Energi-guide til bygherrer

Transkript

1 1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger til at opvarme vores huse, vejer tungt i vægtskålen. Så her er der virkelig besparelser at hente i det samlede energiregnskab. Og med de nye energikrav i bygningsreglementet står bygherrerne over for nye udfordringer, der samtidig åbner for nye muligheder. Formålet med de nye energikrav er at sætte energiforbruget i nye bygninger ned med 25-30%. Allerede i 2010 forventes kravene at blive skærpet med 25% og igen i 2015 med 25%. Bygherreforeningens Energi- og Miljøudvalg har derfor lavet denne miniguide om energi for at give bygherrerne en håndsrækning, når der skal arbejdes med energikoncepter. Et energikoncept er en samlet kombineret løsning på energieffektivitet i bygninger og energiforsyning, hvor der tages hensyn til bygningsudformning og installationer samt energilagring og lokal energiproduktion. Målet er at finde de optimale løsninger ud fra den enkelte bygherres prioriteringer. Energi-guiden kan hjælpe bygherren med de indledende overvejelser og beslutninger, bygherren skal tage eventuelt i samråd med bygherrerådgiveren - i forbindelse med ønsker til og vurderinger af bygningens energiforhold. Derudover kan bygherren i denne energi-guide finde gode råd om byggeforløbet, som kan være med til at sikre, at det færdige byggeri lever op til forventningerne om energiforholdene. Guiden er opdelt i tre afsnit: et om byggeri generelt, et om nybyggeri og et om renovering. Byggeri generelt Valg af rådgiver Særligt ved større projekter bør bygherren overveje, om der i organisationen findes den nødvendige ekspertise på energiområdet, eller om der bør tilknyttes en bygherrerådgiver. I den situation, er det nødvendigt at gøre sig klart, hvilke ansvarsområder, man selv kan varetage, og hvilke man overdrager til rådgiveren. Det samme gør sig gældende, når der udbydes i totalentreprise, hvor entreprenøren overtager ansvaret for at gennemføre projektet og dermed også for energiforholdene i byggeriet. Bygherren bør undersøge, om rådgiver - og/eller entreprenøren - har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre alle de nødvendige beregninger, dokumentationer m.m. på energiområdet. Valg af energikoncept Ved et nybyggeri bør bygherren først overveje, hvilket energikoncept han/hun ønsker. Og i den forbindelse bør bygherren gøre op med sig selv, hvor risikovillig han/hun er. Skal nybyggeriet leve op til bygningsreglementets minimumskrav eller til lavenergiklasse 2, hvor det drejer sig om almindelige lavenergiløsninger, fx ekstra isolering på loftet eller 3- lagsruder? Eller ønsker bygherren at benytte lavenergiklasse 1 til sit nybyggeri med mere alternative energiløsninger, som fx solceller eller varmepumper?

2 2 I beregninger for det samlede energiforbrug, skal elforbruget på faste installationer (cirkulationspumper, ventilationsanlæg m.m.) vægtes med en faktor på 2,5 som kompensation for øget CO2-udslip i forhold til andre energiformer. I valg af energikoncept og herunder valg af materialer bør bygherren tage hensyn til holdbarhed og bæredygtighed. Find eksempler på energiløsninger fra de forskellige lavenergiklasser på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: Kontakt med myndigheder Man kan med fordel tage kontakt til myndighederne tidligt i forløbet, så der dannes grobund for en god dialog om projektet allerede i den indledende fase. På den måde får man også afklaret, om der er nogle særlige forhold, som gælder for området eller ejendommen, i lokalplanen fx for kollektiv varmeforsyning og ændring af varmesystemet. Og hvor lang sagsbehandlingstiden er i kommunen. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at myndighederne kun kan levere en optimal behandling af projektet, hvis de har det nødvendige materiale. Derfor skal det være helt klart hvilke dokumenter, rådgiver eller bygherre hver især skal levere og på hvilket tidspunkt. Ligesom i andre sammenhænge er det en god ide at lave et referat efter møder også om myndighedsspørgsmål - så der ikke efterfølgende opstår uenighed om konklusionerne. Dokumentation af energiforbruget Både for nybyggeri og renoveringer gælder, at det er en god idé, at det fastlægges, hvem der har ansvaret for at energiforbruget i det færdige byggeri kan dokumenteres. Det estimerede energiforbrug fra energiberegningerne skal kunne sammenlignes med det faktiske forbrug i bygningen. I udbudsmaterialet bør det præciseres, om det faktiske forbrug skal indgå i forbindelse med et-årsgennemgangen og sammenlignes med energibudgettet. Risikoområder Allerede i planlægningsfasen skal det overvejes, hvordan risikoområder, fx tæthed og isolering skal følges i byggefasen. Det vil sige planlægning af kontrol og tilsyn i byggeperioden, eventuelt krav om billeddokumentation og fastlæggelse af entreprenørens grad af ansvar. Nybyggeri Totaløkonomi Bygherren bør tage sit valg af energikoncept på baggrund af bæredygtighed og totaløkonomiske overvejelser. De totaløkonomiske beregninger anvendes som beslutningsgrundlag i byggeprojektet. Det er normalt bygherrerådgiveren, der laver disse totaløkonomiske beregninger for energikoncepterne. Konkurrencer, kontrakter og udbud De fastlagte energikrav skal indarbejdes i kontrakter, udbud og konkurrencer, og entreprenørerne skal grundigt informeres om de fastlagte energikrav.

3 3 Byggetilladelse Rådgiveren laver en energirammeberegning til ansøgningen om byggetilladelse. Byggeriet går i gang Når byggeriet går i gang, er det vigtigt, at bygherren følger op og spørger ind til det aftalte energikoncept og er med til at definere tidsplanerne for konceptet. Nybyggeriets lufttæthed Det anbefales, at nybyggeriets lufttæthed måles og dokumenteres med hensyn til underog overtryk. Bygherren bør diskutere dette grundigt igennem med bygherrerådgiveren. Kravene til bygningens lufttæthed bør skrives ind i kontrakten med entreprenøren, hvor entreprenøren forpligter sig til at melde tilbage til bygherren eller rådgiveren, hvis han/hun ikke er i stand til at overholde kravene til lufttæthed. EMO-konsulenten Bygherren skal sørge for, at EMO-konsulenten (EMO står for energimærkningsordning) laver en energimærkning ved ibrugtagning. Denne energimærkning gælder i fem år for nybyggeri, hvorefter der skal laves en ny. Energistyrelsen etablerer en certificeringsordning for firmaer, der ønsker at udarbejde energimærkninger.den nye certificeringsordning betyder: at ENERGIMÆRKNING frem til den 30. april 2011 kan udarbejdes af enten personligt beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. at ENERGIMÆRKNING fra 1. maj 2011 alene kan foretages af certificerede energimærkningsfirmaer. Renoveringer og tilbygninger Når bygherren skal i gang med en renovering eller tilbygning, bør han/hun indledningsvist undersøge, om der findes en EMO-rapport på bygningen. Hvis der findes en EMO-rapport, bør de anbefalede energibesparende tiltag i rapporten vurderes og eventuelt medtages i renoveringsprojektet. U-værdikrav og driftsudgifter En tilbygning eller renovering skal overholde u-værdikrav eller varmetabsramme. Det er fornuftigt at få opstillet forventede driftsudgifter til energi tidligt i forløbet. Det er normalt bygherrerådgiveren, der opstiller driftsudgifterne til energi. 25 %-reglen Når der er tale om større renoveringer (over 25% af klimaskærmen eller 25% af den offentlige ejendomsværdi minus grundprisen også kaldet 25%-reglen ), skal renoveringen også indeholde energimæssige vurderinger af alle bygningens klimaskærme. Det vil sige, der skal laves en rentabilitetsberegning på alle elementer fx vinduer og tag, så de bringes op til nutidige krav. Bygningsmæssige forbedringer hvor besparelsen gange levetiden divideret med investeringen er større end 1,33 anses for rentable.

4 4 Er rentabiliteten mindre end 1,33, er der ingen krav til renoveringsopgaven. Er rentabiliteten lig med eller større end 1,33, skal bygningsreglementernes krav til både U- værdier og linjetab for hele bygningen opfyldes. Rentabilitetsberegningen kan muligvis laves ud fra en EMO-rapport, hvis der findes en sådan. Som minimum skal de rentable energitiltag gennemføres. Dog skal de være byggemæssigt og arkitektonisk acceptable. Hvis det drejer sig om en renovering under 25%-reglen, er der kun energikrav til de elementer, fx vinduer og døre, der skiftes ud. Og de skal bringes i overensstemmelse med det nye bygningsreglements krav, hvis det har den fornødne rentabilitet. Tjekliste til bygherren om energi i byggeprojekter Bygherren har det overordnede ansvar for at overholde lovgivningen på energiområdet og skal, når han/hun overdrager opgaver, sikre, at der er en klar ansvarsfordeling, herunder hvem der udfører fx varmetabsberegninger til brug for byggeandragendet. Større ombygninger og tilbygningsopgaver udløser krav om overholdelse af bygningsreglementets krav, herunder også krav til U-værdier for klimaskærmen og installationer. I det enkelte tilfælde må det sammen med rådgiver og eventuelt myndighed vurderes, om den eksisterende bygning skal opgraderes efter de nye regler. Enkeltforanstaltninger såsom udskiftning af kedel, varmeforsyning, isolering af ydervægge i forbindelse med klimaskærm skal bringes i overensstemmelse med det nye bygningsreglements krav. Dette er dog under forudsætning af, at de enkeltvis har den fornødne rentabilitet. EMO-ordningen (energimærkningsordningen) stiller krav om energimærkning af alle bygninger på over m 2 hvert 5. år (fra 1.juli 2009 også for bygninger under m 2 ), samt krav om energimærkning ved nyopførelse og om gyldig energimærkning ved udlejning, salg, køb m.m. Hent mere hjælp på FEMsekretariatets hjemmeside: og se bekendtgørelsen om energimærkning her. Den statslige bygherre har ansvaret for, at Cirkulæret for staten om energibesparelser overholdes for statslige projekter. Hent mere hjælp på Energistyrelsens hjemmeside De statslige bygherrer har pligt til at oplyse om energiforbruget til EIS Energi i staten. Du kan finde flere oplysninger på Energistyrelsens hjemmeside om indberetning af forbrugsoplysninger. Se hjemmesiden her. Fredede bygninger skal ikke overholde energireglerne.

5 5 En del produkter er CE-mærkede for at dokumentere, at krav til blandt andet U- værdi er opfyldt. Sker der ændringer undervejs i byggeprojektet, der får indflydelse på energiforbruget, skal det dokumenteres. Det skal fastlægges, hvem der har ansvaret for at energiforbruget i den færdige bygning kan dokumenteres, og om det målte forbrug skal indgå i forbindelse med et-årsgennemgangen og sammenlignes med energibudgettet. Tjekliste til bygherren om samarbejdet med rådgiveren Bygherren skal sikre at rådgiver har den nødvendige kompetence indenfor energi og miljøforhold. Rådgiveren skal foretage de nødvendige beregninger for at eftervise om rentabilitetskriteriet er opfyldt. Rådgiver skal bidrage til at afklare energikoncept for projektet. Energibudget med forventet forbrug udarbejdes af rådgiver. Rådgiver udarbejder totaløkonomiske beregninger. Rådgiveren har ansvaret for at ændringer i byggeprojektet, der får indflydelse på energiforbruget, dokumenteres. Rådgiver skal sørge for, at der gennemføres den nødvendige tilsyns- og kontrolplan med arbejdets gennemførelse og at der holdes fokus på risikoområder i hele processen (tæthed, isolering m.m.). Tjekliste til bygherren om samarbejdet med entreprenøren Bygherren skal i udbuddet sikre sig at entreprenøren kun påtager sig arbejde, som han/hun har de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at udføre korrekt og rettidigt. Og derudover også kun benytte sig af samarbejdspartnere, der kan opfylde de samme krav. I byggefasen bør der være særlig fokus på risikoområder (tæthed, isolering m.m.) og opfølgning på byggemøder på de fastlagte kontrol- og tilsynsplaner. I udbudsvilkårene bør det pointeres, at entreprenøren har ansvaret for, at projektets energikrav realiseres i byggeriet. Det er derfor entreprenørens ansvar at eftervise, at arbejdet og dermed krav til U- værdier og tæthed er udført som beskrevet i udbudsmateriale og i leverandørens

6 6 anvisninger. Udbudsmaterialet kan eventuelt indeholde særlige bestemmelser om fx billeddokumentation, tilsynsplan, egenkontrol m.v. Bygherren bør lave en kvalitetskontrakt med entreprenøren, så brug af materialer er i overensstemmelse med udbudsmaterialet. Det er en god idé, at bruge Dansk Byggeris Projektjournal et værktøj til risikostyring. Find den på Dansk Byggeris hjemmeside: