DHL-Stafetten Mere end bare et løb?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DHL-Stafetten Mere end bare et løb?"

Transkript

1 DHL-Stafetten Mere end bare et løb? En kritisk undersøgelse af nutidens arbejdsmoral Udarbejdet af Petra Marie Bohm Vejledt af Svend Christian Tychsen Roskilde Universitet, Studienummer: Virksomhedsstudier, Bachelor efterår 2012 Antal anslag:

2 Resumé Dette projekt tager udgangspunkt i DHL-Stafetten, som et udtryk for eller afspejling af nutidens arbejdsmoral. Studiet ønsker at undersøge, hvordan arbejdsmoralen historisk har ændret sig gennem tiderne og frem til i dag, for derved at forstå hvad der i dag motiverer medarbejdere og virksomheder til at stille op til DHL-Stafetten. Med hensyn til projektets arbejdsspørgsmål 1: Hvordan har arbejdsmoralen ændret sig igennem tiderne og hvad kendetegner den i dag?, har jeg foretaget et litterært og teoretisk studie af arbejdsmoralen, hvor jeg fandt at arbejdsmoralen ikke er en naturlov, men en historisk konstruktion og videre at arbejdet i dag er blevet en stor del af vores identitet, tilværelse og måde at udvise god karakter på. Til at undersøge arbejdsspørgsmål 2: Hvilke motivationer har de deltagende (medarbejderne og virksomhederne) i DHL-Stafetten?, har jeg foretaget fire kvalitative interviews og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagere af DHL-Stafetten. Disse viste, at medarbejdere vælger at stille op til DHL-Stafetten, fordi det er hyggeligt, en måde at vise engagement til virksomheden på og i nogle tilfælde fordi de føler sig presset til det. Virksomheder bruger DHL-Stafetten til at promovere sig selv på og som teambuilding, hvilket er med til at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og derved skaber mere glade og effektive medarbejdere, hvilket er med til at øge virksomhedens konkurrenceevne. Abstract This project paper takes its point of departure in the DHL-relay, as an expression of modern work ethics. The purpose of this study is to identify how work ethics have changed over time as well as the motivations behind the decision to enter into the DHL-relay, for employees and employers alike. With regards to the chosen working-questions, number one being: How has work ethics changed over time and what characteristics does it have today? I have done a literary and a theoretical study pertaining to work ethics. In doing so I have found that work ethics are by no means a law of nature but rather a historical construct and that today work ethics are a big part of what defines our personality, life as well as how we show good character. The second working-question is: What motivations do the participants have (both employers and employees) when joining the DHL-relay? In answering this question I have conducted four qualitative interviews and a quantitative study all of which involved former or current 2

3 participants in the DHL-relay. These showed that employees elect to participate in the relay not only because it is fun but also as a way of showing enthusiasm towards the workplace and some even felt forced to join. Employers on the other hand join the relay in order to promote themselves but also as an extended teambuilding exercise, which in turn strengthens worker morale resulting in happy and effective employees in the end giving the company a comparative advantage. 3

4 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: Problemfelt og problemformulering Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning af problemformulering og arbejdsspørgsmål.9 KAPITEL 2: Metode Videnskabsteori Hermeneutik Socialkonstruktivisme Arbejdsspørgsmål 1: Arbejdsmoralen gennem tiderne Arbejdsmoralen historisk Nutidens arbejdsmoral belyst ud fra HRM Kildekritik Arbejdsspørgsmål 2: Deltagernes motivation Kvalitative interviews Kvantitativt spørgeskema Operationalisering, validitet & reliabilitet Analysestrategi Analysedel 1 Medarbejderne Analysedel 2 Virksomhederne Kapitelgennemgang...20 KAPITEL 3: Arbejdsmoral Arbejdsmoralen igennem tiderne Synet på arbejdet i antikken Reformationen - Den protestantiske kirke Kapitalismens fremvækst Arbejdsmarked i en global verden Arbejde, identitet og forbrug Nutidens arbejdsmoral belyst ud fra HRM Motivation og engagement Gruppesammenhold og gruppetænkning Teambuilding

5 KAPITEL 4: Analyse Analysedel 1 Medarbejderne Hygge, motion og konkurrence Lyst eller tvang? Er du med eller ej? Analysedel 2 Virksomhederne Her har vi det godt Den store verden udenfor...43 KAPITEL 5: Konklusion...45 KAPITEL 6: Perspektivering...47 KAPITEL 7: Litteraturliste Litteratur Rapport kronikker Radioprogrammer Internetsider..51 Bilag Bilag 1: Interviewguide til deltagerne.2 Bilag 2: Interviewguide til arrangøren 3 Bilag 3: Brev til virksomhederne 4 Bilag 4: Spørgeskemaet Bilag 5: Besvarelserne på spørgeskemaet...9 5

6 KAPITEL 1: Problemfelt og problemformulering Over højtalerne lyder en varm velkomst til dagens løbere. Det er fredag den 31. august, en lun sommeraften. Fælledparken er fyldt med mennesker iført stramme løbetights og farvede løbetrøjer med firmalogoer på, som var de omvandrende reklamesøjler. Der er en god stemning, mange står og hyggesnakker. Så langt øjet rækker, ses telte stå side om side i lange rækker. Forvirret står flere løbere og kigger på et oversigtskort over den enorme teltby, de prøver at finde deres firmas teltnummer 1. Ind imellem teltene går der en rød løber. En tur på denne løber fører en fra Social- og Integrationsministeriet til Jyske Planteservice til Star Tours og så videre. Teltene er udsmykket med balloner, bannere og lysfakler, så det tydeligt fremgår hvilken virksomhed eller organisation, der hører til der. Ved langt de fleste telte bliver der tændt op i grillen, til når de sultende løbere kommer i mål og trænger til noget at spise og drikke. Da klokken runder atten lyder startskuddet, og det første hold løbere bliver sendt af sted på den 5 kilometers løbetur rundt om Fælledparken. DHL-Stafetten 2 er et 5x5 kilometer stafetløb for virksomheder (både private og offentlige), som afholdes en gang om året i august måned. Stafetten finder sted i Århus, Odense, Aalborg og København (DHL 2012). Det største løb er dog i København/Fælledparken, der strækker sig over fem dage med deltagere i år (pressesystemet 2012). Hver virksomhed må stille op med ligeså mange hold af 5 personer, som de vil. Holdsammensætningen kan være 5 mænd, 5 kvinder eller 5 mix M/K (Sparta 2012a). Særligt de sidst 10 år er antallet af deltagere steget voldsomt, fra 7676 hold fordelt på to løbedage i 2002 til hold fordelt på fem løbedage i år (Sparta 2012b). I dag er DHL- Stafetten verdens største stafetløb (pressesystemet 2012). Men hvordan kan det være, at 3200 virksomheder vælger at deltage i DHL-stafetten alene i Danmark? (Ibid.). Hvad får virksomhederne ud af det, når man tænker på, at de betaler 620 kr. pr. stafethold de stiller op med (Sparta 2012b)? Den enkelte medarbejder afsætter en hel hverdagsaften til at løbe for virksomhedens ære, vel og mærke uden nogen form for løn, men angiveligt af ren og skær fornøjelse? Ud over at møde op på selve løbedagen, kan det at deltage i DHL-Stafetten være 1 Se forsiden 2 DHL er navnet på et verdensomspændende transportfirma, der blev grundlagt i DHL er forbogstaverne i efternavnene på de tre amerikanske grundlæggere Adrian Dalsey, Larry Hillblom og Robert Lynn (politiken 2007). 6

7 forbundet med flere timers træning op til løbet, hvis man vel og mærke gerne vil klare sig godt. Vi danskere arbejder som aldrig før. Hvilket Teknologirådet i 2005 også kom frem til i deres rapport Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Der står blandt andet følgende: En tredjedel af alle erhvervsaktive parfamilier lægger således mere end 80 timer om ugen på arbejdsmarkedet og kun 10 pct. arbejder mindre end 70 timer. Tilsammen arbejder danske mænd og kvinder i dag gennemsnitligt ½ time mere om dagen end i 1987 (teknologirådet 2005:13). Netop på den baggrund undrer det mig, hvordan så mange mennesker ( ) finder tid, i deres travle hverdag, til at deltage i DHL-Stafetten (pressesystemet 2012)? Kan der være et socialt pres fra ens kollegaer og chef til at deltage i løbet? Eller kan svaret ligge et andet sted? En ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, viser at en tredjedel af de danske lønmodtagere er bange for at miste deres job, og andelen af dem som føler sig anerkendt på deres arbejdsplads er faldet fra 79 % til 72 % (DR Nyheder 2012). Den økonomiske krise har altså skabt en større frygt hos den danske lønmodtager for at miste jobbet, hvilket også fremgår i artiklen: For krisen får tilsyneladende lønmodtagerne til at dukke nakken og undgå konflikter med leder og kollegaer, fordi de er bange for konsekvenserne (Ibid.). Nogle af konsekvenserne fremgår af en anden ny undersøgelse, foretaget af analysenyhedsbrevet DeFacto og analyseinstituttet Epinion, der fastslår at hver fjerde ufaglærte og faglærte lønmodtager i høj grad eller i nogen grad arbejder i fritiden, mens kun halvdelen holder helt fri (politiken 2012a). Frygten for at miste arbejdet er måske derfor medvirkende til, at vi i dag er villige til at gøre mere for vores arbejdsplads end tidligere, og at grænsen for hvad arbejdsgiveren kan forlange af hver enkelt medarbejder er rykket? Men har arbejdet altid været så vigtigt for os? Svaret er nej. Hvis vi ser tilbage på det antikke Grækenland, var fritid at foretrække frem for økonomisk vinding (Beder 2004:21-22). Arbejdet blev af frie mænd anset for at være nedværdigende, da man på den måde var afhængig af andre og ikke fri (Ibid.:21-22). Fritiden blev brugt på vigtige gøremål så som politik, kunst og filosofi (Ibid.:21-22). Det var først med Reformationen i det sekstende og syttende århundrede at arbejdet fik en moralsk værdi som en måde at tjene gud (Ibid.:19). Der blev skabt en flittig og pålidelig arbejdskraft, da folk arbejdede hårdt for at tjene gud og vise deres værd (Ibid.:19). Ved fremkomsten af den moderne kapitalisme blev det at tjene penge 7

8 og skabe sig rigdom anerkendt og et agtværdigt mål, der blev støttet af den protestantiske lære (Ibid.:20). Arbejdet som først var et religiøst kald blev nu langsomt mere og mere rettet mod en materialistisk søgen efter social mobilitet og materiel succes (Ibid.:40). Arbejdet er i dag, firkantet sagt, blevet måden hvorpå vi tjener penge, som vi så kan forbruge 3. Sagt på en anden måde er vi blevet afhængige af arbejdet, hvilket man ikke var på samme måde før i tiden. Denne problematik fremhæver professor Ole Thyssen i sin kronik Jeg forbruger, ergo er jeg (Weekendavisen 26/ s. 11), hvor han blandt andet skriver: For at købe de remedier, som giver fritiden indhold, må man have penge og altså arbejde. At leve er at købe, at være er at vise, og ferien er årets dyreste uger. Rigdommen findes i kædedansen mellem arbejdets, hjemmets og fritidens templer. Vi påfører os selv enorm meget stress 4, da vi ønsker os en levemåde, der kræver to indkomster, for at vi kan opfylde vores store krav til boligen og vores privatforbrug. Men er den store ejerlejlighed på Østerbro alle de arbejdstimer værd, og gør den os lykkelig? Hvad med fritiden til at se ens børn vokse op - nyde livet? Det er paradoksalt, at vi lever i et samfund med et kæmpe overflod af varer, imens vi har et arbejdstempo som gjaldt det hungersnøden 5? Vi har råd til at holde fri, men det er selvfølgelig på bekostning af vores forbrug, og måden vi lever på. Ole Thyssen postulerer, at vi danskere ikke ønsker mere fritid, som han skriver: Men for de fleste vil drømmen om fritid være et mareridt. At blive tvunget til fritid er ikke blot en paradoksal øvelse. Det ville opleves som at blive trukket fra truget, så man kunne følge neglestriberne i asfalten. Dette har han dog intet belæg for, og som en undersøgelse foretaget af Gallup for ugebrevet A4 viser, at tre ud af fire danskere støtter idéen om at gå ned i løn, for at få mere fritid til de basale ting i livet, så som familie og venner (Kristeligt Dagblad 2004). 40 % er endvidere parat til at arbejde en dag mindre om ugen, selvom der bliver færre penge til forbrug (ibid.). Dog skal man have i mente, at denne undersøgelse er foretaget i 2004 før den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed. Mon danskerne ville svare det samme i dag anno 2012? Tesen går på, at langt de fleste danskere i dag er bange for at miste deres arbejde, hvilket den økonomiske krise kun har været med til at forværre. Arbejdet fylder rigtig meget i vores liv, og vi er bange for at miste det, fordi vi ikke nødvendigvis er sikret et nyt. Vi har sat os så 3 Der er selvfølgelig mange andre grunde til at arbejde så som fællesskab, social anerkendelse, identitet, engagement, interesse, passion etc. 4 I dag er danskere sygemeldt grundet stress (Larsen 2010:289). 5 Det er ikke uden grund at der i dag, på de fleste arbejdspladser, er et højt arbejdstempo. Danmark kan ikke melde sig ud af den globale verden og bliver nød til at følge med den internationale konkurrence, der er med til at presse det danske arbejdsmarked. 8

9 økonomisk stramt, at vi ikke har råd til at være arbejdsløse. Er det snarere derfor, vi i langt højere grad er villige til at benytte vores sparsomme fritid til diverse arbejdsrelaterede arrangementer, så som DHL-Stafetten? Samlet set leder alt dette hen til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvordan kan man forstå DHL-Stafetten som et fænomen, der afspejler nutidens arbejdsmoral, og hvad motiverer henholdsvis medarbejderne og virksomhederne til at deltage i løbet? 1.2 Arbejdsspørgsmål 1) Hvordan har arbejdsmoralen ændret sig igennem tiderne og hvad kendetegner den i dag? 2) Hvilke motivationer har de deltagende (medarbejderne og virksomhederne) i DHL- Stafetten? 1.3 Afgrænsning af problemformulering og arbejdsspørgsmål Med DHL-Stafetten henvises der til stafetløbet i København, og ikke løbene i Århus, Odense og Aalborg. Dette er til dels valgt ud fra en begrænset tidsramme for projektet, men også ud fra at stafetløbet i København er det største ud af de fire. Redegørelsen for den ændrede arbejdsmoral igennem tiderne vil kun belyse udviklingen i den vestlige kultur. Denne redegørelse vil selvfølgelig kun være udpluk af forskellige tidspunkter i historien, som jeg finder relevante. Til sammen skal de danne et billede af den skiftende arbejdsmoral, for at fremhæve det særlige ved vor tids arbejdsmoral. Ved undersøgelsen af nutidens arbejdsmoral vil jeg fremhæve nogle kendetegn og tendenser så som: Motivation & engagement, gruppesammenhold & gruppetænkning og teambuilding. Dette er kun et udsnit af diverse retninger inden for Human Ressource Management (HRM) bølgen. Dette er valgt både ud fra en tids- og sidemæssig begrænsning i projektet, men også ud fra hvad jeg fandt relevant ift. DHL-Stafetten. Med virksomhederne menes både de private og offentlige virksomheder, da der i min optik ikke er den store forskel på hvordan disse styres og ledes i dag. New public Management har 9

10 blandt andet været med til at udligne denne forskel mellem privat og offentlig, så der i dag forventes det samme af dig, om du er sekretær i Mærsk eller Finansministeriet. 10

11 KAPITEL 2: Metode Indledningsvis vil jeg introducere de videnskabsteoretiske refleksioner, der er forbundet med projektet. Dernæst vil metodekapitlet kronologisk gøre rede for fremgangsmåden med de to arbejdsspørgsmål: 1) Arbejdsmoralen gennem tiderne og 2) Deltagernes motivation. Til sidst præsenteres projektets analysestrategi, samt kapitelgennemgang. 2.1 Videnskabsteori Hermeneutik I undersøgelsen af projektets problemstilling trækker jeg på elementer fra den hermeneutiske videnskabstradition. Jeg har haft nogle forforståelser om arbejdslivet generelt, samt om danskernes arbejdsmoral. Disse forforståelser har jeg løbende igennem projektet søgt testet ved at skabe mig ny viden ved hjælp af historisk og teoretisk litteratur, kvalitative interviews og et kvantitativ spørgeskema. Jeg har således undervejs i projektforløbet bygget videre på mine forforståelser ved fortolkning og forståelse af ny viden. Denne metodiske praksis bygger på den hermeneutiske cirkel, der betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed (Højberg 2009:312). Det er kun muligt at forstå delene ved at inddrage helheden, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene, og kun herigennem kan man forstå og fortolke (Ibid.:312). Denne vekselvirkning mellem del og helhed, mellem subjekt og objekt, betegner bevægelsen i horisontsammensmeltningen, der gør os i stand til at begribe verden og forstå den (Ibid.:324). Det er dog vigtigt at understrege, at denne bevægelse ikke kun går fra fortolkeren til genstanden (subjektet til objektet), men er kendetegnet ved, at den virker tilbage på fortolkeren, og på den måde skaber en cirkulær bevægelse (Ibid.:320). Erkendelsen opstår altså ved, at vi sætter vores forståelse og fordomme, der udgør vores forståelseshorisont på spil ved ny viden, der muliggør en ny fortolkning, og på den måde skaber en ny forståelse Socialkonstruktivisme Ud over hermeneutikken afspejler projektets problemstilling også nogle socialkonstruktivistiske træk, da arbejdet og arbejdsmoralen i sin historiske udvikling kan forstås som en social konstruktion. Anlægger man et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk standpunkt, kan arbejdet forstås som en social konstruktion, hvis betydning opstår igennem en sproglig praksis, der er konstituerende for, hvilken betydning og mening arbejdet som 11

12 socialkonstruktion har (Rasborg 2009:350). Adgangen til virkeligheden sker altså igennem sproget, og al viden er en sproglig konstruktion (Ibid.:350). Vi er alle i fællesskab med til at skabe disse konstruktioner/forestillinger, da disse opstår i interaktionen mellem os (Ibid.:359). Ud fra denne interaktion skaber vi hver især en særlig forståelse af, hvad det vil sige at arbejde. Der kan for eksempel være forskel på hvad en jurist og en murer anser som værende arbejde. Endvidere fremhæver socialkonstruktivismen, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men er blevet til igennem historiske og sociale processer (Ibid.:349). Det vil sige, at den forståelse vi har af arbejdet i dag, er en anden end den, der var gældende i eksempelvis 1920 erne. Det kan derfor være vanskeligt, i en socialkonstruktivistisk optik, at benytte begreberne arbejde og arbejdsmoral, da de er socialt konstruerede og på denne måde mangetydige og foranderlige. 2.2 Arbejdsspørgsmål 1: Arbejdsmoralen gennem tiderne I nedenstående afsnit vil der fremgå en gennemgang af, hvorledes jeg vil undersøge arbejdsmoralen gennem tiderne, samt nutidens arbejdsmoral. Efterfølgende vil en kildekritik af disse finde sted Arbejdsmoralen historisk Til at undersøge arbejdsmoralens forandring igennem tiden, vil jeg foretage et tidsrækkestudie, hvor jeg ved indsamling af data skaber mig et billede over denne udvikling (Andersen 2003:147,195). Jeg vil udvælge de tidsperioder i historien, som jeg især finder relevante for forståelsen af den foranderlige arbejdsmoral gennem tiderne, og som illustrerer den historiske og samfundsmæssige betingethed. Studiet vil bestå af flere forskellige historiske kilder Nutidens arbejdsmoral belyst ud fra HRM. Til at undersøge nutidens arbejdsmoral, finder jeg det relevant at se på forskellige tendenser inden for Human Ressource Management, der afspejler måden, hvorpå virksomhederne tænker arbejdet i dag. Dette er altså teorier som idealtyper i Webersk forstand, kan man sige, altså teorier, der sigter mod at beskrive væsentlige træk ved virkeligheden (Andersen 2003:99). Human Ressource Management er et fag, som bliver undervist på handelshøjskoler rundt om i hele verden. Formålet med faget er at opnå en forståelse af virksomhedernes måde at maksimere og optimere de menneskelige ressourcer via. forskellige teorier og redskaber. 12

13 Disse teorier er altså ikke kritiske over for nutidens måde at arbejde på, da det i sidste ende for virksomheden handler om økonomisk fortjeneste. Inden for Human Ressource Management har jeg valgt tre områder, jeg finder relevant i forhold til at belyse nutidens arbejdsmoral igennem fritidsarrangementet DHL-Stafetten. Disse er som følgende: Motivation & engagement, gruppesammenhold & gruppetænkning og teambuilding. Disse emner vil bliver belyst ud fra forskellige HRM-bøger Kildekritik Da projektet er udarbejdet under en bestemt tidsramme, vil der forekommer visse begrænsninger i min litterære og teoretiske undersøgelse (Ibid.:57). Det giver sig selv, at det ikke er muligt på få måneder at undersøge primære kilder, der findes om arbejdsmoralen gennem historien. Derfor har jeg været nødsaget til at udvælge nogle få sekundære kilder, dvs. enkelte bøger om emnet, som tilsammen skal skitsere det historiske forløb. Med dette er jeg bevidst om, at de kilder jeg har valgt, rummer en vis forforståelse og fortolkning af det historiske forløb, ikke mindst fordi jeg anvender sekundær litteratur (Ibid.:195). Et eksempel herpå kunne være Sharon Beders bog: Arbejdsmoral til salg fra puritansk prædikestol til moderne virksomheds-pr, hvori der som en tydelig tendens i teksten ligger en klar kritik af det moderne arbejdsliv. Det samme gør sig gældende med Jan Lindhardt og Anders Uhrskovs bog: Fra Adam til robot Arbejdet historisk og aktuelt, hvori kritikken af det moderne arbejdsliv fremgår tydeligt af overskriften. I Lars Fr. H. Svendsens bog: Arbejdets filosofi, omhandler kritikken mere det stigende forbrug og den øgede produktion, hvilket blandt andet fremgår af kapitalerne: Arbejde i overflodens tidsalder og Arbejdets endeligt?. Jeg har kun valgt et lille udsnit af alle de teorier, der findes inden for Human Ressource Management, som kunne være relevante i forhold til at belyse måden, hvorpå virksomheder tænker arbejdet i dag. Grunden til at det netop er blevet de tre teoretiske emner: Motivation & engagement, gruppesammenhold & gruppetænkning og teambuilding skyldes, at de to første er nogle af de ønskværdige idealer og resultater en virksomhed kan få ud af at deltage i DHL- Stafetten, hvor det sidste emne gør det muligt at forstå DHL-Stafetten som et fænomen i en større tendens. Det vanskelige ved at benytte Human Ressource Management er, at der er mange forskellige teoretiske holdninger og meninger til hvad de forskellige begreber indebærer af betydning, og hvorledes de skal defineres. For eksempel er der flere forskellige teoretikere, der har udviklet teorier om, hvad arbejdsmotivation er. Det er altså ikke ligesom naturvidenskaben, hvor der forekommer et fast facit. De fleste HRM-bøger er belyst ud fra 13

14 virksomhedens synspunkt, hvor det handler om at effektivisere og optimere de menneskelige ressourcer i virksomheden. Dog er graden af dette optimeringsaspekt lidt svingende. Et ønske om at forbedre virksomhedens overskud ses som en tendens ved Kuvaas bog, hvilket fremgår klart af overskriften: HR Lønsomhed gennem HR I et empirisk perspektiv. Dette ses også ved Karin Jessen og Bo Zoffmanns bog: Motivation og ledelse vejen til glade medarbejder og øget produktivitet. Dog findes der også en anden mere skeptisk tendens for nutidens arbejdsform inden for Human Ressource Management, hvilket fremgår i Henrik Holt Larsens bog: Human Ressource Management Arbejdslivets tryllestøv eller håndjern?. 2.3 Arbejdsspørgsmål 2: Deltagernes motivation I dette afsnit vil jeg komme ind på, hvorledes jeg har indsamlet projektets empiri i form af kvalitative interviews og et kvantitativt spørgeskema. Endvidere vil jeg diskutere operationaliseringen, validiteten og reliabiliteten af disse Kvalitative interviews For at skabe mig et mere nuanceret billede af DHL-Stafetten vil jeg foretage fire kvalitative interviews. Jeg vil interviewe tre deltagere og en arrangør af DHL-Stafetten. Hos deltagerne er jeg interesseret i at få et indblik i deres oplevelse af DHL-Stafetten, og med hensyn til arrangøren af virksomhedens deltagelse er jeg nysgerrig på, hvorfor virksomheder vælger at stille op til DHL-Stafetten. Deres holdninger og meninger kommer til at fungere som tematik og udgangspunkt for udarbejdelsen af mit kvantitative spørgeskema. Jeg er bevidst om, at det kun er et udsnit af deres motiver til at deltage i og arrangere DHL-Stafetten, jeg får indblik i. De tre interviewede deltagere er udvalgt ud fra det eneste krav om, at de alle har deltaget ved dette års stafetløb, for den virksomhed de arbejder for 6. Arrangøren er valgt ud fra, at være den ansvarlige for planlægningen af deltagelsen i DHL-Stafetten i en virksomheden. Af etiske grunde har jeg valgt ikke at nævne navnene på de fire interviewede, og fra hvilken virksomhed de kommer fra. Dette har jeg gjort for, at de interviewede kan føle sig trygge, og udtale sig frit uden at det kan få arbejdsmæssige konsekvenser for dem (Kvale & Brinkmann 2009:91-92). I projektet vil de fremgå af interview nr., se nedenstående: 6 Det er muligt at stille op til DHL-Stafetten, for en virksomhed uden at man selv arbejder der. Hvis virksomheden for eksempel mangler nogle personer for at kunne stille op, kan de spørger venner og bekendte. 14

15 1. Interview: deltager Projektkoordinater 26 år 2. Interview: deltager Lærer 61 år 3. Interview: deltager Arkitekt 28 år 4. Interview: arrangør Chef for lys, lyd og video 55 år Alle interviewene er styret af et script eller interviewguide (ibid.:151). Der er udarbejdet to interviewguides - et til deltagerne og et til arrangøren. Interviewguiden hos deltagerne bærer præg af personlige spørgsmål om deres erfaringer og holdninger til DHL-Stafetten. Interviewguiden til arrangøren indeholder mere generelle spørgsmål om virksomhedens deltagelse. Spørgsmålene i begge interviewguides er delt op i forskellige emner, som starter med nogle indledende direkte spørgsmål for at gå over i mere indirekte spørgsmål (ibid.: ). Begge interviewguides er at finde bagerst i projektets bilag. Interviewene med deltagerne er foretaget over en uges tid. Stedet for disse interviews er valgt af de interviewede selv, for at skabe en behagelig og tryg stemning. Interviewet med arrangøren er foretaget over telefonen. Varigheden af alle interviewene ligger mellem 5-10 minutter. Alle interviewene er optaget på bånd, for at gøre det muligt at citere interviewpersonerne korrekt. Disse er vedlagt projektet i form af cd er Kvantitativt spørgeskema Formålet med at udføre et kvantitativ spørgeskema er, at det skal virke som meningsskabende, hvorimod de kvalitative interviews er meningstydende (Olsen 2006:12). Mit kvantitative spørgeskema skal altså give mig et bredere og mere generelt overblik over, hvad der motiverer så mange mennesker og virksomheder til at deltage i DHL-Stafetten, som mine kvalitative interviews ikke kan. Spørgeskemaets målgruppe er medarbejdere, der har deltaget med deres arbejdsplads i DHL- Stafetten (Olsen 2006:11). Dette er også med til at afgrænse undersøgelsespopulationen, da deltagelse i DHL-Stafetten er et minimums krav (ibid.:11). Måden hvorpå jeg vil få folk til at besvare mit spørgeskema, er ved at udsende det til en stor del af de virksomheder, som deltog ved dette års DHL-Stafet. Til dette har jeg en liste over alle de deltagende virksomheder i 2012, hvor jeg via. internettet vil søge s på deres personalechef eller lignende, for derefter at kunne sende spørgeskemaet ud til dem. Det færdigt udarbejdede spørgeskema samt brev til virksomhederne er vedlagt i projektets bilag. 15

16 Spørgsmålene i mit kvantitative spøgeskema er udarbejdet dels på baggrund af min egen forforståelse af emnet, og dels på de tematikker de interviewede påpegede, hvilket også er centralt i udarbejdelsen af et spørgeskema: I princippet bør ethvert spørgsmål kunne begrundes med henvisningen til hidtidig forskning mv., problemstillinger og definitioner af begreber, der indgår i problemstillingerne. (ibid.:13). Dette vil jeg senere i afsnittet påvise ved, at begrunde nogle af mine spørgsmål i mit kvantitative spørgeskema ud fra mine kvalitative interviews. Derudover har jeg bevidst valgt at stille mange forskellige spørgsmål inden for det samme emne da: Med bare ett spørgsmål har en ikke mulighet for å få tak i de ulike forholdene som betinger hvilken holdning som kommer til uttrykk. (Hellevik 2009:155). Til at starte med begynder mit spørgeskema med nogle baggrundsspørgsmål (Olsen 2006:21), hvor jeg spørger om køn, alder, arbejdstitel og hvor mange gange de har deltaget i DHL- Stafetten. Dernæst stiller jeg et faktuelt episodisk spørgsmål (ibid.:16), om hvorvidt de træner op til DHL-Stafetten. Disse spørgsmål skal virke som indledende og danne grundlag for selve undersøgelsen. De næste spørgsmål er holdningsspørgsmål (ibid.:16), og er udarbejdet på baggrund af mine interviewpersoner. - Hvorfor stiller du op til DHL-Stafetten? Dette spørgsmål stillede jeg til de tre interviewede deltagere. Deres svar udgør svarkategorien i spørgeskemaet (Olsen 2006:38), hvor det samme spørgsmål bliver stillet. Interviewpersonen 1 påpegede at det var en nem måde at få motion på, da man bare skulle møde op. Interviewperson 2 følte sig presset af sine kollegaer til at stille op. De svarede alle tre, at de godt kunne lide at løbe, og at de synes det var hyggeligt at deltage i løbet. - Hvilke grunde tror du der er til, at din virksomhed stiller op til DHL-Stafetten? Dette spørgsmål stillede jeg både til de tre interviewede deltagere og arrangøren. Svarene danner grundlaget for svarkategorien i spørgeskemaet, hvor det samme spørgsmål bliver stillet. Alle nævnte fællesskabet som værende en central grund. På interviewperson 2 og 3 s arbejdsplads var det medarbejderne, der tog initiativ til, at virksomheden skulle melde sig. Interviewperson 1 mente, at det kunne være en måde at fremme virksomhedens sundhedsprofil på. Derudover var det en tradition hos interviewperson 3 arbejdsplads. Interview person 2 mente, at det var en måde at promovere og markére virksomheden på og videre at fremme medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen. 16

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Projekt i mediesociologi

Projekt i mediesociologi Projekt i mediesociologi med udgangspunkt i yoga og det fiktive analyse-firma Fixstatistik www.arikashika.dk/fixstatistik/ Erhvervsakademiet København Nord Multimediedesigner, 3. semester, tr08mul01 Målsætning

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere