GISP. Nr. 152 September 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GISP. Nr. 152 September 2013"

Transkript

1 GISP Nr. 152 September 2013 GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING

2 gør idræt levende ibog Bog Idræt C gennemgår områder inden for idrættens verden. Bl.a. boldspil, musik og bevægelse, historiske afsnit samt tekniske færdigheder og træning. Senest er Idræt C ibog opdateret med: et udvidet afsnit om musik og bevægelse med video, mere historie og en række opgaver. mere interaktivitet sammenlign fx BMI og kondital med anbefalede værdier og landsgennemsnit. løbende opgaver, der lægger op til brug af smartphones. videointerviews med elever om bl.a. træningsprojekt og sundhed. Claus Estrup, Ellen Sig, Jan Kahr Sørensen og Jette Engelbreth Holm ibog ibog.idraetc.systime.dk 40 øvelses- og instruktionsvideoer 20 øvelser 10 opgaver 150 illustrationer 120 sider ebog Bog 144 sider med idræt c ibog GISP nr. 152 September 2013 Redaktion Mikkel Thoudal Clausen Pia Dolberg Myler Louise Holte Malene Løye Kristensen Niels Paludan Marie Lind Brandtoft Redaktionens adresse Mikkel Thoudal Clausen Holmbladsgade 72, 3.th København S Pris pr. år Abonnement: 400 kr. Studerende og pensionister: 200 kr. Foto Bestyrelsen og redaktionen m.fl. Udgiver Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) Tryk Rosendahls De anførte synspunkter, der fremføres i artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI eller af redaktionen. I N D H O L D... Leder Nyt fra bestyrelsen... 5 Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamling Regnskab Nyt fra fagkonsulenten Artikler EMU Nyt design og ny redaktør Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? Kan man klippe i vand? Fysisk aktivitet og læring. God ide men hvordan får vi det til at virke? Metodebeskrivelse til den praktiske del af idrætsfaget er nu tilføjet i AT-håndbogen Lege-forløb Nyt fra stævnelandet Beretning fra stævneudvalgene Kurser BRIDGING THE GAP mellem krop og sprog Skikursus i Østrig Regioner regionssekretærer Se priser og licenser på systime.dk Adresser bestyrelsen, redaktionen mv Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk i samarbejde med dig 3

3 Leder Nyt fra bestyrelsen Leder Bestyrelsens skriftlige beretning 2013 Sikke en sommer! Forhåbentlig har I alle nydt sol, afslapning og måske forberedelse til dette nye skoleår, hvor vi atter løber hurtigt og husker at tidsregistrere. For at holde lidt på sommerens sol og leg, byder vi efteråret velkommen med temaet for dette nummer som er Leg, læring og motivation. Til at nuancere dette har vi indlæg fra professor Hans Bonde, KU, om bevægelse og motivation i undervisningen og fra lektor, ph.d. ved SDU, Jesper von Seelen om læring og bevægelse. Som vi tog hul på i sidste nummer af GISP, har vi i hvert blad et undervisningsforløb til inspiration for os alle. I dette nummer er det som sidste gang et praktisk forløb, denne gang om Leg, som ligger i tråd med dette nummers tema. Læs mere og se forløbet inde i bladet. Vi vil meget gerne modtage store som små forløb fra alle jer derude, så vi virkelig kan erfaringsudveksle og hjælpe hinanden med nye ideer eller sjove vinkler på sædvanlige forløb. Og så er det jo snart tid til at formulere SRP og SSO til alle de flittige elever, der gerne vil skrive i idræt. For et par år siden samlede vores fagkonsulent Mads Olesen en stor mængde formuleringer, som blev sendt ud på mail til rigtig mange af os men der er jo gået et par år, og derfor er der sikkert nogen af jer, der ligger inde med flere, rigtig gode formuleringer. Send dem til Mads eller læg dem gerne ud på Facebook (GI Gymnasieskolernes Idrætslærerforening) så vi kan erfaringsudveksle og få gode ideer til at vinkle vores opgaver på nye måder. Vi vil også meget gerne (som også skrevet i bestyrelsens beretning) have flere medlemmer i GISP-redaktionen, da to faste medlemmer har bebudet deres afgang. Så skriv til os på vores mailadresser eller på Facebook og hør mere om arbejdet som redaktionsmedlem. Det er også muligt at henvende sig til enten bestyrelsen på Generalforsamlingskurset i Sønderborg, eller til Louise Holte fra redaktionen, som også er til stede på kurset. Arbejdet er ikke anstrengende, ej heller enormt omfattende til gengæld er det fagligt givende, hyggeligt og socialt. Vi har i GISP-redaktionen og bestyrelsen diskuteret en eventuel digitalisering af bladet. Som formanden nævner i sin beretning, tror vi at digitalisering på den ene eller anden måde bliver en del af bladets fremtid. Spørgsmålene er: Vil GIs medlemmer helst have et fysisk blad? Eller vil de helst have et elektronisk blad med de fordele, det nu kan give bl.a. videoklip? Og hvis vi ønsker en digitalisering, hvordan gøres det så bedst? Vil nogle medlemmer stadig have et fysisk blad sideløbende med et digitalt? Det vil vi gerne debattere og høre jeres mening om, så giv jeres mening til kende fx på GIs Facebookside. Næste nummer af GISP byder på kursusanmeldelser fra Sønderborg og La Santa, som I kan glæde jer til at læse og vi vil også meget gerne bringe rejsebeskrivelser, andre kursusevalueringer og anbefalinger af dette og hint. Husk at GISP er jeres blad og det mener vi bogstaveligt. Send ind til redaktionen og få indslaget med i bladet og en lille erkendtlighed for det skrevne. Vi vil i redaktionen gerne sige en stor tak til Pia Dolberg Myhler fra Køge Gymnasium og HF for det store arbejde gennem de sidste otte år. På vegne af GISP-redaktionen, Malene Løye Kristensen, Rosborg Gymnasium og HF og Marie Lind Brandtoft, Nørresundby Gymnasium og HF GI s generalforsamling med tilhørende kurser blev for anden gang afholdt på Idrætshøjskolen i Sønderborg (IHS) sidste år i starten af oktober. De 5 kurser i floorball, vandaktiviteter, teambuilding, dans og streetbold var meget velbesøgte, og i bestyrelsen var meget spændte på, hvordan den nye komprimerede kursusmodel med generalforsamling, møde med fagkonsulenten og fest om torsdagen ville virke i praksis. En del kursister var vist lidt trætte i både ben og hoved, da kurserne startede op igen fredag formiddag, men det var stort set hele vejen rundt med smil på læben, og evalueringerne viste en stor tilslutning til denne nye model, hvor alle fik generalforsamlingen og festen med i pakken uden at komme senere hjem fredag af den grund. Derfor er det også denne model der danner grundlag for årets GFkurser fra d. 2. til 4. oktober. I skrivende stund er tilmeldingsfristen til årets GF-kurser ved at udløbe og det ser indtil videre ganske godt ud med tilslutningen oven i købet i et år, hvor GI også arrangerer en uges udlandskursus på La Santa i november/december. Umiddelbart er der altså ingen tegn på at OK13 har haft en negativ indvirkning på kursusdeltagelsen i hvert fald ikke hvad angår idrætslærerne. I januar 2013 afholdt den faglige forening to teoretiskpraktiske kurser i hhv. Århus- og Københavnsområdet med titlen Idræt og IT. Kurserne blev hurtigt udsolgt og blev en stor succes. På den baggrund har GI ansøgt om og fået bevilget midler fra UVM til at videreudvikle dette fokusområde. Derfor er planlægningsarbejdet allerede gået i gang med henblik på at arrangere to nye kurser med et mere didaktisk fokus til foråret. Bortset fra disse to IT-kurser har der været lidt stille på kursusfronten i foråret. Der har formentlig været tale om stilhed før efterårsstorm, for dette efterår byder udover de allerede nævnte Generalforsamlings- og La Santa-kurser på flere regionskurser samt et AT-kursus om idrættens praktiske metode d. 22 november i Odense. Bestyrelsens indsatsområde omkring vores fags praktiske metode har efterhånden stået på i et par år i tæt samarbejde med fagkonsulenten og Helle Winther fra Københavns Universitet, og det er med en god portion stolthed, at vi kan konstatere at dette udviklingsarbejde er mundet ud i et bidrag til AT-håndbogen. Læs mere om både AT-kurset og bidraget til AT-håndbogen længere inde i bladet. Øvrige indsatsområder Som beskrevet i seneste nummer af GISP starter vi forsøgsvis et samarbejde op med SDU med virkning fra dette skoleår. Dette ligger fint i tråd med bestyrelsens fortsatte indsatsområde omkring samarbejde med universiteterne. Vi håber på og regner med en kursusdag om idræt og læring i foråret 2014 arrangeret af GI og SDU i samarbejde. Derudover har det gennem de seneste 2-3 år været et primært indsatsområde at arbejde for indførelsen af eksamen på idræt C således at idræt sidestilles med de øvrige kreative fag på C- niveau. Vi må desværre konstatere at dette arbejde endnu ikke har båret den frugt, som vi havde håbet på. Projektet er dog ikke skudt helt til hjørne af den grund. I år arbejder 5 udvalgte skoler med udvik- 4 5

4 Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen ling af nye evalueringsformer på idræt C. Vi er spændt på at se, hvad dette udviklingsarbejde kaster af sig. I mellemtiden har vi opfordret ministeren til at indføre medtællende årskarakterer på idræt C på HF, da der på sidste års generalforsamling blandt flere medlemmer med HF-undervisningserfaring blev talt positivt om et sådant tiltag. Vi har på flere af vores bestyrelsesmøder vendt fordele og ulemper ved en sådan konstruktion. En medtællende årskarakter vil jo være en slags positiv særbehandling af idrætsfaget, da ingen andre fag på HF har årskarakterer. Til gengæld befinder vi os lige nu i en negativ særbehandling, da vi er det eneste fag i fagrækken på HF uden afsluttende eksamen og uden reel udsigt til at kunne få det indenfor en overskuelig fremtid. Derfor ville et tiltag som medtællende årskarakterer kunne give et tiltrængt statusløft til idræt C på HF. I skrivende stund afventer vi dog stadig svar på denne henvendelse til ministeriet. Stævner I forhold til stævneaktiviteten i GI er vi i bestyrelsen meget glade for den store stævneaktivitet rundt omkring i landet og for stævneudvalgets utrættelige arbejde. Bliv endelig ved med at støtte op om disse stævner. Og så er det bestemt glædeligt at også nye GI-stævner dukker op, som f.eks. beachvolleystævnet. Læs i øvrigt stævnekoordinatorens beretning andetsteds i bladet. GISP I det forløbne år rundede vores fagblad, GISP, udgivelse nr. 150! Bladet har været fast kommunikationsplatform for danske gymnasieidrætslærere i mere end 35 år og har været en slags ankerpunkt for os idrætslærere gennem adskillige reformer og bekendtgørelser og under ledelse af skiftende partiers undervisningsministre. Godt gået! Og det bedste er, at GISP stadig er et levende medlemsblad takket være en engageret redaktion, der 3 gange om året leverer inspirerende numre med artikler om spændende forsøg, forløb, kursusanmeldelser mm samt indimellem deciderede temanumre med artikler, der direkte kan bruges i undervisningen. I år har der således været et temanummer om OL, og du sidder nu med et temanummer om bevægelse/leg og læring. Til foråret er der planlagt et nummer om idrætsforskning, muligvis centreret omkring doping. GISP lever således smukt op til idealet om at være et fagligt inspirerende blad og et sted for erfaringsudveksling mellem idrætskolleger landet over. Lis Vivi Fonnesbæk Hansen forlod redaktionen ved sidste års generalforsamling efter at have sat et solidt fingeraftryk på bladet gennem mange år. Ind trådte i stedet Marie Lind Brandtoft som et nyt, frisk pust. Hvis vores fagblad skal fortsætte på samme niveau er der konstant brug for, at nye kræfter melder sig på banen, så lad dette være en kraftig opfordring til, at flere melder sig til redaktionen og således er med til at sikre at den forsat er er et levedygtigt og dynamisk forum. En af de aktuelle problemstillinger i redaktionen og bestyrelsen lige nu er, om tiden er inde til en hel eller delvis digitalisering af bladet. Det er der delte meninger om, og du kan give dit besyv med på Facebook, hvor spørgsmålet lægges ud til medlemsdebat. Husk fortsat, at du også er med til at skabe det gode medlemsblad som bidragyder med artikler. En spændende studietur eller ekskursion, et vellykket undervisningsforløb, et forsøgsarbejde eller andet, som du vil dele med andre modtages meget gerne. Der kvitteres for artiklerne med en god flaske rødvin. GI s hjemmeside Igen i år har besøgstallene på GI s hjemmeside været imponerende. Det månedlige besøgstal for siderne er ca unikke hits, hvilket på årsbasis placerer idrætssiderne som den 5. mest besøgte fagside på EMU en. Som beskrevet i sidste nummer af GISP er denne velkendte udgave af EMU en imidlertid nu på vej i graven, hvilket også betyder at webredaktøren gennem de sidste ca. 10 år, Sune Hother Petersen, har valgt at stoppe i denne funktion. Sune har ydet et kæmpe indsats for idrætsfaget på denne front, og det er vi i bestyrelsen ham meget taknemmelige for! Samtidig glæder vi os også til samarbejdet med den nye webredaktør, Henrik Møller. Se Henriks præsentation af den nye EMU hjemmeside andetsteds i bladet. Regionerne I år er der kommet 5 nye regionssekretærer til, og vi kan med glæde meddele, at vi er fuldt besat på regionsposterne i hele Danmark. Det er super dejligt, og vi ser frem til både nye og gamles inputs og kurser. Der er meget fin aktivitet i øjeblikket, og året har blandt andet budt på kampsportskursus, dansekursus og crossfit, så der er masser af muligheder for at få testet formen på alle mulige måder og udvide sit undervisningsrepertoire. Igen i år har vi glædeligt oplevet, at nogle af tilbuddene fra GF-kurserne efterfølgende udbydes i regionerne. Vi håber også at nogle af regionerne vil følge op på kurserne på La Santa. Adventure Race fx i forhold til idrætsdage eller danse- og tennis kurser med fokus på elementer fra La Santa er muligheder, men det er jo helt op til jer. Husk som altid at I kan henvende jer vedrørende økonomisk støtte til kursusafholdelse. Det er godt, hvis man selv får kurserne til at løbe rundt, men tøv ikke med at henvende jer, hvis dette ikke er muligt. Henvend jer også endelig, hvis I ønsker at nogle fra bestyrelsen skal deltage i et møde i forbindelse med et kursus. Der kunne jo være ting fx i forhold til OK13, der skal vendes. Det glæder os, at der fremadrettet, trods travlhed, er overskud til at arrangere kurser på regionsniveau. Det er for nogle lærere mere overskueligt og en mere tilgængelig kursusform end de længere kurser, der afholdes i GI-regi, så regionerne spiller en vigtig rolle. I den forbindelse skal der lyde en kæmpe stor tak til regionssekretærerne for jeres ekstra indsats. Vi har alle gavn af de gode efteruddannelsestilbud og tilbagemeldinger på undersøgelser, så vi kan give eleverne den bedst mulige undervisning og idrætslærerne de bedst mulige vilkår. Vi ser frem til at møde regionssekretærerne til GF-kursus og til det fortsatte samarbejde. Økonomi. I lighed med sidste år kommer foreningen også ud af 2012 med et pænt overskud. Nærmere bestemt på ca kr., hvilket er ca kr. mere end budgetteret. Dette skyldes primært, som man kan se af regnskabet, at bestyrelsen ikke har brugt alle de afsatte midler til bestyrelsesmøder, samt at de faglige- og regionale aktiviteter slet ikke har haft det omfang som bestyrelsen havde ønsket. Da det jo ikke er foreningens formål at akkumulere kapital, vil vi derfor endnu en gang opfordre medlemmerne til at søge tilskud fra foreningen, hvis man laver lokale tiltag. På gensyn i Sønderborg! Bestyrelsen 6 7

5 Generalforsamling Generalforsamling Generalforsamling Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Torsdag den 3. oktober 2013 kl på Sønderborg Idrætshøjskole (IHS), Friheds allé 42, 6400 Sønderborg. Efter generalforsamlingen vil der være møde med fagkonsulenten. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Behandling af indkomne forslag 6. Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget 7. Valg af 2 revisorer 8. Valg af revisorsuppleanter 9. Evt. Ad punkt 5: Forslag, der ønskes behandlet under dette punkt, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest torsdag den 12. september Bedes sendt til: Anders Bergholdt pr. mail: Ad punkt 6: På valg er følgende: Anders Bergholdt (villig til genvalg) Ulla Wogensen (villig til genvalg) Niels Leth Petersen (villig til genvalg) Helle Nielsen ønsker at udtræde af bestyrelsen Ad punkt 7: På valg er følgende: Erik Bagger og Lars Westergaard (villige til genvalg) Ad punkt 8: På valg er følgende: Jan Holst og Jens Færch (villige til genvalg) Ad punkt 9: Debat om stævnedeltagelse og idræt i OK13. Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Anders Bergholdt i hænde senest torsdag den 12. september For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i den efterfølgende middag og evt. ønsker overnatning og morgenmad, kan tilmelding ske via hjemmesiden, Emu en: GI giver middag ved festen efter generalforsamlingen, mens vi må opkræve kr. 300 for overnatning og morgenmad. De 300 kr. bedes indbetalt på Reg.nr kontonr Foreningens vedtægter kan ses på På gensyn GI s bestyrelse Anders Bergholdt, formand 8 9

6 Regnskab og budget Regnskab og budget Daglig drift Regnskab 2012 Budget 2012 Budget 2013 Daglig drift Budget 2014 Indtægter Kontingent ,00 Renter ,73 Annoncer og Copydan ,43 Rykkergebyrer ,00 Div... I alt ,16 Udgifter Renter/gebyrer ,00 Bestyrelsesmøder ,72 Regionale akt.... 0,00 Faglige aktiviteter ,00 Generalforsamling ,00 Telefon ,00 Porto ,71 Administration ,63 GISP ,55 Medlemskab... 0,00 Gaver ,00 IT ,50 Diverse ,00 Kurser... 0,00 Ialt ,11 Overskud/underskud daglig drift ,05 Indtægter Kontingent ,00 Renter ,00 Annoncer og Copy Dan ,00 Div... I alt ,00 Udgifter Regionale akt ,00 Faglige aktiviteter ,00 Bestyrelsesmøder ,00 Telefon ,00 Generalforsamling ,00 GISP ,00 Porto ,00 Renter/gebyrer ,00 Diverse ,00 Gaver ,00 IT ,00 Administration ,00 Ialt ,00 Overskud ,00 Indtægter Kontingent ,00 Renter ,00 Annoncer og Copy Dan ,00 Div... I alt ,00 Udgifter Renter/gebyrer ,00 Bestyrelsesmøder ,00 Regionale akt ,00 Faglige aktiviteter ,00 Generalforsamling ,00 Telefon ,00 Porto ,00 Administration ,00 GISP ,00 Medlemskab... 0,00 Gaver ,00 IT ,00 Diverse ,00 Ialt ,00 Overskud ,00 Indtægter Kontingent ,00 Renter ,00 Annoncer og Copy Dan ,00 Div... I alt ,00 Udgifter Renter/gebyrer ,00 Bestyrelsesmøder ,00 Regionale akt ,00 Faglige aktiviteter ,00 Generalforsamling ,00 Telefon ,00 Porto ,00 Administration ,00 GISP ,00 Medlemskab... 0,00 Gaver ,00 IT ,00 Diverse ,00 Ialt ,00 Overskud ,00 Regnskabet er revideret og godkendt d. 13. maj Bankindestående er kontrolleret Erik Bagger Lars Westergaard Kassebeholdning pr. 1. januar 2012 daglig drift Beholdninger i alt (Aktiver) Overskud/underskud på daglig drift Kassebeholdning pr. 31. december 2012 daglig drift Beholdninger i alt

7 Regnskab og budget Regnskab og budget Kursuskontoen Regnskab 2012 Budget 2013 Indtægter Generalforsamlingskurset ,00 AT-metode ,00 Renter ,92 Skikursus ,00 Tilskud fra UVM ,00 I alt ,92 Indtægter Generalforsamlingskurset ,00 Udgifter Generalforsamlingskurset ,65 AT-metode ,85 Skikursus ,79 Ialt ,29 Overskud/underskud kursus kontoen ,63 Kassebeholdning pr.1.januar 2012 kursuskonto Beholdninger i alt (Aktiver) Overskud/underskud på kursusvirksomhed Kassebeholdning pr.31.december 2012 kursuskonto Beholdninger i alt

8 Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kollegaer Sikke en sommer. Jeg ved ikke med jer, men fra min (ligge)stol bliver sommer i Danmark ikke meget bedre, end den har været i år. Jeg håber, I har nydt det og er klar til et år, hvor den nye overenskomst generelt vil være i fokus ude på skolerne, og hvor vi alle sammen skal finde ud af, hvad den betyder for vores hverdag og for vores fag. Jeg håber det lykkes at få enderne til at mødes ude på skolerne. Vores fag har stadig ministerens bevågenhed. Godt nok er der ikke konkrete tiltag på vores område, men der er lagt op til en væsentlig styrkelse af både faget idræt og bevægelse generelt i folkeskolen, og mon ikke et sådant initiativ vil have en afsmittende effekt på de elever, der kommer i fremtiden, og dermed også på den undervisning, vi laver på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Projekt læring i bevægelse kører stadig og følgeforskningen er ved at være klar. Projektet er jo egentlig ikke et projekt, der har noget med idræt at gøre, men hvis vi skal gøre os håb, om at bevægelse skal integreres i den øvrige undervisning ude på skolerne, er jeg overbevist om, at vi som idrætslærere vil være nødvendige ressourcepersoner. På den nye EMU, som går i luften til oktober, vil der komme en særlig side for projektet, hvor fokus er på formidling af god praksis. Der er sket en mindre primært sproglig - revision af vejledningerne for idræt. Derudover er der sket en mindre tilpasning af en uhensigtsmæssig formulering i læreplanen for idræt c-niveau. I den tidligere stod der, at alsidighedsprincippet skulle tilgodeses i alle standpunktskarakterer, hvilket i praksis kunne være umuligt ved årets første karaktergivning. Derfor er formuleringen blevet erstattet af følgende: Alsidighedsaspektet, dvs. vægtningen af færdighedsområderne nævnt i pkt. 2.1., skal tilgodeses i standpunktskarakterer ved afslutningen af 1. og 2.g samt den afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i 3.g Jeg tvivler på, at dette skulle have betydning for nogens praksis, og anser det for en tilpasning af læreplanens ordlyd til den administrative praksis. Jeg håber, I er enige i dette! SRP/SSO Der er store nyheder på SRP/SSO området. I fremtiden er det jeres skoler, der skal indberette jer som censorer. Det sker via den almindelige indberetning af censorkompetencer her i september måned. Meddelelsen er gået ud til skolerne 28. august, så det er ganske nyt. Der er ikke noget nyt i aflønningen det er stadig eksternt aflønnet men proceduren gør det forhåbentlig nemmere at skaffe de nødvendige censorer. Det betyder imidlertid, at hvis der er flere indberettet, end der er brug for, så kan man ikke være sikker på, at man får opgaver, selv om man er indberettet (på samme måde som med den mundtlige censur). Hvad indholdet angår, er alt ved det gamle... Eller i hvert fald det samme som det sidste par år! Vi skal fortsat være skarpe på, der er tale om en to-faglig opgave, og det betyder noget for hvordan faget indgår i opgaven, når det samarbejder med særligt samfundsfag og biologi. Faget skal adskille sig fra det fag, der arbejdes sammen med altså når der arbejdes sammen med biologi, så kan idræts bidrag ikke være biologisk idrætsteori. Jeg minder også om, at der findes en fil med over 100 opgaveformuleringer, som jeg for et par år siden, og som kan rekvireres ved at skrive til mig, hvis man har brug for inspiration. Jeg minder ligeledes om, at denne fil gerne må blive endnu større, så send mig gerne eksempler på opgaveformuleringer (helst som tekstformat (ikke indscannet)). Karakterdebatten I ministeriet får vi stadig en del henvendelse fra elever og forældre, der har svært ved at forstå, på hvilket grundlag karakteren i idræt bliver givet. At de ikke forstår det, er jo ikke det samme som, at eleverne ikke har fået det forklaret, men når kommunikation går galt, bør begge parter jo vurdere, om der er noget, de kan gøre bedre. At det ikke kun er nogle få brokkehoveder, der har dette problem, antydes af Andreas Schiørrings master afhandling, der viser den samme diskrepans mellem det, vi som lærere mener vi formidler, og det eleverne opfatter idrætsundervisningens mål er. Jeg håber meget, at opgavens resultater vil blive formidlet bredt i idrætskredse og gerne i dette organ fordi det bør give anledning til en god drøftelse af vores faglighed og formidlingen af den. I ventetiden på den debat vil jeg dog gerne endnu engang opfordre til, at vi bliver ved med at tydeliggøre følgende centrale aspekter af arbejdet med da faglige mål og evalueringen af eleverne i forhold til dem: 1. karakteren er en helhedsvurdering af i hvilken grad eleven lever op til de faglige mål (herunder alsidighedskriteriet). Eleverne har naturligvis krav på at vide, dels hvad de forventes at lære i det enkelte forløb, dels hvordan de vil blive evalueret. Dette bør indlede ethvert forløb. 2. årskarakteren er en standpunktskarakter som alle andre karakterer. Det lidt specielle i idræt er, at det er standpunktet i de tre færdighedsområder som skal inddrages i årskarakteren, og da færdighedsområderne er så forskellige, som de er, så er man nødt til at inddrage standpunkter fra tidligere forløb i det pågældende skoleår end det netop afsluttede. Som følge heraf skal alle tre færdighedsområder indgå med mindst 20 % af undervisningstiden i alle tre år

9 Nyt fra fagkonsulenten EMU Nyt design og ny redaktør 3. der gives ikke karakterer for deltagelse. Karakteren gives udelukkende ud fra i hvor høj grad eleven opfylder de faglige mål, der er sat op for de enkelte forløb. Som I alle andre fag vil engagement og deltagelse facilitere elevens læring og kan derfor indirekte påvirke karakteren, men det indgår ikke som et kriterium i evalueringen. 4. årskarakteren i 3.g gives alene på baggrund af graden af målopfyldelse i de tre færdighedsområder i 3.g. 5. træningsprojektet indgår med en vægt, der afspejler vægtningen i årsplanen for det pågældende hold. Træningsprojekt Apropos træningsprojekt, så vil jeg gerne gøre opmærksom på muligheden for at lave træningsforløb i discipliner. Det giver mening idrætsligt vi træner ikke kun for at blive bedre til at træne, men ofte også for at blive bedre til en eller anden idrætsaktivitet. Det giver mening for eleverne, der synes det er lidt sjovere at træne, hvis formålet ikke kun er at komme i bedre form. Sidst men ikke mindst giver det mening for os idrætslærere, fordi det kombinerer fagets sundhedsmål med dem, der skal styrke bevægelsesglæden. På b-niveau giver det yderligere mening, fordi det giver mulighed for et ekstra eksamensegnet forløb i 3.g. AT Årets emne i AT var i den grad et emne, hvor idræt kunne byde ind. I alt 910 elever valgte idræt som fag, hvilket er et niveau svarende til de andre år, hvor emnet har passet godt til vores fag. Sidste år lå tallet godt og vel 30 % lavere. Kampen for det gode liv lagde op til mange opgaver om sundhed, som er et emne, der på mange gymnasier indgår i AT emnerne i løbet af de tre år. Dette åbnede op for, at idræt c-niveau kom på banen med hele 240 eksamensprojekter. Vi må håbe at også dette års emne giver mulighed for, at vores fag kan være med. Den nye generation Deltagerlisterne på årets fagdidaktiske kurser er netop kommet. Mens antallet af kandidater i de gymnasiale ungdomsuddannelser samlet set er faldet en anelse, er der tilsyneladende ingen krise at spore for idrætsfaget. Ikke mindre end 75 nye idrætskandidater (en stigning på over 20 % i forhold til sidste år) er blevet ansat ude omkring i landet. Jeg håber I har taget godt imod dem, og jeg glæder mig til at møde dem til nogle inspirerende dage i Vingsted! Kan I have et fantastisk efterår! Mads EMU Nyt design og ny redaktør I løbet af oktober måned går EMU i luften med et helt nyt design og opbygning på deres hjemmeside. Langt hen ad vejen minder indholdet om den gamle hjemmeside. Man vil stadig kunne finde oplysninger om kurser, stævner, fagkonsulent, bestyrelse osv. Fokus fra ministeriets side er helt klart brug af it i undervisningen, så udviklingen af nye sider vil være rettet mod anvendelse af it. De mange brugbare undervisningsforløb og filmsekvenser vil fortsat kunne findes på siden. Bag ved opbygningen af siden ligger en helt ny tankegang. Langt det meste af den nuværende trafik foregår ved søgninger på siden. Den nye hjemmeside er derfor bygget op omkring en søgefunktion optimeret med forskellige søgeord til hver side. I stedet for at huske, hvor en bestemt side lå, skal man nu skrive et eller flere søgeord i søgefeltet. Ved en søgning vil der så komme en eller flere relevante side frem. Hvis man eksempelvis skriver boldspil, vil der komme en lang række af side om boldspil. Både dem der er lavet i gymnasieregi, men også i andre faglige sammenhænge. En søgning på fodbold vil derfor vise sider fra både STX/HF og grundskolen., men også en side fra spanskfaget om spansk fodboldkultur. Man kan så naturligvis indsnævre sit søgeområde til eksempelvis kun at gælde faget idræt og STX. Lancieringen af den nye hjemmeside er tilmed et farvel til Sune Hother Pedersen, der på fornemmeste vis gennem mange år har redigeret den gamle side. Ny redaktør er Henrik Lindgaard Møller. Jeg arbejder til dagligt på Varde Gymnasium og har en fortid i GI s bestyrelse og som GISP redaktør. Jeg håber på at kunne lave en god side, der vil kunne tilfredsstille de mange brugere, der er af idrætssiden. Jeg er meget interesseret i at høre fra dig, hvis du har kommentarer eller forslag til den nye side. Henrik Lindgaard Møller 16 17

10 Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? Af Mette Iversen & Louise Nielsen* Aalborghus Gymnasium & HF har i skoleåret 2012/2013 indledt et forsøg i en 1.g-klasse, hvor klassen skal løbe to gange ugentligt i forbindelse med en morgentime. Løbetiden bliver taget fra den ordinære undervisning, hvorfor klassen ikke har flere skemalagte lektioner end andre 1.gklasser. Effekten af dette er undersøgt i et speciale fra Aalborg Universitet Flere undersøgelser viser, at fysisk aktivitet fremmer læring. Det viser sig både via forandringer i hjernen, øget social udvikling, bedre koncentration, motorik og selvværd. Fysisk aktivitet spiller derfor ind på mange forskellige parametre, der alle er medvirkende til, at læring kan finde sted. På trods af den fysiske aktivitets positive indvirkning på læring, er der paradoksalt set sket et kraftigt fald i timetallet til idræt i både Folkeskolen og Gymnasiet. Fra 1950 erne er idræt i Folkeskolen reduceret fra 200 minutter pr uge eksklusiv omklædning til 90 minutter ugentligt inklusiv omklædning. Det samme gør sig gældende i Gymnasiet, hvor man er gået fra 240 minutter ugentligt eksklusiv omklædning til 90 minutter pr uge inklusiv omklædning. Dette betyder, at børn og unge ikke kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig fysisk aktivitet i skoletiden. Det er derfor af afgørende betydning, at børn og unge dyrker motion i deres fritid. Den nyeste undersøgelse fra IDAN om danskernes motionsvaner fra 2011 viser, at 40 % af de unge mellem 16 og 19 år, ikke er regelmæssigt fysisk aktive, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Den teknologiske udvikling har også betydet, at børn og unge ikke længere er tilstrækkeligt fysisk aktive. Mange bliver kørt i skole, og brug af tv og pc er stærkt stigende. Den nye teknologi lægger ikke op til bevægelse. Børn og unge kan derved være sammen på andre måder, hvori bevægelse ikke er en naturlig del. Fysisk aktivitet fremmer læring Det er paradoksalt, at idrætsfaget har været udsat for kraftige nedskæringer, når forskningen underbygger sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring videnskabeligt. Dette har skabt større fokus på den fysiske aktivitets betydning, både i befolkningen og hos politikerne. Kampagner fra bl.a. Sundhedsstyrelsen som fx Get Moving Pattebarn og Bevæg dig 60 min. om dagen er eksempler på initiativer, der skal ændre børns bevægelsesvaner. Endvidere forsøges fysisk aktivitet implementeret i folkeskoler i temauger under slogans som Sæt skolen i bevægelse og Aktivt rundt i Danmark. Endelig er Børne- og Undervisningsminister Christine Antorinis forslag om aktivitetstimer et forsøg på at implementere fysisk aktivitet i den daglige undervisning i Folkeskolen. På baggrund af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring, vil specialet; Kan man løbe sig til en bedre Studentereksamen? En undersøgelse af Løbeklassen på Aalborghus Gymnasium & HF, af denne artikels forfattere, forsøge at belyse, hvilke effekter fysisk aktivitet, som en del af undervisningen, har på elevernes læring. Samtidig indgår en teoretisk diskussion om, hvilken betydning motivation har for sammenhængen. Dette vil man kunne læse mere om i specialet. Mine forventninger var at få en lidt bedre velfungerende klasse med det nye fællesskab. Samtidig viser alle undersøgelser, at motion gavner indlæringen(...). Torben Poulsen Rektor, Aalborghus Gymnasium Denne artikel har til formål at præsentere de målbare effekter, der er relateret til læring på baggrund af øget fysisk aktivitet. Ligeledes vil elever og læreres oplevelser af øget fysisk aktivitet som en del af undervisningen beskrives. Målbare effekter ved løb Vi har undersøgt effekterne af løb i undervisningstiden vha. Coopertest (12 minutters løb), gymnasiets fraværsregistrering og elevernes standpunktskarakterer. Vi har sammenlignet Løbeklassens data med tre kontrolklasser, der ikke løber i undervisningstiden. Kontrolklasserne er *Mette Iversen & Louise Nielsen. Cand.Scient.Stud v. AAU og gymnasielærere i Idræt og Samfundsfag ved Aalborghus Gymnasium & HF 18 19

11 Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? Projekt Løbeklasse: 1.d: 24 elever 8 drenge og 16 piger Eleverne løber to gange ugentligt á ca. 25 minutter i forbindelse med en morgenblok. Lektionerne på Aalborghus Gymnasium & HF starter kl hvor eleverne møder omklædte og er klar til at løbe, når klokken ringer. Eleverne er færdige kl og er klar til at modtage undervisning kl til kl Løbeblokkene går fra den almindelige undervisning, og klassen har derved ikke flere skemalagte blokke end andre 1.g-klasser. Løbeblokkene er skemalagt i forskellige fag, så flere fag bidrager. Det pågældende fags lærer tilrettelægger og deltager aktivt i løbeaktiviteten. Eleverne har ikke selv valgt at gå i en løbeklasse. Klassen var på forhånd udvalgt af gymnasiets ledelse. tre sammenlignelige 1.g-klasser, hvor studieretningerne minder om hinanden. Ligeledes peger gymnasiets data også på, at klasserne er sammenlignelige i forhold til fagligt niveau fra Folkeskolen. Konditionstestene er udført i forbindelse med klassernes idrætstimer. Eleverne har deltaget i to Coopertests i hhv. starten og slutningen af skoleåret. De benyttes til at beregne udviklingen i elevernes kondital for at undersøge, om eleverne opnår en forbedret fysisk kapacitet dvs. et højere kondital. Elevernes karakterer og fravær er indsamlet via Aalborghus Gymnasiums interne registreringssystem, Lectio. Ved undersøgelse af karakterer sammenlignes Løbeklassens 1. og 2. standpunktskarakter samt årskarakterer både mundtligt og skriftligt med kontrolklasserne. Endvidere sammenlignes Løbeklassens karakterer med fire tidligere 1.d-klassers med samme studieretning. Fraværet er ligeledes sammenlignet med kontrolklasserne og de tidligere 1.d-klasser. Løber sig til succes! Vores undersøgelse viser, at eleverne i Løbeklassen i september har 10-30% højere kondital end kontrolklasserne. Løbeklassen vil derfor have sværere ved at forbedre deres kondital som følge af det højere udgangspunkt end kontrolklasserne. Løbeklassen har dog alligevel forbedret sig og derved øget deres kondital med over 11%. Kontrolklassernes udvikling i kondital ligger mellem -2 og 2%. Udviklingen ses illustreret på Figur 1. Vi mener, fysisk aktivitet som en del af undervisningen har en positiv effekt på elevernes fysiske kapacitet. Løb giver bedre karakterer! Vi har undersøgt udviklingen i Løbeklassens og kontrolklassernes karakterer gennem skoleåret. Klassernes gennemsnit i hhv. mundtlig og skriftlig kan ses i Figur 2. Figur 1: Ændringer i kondital. Lys søjle, t.v.: Klassens gennemsnit ved test i september. Mørk søjle, t.h.: Gennemsnit april. (1d* = Løbeklassen) (1b,c,e = kontrolklasser) Jeg har lige siddet og givet de her karakterer og tænkt, at de vist faktisk er højere, end det, jeg plejer at give i 1.g Janne Plauborg Tysklærer for Løbeklassen Figur 2: Karaktergennemsnit for Løbeklassen (1d*) og kontrolklasserne (1b,c,e) i skoleåret 2012/13. Figuren er opdelt i karaktergivning i hhv. januar, marts og maj for mundtlig (mdt) og skriftlig (skr)

12 Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? Løbeklassen får mellem 18% og 25% højere karakterer end gennemsnittet af kontrolklassernes karakterer ved den enkelte karaktergivning. Vi har endvidere sammenlignet Løbeklassens karakterer med fire tidligere 1.d-klassers gennemsnit. Her ligger Løbeklassen 11-19% højere. Dette underbygges af flere forskningsresultater, der viser, at hvis tiden til fysisk aktivitet tages fra den øvrige undervisning, klarer elever sig alligevel lige så godt eller bedre fagligt. Løbeklassen har lavere fravær! Vores undersøgelse viser, at Løbeklassens fravær adskiller sig fra både kontrolklasser og tidligere års 1.d-klasser. Således har Løbeklassen 56-58% mindre fravær end kontrolklasserne. Figur 3: Udviklingen i fravær for Løbeklassen (1d*) og kontrolklasserne (1b,c,e) Figur 3 viser klassernes fravær fra september til april i skoleåret 2012/13. Ved sammenligning med de tidligere 1.d-klasser er Løbeklassens fravær 43 % lavere. Løbeklassen er en succes! Vores undersøgelse viser dermed, at Løbeklassen er i bedre fysisk form, har mindre fravær og klarer sig bedre fagligt end både kontrolklasserne og tidligere års 1.dklasser. Vi har gennemført fokusgruppeinterviews med udvalgte elever i Løbeklassen samt deres lærere i forbindelse med det speciale, der danner baggrund for denne artikel. Lærere og elevers udsagn viser, at Løbeklassen fungerer godt socialt. Både elever og lærere mener, at den fysiske aktivitet har bidraget til det stærke sammenhold og gode fællesskab. Vi mener, at dette kan forklare, hvorfor eleverne klarer sig bedre fagligt, da et godt socialt miljø påvirker læring positivt. Samtidig kan dette også forklare, hvorfor Løbeklassen har et markant lavere fravær, da der er skabt et godt læringsmiljø, forårsaget af den fysiske aktivitet. De præsenterede data er de faktorer, som betyder meget for elever, lærere og ledelse, når de skal evaluere elevernes faglige udbytte i gymnasiet. I det bagvedliggende speciale præsenteres flere perspektiver på, hvilken effekt fysisk aktivitet har på læringen, hvori motivationens betydning undersøges yderligere. I specialet viser vores undersøgelser endvidere, at Løbeklassen i højere grad er motiveret til at lære i gymnasiet i forhold til kontrolklasserne. Denne motivation er kendetegnet ved, at eleverne selv har lyst til at lære, og ikke er præget af omgivelsernes forventninger og påvirkninger. (...) hvis der er nogle opgaver, man ikke lige kan, så vil der i klassen også altid være nogle, der er bedre til det end én selv. Der støtter vi op om hinanden, og jeg tror bare fra starten af, der fik vi bare et godt sammenhold. (...) For det er også meget vigtigt, når man går på et gym, og vi skal gå sammen i tre år, og det er så hårdt, så er det også vigtigt, at klassen fungerer godt sammen. Elev, Løbeklassen Dette kan bl.a. forklare, hvorfor Løbeklassen opnår højere karakterer, og har mere lyst til at lære. Rektor Torben Poulsen på Aalborghus Gymnasium & HF er ikke i tvivl om, at projektet er en succes, da han løbende har fulgt med i udviklingen i karakterer og fravær; Vi har i år skabt skolens bedste klasse. Vi vil gerne gentage forsøget. Har du lyst til at vide mere? Specialet kan efter d. 20/ rekvireres hos forfatterne bag denne artikel via mail. Mette Iversen Louise Nielsen 22 23

13 Kan man klippe i vand? Kan man klippe i vand? Kan man klippe i vand? Professor Hans Bonde, KU Kan man klippe i vand? Således hed en film om en børnehave fra Når titlen er så fængende, hænger det sammen med, at det åbner direkte ind til barnets univers. Verden er endnu ikke affortryllet, men fremstår underfuld, uendelig og udefineret. Hvis skolen kan få kontakt til denne åre, opstår der en synergi mellem barnets og lærerens horisont. Verden bliver fyldt med mysterier og myriader af ting, der skal undersøges, og læreren kan blive en fødselshjælper til at dirke verden op. Læreren vil gerne åbne barnet mod det abstrakte, det almene og det principielle, men barnets udgangspunkt er konkret, sanseligt og legende. Det er klart, at mødet mellem barnets håndgribelige virkelighed og skolens idealer om intellektuel udvikling må slå gnister. Ikke mindst mange drenge, der modnes senere end piger og ofte sprutter af lyst til leg og konkurrence, kan simpelthen ikke hægte sig på toget med abstrakt dannelse, fordi de starter et helt andet sted og derfor måske ender med helt at falde bagom eller ud af skolen. Hvis skolen skal få tag i disse elever, må den erkende, at mange børn ikke kan hoppe direkte til abstrakte erkendelser. Der skal bygges bro fra det konkrete til det abstrakte. Jeg glemmer aldrig den dag i 2. g., hvor vores lille, lidt visne matematiklærer pludselig kom ind til timen med ild i øjnene og sagde: Vi skal bygge en bro. Hele klassen vågnede op, og pludselig blev det livet om at gøre, at broen kom til at stå fast og sikker. Det hjalp sikkert også på motivationen, at der nogle måneder for- inden i Norge var en bro, der var styrtet sammen, så en hel kortege af biler styrtede ned i det kolde havvand. Eller udtrykt af Politikens chefredaktør Bo Lidegaards om den person, der betød mest i hans skoletid: Mogens, min dansk- og biologilærer, kom til første biologitime med levende torsk til os alle sammen. Vi fik hver en torsk og en skalpel, og så fik vi beskeden: Disseker torsken, find ud af, hvordan den er bygget op, og skriv en rapport om det. Det er en velgørende ting. Fisken på disken. Ideen om at undervisningen skal starte i det konkrete er ikke kun en gimmick, der skal lokke de uvidende elever ind i den intellektuelle dannelses stråleglans. Tværtimod er den erfaring, der også opleves sanseligt, en kvalificeret dannelse, der rækker dybt ned i både erkendelse og hukommelse. Piet Hein har mesterligt fremstillet dette i et af sine gruk : Forstår du mere end du véd/ da grav din slumrepude ned./ Din horisont vil gro sig bred/ af æventyr og åbenhed./ Men véd du mer end du forstår, slå kikkert og kompas i skår./ Dig venter alt fra unge år/ erhvervspedantens trygge kår. Det er lige så mangelfuldt ikke at kunne se skoven for bare træer, som ikke at kunne se træerne for bare skov. Hele ideen om at der findes en åndelig dannelse, der er uafhængig af kroppen og den konkrete erfaring, er ufunderet. Den amerikanske forsker i kognitiv lingvistik Marc Johnson har bidraget kraftigt til et opgør med denne golde modstilling. Han har vist, at selve vort højt hævede og åndrige sprog er opbygget ud fra rumlige og kropslige metaforer. F.eks. er udtrykket han er i balance, eller at en forskers teori virker afbalanceret et udtryk for vores erfaringer med, at genstande eller væsner, der mister balancen, vælter. Gennem leg opbygger det lille barn erfaringer, der skaber de første fornemmelser for sprog f.eks. legen med en kop på en bordkant, der til sidst kommer ud af ligevægt. På hele kloden gør spædbarnet de samme grundlæggende erfaringer, som der senere kan bygges ord og begreber ud fra. Negative følelser er kolde (som når mor eller far ikke holder én tæt nok), lykke er op, som når man endelig selv kan stå. Intimitet er nærhed, vigtigt er stort, forstå er at fatte og at begribe, som når man første gang griber efter hanken på en kop. Bevægelsen går fra kropssprog til talesprog og til skriftsprog. Filosoffen Henrik Juel har påvist, hvordan også skriften er kropslig, når vi skriver med stort, med fed, kursiverer og laver smileyer. Med udviklingen af den computerbaserede layoutteknik bliver skriftens form og farve væsentlig. I digtningen er rytme, rim og sanselige metaforer alfa og omega. Og omvendt går skriften i kroppen, når vi laver anførselstegn med fingrene, understreger med hånden og giver nogen fingeren. Hvad kan læreren bruge disse erkendelser til? Først og fremmest til at gøre det abstrakte konkret. Skal han engagere sine studerende i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 eller i den franske revolution i 1789 kan han tage udgangspunkt i Frihedsgudinden. Hvorfor er friheden synonym med lys? Hvad bliver lyset metafor for? Hvorfor kaldes middelalderen nedladende for den mørke middelalder? Det attende århundredes Oplysningstid kæmpede for, at menneskets fornuft skulle oplyses af det guddommelige lys, eller med J.P. Jacobsens noget senere ord fra 1884 Lys over Landet, Det er dét, vi vil. Lyset står for rationaliteten, mørket for fordomme, undertrykkelse og uvidenhed. Friheden er til at tage og føle på

14 Kan man klippe i vand? Kan man klippe i vand? Kigger man nærmere på innovative menneskers barndomshistorie og skoleår finder man ofte hurtigt frem til en utrolig stemthed på et hjørne af verden i form af nærmest en besættelse. Mange drenge drømmer allerede i en tidlig alder om, hvad der i den danske fritidsundersøgelse kaldes den teknologiske himmelflugt i flyvemaskiner og rumskibe. Måske er det denne drengede leg, der senere gror ind i voksenlivet, hvor den legende attitude bliver en vigtig drivkraft i den for Danmark livsnødvendige innovation. Den store hollandske historiker Johan Huizinga gik endog så vidt, at han mente, at alle de centrale menneskelige institutioner er startet i leg, hvilket stadig i dag kan spores f.eks. i det politiske liv, hvor der duelleres og sparres mellem personer og blokke. I det engelske parlament er det fortsat tydeligt i de medrivende nærmest teateragtige hanekampe mellem ministre og opposition, hvor taleren direkte afbrydes med spørgsmål, kommentarerer og kollektive følelsesytringer. En af de bedre til at holde hovedet koldt og spanke drengene i disse ophedede diskussioner var i øvrigt nu afdøde Margaret Thatcher. Et eksempel på den legende-kreative tilgang er den brasilianske neuroforsker, Miguel Nicolelis, der ved hjælp af et såkaldt ydre skelet, et exoskelet, arbejder på at give totalt lammede mennesker en form for førlighed tilbage. Han siger: Mit laboratorium er det rene tivoli Med andre ord så leger vi hver dag og eksperimenterer med, hvordan vi med tankens kraft kan få ting til at bevæge sig. Man kan forestille sig, at han en dag gik rundt på stranden og fik øje på en krabbe, hvorefter han udbrød: Heureka! En krabbe har skelettet udenpå, så hvorfor ikke et menneske? Hvis vi undersøger flere af de store danske forskeres barndom finder vi ofte en opslugthed af en for udenforstående bizar drømmeverden, som først giver mening når hele livsperspektivet udfoldes. Tag nu August Krogh, der fik Nobelprisen i fysiologi/medicin i Allerede som barn var han dybt opslugt af padder, og siden studerede han indgående f.eks. frøers hud- og lungerespiration. Eller for at tage et mere nutidigt eksempel: Professor i geogenetik Eske Willerslev fra Københavns Universitet levede sammen med sin bror Rane i sin barndom og ungdom i en drømmeverden af indianere og naturfolk, der kulminerede med et rimeligt barsk realitetschok som pelsjægere i Sibirien. Siden er Eske Willerslev blevet internationalt kendt bl.a. for sin DNA-baserede forskning i fortidens mennesker. Har nutidens skole rum til at hjælpe den passionerede elev til at bringe denne drømmeverden i kontakt med skolens krav og virkelighed? Eller ville August Krogh med hans nørdede besættelse af kryb blot ende i en OBS-klasse? Hvorfor ikke starte undervisningen i middelalderens og renæssancens standssamfund ved at lade børnene spille kort eller skak? Hermed tager man udgangspunkt i et unikt beredskab for at lære, som børnene allerede har med på forhånd gennem deres spil-erfaringer. Skakspillet symboliserer middelalderens statusopdelte og militært prægede samfund med spillets to hære bestående af hver otte officerer og otte bønder, der forsøger at uskadeliggøre modpartens øverste lederskikkelse. Ordet skak stammer fra persisk (shah) og betyder konge. I centrum står kongen og dronningen. Kongen er immobil, fordi han for alt i verden skal holdes skadefri, for riget står og falder med ham. Rigets førstemand skal ikke risikere liv og lemmer ved at kaste sig ud i dristige aktioner. Dronningen er den mest dynamiske brik og næstmest værdifuld efter kongen. Men falder kongen, falder også hun og hele riget. Også kortspillet var en udbredt fornøjelse i senmiddelalderen og angiver for eleverne en nøgle til at forstå hele standssamfundets grundform. Her var bønderne symboliseret i betegnelsen klør, der står for kløver, og byernes håndværkere og handlende i ruder, der forestiller vinduer hos byernes håndværkere og handlende. Hjerter symboliserede gejstligheden (næstekærlighed), og ridderskabet var symboliseret ved spar (for lanse som i engelsk spear eller gammel dansk spær ). Eller hvad med at tage børns engagement i rollespil direkte ind i skolens undervisning, så den spiller sammen med den dramaturgiske indlevelse i middelalderens riddere, bønder, konge, adelige eller fanger på borgen? Eller inddrag i undervisningen strategispil som det legendariske Civilization, hvor mange ikke mindst drenge efterhånden gennem en generation har været i gang med at opbygge imperier med erfaringsdannelse i alt lige fra diplomati, teknologi, krig, by- og statsdannelse og opdagelsesrejser. Vil man undervise i antikkens historie, hvorfor så ikke vise filmen Gladiator med Russel Crowe i hovedrollen, der med garanti vil både chokere og fascinere en meget stor del af eleverne? En fantastisk nøgle til mentalitetshistorie, hvor eleven skal kunne følelsesmæssigt kapere, at fortidens mennesker kunne finde det naturligt at nyde andre menneskers død i kamp, som var det et sportsstævne. Stiller en sådan type undervisning færre krav til lærere, der måske blot kan slippe med at trykke på dvdknappen? Nej, tværtimod, for bagefter kommer det store udredningsarbejde med at forklare, hvor Gladiator for at gøre dramaet vedkommende for moderne mennesker giver et forvrænget billede af fortiden f.eks. ved at hylde pacifisme, afskaffelse af slaveriet, kernefamilien og den romantiske kærlighed mellem ægtemand og hustru, der mere passer til Hollywoods værdier end til den romerske antiks mere stoiske tankesæt. Det bliver ikke lettere at være lærer, men det bliver sjovere, ikke mindst hvis temaforløbet krones med en studietur til Rom og Colosseum. Som et sidste eksempel kan nævnes multimedier, der demonstrerer vores landlige forfædres unikke danske tradition for gymnastik fra 1880 og frem. Gennem øvelser i karlenes og pigernes ranke, synkrone fællesgymnastik kan eleverne på egen krop mærke ikke blot en krumbøjet karls stolthed ved at iføre sig en hvid, skinnende heldragt og udrette sit muskuløse legeme, men også andelsbevægelsens og bondesamfundets kollektivisme til forskel fra nutidens individualistiske og modeprægede sportsbillede. En sommertur med far og mor til et landsstævne, der senest blev afholdt i denne måned i Esbjerg, vil kunne give eleverne fornemmelse af historiens spor ind i nutiden. Lad os til sidst vende tilbage til spørgsmålet: Kan man klippe i vand. Vand er betingelsen for liv. Vand er et must i biologiundervisningen. Så hvorfor ikke starte skoleåret med en tur til Vandeksperimentariet i Vejle, hvor børnene kan lege sig frem til en erkendelse af vandets fantastiske egenskaber fra tåge til is? Kun fantasien sætter grænser. Artiklen har tidligere været brugt som kronik i Information

15 Fysisk aktivitet og læring Fysisk aktivitet og læring Fysisk aktivitet og læring God ide men hvordan får vi det til at virke? Jesper von Seelen, Lektor, ph.d. Børne- og Undervisningsministeriet afholdte den 23/ et symposium om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Jeg havde den store fornøjelse at holde et oplæg om de væsentligste idrætspædagogiske pointer i den sammenhæng, og er blevet bedt om at gentage et par af dem her i GISP. Min første pointe, som jeg mener, også er den vigtigste, er at man som underviser skal være meget opmærksom på, at den idræt/de aktiviteter man bruger, også gør det muligt at inkludere de børn og unge jeg, i mangel af bedre, kalder for idrætsusikre. Vi skal selvfølgelig ikke tage sorgerne på forskud, men det har tidligere vist sig, at mange indsatser med fysisk aktivitet og idræt fungerer bedst for de børn og unge, der i forvejen er dygtige til idræt. Jeg vil gætte på, at det samme kan blive tilfældet i arbejdet med implementering af fysisk aktivitet og leg i den boglige læring hvis ikke der træffes en række gode idrætspædagogiske beslutninger. Udfordringen ligger bl.a. i, at hvis man kun har lidt erfaring med at undervise i idræt, kan man have en tilbøjelighed til at bruge de idrætsaktiviteter, som vi alle sammen kender fra sportens verden. Min pointe er ikke, at der er noget galt med fodbold, atletik eller basket men blot at disse aktiviteter primært fungerer godt for de børn og unge, der kan i forvejen. Dette gør sig gældende, hvis man med fodbold tænker på fodbold, som vi kender det i fjernsynet 11 mod 11, offside og hårde taklinger. Der er i denne tekst ikke plads til for alvor at gå i dybden med denne problematik. Her skal blot pointeres, at man skal være meget opmærksom på, at nogle af de idrætsaktiviteter der ligner sporten vi kender fra tv, med stor sandsynlighed vil ekskludere en række elever, hvis man ikke ændrer lidt på aktiviteten. Fodbold kan jo også spilles tre mod tre, eller med fem mål, eller med syv bolde. Du kan læse mere om, hvordan man kan bidrage til at inkludere de idrætsusikre elever i min ph.d.-afhandling (von Seelen, 2012) på side 197 og fremefter. Afhandlingen kan hentes gratis på bl.a. Anden pointe jeg her vil fremhæve er, at man ikke skal oversælge leg, idræt og fysisk aktivitet. Det er vigtigt at forstå, at det faktum, at der er statistisk signifikans for en sammenhæng, ikke siger noget om effektstørrelsen. Når konsensusrapporten (Idrætsforskning, 2011) om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring fra 2011 slår fast, at der er god dokumentation for denne sammenhæng, betyder det kun, at der er en sammenhæng ikke at effekten er stor (eller lille). Konsensusrapporten slår altså fast, at fysisk aktivitet kan bruges som et værktøj til at skabe bedre læring, men den siger ikke noget om, hvor store forbedringer man kan forvente. Jeg ønsker ikke at tage vinden ud af sejlene og signalere, at der ikke noget om snakken. Der er grund til entusiasme og der er brug for entusiasme. Ikke desto mindre er det min oplevelse, at det er en god ide at justere de forventninger, der er til dette område, så de passer med områdets potentiale. Jeg er slet ikke i tvivl om, at her ligger et potentiale, og at 28 29

16 Fysisk aktivitet og læring Fysisk aktivitet og læring mange skoler, gymnasier og erhvervsuddannelser kan få gavn af de mange gode ideer på området. Det er bekymrende, når fysisk aktivitet i diverse artikler eller inspirationsmaterialer beskrives i så positive vendinger, at det næsten ukritisk ophøjes til løsningen på rigtigt mange af uddannelsessystemets udfordringer. For det første er det et problem, fordi forskningen viser, at effektstørrelsen ikke er enorm. Den amerikanske forsker i idrætstimer, professor Hans van der Mars, udtrykker det meget klart: The link between physical education (or physical activity) and achademic achievement is clearly not linear, and presenting it as such may do more harm than good. If it were a linear relationship, most high schools in the US shoul be overrun with athletic geniuses, based on the time spent by high school athletes in daily practices (Van der Mars, 2006, p. 205) For det andet er det et problem at oversælge fysisk aktivitet, fordi mange undervisere får knopper, når der kommer en ny pædagogisk dille. Hvis fysisk aktivitet markedsføres som det nye sort, tror jeg, at mange dygtige undervisere vil tænke: Det der med nye gode ideer har jeg hørt før og næste år kommer de helt sikkert med en ny ide, der kan redde uddannelsessystemet. Jeg tror simpelt hen, at vi risikerer, at nogle undervisere ikke ønsker at deltage i implementeringen af idræt og bevægelse i uddannelsessystemet, hvis ikke ideerne er troværdige og forventningerne virker fornuftige. Lad mig endnu en gang understege min egen overbevisning om, at fysisk aktivitet og bevægelse kan skabe bedre læring for eleverne (i øvrigt ikke en overbevisning, der er baseret på ren tro jeg var selv med til at udarbejde konsensusrapporten, og mener, at der er god dokumentation for min overbevisning). Jeg tror dog ikke, at fysisk aktivitet / idræt / bevægelse skal sælges som en revolution af måden, der undervises på. Jeg tror, at bevægelse skal indgå som et værktøj i den pædagogiske og didaktiske praksis på linje med andre værktøjer. Min sidste pointe der bliver plads til i denne tekst, er at vi fremadrettet skal lære at adskille den fysiologiske effekt, fysisk aktivitet har på kognition samt den effekt det har på læring, at undervisningen går fra at være abstrakt til noget mere konkret. Jeg har i adskillige diskussioner om emnet fysisk aktivitet og læring oplevet, at de forskellige effekter blandes sammen. Den første effekt er en ren fysiologisk effekt som er resultatet af træning eller fysisk aktivitet. Der er flere forklaringsmekanismer (f.eks. et øget niveau af BDNF) men i denne sammenhæng er det nok blot at slå fast, at der sker en række fysiologiske adaptationer til træning, der sammen giver en positiv effekt på kognition. Den anden effekt (som ofte blandes sammen med den første) handler om læringsstile. I stedet for at sidde ned og lære om matematik kommer eleverne måske op at stå, og skal flytte kugler fra en kasse til en anden. Altså en læringsstrategi der er mere konkret og hands on. Dette vil mange opleve, har en positiv effekt på læring og denne mere konkrete form for læring gør ofte mere brug af kroppen (altså også den del af kroppen, der ikke er hjernen) end den abstrakte læringsstrategi. Jeg tror, at det er denne brug af kroppen, der gør at de to effekter ofte bliver slået sammen til samlet effekt. Problemet heri er, at vi på den måde mister muligheden for at diskutere disse måder at undervise på på en ordentlig og nuanceret måde. Der er stadig en masse ting, vi ikke ved om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring (f.eks. hvilken intensitet er nødvendig, skal man lave idræt først og derefter sætte sig med en bog eller skal bogen med ud på løbe turen osv) og skal vi nå til svarene af disse mange spørgsmål skal vi som faggruppe (idrætsundervisere) blive gode til at holde tingene adskilt. Jeg forslår derfor, at den første effekt italesættes som en fysiologisk effekt af fysisk aktivitet på læring, mens den anden effekt er en effekt på læring som resultatet af en konkret læringsstrategi. Idrætsforskning, K. U. f. (2011). Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference. København. Van der Mars, H. (2006). Time and learning in physical education. In D. M. Kirk, D.; O Sullivan, M. (Ed.), The Handbook of Physical Education (pp ). London: Sage. von Seelen, J. (2012). Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne. Et multiple-case studie. Ph.D., Syddansk Universitet, Odense

17 Metodebeskrivelse Metodebeskrivelse Metodebeskrivelse til den praktiske del af idrætsfaget er nu tilføjet i AT-håndbogen Af Helle Winther GI har i samarbejde med Helle Winther, institut for idræt og ernæring, og Mads Olsen, fagkonsulent i idræt, arbejdet med at udvikle en brugbar metode til den praktiske del af idrætsfaget og med at formulere en metodebeskrivelse. Metoden er blevet præsenteret og anvendt i praksis på et GI-kursus sidste år med fokus på metodens anvendelse i AT-sammenhæng. Det nye kursus, Bridging the gap d.22/11-13 i Odense, er en opfølgning og videreudvikling af det førstnævnte kursus. (Se kursusannoncen andetsteds i GISP). Metodebeskrivelsen tilhørende Narrative metoder, som nu også bliver tilføjet til idrætsfagets metoder i AThåndbogen bringes her. Pga strenge krav til omfanget af teksten i AT-håndbogen er denne beskrivelse en barberet version af det udkast, Helle Winther i samarbejde med GI oprindelig skrev. Den mere detaljerede beskrivelse af metoden bringes derfor her i GISP efter den barberede version: 1) Metodebeskrivelse til den praktiske del af idrætsfaget (tilføjelse til AT- håndbogen) Narrative metoder I idræt C, som primært er et praktisk fag, kan empiri skabes igennem oplevelsesbeskrivelser der kan komme tæt på kropslige erfaringer. Oplevelsesbeskrivelsen er en kvalitativ, praktisk, idrætsfaglig metode der hører under de narrative metoder. Oplevelsesbeskrivelser Oplevelsesbeskrivelser kan italesætte kropslige oplevelser i idrætslige situationer. Der fokuseres ikke på målbare fakta, men på menneskets erfaringer som de sanses og opleves. Oplevelsesbeskrivelser har således et subjektivt udgangspunkt. De skrives i jeg-form, i nutid og ofte i et poetisk og litterært sprog der kan favne noget af kroppens sanselighed og kompleksitet - og dermed skabe en bro fra krop til sprog. Oplevelsesbeskrivelser kan derved danne basis for formulering af betydningsfulde temaer (kønsforskelle, integration, angst, glæde mm). Analyse og fortolkning Metoden er en dynamisk proces hvor sansning, udtryk og refleksion er i konstant samspil. De øjebliksnære data kan ses som mikrofortællinger der afspejler samfundsmæssige, kulturelle eller historiske problematikker som findes på et makroniveau. Oplevelsesbeskrivelser kan derfor tilføres mening i en analyserende og fortolkende proces der i samspil med andre fag kan forbindes med både samfundsvidenskabelig, humanistisk eller naturvidenskabelig teori afhængigt af temaerne. Dobbeltblik Narrative metoder anvender et dobbeltblik, bevægelsen mellem nærhed og distance. På den ene side skrives oplevelsesbeskrivelser tæt på den sanselige erfaring. På den anden side arbejdes der i analyseprocessen med det distancerende dobbeltblik hvor de skabte data forbindes med teori. Uden distancen mistes den kritiske refleksion som er nødvendig i videnskabeligt arbejde. Teorier De idrætsfaglige metoder er i høj grad beslægtet med eller integreret i nogle af de andre fags metoder. Det samme gælder de til grund liggende teorier. Teorier om fysiologiske, samfundsmæssige og historiske forhold i faget idræt vil ofte være beslægtet med de samme teorier i fagene biologi, samfundsfag og historie. Andre fag som kemi, psykologi, dansk og mediefag arbejder med teorier og metoder som også finder anvendelse i faget idræt. Det afgørende er at man forholder sig bevidst og kritisk til den grundlæggende teori og metode 2) Metodebeskrivelse til den praktiske del af idrætsfaget (uddybet): Idrættens praktiske metode Om Praksisfortællinger, (af Helle Winther) Idrætsrummet er fra både elevers og underviseres synsvinkler fyldt med små og store oplevelser. Disse oplevelser kan for det vågne øje give indsigt i solstråleepisoder, sårbarheder, udviklingsspring, succesoplevelser og identitetskriser. Derfor er det en udfordring at forske i idrættens praktiske univers. Praksisrummet er nemlig yderst komplekst og forskning er altid afhængig af øjnene, der ser. Her kan der være inspiration at hente i den kvalitativt orienterede praktikerforskning. Metoder Praktikerforskning Praktikerforskning er en verdensomspændende forskningstilgang. Den bruges inden for forskellige områder, hvor f. eks. eliteidrætsudøvere, sundhedsprofessionelle, ledere eller politifolk undersøger deres egen praksis. I Danmark er praktikerforskningen primært udsprunget af en kropsligt baseret kvalitativ idrætsforskning, der tager udgangspunkt i en helhedsorienteret fænomenologisk kropsforståelse. Denne forskning undersøger menneskers oplevelser, følelser, identitetsprocesser. Praktikerforskere er subjektivt involverede i forskningsprocessen. Set ud fra et klassisk videnskabssyn kan praktikerforskning derfor kritiseres for manglende objektivitet og værdineutralitet. På den anden side har praktikerforskeren mulighed for at skabe nuancerede data, som kun den, der bevæger sig i praksisrummet kan skabe Det betyder dog ikke, at disse forskningsprojekter bliver subjektive modsat objektive. Det betyder derimod, at forskeren må arbejde med en meget høj grad af refleksivitet omkring sin egen rolle, position og relations forhold. Praktikerforskere vælger derfor ofte at lade sig inspirere af narrative forskningsmetoder, herunder praksisfortællinger. Praksisfortællinger Praksisfortællinger bygger på princippet om at dele og italesætte oplevelser og meningsgivende erfaringer. Praksisfortællingers fokus skabes på baggrund af forskerens problemstilling og erkendelsesinteresse. Praksisfortællinger zoomer ind på betydningsfulde situationer, der er relevante for et projekts problemformulering. De kan derfor også bruges i forbindelse med AT-projekter og afhængigt af fortællingernes tema, kan de forbindes med både samfundsvidenskabelige, humanistiske eller naturvidenskabelige tilgange. Der kan indgå mange forskellige slag data i praksisfortællin

18 Metodebeskrivelse Metodebeskrivelse ger, fx interviews, dagbogsnotater, foto og video. Den særlige udfordring indenfor idrætsfaget er dog, at en del af det, der foregår i praksis, er praksis. Og her det kroppene, der taler. Netop derfor kan idrættens særlige kerne være svær at indfange. Forskning foregår nemlig traditionelt set ved hjælp af det akademiske sprog. Akademisk skriftsprog har svært ved at formidle sanselige og kropslige oplevelser. Derfor arbejdes der ofte med oplevelsesbeskrivelser i praksisfortællinger, da de kan anvender et poetisk og litterært sprog, der kan favne noget af kroppens sanselighed. Og skabe en bro fra krop til sprog. Oplevelsesbeskrivelser. Jeg kigger rundt, mærker vejret og min krop, men tankerne suser bare igennem mit hoved. Jeg har fat i gelænderet og skal bare springe ca. 2 m over trappeafsatsen, men der er langt ned, og jeg vil lande på de betonbelagte trappetrin, hvis det ikke lykkes at nå over, hvis nu min fod glider, hvis ikke mine ben reagerer hurtigt og eksplosivt nok Der går et par sekunder, hvor tankerne flyver videre gennem hovedet, så mærker jeg min krop sætte sig i bevægelse. Mine fødder står fast, mine ben bøjes og i samme øjeblik som min krop foroverbøjes, og alt imens jeg mister balancen, sætter jeg af, og mine fødder slipper betonen. Jeg når ikke at kigge ned. Føler blot mine hænder gribe fat om det modsatte gelænder. Det tager et øjeblik, og jeg kan lettet springe over gelænderet og komme på fast grund igen. Følelsen er sejr. Sejr over trappen og det lidt løse gelænder, men især over mig selv og min angst. (Kasper Parding) Denne beskrivelse, handler om en intens kropslig oplevelse og en læreproces, der foregår over sekunder og minutter i bevægelsesformen parkour. Parkour, der er en fusion af redskabsgymnastik, akrobatik, leg og risikoidræt, er skabt i urbane miljøer i forstæderne til Paris. Bevægelsesformen har hentet inspiration fra asiatisk kampsport og afrikanske stammers bevægelsesudtryk. Franskmanden David Belle betegnes som grundlæggeren af parkour. Belles far, var løjtnant i Vietnamkrigen. For at træne sine soldater til at bevæge sig effektivt rundt i junglen, anvendte og udviklede han træningssystemet methode naturelle. Beskrivelsen sætter spot på, hvor mange dimensioner, der kan være på spil i et øjeblik i idrættens og kropslighedens komplekse rum. Koncentration og nærvær, balance, følelser, vejrtrækning, kropsbevidsthed og sejr. Oplevelsesbeskrivelser fokuserer på vigtige øjeblikke og skrives ud fra et første person perspektiv. Oplevelsesbeskrivelser kan f. eks fokusere på, hvordan læreprocesser eller forandringsprocesser opleves. Oplevelsesbeskrivelser skrives ud fra et princip om at skrive så nuanceret, og sanseligt som muligt. Oplevelsesbeskrivelser skrives i jeg form og nutid. Oplevelsesbeskrivelser fokuserer ikke på målbare fakta og et værdiladet sprog. Det er ikke en evaluering. Og at intet er rigtigt eller forkert. Der arbejdes derimod ud fra en anerkendende tilgang til menneskets erfaringer, sådan som de opleves. Hvis du arbejder med dine egne oplevelsesbeskrivelser som data, kan du fokusere på et bestemt tema, som f. eks konflikter, flow, grænser, glæde eller stresss. Eller fokusere på idrættens muligheder for at skabe fællesskab og identitetsudvikling. Du kan også arbejde mere åbent, hvis det stemmer med din problemformulering, for så derefter at finde frem til centrale pointer i analysefasen i samklang med dit andet AT fag. Micro & makro niveauer Parkoursituationen kan ses som en mikrofortælling, der efterfølgende kan bearbejdes og sættes i relation til andre fag og anden teori. Hvad siger den om identitet, urbane miljøer, ungdom og samfund? Hvad fortæller den om kropsopfattelser? Kan den forbindes med f. eks biologi og stress eller med historie/samfundsfag og et tema om Vietnam-krig, maskulinitet eller krig i det hele taget? Praktikertilgangen giver mange muligheder i AT projekter, da både de større praksisfortællinger og de øjebliksnære oplevelsesbeskrivelser kan opfattes som mikrofortællinger, der ofte afspejler aktuelle eller historiske problematikker, der findes på et makroniveau. Dobbeltblik- om nærhed og distance I både beskrivelses-, analyse- og fortolkningsfase er det nødvendigt at arbejde med det, som i antropologien kaldes dobbeltbevægelsen eller dobbeltblikket. Dobbeltblikket handler om kompetencen til at bevæge sig mellem nærhed og distance. Det handler om bevidstheden om at kunne skrive med forskellige stemmer. På den ene side begiver praktikerforskeren sig igennem sin kropslige involvering langt ind i sit eget praksisfelt for at undersøge betydningsfulde dilemmaer i denne virkelighed. På den anden side må der i analyse- og refleksionsprocessen arbejdes med et distancerende dobbeltblik, hvor de skabte data analyseres og fortolkes. Uden distancen mistes den kritiske refleksion, som er nødvendig i videnskabeligt arbejde. Praktikerforskere har brug for at kunne skrive med begge stemmer og ikke mindst at være bevidste om, hvornår de gør hvad. For at klargøre hvilken stemme, du som gymnasieelev skriver med, kan du evt. som tydeliggøre stemmerne med forskellige skrifttyper. I denne tekst er den nærværende stemme, skrevet i kursiv, mens den almindelige skrifttype markerer den distancerede stemme. Krop, kunst og videnskab som inspiration i AT Kan man arbejde med sanselige og kunstnerisk inspirerede fotoudstillinger som praktikerforsker? Kan man omdanne sine forskningsdata til sangtekster og musik og præsentere dem i en koncert? Kan man lave en forskningsfilm eller præsentere sit stof gennem teater, performance eller dans? Svaret er ja. Arts and Science Research og Performative Social Science er nye bølger inden for kvalitativ og narrativ inspireret forskning. De kommer især fra internationale sociologiske, pædagogiske og idrætsvidenskabelige forskningsmiljøer, fordi skrevne tekster ofte ikke kan give et fyldestgørende billede af den kvalitative forsknings sanselige essens. Derfor arbejdes der med at udvikle metoder, der kan producere, formidle, behandle og fremstille forskningsdata i kunstneriske produktioner. Disse kunstneriske forskningsproduktioner har fået stor international gennemslagskraft. Der er altså mange muligheder for også at inkludere kunstneriske præsentationer i AT projekter. Praksisfortællinger metoder i udvikling. Der er en endnu uudnyttet guldgrube af muligheder i at arbejde med praksisfortællinger indenfor idrætsområdet og feltet er i hastig udvikling. De mange muligheder fordrer også en meget høj grad af refleksivitet, metodebevidsthed, åbenhed og kritisk sans hos både praktikerforskeren og dig som gymnasieelev. Men først og fremmest kan også netop din nysgerrighed, kreativitet, faglighed og seriøsitet være med til at udvikle noget vigtigt materiale, der kan skabe ny udvikling. Tæt på praksis

19 Erfaringsudveksling med idræts-forløb Erfaringsudveksling med idræts-forløb Skal vi lege? Legeforløb af Marie L. Brandtoft, Nørresundby Gymnasium og HF Dette forløb varer 5 lektioner á 70 minutter, fratrukket tid til omklædning bliver det ca. 55 minutters praksis pr. gang. Formålet med forløbet er at introducere eleverne til det at lege og legens natur, og få dem til at reflektere over hvad det vil sige at lege, hvad der kendetegner leg, og hvordan man kan inddele lege i forskellige kategorier. Eleverne skal prøve at lege både mange og få sammen, de skal prøve forskellige kategorier af lege, og de skal selv konstruere en leg til hinanden. Til refleksion og inspiration bruges Jørn Møllers 4-bindsværk Gamle idrætslege i Danmark, men også Legekassen fra Gerlev Idrætshøjskole og bøgerne Leg Hvordan leg former hjernen, stimulerer fantasien og beriger livet af Stuart Brown, Dansk Psykologisk Forlag 2012, Selskabslege af Niels Ebbe Bindslev, Politikens forlag 1979, Legebog for voksne af Lennart Hyland, Høst og Søn 1969 kan bruges som inspiration. Indhold og overordnet mål: Eleverne introduceres i starten af første lektion til det at lege og selve forløbet gennem åbne spørgsmål: Hvorfor leger vi? Hvem leger? Hvordan leger vi? Hvad kendetegner leg? I de senere lektioner kommer spørgsmålene Hvornår anvender vi hvilke lege? og Hvad får vi ud af at lege?, Hvornår bliver leg til sport? og Hvordan laver vi en leg? Det er det fysiske mål med forløbet at eleverne leger en masse pulslege og styrkelege og derigennem intervaltrænes. Forløbet egner sig især til klasser, hvor eleverne ikke bryder sig om de klassiske idrætter og boldspil, altså elever som måske har været klemt i folkeskolens bold-undervisning. Forløbet er rigtig godt til klasser som fungerer godt socialt og hvor eleverne tør lege med rollerne og hinanden. Kort sagt elever som er trygge ved hinanden og kan reflektere. Forløbet er kort (5 lektioner), og kan sagtens kortes en lektion ned, og egner sig derfor godt til et stykke tid imellem to lidt længere forløb, hvor man måske har lidt løse lektioner

20 Erfaringsudveksling med idræts-forløb Erfaringsudveksling med idræts-forløb 1. lektion: Mål Eleverne skal gennem en kort teorisnak åbnes for en mere analytisk tilgang til det at lege. De skal gennem halvkendte lege introduceres til gamle lege og de 4 forskellige kategorier af lege (efter Jørn Møller, 1991) Indhold Eleverne introduceres til det at lege og selve forløbet gennem åbne spørgsmål: Hvorfor leger vi? Hvem leger? Hvordan leger vi? Hvad kendetegner leg?. ca minutter 1) Stikbold (=dødbold 10 minutter) efter lokale regler (reglerne er faktisk ret forskellige fra sted til sted i landet ) og Evighedsstikbold dem der er skudt sætter sig ned, får de fat i bolden, kan de befri hinanden ved at kaste bolden til hinanden. I alt 25 min 2) Gå på jagt (Stikbold hvor 1 er jæger og alle andre er hunde. Når man træffes bliver man til hund, som må holde harerne, der skal skydes. Harerne må ikke bruge hænderne/armene, men må gerne sno sig fri den sidste hare bliver ny jæger. Hvis en hare griber bolden, må den vælge en hund, som skal være hare igen). 15 min 3) Trække sømandshandske (Klassisk styrkeleg: Trækkekamp mellem to, som sidder på jorden. To personer sætter sig på jorden med fodsålerne mod hinanden. Knæene må gerne være bøjede. De fatter nu gensidigt om hinandens håndled eller om håndens tommelfingerside. Det gælder nu om at vælte modstanderen eller trække ham over ende. Hvis kort tid til denne, så vælger man en modstander af samme størrelse. Hvis lang tid til rådighed, så kan man først prøve med en af forskellig kropsstørrelse og derefter med en af samme kropsstørrelse.) 5-10 min Stræk 5 min med partneren fra Trække sømandshandske Materialer Stor blød skumgummibold/høvdingeboldsbold/streethåndbold 2. lektion Mål Eleverne skal lære lidt flere lege at kende, de skal igen grine og have det sjovt sammen. De skal efter denne time være lidt mere bevidste hvad det er legen kan og gør i forhold til læring, socialisering og regler. Og de skal have et par historiske anekdoter tilknyttet legene. Lektier til denne gang: spil/leg?highlight=leg I skal læse linket OG hjemmefra tænke på en leg, I har leget (gerne som børn), og identificere følgende: - Var der en læring i legen? Hvis ja, hvilken? - Var der en socialisering i legen? Hvis ja, hvordan? - Blev reglerne justeret undervejs? Hvis ja, hvordan og hvorfor? - Har du leget en mere voksen leg for nylig? Hvis ja, hvilken? Og hvorfor er det en leg? Indhold Kort mundtligt oplæg om hvad lektien skal bruges til: At bevidstgøre dem i legens indhold og spilleregler. Underviseren fortæller et eksempel fra sin egen legekarriere : Fx at lege med Barbiedukker med veninderne som barn, hvor vi byttede tøj og lavede aftaler, som skulle holdes. Så lånte vi tøjet med hjem en uge, og så byttede vi igen i ugen efter. Socialiseringen er at lære at lave aftaler, huske at holde dem, selvom fristelsen til at glemme dem kunne være stor. Reglerne kunne blive ændret ved at man så enten godt måtte låne eller ikke måtte låne alligevel, så det er tilladt at ændre mening. Et eksempel fra en voksen leg kunne være brætspillet Matador, hvor det bliver en leg fordi der er regler som dog kan justeres undervejs. Eleverne får nu 5-10 minutter i grupper til at fortælle hinanden om det, de har fået ud af lektien. 2 eksempler fra grupperne høres i plenum. I alt 15 minutter. Derefter leger vi igen primært fangelege, til hver leg følger en kort introduktion, som også (om muligt) omhandler den historiske dimension i legen. To fangelege med helle Røre melgrød 5-10 minutter, derefter Ræv og ulv (klassisk fangeleg, s.66 i Hund i lænke af Jørn Møller, 10 minutter). 2. lektion fortsat John Brown ca minutter (s.25 i Hund i lænke ). Denne leg er også en fangeleg, men kræver at eleverne tør skælde hinanden ud i et fingeret skænderi. Det kræver trygge elever, som kan reflektere over hvad det gør ved en situation og en social relation, at der råbes, skriges og skældes ud om end det er påtaget. Fangeleg: Kinesertagfat (s i Hund i lænke 10 min) Kom hjem min fugl (s. 71 i Hund i lænke ) Hvis tid: Stræk 5 min Materialer Forskelligt farvede veste til fangerne i Ræv og ulv 3. lektion Mål Eleverne skal lære lidt flere lege at kende, de skal igen grine og have det sjovt sammen. De skal efter denne time være lidt mere bevidste om hvilke lege man vælger at bruge i hvilke situationer, og prøve mindst 1 leg fra hver af kategorierne fangelege, styrkelege osv. som beskrevet af Jørn Møller i Gamle idrætslege. De skal stadig have et par historiske anekdoter tilknyttet legene. Indhold Kort mundtligt oplæg om hvilke lege vi skal lege i dag og hvilke lege, man leger hvornår med eksempler fra eleverne. Hvad legede de meget som små, og hvad legede de som store og hvad leger de nu? Samtale i grupper og eksempler herpå: 10 minutter Opvarmning: Samarbejds- og smidigheds- og styrkelege/ trimle/snurreleg: Male peber og/eller Karrusel s. 47 i Føde en bjørn af Jørn Møller. (5-10 min) og Fød en bjørn 5 minutter i alt 15 minutter. Mere voldsomme lege: Danskere og tyskere s. 54 i Snøre vibe leg hvor man kan fange og bringe til eget land eller man kan slå hinanden ihjel ved med livtag at lægge modstanderen på ryggen. Det er en klassisk Kamp -leg med en historisk bund fra slaget i Det er en leg som kræver samarbejde og taktik hvis den skal vindes ellers varer den i evigheder og ingen vinder. Faktisk ligesom krig 15 minutter Fangelegen Halte ræv s. 46 i Hund i lænke 15 minutter det er ræven/djævlen man slår ihjel/jager tilbage til sin hule. Legen er karakteristisk fordi der er en taber (ræven) og ikke en vinder. Hvis tid: Krydsbold i dobbeltcirkler en samarbejdsleg, som kræver mere af hovedet end af kroppen. Eleverne går sammen to og to, de giver sig selv numre i parret: 1 og 2. Alle 1erne danner en cirkel med ryggen til hinanden, alle toerne stiller sig overfor deres partner med ca. to meters afstand. En person i indercirklen får en bold og kaster nu til personen skråt overfor i ydercirklen (altså IKKE makkeren, men personen ved siden af), som kaster bolden til personen skråt overfor i indercirklen. Således kan bolden krydse rundt i cirklen hele tiden samme vej. Der sættes flere bolde på undervejs i forskellige størrelser og tyngder. Materialer Forskellige bolde til krydsbold der kan være op til 7 bolde i gang mellem 14 personer

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni, 14/15 Vestegnen

Læs mere

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter: Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 Til stede fra bestyrelsen: Linnea Christensen (afgående formand), Susanne Skarby (kasserer), Peter Rask, Anne Erben. Afbud fra

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

GISP. Nr. 155 September 2014

GISP. Nr. 155 September 2014 GISP Nr. 155 September 2014 GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING Idræt B ny udgave af papirbogen og nu også ibog Idræt B idrætsteori behandler teoretiske emner som den moderne idræts historie, idrætten

Læs mere

Sportsafdelingen indstillede Jes Gydensen Da der ikke var modkandidater Blev JG valgt.

Sportsafdelingen indstillede Jes Gydensen Da der ikke var modkandidater Blev JG valgt. Referat: Sportsafdelingen i Dansk Svømmeunion, 2014 Dato: 27. april 2014 Tidspunkt: 9.00 12.00 Mødested: Hotel Scandic, Kolding Referent: Margit Beckmann Nr. Punkt 1. Valg af dirigent Referat Mikkel von

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Katri (bestyrelsen). Fra kl 15: Hans (Logos) og Margit,

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR» Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR» Dato: 16. april 2015 Sted: Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden. Generalforsamling i SAS løb og motion Onsdag den 10. februar 2010. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Åbning af mødet og godkendelse af indkaldelsen 3. Valg af mødesekretær 4. Beretning 5. Regnskab 6. Fremlæggelse

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Referat Ordinær Generalforsamling

Referat Ordinær Generalforsamling Referat Ordinær Generalforsamling Dato: Torsdag d. 14. marts 2013 Sted: Kantinen ved ØBG, Buskelundtoften 3A, 8600 Silkeborg Referent: Brian Nykjær Brandt Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE Den bedste medarbejder er den, der tør åbne munden Anders Dam, seminar for tillidsvalgte 2013 Som tillidsmand har du selv bidraget

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015 Medlemmer af bestyrelsen: Claus Michelsen Professor, SDU Formand. Udpeget af Syddansk Universitet Helle Stryhn Uddannelseschef,

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Beachvolley Studierejser Familierejser Aktiv ferie for alle. Studietureog grupperejser

Beachvolley Studierejser Familierejser Aktiv ferie for alle. Studietureog grupperejser Studietureog grupperejser Lyø Beach Camp - 2014 En studierejse til Alanya, Tyrkiet Indholdsfortegnelse Fag der kan indgå i studierejsen: Historie 3 Samfundsfag 4 Biologi 5 Religion 6 Idræt 7 Engelsk 8

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen Generalforsamling Torsdag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Marianne, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Morten, Pia 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen for Horsens Gymnasium tirsdag den 3. februar kl. 16.00 19.00

Referat af møde i bestyrelsen for Horsens Gymnasium tirsdag den 3. februar kl. 16.00 19.00 Referat af møde i bestyrelsen for Horsens Gymnasium tirsdag den 3. februar kl. 16.00 19.00 Afbud: Ingen Uddannelsesleder Barbara Illum og adjunkt John Pedersen deltager under punkt 2 til 4. 1. Velkommen

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Stomp rytme og bevægelse

Stomp rytme og bevægelse Stomp rytme og bevægelse Stomp er spændende og anderledes rytmisk undervisning med sjove og udfordrende rytmer. Du bliver udfordret og får mulighed for at slippe hæmningerne og grine løs, når din indre

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 ArbejdsmiljøNET Referat af ordinær generalforsamling 2015 26. april 2015 Sekretær Bente Nørgård Referat af Ordinær generalforsamling Onsdag den 15. april 2015, kl. 17.00-18.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia.

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia. Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia. DAGSORDEN: Pkt. 1: Pkt. 2: Pkt. 3: Pkt. 4: Pkt. 5: Pkt. 6: Pkt. 7: Pkt. 8: Valg af dirigent Formandens beretning

Læs mere

Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt Dagsorden 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent og referent 3. Formandens beretning og

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014. CONTRA DANCE PARTNERS Referat af generalforsamling afholdt torsdag den 8. maj 2014 kl. 19.00 på Roskilde Kro, Albertslund Dagsorden ifølge vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent 3) Formandens

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 VESTRE BAADELAUG Bådehavnsvej 6 9000 Aalborg Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 1 Vestre Baadelaug Indledning: Den ordinære generalforsamling startede kl. 19.00

Læs mere

Repræsentantskabsmøde 2012

Repræsentantskabsmøde 2012 Repræsentantskabsmøde 2012 11. november 2012 9:00 15:00 REFERAT 1 Valg af dirigent: Brian Christensen og referent: Allan Beck 2 Beretning Bestyrelse og udvalg aflægger beretning (Se skriftlige beretninger.

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere