Byhaver gør os lykkelige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byhaver gør os lykkelige"

Transkript

1 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Byhaver tager mange forskellige former. Her er et af de nyeste eksempler på en byhave, ØsterGro byhave, der er på taget af en bygning i København. Foto: Milroesen. Flickr Byhaver gør os lykkelige Urbane haver kan skabe glæde og tryghed hos især ensomme og udsatte. Det er den lokale forankring og mødet med forskellige mennesker, der gør forskellen, mener lykkeforsker. 29. sep 2014 kl. 13:42 af Nanna Birk På den ene side af metrostationen ligger de tårnhøje DR-bygninger i al deres overdådighed. På den anden side anes en indhegning med have-lignende gevækster. Det er Sundholm Byhave. 1/4

2 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Det her med at være udsat, det ophæves her. Det er jo egentlig lige meget, om man er hjemløs, eller om du har en lejlighed. Alle er på lige fod, siger Emil Strøh, der er daglig leder af Sundholm Byhave og arbejder for Aktivitetscenter Sundholm, et center for hjemløse. Hjemløse passer haven og vander bedene i Sundholm Byhave, der ligger på den gamle drivhusgrund på Sundholm. og er blevet til i samarbejde mellem Sundholms Aktivitetscenter og Sundholmskvarterets Områdeløft. Her er ca. 60 plantekasser organiseret i rækker. Og så er der fælles drivhus, fællesrum og andre fælles faciliteter. Sundholm Byhave er et af mange forskellige bud på en københavnsk byhave, og det særlige for den er, at hver kasse tilhører en familie eller person. LÆS OGSÅ Der gror agurker på stenbroen (/Foedevarer/Lokal_mad/2012/Der_gror_agurker_paa_stenbroen.aspx) Byhaverne giver mere end grøntsager Udover radisser, salat og squash kan byhaver som Sundholm give havebrugerne en mere lykkelig tilværelse, fortæller lykkeforsker Meik Wiking, der er direktør i tænketanken Dansk Lykkeforskningsinstitut. Byhaver kan få dig til at føle dig tættere knyttet til fællesskabet i området, og være et sted, hvor du får opdyrket nogle sociale relationer, der har en stor betydning for lykkeniveauet hos folk, siger Wiking. Lykkeforskningsinstituttet har undersøgt, hvad der gør folk lykkelige, og fundet frem til at faktorer som genetik, alder, indkomst og relationer har indflydelse på vores lykkefølelse. I sin lykkeforskning fandt Meik Wiking ud af, at der er en sammenhæng mellem lykke og følelsen af at være tilknyttet lokalsamfundet. LÆS OGSÅ Bornholmere mærker øget interesse for lokale fødevarer (/Foedevarer/Lokal_mad/2014/Bornholmere_maerker_oget_interesse_for_lokale_fodevarer.aspx) Byhaverne mindsker følelsen af ensomhed Målinger viser, at op mod 15 pct. af danskerne oplever ensomhed i hverdagen. Fordi byhaverne virker på så mange platforme, er de ifølge Meik Wiking et godt middel til at imødegå ensomhed. Wiking påpeger, at andre muligheder i det offentlige rum ikke er tilsvarende inkluderende. 2/4

3 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk På en legeplads skal man have et barn for at komme, og i tennisklubben skal man kunne spille tennis, i en byhave skal man som udgangspunkt ikke have færdigheder, det kræver ikke så meget at stikke fingrene ned i mulden, siger han. Også årstiderne er afgørende for at afhjælpe ensomheden. Det er særligt i forårs- og sommermånederne, at ensomheden kan føles ubærlig, fordi det bliver tydeligt, hvordan andre mennesker hygger sig i fællesskaber udendørs, siger Meik Wiking. Derfor passer det som hånd i havehandske, at aktiviteterne i en have foregår i på de årstider. LÆS OGSÅ Gårdmælk hitter hos forbrugere (/Foedevarer/Lokal_mad/2014/gaardmaelk_hitter_hos_forbrugere.aspx) Det fælles sprog er ikke vigtigt i byhaverne Sundholm Byhave huser 15 forskellige sprogrupper, deriblandt en pakistansk kvindegruppe. Det er en af fordelene ved byhaverne, at man ikke behøver at tale samme sprog verbalt, men kan kommunikere og opnå fælles succeser trods sprogforskelle, mener daglig leder Emil Strøh. Også ifølge Meik Wiking er det vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at vi indgår i fællesskaber på tværs med folk, der ikke nødvendigvis ligner os selv i forhold til uddannelse og økonomi: På vores velstandsniveau er det langt hen ad vejen de sociale relationer, der afgør, om folk føler sig lykkelige, og det er en af de ting, vi skal arbejde med for at løfte livskvaliteten. Byhaver kan være et middel til at arbejde med den udfordring, siger han. I byhaver mødes man om noget andet Sia Boesen var projektleder på Sundholm Byhaveprojekt i opstartsfasen. Boesen arbejder med kommunale byfornyelsesprojekter og mener, at lokalpolitikerne har fået øjnene op for byhavernes potentiale i udvikling af lokalsamfundene. Haverne skaber ansvarsfølelse og ejerskab, og giver folk mere respekt for området. Byhaver kan noget helt særligt. En af grundene er, at man er sammen om noget fælles tredje. Det handler ikke om, hvem du er, og hvad du kan, men om, at vi kan lære noget sammen, siger hun. BYHAVER 3/4

4 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Det populære fænomen Urban Farming er dyrket af omtrent 800 millioner på verdensplan. Urban farmers kan findes i storbyer verden over. Særligt i USA er det en trend, men også i Afrika og Asien er det i stigende grad set som en løsning på urban fødevareknaphed. Sundholm Byhave Sundholm Byhave har ca 60 plantekasser, hvor hver kasse repræsenterer en familie. Byhaven er blevet til i samarbejde mellem Aktivitetscenter Sundholm og Sundholmskvarterets Områdeløft. Det er beboere i Sundholm-området, der kan dyrke i haven, men haven fungerer også som grønt tilbud til alle interesserede, heriblandt daginistitutioner. Mellem 25 og 75 besøger dagligt Sundholm Byhave. Lykkeforskning Institut for Lykkeforskning er en uafhængig tænketank. Instituttet har foretaget en survey om danskernes lykketilstand. Rapporten bygger på interviews med verdens førende lykkeforskere, og rapporter fra blandt andet FN og OECD og fra Danica Pensions lykkemåler, hvor omkring danskere har svaret på spørgsmål om lykke. Dette print er foretaget fra d. 2/ klokken 12:02. 4/4

5 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Fed fed lykke i byhaven Byhaver gør folk mindre ensomme - og mere lykkelige, viser forskning. 05. okt kl Sommerhygge i storbyhaven - det bliver man lykkelig af, siger lykkeforsker. /Mads Boserup Lauritsen Af Dorthe Boss Kyhn Hvis du har en lille kasse med grøn salat, lidt kryddergrønt og nogle smukke blomster, og hvis din kasse er en del af en byhave, så vil du formentlig også føle dig lykkelig. - Det lyder banalt, men der er data, der peger på, at det at være aktiv i en byhave, kan styrke vores grundlæggende tilfredshed med livet. 1/4

6 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Altså at folk faktisk bliver mere lykkelige af at plukke sine tomater i byhaven, se ungerne lege og være sammen med andre, forklarer direktør i Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking. LÆS OGSÅ: Beboerne dyrker tomater på skraldeskuret (/levnu/mad/beboerne-dyrker-tomater-paa-skraldeskuret) - Der er masser af undersøgelser, der underbygger tesen om, at fællesskab er afgørende for vores lykkefølelse. Det viser blandt andet European Social Survey, der udkommer hvert andet år. Det samme viste instituttets kortlægning af Dragør kommune tidligere på året. Byhaven på Sundholm Emil Strøh er daglig leder af Byhaven på Sundholm, der er en del Sundholm Aktivitetscenter. Haven er et tilbud til områdets mange socialt udsatte voksne, men også et tilbud for borgere og institutioner i nærmiljøet. - Mange af vores daglige brugere er hjemløse fra Sundholm, og de kommer her for at slappe lidt af fra det til tider vilde liv, forklarer Emil Strøh af vores medlemmer dyrker grøntsager i deres plantekasser, et par stykker er med til at drifte haven til daglig. Og andre kommer her for at få lidt ro, og de giver udtryk for, at et sted som her, hvor der kommer mange børn fra daginstitutioner, har man ikke lyst til åbenlyst at drikke øl eller ryge hash. Så det lægger lidt en dæmper på dem. - Jeg ved ikke, om man kan sige, at vores brugere bliver mere lykkelige af at være her men jeg tror, de er glade for at have byhaven som en mulighed som et slags frirum fra et hårdt liv. - Der er en klar sammenhæng, når det drejer sig om det, der repræsenterer de høje lykkeniveauer, og den høje grad af tilfredshed ved at være en del af sociale relationer, forklarer Meik Winding videre. Byhaven er en god ramme Livstilfredshed og lykke er dog også et spørgsmål om mange andre faktorer som fx. alder, sundhed, civilstatus, job og indkomst. LÆS OGSÅ: Byg dine egne havemøbler af træpaller (/levnu/fritid/byg-dine-egne-havemoebler-af-traepaller) - Men vi kan dokumentere, at folk faktisk bliver mere lykkelige af at være en del af et fællesskab, og at byhaven som ramme styrker livskvaliteten. Spørgsmålet er så, om de mennesker, der er kommer med i den slags fællesskab, også var mere lykkelige, før de blev en 2/4

7 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR del af en byhave. Det ved vi ikke så meget om endnu, det vil man kunne registrere, hvis man følger en række personer over tid. Besøgsven eller byhave Men hvorfor er netop byhaven så unik, at den gør folk mere lykkelige? - Byhaver kan få dig til at føle dig tættere knyttet til fællesskabet i området, og være et sted, hvor du får opdyrket nye sociale relationer, forklarer Meik Wiking. - Hvis folk føler sig ensomme, så kan man tilbyde vedkommende en besøgsven - men tesen er, at det er mindre stigmatiserende at tilbyde personen at være en del af en byhave. En glad bybonde Arkitekt, bybonde og iværksætter Mads Boserup fra TagTomat kan bestemt nikke genkendende til lykke-undersøgelsen. LÆS OGSÅ: Sådan laver du selvvandende urtepotter (/levnu/fritid/saadan-laver-du-selvvandende-urtepotter) - Siden jeg begyndte som grøn iværksætter og har hjulpet en masse byboere i gang med byhaver, har jeg udelukkende fået positive tilbagemeldinger, forklarer han. Du fylder en p-plads! Kun en enkelt gang mindes han at have fået en negativ kommentar, og det var, da han i sommer var med til at kreere en såkaldt p-have i København. - Der var der en bilist, der sagde til os: I fylder jo en hel p-plads! Ja, svarede vi det er jo netop meningen! Mads Boserup er klar over, at han med TagTomat og sine mange grønne iværksætter-tiltag har været med til at understøtte en trend: - Jeg har undervist i blandt andet Odense, hvor jeg efteruddannede en række viceværter fra almennyttige boligselskaber i at lave byhaver. Det er jo efterhånden en bevægelse, der breder sig i hele landet. 3/4

8 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Læs også 1. Beboerne dyrker tomater på skraldeskuret (/levnu/mad/beboerne-dyrker-tomater-paa-skraldeskuret) 2. Byg dine egne havemøbler af træpaller (/levnu/fritid/byg-dine-egne-havemoebler-af-traepaller) 3. Sådan laver du selvvandende urtepotter (/levnu/fritid/saadan-laver-du-selvvandende-urtepotter) Links 1. Læs mere om lykkeforskning (http://www.lykkeforskning.dk/kontakt/ ) 2. Læs mere om TagTomat (http://www.tagtomat.dk/) 3. Læs mere om Byhaven på Sundholm (http://www.acsu.dk/byhaverne) 4/4

9 8 ØKOLOGI & ERHVERV 10. oktober 2014 nr. 553 MARK & STALD o 3 AFCANDELAVARGAS KANDIDAT-STUDERENDE FRA KU SCIENCE ØKOLOGI I BYENS HJØRNER I de seneste år er en grøn ånd vokset frem inden for byerne rundt om i verden. Borgerne får bevidsthed om 'food sovereignty' og opdager glæden ved havebrug. Mange gode eksempler dukker op og kan findes omkring på Københavns hustage, parker og baghaver. Konferencen 'Eat your city', afholdt af Miljøpunkt Amager i september i år, var en god mulighed for mange af disse projekter til at indsamle, inspirere hinanden og fremme netværksdannelse. Konferencen sluttede med en imponerende "høstfest", organiseret af Share Copenhagen og foreningen By Høst, hvor mere end 2000 mennesker sad omkring et 800 m langt bord for at spise produkter fra byens vildt voksende planter, fra byhaver og fra lokale økologiske landmænd. Denne type initiativer giver folk håb om, at det også er muligt at fodre byen indefra, i hvert fald til en vis grad. Selv i byens haver som Byhaven2200, hvor fokus er på miljømæssig og social etablering, er mængden af urter og grønsager, der er høstet i de gode sæsoner, store nok til at forsyne mange naboer og havebrugere med aromatiske urter som timian, salvie, mynte, Annis issop og så videre, hele året rundt. Lige nu er byens fødevareproduktion bare symbolsk, men den tilgængelige plads til havedyrkning er ganske betydelig og kunne gøre en forskel, når man tager lodrette flader, tage og jordareal i betragtning. Det er måske ikke nok til at fodre en tætbefolket by, men det ville helt sikkert kunne mærkes i afsætningsleddet. Vigtige overvejelser, man bør tænke over i forbindelsen med taghaver og bæredydighed, er, hvor jorden og næringsstoffer kommer fra. Spørgsmålet man bør stille sig selv er: 'Hvad er mest bæredygtigt? At forsyne byer med fødevarer fra konventionelt udenbys landbrug eller at dyrke fødevarer inde i byerne i tilført jord og næring på et tag eller i potter uden jordforbindelse?' Den manglende jordforbindelse til dybe jordlag begrænser næringsstofoptagelsen. For at undgå tilførsel af næringsstoffer i store mængder fra et andet sted, er det vigtigt at arbejde med recirkulering og gøre en stor indsats for at reducere tab af næringsstoffer, f.eks ved at holde jorden dækket med plantemateriale hele tiden. Trods betænkeligheder er der mange fordele ved bylandbrug: Renere luft, et fredeligt bylandskab at se på og den fællesskabsfølelse, der bliver opbygget. Disse og andre sociale og miljømæssige fordele taler stærkt for denne grønne tendens. Læs mere her: t Årsagen til det lave forbrug af medicin i økologisk produktion er formentlig en kombination af udeliv, mere plads, senere fravænning og restriktive regler for medicinering. Svin lever fint uden medicin Økologiske svineproducenters forbrug af antibiotika ligger konstant lavt. Samlet set får en økologisk gris kun en tiendedel af den antibiotika, som et konventionelt svin behandles med ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN En helt frisk opgørelse af medicinforbruget i svineproduktionen dokumenterer endnu engang, at man sagtens kan producere svin uden at fylde dem med penicillin og andre antibiotika. Fødevarestyrelsen har for fødevareminister Dan Jørgensen opgjort økologernes forbrug af antibiotika i 2013, og resultatet er fuldstændigt på linje med en tilsvarende opgørelse fra 2011, nemlig at konventionelle svin i gennemsnit får ti gange så meget antibiotika som økologiske. Behandlingsindekset i de økologiske besætninger er 0,48.I de konventionelle er det 5,08, viser Fødevarestyrelsens tal. Fravænnede ligger lavt En del økologiske svineproducenter oplever måske, de har problemer med fravænningsdiarré, men det er vand ved siden af de problemer, konventionelle står med - i hvert fald hvis man tager medicinforbruget som udtryk for problemets omfang. I konventionelle besætninger behandles fravænnede grise 20 gange mere end økologiske. Her kan det spille Medicin på menuen Det økologiske antibiotika-forbrug er lavt i alle dele af produktionen. Doser pr. 100 grisedage* Øko Konv l..1 Cf' Sådan opgøres forbruget Antibiotikaforbruget opgøres i doser pr. 100 dyredage. Den samlede mængde medicin brugt i en besætning omregnes til standarddoser til den pågældende dyregruppe og divideres med antal grise i dyregruppen og dage, de er i besætningen - de såkaldte dyredage. Eksempel: Behandlingsindekset er 10. Det betyder, at der er brugt ti doser antibiotika pr. 100 dyr pr. dag. Det svarer til, at hver 10. gris kan behandles dagligt. ind, at konventionelle grise kun er tre-fire uger gamle ved fravænning, mens økologiske grise er mindst syv uger. Måden, medicinen anvendes på, kan også spille ind. Flokmedicinering er for e ksempel udbredt i konventionel svineproduktion, mens kun syge dyr må behandles i økologiske besætninger og kun efter diagnosticering af dyrlæge. Holland bruger mere De danske økologers antibiotikaforbrug ligger ikke kun lavt sammenlignet med konventionelle besætninger. Det er også lavere end for eksempel økologiske besætningers forbrug i Holland. Omregnet til dansk indeks er forbruget 1,45 i soholdet og 0,66 i slagtesvineholdet. Hvor danske økologers forbrug ligger 90 pct. under konventionelt forbrug, er det hollandske kun 70 pct. lavere. Usikre svinetal Fødevareminister Dan Jørgensen fremlagde tallene for antibiotikaforbruget som svar på et spørgsmål fra Enhedslistens Per Clausen. Tallene skal tages med flere forbehold. Bl.a. er opgørelsen af økologiske svin usikker, fordi økologer ikke har pligt til at lade sig registrere som økologer i det Centrale HusdyrbrugsRegister CHR, der er basis for VetStats registrering af medicinforbruget. Opgørelsen tager heller ikke højde for, at økologer jævnligt destruerer ubrugt medicin, fordi pakningerne er for store. Det er den udleverede/ solgte medicin, der registreres i VetStat, ikke den faktisk forbrugte.

10 12 INFORMATION ONSDAG 24. SEPTEMBER 2014 OMSTILLING En rigtig skole har adgang til have De kommende generationer skal ikke være passive forbrugere, men selv have en holdning til hvordan maden produceres, og om den er god og sund. Det handler om fødevarer, klima og natur og ikke mindst om os selv i en stor og kompleks verden Af Jesper Løvenbalk Hansen C laus Laage-Thomsen går tilfreds og spreder det sidste hestemøg ud over de nu høstede skolehaver ved Bispebjerg Bakke. Den sidste skoleklasse er netop ved at pakke sammen for i år. Vejret er slået om til efterår.»det er egentlig noget, man gør i foråret altså gøder på den måde men vi gør det nu, og sår så noget rug, der kan vokse sig grønt over vinteren,«forklarer Claus LaageThomsen, der er naturvejleder og som de sidste fem år har arbejdet i Danmarks største skolehave ved Bispebjerg Bakke. Skolehaven er et kvadratmeter stort grønt område i Københavns Nordvestkvarter. De seneste dage er i alt ti læs hestemøg blevet leveret til skolehaverne fra de lokale rideskoler rundt om i København.»Vi gør det for på pædagogisk vis at forklare børnene, hvordan vi efter at have høstet leverer ny næring tilbage til jorden.børnene kan tydeligt se, at det her dampende hestemøg er fuld af energi. De kan jo selv mærke varmen fra det. Derfor fungerer det, når vi fortæller, at efter vi har fjernet en masse næringsstoffer fra jorden, er den så at sige blevet sulten igen,«siger han. 35 skoleklasser fra hele København passer på skift skolehaverne. Dertil kommer børnehaver og en 8-10 vuggestuer, der ligeledes har deres faste gang i den grønne oase ved Bispebjerg. Det overordnede budskab, som også landets fødevareminister Dan Jørgensen (S) rejser land og rige rundt med, er, at vi og især de kommen- Skolehaverne er blevet attraktive igen. Hos Skolehaven ved Bispebjerg Bakke, der er Danmarks største, er der 35 skoleklasser, der på skift passer haverne. Desuden benyttes de også af flere børnehaver og vuggestuer. Foto: Sigrid Nygaard de generationer skal lære at spise sund, varieret mad af høj kvalitet. Og så skal vi lære, hvor maden overhovedet kommer fra, og hvordan fremstillingen af fødevarer spiller ind i forhold til andre udfordringer som miljø og klima. Haven er en gammel nyhed I sidste weekend afholdtes for første gang i København konferencen Spis din by, hvor fokus var på de mange nye dyrkningssteder, der dukker op overalt i byen. Herunder tendensen i ind- og udland til at skolerne igen benytter haver i en del af undervisningen. Budskabet var blandt andet, at børn og unge igen skal til at lære om naturen og de store spørgsmål om, hvor maden kommer fra, efter et par generationer med begrænset fokus på emnet. Men selv om skolehaver og fødevareproduktion er blevet nogle af tidens store emner, så er selve ideen med skolehaverne langtfra ny. Det fortæller Ulla Skovsbøl, der er journalist og forfatter til bogen Skolehaver i Praksis fra 2012.»Skolehaverne var en meget stor lig og blind tro på, at rigdom gør os lykkelige. På min ønskeliste står ingen million, men derimod politikere med visioner, der rækker ud over det enkelte menneskes bankkonti. Et ønske om at vi som samfund og ikke mindst de som lovgiver om rammerne for samfundet vil begynde at handle på fakta. Og kæmpe for andre håb. De ubekvemme kendsgerninger er, at klodens økologiske system også fundamentet for vores økonomi er under voldsomt pres. Temperaturen stiger, isen smelter, udledningen af fossile brændstoffer fortsætter, arter uddør. Ressourceknaphed og ekstreme vejrforhold truer menneskers eksistens. Det er et faktuelt budskab, som kræver forandringsledelse og bæredygtige handlinger. Mens over halvdelen af republikanerne i den amerikanske kongres benægter disse fakta og hårdnakket kæmper for at modsætte sig en grøn omstilling, synes denne polemik mere afdæmpet i Danmark. I stedet er dog indtrådt en laissez faire holdning, hvor det hele nok går med småjusteringer som vi kan lave, når vækstraten atter er høj. I buddhismen taler man om tre sindskræfter, der hæmmer og distraherer menneskelig udvikling. Aggression, begær (seksuelt såvel som materielt) og søvn. Denne menneskelige diagnose kan med fordel beskrive udfordringerne for en kollektiv bæredygtig omstilling. Aggressionen karakteriserer vores forhold til kloden og naturgrundlaget. Ressourcerne overudnyttes, og råstoffernes udtømmes. Vi finder det selvfølgeligt at udvinde al olie, gas, skifergas, uran etc., uanset hvor miljøødelæggende metoder det måtte kræve. Vi laver gerne landskaber om og nedbryder økosystemer. Begæret efter det materielle er den mekanisme, som i høj grad fremmer aggressionen. Forbruget af materielle goder og oplevelser synes at udfylde en indre tomhed eller kortvarigt lindre en fremmedgørelse. For at retfærdiggøre livsstilen portrætteres såkaldte overøkologiske forbrugere som»småreligiøse«( læs interview med trendanalytiker i Information sept.). Men det er jo netop forbruget, som er blevet re- Ingen tid til søvn Vi synger det samme omkvæd igen og igen. Et omkvæd om materiel vækst som overser vitale udfordringer og nye livsmuligheder, og som understøttes af magtfulde sindskræfter, der sløver vores vågenhed Af Liv la Cour J eg sidder på en af Københavns mange kaffebarer og lytter til Tina Dickows intense og undrende stemme.»who s gonna sing the song of change. If no one can imagine life outside the beaten track?«. Nutidens beaten track er det endeløst gentagne omkvæd om materiel vækst som løsning på stort set alt. I weekendens Information siger den nye formand for Radikale Venstre:»Vi håber, at mange vil blive millionærer«. Uanfægteligt et velmenende håb. Men ærlig talt naivt. Et ønske baseret på en besynder-

11 INFORMATION ONSDAG 24. SEPTEMBER OMSTILLING og skolehaverne gled derfor ud af undervisningen og blev til et tilbud, man typisk kunne benytte efter skoletiden på lige fod med aktiviteter som at gå til fodbold eller spejder, forklarer Claus Laage-Thomsen. Hvorfor haver? Men nu er udviklingen vendt igen. Og selv om det nok er tilfældigt, at skolehaver igen bliver populære, netop som en ny skolereform forsøges implementeret landet over, så passer reformen som fod i hose i forhold til et øget fokus på skolehaver.»med fokus på nye undervisningsformer, mere bevægelse og en længere skoledag passer den nye skolereform rigtig godt til ideen om skolehaver,«siger Ulla Skovsbøl og peger på, at undervisningsministeren jo er stor fortaler for at få eleverne ud af klasseværelset for at lære på andre måder. Det samme mener Claus Laage- Thomsen.»Det ligger jo lige til højrebenet med skolehaver. Den ny folkeskolereform lægger op til, at mere af undervisningen skal ske ude og væk fra klasselokalet. Og haver kan jo bruges og give inspiration til stort set alle fag: biologi, geografi, geologi, madkundskab, matematik, sløjd ja selv filosofi,«siger han.»det handler jo også om eksistens og tingenes sammenhæng, så ja, jeg mener, at skolehaver kan være god inspiration til stort set alle fag,«når vi overhovedet skal beskæftige os med naturpleje og fødevareproduktion i skolerne, så hænger det sammen med, at børn i dag slet ikke ved, hvor maden kommer fra, mener Ulla Skovsbøl.»Haverne er med til at give børnene den viden om fødevarerne, der gør, at de også kan stille krav til den mad, de spiser. Alt for mange spiser for dårligt, og det er også det, som den nye skolehavebevægelse i USA har fokus på,«siger Ulla Skovsbøl. Siden 1970 erne er der i Californien, USA, vokset en stærk bevægelse frem omkring organiseringen af lokale skolehaver. I dag er der mere end skolehaver alene i staten Californien.»Det der sker med byhaver, skolehaver og andre lignende aktiviteter kommer i kølvandet af nogle internationale tendenser, hvor de er særlig langt fremme i byer som London og Berlin, men også i særlig grad i Californien,«siger Ulla Skovsbøl.»Jeg vil sige, at selv om bølgen med skolehaver igen ruller over landet, så er vi faktisk ikke så langt fremme endnu. Vi lægger os snarere op afdnogle tendenser, der er meget store andre steder,«siger Ulla Skovsbøl. Men hvad er det nye i forhold til tidligere?»i erne, da skolehaverne efter lang tids dvale igen begyndte at vinde frem i Danmark, var fokus mere stramt på miljø, mens det i dag ligger et lidt andet sted,«siger Ulla Skovsbøl.»Nu er fokus især på god, sund mad og de friske råvarer, som et modsvar til fastfood og billige fødevarer fra supermarkederne. Herhjemme ligger det godt i tråd med hele bølgen af ny nordisk mad,«siger Ulla Skovsbøl og forklarer også om et andet skolehaveprogram, der blandt andet støttes af Fredensborg Kommune og det økologiske landbrug Krogerup ved Humlebæk.» Haver til Maver -konceptet er under ekspansion i hele landet. Udgangspunktet for bevægelsen er netop fokus på sundhed og kvalitet i vores fødevareforsyning,«siger Ulla Skovsbøl. Claus Laage-Thomsen er enig. Han tror, at skolehaverne igen vil blive en central del af undervisningen. Dels fordi der fra politikere, medier og almindelige bekymrede borgere er kommet et meget stort fokus på den mad vi spiser samt på, hvor vores mad kommer fra, og hvordan den laves.»og så håber jeg da også, at det til dels har med værdier at gøre. At vi igen har fået øjnene op for værdien af praktisk arbejde og af at dyrke sin egen mad. Det er måske noget, som er glemt lidt over de seneste generationer.«i Nordvest mærkes det i hvert fald, at fødevarer og sundhed igen er kommet højt på dagsordenen.»for få år siden var haverne her ved at gro til i krat og buskads. Nu er der venteliste for at komme bevægelse omkring verdenskrigene, men døde så småt ud igen i 1960 erne. Blandt andet fordi man begyndte at bruge haverne til andre formål som eksempelvis børneinstitutioner,«siger Ulla Skovsbøl. Den udvikling kender naturvejlederne i Bispebjerg. Her kan skolehaven i år fejre 90 års jubilæum, men det har været noget af en rutchebanetur, forklarer Claus Laage- Thomsen. Ved etableringen i 1924 udgjorde skolehaverne overfor Bispebjerg Hospital, der stod færdigbygget få år tidligere i 1913, en vigtig del af fødevareforsyningen for områdets familier. Og sådan var det helt frem til omkring 1950 erne, da velfærdsstaten for alvor slog rod, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og mad på konservesdåser blev populært.»skolehaven havde meget stor betydning i tiden omkring krigene, hvor maden fra skolehaverne var et vigtigt bidrag til husholdningen. Der var jo knaphed på fødevarer dengang. Men det ændrede sig, og det gjorde betydningen af skolehaverne også.«langsomt forsvandt interessen, EFTERSKOLEN FOR IDRÆT OG KREATIVITET HIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE TAG ET ÅR PÅ EFTERSKOLE OG FÅ VENNER FOR LIVET TO REJSER. REEL MEDINDFLYDELSE OG FRIHED UNDER ANSVAR ligiøst. Religiøst i den forstand at vi på trods af videnskabelige data tror, det nok kan fortsætte med den rare vækst. Tror på businessas-uasual med et teknologisk fix som redning. Men»who s gonna sing a song of faith. If no one prays for anything that can t be bought and sold?«fortsætter Dickows stemme. Bekvem rævesøvn Søvnen er tilsyneladende den mest uskyldige tilstand, men kan dog have de alvorligste følger. Søvnen er den manglende opmærksomhed på konsekvenserne af ens handlinger eller konsekvenserne af ens ikke-handlinger, altså når vi undlader at agere. Det gælder stater, virksomheder og individer. I søvnen og den bekvemme rævesøvn er det stort set gratis at forurene og opbruge ressourcer. Fordi konsekvenserne ofte er distanceret enten i tid eller rum. Men dette er ikke tidspunktet til at falde i søvn, for vores stræben efter lykke har nemmere ved at lykkes, når vi vågner op af søvnen, erkender og reducerer vores aggressive forhold til naturgrundlaget og gennemskuer tomheden i det materielle begær. Da kan vi begynde at nynne et andet beat med plads til flere parametre for den gode rytme. Liv la Cour er cand.scient.pol, MSc, fuldmægtig samt medlem af netværket Omstilling Nu. Vi er en skole i rivende bevægelse og udvider hele tiden vores tilbud under overskriften idræt og kreativitet. For øjeblikket tilbyder vi SPILUDVIKLING FILM FOTO FORFATTERSKOLE MUSIK TEAMBUILDER STYRKETRÆNING FODBOLD HÅNDBOLD GOLF DANS MADKUNST TEKSTIL OG DESIGN PROTOTYPE NYHED: FRA 2015 TILBYDER VI VORES NYE EKSAMENSFRIE JOURNALISTLINJE Allerede 4 uger henne i mit efterskole år har jeg fået nogle vildt fede oplevelser med en masse nye venner. Jeg ved, at jeg og værdifulde oplevelser i møde, som jeg sikkert kan huske i meget lang tid. - Steen Frederiksen 10. klasse FIND OS PÅ FACEBOOK ELLER

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN Af: Ditte Rasmussen Brøgger Urbane havepionerer indtager byrummet. Men hvorfor egentligt bruge kræfter på at dyrke grøntsager i byen? To grønne ildsjæle

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE. Mad og miljø

INSPIRATIONSMATERIALE. Mad og miljø INSPIRATIONSMATERIALE Mad og miljø 18 INFORMATION TIRSDAG 4. NOVEMBER 2014 Kronik Redaktør: Susan Knorrenborg. I redaktionen: Jon Faber, Line Bloch Kretzschmar, Ditte Jensen og Barbara Hilton E-mail: debat@information.dk.

Læs mere

Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by

Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Afholdt den 11. oktober 2013 Kolofon Afsender: Miljøpunkt Amager Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen Arrangementet

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

De seje kvinders fodspor

De seje kvinders fodspor Årstid: Hele året rundt Forløbets varighed: 4 trin + en dag Trin for trin Formål Det har ikke altid været en selvfølge, at kvinder kunne få lov til lige så meget som mænd. Derfor findes der en lang række

Læs mere

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune FÆLLES LØSNINGER PÅ FÆLLES UDFORDRINGER I 2014 er København ( og Regionen) stedet, hvor hele Europa deler løsninger, løfter vidensniveauet

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør OM OS/ For enden af Danmarks længste allé, som er en del af Ledreborg Slot, ligger Herthadalen. De smukke lokaler, som alle har egen terrasse med udsigt over Knapsø, har plads fra 15 til 200 personer,

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

De har lavet adskillige nyskabende ferniseringer, workshop, shows m.m. alle relaterede til miljø og genbrug.

De har lavet adskillige nyskabende ferniseringer, workshop, shows m.m. alle relaterede til miljø og genbrug. Idé beskrivelse I december 2009 var København vært for FN s Klimakonvention, COP15. Den internationale opmærksomhed om værtskabet gav en unik mulighed for at markedsføre danske klima-venlige teknologier,

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Opsamling på konferencen. Eat Your City - konference om den spiselige by

Opsamling på konferencen. Eat Your City - konference om den spiselige by Opsamling på konferencen Eat Your City - konference om den spiselige by Afholdt d. 18. til 20. september 2014 Kolofon Afsender: Miljøpunkt Amager Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen Arrangementet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

HAVER TIL MAVER udeskole på krogerup

HAVER TIL MAVER udeskole på krogerup HAVER TIL MAVER udeskole på Krogerup Haver til Maver Haver til Maver er et økologisk sanse- og naturoplevelsescenter med gastronomisk fokus rettet mod børn og unge. Igennem undervisning og oplevelser vil

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Program Kl. 14.30: Velkomst ved Liselotte Lyngsø Kl. 14.45: Hvilke sundhedsudfordringer og chancer giver den nye reform skolerne? Af skoleleder

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere