Referat af forum omhandlende Arbejdsmiljø i bygge-anlæg ved AM2016

Transkript

1 Referat af forum omhandlende Arbejdsmiljø i bygge-anlæg ved AM2016 Tirsdag den 8. november 2016 Facilitator: Oplægsholdere: Rapporter: Kort overblik: Signe Mehlsen Jacob Munk, Thomas Fløe & Berit Vangborg Sophia Hansson Arbejdstitlen for dette forum var Fra papir til praksis og satte fokus på, hvordan man konkret skal få de enkelte aktører til at tage ansvar for arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen. Deltagerne var på forhånd blevet inddelt i grupper efter stilling og skulle under forummet sidde i disse grupper ved rundborde. Hver gruppe havde sin egen farve, der var markeret med balloner på deltagernes stole. Velkomst ved Ulla Brund Jensen Arbejdsmiljøprojektleder, Per Aarsleff A/S Ulla Jensen introducerede forummet Arbejdsmiljø i bygge-anlæg ved at forklare om det nye format forum, som blev introduceret på dette års konference. I år ville der større fokus på helhed og planlagt længere tid til dybere diskussioner og samproduktion. Introduktion ved facilitator Signe Mehlsen Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere i Byggeriets Arbejdsmiljøbus Signe Mehlsen introducerede forummets dagsorden og arbejdsform. Fokus for forummet ville være på, hvordan det gode samarbejde kan etableres på projektniveau, og udgangspunktet ville være det værdigrundlag, der blev underskrevet i sommer. Forummet ville lægge ud med nogle små, korte oplæg, dernæst en præsentation af en konkret case, og arbejdsformen ville efterfølgende være aktiv i form af gruppearbejde, hvor deltagerne ville blive bedt om at komme med bud på, hvordan de enkelte aktører kan medvirke til at skabe et bedre samarbejde om arbejdsmiljø. Dan en værdikæde Efter præsentationen af dagens program blev deltagerne bedt om at etablere en værdikæde i rummet ved at stille sig på række alt efter hvor i værdikæden, de hørte til og derefter hilse på deres sidemænd. 1

2 Oplæg om værdigrundlaget ved Jacob Munk BAR Bygge & Anlæg Jacob Munk præsenterede i dette oplæg værdigrundlaget og tankerne bag samt fremlagde nogle af de anbefalinger til ansvarsfordeling, som grundlaget indeholder. Anbefalingerne var desuden hængt op på væggene rundt omkring i lokalet. Han fortalte, at værdigrundlaget kommer i forlængelse af handleplanen Sikkerhed hver dag knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker ( ). Han forklarede, at udgangspunktet for værdigrundlaget er at forbedre arbejdsmiljøet på bygge- og anlægsprojekter. Et godt arbejdsmiljø er blandt andet vigtigt for at skabe bæredygtige og bygbare projekter, sikre de ansatte et langt og produktivt arbejdsliv samt forbedre kvalitet, tid og økonomi i projekterne. Værdigrundlaget skal være med til at styrke samarbejdet og koordineringen, der begge er forudsætninger for et godt arbejdsmiljø og projektresultat. Han forklarede, at en af udfordringerne i at skabe et godt arbejdsmiljø ligger i de mange relationer, der er i bygge- og anlægsbranchen, hvorfor det kan være svært at vide, hvem der har ansvar for hvad. Dette skal anbefalingerne til ansvarsfordelingen være behjælpelig med at klarlægge. Han belyste nogle af de anbefalinger, der er til de respektive aktører i værdigrundlaget og fremhævede blandt andet, at: Bygherren skal udarbejde en overordnet arbejdsmiljø politik og udmønte den på projektniveau Bygherrerådgiveren skal komme med råd til metoder om håndtering af byggeherreansvar Den projekterende skal afklare grænseflader til andre projekterende De udførende virksomheder skal inddrage og involvere medarbejderne De ansatte skal være aktivt med i arbejdsmiljøarbejdet OL i London 2012 ved Thomas Fløe Per Aarsleff A/S Thomas Fløe gav i dette oplæg et indblik i arbejdsmiljøindsatsen under OL-byggeriet i London og drog paralleller til lignende danske projekter. Han forklarede, hvordan der er meget inspiration at hente i forhold til forbedring af arbejdsmiljø, hvis man kigger mere internationalt. OL-byggeriet er her et godt eksempel grundet de bemærkelsesværdige resultater og de veldokumenterede rapporter af indsatsen. Projektet blev både færdigt før tid, bygget under budget og havde en flot præstation omkring arbejdsmiljø med kun 1,75 i ulykkesfrekvens. 2

3 Det interessante ved OL-byggeriets arbejdsmiljøindsats er først og fremmest de ambitiøse forventninger til projektet, som blev udmeldt allerede i startfasen, i det man ønskede at lave den sikreste og sundeste arbejdsbyggeplads, og ODA (Olympic Delivery Authority) ønskede her 0% arbejdsulykker. Derudover ønskede man at dokumentere resultaterne, således at samfundet kunne drage nytte af disse efterfølgende. Håndtering og det høje ambitionsniveau har man ikke set i lignende projekter i Danmark (fx Metroen eller Øresund). Forskellen ligger blandt andet i ledelsen og styrelsen af aktørerne. Under OLbyggeriet udøvede bygherren en strategisk indsats ved at styre projektet hen imod et ønsket resultat, der var opsat konkrete målsætninger for, hvilket skabte identitet for projektet. Gennem denne indsats blev der skabt tillid og engagement til projektet også blandt håndværkerne idet man ved at stille krav til sikkerheden viste, at projektet blev taget alvorligt. På baggrund af oplægget konkluderede Thomas, at det er væsentligt at gøre alle folk, der deltager i projektet, til ildsjæle for at danne en sådan sikkerhedskultur som var at finde ved OL-byggeriet. Alle aktører skal derudover opleve retfærdighed, og det skal generelt være en positiv oplevelse for dem at være med i projektet. Desuden er det væsentligt, at ledelsen er synlig og tilgængelig, og at rapportering sker på et højt niveau. En kort refleksion over de to oplæg Deltagerne skulle nu med udgangspunkt i de to oplæg diskutere ligheder og forskelle i værdigrundlaget og erfaringer fra OL-byggeriet med deres sidemakkere. Herefter skulle de nedskrive deres refleksioner på post-its. Folk virkede generelt engagerede og reflekterende under diskussionerne. Bagefter kunne deltagerne dele deres refleksioner i plenum, og disse blev nedskrevet af Signe Mehlsen på en plakat. Deltagerne kom her frem til følgende: Ligheder: - Vision om zero-arbejdsulykker - Ressourceallokering - Forventningsafstemning tidligt i processen - Prioritering - Kommunikation - At have en retning fra start af 3

4 Forskelle: - Ser en forskel på Danmark og London, da vi i Danmark snakker meget om, hvad vi vil, men i London gør de det rent faktisk og bliver ved med at følge det - Myndighedsdeltagelse - Mere fokus på tillid og retfærdighed. Det betyder meget, hvordan man taler med medarbejderne (håndværkerne), og om det foregår sådan, som man fremlægger det. Det er vigtigt at engagere medarbejderne - Fælles commitment i London, hvilket ikke er noget, man ser i Danmark - Nul-tolerance. Godt budskab at sende, at det ikke er acceptabelt, der sker ulykker Case om Bane Danmark ved Berit Vangborg Arbejdsmiljørådgiver, Banedanmark Berit Vangborg fremlagde i dette oplæg en case fra Banedanmark, der omhandlede samarbejdet om arbejdsmiljø i praksis, og hvortil der er givet flere påbud. Banedanmark er en stor bygherre, der blandt andet leverer trafikinformationer, laver jernbaner, står for signaler og planlægger og bygger jernbaner. De har en årlig investering på 8,0 mia. om året i jernbanen til anlæg, fornyelse og vedligeholdelse. Casen Der skal bygges en vejbro på over 40 tons, og dette scenarium vedrører støbningen af en bropille. Aktørerne i denne case er en bygherre, der udbyder arbejdsmiljøkoordineringen til totalentreprenøren. Totalentreprenøren antager en projekterende virksomhed og beder dem om også at stå for arbejdsmiljøkoordineringen under projekteringen. Den projekterende mener, at bropillen kan støbes udefra, da det er såkaldt normale forhold. Totalentreprenøren er uenig og mener, at den skal støbes indefra. Totalentreprenøren tager ikke kontakt til de projekterende, men støber bropillen indefra. Under arbejdsprocessen kommer Arbejdstilsynet på tilsyn og stopper arbejdet med forbud til entreprenøren. Arbejdstilsynet mener ikke, at der har været taget hensyn til de generelle forebyggelsesprincipper, idet håndværkerne stod nede i støbeformen, og der kun var en adgangsvej ad stige. De projekterende fik påbud om manglende brug af forebyggelsesprincipper. Desuden fik bygherren et påbud, fordi de ikke kun redegøre for arbejdsmiljøkoordinator (P) s inddragelse. Hvis situationen skulle have været undgået, hvad skulle de forskellige aktører så have gjort? Deltagerne skulle efter præsentationen af casen først overveje individuelt, hvad de som arbejdsmiljøprofessionel ville foreslå den aktør, de repræsenterer, skulle have gjort. Dette skulle de nedskrive på den ballon, der hang på deres stol. Bagefter skulle de i deres respektive grupper diskutere, hvad man burde have gjort hos den enkelte aktør for, at situationen skulle være undgået, 4

5 og derefter komme til enighed om de to vigtigste handlinger, som de derefter skulle nedskrive på ballonen på midten af bordet. Diskussion af case Arbejdsmiljøkoordinatorne mente, at man i projekteringsfasen skal stille krav om samarbejde, og i udførelsesfasen skal sikre en procesgennemgang inden opstart. De projekterende mente, at det er vigtigt med en faglig QS af bygbarheden. Derudover skal den projekterende stå for en forventningsafstemning med totalentreprenøren, så det bliver klart, hvad der rent faktisk skal leveres, hvad aftalegrundlaget er og hvordan man skal samarbejde. Bygherrerådgiverne mente, det er vigtigt, der er aftalt et kommunikationssystem, så der er klar kommunikation, således at koordinatorerne også får råderum. Koordinatorerne skal også have en stærk kompetence inden for feltet, da kommunikationen ellers bliver svær, og dette skal bygherrerådgiveren hjælpe bygherren med at opfylde. Bygherrerne mente, at bygherren skal stille krav til de projekterende om at bek. 110 overholdes. Derudover skal der være fokus på hvordan, man understøtter en bedre kommunikation, så der kommer en større overensstemmelse mellem hvad, man arbejder med, og hvad, man tror, man arbejder med. De udførende virksomheder mente, at de projekterendes metodevalget var problematisk, og man derfor skulle have valgt et andet i samarbejde med de projekterende. Derudover var det vigtigt at kvalitetssikre metodevalget hos entreprenøren. Formulering af budskaber til appendix Deltagerne blev bedt om på baggrund af casediskussionen at overveje, hvad de mener, der skal til på projektniveau for at skabe det gode samarbejde om arbejdsmiljø. Dette skulle de gøre som en fælles refleksion i grupper, og de skulle nedskrive de budskaber, de blev enige om på post-its, og opsætte dem på de opsatte plancher for den respektive aktør. De måtte gerne tage egne erfaringer og perspektiver med og henvise til de diskussioner, der havde været undervejs i forummet. De skulle være konkrete i forhold til værdigrundlaget, og komme med bud på konkrete handlinger og tiltag. Fælles opsamling Efter diskussionerne blev der taget en runde med præsentation af de forskellige budskaber, der skulle bruges til et fælles appendix. 5

6 Bygherrene havde snakket om, at det er vigtigt at vide, hvad man vil som bygherre, og have en visionær arbejdsmiljøpolitik, der viser projektet har en retning. De talte desuden en del om ressourceproblematik, og hvordan man sikrer at udvælge sine koordinatorer, således at de rent faktisk kan det, de skal arbejde med. De oplever, at der er for få erfarne arbejdsmiljøkoordinatorer i branchen især i projekteringsfasen. Der er et behov for at oplære flere som arbejdsmiljøkoordinatorer, hvilket bygherren skal medvirke til, samt følge op på. Det er i bygherrens interesse, selv om de byder arbejdsmiljøkoordineringen ud. De nævnte også, at koordinaterne skal have ressourcer til at samle folk og iværksætte forskellige tiltag, fx kampagner for at skabe motivation i projektet. De havde også diskuteret, hvor vigtigt det er at sikre en dialog mellem entreprenør og den projekterende grundet forskelle mellem deres arbejdsgange, og herved sikre forståelse. Ydermere nævnte de, at man skulle opsætte ledelseskrav til hele projektet og ledelse på alle niveauer, og lige som i OL-byggeriet bygge et management system op, så der er styring hele vejen i gennem projektet. Desuden var de enige om at give koordinatorerne beføjelser. Bygherrerådgiverne havde snakket om, at bygherren skal stille krav til bygherrerådgiveren, men de kom dog frem til, at bygherren nok ikke ved meget om dette, hvorfor kravene må stilles den anden vej rundt. De mente, at bygherrerådgiveren skal have en skabelon til styring af arbejdsmiljøet og bruge termen bygbarhed. Derudover skal bygherrerådgiveren sikre, at der er en sammenhæng mellem målsætningen for projektet og det, der gøres. De mente også, at det var bygherrerådgiverens opgave at sikre, der er kommunikation aktørerne imellem, og udvikle et kommunikationssystem. De snakkede derudover om, de synes, det var en god ide med efteruddannelse af bygherrerådgiverne både forud for, eller i, byggeprojektet. En fra gruppen havde god erfaring med at bruge bygherrerådgiveren som et tredje øjekontrol til at tjekke, koordinatorernes arbejde. De projekterende havde snakket om, hvordan arbejdsmiljø skal ind i den måde, man projekterer på. der er behov for at hæve den projekterendes viden om arbejdsmiljø. Derudover blev der snakket om væsentligheden af forventningsafstemning, og at det var væsentligt at inddrage koordinatoren løbende og indvie denne i alle overvejelser hele forløbet i gennem. De nævnte ydermere, det var vigtigt med faglig kvalitetssikring af bygbarhed for at få gennemtænkt processer og derved gøre brug af erfaringsudveksling og vidensdeling. De udførende virksomheder havde snakket om væsentligheden af inddragelse af alle aktører i en løbende dialog og gennemgang af den opgave, man skal i gang med. De mente, der skulle fokus på at arbejde på den gode sikkerhedskultur, og derved give de ansatte mulighed for at sige fra eller komme med inputs. Derudover foreslog de brugen af bygbarhedskonsulenter, hvor man kan invitere forskellige entreprenører til at gennemgå projektet før udbud og komme med brugbare ændringer. Arbejdsmiljøkoordinatorerne havde snakket om, hvordan de skulle stille krav til bygherren. De havde også diskuteret, at man skal planlægge alle faser i byggeprocessen og afklare, hvor arbejdsmiljøkoordinatoren skal gå ind. Der skal ske en rolleafklaring i projektet, og klargøre hvem, der har ansvar for hvad. De nævnte derudover væsentligheden af arbejdsmiljøkoordinatorens 6

7 synlighed i samarbejdet og dennes behov for ressourcer og tid. Slutteligt mente de, at arbejdsmiljøkoordinatoren skulle hjælpe bygherren med at rammesætte arbejdsmiljøarbejdet. Det er hjælp til selvhjælp for arbejdsmiljøkoordinatoren at få klare rammer for sit arbejde. Slutteligt var der en ekstra bemærkning fra en fra de projekterende, der nævnte, at det er væsentligt at huske, hvordan kulturen spiller en rolle i forhold til de enkelte parter i projektet. Egen opsamling Til slut skulle deltagerne bruge et par minutter på at diskutere med sidemanden, hvad de som arbejdsmiljøprofessionel ville gøre anderledes fremover på baggrund af dagens diskussioner. 7