På jagt efter kroppen i friluftslivet: Stilhed og stemninger eller eventyr og sensationer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På jagt efter kroppen i friluftslivet: Stilhed og stemninger eller eventyr og sensationer?"

Transkript

1 På jagt efter kroppen i friluftslivet: Stilhed og stemninger eller eventyr og sensationer? Søren Andkjær Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Søren Andkjær All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Friluftsliv det har en mystisk lockelse, som kanske inte växer fram ut själva ordet, som för denne redaktör dessvärre snarast frambringar associationer av hurtfrisk äppelkindad fältbiologism, utan som snarare härrör ur oftast outtalade konnotationer av djupare samhörighet med den naturhistoriska processen, sökandet efter ett oförstört naturtillstånd. Men det är kanske snarare filosofi än naturhistoria och biologi som kan ge förklaringen till den typen av associationer. Flera filosofer har med stor framgång tagit utgångspunkt i ett tänkt naturtillstånd för att utveckla tankar om och förståelse av sin samtid: hos Hobbes och Locke spelar naturligtvis naturtillståndet en framträdande roll, men också John Rawls välkända veil of ignorance är ett slags stiliserat naturtillstånd, och senare har David Gauthier med sin nytolkning av Hobbes varit inne på samma väg. Men mest känd är kanske ändå Jean Jacques Rousseau, som aktivt och provokativt förde fram naturtillståndet som ett eftersträvansvärt alternativ till det samhälle han själv befann sig i. Ur detta närmast paradisiska tillstånd utvecklade människan enligt Rousseau genom okontrollerad kulturell och materiell tillväxt ett samhälle präglat av girighet och konkurrens, fåfänga och ojämlikhet. Den sista spiken, så att säga, var införandet av privat äganderätt. L homme est né libre, et partout il est dans les fers människan föds fri och överallt är hon i bojor. Så inledde Rousseau sin berömda Du Contrat Social, där han försökte lösa de moraliska och sociala problem som blivit en följd av samhällsutvecklingen. En social pakt, sluten mellan samhällsmedborgarna, blev lösningen för Rousseau, som inte trodde på en återgång till naturtillståndet. Men hans motståndare, inte minst Voltaire, pådyvlade honom den uppfattningen, och det har för många blivit det bestående eftermälet, och ett kraftfullt, närmast axiomatiskt motgift till ett samhälle som, vid olika tillfällen i historien och av skilda tankeströmningar, uppfattats som naturvidrigt och människofientligt. Det är knappast rimligt att hävda att dagens friluftslivförespråkare letar efter ett nytt och bättre samhälle bortom civilisationens hank och stör, men ändå, menar Søren Andkjær i sin artikel om kroppen i friluftslivet, representerar friluftslivet på ett plan sökandet efter de svängda linjerna bortom disciplineringens rätlinjiga levnadsmönster. Andkjær, som häromåret disputerade på en avhandling om unga danskars deltagande i friluftslivet sett i ett kulturellt perspektiv, bygger sin analys på ett inträngande intervjumaterial med olika slags friluftsutövare från Danmark och Nya Zeeland, och han visar att friluftslivets potential av motkultur och samhällskritik håller på att neutraliseras av samhällets generella och dominerande normer och värden.

2 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet Friluftsliv handler om menneskelig aktivitet og bevægelse i landskaber som kan opleves eller karakteriseres som natur. Som sådan er kroppen en central og aktiv del af friluftslivet og det er vanskeligt at forestille sig friluftsliv uden krop. Ikke desto mindre kan det undre at der tales eller skrives så lidt om kroppen i forbindelse med friluftsliv. Sammenlignet med litteratur eller undervisningsbøger om fx. gymnastik og dans synes kroppen påfaldende fraværende i tilsvarende bøger om friluftsliv (Tordsson 1993; Mytting 1999; Brügge 1999 ; Ravn 2001). Beskrivelser af kropslige erfaringer i friluftsliv bliver tilsyneladende i udstrakt grad overskygget dels af tekniske anvisninger og dels af værdimæssige eller ideologiske diskussioner. De tekniske anvisninger handler ofte om det udstyr man skal eller bør anvende i praksis og fokuserer ofte på det sikkerhedsmæssige aspekt hvordan man undgår skader eller ulykker i friluftslivet. De værdimæssige eller ideologiske diskussioner har ofte til hensigt at legitimere praksis i en pædagogisk kontekst. Hensigten med denne artikel er at undersøge hvor kroppen er henne i friluftslivet og hvilke former for kropslighed eller kropslige oplevelser forskellige former for friluftsliv opfordrer til. Først et historisk perspektiv. Et historisk perspektiv Eichberg og Jespersens fremstilling (Eichberg 2001) af friluftslivets historiske udvikling tager udgangspunkt i en kropskulturel synsvinkel, hvor krop, bevægelse og idræt er en central og basal del af samfundets udvikling. Friluftsliv ses i denne sammenhæng som en kropslig måde at forholde sig til natur og landskaber på. Friluftsliv sættes i sammenhæng med en søgen efter naturlighed eller frihed og er dermed samtidigt en potentiel protest mod ensretning og standardisering af aktiviteter og omgangsformer, mennesker og landskaber. Set på denne måde repræsenterer friluftsliv en søgen mod det naturlige, som ofte opfattes kaotisk og uforudsigeligt. Et vigtigt tema i forestillingen om de grønne bølger er derfor disciplinering vs. kaos symboliseret ved de rette overfor de krumme linjer i landskabet. Naturen repræsenterer det vilde, kaotiske og uforudsigelige de krumme linjer. Med kulturen kommer en disciplinering og standardisering af rummet, mennesket og kroppene de rette linjer. Friluftslivets historiske udvikling i Danmark fremstilles som forløbende i tre grønne bølger og er udtryk for en udvikling, der billedligt kan opfattes som bølgebevægelser. Hver grøn bølge repræsenterer en opblomstring af friluftslivet med øget interesse for kropslige aktiviteter i naturen såvel som for naturen i sig selv. Til hver grøn bølge er knyttet et særligt natursyn og nye former for relationer til natur og landskaber. Hver grøn bølge repræsenterer en periode med øget interesse for og søgen efter naturen forstået som det vilde og uforudsigelige set i datidens kontekst. Efter denne periode ses en nedgang i interessen for natur og landskaber. Man kan fortolke det sådan, at de oprørske tendenser bliver indfanget i organisationer eller strukturer, hvorved deres element eller potentiale af oprør og modstand forsvinder.

3 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet Den første grønne bølge, som introduceres fra slutningen af 1700-tallet, retter sig imod datidens disciplinering af mennesket i både opdragelse og kropskulturelle aktiviteter (Korsgaard 1997 ; Eichberg 2005) og introducerer nye måder at opleve landskabet som en del af et overordnet nationalromantisk livssyn. I den anden grønne bølge, som menes at starte i slutningen af 1800-tallet, handler det i højere grad om at se friluftslivet som en mulighed for at komme væk fra det civiliserede og kulturelle repræsenteret ved byen og industrialiseringen. Naturen bliver kædet sammen med sundhed og idealet bliver den sunde krop som er veltrænet og disciplineret i fx. svømning og udendørsaktivitet. Naturen anvendes således i udstrakt grad som argument for sundhed (Sadolin 1906; Jespersen 1921). I den tredje grønne bølge startende fra omkring 1970 bliver det lidt mere kompliceret, idet friluftslivet synes at have flere udtryk og betydninger og vanskeligt kan samles i en bølge med et samlet natursyn. Spørgsmålet er om det i det hele taget er rimeligt at tale om en bølge eller der måske i højere grad er tale om en række projekter eller tematikker, sådan som Tordsson fremstiller det i forhold til udviklingen af friluftsliv i Norge (Tordsson 2003). Menneskets forhold til naturmiljøet og forestillingen om en økologisk sammenhæng i naturen synes at være en central diskurs indenfor friluftslivet i perioden fra 1970 og frem. Friluftsliv ses i en pædagogisk kontekst som en måde praktisk og kropsligt at tematisere og bevidstgøre om miljømæssige forhold. Samtidigt sker der en radikal institutionalisering af friluftslivet med stadigt flere institutioner, både i statsligt regi, på markedet og i det civile samfund, som tilbyder aktiviteter og produkter i relation til friluftsliv (Andkjær 2003; Bentsen 2009). Friluftsliv i Danmark idag Friluftsliv i Danmark i dag rummer flere kulturer og kan karakteriseres som en mangfoldighed af udtryk og betydninger (Andkjær 2008). Indenfor det pædagogisk organiserede friluftsliv synes der at være en orientering enten mod den ydre natur og de miljøpolitiske forhold eller mod den indre natur forstået som krop og træning (jvf. fig 1). Samtidigt, hvis man anlægger et deltagerperspektiv, synes der at være en fascination enten af det stemningsfulde i naturen eller af sensationen forstået som oplevelsen af udfordring eller grænseoverskridelse (jvf. fig 1). Kroppen er naturligvis aktiv både når det handler om at opleve stemningerne i den ydre natur, fx. skoven eller fjeldet, og når det handler om udfordringer og kropslig træning i naturlige landskaber. Der er imidlertid stor forskel på karakteren af og den betydning som tillægges den kropslige oplevelse. For at komme tæt på kroppen og nærme sig den kropslige oplevelse i friluftslivet er det relevant at være konkret, hvorfor konkrete empiriske eksempler i det følgende vil blive præsenteret og diskuteret 1. Alle eksempler stammer fra friluftspraksis indenfor forskellige 1 Det konkrete handler her om empiriske eksempler med citater fra interviews omhandlende erfaringer og holdninger med praktisk friluftsliv. Det betyder at der er tale om tanker og forståelser og dermed sprogligt bearbejdede erfaringer om kropslige oplevelser i friluftsliv.

4 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet settings i friluftsliv 2 : enkelt friluftsliv og adventure i Danmark samt outdoor education i New Zealand. Figur 1 Kategorier i moderne friluftsliv. Modellen (Andkjær 2005) viser 5 fremtrædende kategorier eller retninger i moderne friluftsliv i Danmark spændt op mellem på den ene side (den vertikale akse) den pædagogiske begrundelse og legitimering (ydre vs indre natur, kulturkritik vs kulturoptimisme) og på den anden side (den horisontale akse) motivationen og attraktionen det fra deltagerens perspektiv (stemning vs sensation, overskridelse vs indlevelse). Argumenterne for at inddrage netop disse settings er at de dels repræsenterer en velkendt polaritet i dansk friluftsliv (Fisker 2005; Andkjær 2008) (jvf. fig 1) og dels inddrager og repræsenterer et internationalt perspektiv. Polariteten, som naturligvis er udtryk for en kraftig forenkling af virkeligheden, kan ses som forskellen eller modsætningen mellem på den ene side det enkle friluftsliv med fokus på tiden, turen og den gode oplevelse i naturen og på den anden side adventure som en nyere trend i dansk friluftsliv med fokus på action, udfordring og grænseoverskridende oplevelser i mere eller mindre naturlige landskaber. Outdoor education i New Zealand ses som repræsentant for friluftsliv i den engelsktalende del af verden. Det internationale og komparative perspektiv er vigtigt når det handler om at få forståelse for og måske inspiration fra andre kulturer samt ikke mindst i forhold til at forstå egen kultur og stille spørgsmål ved det tilsyneladende selvfølgelige (Møller 1997; Ehn 2006 ). 2 Empirien er taget hentet fra ph.d. projekt Andkjær Der er her arbejdet med casestudys (Flyvbjerg1993,2001; Maaløe 1996) med interviews, observation og dokumentstudie fra udvalgte cases indenfor de to settings. Empirien er analyseret med inspiration fra den svenske etnologiske kulturanalyse (Ehn & Löfgren 2006), konfigurationsanalysen (Eichberg 2001) og den refleksive kulturanalyse (Møller 1999). Materialet i denne artikel er imidlertid nybearbejdet med særligt fokus på kroppen og kropslige oplevelser i friluftsliv.

5 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet Intentionen eller ambitionen er at eksemplerne og diskussionen kan give refleksioner og materiale til en fornyet forståelse af kroppens position og betydning i friluftsliv. Kroppen i det enkle friluftsliv M: Det at gå ud og føle, at man er når man ligger inde i teltet om aftenen, og man føler, at ens krop er blevet brugt, og man bare falder i søvn med det samme, det er egentlig utroligt rart. K: ja det er rigtigt. (HNIE,e) 3 M: Det er både sundere rent fysisk, det at du kommer ud at røre din krop og får mange flere muskler og så er der også det psykiske. Interviewer: Hvordan det? M: De kommer ud at opleve noget få en dejlig fornemmelse i hovedet, du er ikke så tung M: Man kan faktisk gå og tænke meget, når man sådan vandrer og der er helt stille og sådan noget Interviewer: Er det sundt? M: Det ved jeg ikke, men det er dejligt! (HNIE,e) Kombinationen af at være ude i den friske luft og bruge kroppen fysisk har tilsyneladende en stor attraktionsværdi i det enkle friluftsliv. Selvom der oftest ikke er stærkt fokus på de fysiske kropslige strabadser i det enkle friluftsliv og man ideelt set taler om overskudsliv og positive oplevelser i naturen er det tydeligt at den fysiske aktivitet i udendørsmiljøet giver deltagerne stor fysisk og psykisk tilfredsstillelse. Den kropslige oplevelse af at have brugt kroppen og være træt, måske på en ny måde, er central og ses også fra underviserside som et vigtigt element i friluftsliv. K: Jeg synes også, det er fedt at tage på en tur og man tonser af sted, og det er så hårdt, men det er stadigvæk et flot sted og det er så hårdt, og så kommer man frem, og så er man der, og så har man bare knoklet hele dagen for at komme derhen, så det er fedt og så sidde at slappe af, ellers så synes jeg, at hvis man har knoklet en hel dag f.eks. i en kajak, altså det er godt nok ikke så hårdt mere, altså, hvis man virkeligt har arbejdet for at komme frem, når man så kommer frem, så er det hele bare 10 gange bedre, bålet det er 10 gange flottere, og alt det omkring, det er 10 gange bedre, fordi man er simpelthen så træt, og man er endelig kommet frem, hvor man har presset sig selv for at skulle komme videre, det er også dét, jeg synes, der er fedt ved altså, at 3 Forkortelsen refererer til den aktuelle case og e indikerer at det er elever der taler. l indikerer at det er en lærer eller underviser. M betyder mand, K betyder kvinde.

6 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet man kan bruge naturen til at udfordre sig selv, det er fedt at gå en søndagstur, synes jeg, men jeg synes også det er rigtigt fedt at tage ud og tonse rundt i naturen. M: Maden den smager også lidt bedre Den mad man laver ude. K: Ja. Man er meget mere sulten. (HIS,e) I det enkle friluftsliv er målet ikke at nedbryde deltagernes personlige grænser eller gennemføre ekstreme aktiviteter. Alligevel er de fysiske udfordringer ofte store og det er tydeligvis de situationer deltagerne husker og det er de situationer som tillægges betydning. Måske er det en særlig pointe i det enkle friluftsliv at fokus ikke er på den hårde fysiske belastning, men at den alligevel opstår mere eller mindre naturligt eller spontant som et resultat af turen, vejret, deltagerne eller...? Krop og renhed M: Ja du er vel et eller andet sted renere når du bruger dig selv Interviewer: Så det er sundt for kroppen at bevæge sig og gøre de her ting? M: Det tror jeg også der er også det der med, at ens tallerken ikke altid er evig ren og sådan noget, jeg har også hørt om en undersøgelse, hvor de havde fundet ud af, at børnene der boede i byen som altid havde rene ting, og ikke inhalerede så meget støv og sådan noget, de fik mere støvallergi end folk der boede på landet og sov på halmlofter og sådan noget, hvor man bare nærmest fik sodet sine lunger til i støv og små fluer og sådan noget. Interviewer: Så du mener altså, man skal have en portion skidt, og at det er godt for én at få det? M: Ja at kroppen ikke bare at det ikke er helt nyt for kroppen, når det så sker en gang imellem (GIE,e) Det at være aktiv ude synes at have en relation til et begreb om sundhed og der er tydeligvis en forestilling om en form for kropslig renhed som forbindes med natur og friluftsliv. Den form for urenhed man pådrager sig ved at være ude er tydeligvis, ifølge deltagernes opfattelse, af en helt anden karakter end den der findes i byen og kulturmiljøet, og forestillingen er, at man ved at opholde sig i naturen og dyrke friluftsliv bliver renset og dermed bliver sundere. Dette perspektiv eller denne forestilling er interessant og kan måske forklares med Mary Douglas forståelse af renhed og urenhed i relation til orden og uorden. Urenhed repræsenterer ifølge denne forståelse noget som ikke er på sin rette plads (Douglas 1966, 1994) Ro og stilhed M: Ja men det gør det, altså det er jo klart, jeg synes, at at når man færdes derude, og bruger nogle kræfter og får røde kinder, og får frisk luft i lungerne, det har en masse med sundhed at gøre, det gør man der ude, så det er ikke, fordi man skal ud og tonse til en træning, men bare det at være på tur, ja men så bruger man sin krop, og det

7 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet er sundt og man får frisk luft, og man jeg tror også, det er mentalt sundt, det giver ro omkring én, når man også lige for lov til at sætte sig lidt med sin tår kaffe og nyde solnedgangen, for så sker der noget, jeg synes, for mig er det sundhed også indbegrebet af sundhed måske endda. (HNIE,l) De fysiske anstrengelser er ikke altid så store i friluftslivet og det er tydeligvis et (pædagogisk) mål at deltagerne skal opleve en form for ro i kraft af turen og tiden, som er vigtige elementer i det enkle friluftsliv. Dette står imidlertid i nogen grad i modsætning til deltagernes, de unge menneskers, intentioner og ønsker: K: Jeg synes det er fedest, hvis der er nogen udfordringer der gør det mere spændende, jeg kan godt sidde og kigge, men det er ikke noget, jeg ser sådan noget vildt spændende i altså så vil jeg hellere ud at sejle kajak eller gå eller cykle eller sejle i kano og kigge på nogen andre slags dyr end dem herhjemme og sådan noget jeg synes ikke, det er fedt at sidde at kigge på fugle og sådan noget, men altså, hvis man får lov til at holde en krokodille og.. fange piratfisk og sådan noget, så synes jeg det er fedt men det er måske også fordi det er anderledes dér end jeg synes ikke, der er så meget her der K: Jeg kan også bedst lide, når man kommer ud at røre sig lidt, og måske prøver nogen grænser af og i stedet for bare at sidde stille, altså selvfølgelig kan det være flot at sidde og nyde en solnedgang og sådan, men også fordi jeg godt kan lide sport, så synes jeg også det er sjovt at røre sig (GIE,e) Det er tydeligt at der er forskel i perspektiv i forhold til hvilke kvaliteter i friluftslivet man prioriterer det rolige og stemningsfulde vs. det aktive og udfordrende I det hele taget virker det som om der er et dilemma i det enkle friluftsliv hvor litteraturen og ideologien og underviserne foreskriver en vægtning af det rolige, stemningsfulde og holdningsbetonede, refleksive, men hvor et flertal af de unge mennesker giver udtryk for at de søger fysisk udfoldelse og kropslige såvel som mentale udfordringer. Det virker imidlertid samtidigt som om det enkle friluftsliv ofte kan rumme disse modsætningsfyldte krav eller fordringer, enten fordi naturen i kraft af sin uforudsigelighed giver naturlige udfordringer eller fordi undervisere og vejledere planlægger derefter og fx. på friluftsturene indlægger mindre aktivitetsindslag med fx. klatring eller rapelling. Disse afbræk har tydeligvis en høj underholdningsværdi og giver stærke kropslige oplevelser. M: Ja jeg synes, at det der med at flytte sine egne grænser, og sådan nogen ting igen det driver lidt mig sådan nogen ting som f.eks. klatring og rapelling og sådan nogen ting jeg har klatret lidt, men jeg har aldrig rigtigt gjort noget ved det noget stort ud af det, men altså jeg synes, at sådan nogen ting, hvor man lige får adrenalin sådan et kick, det synes jeg er rart, altså man er helt frisk bag efter, og ja man næsten ryster på hænderne. M: Man ryster i kroppen, når man kommer ned og bare en fed fornemmelse Interviewer: Det kan du godt lide?

8 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet M: Hjertet det er helt oppe i halsen på én næsten. (HNIE,e) Det er tydeligt at kroppen er central i det enkle friluftsliv og at det overordnet handler om det rent fysiske at bevæge sig og blive rørt i et miljø som opfattes som sundere og mere rent end kulturmiljøet, fx. byen. Der er imidlertid tilsyneladende et dilemma i det enkle friluftsliv i relation til den kropslige aktivitet. På den ene side primært på det diskursive plan i litteraturen og fra underviserside betones det rolige og stemningsfulde og på den anden side fascineres de unge mennesker af stærke kropslige oplevelser og tiltrækkes af eller efterspørger fysiske og mentale udfordringer. Det virker imidlertid som om en kombination af pædagogisk planlægning og naturens uforudsigelighed sørger for at alle ønsker og behov bliver tilgodeset i det enkle friluftsliv. Kroppen i adventure M: Adventurerace det er jo det er en hård fysisk prøvelse, som presser én ud i nogen grænser og som man ikke har været før. M: Flere grænser, både fysiske og psykiske. K: Ja M: Får man bliver simpelthen så træt fysisk, at det går ind og tærer på det psykiske, man begynder ikke at tænke klart og sådan noget, og du skal samtidigt, så skal du altså tænke på ja på dig selv, men også på dine holdkammerater, ikke. M: Det er den hårde tur, tror jeg. (OIH,e) Adventure som aktivitetsform er inspireret af aktiviteter og koncepter fra den engelsksprogede del af verden. Her bruges begrebet som en samlebetegnelse for nyere aktiviteter indenfor friluftsliv og spænder fra udfordringsaktiviteter eller teambuilding i naturen til mindre adventure race eller multi-sportsarrangementer arrangeret lokalt og ikke-kommercielt fx. på en høj eller efterskole. I praksis rummer begrebet samarbejdsøvelser af forskellig karakter samt ture eller løb hvor grupper (teams) skal bevæge sig gennem et landskab på forskellig måde (mtb, kajak, kano, løb m.m.) ofte med et vist konkurrenceelement. M: Ja men altså, jeg synes ikke, at når man presser sig selv, altså, f.eks. så mountainbike har jeg cyklet et par gange, der har jeg virkeligt fået udfordringer, synes jeg hvor vi har været ude på nogen baner, hvor man virkeligt har skullet give sig maximalt rent fysisk og samtidigt mentalt skulle holde hovedet koldt, når det går stejlt nedad og har gennemført dét altså, har virkelig givet sig selv fuldt ud, det jeg synes også, det betyder meget for mig rent fysisk, at jeg har mig selv med altså, klatring er også selvfølgelig hårdt, men for pulsen mener jeg mere, at det er fedt at skulle løbe orienteringsløb, jeg har f.eks. cyklet mountainbike, været ude på en

9 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet mountainbike-rute vi har rundt om skolen hvor man skal give den fuld hammer altså rundt om træer og alt muligt, det synes jeg, det synes jeg er superfedt (NIH,e) Den fysiske udfordring er tydeligvis central i adventure. Den kropslige udfordring rækker ind over det mentale og giver en samlet påvirkning, som opleves attraktiv af deltagerne. K: Joh kajakturen, da jeg var kold og det var mørkt, og vi vidste bare ikke, hvor langt vi havde igen, fordi vi kunne ikke se, hvor langt der var igen, for det var blevet mørkt, og det var ikke sjovt, og så kom vi i land, så får vi at vide, at vi skal hoppe i havnen: NEJ det gør jeg bare ikke, men da jeg så kom hen og nej det var ikke så langt og sådan, og så okay så gør vi det alligevel, og da jeg kom op: jeg skreg bare jeg gjorde det, jeg gjorde det det var fedt, det var rigtigt fedt. (NIH,e) Adventure handler ifølge deltagerne i høj grad om at opleve og evt. overskride sine egne grænser. Dette giver en stærk kropslig oplevelse og en stor tilfredsstillelse og kan sådan er forestillingen bruges i en anden sammenhæng, fx. i hverdagslivet. Det udfordrende hænger uløseligt sammen med en oplevelse af risiko og kædes tilsyneladende sammen med sjov og leg. Interviewer: Betyder det noget for jer, at det er det, der er det sjove i det, at det er noget vildt og lidt farligt? M: Jeg synes, jeg synes det er sjovt i sig selv, men at der er de der faremomenter, det gør det da lige det ekstra kick det er helt klart det fede, at der er risikoen for at falde og brække et ben, og slå sig. Interviewer: Det må der gerne være? M: Det må der helt klart være, jeg tror også, at det er det fede, at når man klatrer førstemands-klatring, og der lige er det der stykke længere at falde. K: Så koncentrerer man sig. M: Så er det virkeligt fedt, når man hænger og så lige skal have klikket rebet ind..og man ved godt, at der er et fald på et 3-4 m, hvis man ikke lige får klikket den ind, og når man så begynder at syre til, og man ikke kan få den fumle med rebet det er virkeligt fedt. (OIH,e) Oplevelserne med adventure er karakteriseret ved en form for vildskab som bl.a. bygger på overraskelsen, uvisheden og en udpræget kropslighed, og rummer derigennem tilsyneladende elementer som kan relateres til barndommen. Oplevelserne kædes sammen med barndommens lege og klatring i træer og giver dermed mulighed for oplevelser som angiveligt ellers ikke er tilladt i voksenlivet. M: Jeg synes nok også nogen gange, at jeg kan mærke at drengerøven kommer op i mig kan finde legen i det, at det er faneme fedt at klatre op ad en pæl og sidde

10 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet der oppe og råbe og skrige, det ved jeg ikke det er sådan et vildt fag, man bliver også sådan lidt vild inden i, synes jeg, at sejle kajak og sådan noget. K: Og det er okay at være vild, alt M: Ja alt er tilladt. M: Man kan også tillade sig at råbe højt, hvis man har nogen her sætter man sine grænser og altså folk møder deres grænser, det gør de også på det der adventurerace, der er jo ikke jeg kan ikke tro på, at der er nogen der ikke har mødt deres grænse. (HIS,e) Adventure fremstår som en aktivitetsform eller en friluftskultur som rummer elementer fra sportens verden, bl.a. et mere eller mindre udtalt og dominerende konkurrenceelement. Samtidigt er der en række centrale forskelle mellem præstationssport og adventure bl.a. overraskelsen, det uforudsigelige og (endnu) det ikke-standardiserede (Andkjær 2008). I adventure er den fysiske udfordring central det skal være hårdt og deltagerne skal presses både fysisk og psykisk bl.a. i kraft af variationen af kropslige aktiviteter og de overraskende elementer du ved aldrig hvad det er du kommer til! 4. Udfordringerne og den fysiske belastning giver stærke kropslige oplevelser og synes at være en attraktion i adventure. Oplevelserne i adventure giver minder om barndommens oplevelser med leg og eventyr og ses som en mulighed for at genopleve disse i voksenlivet. På det idemæssige eller ideologiske område rummer adventure tilsyneladende ikke nogen modstand endsige protest i forhold til samfundets normer og ideer. På det kropslige område derimod kan man måske sige at der i adventure findes, om ikke en potentiel modstand, så dog et muligt alternativ hvor voksne mænd og kvinder kan få lov at lege, drage på eventyr omend kun for et kortere tidsrum og iscenesat udfra en mere eller mindre bevidst pædagogisk strategi. De kropslige aktiviteter giver imidlertid oplevelser af leg, eventyr og mulighed for at opleve drengerøven oven i købet for begge køn! Outdoor education i New Zealand et internationalt perspektiv Outdoor education i New Zealand rummer ikke overraskende en række af de samme karakteristika som man genfinder i adventure i Danmark, ikke mindst i forhold til de kropslige oplevelser. K: Uhm challenge is in like doing things that are like hard for you like physically, mentally, whatever. Like if you re afraid of heights you do it you know you feel really good afterwards and things like that and uhm (PO,e) 4 Denne formulering af en elev på idrætshøjskoler som deltager i adventure fremstår paradigmatisk for kulturen og fortæller om den grundlæggende usikkerhed og ikke-viden som dels er en del af de pædagogiske virkemidler og dels er en attraktion og udfordring for deltagerne.

11 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet M: And really to me adventure is all about uncertain outcomes uhm taking risks. (PO,l) M: Pushing boundaries. Like challenging ourselves to do things that we we never thought we d be able to do. Facing our fears and overcoming them. (DHS,e) M: Yeah. It outdoor stuff uhm risk is fun. I mean if there s zero risk a lot of it s zero fun. I mean you can t eliminate all the risks. I mean if you did you d be in a padded room or something and that s not fun. Zero risk is zero fun. (DHS,e) M: I I think challenge is essential to to what we do here and I think it is a basic concept that we learn and grow as people through through being challenged in lots of different ways, yeah. (OB,l) Det interessante i forhold til det internationale perspektiv er at en række karakteristiske træk ved adventure i Danmark kan genfindes omend i en mere radikal form i outdoor education i New Zealand. Det drejer sig først og fremmest om den nære sammenhæng mellem risikobetonede kropslige udfordringer og oplevelsen af sjov ( fun ). Zero risk is zero fun synes at være et paradigmatisk udtryk i forhold til indstillingen til kropslige aktiviteter og udfordringer. Indstillingen til kropslige og mentale udfordringer synes endvidere i New Zealand, i modsætning til i Danmark, at være nært knyttet til manden og maskuline forventninger og værdier. Der er en meget stærk forestilling om en nær sammenhæng (transfer) mellem på den ene side de kropslige oplevelser og mentale udfordringer i outdoor education eller adventure og på den anden side læring og udvikling af kompetencer som indgår i hverdags- og arbejdsliv (Ewert 1989 ; Miles 1999 ), omend denne nære sammenhæng i nyere forskning bliver diskuteret og problematiseret (Brown 2008). Selvom outdoor education kædes sammen med sjov, leg og kropslige udfordringer er outdoor education i New Zealand stærkt integreret i uddannelsessystemet og turismeindustrien og er forbundet med stærke kommercielle interesser, hvorfor der er et stærkt udbygget system til administration og organisering af outdoor education og adventure. Afsluttende kommentar Hvis man tilslutter sig forestillingen om de grønne bølger som et rimeligt billede på udviklingen i dansk friluftsliv er et oplagt spørgsmål hvor vi idag befinder os på toppen af bølgen eller på vej mod bunden? I forhold til graden af organisering og institutionalisering er der tegn på at friluftsliv forstået som modkultur og potentiel samfundskritik er på vej til at blive underlagt samfun-

12 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet dets generelle og dominerende normer og værdier. Der er endvidere en udvikling i dele af friluftslivet hvor man kan tale om en form for standardisering (fx. klatrevægge m.m.) og en tilnærmelse til sporten fx. i form af adventure race. Disse forhold kan tale for at den tredje grønne bølge er på vej nedad. Hvis man imidlertid ser det ud fra kroppen og med fokus på kropslige oplevelser kan man måske argumentere for at nogle af de nyere former for friluftsliv, som man overordnet kan kalde adventure, rummer elementer af overraskelse, eventyr og leg samt erindringer eller kropslige oplevelser fra barndommen. Videre ser det ud til at disse kropslige oplevelser i et vist omfang står i kontrast til den samfundsmæssige diskurs og dermed rummer en form for vildskab og et modstandspotentiale som kan tale for at den grønne bølge set ud fra et rent kropsligt perspektiv er i fortsat udvikling. Hvordan friluftsliv i Danmark i fremtiden vil udvikle sig er et åbent men meget interessant spørgsmål. Vil der ske en udvikling i en retning der er mere eller mindre kropsligt eller ideologisk frigørende eller samfundskritisk? Vil man i friluftslivet i højere grad orientere sig imod kropslige oplevelser relateret til det særlige sted eller landskab? Vil friluftslivet i stadigt stigende grad blive knyttet til sporten og idrætten og dermed i højere grad fokusere på præstation og konkurrence? Noget tyder på at fremtidens friluftsliv vil være præget af mangfoldighed og kompleksitet og dermed vil rumme mange forskellige kropslige udtryk og betydninger i natur og landskab. Referencer Andkjær, S. (2003). Dansk Friluftsliv i det 21. århundrede Pædagogik og perspektiver, Forskningsrapport. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Andkjær, S. (2008). Friluftsliv i Danmark. Unges deltagelse i friluftsliv set i kulturelt perspektiv. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Ph.d.: 420. Bentsen, P., Andkjær, S., Ejby-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, natur, samfund og pædagogik. København: Munksgård. Brown, M. (2008). Comfort Zone: Model or metaphor? Australian Journal of Outdoor Education 12(1): Brügge, B. G., Matz Sandell, Klas Ed. (1999 ). Friluftslivets pedagogik : För kunskap, känsla och livskvalitet Stockholm: Liber Douglas, M. (1966). Purity and danger an analysis of pollution and taboo. London: Routledge and Kegan Paul. Douglas, M. (1994). Risk and blame, Essays in cultural theory. London: Routledge. Ehn, B., Löfgren, O. (2006 ). Kulturanalyser. Århus: Klim Eichberg, H. (2005). Friluftsliv under historisk forandring bevægelse i modsætninger. Friluftsliv under forandring en antologi on fremtidens friluftsliv. S. Andkjær. Slagelse, Bavnebanke. Eichberg, H., Jespersen, E. (2001 ). De grønne bølger : træk af natur- og friluftslivets historie København DGI Ewert, A. W. (1989 ). Outdoor adventure pursuits: Foundations, models, and theories Columbus, Ohio: Publishing Horizons Fisker, H. J. (2005). Unges friluftsliv en moderne, en traditionel og en posttraditionel måde at dyrke friluftsliv som personligt, socialt og kulturelt refleksivt identitetsprojekt. Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv. S. Andkjær. Slagelse: Bavnebanke. Jespersen, J. P. (1921). Muller-Øvelser for Skole og Hjem København. Flyvbjerg, B. (1993). Rationalitet og magt København, Akademisk Forlag. Flyvbjerg, B. (2001). Making social science matter: why social inquiry fails and how it can succeed again. Cambridge, Cambridge University Press.

13 andkjær på jagt efter kroppen i friluftslivet Korsgaard, O. (1997). Kampen om kroppen: Dansk idræts historie gennem 200 år København: Gyldendal Maaløe, E. (1996). Case-studier af og om mennesker i organisationer: Forberedelse, feltarbejde, generering, tolkning og sammendrag af data for eksplorativ integration, test og udvikling af teori. København, Akademisk Forlag. Miles, J. C., Priest, S. (1999). Adventure programming State College, Pa: Venture Pub Mytting, I., Bischoff, A. (1999). Friluftsliv, grunnbok, studieretning for idrettsfag. Oslo, Gyldendal: Norsk Forlag. Møller, V. (1997). Sundhed og idræt. Kulturanalyser til indkredsning af sundhedsaspektet i idræt. Odense: Odense Universitet. Ravn, S. (2001). Med kroppen som materiale : om dans i praksis. Odense: Odense Universitetsforlag. Sadolin, F. (1906 ). Sommerbogen : Vink og Vejledning til Friluftsliv, Luft. Og Solbad, Sommeridræt og helsetjenlig Levemaade København. Tordsson, B. (1993). Perspektiv på friluftslivets pedagogikk. Oslo: Norges Idrettshøgskole. Hovedfagsafhandling. Tordsson, B. (2003). Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse av meningsdimensioner i norsk friluftsliv på 1900-tallet og en drøftelse adventure friluftsliv som sociokulturelt fenomen. Oslo: Norges Idrettshøgskole.

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

DET HANDLER OM DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.

DET HANDLER OM DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE. DET HANDLER OM DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK Korinth Efterskole tilbyder 9. og 10. klasse for dig som er vild med natur, friluftsliv, fællesskab,

Læs mere

Frilu&sliv og dannelse på Ry Højskole. Johan Elm Mikkelsen Underviser i Idræt og Frilu&sliv på Ry Højskole Bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU

Frilu&sliv og dannelse på Ry Højskole. Johan Elm Mikkelsen Underviser i Idræt og Frilu&sliv på Ry Højskole Bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU Frilu&sliv og dannelse på Ry Højskole Johan Elm Mikkelsen Underviser i Idræt og Frilu&sliv på Ry Højskole Bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU Temanummer for Dansk Frilu&sliv Dansk frilu&sliv forum for

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

forum for natur- og friluftsliv

forum for natur- og friluftsliv forum for natur- og friluftsliv Medlemsblad, nr. 82 juni 2010 Temanummer om højskolernes friluftsliv I n d h o l d forum for natur- og friluftsliv www.danskfriluftsliv.dk Formand: Rasmus Simonsen tlf.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens

Læs mere

Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv

Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv Søren Andkjær Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense Publicerad på Internet, www.idrottsforum.org (ISSN 1652 7224) 2005-02-08

Læs mere

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Opgave, mandat og udfordring! Uderummet og aktiviteter

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard

Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00 Træningsøvelser som hjælper dig til at være mere effektiv og bedre forberedt mentalt, når du forsøger at nå dine mål både før, under og efter træning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Det skal kilde i maven

Det skal kilde i maven TEMA farlig leg Tekst: Persille Schwartz / Foto: Nils Lund Pedersen Det skal kilde i maven Børn elsker leg der indebærer en risiko for at noget går galt, viser Ellen Beate Sandseters forskning. Bakspejlet

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y Pressalit Sports Academy Pressalit Sports Academy 2006-2008 Efteråret 2006 Foråret 2007 Efteråret 2007 Foråret 2008 Efteråret 2008 Målsætning hvad vil jeg? Målsætning træningskvalitet Målsætning - strategier

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

Gymnastik og sanselighed

Gymnastik og sanselighed Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E:

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Man kan få en uddannelse samtidig med at man kan udvikle sig omkring sin sport og få god og seriøs træning. Jeg

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011

Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011 Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011 Michael Bo Nielsen Chefkonsulent, cand.scient.pol Udviklingskonsulenterne A/S mbn@u-k.dk, 40 46 48 66 Stikke af eller

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

TEAMBUILDING, SJOV OG WELLNESS

TEAMBUILDING, SJOV OG WELLNESS TEAMBUILDING, SJOV OG WELLNESS - Spændende aktiviteter for firmaer, foreninger og grupper OPLEVELSER OG EVENTS Har I brug for fælles oplevelser, der kan ryste venner, kollegaer og afdelinger sammen eller

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor?

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? Department of Sociology Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? 1. Praksisstudier = at undersøge folks vaner 2. Metoder & informanter 3. Hovedresultater

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

A Child Friendly Model of Tinnitus

A Child Friendly Model of Tinnitus A Child Friendly Model of Tinnitus Kort om modellen Modellen kan bruges både til børn og deres forældre Den skaber ramme for både indsamling af information og psyko-edukation. Informationen indsamles normalt

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Få de rigtige kort på hånden NU!

Få de rigtige kort på hånden NU! Få de rigtige kort på hånden NU! Et leder coaching forløb over 10 sessioner, for dig som allerede er leder Personlighed Teamet Performance Motivation Fokus Perception Balance Mind-setting Energi Feedback

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Et kulturanalytisk blik på læremidler

Et kulturanalytisk blik på læremidler Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere