Hestens sidste rejse REPORTAGE

Transkript

1 REPORTAGE HESTENS SIDSTE REJSE Når hesten skal herfra er der mange spørgsmål der skal tages stiling til. For eksempel forsikringsforhold og om den skal slagtes eller aflives INDLEDNING Hestens sidste rejse AF JOURNALIST ANNE METTE HOLM HALVORSEN Det er ofte en tung beslutning, når den dag kommer, hvor hesten ikke kan mere på grund af alder, akut sygdom eller kroniske lidelser. Hvad skal man huske, og hvordan foregår det, når hesten skal ud på sin sidste rejse? De færreste lades uberørte, når de skal sige farvel til en hest, de har kendt og arbejdet tæt sammen med i måske flere år. I den situation er der mange forhold, man skal tage i betragtning, og det kan være svært at overskue midt i sorgen. For flere og flere er hesten mere end bare et landbrugsdyr. Den er blevet et medlem af familien og skal måske mere betragtes som et kæledyr. Det har også ændret holdningen til det, der sker med hesten, når den skal herfra - og bagefter. Skal den aflives eller slagtes? Hvorhenne og af hvem? Hvad siger forsikringen? Og hvad sker der, hvis hesten pludselig ligger død på folden? Vi ser på disse spørgsmål og flere i dette tema om hestens sidste rejse. 16 MAGASINET HEST SEPTEMBER 2007

2 I dag træner 30-årige Louise Berg sin venindes smukke araberhoppe, Silver Baby, men det er helt afgjort meningen, at hun skal have sin egen hest igen. Pludselig var Picasso død Louise Bergs heste Picasso faldt død om på folden Dagen begyndte som alle andre søndage med, at Louise Berg tog ud til sin 19-årige araber/connemaravallak. Den blev hentet ind fra folden, striglet, hun lagde lange liner på og trak den ud på ridebanen. Hun arbejdede fra jorden i den periode.»picasso lavede pludselig en bevægelse, han ikke plejede. Man kender sin hest og dens bevægelsesmønster, men den bevægelse var usædvanlig for ham.«derfor stoppede Louise Berg hesten. Den virkede sløv, og hun blev rigtigt bekymret, da den også begyndte at svede. Alt udstyret kom af, og hun trak hesten hen til striglebommen igen. Her begyndte den at svede mere, så hun valgte at trække den ud på folden.»der begyndte han næsten at svede endnu mere, og jeg blev bekymret for, om han havde kolik. Jeg har aldrig haft en hest med kolik, så jeg anede ikke, hvordan det så ud. Men jeg kunne huske, at man skal gå rundt med den, så jeg gik rundt med Picasso på folden, indtil han pludselig stoppede.«nu BLIVER JEG TRÆT Picasso hang med hovedet, og det var næsten, som om den sagde: Nu bliver jeg træt, jeg lægger mig lige ned. Louise Berg prøvede at holde ham oppe med tanke på kolik, men det var ikke muligt.»jeg følte, jeg stod med vægten af hele hesten. Det kunne ikke lade sig gøre.«tre minutter efter lå Picasso død på folden.»det var på mange måder en meget voldsom oplevelse for mig, men jo også meget roligt alt sammen. Der havde ingen dramatik været overhovedet. Det virkede nærmest surrealistisk, at han pludselig lå der død. Dagen var begyndt som enhver anden dag, og halvanden time efter jeg kom, var hesten død.«der boede nogle mennesker på den gård, hvor Picasso stod opstaldet, og Louise Berg gik ind til dem. Hun ringede til dyrlægen, som dog ikke ville komme ud.»hesten er jo død, der er ikke noget, jeg kan gøre for den,«var hans forklaring. Gårdens ejere forsøgte også at ringe, men svaret var det samme. Hesten var ikke forsikret, så en dødsattest var ikke nødvendig af den årsag. Senere fik hun forklaret, at det sandsynligvis var et blodkar, der var bristet. PROBLEMER MED AFHENTNINGEN»Så måtte jeg jo ringe til DAKA og bede dem om at hente hesten.«de kom ud mandag, men på grund af tilkørselsforholdene måtte de køre igen uden hesten. Tirsdag fik Falck slæbt hesten ud til vejen, og DAKA kunne hente den.»jeg var der slet ikke de dage, så jeg slap for at se ham ligge under presenningen i tre dage. Heldigvis var der nogle rare naboer, som overtog det praktiske i forbindelse med afhentningen.«det hjalp heller ikke på situationen, at Picasso døde kun fem dage før, Louise Berg skulle aflevere sit speciale i forbindelse med uddannelsen til landskabsarkitekt. Det var svært at bevare koncentrationen om studiet. SVÆRT AT FINDE EN NY HEST Set fra hestens side kunne det ikke være sket på en bedre måde, men det var naturligvis lidt af et chok for ejeren.»jeg havde haft ham i 11 år, siden jeg var 15. Købet af Picasso var den første voksenting, jeg sådan rigtigt selv gjorde.«louise Berg har ikke et overdrevent sentimentalt forhold til heste, men alligevel stod hun tilbage med en ensomhedsfølelse, da båndet til barndommen på den måde pludselig blev skåret over.»det er fire år siden, og jeg har søgt efter den rigtige hest lige siden. I nogle perioder mere ihærdigt end andre. Jeg har nok set på over 30 heste, men selvom jeg savner at have min egen hest, kan jeg bare ikke finde den rigtige. Måske leder jeg stadig efter Picasso?«MAGASINET HEST SEPTEMBER

3 REPORTAGE HESTENS SIDSTE REJSE SLAGTERMESTEREN: Spis mere hestekød for dyrevelfærdens skyld! Slagtermester Henrik Hansen opfordrer til, at man spiser mere hestekød i Danmark. På den måde kan man undgå, at hestene bliver sendt ud af landet til slagtning. Henrik Hansen er ikke i tvivl - når hans egne heste ikke kan mere, bliver de slagtet. Alt andet ville være spild af godt kød. Også resten af familien spiser hestekød uden at rynke på næsen, inklusive datteren på 14 og sønnen på 12.»Vi havde et staldparty for nylig, og der serverede vi også hestebøffer til alle i stalden. Hestekød er velsmagende og billigt. Langt de fleste af dyrene har haft et godt liv og har fået alt det, de har brug for.«mange heste bliver i disse år chippet og sendt ud af konsum, fordi reglerne kræver, at man ellers indberetter foder mod en pris på op til kr. om året. Det ærgrer fagmanden, da meget godt kød bliver smidt ud på den konto, men han forstår godt, hvorfor den enkelte hesteejer kvier sig ved at betale ekstra for at få lov at give sin hest kosttilskud.»i dag slagter vi ikke så mange heste mere, og det bliver færre og færre. I år slagter vi nok 150 til 200 heste her på ste- Slagtermester Henrik Hansen, Slagteriet Nordkød, er selv hestemand og medlem af Hestens Værn. Han ses her som kusk bag sit tospand af frederiksborgere, Kefas og Sir Anton det, mens det var næsten 300 heste om året, da jeg begyndte at arbejde på Nordkød for syv år siden.«de færreste slagterbutikker har hestekød hjemme, men man kan spørge efter det, så bliver det skaffet hjem. Det er også muligt at købe direkte fra nogle slagterier.»der er mange fordele ved hestekød - blandt andet er det fri for urinsyre, så selv folk med urinsyregigt kan spise det uden problemer!«sådan FOREGÅR DET PÅ NORDKØD: Når hestene ankommer til Slagteriet Nordkød, bliver de trukket ind og derefter straks slået ned. De når derfor ikke at blive nervøse, forklarer Henrik Hansen. Man kan dog også vælge en hjemmeslagtning, hvis man foretrækker det. Så kommer slagteren ud til det sted, man ønsker, at slagtningen skal foregå. Der benyttes altid en boltpistol, og bagefter skal dyret afblødes. INDEN DU SENDER DIN HEST TIL SLAGTNING Når hesten skal slagtes, bør man sikre sig, at den virkelig bliver slagtet som aftalt. Hvis den eksempelvis overdrages til en tilfældig hestehandler eller opkøber, som lover at lade den slagte, har man ingen sikkerhed for, at den ikke i stedet ender sine dage på en lastbil ned gennem Europa. Slagteprisen er ofte højere i udlandet, hvilket desværre frister svage sjæle. Man kan vælge at gøre det på forskellige måder. Nogle er selv i stand til at overvære slagtningen, men det er en voldsom oplevelse, og man kan i stedet vælge at se hesten efterfølgende eller lade en anden gøre det. 18 MAGASINET HEST SEPTEMBER 2007

4 Dyrlæge Bo Jørgensen fra Ansager foreslår at ejeren ikke selv overværer aflivningen DYRLÆGEN - afliver oftest medicinsk Efterhånden som heste går fra overvejende at være landbrugsdyr til i højere og højere grad at blive set som familiemedlemmer eller kæledyr, bliver dyrlægerne på Ansager Dyrehospital næsten udelukkende bedt om at aflive medicinsk. Det er blevet mere sjældent at se ejere, der foretrækker at få hesten aflivet med boltpistol. Dyrlæge Bo Jørgensen, Ansager Dyrehospital, foreslår, at ejeren ikke overværer selve aflivningen, uanset hvilken metode man vælger. Man bør heller ikke selv holde hesten, men overlade dette til en hjælper. Det er efter hans erfaring bedre, hvis man siger farvel til hesten, går væk og kommer tilbage, når den er død og ligger fredfyldt på jorden. Både før og efter aflivningen skal ejeren have den tid, han eller hun har brug for. På den måde vil man huske hesten, som den var, da man sagde farvel, og da den bagefter var død og lå helt stille. Det kan være en voldsom oplevelse for ejeren at se hesten falde til jorden, og det kan tage lang tid at komme sig, hvis man har oplevet en aflivning, der har virket dramatisk på en. MEDICINSK AFLIVNING Hesten får først en beroligende indsprøjtning. Hvis den er lidt ophidset, lægger man måske et kateder i venen på halsen, så man ikke bliver forhindret i at give aflivningsvæsken hurtigt nok, fordi hesten hopper omkring. Selve aflivningen foregår ved, at aflivningsvæske, det vil sige koncentreret bedøvelsesmiddel, bliver indsprøjtet direkte i venen. Efter 20 til 30 sekunder vælter hesten og ligger, som om den var bedøvet. Der er ingen hjernefunktion, men hjertet slår endnu i cirka et minut. Efter et par minutter kan der komme en vejrtrækning nærmest som et gisp. Dette er dog ikke noget, hesten selv oplever. Det skyldes nervesystemer, som kører udenom hjernen. Hvis aflivningsvæsken bliver givet for langsomt, kan det føre til, at hesten spræller. Det tager dermed længere tid for hesten at dø, selvom den stadig er bedøvet næsten med det samme. AFLIVNING MED BOLTPISTOL Principielt går det hurtigere, hvis man afliver en hest med boltpistol. I løbet af en tiendedel sekund er hesten væk. Den bliver dog kun bedøvet af pistolen, og man skal derfor efterfølgende afbløde hesten - det vil sige, at man skærer pulsåren over og lader blodet løbe ud. Da hesten kun er bedøvet, slår hjertet stadig, og det er derfor mange liter blod, der pumpes ud. Af samme grund vælger Bo Jørgensen at rygmarvsstøde hesten, hvis den er aflivet med boltpistol ude hos hesteejeren, hvor det er både upraktisk og makabert at stå med liter blod på jorden. Med en 1 meter lang fleksibel stang ødelægger man hjernen og rygmarven, hvorved hesten dør.»det er bedre for ejeren, idet man slipper for blodet, og hesten ser pæn ud bagefter, men det er ikke acceptabelt for ejeren at overvære, når hesten rygmarvsstødes, selvom den naturligvis ikke mærker noget,«forklarer Bo Jørgensen. MAGASINET HEST SEPTEMBER

5 REPORTAGE HESTENS SIDSTE REJSE DAKA - når hesten ikke skal eller kan bruges til konsum Når man skal have bortskaffet en hest, der er død, og den ikke skal eller kan sendes til slagteri, er det DAKA, man skal have fat i. Hvor man hos slagteren får en slagtepris for hesten, er det hos DAKA en serviceydelse, man køber. Det koster derfor et beløb at få afhentet sin hest. Derudover er det ikke altid så enkelt, som det lyder. DAKA afhenter udelukkende på fast vej, og hvor de kan køre ind og nå med deres kran. Ligger hesten derfor et sted, hvortil der ikke går en fast vej, vil det være nødvendigt at få Falck eller andre til at bringe hesten ud til nærmeste egnede sted. Det skal man tænke på, når man vælger, hvor en hest skal aflives. Falck tager en kilometerpris for transporten, men har man tegnet et abonnement for transport af sin hest til eksempelvis dyrlæge, vil den sidste transport af hesten være inkluderet i abonnementet.»det er desværre ikke muligt for DAKA at give et fast tidspunkt, hvor vi kan afhente hesten,«forklarer administrerende direktør Henrik Holst-Pedersen Daka har ikke miljøgodkendelse til at bruge deres fabrikker i weekenden og derfor afhenter de kun i hverdage fra DAKA.»Det ville give en langt højere pris, og vi må hele tiden finde balancen mellem service og pris. Det ændrer sig dog løbende, og hvis vi på et tidspunkt skønner, at servicen ikke er god nok i forhold til de forventninger, folk har, må vi selvfølgelig lave det om. Det vil i så fald medføre en højere pris for alle.«i Sverige er der en udstrakt service i forbindelse med bortskaffelse af heste, men der er prisen også en helt anden end her i landet. Tidligere var der en ordning, så man kunne få sin hest afhentet i weekenden, men det er ikke længere muligt af miljømæssige grunde. DAKA kan ikke få miljøtilladelse til at benytte sine fabrikker i weekenden, da der i så fald bliver klaget over lugt- og støjgener fra naboer.»i dag bliver hestene ikke længere anvendt til kød- og benmel, der indgår i fodring af andre dyr, på grund af smittefaren. I stedet udvindes fedtet til energi, der benyttes til biodiesel. Benmelet bliver brugt på cementværker, hvor det bliver brændt som et led i processen.«må MAN BEGRAVE HESTEN? Hvis man skulle få lyst til at begrave sin hest i baghaven, er det ikke muligt. Risikoen for nedsivning til grundvandet er ganske enkelt for stor. Henrik Holst- Pedersen kender et tilfælde for 10 år siden, hvor en mand blev meldt til politiet af sin nabo, efter han havde gravet sin hest ned med en gummiged. Det kom til at koste ham dyrt. DAKA blev tilkaldt og bedt om at holde klar med en vogn, mens hesten blev gravet op. Derudover var der udgiften til en rendegraver samt kredsdyrlægens honorar. I alt kom manden af med omkring kr. for at få hesten gravet op og bortskaffet på lovlig vis. Kremering af heste muligt Der findes et enkelt firma i Danmark, Dansk Dyrekremering, hvor man kan få kremeret sin hest. Man kan vælge mellem at få den kremeret alene eller sammen med andre dyr, og prisen er lavere, hvis man vælger den sidste løsning. Det vil typisk være hesteejere, der ikke kan bære tanken om, at man bruger deres afdøde hests krop i produktion eller til konsum, men ikke ønsker at have en urne stående med hestens aske. Dette kan dog også arrangeres, og det er muligt at få en særlig urne lavet, hvis man har bestemte ønsker. Prisen for en typisk varmblod på 500 kg er 8.00 kr., hvis hesten skal kremeres alene, og 5.500, hvis den kan kremeres sammen med andre dyr. Begge priser skal tillægges moms samt udgifter til transport og andet MAGASINET HEST SEPTEMBER 2007

6 Får man ikke den nødvendige dokumentation og tilladelse fra forsikringsselskabet, kan det betyde, at man ikke får forsikringssummen udbetalt for sin hest Forsikrings forhold Når hesten enten dør selv eller skal aflives/slagtes, og man har den livsforsikret, er der nogle forhold, man skal være opmærksom på. Får man ikke den nødvendige dokumentation og tilladelse fra forsikringsselskabet, kan det betyde, at man ikke får forsikringssummen udbetalt for sin hest. Vi har spurgt to forsikringsselskaber, hvilke forhold der gælder hos dem i forbindelse med livsforsikringer. Man kan også tegne uanvendelighedsforsikringer, hvor det i tilfælde af, at hesten bliver erklæret uegnet til ridning, er muligt at lade hesten leve som eksempelvis avlshest mod en udbetaling af en del af forsikringssummen. ALM. BRAND HESTEFORSIKRING HVIS HESTEN DØR SELV: Man skal kontakte Alm. Brand hurtigst muligt, hvis hesten dør selv. De beder så egen dyrlæge vurdere, om der skal foretages en obduktion for at fastslå dødsårsagen. Dette gøres samme dag. Hvis hesten bliver akut syg eller skadet og skal aflives/slagtes straks under dyreværnsloven: Dyrlægen skal efterfølgende kontakte Alm. Brand og sende en erklæring ind på, hvorfor det er skønnet nødvendigt at aflive/slagte straks. Nogle gange vil Alm. Brand bede om en second opinion. Hvis hesten bliver syg eller skadet, men det ikke er nødvendigt at aflive/slagte straks: Man skal kontakte Alm. Brand og udfylde en skadesanmeldelse. Derefter tager Alm. Brands dyrlæge stilling til, om sygdommen eller skaden er omfattet af forsikringen eller ej, og hvad der videre skal ske i sagen. Dette sker inden for få dage. ANDRE FORHOLD: Hos Alm. Brand får man udbetalt forsikringssummen, men hvis man får en slagtepris udbetalt på hesten, vil denne blive fratrukket i forsikringssummen. Uanset om hesten kan slagtes eller ej, får man derfor det samme beløb, nemlig forsikringssummen. Alm. Brand har to livsforsikringstyper med forskellig dækning. Kilde: Privatdirektør Pia Holm Steffensen DANSK HESTEFORSIKRING HVIS HESTEN DØR SELV: Man skal sørge for at få en attest fra en dyrlæge på, at hesten er død, men bliver den bortskaffet af DAKA, er det nok med en kvittering på bortskaffelsen. Hvis hesten bliver akut syg eller skadet og skal aflives/slagtes straks under dyreværnsloven: Aflivningen eller slagtningen skal foretages af en dansk autoriseret dyrlæge eller på et dansk autoriseret slagteri. Man skal sørge for en attest fra dyrlægen på, at det har været nødvendigt at aflive/slagte med det samme. Hvis hesten bliver syg eller skadet, men det ikke er nødvendigt at aflive/slagte straks: Dyrlægen kontakter forsikringsselskabet og forklarer, hvorfor det skønnes nødvendigt at aflive/slagte hesten. Dansk Hesteforsikrings egen dyrlæge foretager en bedømmelse af sagen, og der gives tilladelse til aflivning/slagtning, hvis denne er enig i vurderingen. Dette sker samme dag eller inden for få dage. ANDRE FORHOLD: Man får hos Dansk Hesteforsikring udbetalt det fulde beløb, hesten er forsikret for. Får man en slagtepris for hesten, beholder man den selv. Det har således ingen indflydelse på forsikringsudbetalingen, om hesten kan slagtes eller ej. Kilde: Kunderådgiver Merete Leth 10 GODE RÅD 1. Tag selv ansvar for din hests skæbne 2. Sælg ikke din hest til en tilfældig hestehandler eller opkøber 3. Lad dyrlægen komme ud i stalden og aflive hesten, eller 4. Lad hesten blive slagtet på et slagteri godkendt af Fødevarestyrelsen 5. Vælg et slagteri, der ligger så tæt som muligt på hestens opholdssted 6. Se selv din hest, når den er død, eller 7. Bed en anden om at se, at hesten er død 8. Vær sikker på, hvad din forsikring dækker 9. Kontakt forsikringsselskabet, inden hesten aflives/slagtes 10. Sørg for at få dokumentation for, at hesten er uhelbredelig syg, hvis hesten skal aflives/slagtes akut Fra pjecen Svigt ikke din hest, når den skal dø udgivet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Hestens Værn, Dansk Rideforbund og Alm. Brand Dyreforsikring.