Skal din virksomhed levere personlig og praktisk hjælp?

Transkript

1 Skal din virksomhed levere personlig og praktisk hjælp?

2 Skal din virksomhed levere personlig og praktisk hjælp? Reglerne om frit valg giver borgerne mulighed for at vælge mellem kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp. Denne pjece fortæller om regler, forpligtelser og rettigheder for private virksomheder, der vil levere personlig og praktisk hjælp.

3 1. Om denne pjece 2. Det offentlige - en anderledes samarbejdspartner 3. Hvordan bliver man godkendt som leverandør? 4. Konkurrence på lige vilkår 5. Madservice 6. Kommunale krav til kvalitet 7. Prisfastsættelse 8. Information til borgerne 9. Yderligere information og rådgivning 3

4 1. Om denne pjece Det er ikke længere kun kommunerne, der kan tilbyde personlig og praktisk hjælp til personer, der på grund af alder, sygdom eller særlige sociale behov har brug for hjælp i hverdagen. Loven om frit valg, der trådte i kraft 1. januar 2003, indebærer, at man som privat virksomhed får adgang til at levere hjemmehjælpsydelser til borgerne i alle landets kommuner. Lovteksten, vejledningen og andre relevante officielle dokumenter om frit-valgsreglerne findes på Det vigtigste formål med loven er at give borgerne en større personlig valgfrihed og indflydelse på deres eget liv. Det er en personlig sag at modtage hjemmehjælp. Derfor har den enkelte borger nu fået mulighed for selv at kunne vælge mellem de private og offentlige leverandører, der er godkendt til at levere personlig og praktisk hjælp i den pågældende kommune. 4 Et andet formål med loven er at skabe fri konkurrence på området, fordi konkurrence

5 ofte medfører øget fokus på kvalitet og effektivitet. Loven indebærer derfor også, at der skal være lige markedsvilkår for private og kommunale leverandører af hjemmehjælp. Det betyder, at man som privat leverandør af hjemmehjælp har en række rettigheder efter lovgivningen. Denne pjece er ment som et værktøj til firmaer, der ønsker at levere personlig og praktisk hjælp. Pjecen omhandler: De overordnede principper for samarbejdet mellem den kommunale myndighed og de private og kommunale leverandører af hjemmehjælp. De konkrete lovbestemmelser om modeller for frit leverandørvalg, kvalitetskrav, informationsmateriale, sikkerhedsstillelse og priser. Mulighederne for yderligere information og vejledning. Hvilke ydelser er omfattet af loven om frit valg? Loven om frit valg giver mulighed for, at private firmaer kan give tilbud på at levere en eller flere typer af ydelser efter 71 i Lov om social service. Hovedkategorierne i denne type ydelser er praktisk hjælp, personlig pleje og madservice. Personlig pleje vil typisk være hjælp til dagligdags plejeopgaver som personlig hygiejne, hjælp til at komme i tøjet mv.. Den praktiske hjælp kan være rengøring, indkøb og andre praktiske opgaver i og omkring hjemmet. Madservice er produktion og eventuelt levering af færdiglavede måltider. Hjemmesygeplejen er ikke omfattet af reglerne om frit leverandørvalg. Kommunerne er derfor ikke forpligtede til at skabe valgfrihed i hjemmesygeplejen. De kan dog vælge også at lade frit valg gælde på dette område. 5

6 Om Fritvalgsdatabasen I forbindelse med vedtagelsen af frit valg loven, oprettede Socialministeriet en database/hjemmeside: Formålet med databasen er: At give borgere, kommuner, leverandører og andre interessenter let adgang til de offentliggjorte kvalitets og priskrav. At registrere leverandører, der er godkendt til levering af personlig og praktisk hjælp i de enkelte kommuner og give borgerne en oversigt over disse. At lette adgangen til løbende at følge implementeringen af lovgivningen. Alle kommuner skal offentliggøre deres kvalitets- og priskrav på hjemmesiden. De informationer, som kommunerne indberetter, er offentligt tilgængelige og kan findes via hjemmesidens søgefunktion. Hjemmesiden indeholder desuden en oversigt over relevante lovbestemmelser, vejledninger og andre officielle skrivelser vedrørende frit leverandørvalg. Yderligere spørgsmål kan rettes til Styrelsen for Social Service: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk 6

7 2. Det offentlige - en anderledes samarbejdspartner Samarbejde og dialog Frit valg ordningen indebærer, at kommunale myndigheder og private virksomheder skal samarbejde på en række nye områder. Blandt andet skal de to parter indgå i dialog om informationsmateriale, aftaleformuleringer mv. Det er kommunerne og de private virksomheder selv, der skal stå for den konkrete planlægning af samarbejdet. Det er også kommunerne og de private virksomheder, der skal indgå i forhandlinger, hvis der opstår uenighed. Begge parter skal derfor være bevidste om, hvor vigtigt det er at indgå i dialog. De skal samtidig gøre en aktiv indsats for at afstemme forventninger, inden samarbejdet går i gang. Før du går i gang Det offentlige er en anderledes samarbejdspartner, og samarbejdet byder på nye udfordringer. På findes en række nyttige værktøjer til virksomheder, der overvejer at byde ind på offentlige opgaver. Blandt værktøjerne er en guide for, hvordan man laver et tilbud. Der er også en tjekliste for virksomheder, der overvejer at byde ind på offentlige opgaver. 7

8 8

9 Et offentligt marked er politisk Det offentlige marked er anderledes end det private marked, blandt andet fordi rammerne for samarbejdet typisk vil være fastlagt politisk. Ydelserne vil ofte blive givet ud fra en konkret behovsvurdering hos den enkelte borger; det er fx tilfældet på hjemmehjælpsområdet. Samtidig skal man være opmærksom på, at det er skatteborgernes penge, der bliver brugt på at udføre opgaverne. Det betyder, at der ofte vil være større offentlig bevågenhed om, hvordan opgaverne bliver løst. Vil man som virksomhed tilbyde hjemmehjælp eller madservice, skal man derfor være forberedt på, at der vil være en større politisk interesse for ting, som på det private marked alene vil være en sag mellem virksomheden og den enkelte kunde. Kommunalbestyrelsens myndighedsansvar Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret overfor kommunens borgere. På hjemmehjælpsområdet betyder dette, at kommunalbestyrelsen fortsat har ansvaret for, at borgeren får den nødvendige hjælp. Det gælder også selvom borgeren har valgt at lade et privat firma levere hjælpen. Kommunalbestyrelsen har også pligt til at føre tilsyn med både kommunale og private leverandører. Blandt andet derfor har kommunalbestyrelsen både ret og pligt til at stille en række krav til leverandørerne. Kravene skal sikre kvaliteten af de ydelser, der leveres. Samtidig bruger kommunalbestyrelsen kvalitetskravene til at fastlægge rammerne for leveringen af ydelserne - fx ved at stille krav om leverancesikkerhed, akutberedskab, bankgaranti mv.. Kommunalbestyrelsens overordnede myndighedsansvar betyder også, at det er kommunalbestyrelsen, leverandøren indgår kontrakt med. Det er altså kommunalbestyrelsen som er leverandørens primære kunde, selv om ydelserne naturligvis leveres til den enkelte hjemmehjælpsmodtager. 9

10 Leveringen af sociale ydelser Det er vigtigt at være opmærksom på, at levering af sociale ydelser medfører nogle særlige forpligtelser. Der er en væsentlig forskel på at yde rengøringshjælp til ældre på det offentliges vegne, med udgangspunkt i en kommunal, behovsbestemt afgørelse, og at yde rengøringshjælp med udgangspunkt i en kontrakt med den enkelte borger. Som privat virksomhed skal man således være indstillet på, at der på det offentlige marked gælder andre krav til fx dokumentation for den leverede ydelse, end man normalt vil møde på det private marked. Samarbejdet med offentlige myndigheder indebærer blandt andet en forpligtelse til at efterleve reglerne om tavshedspligt. Virksomheder der leverer hjemmehjælpsydelser, skal være villig til at yde akut hjælp i tilfælde af sygdom eller ulykker. Samtidig skal leverandøren være opmærksom på, om borgerens behov for hjælp har ændret sig. I så fald skal dette meddeles til den kommunale forvaltning. Derfor er samarbejdet med de kommunale myndigheder en vigtig del af det daglige arbejde. 10

11 1. Observations- og meddelelsespligt Ifølge Serviceloven skal den personlige og praktiske hjælp løbende tilpasses modtagerens behov. Det personale, der udfører hjælpen, har derfor pligt til at observere, om der sker ændringer i borgerens tilstand og behov for hjælp. Personalet har også pligt til at indberette eventuelle ændringer i modtagerens funktionsevne til forvaltningen. Formålet er at sikre, at hjælpen hele tiden er tilpasset borgerens aktuelle behov. 2. Beredskab Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at den personlige og praktiske hjælp leveres i overensstemmelse med den afgørelse, der er truffet og inden for den frist, der er aftalt i forbindelse med afgørelsen. Afgørelsen skal blandt andet indeholde navn og telefonnummer på en kontaktperson hos den kommunale myndighed, som borgeren kan ringe til, hvis hjælpen ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen er også forpligtet til at stille krav om, hvilket beredskab der kræves af leverandører af personlig og praktisk hjælp. Formålet er at sikre, at borgerne får den hjælp, de har krav på. 11

12 3. Hvordan bliver man godkendt som leverandør? Der er to forskellige måder, hvorpå man som privat firma kan få adgang til at levere ydelser efter 71 i Lov om social service. Den ene er godkendelsesmodellen Godkendelsesmodellen indebærer, at kommunalbestyrelsen opstiller en række kvalitets- og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp samt madservice. Udgangspunktet vil typisk være de kvalitetsog priskrav, der også blev stillet til den kommunale leverandør før loven om frit valg trådte i kraft. Alle virksomheder, som lever op til disse krav, kan blive godkendt. Retningslinierne for fastsættelsen af kvalitetsog priskravene beskrives nærmere i afsnit 6 og 7 i denne pjece. Virksomhederne kan søge om godkendelse inden for en eller flere ydelseskategorier for personlig og praktisk hjælp, herunder madservice. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til alle ansøgninger inden for en rimelig tid. Der bør som minimum tages stilling til indkomne ansøgninger én gang i kvartalet. Er man som privat virksomhed blevet godkendt til at levere hjemmehjælpsydelser i én kommune, er man som udgangspunkt kvalificeret til også at udbyde hjemmehjælp i andre kommuner. Den enkelte kommune har dog ret til at fastsætte sine egne kvalitetskrav på baggrund af sit eget serviceniveau. Hvis en kommune afviser en virksomhed på baggrund af særlige kvalitetskrav, har virksomheden krav på en skriftlig begrundelse. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at skabe priskonkurrence inden for godkendelsesmodellens rammer, kan dette ske ved, at der gennemføres en udbudsforretning. I materialet skal det fremgå, at den (private) leverandør, der vinder udbuddet, skal lade sig konkurrenceudsætte i overensstemmelse med godkendelsesmodellens regler. 12

13 Den anden model er udbudsmodellen Modellen bruges, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at skabe priskonkurrence om levering af ydelserne, og at begrænse antallet af godkendte leverandører. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt udbuddet skal omfatte en enkelt, flere eller alle ydelseskategorier. Der skal også træffes beslutning om, hvorvidt udbuddet skal gennemføres i hele kommunen eller kun i udvalgte distrikter. Ved at vælge udbudsmodellen kan kommunalbestyrelsen sikre en vis priskonkurrence i hjemmeplejen. Priskonkurrencen må dog ikke sikres på bekostning af borgernes valgfrihed. Det er derfor en forudsætning, at et udbud efter udbudsmodellen resulterer i, at kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med 2-5 leverandører. På den måde sikres en reel valgmulighed for borgerne. 13

14 Hvis der efter et udbud ikke kan findes mindst 2 kvalificerede leverandører, skal valgfriheden i stedet sikres via godkendelsesmodellens regler. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at begrænse udbuddet til enkelte ydelseskategorier eller distrikter, træder godkendelsesmodellen automatisk i kraft på de områder/i de distrikter, som ikke er i udbud. Hvis kommunalbestyrelsen bruger udbudsmodellen, skal den kommunale leverandør afgive tilbud på lige fod med private leverandører. Valget af leverandører skal foregå i overensstemmelse med de konkurrenceretlige regler. Det gælder også for indgåelsen af kontrakterne med de valgte leverandører. 14

15 4. Konkurrence på lige vilkår Ifølge reglerne om frit valg skal kommunale og private leverandører behandles lige. Det betyder, at kommunalbestyrelsen hverken før eller efter godkendelse af leverandører må stille krav, som giver enkelte leverandører konkurrencemæssige fordele frem for andre. Fx skal uddannelsesmæssige krav til personalet, eller krav om dokumentation for de ydelser, der er leveret, gælde både den kommunale leverandør og de private leverandører. Se mere om kvalitetskravene til leverandørerne i afsnit 6 i denne pjece. 15

16 Borgerens rettigheder påvirkes ikke af, om borgeren vælger en kommunal eller en privat leverandør. Det betyder, at afgørelsen om hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp skal træffes helt uafhængig af borgerens valg af leverandør. Valget af hjemmehjælper har heller ingen betydning for borgerens øvrige rettigheder. Fx kan en person sagtens blive ved med at anvende kommunens lokale ældrecentre, selvom vedkommende har valgt at få en privat leverandør af hjemmehjælp. Sikkerhedsstillelse Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at den enkelte borger får den hjælp, som vedkommende har fået tildelt. Også selv om det som udgangspunkt er den enkelte leverandør, der skal sørge for, at hjælpen leveres ad anden vej, hvis en indgået aftale ikke kan overholdes. Hvis fx den private leverandør går konkurs er det altså de kommunale myndigheder, der skal sikre at borgerne får den nødvendige hjælp. Derfor har kommunalbestyrelsen ret til at forlange en sikkerhedsstillelse, fx i form af en bankgaranti, fra de leverandører, der bliver godkendt i kommunen. Der er ingen faste regler for, hvor store beløb, der må kræves som sikkerhed, men sikkerhedsstillelsen skal stå i et rimeligt forhold til den forventede omsætning. 16

17 5. Madservice Madservice er en del af den praktiske hjælp, borgere kan få tildelt efter 71 i serviceloven. Madservice adskiller sig væsentligt fra de andre ydelser, der leveres efter 71. Det skyldes at den ydelse, der leveres, kan være meget forskellig, afhængigt af hvilken leverandør der vælges. Desuden er der ofte delvis brugerbetaling på madservice. Den pris, leverandøren får på madservice-området er derfor ikke en egentlig timepris, men et fast tilskud. Madservice kan splittes op i to ydelseskategorier, nemlig madservice med og madservice uden udbringning. På madservice-området indebærer frit-valgsreglerne ikke blot en mulighed for at vælge imellem forskellige leverandører af madservice. De indebærer også en mulighed for - via valget af leverandøren - at vælge mellem forskellige måltidstyper og menuer. Formålet er at skabe større variation i tilbuddene til brugerne. På madserviceområdet kan Kommunalbestyrelsen stille kvalitetskrav til blandt andet ernæring, hygiejne og servering. Der kan dog ikke fastsættes kvalitetskrav, der bevirker, at alle leverandører skal benytte den samme produktionsform. Af eksempler på forskellige madserviceordninger kan fx nævnes: En traditionel madordning, hvor færdigtilberedt mad bringes ud til brugeren. En alternativ udbringningsordning, hvor den lokale slagter laver ugepakker. En ordning, hvor brugeren kan gå hen på den lokale kro og spise sit måltid. På madservice-området fastsættes der ikke priskrav på samme måde, som på den øvrige personlige og praktiske hjælp. Derimod er der et krav om, at alle de godkendte leverandører skal tilbyde mindst et måltid til samme pris som den, der gælder for den kommunale madservice. På den måde sikres, at alle modtagere tilbydes et måltid med samme egenbetaling. 17

18 Leverandøren kan frit vælge at tilbyde andre måltider, der kan være både billigere og dyrere end det kommunale tilbud. For disse måltider vil det kommunale tilskud være uændret, mens egenbetalingen kan variere. Brugerne har på den måde mulighed for at kunne vælge andre typer af tilbud mod at betale mere eller mindre selv. Hvis kommunalbestyrelsen bruger udbudsmodellen på madservice-området, gælder der et krav om, at der efter udbuddet skal indgås kontrakt med minimum 2 leverandører, så det sikres, at der skabes et reelt frit valg for borgerne. (Det tidligere krav om mindst 5 leverandører af mad er ændret med lov nr. 318 af 05/05/2004 Lov om ændring af lov om social service. Ændring i reglerne om udbud og frit valg og revision af reglerne om klageråd) Madservice og institutionsmad Der er forskel på at lave og levere de daglige måltider ud fra serviceloven og på at producere og servere mad til eksempelvis restaurationsbrug. Veterinær- og Fødevaredirektoratets publikation Anbefalinger for den danske institutionskost giver en god introduktion i de forhold, der skal tages hensyn til ved storproduktion af (offentlige) madtilbud. Publikationen kan findes på 18

19 19

20 6. Kommunale krav til kvalitet Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter hvilke kvalitetskrav, der skal stilles til leverandørerne af hjemmehjælp. Kvalitetskravene skal være sagligt begrundede, og de skal være de samme for private og kommunale leverandører. Formålet med kvalitetskravene er at sikre, at de godkendte leverandører af hjemmehjælp lever op til Servicelovens krav og til de kommunale kvalitetsstandarder. Kravene skal samtidig sikre, at borgerne får en professionel, værdig og kvalificeret behandling, der ligger i tråd med den afgørelse om hjælp, der er truffet for den enkelte borger. Kvalitetskravene skal: Medvirke til at sikre, at borgerne får den hjælp, de har fået tildelt. Være med til at skabe sikkerhed for, at alle leverandører lever op til de målsætninger, kommunalbestyrelsen har sat for arbejdsmiljø, personalepolitik, leverancesikkerhed mv. 20

21 Sikre, at leverandøren kan leve op til de afgørelser, der er truffet om leveringen af hjemmehjælp. Kommunalbestyrelsen kan fx stille konkrete krav om, at leverandøren er i stand til at håndtere ferie- og sygdomsperioder blandt personalet. Der kan også stilles krav, som skal sikre, at maden er af tilstrækkelig høj kvalitet, og at menuerne fx er planlagt ud fra viden om ernæring mv.. Kommunalbestyrelsen er kun forpligtet til at indgå aftaler om levering af personlig og praktisk hjælp med virksomheder, der kan leve op til kommunens kvalitetskrav. Uddannelseskrav Kommunalbestyrelsen kan vælge at lade krav om uddannelse indgå i de samlede kvalitetskrav. Det kan fx være krav om, at de medarbejdere der skal yde hjælp til personlig pleje, er uddannede social- og sundhedshjælpere. Kravene skal gælde for både kommunale og private leverandører, og de skal være sagligt begrundede. Krav til rummelighed Kommunalbestyrelsen må gerne stille kvalitetskrav, der omhandler arbejdspladsens rummelighed. Det kan typisk være krav, der omhandler stillinger på særlige vilkår, fastholdelse af særligt udsatte medarbejdere mv.. Læs eventuelt mere om emnet sociale klausuler på 21

22 7. Prisfastsættelse I de kommuner, hvor der skabes valgfrihed for borgerne via godkendelsesmodellen, skal kommunalbestyrelsen både fastsætte kvalitetskrav og priskrav til leverandørerne. Priskravene skal være ens for alle leverandører af hjemmehjælp. Betalingen til leverandøren sker på grundlag af kommunens priskrav, og den kontrakt, der er indgået mellem leverandøren og den kommunale myndighed. Priserne skal være beregnet på grundlag af de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp. Udgangspunktet for prisberegningen vil typisk være de hidtidige omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Priserne skal baseres på både direkte og indirekte omkostninger, og skal bl.a. fastsættes på baggrund af udgifter til hjemmeplejepersonale, administration, transport og husleje mv. I de kommuner hvor leveringen af hjælpen blev varetaget af private firmaer før loven om frit valg trådte i kraft, er der ikke en kommunal leverandørvirksomhed at beregne priserne ud fra. Her skal priskravene til de nye leverandører fastsættes med udgangspunkt i den allerede eksisterende kontrakt mellem myndigheden og den gamle, private leverandør. I prisberegningerne indgår typisk de omkostninger, der har været/er forbundet med den leverandørvirksomhed, der hidtil har haft leverancen. Endelig kan priskravene til leverandørerne fastsættes via et udbud indenfor godkendelsesmodellens rammer. I sådanne tilfælde vil priskravet blive fastsat på baggrund af det tilbud, der har vundet udbudsforretningen. Denne model vil typisk blive valgt i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at skabe priskonkurrence på levering af den personlige og praktiske hjælp, uden at sætte begrænsninger for hvor mange kvalificerede leverandører, der kan opnå godkendelse i kommunen. 22

23 Kommunalbestyrelsen skal fastsætte priserne én gang årligt. Priserne kan dog reguleres oftere, hvis det viser sig, at de ikke er i overensstemmelse med de reelle omkostninger. Der kan på grund af det kommunale selvstyre være forskel på kommunernes serviceniveau og organisering af ældreområdet. Geografiske forskelle kan også give forskelle i omkostningsniveauet. Det betyder, at priskravene, og dermed også betalingen, kan variere fra kommune til kommune. Den kommunale myndighed skal kunne dokumentere grundlaget for prisberegningerne. Hvis kommunalbestyrelsen har gennemført et udbud efter udbudsmodellen, stilles der ikke krav om offentliggørelse af priserne. Alle kommuner skal indberette deres kvalitetsog priskrav til Socialministeriets frit valgs database. Indberetningerne kan læses på: 23

24 8. Information til borgerne Hvis borgeren skal kunne benytte sig af retten til frit valg, er det vigtigt, at de får information om deres valgmuligheder. Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde informationsmateriale om de leverandører, der er godkendt i kommunen. Informationsmaterialet skal udarbejdes i samarbejde med leverandørerne. Materialet skal præsentere alle de leverandører, der er godkendt/indgået kontrakt med i kommunen. Det skal også indeholde generelle oplysninger om frit valg, herunder om hvordan man skifter leverandør. Informationsmaterialet skal være neutralt, så ingen leverandører fremhæves frem for andre. Præsentationen af den enkelte leverandør skal være så præcis og udtømmende, at det giver borgerne et kvalificeret grundlag for at vælge imellem de godkendte leverandører. Ud over disse overordnede principper, er der ikke nogen nærmere retningslinier i lovgivningen for, hvordan informationsmaterialet skal se ud. Hvis de overordnede hensyn med informationsmaterialet er tilgodeset, er det således op til kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune at beslutte, hvordan orienteringsmaterialet skal se ud. Derfor er der også stor forskel på, hvordan kommunerne vælger at lave informationsmaterialet. Fx får leverandørerne i nogle kommuner selv lov til at lave deres præsentationsmateriale. Andre kommuner skriver oplysningerne om de enkelte leverandører ind i en skabelon, der præsenterer alle leverandører på samme måde. 24

25 Det er kommunens opgave at sørge for, at alle de borgere, der får tildelt hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp, får informationsmaterialet. Kommunen er ikke forpligtet til at udbringe særskilt materiale om enkelte leverandører eller til at orientere om eventuelle muligheder for tilkøbsydelser mv. Hvis en kommune ikke vil informere om virksomhedernes tilkøbsydelser, er det virksomheden selv, som skal informere borgerne om dette. Kommunen er heller ikke forpligtet til at udlevere navn og adresse på de borgere, som modtager personlig og praktisk hjælp. Ifølge Persondataloven vil udleveringen af sådanne oplysninger kræve, at kommunen indhenter tilladelse fra samtlige af de nævnte personer. 25

26 9. Yderligere information og rådgivning Emnerne i denne pjece belyses mere indgående i vejledning nr. 95 af 9. oktober Særligt vedr. prisfastsættelse henvises til vejledning nr. 113 af 31. oktober Begge vejledninger findes på Hvis parterne får behov for yderligere rådgivning, kan følgende organisationer kontaktes: DH&S, Dansk Handel & Service Vester Farimagsgade 19 Postboks København V HTS, Handel, Transport og Service. Børsen 1217 København K Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks København S Erhvervs- og Boligstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Alle København Ø Styrelsen for Social Service Skibhusvej 42, Odense C Desuden yder Socialministeriet vejledning i konkrete spørgsmål om fortolkning af reglerne. 26

27 Pjecen er udarbejdet af Socialministeriet I samarbejde med KL, Kommunernes Landsforening, DHS, Dansk Handel og Service samt HTS, Handel, Transport og Service Udgiver: Socialministeriet Departementet Holmens Kanal København K ISBN Elektronisk udgave: ISBN Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Det.Rigtige grafisk produktion & ide Fotos: Klaus Holsting Tryk: Nørhaven Book

28 Pjecen er udarbejdet af Socialministeriet I samarbejde med KL, Kommunernes Landsforening, DHS, Dansk Handel og Service samt HTS, Handel, Transport og Service Pjecen rekvireres hos: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Tlf Fax E-post: ktlex@socialministeriet.dk