Reboot i. Jammerbugt. Skolereform Kombineret Ungdomsuddannelse Profil af ung bestyrelsesformand i Randers. Heltidsundervisning NOVEMBER 2014

Transkript

1 [ Reboot i ] Jammerbugt # Skolereform Kombineret Ungdomsuddannelse Profil af ung bestyrelsesformand i Randers NOVEMBER 2014 Heltidsundervisning

2 Reformens dynamo Holstebro Ungdomsskole har fået en koordinerende rolle i forhold til den åbne skole Af ungdomsskoleinspektør Søren Hinrichsen, Holstebro Ungdomsskole Uha, det er skønt at være ungdomsskolemand i øjeblikket. På Holstebro Ungdomsskole sætter vi ikke vores eget lys under en skæppe. Hvorfor skulle vi det? Indrømmet, da vi i sin tid så de første reformtanker, var der ikke levnet ret meget plads til vores skoleform, men heldigvis har man altid lov til at blive klogere, og det blev man så. Jeg har ikke i min tid på ungdomsskolen haft så store muligheder for at nå ud til så mange unge mennesker som nu. Åben for fortolkning Hvad er en partnerskabsaftale: Ja som jeg forstår en partnerskabsaftale, så er en partnerskabsaftale det vi gør den til i samarbejde med folkeskolerne. Det er jo lige præcis det, der er så spændende ved denne reform, at vi får så mange muligheder for at fortolke, hvad vi synes er det rigtige for de unge mennesker. Jeg er klar over, at der på mange ungdomsskoler har nogle kæmpe udfordringer i forhold til at arbejde med reformen, men hvad er alternativet? Det, ingen andre kan Vi har på Holstebro Ungdomsskole gennem de sidste år oplevet en stagnerende, hvis ikke faldende tilmelding til vores almene tilbud. Det er tid til at sadle om, og bevæge os i en anden retning end den vi altid har gjort. Tag førertrøjen på og vis folkeskolerne, at I kan noget, ingen andre kan. Vores forskellige tilbud passer godt sammen med intentionerne i den nye reform. Holstebro Ungdomsskole har fået en fantastisk start på samarbejdet med folkeskolerne om den nye reform. Valgfag og Sexekspres Vi har tilbudt valgfag bredt i kommunen og har lavet aftaler med fem af kommunens skoler om, at vi laver obligatoriske valgfag i skoletiden, hvilket skolerne har taget rigtig godt i mod. Vel og mærke valgfag, som skolerne ikke selv var i stand til at byde ud. Vi er gået aktivt ind i den understøttende undervisning, hvor vi blandt andet har haft besøg af Sexekspressen, som er en gruppe medicinstuderende, som rejser landet rund og underviser unge i seksualundervisning. I dette tilfælde havde vi 12 af kommunens 7. klasser i huset. Vi har i samarbejde med sundhedsplejen arrangeret et sundhedseksperimentarium for kommunens 8. klasser som kommer forbi en hel dag for at få et praktisk sundhedstjek. Vi har taget førertrøjen på i et eksisterende kommunalt naturfagsprojekt (QUEST), og har afholdt inspirationsdag for kommunens naturfagslærere, og efterfølgende deltaget i faggruppe møde for naturfagslærere på en af kommunens skoler. Koordinerede rolle Flere arbejdsgrupper, der blev nedsat i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, har anbefalet, at det kunne være en god ide, hvis ungdomsskolen fik en koordinerende rolle i forbindelse med motion og bevægelse og Den åbne skole. Det har betydet, at vi har overtaget formandsposten i det kommunale idrætsudvalg, og sidst men ikke mindst, så har skolevæsenet udpeget ungdomsskolen som koordinator for den åbne skole. Det betyder, at vi i samarbejde med foreninger, virksomheder og kulturen i Holstebro skal udbrede de mange muligheder, der er i kommunen for kommunens skoler. Kommer ikke af sig selv Vi har lige sammen med forskellige idrætsforeninger i kommunen afholdt en fælles kampagneuge, hvor 360 af kommunens 5 7. klasseelever har haft mulighed for at møde alt fra fodbold til karateinstruktører. Idéerne er mange og mulighederne er mindst ligeså mange. Jeg er klar over, at der rundt omkring sidder ungdomsskolefolk og tænker. Vi skal holde fast i vores Ungdomsskole-DNA, og det er jeg fuldstændig enig med dem i. Vi udbyder naturligvis også vores almene tilbud, som vi altid har gjort. Men vi må også bare konstatere, at vi er udfordret her. Der er ikke noget, der kommer af sig selv mere specielt ikke de unge mennesker. Vi har en forpligtelse til at gå ind og tage ansvar. Det er min opfattelse, at rigtig mange skoler i øjeblikket har rigtig meget at se til, og her synes jeg vi skal gå ind og blive den dynamo, der kan være med til at sikre, at så mange unge som muligt får glæde af vores skoleform, og de mange forskelligartede kompetencer, der ligger i den. Jeg sender med glæde stafetten videre til ungdomsskolen i Viborg 2 Ungdomsskolen #9 November 2014

3 Balancegangen om tid Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Midt i en reformbølgetid, med bl.a. folkeskole-, EUD- og vejledningsreform, bliver et par af de fællesbærende elementer styrket fokus på læring som fagligt læringsudbytte (bedre resultater i dansk og matematik) og styrket fokus på læring som potentialisering (alle skal blive så dygtige de kan). Forhåbentligt bliver reformernes sande identitet, at de bliver mere end tidsreformer, hvor al tiden, som de unge tilbringer i længere og sammenhængende skoledage, forsøges anvendt som læringstid i egen organisation. Det fordrer for alvor, at skole- og uddannelsesinstitutioner tænker ud af boxen, hvor udvikling og samskabelse af anderledes læringsforløb og partnerskaber er og bliver essentielt. Derved bliver det ikke mere af det samme, jf. tankerne om den åbne skole i folkeskolereformen. I bogen Læringscentreret ledelse omtaler professor Dorthe Staunæs (DPU) og docent Helle Bjerg (UCC) skolereformen som en styringsreform med fokus fra input til output med effektstyring og potentialitetsstyring. De lancerer nye analytiske begreber som mellemrumspotentialisering og intensitetsorkestrering. Begge ledelsesmæssige greb, som kan understøtte læringsprocesserne i en tid, hvor flere skoler i stigende grad bevæger sig væk fra den klassiske 6-1 struktur med én lærer, én lektion, ét fag, én klasse i ét lokale på ét bestemt tidspunkt. Mellemrumspotentialisering dækker over, at den pædagogiske opmærksomhed ikke længere kun retter sig mod læringsorienterede aktiviteter som undervisning i dansk eller matematik. Skolen vender sig i stigende grad mod forskellige mellemrum og overgange, som alle ses som potentielle i forhold til læring. Det handler om frikvarterer, pauser og overgange mellem aktiviteter, men også på det intrapersonelle plan om elevernes kroppe, deres søvn- og døgnrytmer og bevægelsesaktiviteter, der alle er med til at gøre eleverne læringsparate, og som dermed bliver ressourcer i skolens projekt. Intensitetsorkestrering beskriver forfatterne på følgende vis: Hverdagen vil være kendetegnet af en stigende og faldende summen af aktivitet, der ophæver tiden som en række af tidsrum med hver deres velkendte dagsorden og adskilt af veldefinerede tidspunkter. Skoledagen tilrettelægges nøje ud fra en læringsdagsorden, der bygger på differentiering og motivation. Eleverne har individuelle behov, og derfor skal lærerne forholde sig til mange forskellige rytmer for at nå hver enkelt. Når reformen vil optimere læring, og forudsætningen for optimeret læring forstås som individuel lyst og motivation, står lærerne med den opgave hele tiden at skulle arbejde med rytmerne og orkestrere intensiteten. Undervisningen skal holde en høj kadence for at optimere elevernes koncentration, så man kan få dem til at være i gang i længere tid. Overdreven fokus på tidsrationaliteten og stringente læringsforløb bekommer bestemt ikke alle unge lige godt. Samtidig må vi erkende, at læring for den unge ikke nødvendigvis kun foregår i skoletiden. Der er derfor behov for anerkendelse af de mange realkompetencer, som de unge tilegner sig mellem kl. 15 og 08 og i weekender dvs. uden for normal undervisningstid. Timer i bl.a. ungdomsskoleregi, hvor de unge frivilligt vælger undervisningshold og aktiviteter ofte på tværs af alder og geografiske distrikter. Kurser og fag, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, kan som noget nyt medtages på beviset som afslutning på folkeskolen. Ved efterårskonferencen den 14. november under titlen Genveje eller omveje sætter vi fokus på den uformelle læringssektor ud fra DEAs debatnotat Er den lige vej altid bedst? Kan vi gøre det bedre? I Ungdomsskoleforeningens optik kan vi bestemt forbedre os med et øget samspil mellem det formelle- og uformelle uddannelsesdanmark. Vel mødt til konferencen i DGI-byen. Læs mere om såvel DEAs debatnotat som efterårskonferencen, Genveje eller omveje, i sidste udgave af bladet Ungdomsskolen Ungdomsskolen #9 November

4 Elever kickstartes, klasser rebootes Jammerbugt Ungdomsskole er en vigtig aktør inden for trivsel og faglighed til de unge i Jammerbugt Kommune Af teamleder Katrine Ørvad Jensen, Jammerbugt Ungdomsskole Eleverne skal blive så dygtige, som de kan, i folkeskolen. Men i nogle tilfælde er der en række barrierer, som kan gøre det svært at tage imod undervisning. Derfor prioriterer Jammerbugt Ungdomsskole på tredje år at udbyde to forskellige forløb, som kan medvirke til at fjerne disse barrierer, så kommunens elever fra årgang i højere grad bliver motiveret for faglig læring i skolen. Ny inklusionsstrategi For tre år siden havde Jammerbugt Ungdomsskole en projektklasse med en normering på 12 unge. Som et led i kommunens inklusionsstrategi og på grundlag af egne pædagogiske overvejelser indledte ungdomsskolen en proces med repræsentanter for forvaltningen, skolelederne, UU, PPR og eksterne aktører med henblik på at skabe et tidssvarende, fleksibelt og målrettet skoletilbud. Det blev startskuddet til forløbene Kickstart og Reboot, hvor Ungdomsskolen arbejder pædagogisk med de udfordringer, der kan være for den enkelte unge eller for en hel klasse. Kickstart Kickstart er et tilbud til den enkelte elev i overbygningen. Typisk samler vi et hold på 7-10 unge, som får undervisning i ungdomsskolen to dage om ugen. De resterende tre dage er de i folkeskolen, for det er vigtigt, at de unge ikke føler sig ekskluderet. Undervejs i forløbet bliver den unges udfordringer kortlagt, der laves en plan og gives redskaber til at nå en fælles målsætning. Som navnet Kickstart antyder, er vi optaget af at skabe ny energi og motivation for læring hos den unge. Gennem individuelle samtaler, aktiviteter og dialog får den unge mulighed for at reflektere over egne strategier og opøve nye færdigheder, som kan hjælpe til at håndtere udfordrende situationer og sætte gang i en positiv udvikling. Kognitiv tilgang Den unge kommer til at arbejde med sig selv ud fra den kognitive tilgang, hvor der er fokus på sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd. Ved at snakke med en af ungdomsskolens lærere, arbejde med opgaver samt gennemføre aktiviteter af forskellig karakter hjælpes den unge til at afsøge nye strategier for reaktioner og ændre negative tanker og handlemønstre. Forløbet varer i alt otte uger, men efter en overleveringssamtale på skolen efter et afsluttet forløb fortsætter den unge med at have samtaler med sin kontaktperson fra ungdomsskolens lærerteam på egen hjemskole. Netværket vigtigt Vi sørger altid for at have tæt kontakt til det netværk, der måtte være 4 Ungdomsskolen #9 November 2014

5 Ungdomsskolen bruger bl.a. hjemmelavede ski, kanoer og heste til samarbejds- og selvtillidsøvelser med nærværende eksempler fra egen hverdag. Vi anvender gerne strukturer fra Cooperative Learning, så alle kommer til orde og deltager på lige fod. Jammerbugt Ungdomsskole har gennem det seneste års tid haft 877 unge gennem et forløb et tal der også dækker over Hjernedage, som er et tilbud til unge omkring faglig fordybelse inden for emnerne sundhed, innovation og demokrati. Og erfaringen samt tilbagemeldingerne fra skolerne lyder på, at tiltagene er med til at højne unges trivsel. I tråd med skolereformen Et af kravene i den nye folkeskolereform er, at folkeskolen skal åbne sig mere i forhold til lokalsamfundet. Det giver blot endnu større legitimitet til det samarbejde, som allerede i nogle år har fungeret rigtigt godt mellem folkeskolen og ungdomsskolen i Jammerbugt Kommune. Og interessen for ungdomsskoles forløb er stor. Der er fokus på elevernes trivsel, og der hersker en fælles forståelse for, at vi kan samarbejde på tværs for på den måde at få de unge til at lykkes. Vores tilbud ligger også i tråd med reformens krav om understøttende undervisning, der bl.a. skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer og motivation. omkring den unge. Det er vigtigt, at udviklingen sker i et samarbejde med de nære voksne, som befinder sig i den unges liv. Reboot Samarbejdsvilje, kammeratskab og god kommunikation er nogle af de nøgleord, som kendetegner temaerne i Reboot et forløb som er målrettet en klasse eller gruppe. I computerverdenen betyder Reboot at slukke og genstarte, og i overført betydning svarer det til at begynde på en frisk. Det overordnede formål er at forbedre elevernes trivsel og understøtte skolerne i denne proces. Vi har modtaget mange forespørgsler på Reboot fra skolerne, og spændet går lige fra den særligt udfordrede klasse med mange konflikter til den velfungerende klasse med fokus på forebyggelse og endnu større sammenhold. Vi sørger altid for at mødes med skolen inden forløbet, så vi kan tilpasse indhold og tidsmæssigt omfang til klassens behov. Alle er med Et forløb kan svinge mellem et antal lektioner til flere dage og til tider opfølgningsdage, hvor klassen får genopfrisket øvelser og temaer fra tidligere. Der arbejdes gennemgående med teori, øvelser og klassens egne erfaringer. Det fungerer altid bedst, når temaerne bliver illustreret Understøtter læring og trivsel Gennem Kickstart og Reboot kan Jammerbugt Ungdomsskole tilbyde nogle anderledes muligheder og ressourcer end dem folkeskolen selv besidder. Vores lærerteam er specialiseret inden for fx kommunikation, klasseledelse og kognitiv adfærdsterapi. Dette sammenholdt med vores grejbank, som indeholder redskaber til en aktivitetsbaseret undervisning gør, at vi kan binde teori og oplæg sammen med praktiske øvelser. Vi oplever, at der er blevet taget rigtigt godt imod de nye visioner og mål, som blev sat i spil, da vi omlagde vores pædagogiske virke for godt tre år siden nemlig at Jammerbugt Ungdomsskole vil være en aktiv medspiller i inklusionsprocessen med det sigte at understøtte alle unges læring og trivsel og dermed øge deres mulighed for at gennemføre både deres folkeskole- og ungdomsuddannelse. Jammerbugt Ungdomsskole samarbejder med de lokale folkeskoler på flere fronter eksempelvis: Teambuilding og coaching Grejbank og instruktører Valgfag bl.a. brobygningsfaget Motor & Håndværk Projekter inden for medie - UngJam TV Uddannelses- og Fritidsjob Cafeer Ungedemokrati og elevråd Ungdomsskolen #9 November

6 Ny uddannelse er en indlysende mulighed Flere ungdomsskoler har involveret sig i forarbejdet til Kombineret Ungdomsuddannelse. Det gælder såvel i København som i Esbjerg Af Bjarne Mouridsen Bekendtgørelse og udbudsmaterialet for den nye Kombineret Ungdomsuddannelse blev offentliggjort i oktober. Bekendtgørelsen er sendt til høring med svarfrist med udgangen af oktober, og i skrivende stund er Ungdomsskoleforeningen ved at formulere sit høringssvar. - Udkastet overrasker ikke i lyset af den lovgivning, vi kender. Det kunne næppe være meget anderledes, udtaler sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. Mange krav Hvad angår udbudsmaterialet består det af en udførlig beskrivelse af proceduren herunder et ønske om, at interesserede institutionssamarbejder anmelder deres interesse senest 3. november, hvorimod den endelige ansøgningsfrist er den 24. november. - Vi kan være en smule bekymret ved den ved første øjekast temmelig krævende udbuds- og godkendelsesprocedure, siger Ejnar Bo Pedersen og uddyber: - Der er mange krav at leve op til, og det kan være endog meget svært at dokumentere, at de færdigheder eleverne efterfølgende udstyres med, således også matcher en mulig efterspørgsel efter forholdsvis nye jobfunktioner på et fremtidigt arbejdsmarked. Vi må håbe, at den sunde fornuft, den gode vilje og et godt samarbejde mellem uddannelserne kan hjælpe unge, der i forvejen har det svært, med at komme videre. Mange kan medvirke Den nye uddannelse blev vedtaget som en del af erhvervsskolereformen, der faldt på plads i februar måned. Målgruppen er unge i alderen år med svage faglige, sociale eller personlige forudsætninger, som enten ikke er eller vil kunne blive vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Uddannelsen skal som nævnt udbydes af et lokalt eller regionalt institutionssamarbejde, hvor mange forskellige kan medvirke, men én har det overordnede administrative ansvar. Indlysende mulighed Københavns Kommunes Ungdomsskole var blandt de skoler, der straks sonderede mulighederne. - Jeg synes, at det er en indlysende mulighed for ungdomsskolerne at arbejde med Kombineret Ungdomsuddannelse, siger ungdomsskolechef Kim Brynaa og uddyber: - Uddannelsen kan give de svage unge en reel mulighed for at få job eller uddannelse, og alle kommuner er vel interesseret i at gøre restgruppen, der kommer og beder om kontanthjælp, så lille som muligt. Det er derfor oplagt, at kommunerne har interesse i uddannelsen, fordi den adresserer dette problem. Set fra et ungdomsskolesynspunkt finder Kim Brynaa også, at der er store muligheder i et tæt samarbejde mellem ungdomsskolens heltidsundervisning og Kombineret Ungdomsuddannelse. - Målgruppen er i store træk den samme, så jeg ser en klar linje og gode muligheder for at skabe overgange til uddannelse og job for de unge i ungdomsskolens heltidsundervisning. Stor interesse Forvaltningen i Københavns Kommune er sammen med ungdomsskolen og UU i gang med at afdække, hvilke mulige udbydere, der kunne være interesserede i at indgå i det krævede institutionssamarbejde bag den nye uddannelse. Det er et arbejde, der sker i tæt kontakt med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen for at indkredse relevante erhvervstemaer og jobfunktioner, som de kommende erhvervsassistenter kan bestride. - Der er en stor kreds af skoler, der har udvist interesse i at gå med i et samarbejde. Det gælder produktionsskolerne, men også bl.a. KVUC og i mindre grad erhvervsskolerne. Hotel- og Restaurantskolen er interesseret, hvilket passer fint med, at det ene erhvervstema, som der arbejdes på, netop er Mad, kundeservice og turisme, fortæller Kim Brynaa. Konkrete model ikke fastlagt Forarbejdet er således gjort. Men hvordan den konkrete model bliver og 6 Ungdomsskolen #9 November 2014

7 Esbjerg har rundet de 75 år Mad, kundeservice og turisme er et af de erhvervstemaer, der satses på i København (arkivfoto) hvilke rolle, ungdomsskolen nærmere kommer til at spille, er endnu ikke klarlagt. - Næste skridt er, at det skal afklares, hvor stort institutionssamarbejdet skal være og hvilke institutioner, der er relevante i sidste ende, siger Kim Brynaa. Kim Brynaa vil ikke afvise, at KKU kan indtage den koordinerende rolle, men det er ikke så afgørende. - Det er en meget stor opgave med megen administrativt arbejde, hvilket kræver en institution af en hvis størrelse. Vi har den fornødne kapacitet til at kunne gå ind i opgaven, men jeg er ikke afklaret med hensyn til om det er en ungdomsskoleopgave, slutter han. Ønsker at være tovholder Esbjerg Ungdomsskolen har ligeledes budt sig til. I første omgang via en lokal indstilling, hvor ungdomsskolen anmoder om at blive tovholder på den nye uddannelse. - Vi er den eneste kommunale udbyder, der kan løse opgaven. Det synes jeg er vigtigt. Og så er vi rigtig gode til målgruppen og ved, at vi kan motivere dem. Fra vores dagundervisning er vi vant til at arbejde med såvel vejledning som relationsarbejde, som der jo lægges en del vægt på, forklarer ungdomsskoleinspektør Anders Winther. I indstillingen peger ungdomsskolen endvidere på sine erfaringer med unge udenfor uddannelsessystemet i projektet Base Camp og deres tradition for at udvikle på både de faglige, personlige og sociale kompetencer med afsæt i en klasse- og holdfællesskab. Må arbejde hurtigt Esbjerg Kommune satte lederen af UU til afklare, hvordan kommunen skulle gribe det an. I første omgange meldte fire institutioner sig som interesserede i tovholderfunktion, hvoraf to nu har søgt om det. Foruden ungdomsskolen gælder det ikke overraskende produktionsskolen. Sidst i oktober vil UU så indstille til kommunen, hvem der skal være tovholder, hvorefter det konkrete ansøgningsarbejde kan gå i gang. - Vi må arbejde hurtigt, når vi ved mere. Men vi er selvfølgelig allerede i gang med forarbejdet fx hvad angår målgruppebeskrivelser og erhvervstemaer. Her vil vi bl.a. støtte os til vores bestyrelse, siger Anders Winther. - Får vi ikke tovholderfunktionen, ved jeg ikke hvilken rolle, vi kommer til at spiller, slutter inspektøren for Esbjerg Ungdomsskole. Esbjerg Ungdomsskole landet ældste af slagsen fyldte nyligt 75 år. Det fejrede ungdomsskolen den 10. oktober i forbindelse med byens Kulturnat. Om jubilæet skriver Ugeavisen Esbjerg bl.a.: I 1939 åbnede Esbjerg Ungdomsskole med 46 drenge. Bybude, arbejdsdrenge og husassistenter og med motorlære, undervisning i cement, vejarbejde og simpel regnskabsføring og med piberygning tilladt i timerne. Fagene er også meget anderledes, lyder det, idet fag som kjolesyning, fiskeri, familiekundskab, ekspeditriceundervisning er afløst af bl.a. kinesisk, livsstil og styling, stjerne for en aften, kokkeskole, LAN party, rap, agility, parkour og breakdance. - Skolen har i dagtimerne to 10. klassetilbud og sprogundervisning. Herudover har skolen undervisning for en del af de udsatte børn og unge, der ikke kan rummes i folkeskolen. Når klokken bliver 15.30, så er det en helt anden ungdomsskole. Så begynder fritidsundervisningen, og vi har 200 ansatte til at undervise kommunens unge fra efterårsferien til påske. Mange af dem er unge studerende, som er flyttet til byen, og som får et interessant fritidsjob med at undervise, siger ungdomsskolens leder, Anders Winther til Ugeavisen Esbjerg. Fotograf Lars Thomsen Ungdomsskolen #9 November

8 Den uformelle læring Heltidsundervisningen i Silkeborg har som et af sine to fokuspunkter i HU-projektet fokuseret på den uformelle læring, hvilket var et af de anbefalede udviklingsfelter fra EVA-rapporten i 2010 Af Per Vafai-Blom, projektleder for HU-projektet Med udgangspunkt i HU-projektets anvendte selvevalueringsmodel og indsatsteori har Silkeborg Ungdomsskoles heltidsundervisning arbejdet med at strukturere og sætte ord på den uformelle læring. Den uformelle læring fylder ofte en stor del af de undervisningsaktiviteter, der finder sted i en heltidsundervisning. Undervisningsaktiviteter, der ikke normativt er genkendt og som kan være vanskelige at målsætte og beskrive i et didaktisk pædagogisk sprog. En af udfordringerne for Silkeborgs heltidsundervisning er den store diversitet, der eksisterer i deres skolestruktur og kultur; bestående af tre selvstændige lærerteams i hver deres hus med meget forskellige elevprofiler. Denne udfordring har krævet en projektramme, der gjorde det muligt, at udviklingsarbejdet kunne foregå og få ejerskab på tværs af husene og lærerteamene. Det, der ikke er dansk og matematik - Vores mål var at beskrive den uformelle læring, som EVA-rapporten betonede, fortæller lærer Louise Lomborg. - Hvorfor vi gør noget andet med de unge, som ikke lige er dansk og matematik, samt vise hvad dette andet kan. Det, at få sat ord på det uformelle og gøre det formelt inden for en læringspraksis, har været vores endelige mål, fortsætter Louise Lomborg. Louise Lomborg henviser til den fælles læringsteoretiske ramme, heltidsundervisning i Silkeborg har valgt at arbejde med. Teorien om situeret læring, der også bryder med forestillingen om at læring alene bygger på undervisning, men at læring netop også er en integreret del af daglige aktiviteter og gøremål, der foregår i praksisfællesskaber. Fælles fodslag og sprog - Den overordnede interventionsmodel, vi har arbejdet med, er indsatsteorien. Men det, vi også har villet, er at finde et fælles fodslag og grundlægge et fælles sprog, fortæller Louise Lomborg og fortsætter: - Derfor har vi brugt tid på at beskrive vores praksis den situeret læring - der handler om, hvordan vi lærer gennem virksomhed, hvor mesterlærebegrebet er i spil. - Det er tre meget forskellige afdelinger, der har meget forskellige tilgange til praksis. Nogen er mere handlingsorienterede, hvor andre er mere sproglige. Og den forskellighed har vi 8 Ungdomsskolen #9 November 2014

9 forsøgt at se som en ressource, der kan bidrage ind i praksisfeltet - med respekt for hinandens praksis. Indsatsteorien som metode Silkeborg har anvendt indsatsteorien til teamets synliggørelse og italesættelse af, hvad deres fælles didaktiske opgave retter sig mod, og hvilke resultater de ønsker at opnå. - Vi har været optaget af, hvordan vi ved hjælp af indsatsteorien kan skabe mere synlighed i de uformelle rum. Hvordan sproget kan ændres fra snak om undervisning i noget til læring i specifikke praksis situationer, fortæller Louise Lomborg. Der arbejdes bl.a. med hvilke trin på vejen og hvilke succeskriterier, der måles på i gennemarbejdningen af indsatsteorien, hvorefter den udføres i praksis. I selve praksisfasen er der brug for måder at fastholde og afgrænse de planlagte observationer. Her anvendes filmoptagelser ved hjælp af ipad og iphones. Et observationsmateriale, der kan videreudvikle og skabe helt nye muligheder for adgang til og indsigt i det før så ofte ubeskrivelige uformelle læringsfelt. Observationer gennem filmoptagelser - Vi filmer aktiviteter for at have noget konkret at tage udgangspunkt i. Herved kan vi samtale med eleverne omkring den aktivitet, de deltager i. Hvad det er for nogle erfaringer, de gør sig. Hvad det er for en læring. Og hvilke refleksioner de gør sig, fortæller Louise Lomborg. Louise Lomborg fortæller, at filmoptagelserne er lærerteamets udgangspunkt for det videre arbejde med at gøre den uformelle læringen mere eksplicit. Og at det også giver mulighed for at samtale med eleverne om, hvilken rolle og adfærd de har i relationen i praksisfællesskabet. - Det er mesterlærebegrebet vi gerne vil fokusere på. Hvad og hvordan der læres fra sig af mestrene til novicerne, samt elevernes refleksioner over, hvordan de indgår socialt i praksisfællesskabet. Bevidsthed om egen læring Silkeborgs metode og arbejde med den uformelle læring har givet et udvidet læringsrum og givet lærerteamene et fælles sprog både i samtalen og i beskrivelse af egen didaktisk praksis. Ligesom det virker som om eleverne gennem samtalerne om deres egen læring ved brug af filmoptagelser har skabt et nyt refleksionsrum og en ændret bevidsthed om egen læring og forståelse af egen identitet i fællesskabet. Louise Lomborg er lærer på Silkeborg Ungdomsskoles heltidsundervisning og har deltaget i arbejdsgruppen omkring HU-projektet. Silkeborgs observationsmaterialer, filmoptagelser, indsatsbeskrivelser og modeller vil blive indsat på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside i november HU-projektets afslutningskonference finder sted den december. Se invitationen på side 19 her i bladet. Ungdomsskolen #9 November

10 Randers har en ung for bordenden Fra og med den 3. september hedder den nye bestyrelsesformand for Randers Ungdomsskole Emil Svensson. Emil er 22 år og er valgt til bestyrelsen som de unges repræsentant. Vi tegner en profil gennem et interview Af Bjarne Mouridsen Fortæl om din karriere i ungdomsskolen? Jeg stiftede første gang bekendtskab med Randers Ungdomsskole i 7. klasse, hvor jeg startede i ungdomsklubben på Blicherskolen. Her blev jeg hurtigt en del af klubrådet og startede dermed min vej igennem demokratimodellen. Sideløbende gik jeg også til fotoundervisning i ungdomsskolen. I forbindelse med en koncert, som var arrangeret af Randers Ungdomsskoles Ungeråd fik jeg sammen med en af mine gode venner spurgt, hvordan man kunne komme op i VIP en. Det krævede, at man var en del af Ungerådet, så efterfølgende måtte vi nødvendigvis være en del af ungdomsskolens Ungeråd. Op gennem modellen Siden har jeg været med til at arrangere forskellige events og samtidig fået en masse redskaber, spændende fra projekt- og idéudvikling over foredragsteknik til markedsføring. Alle sammen gode kompetencer, når man skal lave event fra unge til unge, men også meget anvendelige i mange andre sammenhænge. Da jeg blev 18 år og for gammel til Ungerådet, rykkede jeg videre op gennem demokratimodellen og blev en del af Seniorrådet. Her har jeg også været med til at arrangere events, men jeg har også haft den fornøjelse at kunne 10 Ungdomsskolen #9 November 2014

11 dele ud af noget af den viden, som ungdomsskolen igennem årene har puttet ind i mit hoved. Som det seneste blev jeg valgt til ungdomsskolens bestyrelse som én af to elevrepræsentanter. Og på det konstituerende møde blev jeg valgt som bestyrelsesformand. Bringer noget med til bordet Hvorfor sagde du ja til at blive bestyrelsesformand? For det første tror jeg tror på, at jeg kan bringe noget med til bordet, når der er bestyrelsesmøde. Jeg tror på, at jeg ikke er blevet så gammel, at jeg har glemt, hvad det vil sige at være ung i ungdomsskolen. Og det er klart, at det er en stærkere position at tale de unges sag, når jeg sidder som formand. For det andet er Randers Ungdomsskole efterhånden blevet en integreret del af mit liv og en organisation, som jeg holder meget af. Det giver også lyst til at søge indflydelse for at kunne opretholde og udvikle den ungdomsskole, som har givet mig mange muligheder, og som forhåbentligt kan give en masse andre unge mennesker ligeså mange gode oplevelser. Og for det tredje så tror jeg også, at det kan være med til at udvikle mig selv. Og det er også noget af det, som ungdomsskolen skal være med til. Ungdomsskolen skal være med til at udvikle og lade unge menneskers potentiale udfolde sig. Jeg forventer, at jeg kommer til at få nogle gode erfaringer med bestyrelsesarbejde, som jeg kan bruge både i ungdomsskolen og uden for. Ung energi Hvilken forskel gør det for ungdomsskolen, at den har en ung formand? Der er en meget stærk signalværdi i, at det er en ung, som sidder som formand. Det er en organisation, som lever af at udvikle unge mennesker, og hvordan kan det testamenteres tydeligere, end at der sidder en ung for bordenden, når der er indkaldt til bestyrelsesmøde? Der bliver ikke lave fundamentalt om på ungdomsskolen, men jeg håber da på, at jeg kan bringe noget ung energi og nytænkning ind i bestyrelsen og sikre, at vi holder os væk fra gammel vanetænkning og fastgroede idéer om, hvad en ungdomsskole er for en størrelse. Har du en mærkesag? Jeg vil ikke sige, at jeg har en decideret mærkesag, som jeg gik til valg på. Men det er klart, at mit fokus ligger på, hvordan vi sikrer, at de unge får mest muligt ud af deres ungdomsskole. Vi skal hele tiden arbejde på at forbedre ungdomsskolen og de tilbud, som vi giver de unge. Og så skal vi sikre, at de unge har en meget høj grad af medbestemmelse. Det skal være fordi, de unge har lyst, og ikke fordi en medarbejder synes noget er en god idé. Det er det, som Randers Ungdomsskole gør særligt godt. Vi har et stærkt fokus på at få de unge med i processerne og bruge deres idéer som den stærkeste drivkraft fremad. Demokratimodellen i Randers Hvordan arbejder I med ungeindflydelse i Randers Ungdomsskole? Hele idéen om ungeinvolvering er bygget op omkring vores demokratimodel, som sikrer, at de unge har medindflydelse på alle niveauer i ungdomsskolen. Demokratimodellen har tre niveauer: Klubråd, Ungeråd og Seniorråd. I de lokale ungdomsklubber er der et klubråd, som skal være med til at sikre, at den enkelte klub udvikler sig i den retning, som de unge ønsker det. De har bl.a. medindflydelse på klubbens indretning og tilbud og er med til at arrangere mindre lokale events som filmaften eller klubfest. Hvis man så har yderligere mod på at få indflydelse, kan man blive en del af Ungerådet. Det er nogle særligt engagerede unge mennesker, som har muligheden for at lære en masse og blive klogere på sig selv, samtidig med at de kan udvikle spændende events for hele ungdomsskolen. De bliver bl.a. undervist i en lang række redskaber, som skal være med til at gøre dem i stand til at arrangere større events, men det er meget vigtigt, at det ikke ligner klassisk skoleundervisning. Når man er blevet for gammel til at Fortsættes på næste side... Ungdomsskolen #9 November

12 Randers har en ung for bordenden... fortsat fra side 11 være med i Ungerådet (13-18 år), har man muligheden for at blive en del af Seniorrådet(18-25 år). Her er det muligt at lære endnu mere, men også de bagvedlæggende tanker og idéer. Bliver man en del af Seniorrådet, betyder det ikke, at man ikke længere laver events. Fokus er måske bare i højere grad på, at Seniorrådet selv skal styre processerne, kun med minimal indflydelse fra medarbejdere. Kaosambassaden Fortæl om Kaosambassaden? Kaosambassaden er det største af Randers Ungdomsskoles tre store ungemiljøer. Derudover har vi selvfølgeligt flere mindre klubber fordelt udover hele kommunen. Kaosambassaden er et sted, hvor alt er muligt, og kun fantasien sætter grænser. Og det mener jeg faktisk ret seriøst. Det er et hus, som rummer en lang række muligheder, som kan kombineres på forskellige måder. Der er fastansat personale, som er med til at give huset sine rammer. Disse har tilsammen en meget bred faglig baggrund, som betyder, at der kan hentes hjælp og inspiration i mange forskellige retninger. Så uanset om man har lyst til at spille et slag pool, snakke kæresteproblemer, lave lækker aftensmad, se en god film eller måske lave en god film, indspille det nye store hit i Kaosambassadens lydstudie eller arrangere det næste store event, er alle muligheder åbne. Det vigtigste i denne sammenhæng er ungeinvolvering. Hvis der ikke er unge, som vil lave noget, så sker der ikke noget. Man skal give de unge plads og mulighed for at udfolde deres potentiale selvfølgelig med mulighed for at få den nødvendige støtte og vejledning. Det er målet at give de unge rammen til at skabe sociale relationer samtidig med at de skaber fremtidens ungdomskultur i Randers Kommune. Det skal for en god ordens skyld siges, at Kaosambassaden selvfølgelig ikke råder over en uendelig pengeforsyning. Men hvis økonomien er en begrænsning, så kan man også få hjælp til at ansøge fonde, sponsorater mv., eller man kan få hjælp til at rette projektet til, så det kan gøres økonomisk overskueligt. Og det er i høj grad her, at Ja!Kontoret kommer ind i billedet. Ja!Kontoret Ja!Kontoret ligger i forbindelse med Kaosambassaden og er et sted, hvor man kan søge hjælp og sparring til konkrete projekter. Det er et kontor, hvor der som navnet antyder, bliver sagt Ja! og ikke nej Nej skal i denne sammenhæng anses for at være et fyord, som man helst skal undgå. Hvis der er en ung, som har et forslag, så handler det om at støtte og åbne muligheder frem for at lukke ned og skabe begrænsninger. Det gør man ved at lytte til den unge, give konstruktiv kritik og god sparring i forhold til det, som den unge gerne vil arbejde med uanset hvad dette så måtte være. Det kan være alt fra hjælp med projektbeskrivelser over kontakter i lokalområdet og til sponsorsøgning, og hvad der ellers kan være relevant i en sådan proces. Det kan også godt være, at noget af den konstruktive kritik går på, at man skal søge at tilpasse sine ambitioner til det som er praktisk muligt i første omgang. Det skal ikke ses som et nej, men som en hjælp til at projektet bliver en succes. Hvorfor er det vigtigt at sige ja? Det er så utroligt vigtigt at sige ja til de unge, for det er dét, som giver dem lysten og energien til at udvikle både projekter og ikke mindst dem selv. Ja!Kontoret, Kaosambassaden og ungdomsskolen har som mål at udvikle den enkelte unge, men også at fremme ungdomskulturen. Det er sjældent, at der er kommet ret meget godt ud af, at der er blevet sagt nej! Det skaber ikke meget nytænkning. Kommer der en ung med en idé, som måske nok i første omgang kan virke lidt overdreven eller omkostningstung, så må man få drejet idéen, så den kan realiseres og skabe værdi for ungdomskulturen i Randers. DUSK-net Er du aktiv i DUSK-net? Det har jeg været, selvom det efterhånden er flere år siden, at jeg sidst har været med til en samling. Jeg husker det som nogle rigtig gode weekender, hvor der blev lært en 12 Ungdomsskolen #9 November 2014

13 masse samtidig med, at der blev skabt sociale relationer på tværs af landet. Det var et sjov og meget specielt miljø, som kunne opstå henover en weekend på en eller anden skole et sted i landet. Vi arbejdede med mange forskellige redskaber, som skulle gøre os i stand til at udfolde ungdomskulturen hjemme i egen kommune. Hvad laver du ellers? Jeg er 22 år gammel og læser Samfundsøkonomi på 3. semester ved Aalborg Universitet. Det er klart, at der gå en del timer med Randers Ungdomsskole i forskellige henseender, og at studiet også tager en hel del af min tid. Derudover sætter jeg stor pris på at tilbringe tid med venner og familie og snakke om verdenssituationen over en god kop kaffe. Jeg holder også meget af at tilbringe min tid i naturen og tager gerne på en vandretur, hvis tiden ellers er til det. Skolereformen Hvad er dine tanker om skolereformen og de nye muligheder for samarbejde med ungdomsskoler? Det er ikke min plads, og jeg har heller ikke kompetencer til, at sige noget om den almindelige skoleundervisning. Men jeg mener bestemt, at det er meget spændende, hvordan ungdomsskolen kan være med til at bidrage til den nye folkeskole. Det giver gode muligheder for at lære de unge noget helt andet, end det de er vant til og det tror jeg bestemt kan være med til at skabe mere helstøbte mennesker. Der er givet en åbenlys mulighed for, at ungdomsskolen kan give nogle af sine mange gode kvaliteter videre til en masse unge i folkeskolen, og jeg anser det som vores pligt at tage denne mulighed og bruge den bedst muligt. Derfor bliver det spændende at følge med i, hvilke resultater der kommer ud af fx MILIFE (se Ungdomsskolen nr ). Det er et spændende projekt, som jeg virkeligt håber kommer til at bidrage positivt til en masse unge menneskers udvikling. Udfordringerne Hvad er den største udfordring ungdomsskolen står over for? For det første ønsker Randers Kommune at gennemføre en ny skolestruktur, hvor der bl.a. skal nedlægges skoler og flytte rundt på elever. Det vil måske også få betydning for dele af ungdomsskolens aktivitet, og i den forbindelse er det klart, at det er en prioritet at sikre, at vi får de bedst mulige rammer i forbindelse med en sådan omlægning. Folkeskolereformen er måske ikke en decideret udfordring i negativ forstand. Men samarbejdet med folkeskolen i forbindelse med den nye reform har mulighed for at udfolde sig til at blive en af ungdomsskolens centrale aktiviteter i fremtiden. Og jeg håber meget på, at dette lykkes på mere end tilfredsstillende vis. Sidst men ikke mindst er det klart, at også ungdomsskolen står overfor strammere og strammere budgetter ligesom alle andre dele af det offentlige. Det er selvfølgeligt en udfordring at skulle opretholde det samme høje niveau i ungdomsskolen år efter år, når budgetterne strammes gentagende gange. Det gør nytænkning nødvendig og kræver, at vi optimerer vores ungdomsskole bedst muligt. Men uanset, hvor meget vi optimerer, så vil det selvfølgeligt få en indflydelse på vores evne til at drive en ungdomsskole, når man vælger at mindske vores budget. Der er projekter, som beklageligvis må gøres mindre eller helt lægges på hylden uanset hvor gerne vi end ville gennemfører dem. Sådan er betingelserne, når man driver ungdomsskole i år Ungdomsskolen #9 November

14 De unge fra projekt COOL Inklusionsprojekt på Sønderborg Ungdomsskole er blevet evalueret Af Louise Skovlund Pedersen og Gitte Lauritzen, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg I denne artikel vil vi beskrive, hvordan et ungdomsskoleprojekt i Sønderborg Kommune får unge, der har ekskluderet sig fra de fællesskaber, der er omkring dem, i gang med en social tilværelse. Dette sker på baggrund af interviews med de unge og underviserne fra projektet samt observationsstudier. Projektet kaldes Change Of Our Lives, og benævnes i hverdagssproget som COOL. Artiklen vil tage udgangspunkt i Jean Lave og Etienne Wengers begreber om Situeret læring, legitim perifer deltagelse og praksisfællesskaber (se faktaboks). Projekt Change Of Our Lives Change Of Our Lives startede i august Projektet lægger vægt på det sociale, og derfor skal de unge have det sjovt sammen, og der skal skabes mulighed for, at de kan danne venskaber med hinanden. Gennem kendtskab til aktiviteter i Sønderborgs Ungdomsskole og det lokale foreningsliv, søges der at få de unge ud og i gang med en social tilværelse. Projektet består af tre pige- og tre drengehold. Holdene har lokaler på forskellige skoler i kommunen. De unge COOL-deltagere er i alderen år. De synes ikke, at de passer ind i fællesskaber med andre unge. De isolerer sig og nogle pjækker fra skolen. De går ikke selv ud og opsøger en fritidsaktivitet, for på den måde at komme ud blandt andre unge. Situeret Læring Ud fra begrebet situeret læring har vi fundet ud af, at de unge lærer i interaktion med hinanden. Dette foregår gennem aktiviteterne, de laver til COOL. De unge tilegner sig herved sociale kompetencer. Aktiviteterne bruges som middel til, at få de unge i gang med en social tilværelse. En af aktiviteterne er en brydetime i den lokale brydeklub. Mens brydetimen står på, med Hørups COOL hold, snakker de unge sammen, mens de udfører øvelserne. De skal også hjælpe hinanden med øvelserne. Der opstår et sammenhold og noget social samvær. På Ahlmann-Skolens COOL hold foregår der en anden form for aktivitet. Her deltager de unge i en quizleg. De unge skal her udvise et samarbejde. De skal kommunikere med hinanden og blive enige om det, de svarer. I begge tilfælde lærer de unge gennem en situeret læringsforståelse. Læringen er knyttet til en social relation i hverdagen. Den er forbundet med, at de unge udvikler personlige forudsætninger for at deltage i nogle forskellige kontekster i hverdagen. De unge lærer på den måde at blive en del af et fællesskab. Legitim perifer deltagelse På Ahlmann-Skolen har de fået en ny deltager, der er ret stille. Her benytter underviseren veteranen en af dem, der har været med på COOL-holdet i længere tid til at tage kontakt med novicen, den nye stille dreng. Da drengen er ny, har han en perifer position i fællesskabet. Derfor skal han først lære, hvordan det fungerer. Under deres fælles quizleg ses der, at drengen var ret stille. Dette kan forklares med, at drengen endnu ikke er fuld deltager i praksisfællesskabet. Han har dog adgang til fællesskabet, fordi han af underviseren, bliver flyttet tættere på de andre drenge, så han kan indgå i den sociale praksis. Han får derved mulighed for at være med i fællesskabet, og snakke med de andre. Praksisfællesskab Et praksisfællesskab som disse COOL hold er udgangspunkt for de unges læring. Den nye dreng er en del af COOL fællesskabet, fordi han er deltager heri. Change Of Our Lives fungerer altså som et praksisfællesskab, hvor de nye, som i tilfældet med drengen fra Ahlmann-Skolen, inddrages og bliver en del af det. Begreberne gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire kan forklare, hvordan den nye dreng inddrages, og hvordan dette fungerer. Gensidigt engagement På Ahlmann-Skolen engagerer de unge sig gensidigt i hinanden under quizlegen i form af at byde ind med svar. De forhandler her en enighed om, hvad det er, de er sammen om, 14 Ungdomsskolen #9 November 2014

15 nemlig quizzen. Den stille dreng engagerer sig mindre på grund af hans perifere position. Han har endnu ikke en fuld forståelse for fællesskabet. Det er dog vigtigt, at den stille dreng bliver en del af fællesskabet. Det gensidige engagement er nemlig afgørende for, at de unge tager ansvar for hinanden og fællesskabet som helhed. Sker dette ikke, vil praksisfællesskabet opløses af sig selv. På baggrund af at drengen har adgang til praksisfællesskabet, har han gode muligheder for at bevæge sig mod fuld deltagelse. Fælles virksomhed Det gensidige engagement i et praksisfællesskab skal udføres i forhold til en samlet fælles virksomhed. På Ahlmann-Skolens COOL-hold, har de udarbejdet ti regler, som ses som den fælles virksomhed. Disse regler er de sammen om at overholde. På den måde er drengene afhængige af hinanden indbyrdes, i form af at de skal udvise ansvarlighed. Den fælles virksomhed er deres fælles forståelsesramme, hvor de sammen forhandler mening. På den måde lærer drengene, at fungerer i fællesskabet. Fælles repertoire På Ahlmann-Skolen forstås det fælles repertoire som det at drengene giver hinanden hånden og kigger hinanden i øjnene. Det er en fast måde at gøre tingene på, når de møder op. Det er et udtryk for de forhandlede relationer mellem dem. Det betegnes som en ressource i det fælles repertoire, som en handling de har gjort til en del af praksis. Konklusion Vi kan ud fra artiklens resultater konkludere, at de unge gennem aktiviteterne brydning og quizleg tilegner sig sociale kompetencer. Derudover kan vi konkludere, at man som ny deltager efterhånden indordner sig og bliver en del af det fællesskab, som COOLholdene består af. Hertil kan vi konkludere, at et COOLhold ses som et praksisfællesskab, hvor gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire er af afgørende betydning for om fællesskabet fungerer. Artiklen er kommet frem til, at de unge, gennem deltagelse i COOL, tilegner sig sociale kompetencer, de bliver en del af et fællesskab hvor de lærer at udvise et socialt engagement. Endvidere har de unge COOL deltagere generelt givet udtryk for at de er meget glade for at gå til COOL. Artiklen er en forkortet version af Louise Skovlund Pedersen og Gitte Lauritzens evalueringsartikel. Forfatterne er studerende i Læring og forandringsprocesser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet i København Læs mere om Projekt Cool i Ungdomsskolen nr Situeret læring: Læringen er social og foregår i konkrete situationer i interaktion mellem mennesker. Den foregår ved, at man deltager i praksissen. Legitim perifer deltagelse: Den proces, hvor en nytilkommen bliver en del af et praksisfællesskab. De, der har været en del af fællesskabet i længere tid, ses som veteranerne i centrum af praksisfællesskabet. Praksisfællesskaber: En gruppe relationer mellem personer. Det er individers deltagelse i et handlingssystem, hvor man sammen deler en fælles forståelse af, hvad man gør, og hvad det betyder for det samlede fællesskab. Gensidigt engagement: Et medlemskab i et praksisfællesskab er et spørgsmål om gensidigt engagement. Det er afgørende, at man har noget sammen man engagerer sig omkring. Fælles virksomhed: Den opgave eller praksis, som individer er samlet om og fælles om at udføre. Gennem forhandling vil man nå et mål med praksissen. Fælles repertoire: Dette er den fælles referenceramme. Det er en måde at opbygge fælles måder at gøre og forstå ting på. Elementer som er med til at skabe et repertoire. Ungdomsskolen #9 November

16 SoL-projektet skudt i gang Samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskoler vil blive fulgt tæt fremover. I første omgang på syv projektskoler, men også til gavn for alle ungdomsskoler, der vil indgå partnerskaber og samarbejder Af projektkoordinator Mads Søndergaard Thomsen, Ungdomsskoleforeningen Projektet SoL - Samarbejde om Læring i den åbne skole vil, med støtte fra Undervisningsministeriet, kigge nærmere på, hvilken rolle ungdomsskolen spiller i skoledagen efter folkeskolereformen. I reformen er der lagt op til, at folkeskolerne i langt højere grad samarbejder med omverdenen, og her er ungdomsskolen en væsentlig partner. Gennem stærke partnerskaber mellem de to skoleformer kan man opnå den alsidighed og øgede læring for eleverne, som er reformens hensigt. Med undertitlen Gode eksempler, styrket kvalitet, metoder og værktøjer er formålet med projektet at give inspiration til landets ungdomsskoler og folkeskoler samt at skabe opmærksomhed omkring, hvilken læring elever i ungdomsskoleforløb opnår. Projektskoler samlet Ungdomsskoleforeningen samarbejder omkring projektet med syv ungdomsskoler rundt omkring i landet: Ungdomsskolen Kolding, Horsens Ungdomsskole, Randers Ungdomsskole, Ung Norddjurs, Ung Egedal, UngNord Odense og Københavns Kommunes Ungdomsskole. Jeg tiltrådte som projektkoordinator i september, men har allerede nu været på besøg på caseskolerne for at få et indblik i det arbejde, der foregår, og for at tage en indledende snak omkring samarbejdet med folkeskolerne. Den 6. oktober var alle deltagere i SoL-projektet samlet i Odense SoL-projektet skal: Undersøge hvordan læring i (understøttende) undervisning kan udmøntes i praksis gennem samarbejde og partnerskaber mellem folkeskolen, ungdomsskolen og eventuelle samarbejdspartnere. Undersøge, hvordan undervisningen i den åbne skole kan organiseres, tilrettelægges og gennemføres. Udarbejde og informere om værktøjer til at måle effekten af undervisningsaktiviteterne. Ungdomsskoleforeningen vil i forbindelse med projektet udarbejde følgende materiale, der kan bruges i det daglige arbejde i ungdomsskolerne og folkeskolerne: Skriftlige samarbejdsaftaler vil blive gjort tilgængelig, så de kan anvendes lokalt. Praksiskatalog over samarbejde og implementering samt en vejledning hertil. Praksiskatalog der skildrer læring i (understøttende) undervisning i etablerede samarbejder. for at diskutere det videre arbejde. I resten af 2014 vil der være fokus på at få indsamlet de gode projekter, der findes rundt omkring i landet, samt de erfaringer man har fået med folkeskolereformen. Dette vil ske gennem en lang række interviews med ungdomsskoleledere og undervisere samt repræsentanter fra folkeskolerne. Samarbejdet følges tæt Igennem 2015 vil udviklingen af samarbejdet mellem ungdomsskolen, folkeskolen og andre partnere blive fulgt tæt. Det er målet, at der på baggrund af dette arbejde udarbejdes praksiskataloger, der kigger nærmere på undervisningen, men også de administrative rammer for samarbejdet. Hvilke typer af fag fungerer godt i den åbne skole? Hvordan sikrer man et godt og smidigt samarbejde omkring fagene? Og hvordan får ungdomsskolen sikret, at de bliver en attraktiv partner for folkeskolen? Grundig evaluering I hele projektperioden vil der foregå en stor evalueringsindsats, der skal skabe viden om hvilke former for evaluering, der virker i forbindelse med ungdomsskolens arbejde i den åbne skole. Der vil blive indsamlet erfaringer og testet forskellige former for evaluering, hvilket i sidste ende vil munde ud i en række værktøjer og vejledninger til evalueringsindsatsen i landets ungdoms- og folkeskoler. Samtidig pågår arbejdet med at skabe systematisk viden om, hvilken læring eleverne opnår ved undervisningen. Arbejdet med SoL-projektet er allerede godt i gang. Der vil løbende komme information omkring projektet på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, på de relevante netværkssamlinger og her i bladet. De syv caseskoler vil være de primære samarbejdspartnere i projektet, men alle ungdomsskoler er velkomne til at byde ind med gode erfaringer omkring samarbejdet med folkeskolerne. 16 Ungdomsskolen #9 November 2014

17 Heltidsundervisningens metoder og værktøjer i nyt lys Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef Nutiden er langt hen ad vejen en projekt-tid. Nyskabelser afprøves og implementeres efter gennemførte projekter, der kaster nyt lys over andre og ukendte sammenhænge, prøver nye værktøjer og metoder af og giver ny indsigt. Og i de fleste tilfælde med en kvalitetsforbedring som resultatet. Dette gælder også ungdomsskolen som skoleform og Ungdomsskoleforeningen som udtryk for skoleformens samlede opgaver og interessefelter. Et konkrete eksempel herpå er det arbejde med Metode og Kvalitetsudvikling af ungdomsskolernes heltidsundervisning, der har været i gang over de sidste par år. Projektet har direkte haft deltagelse af 5 modelskoler og til disse knyttet 5 samarbejdsskoler. Altså i alt 10 ungdomsskoler, der i et systematisk netværk har samarbejdet omkring nye metoder og værktøjer på de områder eller ømme tæer som EVA pegede på tilbage i HU-evalueringen i Langt flere ungdomsskoler har fået indsigt og inspiration i foreningens HU-netværk, som flere gange har været brugt som organisatorisk ramme for information og videndeling, samt gennem artikler i nærværende blad. Projektarbejdet nærmer sig nu så småt sin afslutning, hvilket markeres ved en storstilet konference den 10. december på Hotel Sinatur i Nyborg. Udover modelskolernes fremlæggelse af erkendelser, resultater og implementering, vil EVA, der har fulgt projektet, fremlægge sin vurdering af projektets landvindinger og processer og trække perspektiverne op: Hvad er lykkedes og hvad står stadig tilbage? Hvor er fremtidens udfordringer? Det passer måske i parentes bemærket meget godt sammen med fremlæggelsen af den ny kombinerede ungdomsuddannelse, der på mange måder formentlig vil komme til at spille en rolle for nogle af heltidsundervisningens unge. De mere konkrete resultater vil blive overrakt til Undervisningsministeriet ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen, og endelig vil forfatterne og debattørerne Lars Olsen og Mathias Tesfaye forsøge at trække tråde til den samfundsudvikling, vi er vidne til i disse år. Det bliver spændende og man skal næppe være spåmand for at forudse, at der forhåbentlig bliver rift om pladser. Ikke mindst fordi Uddannelsesforbundet og LU på forbilledlig vis har indgået i samarbejdet. Førstnævnte supporter faktisk konferencen direkte via økonomisk støtte til deltagelse heri for en række af forbundets medlemmer. Konferencens markering af den egentlige afslutning af projektet er imidlertid ikke ensbetydende med en samtidig afslutning af den metode- og kvalitetsudviklingsproces, der er i gang i heltidsundervisningen landet over. Den proces vil fortsætte, hvilket er både rigtigt og nødvendigt ikke mindst i lyset af, at der indløber meldinger om, at heltidsundervisningens målgruppe er under delvis forandring i disse år. Kort sagt skal heltidsundervisningen nu også forsøge at finde løsninger for en målgruppe af unge, der er ramt af tungere og mere vedvarende sociale, helbredsmæssige og familiemæssige udfordringer - en udfordring, der ikke lader sig løse med et snuptag. Projektarbejdet fortsætter også, men på nye områder i form af det nye SoL-projekt (Samarbejde om Læring i den åbne skole), som Undervisningsministeriet har bevilget økonomisk tilskud til (se hosstående omtale). Her skal 7 caseskoler, fordelt repræsentativt over det ganske land, gå i spidsen for et udviklingsarbejde ved at give gode eksempler og forhåbentlig dokumentere, hvilken læring unge opnår i ungdomsskolens processer, rammer og tiltag. Jo, projektarbejde er en arbejdsform, der er kommet for at blive. Kunsten er at sikre, at alle skoler får glæde af de erkendelser og nyskabelser, som et sådant arbejde kaster af sig. Ungdomsskolen #9 November

18 Efterårskonference I skrivende stund nærmer antallet af tilmeldinger til Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference sig de 100. Konferencen finder sted den 14. november og har overskriften Genveje eller omveje. Konferencens program kan ses i detaljer på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside eller i sidste udgave af bladet. Statistik 2013/14 Deadline for indberetning af ungdomsskolestatistik for skoleåret 2013/14 var onsdag d. 8. oktober. Det var der 64 ungdomsskoler ud af 102 mulige, som overholdt altså en rettidig svarprocent på godt 62 %. Tilsvarende procent sidste år var på knap 49 %, så det er altså en flot fremgang, idet der var 16 skoler flere i år end sidste år, der overholdt deadline. Men svarprocenten bør stadig blive højere, da der stadig var 38 ungdomsskoler, som manglede at indberette ved deadline, hvoraf en del dog har kontaktet sekretariatet og lavet aftale om afleveringen. Kriminalpræventive Råd Ungdomsskoleforeningen har anmodet om medlemskab af Det Kriminalpræventive Råd. Begrundelsen er, at de fleste medlemsskoler er involveret i SSP-arbejdet rundt om i kommunerne flere endda som tovholdere ligesom det kriminalpræventive arbejde generelt er en del af skoleformens og dermed foreningens indsats. Ungdomsringen Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsringen har på et møde sidst i september identificeret områder for fremtidigt samarbejde og fælles indsatser. Det gælder bl.a. Folkemødet på Bornholm og fælles berøringsfalder i forhold til KL. Apropos Ungdomsringen afholder organisationen sin kongres den 29. november i Nyborg, hvor der bl.a. skal vælges ny ledelse, idet formand Maja Panduro og næstformand Brian Larsen har valgt at stoppe. Ungdomsskoleforeningen deltager i kongressen. Den 16. december har Ungdomsringen endvidere inviteret til Christiansborgkonference, hvor der bl.a. er oplæg om moderne uddannelsessnobberi. Ungdomsliv på krykker Den 25. november deltager Ungdomsskoleforeningen i konferencen med ovenstående navn. Det er Center for Ungdomsforskning, der står bag konferencen, som omhandler det stigende antal unge, der har brug for professionel støtte og vejledning for at klare sig gennem ungdomslivet. Klubnetværk Efter ønske fra en del medlemsskoler har Ungdomsskoleforeningen den 5. november inviteret til opstartsmøde for et nyt netværk med fokus på ungdomsskolernes klubvirksomhed. Mødet finder sted på Ungdomsskolen Kolding, og der vil bl.a. være oplæg ved børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune, Per. B. Christensen, samt Erik Ravn og Nina Øhlenschlæger fra Ungdomsskolen Odense Syd, der vil fortælle om ungdomsskoleklubben som fritidsspilfordeler. Bestyrelsen for Ungdomsskoleforeningen har valgt at invitere Ungdomsringen med til mødet. Netværksmøder Senere i november er der møde i Almennetværket, nærmre bestemt den 11. november, HU-netværket den 18. november, og endelig har netværket for 10. klasse møde den 27. november. Læs nærmere på vores hjemmeside. 18 Ungdomsskolen #9 November 2014

19 Når den brede pensel ikke er nok Konference om heltidsundervisning den 10. december 2014 Ungdomsskoleforeningen har med Metode og kvalitetsudvikling i ungdomsskolernes heltidsundervisning de forløbne to år ledet et projekt, der har undersøgt og udviklet ungdomsskolernes heltidsundervisning, på en bevilling fra Undervisningsministeriet. Vi er nu ved vejs ende og Ungdomsskoleforeningen og Uddannelsesforbundet kan med glæde præsentere resultater og nye metoder ved denne konference. Målgruppe: Alle med interesse for ungdomsskolernes heltidsundervisning: Lærere, medarbejdere og afdelingsledere fra heltidsundervisningen. Ungdomsskoleledere og forvaltningsmedarbejdere, vejledere og politikere. Tid og sted: Onsdag d. 10. december 2014 på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg Pris: 1195, - Tilmelding: Senest mandag d. 1. december, hvorefter der tillægges et gebyr på 200 kr. pr. deltager. Tilmelding sker via hvor nærmere program også kan læses. Program: Åbning ved Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningen Videohilsen fra undervisningsminister Christine Antorini Ungdomsskoleforeningens proces og de resultater vi har set ved projektleder Per Vafai-Blom Workshops: 1. Den ændrede ungdomsprofil ved Per Ditlev, Silkeborg Ungdomsskole 2. Relationen før fagligheden - tanker om udvikling af pædagogisk praksis ved John Korsholm, Lemvig Ungdomsskole 3. Undervisningsmaterialer og samtaleværktøj tilpasset elevgruppen ved Line Egelund Bøggild Larsen, Nyborg Ungdomsskole 4. Særlig tilrettelagt undervisning for pigerne de introverte og de ekstroverte - men er kønsopdeling vejen frem? ved Torben Sørensen, Faxe Ungdomsskole 5. Overgange til videre uddannelse ved Stanley Thomsen, Høje Taastrup Ungdomsskole Kristine Cecilie Zacho Pedersen og Mikkel Wittenburg Pedersen fra EVA fremlægger evalueringen: Heltidsundervisning i udvikling! Paneldebat: Hvor skal Ungdomsskolernes heltidsundervisning hen? Paneldeltagere: Jørn Hansen (formand for LU), Jan Andreassen (formand for Ungdomsskolelærerne), Jan Bauditz (chefkonsulent i KL), Per Bredholt Frederiksen (chefkonsulent i Undervisningsministeriet) samt en repræsentant for UU-Danmark Mattias Tesfaye og Lars Olsen i samtale og duel: Kan man skabe et samfund uden social deroute, og kan vi uddanne alle ind i arbejdslivet til selvforsørgelse? Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 6. november Blad 10/14 udkommer den 3. december 2014 Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Abonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: Jammerbugt Ungdomsskole Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #9 November

20 Der er stadig pladser til 2015 sæsonen book nu! Vores skirejser indeholder altid: Bustransport Ophold tæt på pisten Liftkort Skileje Rejsegaranti Der er altid mulighed for Fællesrum Færge fra Jylland til Norge/Sverige Halv og helpension Eksempler: Sälen Idre Fjäll Hovden Hemsedal : fra kr ,: fra kr ,: fra kr ,: fra kr ,- Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter 5 dages liftkort 5 dages skileje For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf Foto: Skistar - Grupperejser med holdning Connseb Travels Kirstinelund, skæringvej 90B, 8520 Lystrup info@connseb.dk