Sct. Georg. Gilderne som en naturlig fortsættelse af spejdertiden? Grossarl 2010 Landsgildestævne NUMMER. April ÅRGANG

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Gilderne som en naturlig fortsættelse af spejdertiden? Grossarl 2010 Landsgildestævne Sct. Georg April ÅRGANG 2

2 Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf Landsgildekansler Niels Rosenbom Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå Tlf lgk@sct-georg.dk Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf lgs@sct-georg.dk Arrangementer på landsplan juni 2010 Landsgildestævne 2010 Stevninghus, Kliplev 24. juli - 1. august 2010 KFUM spejdernes korpslejr, See 20:10, Skive 5. september 2010 Danmarks Friluftsdag september 2010 GM-stævne, Scandic Bygholm Park, Horsens International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf lgis@sct-georg.dk Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf lgus@sct-georg.dk PR-sekretær Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf lgpr@sct-georg.dk Øvrige landsgildeadresser side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf , fax redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax , giro nr Internet kontoret@sct-georg.dk Kontortid tirsdag og torsdag Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift Kontorleder Kirsten Christensen Læs om Oplag: eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 Internationale arrangementer juni Europæiske Gilde Forum Großarl, Østrig november 2010 Europakonference, Cypern 27. juli-7. august 2011 Verdensjamboree, Skåne Verdenskonference, Cernobbio (Como), Italien Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Nyt fra LGL... 4 What s on international... 5 Kursusudvalget... 8 Rodbjerggaard... 9 Gilderne og de andre Fra gildebror til gildebror Opslagstavlen Navnestof Forsiden: Smukke Schuhflickersee ved Grossarl. Læs mere om sommertræf 2010 på side 7. Foto: Gertrude Jensen

3 Gilderne som en naturlig fortsættelse af spejdertiden? Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær På landsgildetinget vedtog vi at arbejde for, at gilderne bliver en naturlig fortsættelse af spejdertiden. Jeg ser særligt to områder, hvor arbejdet i gildet ikke er en naturlig fortsættelse af spejderlivet i dag. Det er vores tre arbejdstider (svende-, væbnerog riddertid) og vores gildehaller. Jeg oplever som leder i en spejdergruppe, at spejderne er meget fokuserede på deres egen situation og det fællesskab, de er medlem af i spejdergruppen. Vigtigt i fællesskabet er deres kammerater i patruljen. Spejderne udfordres med spændende oplevelser, og de bliver taget med på råd. De bliver lyttet til og taget med på råd, og de påtager sig det ansvar, der følger med beslutningerne. En udvikling der starter ved de mindste spejdere og fortsætter gennem spejdertiden. Specielt for de ældste spejdere (18-24 år) er grundlaget for arbejdet selvbestemmelse og ansvar for egne aktiviteter. Hvordan er det så, når de starter i gildet? Nye medlemmer starter som svende, hvor de gennem det første år kun skal deltage for at finde ud af, hvad gildearbejdet er, og hvad det går ud på citat fra håndbogen: I løbet af denne tid ser man gildet an og tager stilling til, om man vil optages som væbner og dermed forblive i gildet. Efter et til to år kan de deltage i væbnerforberedelse og blive optaget som væbnere. Først som væbner kan du deltage i gildets ledelse og dermed få indflydelse. Jeg mener, at det ikke er en naturlig fortsættelse af spejdertiden, når de voksne ved spejderkorpsene oplever ligeværdighed mellem ledere og spejdere, hvor den enkelte spejder bliver taget med på råd og er med i beslutningen om de aktiviteter mv., de skal deltage i - og ved gilderne oplever, at de som voksne skal starte som lærlinge (svende) uden indflydelse og bare deltage. At de først efter et år eller to efter deltagelse i et kursus (væbnerforberedelse) kommer rigtigt med i gildet. Jeg oplever også i spejdergruppen, at de timer, de unge husker som givende og udviklende, mange gange er, hvor de sammen med kammeraterne i en sluttet flok hygger sig og snakker med hinanden om deres liv og dagligdag. Når vi deltager i en gildehal, sidder vi og kigger på tre mennesker (og i heldigste fald kan vi se ryggen af de andre deltagere i gildehallen). Der kræves stilhed, der bliver ikke snakket om de sagte ord, og det er ikke muligt at udtrykke sin egen mening. Det må tidligst ske efter gildehallen, hvis gildemesteren har opfordret til det. Det ligner ikke meget livet i spejdergruppen. Derfor skal vi udvikle på vores arbejdsmåder og mødeformer, så de bliver en naturlig fortsættelse af spejdertiden. 3

4 Nyt fra LGL Gildernes fremtid Med gildehilsen fra Landsgildeledelsen Om cirka 530 dage skal vi mødes til landsgildeting i Århus, og her skal vi også tage stilling til de love og spilleregler, som skal være med til at bære os ind i fremtiden. Gildebevægelsen har et stærkt og unikt idégrundlag, som er udtrykt i vores formålsparagraf og gildelov. Det er ikke til diskussion, og vi ønsker vel alle sammen, at vores bevægelse vil leve i mange, mange år på det fundament, der er udtrykt i formålsparagraf og gildelov. Men den aktuelle situation i gildebevægelsen er, at medlemstallet falder, og at gennemsnitsalderen stiger. Gilder lukkes eller sammenlægges. Vi får simpelthen ikke den tilgang af yngre medlemmer fra spejderkorpsene, som skal kunne føre gilderne videre frem. Den udvikling skal vendes, medmindre vi ønsker, at gildebevægelsen ikke skal overleve os - de nuværende medlemmer. For at få så godt et grundlag for de beslutninger, som vi skal træffe på landsgildetinget i 2011, arbejder landsgildeledelsen her i foråret på nogle beslutningsoplæg. Landsgildeledelsen beder derfor gilderne om i efteråret og vinteren at debattere og tage stilling til disse beslutningsoplæg til justering af vores love og spilleregler. De forslag, der blev fremlagt i 2009, vil danne basis sammen med de bemærkninger og erfaringer, der blev indhøstet ved landsgildetinget i Sigtet med vores beslutningsoplæg og de tilhørende lovforslag er: at skabe overensstemmelse mellem lov og daglig praksis, at opnå større rummelighed med hensyn til aktiviteter og arbejdsformer, at gøre ledelsesarbejdet i gilderne lettere, at anerkende gildernes forskellighed samt at justere formuleringer i forhold til den sproglige udvikling. Vores oplæg vil foreligge så betids, at en drøftelse og behandling kan starte på Gildemesterstævnet i september 2010, og vi vil derfor opfordre alle gilder til at gøre plads i det kommende efterårs- og vinterprogram til debat af beslutningsoplægget. Landsgildekontoret Fredag den 28. januar 2010 sagde landsgildeledelsen og Kirsten tak til Henning for hans stabile og engagerede arbejdsindsats på landsgildekontoret i 16 år og tillykke med den runde fødselsdag. Henning stopper heldigvis ikke helt, men er indtil videre stadig at finde på landsgildekontoret to dage om ugen. Landsgildeledelsen og Kirsten 4

5 What s on international Zambiaprojektet Af Jytte Vester og Anne-Margrete Jessen, Flensborg Gildet Flensborggildet har understøttet PAF-skolerne i Zambia inden for de sidste 13 år. Vi har afholdt loppetorv, tombolaer, koncerter og indsamlinger til fordel for dette private skolearbejde. De fleste af lærerne er også gildemedlemmer i Zambias ISGF, og korpsets og gildets gode venner Rachel Munkombwe og Jennifer Chiwela sidder i Lusaka-gildets ledelse. Rachel er gildets præsident. Flensborggildet er twinned med Lusaka- Gildet, og vi har været på besøg hos dem to gange siden Vores zambiske venner har deltaget i Tydaljamboretterne i 1997, 2001 og De har endvidere været på privat besøg hos os i Sydslesvig to gange yderligere. Det nytter at give hjælp til selvhjælp! Det har vi kunnet konstatere. Zambiavenskabet har naturligvis også kunnet trække andre interesserede med. Vi har nu dannet en egen PAF-Denmark gruppe af spejdere både nord for og syd for grænsen. Ved hjælp af Mellemfolkeligt Sam-virke, der betalte for container og forsendelse, kunne gruppen sende en stor 40 fods container fyldt med skolemøbler (330 borde og stole), computere og andet udstyr til Zambia. Den ankom i maj Nu er vi ved at gøre klar til næste container, som gerne skal af sted inden sommerferien i år. Det hjælper at hjælpe! Flensborggildet understøtter både PAFskolerne og Lusaka-Gildet med pengebeløb hvert eneste år, og der er blevet udviklet et varmt og godt venskab. Repræsentanter for PAF-Denmark besøger Lusaka gildet. Første hakkehul til nyt gæstehus ved PAF-skolen i Mumbwa Vi har set ved selvsyn, at der gøres et fantastisk uegennyttigt arbejde på PAF-skolerne, og vi har set, med hvilken taknemmelighed og begejstring landsbybeboerne går ind i de forskellige lokale projekter. I år skal der afholdes afrikansk gildekonference i Lusaka, og vi vil naturligvis også understøtte vores zambiske venner med alt det, vi magter. 5

6 Romaprojektet Af Jytte Vester og Anne-Margrete Jessen, Flensborg Gildet En række ledere inden for Dansk Spejderkorps Sydslesvig og Sct. Georgs gildet i Flensborg er medlemmer af FOSE, Friends of Scouts in Eastern Europe, der hvert år arrangerer gatherings i en forlænget weekend i et af de østeuropæiske lande. Der har blandt andet været afholdt møder i Letland, Ungarn og Montenegro. De deltagende FOSEmedlemmer lærer landenes spejderkorps at kende og understøtter samtidigt spejderarbejdet i det pågældende land med et mindre pengebeløb. Ved generalforsamlingen under sammenkomsten fremlægges der små projekter, som de østeuropæiske korps er i gang med. Der søges om donorer til små arrangementer eller tiltag i størrelsesordenen Det var på et sådant møde, at vi fik øje på romaspejderarbejdet i Slovakiet. Det slovakiske spejderkorps har nemlig dannet et eget romakorps i Slovakiet bl. a. for at få romabørn til at komme ud af de ekstremt dårlige kår, de fleste lever under. Vi tog romaprojektet med hjem og har siden hvert år prøvet på at samle penge ind til et romaspejderprojekt i Slovakiet. Der har været tale om loppetorv, tombolaer m.v. Vi tog ligeledes opgaven med til Flensborggildet, der straks sagde ja til en support af romaspejderne. Dansk Spejderkorps Sydslesvig understøttede straks romaspejderne ved at invitere dem til deltagelse i Tydal- Jamboretten Korpset betalte for opholdet og for rejsen. Der kom en hel patrulje, og besøget var en stor succes. Siden er der kommet en forespørgsel fra Østeuropaprojektet i Danmark, om vi ikke kunne tænke os at være med dér. Vi dannede altså en grænse- og korpsoverskridende romagruppe, der indtil nu har haft besøg af to slovakiske spejderledere, Dasa, der er IC, og Radovan, der er generalsekretær. Vi har besluttet at understøtte romaspejderne på flere måder i samarbejde med det slovakiske spejderkorps. 1. Forsendelse af materiale Dér har De grønne pigespejdere i Danmark forsynet os med rigtig meget spejderudstyr, som er blevet sendt til Slovakiet med lastbil. Tak Anne Rise og Vivi Holm. Der var blandt andet 28 patruljekasser, 68 telte, soveposer og massevis af tøj med i forsendelsen. Tak til Flensborggildet, der har betalt for transporten. 2. Hjælp vedrørende uddannelse Vi er i kontakt med det slovakiske spejderkorps med henblik på ledertræning, og DSS har sendt to unge sydslesvigske spejderledere på ledertrænerkursus i Danmark, så de er kommet med i et ledertrænerkontingent, der kan sættes ind i ledertræningen i samarbejde med spejderkorps i diverse østeuropæiske lande. Østeuropaprojektet betaler for ledertrænernes rejse til Slovakiet. 3. Undervisningsmateriale Vi vil gerne fremskaffe egnet undervisningsmateriale til romaspejderne. De fleste romaer er analfabeter, så der skal udvikles et materiale til dem. Alt kan ordnes, men vi mangler de finansielle midler til dette materiale. De mange fonde, vi har søgt om understøttelse hos, har desværre alle givet afslag. Vi har brug for ca kr. til udvikling af træningssmateriale. Vi bliver bare ved og prøver på at fremskaffe disse penge. Mange bække små 6

7 Grossarl 2010 Af Erik Messmann, Grossarlerlauget Efter at have talt med mange af de tidligere forumsdeltagere er alle enige om, at januar måned i år har været meget forskellig fra den sædvanlige januar, fordi vi i år ikke har været på den traditionelle tur til Grossarl! Af den nuværende deltagerliste man kan se på fremgår det, at 29 nordmænd, 13 finner, 37 tyskere og 53 østrigere, ud af i alt næsten 190 foreløbig er tilmeldt. Allerede nu har over en snes danskere besluttet sig for at melde sig til det 42. Forum fra den 19. til den 26. juni i år. Derudover har vi fået tilsagn fra nogle nye førstegangsdeltagere, som vil blive påført den næste opdaterede deltagerliste. Fotos: Gertrude Jensen Indtil for nogle få år siden, var Danmark i mange år langt den største udenlandske deltagernation. Derfor håber vi i Grossarlerlauget, at mange flere af jer, der har deltaget før, vil gøre det igen til sommer. Samtidig skulle I se at få solgt ideen til andre om det at være sammen en uges tid i Østrig både med gildebrødre og med andre internationalt interesserede. Hvis du vil vide mere, så kontakt mig på telefon eller messmann@stofanet.dk 7

8 8 Kursusudvalget Nu er det ved at være tid for Gildernes Højskole Du og Jeg Temaet i denne sjette højskolesæson har næsten givet sig selv, da vi gerne vil sætte det foregående tema En verden, der hænger sammen ind i en sammenhæng, hvor vi zoomer en ekstra gang fra det brede fællesskab til det nære fællesskab. I oplægget til denne højskolesæson har vi blandt andet fundet, at der nu må være et behov og et ønske om at kigge lidt på det, der klæder os på til den daglige omgang med hinanden. Vi regner os for at være et folk, der er karakteriseret ved fællesskaber og vores grundlæggende respekt for det, der har værdi for andre. Vi må dog en gang imellem lade blikket gå på vandring: Vi må kigge på fællesskab kontra individualisme Vi må kigge på det i øjeblikket politisk acceptable i at gøre sig til på andres bekostning Vi må kigge på, om det nu også holder at postulere, at vi som nation er karakteriseret ved vore fællesskaber / foreningsliv Vi må kigge på, om vi er så fabelagtige, som vi selv tror det Vi må kigge på, om vort forhold til næsten har proportionalitet med vort selvværd Vi må kigge på, om vi i vores omgang med hinanden tjener os selv eller fællesmængden Højskolegruppen har aftale med tre helt unikke oplægsgivere / foredragsholdere, som vi glæder os meget til at præsentere i juniudgaven af Sct.Georg. Her vil vi også oplyse om de mere praktiske forhold og deltagerøkonomi. Gildernes Højskole er et debatforum, der bygger på tre breve, som udsendes i oktober, december og marts måned, og som debatteres i grupper og partnergrupper. Vi mødes alle i weekenden 29. april - 1.maj 2011 på Rødding Højskole, hvor oplægsholderne deltager. Weekenden er mættet med debat, foredrag og festligt samvær. Vi mødes fredag eftermiddag og tager afsked søndag efter frokost. Nærmere introduktion i Sct. Georg, juniudgaven Tilmeldingsblanket og detaljerede oplysninger i Sct.Georg, augustudgaven. Vel mødt til en forrygende højskolesæson med temaet Du og Jeg. Højskolegruppen, Margrethe Gybel og Sten Frost Gildernes Højskole den rette højskole med de skæve vinkler

9 Hvad er Gildernes Højskole? Af Højskolegruppen ved Margrethe Gybel og Sten Frost Det hurtige svar er, at Gildernes Højskole er en naturlig symbiose mellem det fremmeste i vores kulturliv, nemlig højskolebevægelsen og gildebevægelsen! Det lidt mere udtømmende svar er, at det ikke er helt forkert! I 2000 igangsatte det daværende kursusudvalg et eksperiment. Med hjertet oppe i halsen bookede vi Rødding Højskole og indbød gildemedlemmerne til en weekend med foredrag og godt samvær på baggrund af en studiekredslignende forberedelse. I gilwellånden og med tanke tilbage på gildernes råbånds- og vidkurser i 70 erne, aftalte vi med gode folk med noget på hjerte, at de skulle prikke til os med debatoplæg, som blev udsendt som 3 kvartalsbreve. De samme oplægsgivere skulle efterfølgende mødes med os på Rødding Højskole, hvor de hver især skulle følge op med foredrag og indbyde til debat. Kursusudvalgets Højskolegruppe fastsatte temaet, satte opgaven i gang og håbede mest af alt på, at gildemedlemmerne ville tage imod udfordringen. Det lykkedes heldigvis. Vi er nu ved at starte på den sjette sæson. En højskolesæson ser sådan ud - i det grove: - Højskolegruppen formulerer temaet for den nye sæson - Højskolegruppen finder foredragsholdere, mødes med dem og aftaler det praktiske forløb - Tilmelding fra gildebrødre i september, hvorefter der dannes grupper og partnergrupper - I oktober, december og marts måned udsendes debatoplæg til deltagerne - Deltagergrupperne mødes og debatterer, og synspunkter udveksles med partnergrupperne - Alle mødes på Rødding Højskole - Alle fyldes til randen med de fineste oplevelser - Alle glæder sig til næste sæson Gildernes Højskole den rette højskole med de skæve vinkler Rodbjerggaard Udlejningspriser for gilder/distrikter Nu nærmer foråret og sommeren sig. Hvad med at leje Rodbjerggaard? Prisen er 50 kr. pr. gildebror pr. nat, min. kr pr. nat + forbrug og altså min. kr for en weekend med 2 overnatninger + forbrug. Henvendelse til landsgildekontoret tlf eller kontoret@sct-georg.dk 9

10 Gilderne og de andre At række længere ud end egne medlemmer en del af De grønne pigespejderes vision Af Trine Porret Randahl Larsen, organisationskonsulent i De grønne pigespejdere På lederkurset i Nyborg i november 2009, hvor mere end 300 grønne pigespejdere o- ver 16 år var samlet, præsenterede formand Birgitte G. Eriksen mission og vision for De grønne pigespejdere. Med et snuptag foldede to smukke bannere sig ud og afslørede to formuleringer, der angiver korpsets retning de næste tre år. På de to bannere står: Mission: De grønne pigespejdere gør piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale Vision: De grønne pigespejdere vil være en stærk organisation, der rækker længere ud end egne medlemmer og gør en forskel i piger og kvinders liv. Vi vil sikre kvalificerede ledere på rette poster og udgøre en attraktiv og synlig samarbejdspartner. Formand Birgitte G. Eriksen forklarede, hvorfor mission og vision er vigtige for korpset: Missionen er egentlig det, vi gør hele tiden, og er De grønne pigespejderes bedste grund til at eksistere. Visionen husker os på, hvor vores korps vil hen. Den sikrer det fælles mål og giver en stærk retning for pigespejderarbejdet. Når grønne pigespejdere rækker længere ud end egne medlemmer, betyder det for eksempel, at korpset sammen med de øvrige spejderkorps bidrog til Danmarks Indsamlingen. Grønne pigespejdere har ligeledes gennem mere end ti år støttet udviklingsprojekter i Zambia bl.a. ved at samle ind til skolelegater til børn og til at støtte kampen mod hiv og aids. De to trænere Tanja Arnholtz Jensen og Line Berner har for nylig været i Sydafrika, og deres oplevelser om at række længere ud, og hvilken energi det giver, præsenteres i det følgende. 10 Tanja A. Jensen og Line Berner med kursusdeltagere fra Lesotho, Swaziland og Sydafrika I starten af februar 2010 var Tanja Arnholtz Jensen, hovedbestyrelsesmedlem hos De grønne pigespejdere sammen med Line Berner, som er med i regionsledelsen for De grønne pigespejdere i Vadehavsområdet, i Sydafrika. Her var de to trænere med til at uddanne 40 pigespejdere fra Lesotho, Sydafrika og Swaziland som en del af et projekt, som De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps har startet op i området med støtte fra Danida. Tanja Arnholtz Jensen beskriver det at række længere ud sådan her: At være pigespejder er noget som både kan gøre en forskel lokalt, nationalt og på verdensplan. Hun fortsætter: Det er forbundet med en vis ydmyghed, når vi tager til et afrikansk land for at uddanne de unge kvinder. Mange af dem har kun to ugers ferie - og så prioriterer de at bruge fire dage på at uddanne sig. Det er en stor tillid de viser, og det får mig til at brænde endnu mere, fordi jeg ved, at jeg skal levere noget, de kan bruge - ellers har de brugt deres sparsomme ferie forgæves.

11 Når det lykkes, og de unge kvinder udvikler sig med rasende fart, gør det indtryk. Det fortæller Tanja Arnholtz Jensen: Det er en fantastisk oplevelse at få lov til at uddanne piger og kvinder til at udnytte deres fulde potentiale. Det er så stærk en oplevelse, når jeg møder en ung kvinde og hun, i løbet af de fire dage vi er sammen, gennemgår en udvikling, der er så tydelig, at man kan se forandringen i hendes øjne. Nu møder hun verden med et blik, der tydeligt fortæller, at hun ved, hvad hun skal gøre for at gennemføre den forandring, hun ønsker at bringe sit land. Line Berner supplerer: De unge kvinder, der deltog i træningen, er ressourcestærke. De har potentiale til at drive det vidt. Når vi har uddannet dem i ledelse, kommunikation, økonomi, teambuilding med mere, er de både stærke og forberedte. Der er ingen tvivl om, at de swazilandske og lesothiske mænd skal komme op i gear. Lige nu går der 40 unge kvinder rundt og vil gøre en forskel. Og de har redskaberne til det. Det er stort, og det giver mig endnu mere gejst og engagement i mit spejderarbejde - også her i Danmark. Visionen for De grønne pigespejdere indeholder som nævnt flere dele end det at række længere ud, og De grønne pigespejdere vil i de kommende år arbejde på flere måder med de forskellige aspekter af visionen. Vi er sikre på, at der bliver rig mulighed for at sætte ind og udfolde visionens aspekter ved andre lejligheder. Åbent hus arrangement - Det Danske Spejderkorps Spejdermuseum i København Af SMUK arbejdsgruppen i samarbejde med Spejdermuseet For interesserede og i særdeleshed for SMUK medlemmerne (Særlige Medlemmer Under Korpset) arrangeres hvert år fire åbent hus arrangementer på søndage i en del af Spejdermuseets officielle åbningstid kl til Hver gang startes kl med et kort indlæg om et aktuelt emne eller en god historie med tilknytning til museet. Herefter er der mulighed for at få en kop kaffe og en småkage til den medbragte madpakke og lade snakken gå: Kan du huske... ; eller til at gå på opdagelse i museets udstilling, samlinger eller se en af de mange spejderfilm. For 2010 er der allerede aftalt arrangementer: Søndag den 18. april kommer Torben Rechendorff og fortæller om sit spændende liv. Torben har været mangeårig spejder i Københavnsområdet og har bl.a. været formand for korpsstyrelsen i det nuværende DDS. Titlen for dagen lyder således: Det var egentlig ikke så meget det med flagknobet, natløbet, diamantgraven og den sagesløse gamle dame over gaden. Hvad var det så? Den første pigespejderpatrulje blev startet Det vil vi naturligvis markere ved et arrangement netop på 100 årsdagen søndag den 10. oktober. Flere spændende pigespejdere vil komme og delagtiggøre os i, hvorledes pigespejderne fik deres eget spejderarbejde. Herudover er der planlagt et arrangement søndag den 21. november. Nærmere kommer om emnet. Du kan se mere om Spejdermuseet, Arsenalvej 10, 1436 København K, på hjemmesiden: - hvor åbent hus arrangementerne altid vil være opdateret med emne og dato. På gensyn 11

12 Integration i Haderslev Af Lissi Houmann, 3. Gilde Haderslev Den gule klub - Den Danske klub - kært barn har mange navne; men det drejer sig om integration i Varbergparken (Haderslevs Gellerup), hvor vi holder til. Klubben startedes i 1995 af Domsognets sognehjælper, som dog holdt efter kort tid. En gildebroder, som sad i menighedsrådet på det tidspunkt, mente ikke, der skulle gives op, og hun fortsatte ihærdigt med andre gildebrødre og venner. I dag er vi 4 gildebrødre, en tidligere gildebror og en handelsskolelærer. - vi laver decoupage, - vi sætter perler på plader, - vi laver smykker, - vi tegner og maler Kimsleg er de helt vilde med. Vi har haft blomsterfest, hvor alle er kommet med mad hjemmefra, og vi har lavet pølsehorn og bagt boller. Desuden har vi haft underholdning af tryllekunstnere, en sydafrikansk dansetrup og en pandekagemand. Vi mødes en gang ugentlig i 2 timer, og som børnene siger: Når vi er i den danske klub, keder vi os ikke, og for drengenes vedkommende: Så laver vi ikke ballade. 4. Gilde har givet nogle af de penge, de tjente under landsstævnet, til klubben, og for dem har vi købt bobspil, fodboldspil, bordtennis og andre spil. Klubben er for børn i alderen 3-12 år, og de gamle kikker forbi. Vi har 3-4 mødre, som kommer og snakker, og vi har haft et par fædre, som kom og skulle have hjælp med nogle breve. Danske børn kommer også, det er noget, som er kommet de sidste år. Vi taler dansk, fremmede sprog tales ikke, da vi har arabere, afghanere, somaliere og andre afrikanske børn. Vi medarbejdere mødes ca. hver 3. måned og planlægger de næste 3 måneder. Midlerne til driften får vi fra Domkirken og fra Frivilligcenter Haderslev. Et helt vidunderligt integrationsprojekt, hvor vi når børnene med dansk mentalitet samt en kristen og gildeetisk livsholdning. Interesserede, som ønsker at starte noget tilsvarende, er velkommen til at kontakte os. Vi følger årets gang med danske traditioner: - vi skriver gækkebreve, - vi slår katten af tønden, - vi laver påsketing og dekorationer med kalenderlys, - vi spiller julebanko og få æbleskiver med saft. - vi spiller teater (Prinsessen på ærten, Den kloge dronning og andre eventyr), - vi spiller spil, 12

13 Sommerlejr for Horsensbørn Af Birgit og Niels Rosenbom, Sct. Georgs gildet i Hjørring For to år siden gennemførte nogle ildsjæle et lejrophold for Horsensbørn, som ellers ikke kunne komme på sommerferie. Den gang foregik det i Kompedallejren med ca. 35 børn. Sidste år blev lejren gennemført på Himmelbjergegnens Idrætsefterskole med ca. 80 børn. I år skal vi så bo på Laastrup Kulturcenter nord for Viborg i uge 26 (fra 28/6 til 2/7). Det er pædagoger og lærere fra Søndermarkskolen, der har ansvaret for lejren og tager sig af børnene. Køkkenholdet har de to foregående år bestået af to par, nuværende og forhenværende gildemedlemmer. Desværre har det ene par meldt afbud pga. sygdom. Derfor søger vi 2-4 gildemedlemmer, som vil indgå i et køkkenteam, som får mange herlige oplevelser med ungerne - og som også får tid til at have det sjovt sammen. Voksenspejd Spejd+ Af Niels Rosenbom, Landsgildekansler 12. marts havde landsgildeledelsen inviteret formænd for korpsenes voksenspejderfraktioner samt spejderchefer/formænd til et møde for at drøfte muligheder for at styrke indsatsen for at fastholde flere voksne i spejderfamilien. Alle 5 korps var repræsenteret i mødet som naturligvis blev holdt i Spejdernes Udviklingsfællesskab (SUF) på Holmen. Gilderne var repræsenteret ved mester og kansler. Vi havde et rigtig godt møde, hvor muligheder og begrænsninger blev drøftet. Der var ikke lagt op til egentlige beslutninger, men kredsen rundt var der stor enighed om målet - at skabe optimale rammer for et helt spejderliv (én gang spejder altid spejder) eller lidt mere direkte: at få bygget bro over de tabte generationers kløft. Det blev klinkende klart præciseret hele bordet rundt, at det er en samarbejdsopgave, og at vi ikke er i konkurrence. Dog blev det nævnt fra spejderchefsiden, at vi nok stadigvæk i den lokale dialog med grupperne skal fortælle tydeligt - og bevise - at gilderne ønsker, at aktive spejderledere fortsætter deres ledergerning så længe som muligt. Er du interesseret, så kontakt os for nærmere oplysninger. Leben i spisesalen, 2009 Med gildehilsen Birgit og Niels Rosenbom lgk@sct-georg.dk eller tlf Der var også enighed om vejen til målet. Først og fremmest skal vi alle tænke mere projektorienteret. Samfundsudviklingen er simpelthen løbet fra foreningsstrukturen med regelmæssige møder. Det betyder også, at vi alle skal være mere åbne for netværkssamarbejde på tværs af organisatoriske og geografiske skel. En spejderchef lancerede begrebet Spejd-plus og så en mulighed for at publicere en form for skema, hvor alle interessenter ved afkrydsning kunne booke sig ind på forskellige projekter. Fælleslejren i 2012 ses af alle som en fantastisk chance for at styrke kontakten mellem generationerne (og lejren er jo også på vores handlingsplan). Sidst men ikke mindst var der også enighed om, at vi er fælles om dette arbejde, men at Sct. Georgs Gilderne skal have førertrøjen på. Korpsene skal vedblivende have fokus på børn og unge, og vi er den eneste voksenspejderor-ganisation med en tilstrækkelig bred geo-grafisk spredning i landet. Vi aftalte at mødes igen på SEE 20:10,KFUM Spejderens korpslejr i Skive. 13

14 Fra gildebror til gildebror Gildebrødre og internettet.. Af Ole Rafn Petersen, medlem af PR-udvalget Landsgildets hjemmeside har nu eksisteret i nogle år, og mange informationer kan hurtigt og nemt hentes fra hjemmesiden og anvendes i det lokale gildearbejde. Landsgildets hjemmeside har tidligere eksperimenteret med et debatforum, men det gik ikke helt nemt, så det fjernede man, men nu ønsker mange gildebrødre igen at få oprettet et debatforum, så man kan debattere og kommunikere nemt og ubesværet via internettet. Personligt synes jeg, det er spændende at debattere på internettet, og i bestræbelserne på at vise mulighederne for at deltage i en spændende debat om gildebevægelsen, oprettede jeg på det offentlige mødested Facebook to fora for gildebrødre, det ene fuldt åbent for alle, og det andet privat med krav om registrering for at kunne være med. Interessen for at være med i disse to autonome grupper har ikke været ret stor. Der er i dag i det forum, der er åbent for alle 157 tilmeldte, og i det private forum er der 75 tilmeldte. Det viser en lille interesse - eller viser det, at mange er bange for at gå på internettet og måske samtidig bange for at udtrykke sig skriftligt? Man skal naturligvis tænke sig om, når man skriver i et forum på nettet, for hele verden kan følge med i, hvad det er, man skriver, og det er uanset om man anvender Facebook eller et andet mødested. Fordelen ved internettet er, at en debat kan foregå hurtigere end, hvis den skal foregå i et trykt blad. Det vil som eksempel være muligt på internettet at kommentere eller debattere indlæg i Sct. Georg - og på den måde hurtigere få belyst en sag fra flere sider før en beslutning træffes En ulempe ved at skrive i en debat kan være, at kropssproget mangler, og selv den flinkeste og rareste skribent kan komme til at fremstå som verdens største brøleabe - hvis den pågældende kommer til at udtrykke sig voldsomt om et eller andet følsomt emne, men det lærer man efterhånden, og kommer man galt af sted er fejlen ikke større end, at den kan rettes. Hold øje med hjemmesiden og de kommende debatforum der, og indtil de funktioner kommer i gang, kan du øve dig i Facebook gruppen Sct. Georgs Gilderne i Danmark på og i den private gruppe Sct. Georgs Gilderne - Intern debat på 14

15 Du har helt sikkert noget på hjerte - men det kan være svært at får det ned på papiret Af Svea Brüsshaver og Ingrid Danstrup, Medlemmer af PR-udvalget Sct. Georg er dit blad, hvor du kan dele oplevelser fra dit gildearbejde, hvor du kan inspirere gildebrødre med idéer og erfaringer, andre kan have stor fornøjelse af. Engang imellem kan det være lidt svært at få en historie skrevet ned. Derfor vil vi gerne tilbyde dig en hånd. Har du en god historie til Sct. Georg, som du har brug for hjælp til, så tag kontakt til PR-udvalget: Svea Brüsshaver, Molsvej 61, 8410 Rønde, tlf , svea68@live.dk eller Ingrid Danstrup, Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft, tlf , redaktionen@sct-georg.dk For at vi kan gøre arbejdet ordentligt, vil vi sætte en deadline 10 dage før den normale deadline, som kan læses i Sct. Georg på side 2. Vi vil meget gerne have billede(r) med, da det er med til at levendegøre et indlæg. Sender du et papirbillede, og gerne vil have det retur, så vedlæg en frankeret svarkuvert - og husk at notere, hvem der har taget billedet. Du må selvfølgelig også gerne sende et digitalt billede pr. mail. Vi glæder os til at høre fra dig. Kan I hjælpe en flok gamle spejdere? Af Hans Ringmacher, Ebeltoft Vi eftersøger en film, der blev optaget på Det Danske Spejderkorps Jubilæumslejr ved Ebeltoft i Korpset bestilte dengang en film, der skulle dokumentere lejrlivet, hos Lanterna Film, der havde instruktøren H. Robbert på opgaven. Vi er en kreds af dels gamle spejdere, der har deltaget i lejren, dels af gamle ebeltoftere, der i sin tid sammen med gode lokale kræfter var med til at planlægge lejren og nogle af lejraktiviteterne og korpsets samarbejde med byen. I sommeren 2009 bragte Ebeltoft Folketidende to artikler om jubilæumslejren og efterfølgende har der været et stort ønske om at se filmen. Men ak! Desværre har vi ikke kunnet finde den eller kopier af den. En første kontakt til Spejdermuseet på Holmen var meget positiv, og vi kunne godt få lov til at låne filmen. Desværre måtte Spejdermuseet kort efter konstatere at man ikke kunne finde den. Heller ikke POL Foto, der dengang også var involveret i projektet, kunne hjælpe, og senest har Det Danske Filminstitut meldt fra. Som et sidste forsøg vil vi gerne ad denne vej høre, om nogle af gildebrødrene skulle have kendskab til filmens skæbne. Tænk engang, hvis den ligger på et loft et eller andet sted SIDE 18 og trænger til frisk luft og måske teknisk fornyelse, f.eks. i form af overspilning fra 16 mm film til et nyere medie. Og i givet fald må vi sørge for, at filmen eller en kopi kommer Spejdermuseet ved Ebeltoft i hænde. i 1959 Vi glæder os til at høre nyt! på det gode skib Skødsho- Med og hans gæve spejderhilsen fynske spejdere. Hans Undertegnede Ringmacher deltog som medlem af 3. Odense Trop ved. og netop oprykket fra (i 1959: 3. Odense trop) ulveunge til storspejder i lejren. Allerede i vinteren før begyndte vi at planlægge vores tur til Ebel- Nedergade toft og tilbage. I løbet 9, af 8400 Kalø. Ebeltoft foråret reparerede hver Telefon: patrulje sin egen 86 kærre, så den var klar til at klare strabadserne. Mobil: EBELTOFT FOLKETIDENDE Over hav og bjerge til spejdernes jubilæumslejr Fynbo-spejdere trak tung kærre over Mols Bjerge En spejdertrop med kærre på vej til kæmpe-lejren på Ahl. Det er nu ikke skribenten Endelig kunne vi den 1. juli tage med toget fra Odense til Århus. Kærrerne var sendt i forvejen til Århus, hvor vi fik dem udleveret og læssede dem med alskens oppakning: Telte, kogegrej, værktøj og personlig udrustning, Og ja, den er selvsamme skude, der nu sejler som veteranskib på Ebeltoft Vig. Den var datidens rutebil på Århusbugten og Sejlturen på en noget urolig Århus Bugt skulle vise sig at være ren afslapning i forhold til, hvad der fulgte. Det henstår i det lidt uklare, om vi sejlede til Skødshoved eller til Knebelbro, men det står særdeles skarpt, at vi efter sejlturen gjorde resten af rejsen til fods eller rettere på vabler. have det hele med, men anede ikke, hvad vores gode og kloge førere havde planlagt af genvordigheder. Kærrerne var tunge at trække, og da vi forlod asfalten for at gå videre ad grusveje, var de næsten ikke til at trække. Punkteringer gav heldigvis en del pauser, men så gik det hurtigt videre. Opad og opad. I det flotteste vejr, med en bagende sol over Mols og Mols Bjerge, som jeg tydeligt erindrer ruten gik over. Jamen, det var 15 et slid. De mindste af os var helt udslidte, inden vi toppede bjergkammen, så vi kunne få stenen af støvlerne og plastr vablerne og fortæret sidste madpakke, me gik det ellers nedad på nedturen gjorde v oplevelse - som mang os - at det næsten er dere at gå ned end o så endda samtidig s holde igen på en kæ der ikke havde n bremse. Men på en eller a måde kom vi over bj ne og ned på den a side. For ud på d nåede vi Moseuglern et sted lige før Molsk hvor en venlig husm gav os lov til at slå le natten på en eng lig til den nordlige sid landevejen. Lidt bekymrende s vi dele engen med kreaturer, men da de tøjr, mente vi, det skulle gå. Og vi har nok også noget at spise, for de hurtigt ro i teltet. Syndfloden ved Molskroen Roen varede nu ikke Et voldsomt torde buldrede hen over o terfulgt af lang styrtregn. Folk, de kendt på de kanter vide, at der langs v løber en bakkekam. dan én kan få byge aflevere et væld af v og snart var engen svømmet vi stod telt og det hele i van over anklerne. Jeg husker ikke, h

16 Forsommerens bedste tilbud er at deltage i Landsgildestævne på Stevninghus weekenden juni 2010 Som annonceret i Sct. Georg nr. 1, februar 2010 indbydes alle gildemedlemmer til en oplevelsesrig gildeweekend, hvor vi genser gamle gildevenner, og hvor nye venskaber opbygges. Hvis vi hver især medbringer næring til et godt samvær, hvor vi arbejder sammen og fornøjer os sammen, så vil der uden tvivl blive skrevet et fint blad i vores fælles dagbog. Vi har sat os på næsten hele Stevninghus, som er et omfattende kompleks af huse, hytter og lejrpladser. Der er således plads til os alle. Vi kan indkvarteres i soverum eller på lejrpladser. Soverummene indeholder fra 4 til 15 senge, og vi vil indrette os på den bedste måde. På lejrpladserne er der meget fine muligheder for campingvogne og telte, og de sanitære forhold er i flot standard. Stevninghus er åben for os alle fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Programmet for Landsgildestævnet er sammensat med skyldigt hensyn til, at vejret bliver flot og solrigt, og at vi skal have tid til godt samvær. Der vil være mulighed for at vælge sig ind på 7 aktiviteter, og af hensyn til de dispositioner, der skal træffes i tilrettelæggelsen, beder vi om tilmelding til mindst 3 prioriterede aktiviteter sammen med tilmeldingen til weekenden. Skemaet for weekenden er i den korte form: Fredag mulighed for ankomst, indkvartering og uformelt samvær Lørdag mulighed for aktiviteter fra Søndag mulighed for aktiviteter fra Aktiviteterne vil være: - Fotoshoppen, hvor der rekognosceres i naturen med det digitale kamera, og hvor der afsluttes i fotolaboratoriet - Sangerværkstedet, hvor nye og kendte sange får en ordentlig omgang sammen med en korleder - Tørrestativet, som er den workshop, hvor vi lægger vore arbejdstrin m.m. ud i solen for at se, om de holder farven, eller om de bleges i sollyset - Elementfabrikken, hvor de fire elementer jord, ild, vand og luft, som er temaer i Danmarks Friluftsdag den 5. september, skal luftes sammen med forårets forberedelser i distrikterne - Skydebanen, hvor der øves i bueskydning med langbuer - Våbenkammeret, hvor der kastes med økser, skydes med slangebøsser og andet ganske grusomt - Den internationale dimension med baser med forskellige indslag fra den internationale scene 16

17 Stævneprisen er kr. 100 pr. dag. Ved ankomst fredag betales tillæg på kr. 50 Morgenmad inkl. 1 Gl. Dansk kr. 25,- Frokost inkl. 1 øl/vand kr. 50,- Middag inkl. 1 gl. vin kr. 75,- Fredag kan tilbydes håndmadder for kr. 25,- Lørdag aften vil nogle gildebrødre med relativt rene negle spidde og branke lidt kød på bål og grill til middagen, og de vil behage os med god vin. Med røglugten i tøjet vil vi slutte med et lejrbål. Det er nødvendigt med absolut seneste tilmelding den 27. april Skriftlig tilmelding foretages på mail eller brev til Landsgildekonteret. Det er nødvendigt med mange deltagere, så vi kan holde skindet på næsen. Bliver vi ikke mange nok, vil vi ikke gennemføre stævnet. Betaling foretages først ved bekræftelse fra landsgildekontoret på, at stævnet gennemføres. Sammen med bekræftelsen følger landsgildets kontonummer. Lad os se frem til en lun forsommer, og lad os se frem til at godt samvær på Stevninghus. Kig på Stevninghus hjemmeside: Stevninghus har adressen Holmvej 9, Kliplev, 6200 Aabenraa. Når dette blad er på gaden, er gildetingene afholdt, Sct. Georgs Aften skal planlægges, tilmeldingerne til Landsgildestævnet skal sendes af sted, og forventningen til weekenden på Stevninghus den juni er skabt. De bedste gildehilsener fra Landsgildeledelsen Vi ses til Landsgildestævne på Stevninghus Fotos: Sarah Moores, engelsk volontør, Stevninghus 17

18 Har du taget et godt billede? Når du nu alligevel har taget alle tides foto fra en af jeres gildeaktiviteter, kunne du så ikke have lyst til at dele med andre gildebrødre? Send det ind på som en vedhæftet fil - gerne som jpg - sammen med en ganske kort beskrivelse af billedet samt navnet på fotografen. Udvalgte billeder vil blive brugt i Sct. Georg eller vist på hjemmesiden. PR-udvalget Opslagstavlen 75 år med Sct. Georg i Sønderborg Indbydelse til gildejubilæum Et af landets ældste gilder, 1. Gilde i Sønderborg, har 75 års jubilæum. Reception i Naldmosehus Lørdag den 8. maj kl Festgildehal Lørdag den 15. maj kl Festgildehal og festmiddag på Vollerup Kro. Pris 275 kr. Yderligere information GM Ellen Nissen , ellen_m@nissen.mail.dk Årsprogram 2010 Søndag 25. april: Stien v. Nymindegab Søndag 30. maj: Holme Å fra Okslund til Hovborg Søndag 22. august: Tur til Rørbæk Sø Søndag 5. september: Danmarks friluftsdag i SGG-regi Søndag 3. oktober: Svampetur Søndag 7. november: Marbæk Plantage, skov, sø og strand 23. januar 2011: Årsmøde i Esbjerg, tur i Dyrehaven Velkommen hos Kontaktperson: Sven Elbro: elbro@live.dk 18

19 Sommer i Eventyrets Land 1. Varde Sct. Georgs Gilde inviterer til Turistfriluftsgildehal onsdag den 16. juni 2010 kl på Assenbækmølle Spejdercenter, Assenbækvej 3, 6862 Tistrup Velkomst + rundvisning på spejdercentret Friluftsgildehal Mad fra grillen I eftergildehallen fortæller lederne af Esbjerg Spejdermuseum, Birgit & Flemming, om spejderarbejdet blandt tyske flygtninge i Oksbøllejren i årene Tilmelding senest onsdag den 2. juni til Bessy og Toxen Worm, Granvej 13, 6840 Oksbøl, Tlf , mail: betaw.worm@mail.dk 4. Sct. Georgs Gilde Århus 50 års Jubilæum Festgildehal i Langenæskirkens lokaler Kirkedammen 2, 8000 Århus C Fredag, den 23. april 2010, kl Vandrehal kl Aftenarrangement m/ levende musik Festmiddag kl Kuvertpris kr. 300 ekskl. drikkevarer Drikkevarer til rimelige priser Bindende tilmelding senest til Tove Colstrup, tlf , tove.colstrup@stofanet.dk Erik Birkholm Nielsen, tlf , erbni@tdc.dk Pinsetræf i Tydal kan starte fredag den 21. maj Vi ankommer fredag eftermiddag, opstiller vores campingvogn eller telt, siger goddag til hinanden, spiser til aften, og så hygger vi os sammen. Om lørdagen finder vi et sted at besøge, Søndagen er en slapperdag, kom og vær med i den fælles udendørs frokost I anledning af vort 50-års jubilæum vil det glæde Sct. Georgs Gildet i Stege at se dig/jer til reception og gildehal Lørdag den 24. april 2010 kl I Møn Hytten, Søndersognsvej 42, 4780 Stege Med gildehilsen Elna Christiansen gildemester Tydal er et stort område, så der er nok at se på - mange gåture. Kom og vær med, Gunvald Mouritsen, Flensborg gildet Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00 Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00 3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia Tlf

20 Gildeflag til 8 m flagstang kr. Gildeflag til 14 m flagstang kr. Bagtæppe til gildehal kr. (pris for flag er inkl. forsendelse) Bøllehuer, hvide eller blå 25 kr. Kasketter, hvide/blå/grønne 25 kr. Gildetørklæder, hvide 40 kr. Henvendelse vedr. ovennævnte til: Judy Winneche, 12. Aalborg, Julemærker pr. ark Henvendelse: Anna-Marie Pedersen, kr. Henne strand Ferielejlighed 200 m fra Vesterhavet udlejes. Lejligheden, der er på ca. 50 m 2, er velegnet til max. 4 personer. Fri adgang til indendørs svømmebassin m.m. Pris: 2200 kr./uge alt incl.. Henvendelse til: Erik Poulsen tlf efter kl eller pr. Kirsten-sch@mail.dk Gl. Skagen Dejligt 6 personers sommerhus nær strand med 3 soveværelser udlejes hele året fra kr./uge For yderligere information tlf Prag To lejligheder (fra 2 5 personer) udlejes i lille landsby lige nord for Prags kommunegrænse. Fra kr. pr. uge alt inkl. For nærmere information Peter Kümmel-Nielsen tlf Hold ferie på Fanø I den gamle skipperby på Fanø kan du leje vores gildehus. Huset er beliggende midt i byen i rolige omgivelser, med en dejlig lukket have. Huset indeholder soveværelse, kammer, stor stue med åben køkken. Badeværelse med brus (i alt 5 sovepladser). Radio og Tv forefindes. Pris pr. uge: I skoleferierne kr el Udenfor skoleferierne kr el Ønskes slutrengøring koster det kr. 300 Henvendelse til: Elsie Dall, Møllesti 8, 6720 Fanø tlf / jutta@krogjensen.dk Kort beskrivelse af annoncering i Sct. Georg Der indkommer mange forskelligartede annoncer til Sct. Georg, og det er derfor nødvendigt kort at beskrive landsgildets annoncepolitik for annoncer i bladet. - Annoncer for salg af godkendte gildear tik ler (godkendte af landsgildeledelsen). Pris 50 kr. pr. spaltecentimeter. - Annoncer for gildeaktiviteter, f.eks. jubi læ er, gildehaller eller naturlaug. Pris: gratis. - Kommercielle annoncer, f.eks. udlejning, rejser o.l., der udelukkende henvender sig til gildebrødre. Pris: 100 kr. pr. spaltecentimeter. - Kommercielle annoncer, f.eks. rejsear rangementer, der ikke udelukkende henvender sig til gildebrødre, vurderes enkeltvis. Pris: 150,00 kr. pr. spaltecentimeter - Kommercielle annoncer fra ikkegildebrødre bringes ikke. Det skal dog understreges, at det er redaktøren og landsgildeledelsen, der alene afgør, hvilke annoncer, der bringes, bedømt ud fra indhold og pladshensyn. 20