BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen)
|
|
- Sebastian Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen er hentet fra d. 20/09/ DANSK Maj Identitet og formål 1.1 Kernen i dansk er sproget, det mundtlige og det skriftlige, der med sit forråd af udtryksmuligheder danner udgangspunktet for oplevelse, erkendelse, selvudfoldelse og social aktivitet og samtidig er genstand for analyse og kritisk opmærksomhed. 1.2 Faget beskæftiger sig med tydning af tegn i bred forstand, herunder massekommunikative og billedlige, men den danske litteratur indtager en særstilling. I litteraturen har mennesker til alle tider tolket deres livsvilkår og formuleret deres omverdensforståelse og selvforståelse. Studiet af litteratur er derfor et studium i fortidige og samtidige nationale og internationale formuleringer af erfaringer. Et litterært værk besidder en kunstnerisk formet kompleksitet, der åbner for fortolkning, og i mødet med værkerne udvikles elevens sproglige og kunstneriske opmærksomhed og historiske bevidsthed. Igennem den samlede, brede tekstlæsning konfronteres eleven med forskellige livsomstændigheder og forskellige måder at forholde sig til tilværelsen på. 1.3 Det er centralt for den gymnasiale undervisning i dansk, at sprog, litteratur og kultur behandles som snævert forbundne størrelser. OBLIGATORISK NIVEAU (A-niveau) 2. Undervisningsmål 2.1 Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres omverdensforståelse, selvforståelse, fantasi, kritiske sans og formuleringsevne. 2.2 De overordnede mål for danskundervisningen er, at - eleverne udvikler deres lyst og evne til at opleve digtning og andre udtryksformer og skærper deres æstetiske opmærksomhed - eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere tekster - eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere massekommunikative udtryksformer
2 - eleverne udvikler deres historiske sans og får viden om den danske litteraturs historie med vægt på samspillet mellem litteratur, kultur og samfund, og - eleverne opnår færdighed i at reflektere over sproget og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse. 2.3 Mål for den historiske læsning: - Gennem læsning af først og fremmest skønlitterære tekster skal eleverne opnå et overblik over den kultur- og åndshistoriske udvikling i Danmark fra oldtiden til vore dage, med udvalgte perspektiver til Norden og den øvrige verden. - Eleverne skal gennem mødet med centrale forfattere og repræsentative tekster opnå kendskab til livstolkninger med så stor gennemslagskraft, at de i perioder har præget normer og identitetsdannelse i store dele af samfundet. - Eleverne skal have viden om væsentlige kunstneriske udtryksformer. - Eleverne skal have viden om hovedtræk i den litterære og øvrige kulturelle udvikling i nyeste tid, defineret som de sidste fyrre år. - Eleverne skal opnå en forståelse af og viden om, hvordan litteraturen og andre kulturudtryk vekselvirker med det omgivende samfund i en afgrænset periode før nyeste tid. 2.4 Generelle mål for det sproglige arbejde: Gennem det sproglige arbejde skal eleverne opnå sproglig bevidsthed og opnå færdighed i at udtrykke sig præcist, personligt og nuanceret Eleverne skal gennem analytisk og produktivt arbejde opnå erfaringer med og viden om forskellige former for sproglig variation Eleverne skal ved undervisningens afslutning - have færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion - beherske standardsprogets normer for stavning, bøjning, orddannelse, betydning, syntaks, tegnsætning mv. - beherske grammatikkens og stilistikkens basale terminologi. 2.5 Mål for det skriftlige arbejde Den skriftlige undervisning har til opgave at give eleverne - et ubesværet og bevidst forhold til det at formulere sig - omfattende erfaringer med at tænke, erkende og formidle gennem skrivning - beherskelse af forskellige fremstillingsformer - færdighed mht. at meddele sig informativt om sagsforhold - færdighed mht. at formulere sig personligt om erfaringer og synspunkter - evne til at indsamle og sortere materiale i trykt eller elektronisk form. 2.6 Mål for det mundtlige arbejde
3 2.6.1 Undervisningens mål er at udvikle elevernes bevidsthed om det mundtlige udtryks betydning for tankevirksomhed, oplevelse og forståelse Eleverne skal kunne - referere, fortælle, læse op og holde oplæg - fremstille og redegøre for tolkninger, synspunkter og sagsforhold - deltage i fri eller emnestyret samtale og diskussion. 3. Undervisningen 3.1 Fagets områder og metoder Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur. Det har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse. Integreret i og ved siden af tekstlæsningen arbejdes der i videst muligt omfang med styrkelse af den enkelte elevs mundtlige og skriftlige kompetence Fagets centrale genstandsområde er digteriske tekster, men også andre sproglige udtryksformer og kultur- og kunsthistorie i bredere forstand kan inddrages Massekommunikative udtryksformer skal inddrages i forbindelse med nyeste tid, men kan også inddrages i forbindelse med den øvrige historiske læsning eller gøres til genstand for særskilt beskæftigelse som studiemønster Tekster fra det nordiske sprogområde skal indgå i tekstlæsningen; de læses normalt i oversættelse, men der skal også læses svenske og norske tekster på originalsproget. Anden fremmedlitteratur i oversættelse kan læses, hvor det findes passende i forbindelse med tekstlæsningen. 3.2 Fagets kategorier Fagets kategorier er historisk læsning, studiemønstre og sprogligt arbejde; disse elementer fordeles skønsmæssigt i forholdet 2:1:1. Under kategorien historisk læsning indgår periodelæsning og læsning af nyeste tid. Studiemønstrene giver mulighed for at fordybe sig i udvalgte dele af faget. Det sproglige arbejde indbefatter særskilt fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige dimension, ligesom det skriftlige basiskursus hører hjemme i denne kategori I periodelæsningen vælges teksterne, så de belyser litterære og kunstneriske tendenser, tidens menneskeopfattelser og de samfundsmæssige og ideologiske udviklingslinier.
4 3.2.3 Tekster fra de sidste fem år skal indgå i arbejdet med nyeste tid. Ligeledes skal massekommunikative udtryksformer fra de elektroniske medier inddrages Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre, dvs. undervisningsforløb, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig i afgrænsede fagområder Integreret i tekstlæsningen læses mindst seks værker med henblik på at give eleverne mulighed for fordybelse i større kunstneriske helheder. Værkerne skal først og fremmest vælges inden for de fiktive hovedgenrer: roman, drama, novelle- og digtsamling, men også andre genrer og udtryksformer kan indgå, dog kan kun ét værk inden for film/tv-genrerne optræde i denne kategori. Mindst ét af værkerne skal være fra tiden før 1800, mindst ét fra tiden , mindst ét fra nyeste tid, og mindst ét skal herudover læses i forbindelse med periodelæsningen I undervisningen skal arbejdet med sproget indgå, dels som et integreret led i tekstlæsningen, dels som selvstændige undervisningsforløb, hvor der anlægges et sprogligt synspunkt på et stof eller et emne I 1.g samles en del af den skriftlige undervisning i det skriftlige basiskursus. Kurset, der skal være afholdt inden 1. december, har et samlet omfang på 8-12 timer. Basiskurset skal omfatte grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen, som kan bruges også ved det skriftlige arbejde i andre fag Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 26 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen Den skriftlige årsprøve i 1g. Som en del af det skriftlige arbejde udarbejdes de sidste 5 skoledage i 1.g en større opgave, danskopgaven, i tilknytning til det faglige arbejde. Opgaven skrives under lærerens vejledning og skal for hver elev have et omfang svarende til 5-8 sider og indgår i den samlede arbejdsbyrde med en vægt af 3 opgaver som eksamenstypen. 4. Eksamen 4.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve. 4.2 Den mundtlige prøve Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.
5 4.2.2 Eksamensopgivelserne er hele det læste stof som angivet under pkt Eksamensopgivelserne for selvstuderende er seks værker (fordelt som angivet under pkt ) samt tekster i et omfang af 300 normalsider, hvor ingen tekst på dansk kan tælle for mere end fem sider, heraf historisk læsning 225 sider hvoraf nyeste tid 75 sider periodelæsning 75 sider øvrig historisk læsning 75 sider studiemønstre 75 sider Svensk og norsk indgår i denne tekstmængde med 20 sider svensk og 20 sider nyere norsk på originalsproget. Som baggrund for tekstlæsningen opgiver selvstuderende endvidere sekundær litteratur af et omfang på mindst 150 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på 30 sider Der prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 8 normalsider. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt eventuelt enkelte ordforklaringer og ved brudstykker eventuelt et kort resume. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i det opgivne pensum Selvstuderende og elever på særlige vilkår eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst. Eksaminationen i den læste tekst indgår med vægten 1/4 i den samlede præstation På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæser eksaminanden et mindre tekststykke på dansk. 4.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve) I bedømmelsen af den mundtlige eksamenspræstation indgår, ud over tekstens/teksternes sværhedsgrad, momenter som eksaminandens - detaljerede forståelse af tekstens/teksternes indhold - evne til at karakterisere også tekstens form - evne til at perspektivere til perioden og det læste stof - evne til at anvende fagets grundlæggende metoder - evne til at gå i dialog med eksaminator og evt. censor - evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse - hele ordforråd og abstraktionsevne Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, jf. dog pkt
6 4.4 Den skriftlige prøve Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives fem timer. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå. 4.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve) I bedømmelsen af den skriftlige eksamenspræstation indgår fire momenter: - emnebehandling - struktur og formidling - det sproglige - selvstændighed, viden og originalitet Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 5. Den større skriftlige opgave 5.1 Den større skriftlige opgave i faget dansk skal demonstrere eksaminandens færdigheder i at anvende fagets teorier og metoder inden for et større, men dog afgrænset område i faget. Ved bedømmelsen af den større skriftlige opgave i dansk indgår eksaminandens evne til at realisere relevante faglige mål som nævnt under pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereb) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereGrundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og
Læs mereEngelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mere1.1. Danskfagets formål og indhold
1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereGrønlandsk modersmål A
Grønlandsk modersmål A - 2018 1. Fagets rolle Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur. Grønlandskfaget beskæftiger sig med viden og kundskab om og undersøgelse af grønlandsksprogede tekster i en
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereThyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag
Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereArt-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus
Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance
Læs mereDu er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur Dansk og Litteratur Formål og
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereStudieordning for adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Studieordning for adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Udgave af 9. august 2007 baseret på beskrivelse af fagene ud fra læringsmål I henhold til bekendtgørelse nr. 783 Bekendtgørelse
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereSkriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer
Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereBedømmelse i henhold til de faglige mål
Bedømmelse i henhold til de faglige mål Heino Aggedam Birgit Kastberg Program Kort oplæg Bedømmelse af elevbesvarelser i henhold til faglige mål Diskussion: opgaverne som prøvegrundlag Opsamling af bedømmelse
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereDansk A hhx, februar 2014
Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereFAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013
FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereEksamensbestemmelser
2019-2020 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2017)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2017)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2018)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2017)...
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereVejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27
4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af dansk A på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af dansk a på hhx indeholder i tabelform
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereÅrsplan i dansk for 8.klasse
Årsplan i dansk for 8.klasse 2018-2019 Fagets formål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereModernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen
Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereUddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune
Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereUndervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4
Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mere