. Fordi konsekvenserne ofte er distanceret enten i tid eller rum. Men dette er ikke tidspunktet til at falde i søvn, for vores stræben efter lykke har nemmere ved at lykkes, når vi vågner op af søvnen, erkender og reducerer vores aggressive forhold til naturgrundlaget og gennemskuer tomheden i det materielle begær. Da kan vi begynde at nynne et andet beat med plads til flere parametre for den gode rytme. Liv la Cour er cand.scient.pol, MSc, fuldmægtig samt medlem af netværket Omstilling Nu. Vi er en skole i rivende bevægelse og udvider hele tiden vores tilbud under overskriften idræt og kreativitet. For øjeblikket tilbyder vi SPILUDVIKLING FILM FOTO FORFATTERSKOLE MUSIK TEAMBUILDER STYRKETRÆNING FODBOLD HÅNDBOLD GOLF DANS MADKUNST TEKSTIL OG DESIGN PROTOTYPE NYHED: FRA 2015 TILBYDER VI VORES NYE EKSAMENSFRIE JOURNALISTLINJE Allerede 4 uger henne i mit efterskole år har jeg fået nogle vildt fede oplevelser med en masse nye venner. Jeg ved, at jeg og værdifulde oplevelser i møde, som jeg sikkert kan huske i meget lang tid. - Steen Frederiksen 10. klasse FIND OS PÅ FACEBOOK ELLER

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den

Læs mere

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN Af: Ditte Rasmussen Brøgger Urbane havepionerer indtager byrummet. Men hvorfor egentligt bruge kræfter på at dyrke grøntsager i byen? To grønne ildsjæle

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling 50 Hos Alternativet og Enhedslisten vil miljøordførerne gerne se handling fra ministeren, som de retter en kritik imod. 5 10 En rapport fra

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by

Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Afholdt den 11. oktober 2013 Kolofon Afsender: Miljøpunkt Amager Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen Arrangementet

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

isabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød

isabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød Vild med hverdagen isabellas Nr. 1 13. FEBRUAR 25. MARTS 2012 kr. 59,95 Besøg vores shop på isabellas.dk Haven Forny Dyrk de dejligste kartofler Tiltræk sommerfuglene Anlæg et bed i skyggen isabellas fylder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK. Idé og layout af Weltklasse reklame + pr

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK. Idé og layout af Weltklasse reklame + pr FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK Vi danskere har brugt hundredvis af år på at tæmme og tøjle vores natur. Nu - i en urbaniseret virkelighed med stigende fokus på økologi og bæredygtighed vender vi igen blikket

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen Vores telefonnummer er 43 35 32 35 Vores hjemmeside er www.detgroenneomraade.htk.dk/afdelingerne I denne folder kan

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

ØKOLOGISK BARE FROSSEN

ØKOLOGISK BARE FROSSEN ØKOLOGISK BARE FROSSEN ØKOLOGISK BARE FROSSEN Vi arbejder målrettet for at dygtiggøre os inden for økologi. Der er et stykke vej endnu - det erkender vi. Vi har store ambitioner - og en klar målsætning

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

De seje kvinders fodspor

De seje kvinders fodspor Årstid: Hele året rundt Forløbets varighed: 4 trin + en dag Trin for trin Formål Det har ikke altid været en selvfølge, at kvinder kunne få lov til lige så meget som mænd. Derfor findes der en lang række

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003

Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003 Onsdag d. 29. oktober havde Skovshoved Skole og SKUB inviteret til det første arrangement i det ud- og ombygningsprojekt, som skolen skal i gang med. Vinteren 2003 står i statusfasens tegn (se tidsplan

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 Del: Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje,

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE. Mad og miljø

INSPIRATIONSMATERIALE. Mad og miljø INSPIRATIONSMATERIALE Mad og miljø 18 INFORMATION TIRSDAG 4. NOVEMBER 2014 Kronik Redaktør: Susan Knorrenborg. I redaktionen: Jon Faber, Line Bloch Kretzschmar, Ditte Jensen og Barbara Hilton E-mail: debat@information.dk.

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Lad det vokse -3. Intet må stå i vejen for min tro på Gud.

Lad det vokse -3. Intet må stå i vejen for min tro på Gud. Lad det vokse -3 Intet må stå i vejen for min tro på Gud. Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst. Børn lærer, hvilke ting der kan stå i vejen for vækst. Børn indser, at ikke alle, som tror på Jesus,

Læs mere

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation Indledning Budskab Formål Projektets indhold Projektets produkter Eksempel på udstilling i byrum Sociale og kulturelle aftryk

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere