FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

Transkript

1 FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011

2 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre, hvis man ønsker at gøre en særlig indsats for at inddrage og engagere forældre med etnisk minoritetsbaggrund i foreningens aktiviteter. Håndbogen er relevant for såvel idrætsforeninger og kulturelle foreninger som for sociale foreninger. Håndbogen er udarbejdet af Kultur- og Fritidsforvaltningen på baggrund af flere års erfaringer med integrationsarbejde i foreningslivet. Håndbogen er skrevet med fokus på forældre med etnisk minoritetsbaggrund, men mange af de forhold, der bliver beskrevet, er ligeså relevante i forhold til forældre med etnisk dansk baggrund. HVORFOR FORÆLDREINDDRAGELSE? Aktive og interesserede forældre, der engagerer sig i det frivillige foreningsarbejde, er et godt fundament for en velfungerende forening. Mange foreninger oplever, at særligt forældre med etnisk minoritetsbaggrund ikke engagerer sig i foreningsarbejdet. Da foreninger ofte er baseret på frivillig arbejdskraft, kan forældres manglende engagement og opbakning betyde, at de frivillige trænere og bestyrelsesfolk mister motivationen og lysten til foreningsarbejdet. Forældres manglende engagement kan ligeledes have konsekvenser for børnene, da det kan medføre, at børnene ikke bliver ordentligt sluset ind i foreningen og i værste fald falder fra, fordi de ikke får opbakning hjemmefra. Dialog med forældrene er første skridt på vejen mod at øge deres engagement i foreningen. Når man først kommer i dialog med forældrene, og de får kendskab til foreningens vilkår og kultur, er det lettere for forældrene at engagere sig i det frivillige arbejde. Engagerede forældre, der kan give en hjælpende hånd og støtte op om deres børns deltagelse er med til at opretholde entusiasmen hos både børn og frivillige og dermed sikre en velfungerende forening. Trin på vejen mod højere grad af forældreinddragelse 1. Tag en beslutning om, at I som forening ønsker at gøre en indsats for at inddrage forældrene 2. Prioriter indsatsen 3. Sæt ord på, hvad der forventes af forældrene vær så konkrete som muligt 4. Lav evt. en liste over forældreopgaver 5. Skab dialog med forældrene FORÆLDREINVOLVERING, JA TAK! Men involvering i hvad? Når man som forening har taget en beslutning om at prioritere inddragelse af forældre i foreningen er næste skridt at få defineret, hvad målet med indsatsen er. Det er vigtigt, at man som forening tager en snak om, hvilken rolle, man ønsker, forældrene skal have, og hvilke opgaver de kan bidrage til at løse. Dette er nødvendigt at have på plads, inden man kan formidle sine forventninger til forældrene. 2

3 Forældrenes deltagelse kan inddeles i tre niveauer: Tilstedeværelse forældrene er tilstede ved træning, kampe, konkurrencer eller opvisninger. Dvs. de kommer og bakker barnet op. Deltagelse Forældrene hjælper til og er aktive f.eks. som holdleder, ved at køre til kampe eller konkurrencer, vaske træningstøj, medbringe frugt til holdet etc. Ejerskab Forældrene er frivillige i foreningen f.eks. som træner, bestyrelsesmedlem eller medlem af et udvalg eller som leder der f.eks. organiserer stævner. (Fra Evaluering af integrationspartnerskaber udarbejdet af Navigent maj 2011) For nogle foreninger vil målet være, at forældrene bliver mere engagerede og synlige i foreningen. Det kan være godt at gøre sig klart, hvad det mere præcist er, man ønsker af forældrene. Er det et mål i sig selv at få forældrene til at komme og se deres børn lave aktiviteter? At forældrene begynder at komme i foreningen og får indblik i børnenes aktiviteter, kan være springbrættet til en højere grad af frivilligt engagement. Når forældrene alligevel er i foreningen, er der f.eks. ikke langt til at give en hånd med forhåndenværende træneropgaver. Når forældrene først er blevet engagerede i foreningen, har skabt sig et netværk og en interesse i foreningen, er der mange, der er villige til at påtage sig deciderede frivilligopgaver som trænere eller hjælpe med de administrative opgaver. FØR I GÅR I GANG Hvis I som forening beslutter jer for at gøre en særlig indsats for at inddrage flere forældre med etnisk minoritetsbaggrund i foreningsarbejdet, er her fire gode råd, der kan tages udgangspunkt i. Alle forældre er forskellige. Der er lige så mange forskelle, som der er ligheder mellem forældre med etnisk minoritetsbaggrund. Læg fordomme og myter om etniske minoriteter fra dig. Vær imødekommende og åben, og behandl de enkelte forældre individuelt. Fælles for de fleste forældre er jo, at de ønsker at se deres børn trives også i deres fritid. Sæt realistiske mål for indsatsen. Det kan tage tid at få fat i forældre nogle forældre vil givetvis være skeptiske og andre vil på forhånd helt have afskrevet at engagere sig i foreningsarbejdet. Det kan kræve tid og tålmodighed at nå de ønskede resultater, og det er derfor vigtigt ikke at sætte urealistisk høje mål for indsatsen. Tænk nyt. Vær kreativ og nytænkende, når I laver jeres strategi for indsatsen. Hent inspiration og idéer til indsatsen hos medlemmer, trænerne og andre interessenter i foreningen og få deres bud på, hvorfor forældrene ikke er til stede, og hvad der kan gøres for at få dem på banen. Det kan også være en god idé at få inspiration og hjælp ude fra f.eks. fra andre foreninger, der har beskæftiget sig med området eller fra forældre med etnisk minoritetsbaggrund. 3

4 Vær konkret. Hvad er det præcis, I gerne vil have forældrene til? Ønsker I blot, at de skal være mere synlige i foreningen dukke op til kampe og vise almindelig interesse? Handler det om at få forældrene til at hjælpe med praktiske opgaver som tøjvask, kørsel, kagebagning osv? Eller ønsker I, at forældrene skal varetage specifikke funktioner som f.eks. hjælpetrænere, bestyrelsesmedlemmer, stævnemedhjælpere eller andet? HVEM ER FORÆLDRENE? Det kan være godt at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvorfor man som forening oplever et manglende forældreengagement, inden man lægger en strategi for at ændre på dette. Nedenfor er en række eksempler på overvejelser, der kan være relevante at gøre sig i forbindelse med inddragelse af etniske minoritetsforældre. Der er taget udgangspunkt i forældre med etnisk minoritetsbaggrund, men mange af forholdene gør sig også gældende for forældre med etnisk dansk baggrund. KENDSKAB TIL FORENINGSLIVET Ikke alle har tradition for at deltage i foreningslivet, og de ting, der kan forekomme selvfølgelige, kan være usynlige, hvis man ikke bliver gjort bekendt med dem. At mange etniske minoritetsforældre ikke er synlige i foreningerne eller deltager i det frivillige foreningsarbejde, kan simpelthen skyldes forældrenes manglende kendskab til foreningslivet, dets traditioner, værdier og uskrevne regler. Derfor er det vigtigt at sikre, at nye foreningsforældre bliver sat ordentligt ind i, hvilke forventninger og krav der stilles til foreningens medlemmer og deres forældre i forhold til deltagelse, engagement, frivilligkultur osv. Måske ved forældrene slet ikke, at der er behov for deres deltagelse eller hjælp, eller at de kan lave frivilligt arbejde i foreningen? SOCIALE FORHOLD Er der tale om socialt stærke familier, eller er der tale om socialt udsatte familier? Er der f.eks. tale om socialt og/eller psykisk belastede forældre, har forældrene måske ikke det overskud og den energi, det kræver at engagere sig i foreningen. Er der omvendt tale om forældre fra mere ressourcestærke hjem, vil forældrene som regel vise interesse for deres børns fritidsliv og ligeledes være interesserede i at engagere sig i foreningen, hvis de bliver spurgt. PRAKTISKE FORHOLD Der kan være mange praktiske grunde til, at etniske minoritetsforældre ikke mener, de har mulighed for at deltage i deres børns foreningsliv afstanden til foreningen, pligter i hjemmet, studie, arbejde osv. Det vil i sidste ende ofte være et prioriteringsspørgsmål fra familiens side, om der skal bruges tid i foreningen. Igen er det vigtigt, at der bliver sat nogle ord på, hvorfor det er vigtigt, at forældrene prioriterer at bruge tid på at komme i foreningen. Det kan også være en hjælp, hvis foreningen engang i mellem gør det muligt for forældrene at tage søskende med hen og lege i foreningen. 4

5 SPROGBARRIERER Hvordan er forældrenes sprogfærdigheder? Ikke alle forældre med etnisk minoritetsbaggrund taler eller forstår flydende dansk. I mange tilfælde kan kommunikationen løses ved brug af engelsk eller andet fælles sprog, tålmodighed og fokus på de konkrete opgaver. For nogle forældre vil en opfordring til at lave frivilligt arbejde i foreningen måske endda være en anledning til at få øvet sit dansk. RELIGION MAD OG ALKOHOL Mange etniske minoriteter er muslimer. Mange muslimer holder sig fra bl.a. svinekød og kød, der ikke er halal-slagtet samt fra at drikke eller opholde sig steder, hvor der drikkes alkohol. Hvis foreningens frivilligkultur er forbundet med indtagelse af alkohol, kan det være en god idé at tage en intern snak om, hvordan man kan sikre, at dette ikke udelukker nogen fra at blive en del af forældre-/frivilligkulturen. F.eks. kan man lave enkle regler for, hvornår der må serveres/drikkes alkohol, eller man kan tage en åben snak med de nye forældre om, hvorfor det er vigtigt, at de, der har lyst, kan drikke en øl efter et udvalgsmøde osv. Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt for foreningen at sørge for, at der kan købes vegetarmad i et evt. cafeteria, og at svinekød tilberedes og serveres adskilt fra de øvrige retter. INDDRAGELSE AF FORÆLDRE I FORENINGENS FRIVILLIGE ARBEJDE Mange etniske minoritetsforældre vil gerne lave foreningsarbejde - hvis bare de bliver spurgt De fleste frivillige engagerer sig i foreningsarbejdet, fordi de har en personlig, social eller faglig interesse i foreningen. Det skal give mening at bruge sin fritid i foreningen. For forældre giver det ofte mening at engagere sig i sine børns forening. På den måde får de både mulighed for at få nogle fælles oplevelser og netværk med deres børn, samtidig med at de er med til at sætte dagsordenen for udviklingen af foreningen og dens aktiviteter. Hvorfor går forældre i gang med at lave frivilligt foreningsarbejde? Tilhørsforhold (eget medlemskab, børns medlemskab, engagement i sagen/aktiviteten) Henvendelse (opfordring) Hvorfor fortsætter forældre med at udføre frivilligt foreningsarbejde? Samvær (venner, familie, nye bekendtskaber, fællesskab) Nødvendighed (hjælpe andre, moralsk ansvar, været til nytte, sagen/aktiviteten) Personlig udvikling (kompetencer, identitet, selvtillid, kvalificering) Indflydelse (foreningsindsigt, medbestemmelse, beslutningstagning) (Kilde: DGI Uddannelsesforum, Flere med i foreningen, 2009) 5

6 FORÆLDER ELLER FRIVILLIG? Det kan være en god ide at skelne mellem, hvornår forældre bidrager som forældre, og hvornår de går ind og påtager sig en decideret frivilligpost. Gør det klart for forældrene, hvad der forventes af dem som forældre, når deres børn tager del i foreningens aktiviteter hjælpe med kørsel, vaske tøj mv. Og fortæl dem muligheden for at indgå i foreningen som frivillige som trænere, medlem af bestyrelsen el.a. METODER INDDRAGELSE AF FORÆLDRE Nedenfor følger nogle konkrete metoder til, hvordan man som forening får sat gang i forældreinddragelse. EN GOD MODTAGELSE Tag kontakt til nye forældre. Ligesom nye medlemmer i foreningen har behov for at blive introduceret til foreningen, er det vigtigt at sørge for, at nye forældre bliver godt modtaget i foreningen og bliver introduceret til foreningens regler, tradition, kultur osv. Det kan enten være træneren, andre forældre eller en fra bestyrelsen, der henvender sig til nye forældre. Men det kan være en god idé, at udpege én eller flere personer, der påtager sig modtageropgaven, så der ikke er tvivl om, hvem der tager sig af forældrekontakten. I kontakten med forældre, der ikke har et særligt godt kendskab til foreningslivet, er det vigtig at være så konkret som muligt, når man fortæller om foreningen, så man er sikker på at forældrene forstår, hvad det indebærer at være medlem af foreningen, hvad træneren lægger vægt på samt hvilke krav og forventninger, der er til forældre i forhold til f.eks. tøjvask, kørsel, kontingentbetaling osv. Ofte - og især i starten - vil det være en god idé løbende at tage fat i nye forældre og følge op på aftaler mv., så man undgår misforståelser. Etniske minoritetsforældre, der aldrig har været medlem af en forening før, ved måske ikke: - at instruktørerne ikke får løn - at foreningen ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, hvor de også er velkomne - at en forening ikke er en pasningsordning - at det forventes, at forældre hjælper med tøjvask, kørsel mv. - at foreningslivet er for alle, ikke kun for de bedste INFORMATION OG KOMMUNIKATION Det kan ofte være en god idé at supplere den mundtlige kommunikation med skriftligt informationsmateriale om foreningen velkomstfolder, klubblad el. lign. Erfaringer viser, at et langt kedeligt brev ikke altid er vejen frem, og at skriftligt materiale sjældent kan stå alene men er mest effektivt, hvis det kombineres med en personlig kontakt. Hvis det ikke er muligt at kommunikere med forældre på dansk, kan det være nødvendigt at få oversat relevant information om foreningen til forældrenes modersmål. Den letteste og mest oplagte måde at kommunikere med forældre, der slet ikke forstår dansk, er dog at få børnene til selv at oversætte eller tolke for deres forældre. Det kan også være, der er et andet tosproget medlem i foreningen, der vil være 6

7 behjælpelig med at fungere som tolk. Vær opmærksomme på at formidle de uskrevne regler. Se eksempel på en introfolder bagest i erfaringshåndbogen. Mukufo (Multikulturel foreningsformidling) er en nettjeneste til oversættelse målrettet ledere og trænere i foreningslivet. Via nettjenesten kan man udfylde skabeloner (f.eks. kampsedler), lave egne dokumenter, hente standarddokumenter (f.eks. kontingentrykkere), oversætte de forskellige dokumenttyper til arabisk, engelsk og somalisk. NETVÆRK Sørg for at forældrene skaber sig et netværk i foreningen. Hvis forældre og børn har et netværk i foreningen, er der større sandsynlighed for, at de bliver i foreningen og har lyst til at engagere sig i foreningens arbejde. Sørg for at forældrene har mulighed for at lære hinanden at kende. Det kan være noget så simpelt som at introducere forældrene for hinanden, når de møder op til træning eller kamp eller tage initiativ til praktisk koordinering på tværs af forældregruppen - f.eks. følgeordninger, hvis der er tale om hold med mindre børn, der kommer fra samme boligområde. FORÆLDREGRUPPER/FORÆLDREAMBASSADØRER Etablér en eller flere forældregrupper. Ved at etablere en eller flere forældregrupper kan foreningen sikre en organiseret rekruttering og indslusning af nye forældre. Forældregruppen kan f.eks. sørge for, at der bliver taget imod nye forældre, og at nye forældre bliver introduceret til foreningen. Forældregruppen kan også være med til at sikre, at forældrene er orienterede om de forskellige opgaver og projekter, der er i gang, hvor der er behov for frivillige, og hvem man kan kontakte. FAMILIEARRANGEMENTER OG AKTIVITETER Inviter til sociale hyggeaftener i foreningen, hvor der serveres mad og drikke. Måske kan man endda få nogle af forældrene til at tage en ret med eller mødes og hjælpe med forberedelserne. Sociale arrangementer kan være med til at styrke det sociale fællesskab i foreningen, og samtidig kan det være et mulighed for at rekruttere nye frivillige blandt forældregruppen. Derudover kan det være med til at danne grundlag for uformelle snakke og idéer til projekter, netværk og udvikling af foreningen generelt. FAMILIEAKTIVITETER Tilbyd aktiviteter for forældre og søskende samtidig med eller i forlængelse af barnets aktiviteter. For nogle forældre vil det være attraktivt at komme i foreningen, hvis de samtidig kan få rørt sig eller bare hygget sig sammen med andre Måske kan det være nok bare at have en bane eller et lokale til rådighed, hvor forældre og søskende har mulighed for at lave forskellige aktiviteter. Det er dog vigtigt at være tydelig om, hvor søskende må lege, og hvor grænserne går. Dette kan samtidig være indgangsvinkel til, at søskende også melder sig ind i foreningen, og måske et skridt 7

8 på vejen mod, at forældrene engagerer sig i foreningens frivillige arbejde, da de herved udvikler kendskabet til foreningen. PRIK FORÆLDRENE Tag direkte kontakt til den enkelte forælder. Mange er åbne for at påtage sig frivillige opgaver, hvis de bliver spurgt direkte. Selvom det måske kan virke anmassende at prikke en forælder på ryggen og bede om hjælp, så viser erfaringer ikke desto mindre, at det er den bedste måde til at få flere frivillige i foreningen. Det er vigtigt at præsentere opgaven positivt og gerne ved at fremhæve, hvorfor lige præcis denne person vil være god til opgaven. Som regel vil folk føle sig betydningsfulde og værdsatte, når man beder om lige præcis deres hjælp, og det er som regel langt mere effektivt end at have en frivilligrekrutteringsseddel hængende på en opslagstavle. Sørg for at forældrene får mulighed for at bruge deres personlige og professionelle kompetencer og netværk i det frivillige arbejde. For mange forældre vil det være et plus, hvis de kan trække på deres personlige og professionelle kompetencer, når de arbejder frivilligt i klubben. Vær konkret! Mohammed siger, du bager gode kager kunne du ikke tænke dig at tage en kage med til afslutningen i juni? OPGAVEDELING Lav en plan over hvilke opgaver der er i foreningen både løbende og presserende opgaver. Sørg for at opgaverne er så konkrete og afgrænsede som muligt gerne med eksempler på, hvad opgaven indebærer, og hvor meget tid det kræver, og hvad der forventes. På den måde ved forældrene altid, hvor der er brug for en ekstra hånd. Sørg samtidig for at der reelt er behov for hjælpen, så forældrene ikke føler sig overflødige, når de tilbyder deres hjælp. Sørg også for at det er tydeligt, hvem man skal kontakte, hvis forældrene vil tilbyde deres hjælp eller have mere information om opgaverne. Det kan være en fordel at bryde opgaverne ned i mindre opgaver og opfordre til, at forældre deles om en post. LIDT HJÆLP KAN VÆRE EN STOR HJÆLP Tag imod den hjælp, som forældrene tilbyder. Selvom det kan være frustrerende, hvis klubben her og nu står og mangler en fuldt ud engageret træner for drengeholdet, er det vigtigt også at sikre, at man får engageret de forældre, der kun ønsker at lægge et par timers arbejde om måneden i klubben. Måske kan det netop være de ekstra hænder og den opbakning, der gør, at en anden person har mod på at påtage sig en større opgave. INDDRAG FORSKELLIGE TYPER FRIVILLIGE Rekrutter frivillige der har specifikt fokus på forældreinddragelse. Er der f.eks. tale om en boldklub, kan det være en idé at søge frivillige til at bakke op om trænerens arbejde frivillige som f.eks. har fokus på forældrekontakt, teambuilding og andre sociale aspekter. Her vil en oplagt mulighed være at etablere samarbejde med organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors eller en lokal etnisk minoritetsforening. Læs mere om samarbejde med sociale foreninger i Integration & Fritids 8 erfaringshåndbog: Foreninger og lokalt samarbejde.

9 RÅDGIVNING OG ØKONOMISK STØTTE Det er muligt at få konsulentbistand og søge støtte hos bl.a. DIF, DGI og DUF til arbejdet med inddragelse af etniske minoritetsforældre. Foreninger i Københavns Kommune har også mulighed for at få rådgivning hos Integration & Fritid. Derudover kan det være utroligt gavnligt at tage kontakt til andre foreninger, der har arbejdet med forældreinddragelse og høre om deres erfaringer og fremgangsmåder. 9

10 MERE INFO LITTERATUR Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger: Temahæfte: Forældre med i foreningen Kan købes i DGI butikken på Dansk Ungdoms Fællesråd: Mangfoldighed i foreningerne - erfaringskatalog Foreninger fremmer forståelsen Kan hentes på under Materialer Integrationsministeriet: Metodekatalog: Få nydanske forældre på banen. Hvordan får vi de nydanske forældre på banen, og gør dem til en aktiv del af deres børns fritidsliv? Undervisningsværktøj: Få forældrene på banen: Hvordan får vi opbakning fra nydanske forældre? raetsforeninger ANDRE ERFARINGSHÅNDBØGER FRA KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN Erfaringshåndbog: Rekruttering og fastholdelse af børn i foreningslivet Erfaringshåndbog: Foreninger og lokalt samarbejde Erfaringshåndbog: Rekruttering og fastholdelse af frivillige Alle erfaringshåndbøger kan findes på: ingshaandboeger KONTAKTOPLYSNINGER Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V Tlf

11 EKSEMPEL PÅ INDHOLDSFORTEGNELSE TIL INTROFOLDER 1. Om foreningen formål, visioner, aktiviteter og andet generelt [De vigtigste pointer, som alle forældre med børn i foreningen bør kende til] 2. Forventninger til forældrene støtte op om deres børns aktiviteter, betaling af kontingent (evt. forklar hvad det går til), kørsel til kampe, vaske tøj el.a. 3. Muligheder for forældrene deltagelse i sociale arrangementer, indflydelse via bestyrelsesarbejde mv. 4. Opgaver til forældrene kørsel, vaske tøj, bage kage til sociale arrangementer o.a. 5. Kontaktoplysninger hvem kan man som forælder henvende sig til i foreningen. [OBS. Vælg de vigtigste informationer, så folderen ikke bliver uoverskuelig] 11