SKANDINAVISK DESIGN. Nordlyset. Teambuilding. HÅG Futu. Lad dig inspirere af den skandinaviske natur

Transkript

1 Norway «Denmark «Sweden «Germany «Netherlands «Belgium «UK «International «Publication #5 vol. 4 SKANDINAVISK DESIGN Nordlyset Lad dig inspirere af den skandinaviske natur Teambuilding Vildt, råt og spændende med teambuilding i naturen. HÅG Futu Perfekt balance

2 RDIC ECOLAB 6 TYPISK SKANDINAVISK? Hvis du ser en stol, en lampe, en hylde eller en sofa Ville du med det samme kunne sige, at den var designet af en skandinav? Det er der nogen, der mener. At fælles kendetegn for skandinaviske produkter er lyse materialer, meget træ og ikke mindst: funktion. Andre siger: Sådan noget vrøvl! Skandinavisk design skiller sig ikke længere ud internationalt. Hvad synes du? Og hvad synes kendte personer, som arbejder med design og designere? Vi har spurgt den norske designguru Peter Opsvik, den britiske Norway Says -kurator Henrietta Thompson, chefen for danske Kvadrat Anders Byriel og svenske Thomas Lundh fra Konstfack. Der er mange forskellige meninger, men én ting er alle enige om: Der sker dejligt meget inden for skandinavisk design for tiden. Du kan også møde lovende, unge designere i dette nummer. Vi har bl.a. taget turen til London og snakket med norske Amy Hunting, som har vakt betydelig opsigt med sin stol og hylde, som er fremstillet af affald fra trælastindustrien. Den tyske designerduo Farsen og Grupp fortæller også, hvorfor de laver produkter, som strider mod enhver etableret opfattelse af, hvad der er normalt. Der er også sket forandringer hos os i løbet af det seneste år. HÅG har fusioneret med svenske RH og danske RBM. Sammen har vi dannet selskabet Scandinavian Business Seating. Navnet er valgt, fordi vi ønsker at blive associeret med skandinaviske værdier som entusiasme, kompetence og innovation. Sammen ser vi frem til et spændende og udfordrende år. 26 New Moves 4 Fra affald til taske. Messekalender. Wannabetree. Freshwest. Skandinavisk design 6 Henrietta Thompson. Peter Opsvik. Nordlyset. Thomas Lundh. Kvadrat. Udendørs teambuilding 18 Vildt, råt og spændende med teambuilding i naturen. Klar til miljøregnskab? 22 EPD Environmental Product Declaration I denne udgave af H magasinet kan du også læse om den hollandske succes-arkitekt Ben van Berkel. Hans interesse for bygninger begyndte allerede, mens han som lille fyr klatrede ind på byggepladser i Utrecht. Han elskede at se, hvordan byggeriet tog form. Hanne Bilde Hansen Adm. dir. 31 Er jeg en miljøhelt? 24 Vores journalist forsøger at blive lidt grønnere... Ben van Berkel 26 Arkitekt, kunstner og filosof. H #5 VOL. 4 Ansvarlig redaktør: Jon-Erlend Alstad, Senior Vice President, Commercial Brand, HÅG Redaktion: HÅG Marketing & Brand Comm. Tekst: Tine Flinder Nyquist Trykkeri: Grøset NORDIC ECOLABEL Forside foto: Øvrige foto: Scanpix Pål Laukli / tinagent.no Per Gunnarsson Steve Røyset Marius Skaar Peder Otto Dybvik Børge Hatlebrekke Sesse Lind Andreas Velten istockphoto Oscar Falk Jan Malmström Charlotte Wiig Michelle Arcila Werner Ivar Johansson Christian Richters Koos Breukel Thomas Leach Robert Fischer / A&W Casper Sejersen 34 Grænseløs design 30 Farsen Schöllhammer Fra affald til møbel 31 Amy Hunting Tre gange så god 32 Scandinavian Business Seating Perfekt balance 34 HÅG Futu - elegant og ergonomisk. PRINTED MATTER H» 3

3 New moves» Blyantbænk Designerne bag blyantbænken ønskede at bruge et dagligdags kontorredskab som udgangspunkt for et møbel. Sædet består af op til blyanter som er sat fast hver for sig. Hver eneste blyant kan tages af og bruges. Design: Boex 3D Creative Solutions Gennemsigtige og farvestrålende Hvis det kribler i dine fingre for at skrive løs uden at overtegne originalen, er Redi-Tags seneste opfindelse måske noget for dig: gennemsigtige notatlapper! De nye pilformede lapper er til dig, der mener, at baggrunden skal være synlig. Transparent Film Arrow Flags er både gennemsigtige og farvestrålende, og du kan skrive på dem med både sprittusch, kuglepen og blyant. Lapperne er lette at tage af og sætte på, og de ødelægger ikke originaldokumentet. Bliv inspireret. Besøg en messe. Wohnen & Interieur Wien, Østrig mars, SISEG Proseg Paris, Frankrig. 31 mars - 2 april, bauen+wohnen aarg au Wien, Østrig april, SALONE INT. DEL MOBILE Milano, Italien april, ICFF - International Contemporary Furniture Fair New York, USA mai, NeoCon Chicago, USA juni, Material Vision Frankfurt, Tyskland juni, CO DE - Copenhagen Design København, Danmark august, FORMEX Stockholm, Sverige august, Designers Saturday Oslo, Norge. 5-6 september, % design London, UK september, Fra affald til taske For at de japanske cedertræer kan vokse sig store, tyndes skoven ud. Helt frem til år 2000 fik disse fældede træer lov til at ligge og rådne. Da var der et lyst hoved, der tænkte: Hvorfor laver vi ikke noget smart af træaffaldet? Designeren Takumi Shimamura blev sat på ideen, og resultatet blev en række produkter lavet af små, pjuskede træer, som egentlig var dødsdømte. Det mest populære produkt er tasker, men Shimamuras kalkulator, salatbestik, pingpong-ketcher og vandbeholder slår også godt an. Det, at produkterne er lavet af træ, gør, at de alle får deres eget, unikke udtryk. Design: Takumi Shimamura Naturlig indretning Wanna be tree et symbol for menneskets forbindelse til naturen. Du bliver glad, når du kommer til kontoret. Wannabetrees er effektive lyddæmpere, som forbedrer det akustiske miljø i rummet og samtidig giver en visuel afskærming af arbejdspladser, mødelokaler og hvileområder. Design: Bertil Harström SIR. Pool table Pool table reflekterer og bryder med sin overflade lyset på en sådan måde, at det minder om dybden og farven i en swimming pool. Design: Freshwest H» 4 H» 5

4 skandinavisk design Er skandinavisk design let genkendeligt? Ville du for eksempel kunne sige: Den stol er typisk skandinavisk, eller På det bord må der stå en svensk bakke? Vi har spurgt fire fremtrædende personer om deres forhold til skandinavisk design. Deres svar er vidt forskellige. Typisk for Skandinavien er lyset, og allermest specielt er det eventyrlige nordlys, som flammer over det øverste nord ved vintertide. Det er almindeligt kendt, at Aurora Borealis har inspireret kunstnere i umindelige tider, men vidste du, at nordlysets farver har inspireret designere af alt fra mobiltelefoner til hotelværelser?

5 skandinavisk design Skandinavisk design er ofte inspireret af naturen. Henrietta Thompson Lille frøken Norge Jeg elsker den naturlige helhed i skandinavisk design. Den er ærlig, varm og tidløs. 1. Bender lampe, designet af Morten Kildahl Norwegian Forest Lampe, designet af Christine Kullberg Alv vase, designet af Wik & Walsøe Break vase, designet af Peter Skogstad, Agostinelli Pebble tæppe, designet af 2FormDesign - Henrietta Thompson stråler entusiastisk, som hun sidder der i redaktørstolen hos det britiske blad om trend, design og indretningsarkitektur, Wallpaper. Mit første møde med skandinavisk design var under InnoTown konferencen i Ålesund i Jeg blev præsenteret for de norske designere under udstillingen, og jeg var imponeret. De havde nogle fantastiske produkter at vise frem, og de var også utroligt passionerede og ambitiøse omkring deres ting. Siden har jeg fulgt skandinavisk og især norsk design tæt." Henrietta Thompson er journalist og forfatter med speciale i design og arkitektur. Hun har skrevet for en række internationale magasiner, udgivet to bøger og arbejder i øjeblikket som design- og kunstredaktør på det anerkendte magasin Wallpaper. Hun har også været kurator på tre "100 % Norway"-udstillinger i Storbritannien. Kurator vil sige, at hun var ansvarlig for at udvælge det bedste norske design til udstillingerne. Der er en masse at vælge imellem, hvis jeg skal vælge blandt både nye og mere etablerede designere. Jeg har længe fulgt med i norsk design, har jeg fået en god træning i norsk designs historie og kultur, og det er dejligt at se, hvordan kvaliteten bliver bedre år for år." SVENSK, DANSK OG NORSK Thompson mener, at svensk og dansk design har været godt etableret også uden for Skandinavien igennem mange år. Norsk design har haft rollen som Askepot. Der er dog over det seneste årti sket en dramatisk udvikling. Vi har været vidne til et reelt designboom. Der er især mange unge mennesker, som har sat deres aftryk mange stadig blot studerende opmuntret af succeser som Norway Says, Frost Produkt og lignende der sker virkelig noget. Selvom hun ser klare forskelle mellem svensk, dansk og norsk design, mener hun, at de tre lande har meget til fælles. Skandinavisk design er ofte inspireret af naturen. Der er meget organisk materiale, og kvaliteten af håndværket er utrolig høj. Derudover udviser designerne en høj grad af miljøbevidsthed. Se på fx, hvor du finder miljøvenligt skandinavisk design, kunst og mode. SKANDINAVISK DERHJEMME Designjournalisten har altid interesseret sig for arkitektur og design. Hun havde dog aldrig tænkt, at hun ville studere det selv. Nej, jeg er alt for utålmodig. Jeg elsker at male og tegne, men jeg holder endnu mere af at skrive, og jeg er bedre til tempoet med magasiner og aviser end den lange proces, en produktudvikling er. Jeg synes også, det er utroligt fascinerende at se nye produkter og møde så mange virkeligt kreative mennesker og det er bare én dags arbejde. Hjemme i sin lejlighed i London har Henrietta Thompson en anseelig samling af skandinavisk design. Jeg har et ømt punkt for danske møbler fra perioden 1930 til Jeg forelsker mig også tit i de værker, jeg vælger til 100 % Norway - udstillingerne. Måske er det ikke så mærkeligt, at mine kolleger kalder mig lille miss Norge..."

6 For at få opmærksomhed måtte vi lave noget virkelig særligt. Og det gjorde vi! Peter Opsvik, designer skandinavisk design Jubilar med succes Den bedste siddestilling er altid den næste. Dette har været Peter Opsviks motto igennem alle årene. Til marts fylder design-guruen 70 år. Peter Opsvik er Norges ubestridte alderspræsident inden for design. Takket være ham har folk over hele verden kunnet sidde godt i over tredive år. Peter Opsvik smiler beskedent og indrømmer modvilligt, at det har været en succes, det han har beskæftiget sig med i alle disse år. Den børnevenlige Tripp Trapp-stol, den radikale Garden, HÅG Capisco, H04, H05, Conventio og en række dynamiske siddemøbler med efternavnet Balans. Det er bare nogle af alle de stole, han har haft international succes med. Vi møder designeren i hans næsten overfyldte studie i Oslo. Omringet af et imponerende udvalg af stole og kunst, får vi en times audiens hos manden, som fylder 70 år til marts. Han fortæller, at det store gennembrud kom i 70'erne. - Vi var en flok designere, som forskede i nye siddeløsninger. HÅG var en vigtig medspiller her. Vi spurgte os selv: Hvordan vil kroppen helst have det i en stol? Mit svar var: Bevægelse og variation af siddestilling! ENDELIG GENNEMBRUD Peter Opsvik og hans kolleger mente, at de nok skulle komme på nogle temmelig radikale løsninger for at blive lagt mærke til internationalt. - Alles blikke var rettet mod italiensk design på den tid. Alt, hvad Italien fandt på, fik stor opmærksomhed internationalt. Hvis vi nordmænd lavede noget fint, fik vi bare en side i Bo Bedre. Så for at få opmærksomhed måtte vi lave noget virkelig særligt. Og det gjorde vi! Designgruppen skabte bl.a. stolen Balans, som på ingen måde lignede nogen almindelig stol. Den havde ingen rygstøtte, ingen armlæn og heller ikke et normalt sæde at sidde på. Man skulle stå-sidde og hvile benene mod en polstret støtte. Stolen var designet, så ryggen skulle blive mindre belastet, når vi sad med opgaver foran os. Balans var en revolution og blev modtaget med åbne arme af det kræsne internationale marked. SKANDINAVISK DESIGN Peter Opsvik fylder 70 år til marts og kan se tilbage på mange, mange år som succesfuld designer. Han er kendt for, at have vendt op og ned på begrebet at sidde noget som er virkelig godt dokumenteret i hans egen bog Rethinking sitting. Opsvik regnes for en fornyer af skandinavisk design i retning af mere funktionelle løsninger. Når det gælder selve begrebet skandinavisk design, foretrækker han at se på det i et mere historisk perspektiv. Skandinavisk design blev faktisk et forbillede for møbeludviklingen internationalt. - Skandinavisk design, som havde sin storhedstid i 50erne, var en menneskeliggørelse af funktionalismen fra 30erne. Det var lyst træværk, enkelhed og smukke detaljer uden at være dekoreret. Møblerne kombinerede traditionelt håndværk og stram, funktionalistisk stil. I lighed med Peter Opsvik i 70'erne måtte datidens norske designere også finde på noget nyt og opsigtsvækkende for at få international anerkendelse. - I 60'erne og 70'erne havde norske designere succes med lette stole lavet af lamineret træ. Finske Alvar Aalto var pioneren på dette område, men norske producenter videreudviklede den teknik. Her efterfølgende kan man sige, at skandinavisk design fra denne periode faktisk blev et forbillede for møbeludviklingen internationalt. Peter Opsvik nikker eftertænksomt og ser rundt i sit studie. Det er et fascinerende skue: Overalt i rummet er der fyldt med hans mange designprodukter. Først og fremmest stole i alle slags stående og dinglende varianter, men også cylinderformede skabe med spredte hænder, selvlavede blæseinstrumenter og farverig kunst. Jeg spørger, om jubilaren har tænkt at trække sig tilbage efter et langt liv som designer. Han ryster blot på hovedet. - Nej, det kan jeg da ikke. Ideerne holder jo ikke op med at komme, selvom man bliver 70!

7 skandinavisk design De smukke og mystiske former i nordlyset har inspireret mange designere. Nordlyset Det gør indtryk at se nordlyset spille over en blåsort vinterhimmel. Ikke underligt, at dette eventyrlige lys har inspireret malere, forfattere og musikere i flere hundrede år! Aurora Borealis nordlyset går igen i sagn, fortællinger, digte og romaner. Det kan ses på alt fra gamle kobberstik via malerier til moderne videokunst. Nordlyset har oven i købet fundet vej til balletscener og koncerthuse. Moderne designere har også ladet sig fascinere: Sony Ericsson lancerede for nylig en mobiltelefon, hvor designet var inspireret af nordlys. Når du tænder for mobilen, starter telefonen op med avancerede lyseffekter smukt, diskret, flydende gennem telefonen. Også inden for arkitekturens verden er kreative hjerner blevet inspireret af nordlyset. Da Oslo by havde brug for en ny skibakke på Holmenkollen, blev der indkøbt syv forslag. Blandt dem var skibakken Nordlys, tegnet af danske Bjarke Ingels Group. Nordlyset har også fundet vej til Stockholm: Arkitekterne bag Nordic Light Hotel var så fascinerede af Aurora Borealis, at de faktisk forsynede flere af værelserne med avancerede, farvede diodelys. Så kan gæsterne ligge i deres senge og iscenesætte deres eget spektakulære nordlys. FARLIGT FOR BØRN Inden forskerne fandt ud af, at nordlyset var et naturvidenskabeligt fænomen, troede nordboere på en række forskellige myter. En af myterne var, at nordlyset varslede gode afgrøder. En anden, at nordlyset var et spejlbillede af en stor sildestime i havet og dermed varslede en god fangst. Ikke overraskende var mange også bange for det flammende lys. De troede, det var døde sjæle, der dansede på himlen. Specielt børn skulle passe på, de kunne nemlig blive fanget. Hvis de så nordlys, skulle de vifte med et hvidt klæde for at beskytte sig. Et mere realistisk og videnskabeligt forhold til nordlyset sørgede den norske fysiker Kristian Birkeland for. Allerede i slutningen af 18-hundredetallet vurderede han, at nordlys kom fra opladede partikler fra solen, som kolliderede med jordens magnetfelt. Det lykkedes ham oven i købet at genskabe kunstigt nordlys i sit laboratorium. Birkeland var en sand pioner hans teorier blev først bekræftet 50 år senere, og som tak for indsatsen pryder hans kloge hoved norske 200-kronesedler. SE SELV NORDLYSET Nordlyset kan ses over hele den nordlige halvkugle. Inuitterne og samerne har set dette fantastiske naturshow i generationer efter generationer. Men nordlyset kan også ses længere mod syd. Der var nordlys i det sydlige Norge i 2006, og lyset har faktisk været set så langt sydpå som Spanien. Men skal du opleve det mest iøjnefaldende lys- og farveshow, anbefales det at tage turen et godt stykke nordpå. Hvis du foretrækker en civiliseret del af verden, er Tromsø et hyggeligt rejsemål. Hvis du foretrækker barskere himmelstrøg, kan du følge i polarhelten Fridtjof Nansens fodspor. Han så nemlig uendelig mange smukke nordlys på sine ture i Arktis. Nansen lavede en række velkendte tegninger, og han har beskrevet storslåede >> H» 12 H» 13

8 University of Oslo History photo base. Photographer: Unknown skandinavisk design 1 Nye tider - Havde du spurgt mig for ti år siden, havde jeg kunnet beskrive skandinavisk design. I dag er det umuligt. >> nordlysudbrud i bogen Fram over polhavet (1897). Beskrivelserne hører til de smukkeste i norsk litteratur. Her er et uddrag: Det var ikke i den lyseste stemning, jeg i aften kom op på dækket, men jeg blev som naglet til stedet i samme øjeblik, jeg trådte ud i det fri. Nordlyset i enestående kraft og skønhed, funklende over himmelen i alle regnbuens farver. Først var det gule mest fremherskende; men så spillede det over i grønt, og til slut begyndte en strålende rubinrød farve at trænge igennem ved strålernes bund, og snart spillede den ud over hele buen. Skønt jeg var tyndt klædt på, og kulden sitrede 2 3 gennem mig, var det umuligt at rive sig løs, før det hele var ovre, og bare en svagt glødende ildslange nær horisonten i vest antydede, hvor det hele var begyndt. 1. Det lykkes den norske fysiker Kristian Birkeland at genskabe nordlys i sit laboratorium. 2. Facaden på Nordic Light Hotel i Stockholm, Sverige. 3. I værelserne på Nordic Light Hotel kan du vælge, hvilken lysstemning du ønsker. Lyset er inspireret af nordlyset. Thomas Lundh smiler og ryster på hovedet. Skandinavisk design er ikke, hvad det har været! - Der er sket så meget. Vi rejser mere, får flere impulser. De unge uddanner sig over hele verden, og hele verden kommer til os. Det betyder, at al design bliver mere international. For ti år siden ville jeg have sagt, at de fælles kendetegn for skandinavisk design var funktion, lyse materialer og meget træ. I dag er det eneste særpræg, at vi bruger meget træ. Det skyldes selvfølgelig, at vi bor i en del af verden med meget skov. GODT SAMARBEJDE Thomas Lundh er i sit arbejde tæt inde på livet af de unge designere hver eneste dag. Han er leder af Konstfack Partner, som er en del af Sveriges største kunst- og designskole. - Konstfack Partner er en ny satsning. Vi arbejder for et øget samarbejde mellem studenter og erhvervsliv. Vi har været i gang i blot et år, men kan allerede se tilbage på flere vellykkede projekter. Konstfack-studerende har været ude med deres kreativitet og samarbejder med både Audi, Electrolux og lastbilsproducenten Scania. For sidstnævnte udviklede de studerende ideer til en ny udformning af førerhusene. Projektet betegnes som en stor succes, og de studerende lavede flere modeller af et førerhus med bl.a. forbedrede ergonomiske løsninger. - Denne gang var det de industridesignstuderende, som fik opgaven, men vi har også projekter, som involverer de studerende inden for kunsthåndværk, interiør og design. TRE ER BEDRE END ÉN Thomas Lundh mener, at de allerbedste projekter er dem, hvor flere erhvervsgrupper involveres. - Så bliver niveauet af kreativiteten noget helt andet. Sæt f.eks. en fotograf, en designer og en tekstilkunstner sammen i et rum, og bed dem om at komme ud, når de er færdige Utroligt spændende! Lundh smiler entusiastisk og tilføjer, at blandingen af kreative erhvervsgrupper i såkaldte think tanks og idéfora, bliver mere og mere almindeligt. Ikke bare på professionshøjskoler og universiteter, men også ellers i samfundet. Unge designere har helt andre muligheder i dag. - Der sker rigtigt meget inden for kreativitet og design for tiden. Det er glædeligt. Ikke mindst ser jeg, at unge designere har helt andre muligheder i dag sammenlignet med 80'erne og 90'erne. Meget skyldes Sveriges medlemskab af EU. Det gør det meget lettere at arbejde og sælge produkter på tværs af landegrænserne. Sådan var det ikke før, da var det et mareridt at sætte sig ind i forskellige landes skatter og regler. Nu er alle sådanne ting fælles. Man kan vel sige det sådan, at EU i høj grad har været med til at sprede svensk design i Europa. Thomas Lundh leder Konsfack Partner en ny satsning ved Sveriges største kunst- og designskole. H» 14 H» 15

9 skandinavisk design Kvadrat dansk designsucces Eventyret begyndte i Da slog familierne Rasmussen og Byriel sig sammen og startede tekstilvirksomheden Kvadrat. I dag findes der næppe en eneste arkitekt eller designer i Europa, som ikke kender den danske producent. - Vi har et klart mål: I 2010 skal vi være blandt de fem stærkeste mærkevarer for arkitekter og designere i Europa og Asien. - Det var ikke ligefrem beskedent? - He, he. Det var det måske ikke, men vi har altid nået de visioner, vi har sat os, siger administrerende direktør Anders Byriel. Han er anden generation af Kvadrat-ledere, og han har meget af æren for, at virksomheden har firedoblet omsætningen de seneste 12 år. Historien om Kvadrat handler om succes. Om et lille familiefirma, som vokser og vokser og bliver bedre og bedre. I dag har Kvadrat 15 datterselskaber spredt rundt i Europa og Australien. - Vores vigtigste målgruppe er arkitekter og designere. Vi lægger meget arbejde i at holde en tæt kontakt, og vi besøger af dem fire gange hvert år. Derudover arbejder vi direkte med flere af de største virksomheder i Europa, bl.a. Deutsche Bank, Credito Italiano og Daimler. Vi har også for nyligt indgået aftale med Starbucks i USA, og det er jo ekstra spændende. ENKELHED OG FARVEGLÆDE Omkring 30 designere fra hele verden arbejder i Kvadrat. Halvdelen af dem er fra de skandinaviske lande. - Vil du sige, at designet i deres kollektioner kan karakteriseres som skandinavisk? - Vi tror på en global designkultur, men det er klart, at vores kollektion er præget af, at vi er skandinaver. Vi har jo vores egen måde at se ting på, et syn som er formet ud fra, at vi er født og opvokset i vores kultur. Når vi skal vurdere nye tekstiler, har vi en helt klar holdning til, hvad der fungerer, og hvad der er godt og dårligt. - Har Kvadrats tekstiler nogle fælles kendetegn? - Hvis jeg skal trække to ting frem, vil jeg sige enkelhed og farveglæde. Tendensen lige nu ligger i det, vi kalder intertones, dvs. farver, som er midt imellem. Ikke helt sort, ikke helt brun. En anden tendens er taktile tekstiler, hvor stoffet ser ud som én farve på afstand, men når du kommer nærmere, ser du, at den består af to farver, som er vævet sammen, fx mørkebrun og turkis. Det er virkeligt spændende! KEEP MOVING! Anders Byriel stråler af entusiasme. Han er ikke bare en dygtig administrativ leder, men også særdeles optaget af design. Vi bliver ikke overraskede, da vi hører, at han er nyvalgt leder af Dansk Designråd. - Nå ja, vi sidder vel for det meste bare og småsnakker, smiler Byriel lidt underfundigt. - Men det er selvfølgelig en ære at blive valgt. Der sker så utroligt meget spændende inden for design for tiden, vi har sjældent set så mange talenter! Der lægges mærke til skandinavisk design internationalt, og det er noget, jeg glæder mig meget over. Det er let at blive smittet af Anders Byriels entusiasme. Han udtrykker glæde ved alt, hvad han gør og alt, hvad han ønsker at gøre. Der sker så utrolig meget spændende inden for design for tiden, vi har sjældent set så mange talenter! - Jeg ved, vi har haft succes i Kvadrat, og det glæder jeg mig over. Men det er vigtigt, at vi ikke bliver forelsket i hvor gode vi er, men altid arbejder hen mod nye mål. Hvert år skal vi komme op med nye designs, så det gælder om at holde sig i gang. Keep moving!, afslutter Kvadrat-chefen. Anders Byriel er administrerende direktør i Kvadrat. Den danske tekstilvirksomhed regnes for en af de førende ambassadører for skandinavisk design. Kvadrat ligger idyllisk placeret i Ebeltoft, Danmark H» 16 H» 17

10 tendenser Udendørs teambuilding Den bedste teambuilding sker ude i naturen. Det mener stadigt flere virksomheder. Gennem de seneste år har en eksplosivt voksende skare af chefer og ansatte været på rafting, fjeldvandring, tipi-tur og bådsafari. - Der sker noget med mennesker, når de bevæger sig fra kontoret og ud i naturen. Vi har været i gang med virksomheds- og lederudvikling i 15 år, og ser, hvor samlende og inspirerende det er, når kolleger gør ting sammen udenfor. Psykolog Per Sørheim i Bedriftspartner AS i Norge nikker overbevisende. Han har lang erfaring inden for virksomheds- og organisationsudvikling samt teambuilding. Som regel kombinerer han indendørs og udendørs oplevelser og opgaver. Hans foretrukne arena er nordvestlandet, hvor naturen er rå og smuk på samme tid. Der samarbejder han bl.a. med oplevelsesfirmaet 62 nord, som tilbyder alt fra grotteklatring, bjergcykling, havfiskeri og vildmarkslejr. - At møde naturen og gøre noget sammen er en perfekt ramme om teambuilding. Noget af det bedste, jeg gør, er at starte med en fartfyldt bådtur ude på havet. Det giver en tilpas flyvende start; temperaturen og humøret stiger, og det mærkes tydeligt, hvor meget sådanne oplevelse samler folk. Efter en sådan start er alle mere modtagelige for det arbejde, som venter. For det er ikke kun sjov og ballade på en god teambuilding- eller lederudviklingstur. - Det er klart, der skal arbejdes, men ikke med papirer og power point. Vi arbejder med konkrete opgaver både inde og ude og altid ud fra anerkendte og velgennemprøvede arbejds- og analysemetoder. En opgave kan f.eks. være at hjælpe hinanden gennem en mørk grotte, hvor du er afhængig af hjælpen til både at klatre og orientere dig. Vi har også opgaver, som går ud på at flytte store betonklodser. Her er man nødt til at arbejde sammen som et team og ikke mindst: lytte til hinanden. En nyttig øvelse, siger Sørheim. Hvad en virksomhed vil have ud af en weekend eller uge med teambuilding, er meget forskelligt. Nogen skal bare lære nye kolleger at kende efter en fusion, andre skal lære at arbejde i teams. I efteråret sidste år havde Sørheim bl.a. Rolls Royce på besøg. - Det, må jeg sige, var en utroligt vellykket teambuilding. Flere af dem havde faktisk ikke set havet før, og da vi sendte dem derud i åbne både, gjorde det et uudsletteligt indtryk. Det er klart, at en sådan oplevelse vil give dem en fælles platform, når de kommer tilbage på arbejdet, afslutter virksomhedsudvikleren. 1 H» 19

11 tendenser 2 1. Med 62 Nord kan du opleve bl.a. grotteklatring, bådsafari og kajakroning. 2. At møde naturen og gøre noget sammen er en perfekt ramme om teambuilding. 3. Vildt, råt og spændende. En sådan fælles oplevelse øger sammenholdet. 4. Det er en god oplevelse at have besteget en krævende bjergtop. 5. Lær at stole på dine kolleger. For det er dem, som har fat i tovet H»

12 CO CO CO 2 CO CO CO CO CO 2 CO CO CO 2 2CO CO CO CO CO CO CO CO 2 2 CO CO CO 2 CO CO CO 2 CO CO 2 CO CO CO CO CO 2 CO 2CO2 2 CO2 miljø Klar TIL miljøregnskab? EPD. Det gælder bare om at lære ordet. For nu øges kravet om, at alle produkter skal have Environmental Product Declaration, en internationalt godkendt miljødeklaration. Uanset om du sælger møbler, komfurer, parket, søm eller beton. Tendensen er klar; stadigt flere indkøbere kræver, at du kan fremvise et ordentligt miljøregnskab. Det skal kunne dokumentere produktets fuldstændige globale fodaftryk fra vugge til grav og inkludere råvareforbrug, produktion, brug og bortskaffelse. - Der findes flere typer af miljødeklarationer, men blot én er international og baserer sig på ISO s beregningsprincipper, og det er EPD. Gennem de seneste år har vi set et stadigt stigende krav til EPD. Sverige og Tyskland er blandt foregangslandene på dette område, og her er førende virksomheder som bl.a. ABB og Heidelberg Cement godt i gang med at benytte EPD, men også Norge og andre lande følger nu med. Hidtil har det været de professionelle indkøbere, som stiller krav til et miljøregnskab, men interessen for EPD stiger også blandt almindelige forbrugere, siger Bjørn Sveen, som har arbejdet med miljødeklarationer i NHO over en årrække. DET GLOBALE FODAFTRYK MÅLES En af Norges førende eksperter inden for miljøregnskab er professor Annik Magerholm Fet ved Norges Tekniske Naturvidenskaplige Universitet, NTNU. Hun underviser sine studenter i bl.a. industriel økologi. - Hele verden burde tage EPD i brug snarest muligt. Så kan både de professionelle og forbrugerne lettere vælge miljøvenlige produkter. Fordelen ved EPD er, at det giver os et overblik over et produkts samlede globale fodaftryk lige fra det bliver lavet, til det ender på lossepladsen. Det nytter for eksempel ikke at købe et køleskab, som kun bruger ganske lidt energi, hvis det at producere køleskabet har forårsaget enorme udslip af CO 2. Professor Magerholm Fet er glad for, at stadigt flere nu kræver EPD fra leverandørerne. Bl.a. har Norges største aktør inden for byggebranchen, Statsbygg, indført krav om miljøregnskab fra sine leverandører, når regeringsbygningerne nu skal udvides med tre store nybygninger. EPD kræves fra producenter af alt fra cementblokke, MDF-plader, linoleum og beton. - En af de førende virksomheder i Norge, når det handler om EPD, er HÅG. De har kunnet fremvise levetidsanalyser på deres stole gennem allerede mange, mange år. Mit ønske er, at flere gør som dem. Det vil være et godt skridt videre i kampen mod global opvarming, siger professor Magerholm Fet. HÅG LANGT FREMME Miljøchef Carl Peter Aaser i HÅG er glad for roserne fra NTNU-professoren. - HÅG har altid haft en meget stærk miljøprofil. Vi fik vores første miljøchef allerede i 1990 og har siden tænkt miljø ind i alle led, både i produktionen og i resten af virksomheden. Det høster vi æren for nu! Da EPD-regnskab blev et tilgængeligt værktøj, var HÅG hurtig til at tage det i brug. Der er ingen stoleproducenter, som kan fremvise en bedre EPD end HÅG. Virksomheden ligger flere hestelængder foran sine konkurrenter. - Enkelte producenter kan fremvise en enkelt miljøvenlig stol eller to, men samtlige af vores stole har EPD og scorer godt. Jeg synes, det er glædeligt at se, at efterspørgslen på miljøregnskab stiger. Jeg tror, at det om nogen år vil være lige så naturligt at spørge efter EPD, som det er at spørge, om den bilen, du køber, har et stort CO 2 -udslip. Hvad er det globale fodaftryk? Når vi taler om et produkts globale fodaftryk, taler vi om, hvor meget CO 2 produktet totalt belaster miljøet med. Det globale fodaftryk er en del af miljøregnskabet. Jo lavere talværdi på EPD-regnskabet, jo mindre er produktets globale fodaftryk. H» 22

13 miljø Er jeg en miljøhelt? Selvfølgelig er jeg optaget af at passe på miljøet! Jeg returnerer flasker og papkartoner og har oven i købet en kompostkasse i haven. Jeg har en god samvittighed! Har du? Spurgte min søn på femten år. Han har lært om miljøbeskyttelse i skolen og kunne fortælle, at mit årlige CO 2 -udslip var på 11 ton. Dette tal omfatter transport, opvarmning af bolig, fremstilling af den mad, jeg spiser, og alle de varer, jeg forbruger. Hvis du bliver 80 år, har du forurenet kloden med 891 ton, mor. Hvis du bliver endnu ældre, bliver det næsten tusind ton CO 2. Hvis du bliver 80 år, har du forurenet kloden med 891 ton CO 2 Min unge pode nikker alvorligt og tilføjer: Jordkloden er dødsdømt. Vi har ikke en chance. Tænk bare på, når hele den tredje verden begynder at køre bil og leve ligesom os i den vestlige verden. Nej, vi kan lige så godt give op. Give op? Vi kan da ikke bare give op, siger jeg fortørnet. Hvis det overhovedet skal hjælpe noget, må du i hvert fald gøre noget mere end den smule, du gør. Og det klarer du aldrig. Bare tanken om dig uden bil. He-he. Sorry, mor. HURTIGT, RED KLODEN! Jeg skulle nok vise ham! Fra og med i morgen skulle jeg starte et nyt og mere CO 2 -venligt liv! Men først: Et tjek på internettet for at få gode tip og råd om, hvordan jeg kunne reducere min totale belastning på moder jord. Jeg fandt mange oplysninger både på og Begge steder havde blandt andet en CO 2 -kalkulator, som slog fast, at min miljøsamvittighed ikke var noget at prale af. Jeg ved ikke, om det var tilfældigt eller ej: men samme aften var der en dokumentar i fjernsynet om isbjørne og klimakrisen i Arktis. Da jeg var kommet i seng, kørte billederne af en fortvivlet isbjørn rundt på nethinden: Den svømmer udmattet rundt på jagt efter fast grund under fødderne. Men isbræen er borte, den er smeltet. Det eneste, den kan finde, er en lille isflage. Desperat prøver den at klatre op, men flagen er for lille til at bære den tunge krop. Udmattet synker den ned i vandet igen Næste morgen vågner jeg op, klar til at redde kloden! Jeg lader bilen stå og går i stedet 20 minutter til S-toget. Varm og småsvedig køber jeg en billet og sætter mig til at vente. Der bliver jeg siddende. S-toget kommer ikke. Jeg begynder at fryse og tager mig selv i at savne min behagelige bil. Jeg må mobilisere al min nyanskaffede miljøsamvittighed for at se positivt på situationen. Se på el-ledningerne, tænker jeg! De skal føre dig miljøvenligt på arbejde. Snart. Endelig kommer S-toget, og en halv time senere er jeg vel ankommet på arbejde. Min samvittighed er skinnende ren. Jeg har allerede skånet kloden for nogle gram CO 2! MILLIONER AF KAFFEBÆGRE Fuld af offervilje tager jeg flere initiativer på arbejde: Jeg skruer bordlampen af skrivebordet der er jo mere end nok lys fra loftslampen, jeg drikker postevand i stedet for den dejlige flaskevand fra Italien, som jeg plejer at købe, og i frokostpausen plager jeg kantinedamen med en masse spørgsmål: Er æblesaften lavet herhjemme?", Er salaten økologisk? Er kyllingen importeret? Hun kan ikke svare på noget som helst, men lover at undersøge det til næste dag. Jeg ser, at hun allerede hader mig for de ekstraopgaver, hun har fået. Jeg begynder at fryse og tager mig selv i at savne min behagelige bil. Efter frokost tager jeg, for allerførste gang, mit eget krus med mig, da jeg går ud for at købe min daglige caffè latte. Jeg plejer at købe kaffen i et engangsbæger. Jeg gyser ved tanken om, hvor mange sådanne bægre jeg har på samvittigheden. Det må være næsten tusind Gang det med antallet af take-away kaffedrikkende mennesker på jorden, og tallet bliver milliarder. Nølende giver jeg kruset til damen bag disken. Hvad vil hun sige? Har hun lov til at sælge kaffe på den måde i kundens medbragte krus? Ikke noget problem, kvidrer hun. Der er flere og flere, der har deres egen kop med. Jeg tager imod kaffen og føler en gryende optimisme brede sig i kroppen. Jeg er ikke alene, tænker jeg. HURTIG I BRUSEBADET Der går en uge. Jeg føler virkelig, at jeg har gjort en indsats for miljøet. Men det har kostet! Jeg synes nemlig ikke, det er særlig sjovt at tage S-toget på arbejde, jeg synes heller ikke, det er særlig rart at have en indendørs temperatur på kun 18 grader. Desuden synes jeg, det er anstrengende at passe på, at mand og barn slukker lyset, hver gang de går fra et værelse, og jeg må indrømme, at det er enormt besværligt at vaske klistrede konservesdåser, før de leveres på genbrugsstationen. Men nogle ting har været lette at gennemføre: Hele familien prøver at tage hurtigere brusebade og vi lukker for vandet, mens balsammen virker i håret. Vi bruger en indkøbstaske, når vi køber mad, og vi har købt en rulle med miljøvenlige affaldsposer til affaldet. Vi kildesorterer mere end før, blandt andet plast som vi nu leverer til egen modtagelse, og vi har indhentet tilbud på udskiftning af alle elektriske varmeapparater i huset. Dem, vi har, er så gamle, at de ikke engang har termostat. Min søn er temmelig imponeret over sin mor. Han har måttet tørre grinet af ansigtet og ikke mindst: deltage i husets miljøsatsning. Blandt andet må han ikke starte vaskemaskinen, før den er helt fuld, og det er forbudt at vaske tøj, som godt kan bruges én dag til. Han skal gå til fodboldtræning og gå i skole og hvis han drømmer om ferietur til Spanien, bliver han nødt til at indlevere så mange flasker, at han kan købe sig en klimakvote eller to. Skrevet af Tine Flinder Nyquist, bosat i Oslo, Norge, og journalist i H magasinet.

14 DESIGN BEN VAN BERKEL Mine bygninger skal kommunikere med brugerne. De skal være som et godt maleri, du holder af at se på igen og igen. Ben van Berkel, UNStudio Hen tegner huse, bebyggelser, teater og hele byer. Han elsker farver og overraskende løsninger. Mød en af Hollands mest spændende arkitekter. Det bedste Ben van Berkel vidste, da han var lille, var at gå en tur med sin far og kigge på byggepladser. - Vi boede i Utrecht, en by i voldsom vækst. I weekenderne kunne man frit gå rundt på byggepladserne og kigge det var endda også muligt at gå ind i bygningerne. Jeg syntes, det var fantastisk spændende at se, hvordan det hele tog form; at nogen havde tænkt: Her skal der være trapper, her vil vi have et køkken, og der kommer en balkon Ben van Berkel mener, at barndommens weekendture med far kan have sået den første arkitektspire i et ungt sind. - Men jeg overvejede aldrig at blive arkitekt. Det var kunstner, jeg ville være, og jeg fik taget en fuld kunstuddannelse, inden mine venner og en lærer sagde: Hvad har du gang i? Det er da arkitekt, du skal være! FÅR JEG PENGE FOR DET? Derefter gik turen først til Amsterdam og så til Architectural Association i London. Der tog han eksamen med udmærkelse i en alder af 30 år. Året efter slog han sig sammen med kunsthistoriker og journalist Caroline Bos og startede van Berkel & Bos Architectuurbureau et selskab som specialiserede sig i byudvikling, infrastruktur og arkitektur. - Vi fik selvfølgelig en hård start, men jeg var vant til at arbejde hårdt. Lige siden jeg var 20, har jeg arbejdet timer i døgnet. Jeg tror nok, at viljen til at holde ud var vigtig for at lykkes som iværksætter. Jeg glemmer aldrig, da mit første byggeri skulle op og stå. Jeg var utroligt stolt og så barnlig at jeg tog hen på byggepladsen hver eneste dag. Lige indtil byggeriet stod færdigt. Ben van Berkel ler hjerteligt. Han husker tydeligt, hvor altopslugende de første projekter var. - Jeg elskede mit arbejde. Ofte tænkte jeg: Det er da utroligt, at man kan tjene penge på at lave noget, som er så morsomt! Jeg kan stadig tænke sådan i dag; jeg elsker fortsat mit arbejde og bliver lige så engageret i projekterne, men jeg er blevet bedre til at sende fakturaer. Nu har jeg jo en familie at tænke på, det havde jeg ikke dengang. BYGGERIERNE SKAL INSPIRERE Ben van Berkel og Caroline Bos firma voksede i 90erne. I 1998 startede de UNStudio, og snart smeltede de to selskaber sammen. UNStudio har nu 110 mennesker ansat, en stab som inkluderer specialister inden for kunst, medie, mode, filosofibaseret design, samt ingeniører, projektledere, fotografer og selvfølgelig: arkitekter. Van Berkel har en række broer, huse, lejligheder, bydele, kontorer og museer på samvittigheden. Blandt de mest kendte projekter er Erasmus Bridge i Rotterdam og Mobius House et banebrydende byggeri, som da det blev 1 H» 27

15 DESIGN rejst, brød med alle konventioner. - Jeg kan lide hele tiden at være i udvikling og er specielt optaget af kommunikation. Mine byggerier skal kommunikere med brugerne. De skal være som et godt maleri, som du holder af at se på igen og igen. Et overordnet mål er, at de skal give inspiration til de, som enten bor eller arbejder der. Arkitekt van Berkel har ingen favoritter blandt sine mange projekter, men han snakker hellere end gerne om Five Franklin Place i New York. - Planen er, at det skal stå færdigt i Det er et lejlighedsbyggeri på 20 etager, hvor flere af lejlighederne har 270 graders udsigt. Alle lejligheder har egen balkon, og indeni flyder rummene i høj grad over i hinanden. I midten har man et bad med regulerbare vægge, så du kan vælge, hvor meget privatliv du vil have i badet. KNALDORANGE TEATER Der er mange, som siger til van Berkel, at han burde flytte sit kontor. Du burde bygge dig et flot byggeri i nærheden af et af dine vellykkede projekter. Der kunne du sidde og se, hvor flot det er! - Det ville være helt forkert for mig. Jeg kan ikke dvæle ved ting, jeg har lavet. Jeg må videre, og så trænger jeg til ny inspiration. Det får jeg ikke, hvis jeg sidder og ser på noget, jeg har lavet for mange år siden. Den anerkendte arkitekt ryster på hovedet og ser eftertænksomt ud i rummet: - Der er så meget, som inspirerer mig. Samfundet er jo i udvikling hele tiden, og jeg bliver påvirket af blandt andet mode, kunst og design. Derudover får jeg meget inspiration, når jeg er ude og rejse. Hvorfor kan hele teatret ikke være orange? Apropos inspiration: Man kan undre sig over, hvad der har inspireret van Berkel til at tegne et knaldorange teater med rosa og rødt interiør? - Teater Agora i Lelystad tegnede jeg efter at have oplevet solnedgangen ved indsøen Iselmeer. Farverne var fantastiske! Så tænkte jeg: Hvorfor kan hele teatret ikke være orange? Det vil være en fantastisk farveklat i en ellers grå by. Og hvorfor kan hele teatersalen ikke bare løberen ikke være rød? ALT BYGGER PÅ FILOSOFI Ben van Berkel valgte at blive arkitekt. Han kunne lige så godt være blevet maler. Eller filosof. - Jeg læser meget filosofi. Jeg begyndte med Schopenhauer, da jeg var ung og fulgte op med Nietzsche. Senere har jeg været igennem de franske filosoffer, og nu er jeg i gang med de tyske. Van Berkel mener ikke, at hans arkitektur ville have været det samme uden filosofien. - Al filosofi handler om at organisere tankerne. Og det samme gælder arkitekturen. Du kommer ikke langt, hvis du ikke har orden heroppe, smiler hollænderen og banker på sit 51 år gamle hoved. 1./3./5. Theater Agora, Lelystad, Holland 2. Mercedes-Benz Museum, Stuttgart, Tyskland 4. Moebius House, Het Gooi, Holland Ben van Berkel Hollandsk arkitekt, født i 1957 En af Hollands førende arkitekter, nomineret til æresmedlem i BDA, Bund Deutscher Architekten i 1997 Startede sit første arkitektkontor sammen med Caroline Bos i Ti år senere startede den samme duo UNStudio UNStudio er et netværk af specialister inden for arkitektur, byudvikling og infrastruktur Ben van Berkel har i perioder undervist både på Columbia University, Harvard og Princeton Mest kendt for: Theatre Agora, Mercedes Benz museum, Five Franklin Place i New York og den omfattende omstrukturering af byen Arnhem H» 28 H» 29

16 DESIGN Navn: Nina Farsen og Isabel Grupp Stilling: Designer Nationalitet: Tyske Udmærkelser: Focus Award 2007 og Special Mention Lucky Strike Junior Design Award 2007 (invalid). 2. præmie Rosenthal Design Award (Snuggle Up) GRÆNSELØST DESIGN Når Nina Farsen og Isabel Grupp stikker hovederne sammen for at designe noget helt nyt, tager de gerne en snak med de blinde, døve og lamme først. - Disse mennesker har givet os uvurderlig inspiration. For at fungere i hverdagen må de kompensere for manglende høreevne, syn og balance. Vi har videreført deres erfaringer i fysiske eksperimenter med vores møbelserie invalid. For eksempel er det tobenede bord Suppenkaspar og den hældende hylde Kippis et resultat af vores eksperimenter med manglende balance, noget som er typisk for døve mennesker. Ideen til den ekspanderende boghylde Platzhalter fik vi, da vi eksperimenterede med forholdet mellem spænding og afslapning forårsaget af spastiske kramper. Farsen og Grupps arbejdsmetoder er unægteligt blandt de mere specielle. Og det er da også ret specielle og opsigtsvækkende produkter, designerduoen er kommet frem til! - Både publikum og kolleger kan lide det, vi laver. Når vi viser vores ting, er det utroligt sjovt at se folks reaktioner. For eksempel når de ser det tobenede bord. Først står de og kigger, så går de vantro hen til bordet De unge tyskerne elsker at eksperimentere med fysiske principper. Og de lover, at hylden ikke vælter To bordben er to for lidt, vil de fleste mene. Men det mener designerduoen Farsen og Grupp ikke. og rører forsigtigt ved det, bange for at det skal tippe. Så går det fysiske princip med lodderne op for dem, og så smiler de bare bredt. Nina Farsen og Isabel Grupp er 28 og 29 år gamle og uddannet ved University of Arts i Berlin. De er mest kendt for deres møbelserie inva- LID, men designer også lamper, emballage og forskellige ting til hus og hjem. - Vi ved godt, vi arbejder utraditionelt. Som regel består en designproces af at løse et defineret problem. Vi gør det anderledes og starter gerne med et abstrakt tema. Så eksperimenterer vi os frem med forskellige materialer, mekanismer og fysiske principper. Vi kan lide at tilføre produkterne et handicap, men prøver altid at få handicappet til at gøre noget positivt for produktet. Som vi ser det, er det manglerne, som gør, at produktet bliver komplet. Hvem vil have en mærkelig boghylde, som kan vokse? Eller et bord med to ben? Eller en skæv hylde, som ser ud, som om den er ved at falde ned? - Det vil folk gerne have! siger de to unge designere. - Vi får hele tiden positive tilbagemeldinger. Folk kan lide, at vi leger med fysiske principper og laver opsigtsvækkende ting. Og desuden: Hvem har ikke altid drømt om en boghylde, som altid har plads til en bog mere? Det er altid så irriterende, når man ikke har plads til den sidste bog, tænkte Farsen og Grupp og designede denne. Navn: Amy Hunting Uddannelse: Danmarks Designskole Stilling: Designer Nationalitet: Norsk (norsk mor, engelsk far) Fra affald til møbel Succes! Norske Amy Hunting er blot 23 år, men har allerede gjort sig internationalt bemærket med sine festlige møbler lavet af fabriksaffald. Jeg fik ideen, da jeg var i gang med mit afgangsprojekt på Danmarks Designskole. På en fabrik så jeg store containere med træaffald. Det må da kunne bruges til noget? tænkte jeg, og da jeg fik affaldet ganske gratis, var det bare om at komme i gang med at eksperimentere. Amy Hunting gik i gang med sit store puslespil. Fandt træstykker, som passede sammen, limede og naglede. - Jeg begyndte med stolen. Jeg ville have, at den skulle se lidt tegneserieagtig ud, og jeg brugte lang tid på at finde de rigtige træsorter, den rigtige størrelse på stykkerne og til slut den rigtige form. Så var det bare at sætte det hele sammen og ikke mindst: pudse, pudse, pudse! - Kan man sidde i stolen? - Ja da! Den er meget solid og har ekstra forstærkninger i benene. Der er nagler mellem hver eneste stykke, og alt er limet sammen under pres. INTERNATIONAL SUCCES Amy Hunting fik en rigtig god respons på resultatet. Derefter gik hun i gang med at lave både en bogkasse og en lampe. - Bogkassen er jeg mest glad for. I den er der plads til ting, små og store bøger, og den kan bruges både stående og liggende på siden. Jeg har selv en hjemme i min lejlighed, og jeg bliver bare mere og mere glad for den! Den unge designer stråler. De sidste par måneder har været som en drøm, der går i opfyldelse. Hendes miljøvenlige kollektion har vakt international opsigt. Hun skamroses i magasiner, aviser og på internettet. Derudover er hun kommet med på listen over 20 Best Green Designs i engel-ske The Independent og er gået videre til anden jurybedømmelse i Norsk Designråds Unge Talenter Kollektionen har også været udstillet på 100 % design i London og Nordisk Kunst og Kulturfestival (NICE) i Liverpool. - Hvad betyder det for dig at få kollektionen præsenteret på sådanne udstillinger? - Det betyder rigtigt meget. Jeg kan lide, at folk kan mærke på mine møbler. Føle på dem, sidde på dem. Det er også meget vigtigt for mig at møde folk og få nye kontakter. Måske dukker der også en fremtidig producent op? Amy Huntings møbler er lavet af træaffald fra fabrikker. Hvert eneste lille stykke er skåret til, naglet og limet sammen under pres. STARTE FOR SIG SELV Amy Hunting har fremtidsplanerne eller skal vi måske sige fremtidsdrømmene klare. Så snart hun er færdig med praktikjobbet i London, vil hun starte for sig selv. - Jeg har stor lyst til at arbejde med min egen kollektion og udvikle den. Jeg har så mange ideer, tegneblokken er helt fuld! Men allerførst skal jeg samarbejde med en snedker og lave en masse stole, borde og lamper til salg. - De bliver vel ikke ligefrem allemandseje? - Nej, det bliver de nok ikke lige med det første. Alt er jo håndlavet. Jeg kommer til at bruge timer på en stol, og så bliver det jo ret dyrt. Men flere har vist deres interesse, så jeg har da lov at være optimist, har jeg ikke? afslutter design-successen Amy Hunting. H» 30 H» 31

17 DESIGN Tre gange så god Norske HÅG, svenske RH og danske RBM slog sig sammen til ét selskab sidste år. Nu har de tre møbelproducenter også fået fælles navn: Scandinavian Business Seating. - Vi er blevet et selskab, men det er vigtigt at præcisere, at vi fortsat vil have tre mærkevarer, nemlig HÅG, RH og RBM, siger administrerende direktør i Scandinavian Business Seating, Lars Røiri. Det seneste år har der været meget arbejde i forbindelse med opbygningen af den nye koncern. Målet har hele tiden været at lægge alt til rette, så selskabet kan blive førende i Europa inden for arbejdsstole. - Vi har nu etableret fælles ledelse for en samlet R&D, HR, økonomi- og it-afdeling. Det giver os øget effektivitet og kompetence. Derudover kan vi glæde os over rigtigt gode synergieffekter. ET SELSKAB MED TRE MÆRKEVARER Scandinavian Business Seating har tre fabrikker i Norge, Sverige og Danmark. Al produktion og logistik har fælles ledelse, og i løbet af kort tid vil alle fabrikker gå over til samme produktionsstyringssystem. - Synergieffekterne er specielt gode inden for produktion og logistik. Vi er allerede i gang med at lære af hinanden. Vi har også besluttet, at alle fabrikker, uanset hvilken stol de producerer, skal følge en fælles strategi for miljøindsats. HÅG, RH og RBM er ikke ens positioneret i markedet, og vi vil derfor kunne tilfredsstille et større publikum. Eftersom Scandinavian Business Seating fortsat skal satse på de tre mærkevarer HÅG, RH og RBM, har selskabet valgt at have tre salgsorganisationer. Disse kommer til at arbejde selvstændigt i markedet noget som vil kunne åbne op for, at forhandlerne kan vælge flere end et stolemærke. - Det ser jeg som udelt positivt. HÅG, RH og RBM er ikke ens positioneret i markedet, og vi vil derfor kunne tilfredsstille et større publikum, siger Lars Røiri. STÅR STÆRKERE HÅG, RH og RBM har alle en lang tradition inden for både udvikling, produktion og salg af arbejdsstole. De tre selskaber har også vist et stort engagement i at udvikle gode siddeløsninger, og de har hver især oparbejdet en stærk position på det europæiske marked. - Nu hvor vi er blevet en koncern, vil vi komme til at stå endnu stærkere. Samtidig skal de enkelte mærkevarer videreudvikles. HÅG, RH og RBM skal fortsat udvikle produkter baseret på skandinaviske designværdier. Samtidig med at de tre mærkevarer har forskellige fortolkninger af og lægger forskellig vægt på denne filosofi. Disse forskelle skal vi varetage, afslutter Røiri. Hvorfor Scandinavian Business Seating? Da HÅG, RH og RBM fusionerede til ét selskab, var det naturligt at vælge et navn, som indeholdt ordet scandinavian. Ifølge adm. Dir. Lars Røiri har navnevalget ikke noget med geografisk fokus at gøre, men med værdier: Vi valgte Scandinavian Business Seating fordi vi ønsker at blive associeret med skandinaviske værdier og egenskaber som entusiasme, kompetence og innovation. Disse værdier genspejles i vores produkter, noget det internationale marked lægger mærke til og sætter pris på. H» 32

18 ergonomi Perfekt balance Da en belgisk kunde så den nye HÅG Futu, sagde hun: Det er en flot gæstestol, men hvor er arbejdsstolen? Projektleder Christian Lodgaard klukker fornøjet. Den belgiske dame er nemlig ikke den første, som har troet, at HÅG Futu er noget ganske andet end en fuldblods arbejdsstol. - Den er jo så utrolig enkel og i helt rene linjer. Ingen greb, ingen håndtag. Bare elegant. Lodgaards kollega, fysioterapeut André Moan Børstad nikker samstemmende. - HÅG Futu har et enkelt ydre, men et avanceret indre. Den har alle de funktioner, som kræves af en kontorstol. Ergonomisk set er den en vinder, først og fremmest fordi den er så enkel at justere. Så bliver stolen brugt rigtigt. Derudover betyder det nye InBalance-system, at både små, lette personer og høje og tungere sidder balanceret og komfortabelt. PERFEKT VIP Futu er den første af en helt ny generation af stole fra HÅG. Det har taget fire år at udvikle stolen, og projektet har involveret alt fra designere, udviklere, materialeeksperter, polstringsansvarlige, teknikere og tekstiludviklere. - Stolen er blevet rigtigt godt modtaget, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra vores kunder. Især er folk betaget af designet, komforten og den enkle betjening. Det betyder, at vi har opnået det, vi ønskede; at lave en elegant og enkel stol med avancerede egenskaber, siger Lodgaard. HÅG Futu har alle de justeringsmuligheder, som kræves af en moderne arbejdsstol. Al betjening sker ved enkle greb under sædet. Der er noget meget sympatisk og naturligt ved stolen. - En af flere nytænkninger ved HÅG Futu er, at hele ryggen skydes frem og tilbage for at indstille dybden på sædet. Det betyder, at alle, uanset størrelse, vil kunne sidde i god balance. At sidde i balance er helt essensielt i HÅGs ergonomiske filosofi, hvor en aktiv siddestilling er kongstanken. Derudover har stolen en unik lændestøtte, som kan reguleres helt fra bækkenhøjde og op til den øverste del af lænden. Med InBalance-systemet kan du med meget enkle greb indstille modstanden på vippet, så du får et perfekt vip tilpasset din kropsvægt og størrelse. Alle disse ting gør, at HÅG Futu er en fantastisk stol ergonomisk set, siger fysioterapeut Børstad. GLEMMER AT DE SIDDER Lodgaard og Børstad er ikke overraskede over HÅG Futus varme velkomst på markedet. - Der er noget meget sympatisk og naturligt ved stolen. Den er så enkel, at man ikke tænker: Ok, nu skal jeg sætte mig i en avanceret arbejdsstol og indstille masser af ting. De tanker er væk. Man sætter sig bare, og så følger stolen dig og dine bevægelser. - Det nyudviklede inbalance-system i sædet betyder, at du altid er i bevægelse, samtidig med at du føler dig i balance og tryg. Noget af det bedste, vi har hørt fra brugerne indtil nu, er: Vi tænker overhovedet ikke på stolen, vi glemmer faktisk, at vi sidder! Vind en HÅG Futu! Gå ind på: Når du har svaret på spørgsmålene er du automatisk med i lodtrækningen om at vinde en HÅG Futu i valgfrit FutuKnit stof. Flere eksemplarer? Bestil på H» 35

19 HÅG as Strandgade 4 C DK-1401 København K Danmark Tel Fax