RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD Risikostyringsnyt. 5 Markedssnyt MAJ Leder Indbyg svaghed! Selvsagt Digital risiko for tab af nærvær

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN MAJ 2014 INDHOLD Leder Indbyg svaghed! Selvsagt Digital risiko for tab af nærvær Borgmesterstafetten Thomas Adelskov Odsherred Kommune 4 Risikostyringsnyt Risikokulturen er i fokus 5 Markedssnyt - Flere vælger selvforsikring - Ny DNA-mærkning mod indbrud 8 Opslagstavlen

2 LEDER INDBYG SVAGHED! KALENDER 2. juni 2014 Trafik-seminar arrangeret af FDM Sjællandsringen 18. juni 2014 Erfa-møde for offentlige institutioner i Region Hovedstaden september 2014 Danske Risikorådgiveres studietur til Budapest 12. september 2014 Bestyrelsesmøde 18. september 2014 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 25. september 2014 Willis Årskonference 9. oktober 2014 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 30. oktober 2014 Danske Risikorådgiveres Temadag 2014 Forleden læste jeg, at ingeniører er kommet et stort skridt nærmere den ellers nærmest umulige opgave at bygge en bro over Norges dybeste fjord, Sognefjorden, der er op til 1300 meter dyb. Men et er at konstruere en bro over en sådan fjord, et andet er at gøre det på en sådan måde, at den kan modstå en eventuel påsejling. En risikoanalyse viser nemlig, at broen, der skal være 4.1 km. lang, gennemsnitligt vil blive påsejlet en gang hvert niende år af ét af de over 3000 fartøjer, der hvert år passerer det sted, hvor broen skal anlægges. Så hvad gør man, hvis, eller rettere når, dette skulle blive tilfældet? Ingeniørerne er kommet op med en særlig risikofleksibel brokonstruktion, der betyder, at det ikke vil få fatale konsekvenser, hvis en kollision skulle forekomme. Konstruktionen vil blive en rør- eller tunnelbro, hvor bilerne skal køre, bestående af 16 flydeelementer eller pontoner, som holder tunnelen oppe. Der vil være maksimalt 400 meter mellem disse pontoner. Ideen er, at udstyre broen med et svagt led (weak link), der kan fungere som en sikring, hvis et skib skulle påsejle en af broens pontoner. Det svage led er leddet mellem ponton og rør. Leddet vil i tilfælde af kollision af en vis kraft briste. Pontonen vil derefter løsne sig og drive væk, mens resten af broen fortsat vil være intakt. Man indbygger med andre ord med vilje en svaghed i konstruktionen. Udgangspunktet for ingeniørerne har været, at en kollision vil forekomme. Man vil naturligvis gøre meget for at undgå enhver form for kollision, men man erkender, at det ikke vil være muligt helt at undgå det. Derfor gør man bedst i at konstruere broen på en sådan måde, at mindst muligt skade vil forekomme, hvis eller når en kraftig kollision forekommer. Man kan altså håndtere risici ved at indbygge et svagt led! Normalt tænker vi jo på risikostyring, som noget der er stærkt, noget robust, noget der skal kunne modstå påvirkninger af næsten enhver art. Usårlighed er typisk det, som vi stræber efter. Broen over Sognefjorden er et eksempel på, at denne usårlighedstankegang ikke altid er den rigtige. Så måske vi grundigt skulle overveje hvor i vores daglige arbejde, det måtte være rigtigt at arbejde med at indbygge svage led, der begrænser skaden, når skaden indtræffer for det gør den jo almindeligvis før eller senere. Steen Nedergaard Jensen Formand Med venling hilsen 31. oktober 2014 Bestyrelsesmøde Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 SELVSAGT DIGITAL RISIKO FOR TAB AF NÆRVÆR ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Hvor mange af deltagerne ved det sidste møde, du deltog i, var samtidig på Facebook eller besvarede mails på deres computer eller smartphone? De færreste kan nok svare ingen. I takt med at teknologien har gjort det muligt at være on-line overalt, er det blevet almindeligt at lade sig opdatere med de seneste nyheder eller skrive beskeder under møder eller på kurser. Nogle gange i det skjulte, andre gange helt åbenlyst. Digital multi-tasking er blevet norm. Vi er ikke længere kun til stede, dér hvor vi er. Samtidig med at vi befinder os i den fysiske og sociale ramme, som mødet eller kurset udgør, er vi mentalt til stede i andre digitale rum og deltager i alternative sociale og kommunikative processer. Processer der ofte intet har at gøre med det emne, der diskuteres, eller det sociale samspil, som foregår i det fysiske rum. Thomas Halfdan Breck Adjunkt, Professionshøjskolen Metropol Som underviser oplever man i stigende grad, at de studerende midt i en lektion bruger computer eller smartphone til sociale formål, underholdning og adspredelse, helt uden faglig relevans. Mange undervisere vælger at ignorere det. Argumentet er, at studerende på en videregående uddannelse er voksne mennesker, som selv må tage ansvar for, hvad de lærer. Synspunktet virker fornuftigt, så længe det kun handler om individet. Hver enkelt står jo til regnskab ved eksamen. Men den digitale adspredelse har konsekvenser, som rækker ud over den enkelte. Det distraherer de medstuderende og forringer dermed det kollektive udbytte. Bjørn Rothaus Direktør, Taktika At udelukke IT fra undervisningen vil være håbløst idioti. Vi skal gøre brug af de digitale muligheder for informationssøgning, formidling og nye måder at lære på. Men der er brug for et opgør med den bevidstløse afhængighed af digitale medier og nødvendigheden af at være on-line hele tiden. Analoge lommer er et nyt initiativ fra nogle studerende, som agiterer for en mere bevidst brug af digital teknologi. En brug som omfavner mulighederne, men samtidig betoner retten til at holde digitalt fri en gang imellem tage et analogt pusterum med plads til nærvær, refleksion og fordybelse. On-line samfundet rummer store muligheder, men også risiko for tab af nærvær. Lad os kræve nærværet tilbage ved at indføre analoge lommer under møder, kurser og i undervisningen. Aftalte perioder hvor alle går off-line. Gevinsten er til at få øje på: Bedre møder, mere interessante kurser og mere inspirerende undervisning. Hans Ravnkjær Larsen Partner, Cheche 2

4 BORGMESTERSTAFETTEN THOMAS ADELSKOV, BORGMESTER, ODSHERRED KOMMUNE Borgmester Thomas Adelskov har overtaget depechen fra Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen. Her fortæller han, hvilke udfordringer Odsherred Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. - Thomas Adelskov, hvilke tre væsentlige og helt konkrete og jordnære risici står Odsherred Kommune overfor lige nu? Thomas Adelskov: Thomas Adelskov ønsker at give depechen videre til borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune. Vi håber, han tager imod den. 1. Klimaforandringerne er en af de helt væsentlige og presente risici, som jeg tror de fleste kommuner arbejder med. I Odsherred gav stormen Bodil kommunen en række udfordringer idet både private grundejere og kommunen blev ramt af oversvømmelser. Flere sommerhusområder blev oversvømmet og ikke mindst havnene omkring Sjællands Odde var hårdt ramt. Da stormen ramte var kommunen i samarbejde med en række grundejere gået i gang med at sikre kysterne med diger. Men da stormen var så kraftig og arbejdet med digerne ikke færdiggjort, blev disse også oversvømmet og ødelagt. 2. Derudover har vi et stort arbejde med at sikre borgerne og sommerhusejerne mod brand i tørkesæsonen. Odsherred Kommune er landets største sommerhusområde; om vinteren bor her ca borgere og om sommeren stiger dette antal til indbyggere/turister. Brand er den store risiko i sommerhusområderne, så vi arbejder specielt på at sikre disse områder. 3. I 2009 blev Odsherred Kommune selvforsikret på en række områder, hvilket betyder at vi bruger mange ressourcer på at forebygge og minimere skader. Vi arbejder på at sikre kommunens bygninger mod brand og er ved at få opsat ABA-anlæg på alle kommunens institutioner. Vi forsøger også at hindre hærværk ved hjælp af forskellige tiltag. - Hvad vurderer du bliver de største konkrete fremtidige risici i Odsherred Kommune? Klimaforandringer bliver helt klart den største udfordring. Vind og vejr kan forårsage store skader på kommunens bygninger, så det er vigtigt at vi tænker fremad og sikrer os mod skybrud og storme. I Odsherred Kommune arbejder vi også med at reducerer vores CO2-forbrug, og vi er foran i vores CO2 regnskab, men gør stadig meget for at finde alternativer til gængse sprøjtemidler og anden gift, vi bruger i naturen. Vi har flere forsøg kørende lige pt. 3

5 RISIKOSTYRINGSNYT RISIKOKULTUREN ER I FOKUS I TØNDER KOMMUNE Ved Gjensidiges konference Risikostyring i bevægelse den 22. maj var Tønder Kommune nomineret til Risikostyringsprisen 2014 og vandt! Fagchef Lars Møldrup modtog på vegne af Risikostyringsgruppen i Tønder Kommune risikostyringsprisen samt en check på kr til det videre arbejde med risikostyring i kommunen. Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat for Danske Risikorådgivere I Tønder Kommune har man siden 2011 arbejdet med RABB-besøg (Risiko, Arbejdsmiljø, Brand og Bygning), da kommunen besluttede en ny risiko- og forsikringspolitik som indebar, at en stor del af kommunens risici blev selvforsikret. Kommunen, under ledelse af fagchef Lars Møldrup, nedsatte derfor en tværgående risikostyringsgruppe, som siden har arbejdet på at sikre kommunens arbejdspladser og institutioner og udbrede kendskabet til risikostyring blandt andet ved hjælp af RABB-besøg. Et RABB-besøg er et inddragende og oplysende møde, hvor man forsøger at få et samlet risikomæssigt billede af den enkelte arbejdsplads og institution. Ved et besøg gennemgås bygningen, og man vurderer om der er forhold, som skal bringes i orden, inden de udmønter sig i store skader. Men via besøgene bliver disse forhold nu opdaget og bragt i orden. Vores selvforsikringsbudget er 18% lavere i år, og det er et udtryk for, at vi har færre skader i kommunen. Om det direkte kan relateres til RABB-besøgene er usikkert, men vi tror på, at de gør en forskel, fortæller Lars Møldrup. Alle institutioner har fået besøg inden for de første år siden projektets start i Og det lader til at risikostyringskulturen er blevet adopteret af de ansatte, for antallet af skader er faldet og institutionerne er blevet gode til at håndtere og agere på de risici, de oplever. Men i takt med den løbende udskiftning af ansatte, er det vigtigt fortsat at holde fokus på området, og det gør risikostyringsgruppen ved fortsat at komme på besøg i institutionerne. Hvis risici skal styres, er man afhængig af at få indført en risikostyringskultur, hvor medarbejdere tager ansvar. Det er også vigtigt fortløbende at holde fokus på sagen, fortæller Lars Møldrup. Der er mange fordele ved RABB-besøgene. Lars Møldrup nævner blandt andet, at man har fået nedbrudt silotanken og styrket det tværfaglige arbejde på risikostyringsområdet. Det giver også den fordel, at der er mindre administration, og den effektive tilgang til risikostyring bliver også mindre omkostningstung og resultaterne viser sig tidligere end før. Lars Møldrup får overrakt Risikostyringsprisen 2014 af Lars Kronborg fra Gjensidige Tønder Kommune deler gerne sine erfaringer med andre kommuner ligesom de også lærer af andre kommuners erfaringer med risikostyring. Det gør de blandt andet ved at deltage i netværk på tværs af kommunegrænser, hvor man netop diskuterer risikoproblematikker og udveksler erfaringer. Med Risikostyringsprisen fulgte også en check på kr , som Lars Møldrup har tænkt sig at bruge på at understøtte og sætte fokus på nogle af de risici, der ligger ud i fremtiden. Vi vil gerne forebygge skader og synliggøre vores resultater og takker for anerkendelsen af vores indsatser på området, afslutter Lars Møldrup. 4

6 MARKEDSNYT ARBEJDSULYKKER OG ØKONOMIEN VED SELVFORSIKRING Willis har mange års erfaring med rådgivning af kommuner og regioner om selvforsikring samt håndteringen af arbejdsskadesager, og vi kan konstatere, at kommunerne og regionerne opnår et pænt overskud ved at være selvforsikrede der er dog flere faktorer at tage hensyn til, når der skal vælges mellem selvforsikring eller forsikringsordning. Af Liv Lundqvist, jurist og Peter Kofoed, underdirektør Kontaktinformationer WILLIS Forsikringsservice I/S Tlf: Web: Erfaringer med arbejdsulykker og selvforsikring Mange kommuner og regioner har i dag valgt at være selvforsikrede på arbejdsulykker. Dette valg er truffet blandt andet for at undgå at binde en stor årlig præmie fast på området i form af forsikringsordninger. Willis kan efter en større analyse konstatere, at kommunerne og regionerne ofte opnår et pænt overskud ved at være selvforsikrede. Vi oplever således, at en typisk kommune fx har sparet op til procent af en periodes forsikringspræmier efter blot at have været selvforsikret i godt seks år. En økonomisk besparelse i den størrelse kan passende benyttes til at styrke kommunens eller regionens sikring og sikkerhed, og er kommunen eller regionen fortsat villig til at være selvforsikret fremover, er der mulighed for at opnå yderligere overskud set i forhold til forsikringspræmiernes størrelse i samme periode. Præventiv indsats Som selvforsikret har man gode muligheder for at sætte nødvendige risikostyringstiltag i gang blandt andet i kraft af en tættere kobling til arbejdsmiljøindsatser. På den måde kan man lettere og hurtigere få iværksat en præventiv indsats, da kommunen eller regionen har data tilgængelig med det samme. Typisk er fokus på antallet af skader, men ofte vil det være et godt supplement at se på de egentlige erstatningsudbetalinger på væsentlige skadesområder, for herigennem at skabe præventive tiltag de relevante steder - til bred gavn for både økonomi og arbejdsforhold. Ved at vælge at være selvforsikret kan man derfor hurtigere observere de positive resultater af en sådan indsats. Specielt set i forhold til en forsikringsordning hos et selskab, hvor man må afvente selskabets registrering af faldet i antallet eller af de dyre arbejdsulykker, og først herefter opleve en eventuel nedsættelse af forsikringspræmien. Økonomisk overskud men husk at holde styr på risikoen Når en kommune eller region vælger at overgå til at være selvforsikret, oplever de et stort overskud i økonomien. Willis analyse viser dog, at når man tager hensættelserne til arbejdsskadesagerne med i betragtning, så falder overskuddet mærkbart. Det er derfor vigtigt, at overskuddet ikke betragtes uden at kommunen eller regionen medtager den fremtidige risiko på de anmeldte arbejdsulykker. Selvforsikrede kommuner og regioner har derfor behov for løbende at sikre, at hensættelserne til dækning af fremtidige udbetalinger på anmeldte arbejdsskader er korrekte. De fleste afgørelser træffes først flere år efter ulykken er sket, og hensættelserne er derfor et væsentligt element til at sikre, at man er bekendt med de fremtidige udgifter i kommunen eller regionen. 5

7 Det førnævnte overskud på procent svarer i praksis ikke til mere end blot én årlig udbetaling til en større sag om tab af erhvervsevne for en gennemsnitlig dansk kommune. Man bør derfor sikre en høj kvalitet i selve sagsbehandlingsarbejdet omkring arbejdsskadesagerne for at opnå et korrekt udfald af sagerne og kvalitet i den endelige vurdering af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. En anden vigtig faktor i forhold til, at der skal være styr på risikoen er, at der kan være stor forskel på, hvor meget man sparer det ene år i forhold til det andet. Som selvforsikret bytter man i princippet en forholdsvis sikker forsikringspræmie ud med en risiko for egentlige ekstraudgifter i nogle år, mens der samtidig er mulighed for gevinster i andre år. Det kræver derfor, at man er villig til at acceptere disse udsving, og at beslutningstagerne løbende bliver orienteret om risiciene. 6

8 MARKEDSNYT NY DNA-MÆRKNING MOD INDBRUD I 2013 blev der anmeldt over indbrud i kommunale bygninger som børnehaver, skoler, plejehjem og andre offentlige bygninger*. Så mange indbrud medfører en masse besvær og drejer sig samtidig om store summer, og så er det bare rigtig ærgerligt at være selvforsikret. Af Ulrik Mak Salgschef G4S Kontaktinformationer G4S Tlf: ulrik.mak@dk.g4s.com Web: Moderne operation mærkning Det gælder om at gøre det uinteressant og besværligt for tyvene at stjæle. Og det er sværere for tyve at afsætte deres stjålne varer, hvis de er mærket. Men selvom tidligere mærkningsmetoder måske har været effektive, så har de også delvist ødelagt den mærkede genstand, enten ved en meget synlig mærkat eller ved indgravering. G4S har lige lanceret en ny type mærkning på det danske marked, som har en stor præventiv effekt, og som er usynlig for det blotte øje. Det drejer sig om DNAmærkning, som har stor succes i udlandet. I England er antallet af indbrud f.eks. faldet med op til 85%, de steder hvor der bliver skiltet med DNA-mærkning. Kort om DNA-mærkning DNA-mærkning er en unik væske, som indeholder kunstig DNA og mikrodots. Mærkningen er usynlig for det blotte øje, men kan ses i UV-belysning. Hvis politiet finder tyvekoster, kan de ved hjælp af et mikroskop identificere den unikke kode, der registreret i en database, og derved finde den rette ejermand. DNA-mærkningen er billig i forhold til tidligere mærkningsmetoder og er nem at bruge: Smør DNA-væsken på de ting, som skal mærkes Registrer tingene online, så politiet kan finde frem til den rette ejer Sæt skiltene med DNA-mærkning et synligt sted Et DNA-mærkningskit består bl.a. af unik DNA-væske og G4Sskilte med stor præventiv effekt. Kommunerne er nysgerrige Flere kommuner har allerede vist interesse for DNA-mærkningen. De er plaget af gentagne indbrud og ser DNA-mærkningen som et godt supplement til deres eksisterende sikring. De ser det som en måde at komme tyveri af it-udstyr (ipads, bærbare pc er og projektorer), musikinstrumenter, møbler, lamper og meget mere til livs på. Mærkningen ødelægger/skæmmer ikke genstandene, og sammen med skiltningen virker den præventivt. Kommunerne kan også selv identificere genstandene ved hjælp af et mikroskop, hvis der er tvivl om, hvem ejeren er. DNA-væske kan også bruges mod overfald I borgercentre, jobcentre og lign., hvor sagsbehandlerne risikerer at blive overfaldet fysisk, kan DNA-væsken også bruges præventivt. Her sprøjtes væsken på overfaldsmanden og kan ikke umiddelbart vaskes af. Så hvis politiet finder gerningsmanden, kan de koble ham direkte til hændelsen vha. den unikke kode. DNA-mærkning er usynlig for det blotte øje, men kan ses ved UV-belysning. *) Kilde: politi.dk 7

9 OPSLAGSTAVLEN RISIKOKOORDINATOR VERSION ET KURSUS I RISIKOSTYRING Clever Collaboration Group (CCG) afholder kursus om risikostyring i efteråret Målgruppe Kurset henvender sig til de risikokoordinatorer, risk managers, og andre der arbejder med risiko, som gerne vil have løftet deres kompetencer indenfor risikostyring, og vil løfte risikoarbejdet til et nyt niveau til gavn for hele organisationen. Dato Sjælland: september Jylland: september Kurset afholdes som internatkursus med start kl på dag ét, og slut kl. 16 på dag to. Tilmelding Du kan læse mere og tlmelde dig på: risikokursus eller kontakte CCG på: tilmelding@ccgeurope.com Verden er under konstant forandring og alting går hurtigere og hurtigere. Denne forandring er med til at komplicere styringen af og kontrollen med risici i en organisation. En god risikostyring leder til større risikobevidsthed i en virksomhed, og gode risikoanalyser er vigtige for at kunne tage kompetente beslutninger. Dette kursus giver dig den viden, du skal bruge for at forstå og opbygge en effektiv risikostyringsproces i din virksomhed. Fokus gennem kurset er at opnå en forståelse for risikostyring, hvad udbyttet er for virksomheden, samt hvordan en risikostyringsproces kan etableres. Du vil få et indgående kendskab til risikostyring, risikoanalyse, risikoappetit og risikokultur, herunder din rolle som professionel sortseer i organisationen. Kurset omhandler både den teoretiske viden om risikostyring krydret med øvelser, cases og gæstetalere. Der tages udgangspunkt i ISO og andre ledende standarder. Du får indblik i metoder til etablering af en risikostyringsproces, inklusiv styring og forankring af processen. Fokusområder Introduktion til risikostyring Risikostyringsprocessen Risikoappetit Risikotolerance Praktiske risikoanalyse-metoder og teknikker Risikorapportering Risikokultur / forankring i organisationen Opfølgning på og overvågning af risici ERM (Enterprise Risk Management) Cases Risikostyring i privat virksomhed v. risk manager fra international virksomhed - Hvordan gør en state-of-the-art risk manager risikostyring effektiv i virksomheden? Psykologien i risikostyring v. anerkendt erhvervspsykolog - Hvordan brænder jeg igennem i organisationen? Projektøkonomisk risikostyring erfaren senior projektrådgiver - Risikostyring i store projekter. 8

10 OPSLAGSTAVLEN FORSIKRINGSAKADEMIETS KURSER I ARBEJDSSKADEFORSIKRING Sådan bruger du kurserne: Kurserne tages i naturlig rækkefølge. Dog kan du springe Arbejdsskade I over, hvis du har et grundlæggende kendskab til arbejdsskadeområdet eller har nogle års erfaring indenfor dette område. Kurserne afholdes i 2014: Arbejdsskade I oktober Arbejdsskade II oktober Læs mere om kurserne på Forsikringsakademiets hjemmeside: under fanebladet kurser og seminarer Forsikringsakademiet afholder i efteråret 2014 kurser i arbejdsskade. Kan man få en arbejdsskade i sin fritid eller kan det udløse et whiplash at vende sig om efter en smuk kollega? Det er bare nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret på Forsikringsakademiets kurser i arbejdsskadeforsikring - Arbejdsskade I og Arbejdsskade II. De to kurser er udviklet i samarbejde med specialister og konsulenter fra Arbejdsskadestyrelsen, som også underviser på kurserne. De kan både give dig det teoretiske grundlag og skabe sammenhæng til den praktiske sagsbehandling ud fra deres omfattende erfaring. Er du altid dækket mens du arbejder - og er du aldrig dækket, når du har fri? Få svaret på Arbejdsskade I, hvor vi fokuserer bredt og grundlæggende. Udviklingen i ulykkesbegrebet gennemgås grundigt, og desuden kommer vi ind på erhvervssygdomme, varigt mén og behandlingsudgifter. Ikke alle tjener sine penge som fodboldspilleren Messi! På Arbejdsskade II kommer vi ind på årslønsberegningen, og hvor du finder de relevante oplysninger til at beregne den. Desuden arbejder vi med, hvad der indgår i skøn af tabet og de forskellige elementer der indgår i "skønnet", som f.eks. skadens omfang, alder, den nuværende situation, uddannelse m.m. Fælles for kurserne er den praktiske tilgang til teorien og juraen, som gør at du får noget konkret med hjem, som du kan anvende i din hverdag. 9

11 OPSLAGSTAVELEN SÆT KRYDS I KALENDEREN Den september går Danske Risikorådgiveres studietur til Budapest, hvor vi blandt andet skal besøge en kommune i Budapest, der har udfordringer med floden Donau, vi skal besøge Grundfos, vi skal høre fra nogle af Danske Risikorådgiveres samarbejdspartnere og meget meget mere. Programmet er under udarbejdelse ARRANGEMENTSKALENDEREN Tjek hjemmesiden for nye aktiviteter, erfamøder, seminarer mv. arrangementer NY ONLINE LOVPORTAL Danske Risikorådgivere har i samarbejde med Schultz udviklet LovGuide Risikorådgiver, en online portal, som indeholder opdateret, konsolideret lovgivning og værktøjer mv. inden for områderne arbejdsmiljø, forsikring, sikring, beredskab og brandværn samt forvaltningsret. Læs mere på schultz.dk/risiko. 10

12 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE