DHL-Stafetten Mere end bare et løb?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DHL-Stafetten Mere end bare et løb?"

Transkript

1 DHL-Stafetten Mere end bare et løb? En kritisk undersøgelse af nutidens arbejdsmoral Udarbejdet af Petra Marie Bohm Vejledt af Svend Christian Tychsen Roskilde Universitet, Studienummer: Virksomhedsstudier, Bachelor efterår 2012 Antal anslag:

2 Resumé Dette projekt tager udgangspunkt i DHL-Stafetten, som et udtryk for eller afspejling af nutidens arbejdsmoral. Studiet ønsker at undersøge, hvordan arbejdsmoralen historisk har ændret sig gennem tiderne og frem til i dag, for derved at forstå hvad der i dag motiverer medarbejdere og virksomheder til at stille op til DHL-Stafetten. Med hensyn til projektets arbejdsspørgsmål 1: Hvordan har arbejdsmoralen ændret sig igennem tiderne og hvad kendetegner den i dag?, har jeg foretaget et litterært og teoretisk studie af arbejdsmoralen, hvor jeg fandt at arbejdsmoralen ikke er en naturlov, men en historisk konstruktion og videre at arbejdet i dag er blevet en stor del af vores identitet, tilværelse og måde at udvise god karakter på. Til at undersøge arbejdsspørgsmål 2: Hvilke motivationer har de deltagende (medarbejderne og virksomhederne) i DHL-Stafetten?, har jeg foretaget fire kvalitative interviews og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagere af DHL-Stafetten. Disse viste, at medarbejdere vælger at stille op til DHL-Stafetten, fordi det er hyggeligt, en måde at vise engagement til virksomheden på og i nogle tilfælde fordi de føler sig presset til det. Virksomheder bruger DHL-Stafetten til at promovere sig selv på og som teambuilding, hvilket er med til at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og derved skaber mere glade og effektive medarbejdere, hvilket er med til at øge virksomhedens konkurrenceevne. Abstract This project paper takes its point of departure in the DHL-relay, as an expression of modern work ethics. The purpose of this study is to identify how work ethics have changed over time as well as the motivations behind the decision to enter into the DHL-relay, for employees and employers alike. With regards to the chosen working-questions, number one being: How has work ethics changed over time and what characteristics does it have today? I have done a literary and a theoretical study pertaining to work ethics. In doing so I have found that work ethics are by no means a law of nature but rather a historical construct and that today work ethics are a big part of what defines our personality, life as well as how we show good character. The second working-question is: What motivations do the participants have (both employers and employees) when joining the DHL-relay? In answering this question I have conducted four qualitative interviews and a quantitative study all of which involved former or current 2

3 participants in the DHL-relay. These showed that employees elect to participate in the relay not only because it is fun but also as a way of showing enthusiasm towards the workplace and some even felt forced to join. Employers on the other hand join the relay in order to promote themselves but also as an extended teambuilding exercise, which in turn strengthens worker morale resulting in happy and effective employees in the end giving the company a comparative advantage. 3

4 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: Problemfelt og problemformulering Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning af problemformulering og arbejdsspørgsmål.9 KAPITEL 2: Metode Videnskabsteori Hermeneutik Socialkonstruktivisme Arbejdsspørgsmål 1: Arbejdsmoralen gennem tiderne Arbejdsmoralen historisk Nutidens arbejdsmoral belyst ud fra HRM Kildekritik Arbejdsspørgsmål 2: Deltagernes motivation Kvalitative interviews Kvantitativt spørgeskema Operationalisering, validitet & reliabilitet Analysestrategi Analysedel 1 Medarbejderne Analysedel 2 Virksomhederne Kapitelgennemgang...20 KAPITEL 3: Arbejdsmoral Arbejdsmoralen igennem tiderne Synet på arbejdet i antikken Reformationen - Den protestantiske kirke Kapitalismens fremvækst Arbejdsmarked i en global verden Arbejde, identitet og forbrug Nutidens arbejdsmoral belyst ud fra HRM Motivation og engagement Gruppesammenhold og gruppetænkning Teambuilding

5 KAPITEL 4: Analyse Analysedel 1 Medarbejderne Hygge, motion og konkurrence Lyst eller tvang? Er du med eller ej? Analysedel 2 Virksomhederne Her har vi det godt Den store verden udenfor...43 KAPITEL 5: Konklusion...45 KAPITEL 6: Perspektivering...47 KAPITEL 7: Litteraturliste Litteratur Rapport kronikker Radioprogrammer Internetsider..51 Bilag Bilag 1: Interviewguide til deltagerne.2 Bilag 2: Interviewguide til arrangøren 3 Bilag 3: Brev til virksomhederne 4 Bilag 4: Spørgeskemaet Bilag 5: Besvarelserne på spørgeskemaet...9 5

6 KAPITEL 1: Problemfelt og problemformulering Over højtalerne lyder en varm velkomst til dagens løbere. Det er fredag den 31. august, en lun sommeraften. Fælledparken er fyldt med mennesker iført stramme løbetights og farvede løbetrøjer med firmalogoer på, som var de omvandrende reklamesøjler. Der er en god stemning, mange står og hyggesnakker. Så langt øjet rækker, ses telte stå side om side i lange rækker. Forvirret står flere løbere og kigger på et oversigtskort over den enorme teltby, de prøver at finde deres firmas teltnummer 1. Ind imellem teltene går der en rød løber. En tur på denne løber fører en fra Social- og Integrationsministeriet til Jyske Planteservice til Star Tours og så videre. Teltene er udsmykket med balloner, bannere og lysfakler, så det tydeligt fremgår hvilken virksomhed eller organisation, der hører til der. Ved langt de fleste telte bliver der tændt op i grillen, til når de sultende løbere kommer i mål og trænger til noget at spise og drikke. Da klokken runder atten lyder startskuddet, og det første hold løbere bliver sendt af sted på den 5 kilometers løbetur rundt om Fælledparken. DHL-Stafetten 2 er et 5x5 kilometer stafetløb for virksomheder (både private og offentlige), som afholdes en gang om året i august måned. Stafetten finder sted i Århus, Odense, Aalborg og København (DHL 2012). Det største løb er dog i København/Fælledparken, der strækker sig over fem dage med deltagere i år (pressesystemet 2012). Hver virksomhed må stille op med ligeså mange hold af 5 personer, som de vil. Holdsammensætningen kan være 5 mænd, 5 kvinder eller 5 mix M/K (Sparta 2012a). Særligt de sidst 10 år er antallet af deltagere steget voldsomt, fra 7676 hold fordelt på to løbedage i 2002 til hold fordelt på fem løbedage i år (Sparta 2012b). I dag er DHL- Stafetten verdens største stafetløb (pressesystemet 2012). Men hvordan kan det være, at 3200 virksomheder vælger at deltage i DHL-stafetten alene i Danmark? (Ibid.). Hvad får virksomhederne ud af det, når man tænker på, at de betaler 620 kr. pr. stafethold de stiller op med (Sparta 2012b)? Den enkelte medarbejder afsætter en hel hverdagsaften til at løbe for virksomhedens ære, vel og mærke uden nogen form for løn, men angiveligt af ren og skær fornøjelse? Ud over at møde op på selve løbedagen, kan det at deltage i DHL-Stafetten være 1 Se forsiden 2 DHL er navnet på et verdensomspændende transportfirma, der blev grundlagt i DHL er forbogstaverne i efternavnene på de tre amerikanske grundlæggere Adrian Dalsey, Larry Hillblom og Robert Lynn (politiken 2007). 6

7 forbundet med flere timers træning op til løbet, hvis man vel og mærke gerne vil klare sig godt. Vi danskere arbejder som aldrig før. Hvilket Teknologirådet i 2005 også kom frem til i deres rapport Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Der står blandt andet følgende: En tredjedel af alle erhvervsaktive parfamilier lægger således mere end 80 timer om ugen på arbejdsmarkedet og kun 10 pct. arbejder mindre end 70 timer. Tilsammen arbejder danske mænd og kvinder i dag gennemsnitligt ½ time mere om dagen end i 1987 (teknologirådet 2005:13). Netop på den baggrund undrer det mig, hvordan så mange mennesker ( ) finder tid, i deres travle hverdag, til at deltage i DHL-Stafetten (pressesystemet 2012)? Kan der være et socialt pres fra ens kollegaer og chef til at deltage i løbet? Eller kan svaret ligge et andet sted? En ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, viser at en tredjedel af de danske lønmodtagere er bange for at miste deres job, og andelen af dem som føler sig anerkendt på deres arbejdsplads er faldet fra 79 % til 72 % (DR Nyheder 2012). Den økonomiske krise har altså skabt en større frygt hos den danske lønmodtager for at miste jobbet, hvilket også fremgår i artiklen: For krisen får tilsyneladende lønmodtagerne til at dukke nakken og undgå konflikter med leder og kollegaer, fordi de er bange for konsekvenserne (Ibid.). Nogle af konsekvenserne fremgår af en anden ny undersøgelse, foretaget af analysenyhedsbrevet DeFacto og analyseinstituttet Epinion, der fastslår at hver fjerde ufaglærte og faglærte lønmodtager i høj grad eller i nogen grad arbejder i fritiden, mens kun halvdelen holder helt fri (politiken 2012a). Frygten for at miste arbejdet er måske derfor medvirkende til, at vi i dag er villige til at gøre mere for vores arbejdsplads end tidligere, og at grænsen for hvad arbejdsgiveren kan forlange af hver enkelt medarbejder er rykket? Men har arbejdet altid været så vigtigt for os? Svaret er nej. Hvis vi ser tilbage på det antikke Grækenland, var fritid at foretrække frem for økonomisk vinding (Beder 2004:21-22). Arbejdet blev af frie mænd anset for at være nedværdigende, da man på den måde var afhængig af andre og ikke fri (Ibid.:21-22). Fritiden blev brugt på vigtige gøremål så som politik, kunst og filosofi (Ibid.:21-22). Det var først med Reformationen i det sekstende og syttende århundrede at arbejdet fik en moralsk værdi som en måde at tjene gud (Ibid.:19). Der blev skabt en flittig og pålidelig arbejdskraft, da folk arbejdede hårdt for at tjene gud og vise deres værd (Ibid.:19). Ved fremkomsten af den moderne kapitalisme blev det at tjene penge 7

8 og skabe sig rigdom anerkendt og et agtværdigt mål, der blev støttet af den protestantiske lære (Ibid.:20). Arbejdet som først var et religiøst kald blev nu langsomt mere og mere rettet mod en materialistisk søgen efter social mobilitet og materiel succes (Ibid.:40). Arbejdet er i dag, firkantet sagt, blevet måden hvorpå vi tjener penge, som vi så kan forbruge 3. Sagt på en anden måde er vi blevet afhængige af arbejdet, hvilket man ikke var på samme måde før i tiden. Denne problematik fremhæver professor Ole Thyssen i sin kronik Jeg forbruger, ergo er jeg (Weekendavisen 26/ s. 11), hvor han blandt andet skriver: For at købe de remedier, som giver fritiden indhold, må man have penge og altså arbejde. At leve er at købe, at være er at vise, og ferien er årets dyreste uger. Rigdommen findes i kædedansen mellem arbejdets, hjemmets og fritidens templer. Vi påfører os selv enorm meget stress 4, da vi ønsker os en levemåde, der kræver to indkomster, for at vi kan opfylde vores store krav til boligen og vores privatforbrug. Men er den store ejerlejlighed på Østerbro alle de arbejdstimer værd, og gør den os lykkelig? Hvad med fritiden til at se ens børn vokse op - nyde livet? Det er paradoksalt, at vi lever i et samfund med et kæmpe overflod af varer, imens vi har et arbejdstempo som gjaldt det hungersnøden 5? Vi har råd til at holde fri, men det er selvfølgelig på bekostning af vores forbrug, og måden vi lever på. Ole Thyssen postulerer, at vi danskere ikke ønsker mere fritid, som han skriver: Men for de fleste vil drømmen om fritid være et mareridt. At blive tvunget til fritid er ikke blot en paradoksal øvelse. Det ville opleves som at blive trukket fra truget, så man kunne følge neglestriberne i asfalten. Dette har han dog intet belæg for, og som en undersøgelse foretaget af Gallup for ugebrevet A4 viser, at tre ud af fire danskere støtter idéen om at gå ned i løn, for at få mere fritid til de basale ting i livet, så som familie og venner (Kristeligt Dagblad 2004). 40 % er endvidere parat til at arbejde en dag mindre om ugen, selvom der bliver færre penge til forbrug (ibid.). Dog skal man have i mente, at denne undersøgelse er foretaget i 2004 før den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed. Mon danskerne ville svare det samme i dag anno 2012? Tesen går på, at langt de fleste danskere i dag er bange for at miste deres arbejde, hvilket den økonomiske krise kun har været med til at forværre. Arbejdet fylder rigtig meget i vores liv, og vi er bange for at miste det, fordi vi ikke nødvendigvis er sikret et nyt. Vi har sat os så 3 Der er selvfølgelig mange andre grunde til at arbejde så som fællesskab, social anerkendelse, identitet, engagement, interesse, passion etc. 4 I dag er danskere sygemeldt grundet stress (Larsen 2010:289). 5 Det er ikke uden grund at der i dag, på de fleste arbejdspladser, er et højt arbejdstempo. Danmark kan ikke melde sig ud af den globale verden og bliver nød til at følge med den internationale konkurrence, der er med til at presse det danske arbejdsmarked. 8

9 økonomisk stramt, at vi ikke har råd til at være arbejdsløse. Er det snarere derfor, vi i langt højere grad er villige til at benytte vores sparsomme fritid til diverse arbejdsrelaterede arrangementer, så som DHL-Stafetten? Samlet set leder alt dette hen til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvordan kan man forstå DHL-Stafetten som et fænomen, der afspejler nutidens arbejdsmoral, og hvad motiverer henholdsvis medarbejderne og virksomhederne til at deltage i løbet? 1.2 Arbejdsspørgsmål 1) Hvordan har arbejdsmoralen ændret sig igennem tiderne og hvad kendetegner den i dag? 2) Hvilke motivationer har de deltagende (medarbejderne og virksomhederne) i DHL- Stafetten? 1.3 Afgrænsning af problemformulering og arbejdsspørgsmål Med DHL-Stafetten henvises der til stafetløbet i København, og ikke løbene i Århus, Odense og Aalborg. Dette er til dels valgt ud fra en begrænset tidsramme for projektet, men også ud fra at stafetløbet i København er det største ud af de fire. Redegørelsen for den ændrede arbejdsmoral igennem tiderne vil kun belyse udviklingen i den vestlige kultur. Denne redegørelse vil selvfølgelig kun være udpluk af forskellige tidspunkter i historien, som jeg finder relevante. Til sammen skal de danne et billede af den skiftende arbejdsmoral, for at fremhæve det særlige ved vor tids arbejdsmoral. Ved undersøgelsen af nutidens arbejdsmoral vil jeg fremhæve nogle kendetegn og tendenser så som: Motivation & engagement, gruppesammenhold & gruppetænkning og teambuilding. Dette er kun et udsnit af diverse retninger inden for Human Ressource Management (HRM) bølgen. Dette er valgt både ud fra en tids- og sidemæssig begrænsning i projektet, men også ud fra hvad jeg fandt relevant ift. DHL-Stafetten. Med virksomhederne menes både de private og offentlige virksomheder, da der i min optik ikke er den store forskel på hvordan disse styres og ledes i dag. New public Management har 9

10 blandt andet været med til at udligne denne forskel mellem privat og offentlig, så der i dag forventes det samme af dig, om du er sekretær i Mærsk eller Finansministeriet. 10

11 KAPITEL 2: Metode Indledningsvis vil jeg introducere de videnskabsteoretiske refleksioner, der er forbundet med projektet. Dernæst vil metodekapitlet kronologisk gøre rede for fremgangsmåden med de to arbejdsspørgsmål: 1) Arbejdsmoralen gennem tiderne og 2) Deltagernes motivation. Til sidst præsenteres projektets analysestrategi, samt kapitelgennemgang. 2.1 Videnskabsteori Hermeneutik I undersøgelsen af projektets problemstilling trækker jeg på elementer fra den hermeneutiske videnskabstradition. Jeg har haft nogle forforståelser om arbejdslivet generelt, samt om danskernes arbejdsmoral. Disse forforståelser har jeg løbende igennem projektet søgt testet ved at skabe mig ny viden ved hjælp af historisk og teoretisk litteratur, kvalitative interviews og et kvantitativ spørgeskema. Jeg har således undervejs i projektforløbet bygget videre på mine forforståelser ved fortolkning og forståelse af ny viden. Denne metodiske praksis bygger på den hermeneutiske cirkel, der betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed (Højberg 2009:312). Det er kun muligt at forstå delene ved at inddrage helheden, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene, og kun herigennem kan man forstå og fortolke (Ibid.:312). Denne vekselvirkning mellem del og helhed, mellem subjekt og objekt, betegner bevægelsen i horisontsammensmeltningen, der gør os i stand til at begribe verden og forstå den (Ibid.:324). Det er dog vigtigt at understrege, at denne bevægelse ikke kun går fra fortolkeren til genstanden (subjektet til objektet), men er kendetegnet ved, at den virker tilbage på fortolkeren, og på den måde skaber en cirkulær bevægelse (Ibid.:320). Erkendelsen opstår altså ved, at vi sætter vores forståelse og fordomme, der udgør vores forståelseshorisont på spil ved ny viden, der muliggør en ny fortolkning, og på den måde skaber en ny forståelse Socialkonstruktivisme Ud over hermeneutikken afspejler projektets problemstilling også nogle socialkonstruktivistiske træk, da arbejdet og arbejdsmoralen i sin historiske udvikling kan forstås som en social konstruktion. Anlægger man et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk standpunkt, kan arbejdet forstås som en social konstruktion, hvis betydning opstår igennem en sproglig praksis, der er konstituerende for, hvilken betydning og mening arbejdet som 11

12 socialkonstruktion har (Rasborg 2009:350). Adgangen til virkeligheden sker altså igennem sproget, og al viden er en sproglig konstruktion (Ibid.:350). Vi er alle i fællesskab med til at skabe disse konstruktioner/forestillinger, da disse opstår i interaktionen mellem os (Ibid.:359). Ud fra denne interaktion skaber vi hver især en særlig forståelse af, hvad det vil sige at arbejde. Der kan for eksempel være forskel på hvad en jurist og en murer anser som værende arbejde. Endvidere fremhæver socialkonstruktivismen, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men er blevet til igennem historiske og sociale processer (Ibid.:349). Det vil sige, at den forståelse vi har af arbejdet i dag, er en anden end den, der var gældende i eksempelvis 1920 erne. Det kan derfor være vanskeligt, i en socialkonstruktivistisk optik, at benytte begreberne arbejde og arbejdsmoral, da de er socialt konstruerede og på denne måde mangetydige og foranderlige. 2.2 Arbejdsspørgsmål 1: Arbejdsmoralen gennem tiderne I nedenstående afsnit vil der fremgå en gennemgang af, hvorledes jeg vil undersøge arbejdsmoralen gennem tiderne, samt nutidens arbejdsmoral. Efterfølgende vil en kildekritik af disse finde sted Arbejdsmoralen historisk Til at undersøge arbejdsmoralens forandring igennem tiden, vil jeg foretage et tidsrækkestudie, hvor jeg ved indsamling af data skaber mig et billede over denne udvikling (Andersen 2003:147,195). Jeg vil udvælge de tidsperioder i historien, som jeg især finder relevante for forståelsen af den foranderlige arbejdsmoral gennem tiderne, og som illustrerer den historiske og samfundsmæssige betingethed. Studiet vil bestå af flere forskellige historiske kilder Nutidens arbejdsmoral belyst ud fra HRM. Til at undersøge nutidens arbejdsmoral, finder jeg det relevant at se på forskellige tendenser inden for Human Ressource Management, der afspejler måden, hvorpå virksomhederne tænker arbejdet i dag. Dette er altså teorier som idealtyper i Webersk forstand, kan man sige, altså teorier, der sigter mod at beskrive væsentlige træk ved virkeligheden (Andersen 2003:99). Human Ressource Management er et fag, som bliver undervist på handelshøjskoler rundt om i hele verden. Formålet med faget er at opnå en forståelse af virksomhedernes måde at maksimere og optimere de menneskelige ressourcer via. forskellige teorier og redskaber. 12

13 Disse teorier er altså ikke kritiske over for nutidens måde at arbejde på, da det i sidste ende for virksomheden handler om økonomisk fortjeneste. Inden for Human Ressource Management har jeg valgt tre områder, jeg finder relevant i forhold til at belyse nutidens arbejdsmoral igennem fritidsarrangementet DHL-Stafetten. Disse er som følgende: Motivation & engagement, gruppesammenhold & gruppetænkning og teambuilding. Disse emner vil bliver belyst ud fra forskellige HRM-bøger Kildekritik Da projektet er udarbejdet under en bestemt tidsramme, vil der forekommer visse begrænsninger i min litterære og teoretiske undersøgelse (Ibid.:57). Det giver sig selv, at det ikke er muligt på få måneder at undersøge primære kilder, der findes om arbejdsmoralen gennem historien. Derfor har jeg været nødsaget til at udvælge nogle få sekundære kilder, dvs. enkelte bøger om emnet, som tilsammen skal skitsere det historiske forløb. Med dette er jeg bevidst om, at de kilder jeg har valgt, rummer en vis forforståelse og fortolkning af det historiske forløb, ikke mindst fordi jeg anvender sekundær litteratur (Ibid.:195). Et eksempel herpå kunne være Sharon Beders bog: Arbejdsmoral til salg fra puritansk prædikestol til moderne virksomheds-pr, hvori der som en tydelig tendens i teksten ligger en klar kritik af det moderne arbejdsliv. Det samme gør sig gældende med Jan Lindhardt og Anders Uhrskovs bog: Fra Adam til robot Arbejdet historisk og aktuelt, hvori kritikken af det moderne arbejdsliv fremgår tydeligt af overskriften. I Lars Fr. H. Svendsens bog: Arbejdets filosofi, omhandler kritikken mere det stigende forbrug og den øgede produktion, hvilket blandt andet fremgår af kapitalerne: Arbejde i overflodens tidsalder og Arbejdets endeligt?. Jeg har kun valgt et lille udsnit af alle de teorier, der findes inden for Human Ressource Management, som kunne være relevante i forhold til at belyse måden, hvorpå virksomheder tænker arbejdet i dag. Grunden til at det netop er blevet de tre teoretiske emner: Motivation & engagement, gruppesammenhold & gruppetænkning og teambuilding skyldes, at de to første er nogle af de ønskværdige idealer og resultater en virksomhed kan få ud af at deltage i DHL- Stafetten, hvor det sidste emne gør det muligt at forstå DHL-Stafetten som et fænomen i en større tendens. Det vanskelige ved at benytte Human Ressource Management er, at der er mange forskellige teoretiske holdninger og meninger til hvad de forskellige begreber indebærer af betydning, og hvorledes de skal defineres. For eksempel er der flere forskellige teoretikere, der har udviklet teorier om, hvad arbejdsmotivation er. Det er altså ikke ligesom naturvidenskaben, hvor der forekommer et fast facit. De fleste HRM-bøger er belyst ud fra 13

14 virksomhedens synspunkt, hvor det handler om at effektivisere og optimere de menneskelige ressourcer i virksomheden. Dog er graden af dette optimeringsaspekt lidt svingende. Et ønske om at forbedre virksomhedens overskud ses som en tendens ved Kuvaas bog, hvilket fremgår klart af overskriften: HR Lønsomhed gennem HR I et empirisk perspektiv. Dette ses også ved Karin Jessen og Bo Zoffmanns bog: Motivation og ledelse vejen til glade medarbejder og øget produktivitet. Dog findes der også en anden mere skeptisk tendens for nutidens arbejdsform inden for Human Ressource Management, hvilket fremgår i Henrik Holt Larsens bog: Human Ressource Management Arbejdslivets tryllestøv eller håndjern?. 2.3 Arbejdsspørgsmål 2: Deltagernes motivation I dette afsnit vil jeg komme ind på, hvorledes jeg har indsamlet projektets empiri i form af kvalitative interviews og et kvantitativt spørgeskema. Endvidere vil jeg diskutere operationaliseringen, validiteten og reliabiliteten af disse Kvalitative interviews For at skabe mig et mere nuanceret billede af DHL-Stafetten vil jeg foretage fire kvalitative interviews. Jeg vil interviewe tre deltagere og en arrangør af DHL-Stafetten. Hos deltagerne er jeg interesseret i at få et indblik i deres oplevelse af DHL-Stafetten, og med hensyn til arrangøren af virksomhedens deltagelse er jeg nysgerrig på, hvorfor virksomheder vælger at stille op til DHL-Stafetten. Deres holdninger og meninger kommer til at fungere som tematik og udgangspunkt for udarbejdelsen af mit kvantitative spørgeskema. Jeg er bevidst om, at det kun er et udsnit af deres motiver til at deltage i og arrangere DHL-Stafetten, jeg får indblik i. De tre interviewede deltagere er udvalgt ud fra det eneste krav om, at de alle har deltaget ved dette års stafetløb, for den virksomhed de arbejder for 6. Arrangøren er valgt ud fra, at være den ansvarlige for planlægningen af deltagelsen i DHL-Stafetten i en virksomheden. Af etiske grunde har jeg valgt ikke at nævne navnene på de fire interviewede, og fra hvilken virksomhed de kommer fra. Dette har jeg gjort for, at de interviewede kan føle sig trygge, og udtale sig frit uden at det kan få arbejdsmæssige konsekvenser for dem (Kvale & Brinkmann 2009:91-92). I projektet vil de fremgå af interview nr., se nedenstående: 6 Det er muligt at stille op til DHL-Stafetten, for en virksomhed uden at man selv arbejder der. Hvis virksomheden for eksempel mangler nogle personer for at kunne stille op, kan de spørger venner og bekendte. 14

15 1. Interview: deltager Projektkoordinater 26 år 2. Interview: deltager Lærer 61 år 3. Interview: deltager Arkitekt 28 år 4. Interview: arrangør Chef for lys, lyd og video 55 år Alle interviewene er styret af et script eller interviewguide (ibid.:151). Der er udarbejdet to interviewguides - et til deltagerne og et til arrangøren. Interviewguiden hos deltagerne bærer præg af personlige spørgsmål om deres erfaringer og holdninger til DHL-Stafetten. Interviewguiden til arrangøren indeholder mere generelle spørgsmål om virksomhedens deltagelse. Spørgsmålene i begge interviewguides er delt op i forskellige emner, som starter med nogle indledende direkte spørgsmål for at gå over i mere indirekte spørgsmål (ibid.: ). Begge interviewguides er at finde bagerst i projektets bilag. Interviewene med deltagerne er foretaget over en uges tid. Stedet for disse interviews er valgt af de interviewede selv, for at skabe en behagelig og tryg stemning. Interviewet med arrangøren er foretaget over telefonen. Varigheden af alle interviewene ligger mellem 5-10 minutter. Alle interviewene er optaget på bånd, for at gøre det muligt at citere interviewpersonerne korrekt. Disse er vedlagt projektet i form af cd er Kvantitativt spørgeskema Formålet med at udføre et kvantitativ spørgeskema er, at det skal virke som meningsskabende, hvorimod de kvalitative interviews er meningstydende (Olsen 2006:12). Mit kvantitative spørgeskema skal altså give mig et bredere og mere generelt overblik over, hvad der motiverer så mange mennesker og virksomheder til at deltage i DHL-Stafetten, som mine kvalitative interviews ikke kan. Spørgeskemaets målgruppe er medarbejdere, der har deltaget med deres arbejdsplads i DHL- Stafetten (Olsen 2006:11). Dette er også med til at afgrænse undersøgelsespopulationen, da deltagelse i DHL-Stafetten er et minimums krav (ibid.:11). Måden hvorpå jeg vil få folk til at besvare mit spørgeskema, er ved at udsende det til en stor del af de virksomheder, som deltog ved dette års DHL-Stafet. Til dette har jeg en liste over alle de deltagende virksomheder i 2012, hvor jeg via. internettet vil søge s på deres personalechef eller lignende, for derefter at kunne sende spørgeskemaet ud til dem. Det færdigt udarbejdede spørgeskema samt brev til virksomhederne er vedlagt i projektets bilag. 15

16 Spørgsmålene i mit kvantitative spøgeskema er udarbejdet dels på baggrund af min egen forforståelse af emnet, og dels på de tematikker de interviewede påpegede, hvilket også er centralt i udarbejdelsen af et spørgeskema: I princippet bør ethvert spørgsmål kunne begrundes med henvisningen til hidtidig forskning mv., problemstillinger og definitioner af begreber, der indgår i problemstillingerne. (ibid.:13). Dette vil jeg senere i afsnittet påvise ved, at begrunde nogle af mine spørgsmål i mit kvantitative spørgeskema ud fra mine kvalitative interviews. Derudover har jeg bevidst valgt at stille mange forskellige spørgsmål inden for det samme emne da: Med bare ett spørgsmål har en ikke mulighet for å få tak i de ulike forholdene som betinger hvilken holdning som kommer til uttrykk. (Hellevik 2009:155). Til at starte med begynder mit spørgeskema med nogle baggrundsspørgsmål (Olsen 2006:21), hvor jeg spørger om køn, alder, arbejdstitel og hvor mange gange de har deltaget i DHL- Stafetten. Dernæst stiller jeg et faktuelt episodisk spørgsmål (ibid.:16), om hvorvidt de træner op til DHL-Stafetten. Disse spørgsmål skal virke som indledende og danne grundlag for selve undersøgelsen. De næste spørgsmål er holdningsspørgsmål (ibid.:16), og er udarbejdet på baggrund af mine interviewpersoner. - Hvorfor stiller du op til DHL-Stafetten? Dette spørgsmål stillede jeg til de tre interviewede deltagere. Deres svar udgør svarkategorien i spørgeskemaet (Olsen 2006:38), hvor det samme spørgsmål bliver stillet. Interviewpersonen 1 påpegede at det var en nem måde at få motion på, da man bare skulle møde op. Interviewperson 2 følte sig presset af sine kollegaer til at stille op. De svarede alle tre, at de godt kunne lide at løbe, og at de synes det var hyggeligt at deltage i løbet. - Hvilke grunde tror du der er til, at din virksomhed stiller op til DHL-Stafetten? Dette spørgsmål stillede jeg både til de tre interviewede deltagere og arrangøren. Svarene danner grundlaget for svarkategorien i spørgeskemaet, hvor det samme spørgsmål bliver stillet. Alle nævnte fællesskabet som værende en central grund. På interviewperson 2 og 3 s arbejdsplads var det medarbejderne, der tog initiativ til, at virksomheden skulle melde sig. Interviewperson 1 mente, at det kunne være en måde at fremme virksomhedens sundhedsprofil på. Derudover var det en tradition hos interviewperson 3 arbejdsplads. Interview person 2 mente, at det var en måde at promovere og markére virksomheden på og videre at fremme medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen. 16

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere