PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger"

Transkript

1 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Ekspertgruppe under RKKP organisationen December 2012, endelig version

2 1 PROM Indholdsfortegnelse 1. Indledning Vestkronik Knæalloplastik og hoftealloplastik... 3 Metode... 4 Foreløbige resultater... 5 Konklusion Prostatakræft... 7 Metode... 7 Foreløbige resultater... 8 Konklusion Økonomi Anbefalinger angående brug af PROM i RKKP regi... 10

3 2 PROM 1. Indledning Der er bred enighed blandt alle aktører inden for sundhedsområdet om, at patientperspektivet er afgørende i forhold til at indrette og drive et moderne og effektivt sundhedsvæsen. På trods heraf inddrages patientperspektivet i dag kun i meget begrænset omfang systematisk i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets ydelser og vurderingen af ydelsernes kvalitet. Den afgørende barriere i forhold til inddragelse af patientperspektivet er manglende tilgængelighed af systematisk indsamlede data, som på valid vis afspejler centrale aspekter af patientperspektivet. Disse aspekter varierer mellem forskellige patientgrupper, men omfatter typisk funktionsniveau, livskvalitet, smerter, depression, angst etc. Der findes en række validerede relevante måleredskaber af både generel og sygdomsspecifik karakter. Disse redskaber betegnes samlet som PatientRapporterede Outcome Mål (PROM) og består af spørgeskemaer, som besvares af patienterne selv, evt. med bistand fra pårørende eller plejepersonale. Redskaberne anvendes allerede i klinisk forskning, men har hidtil ikke vundet større udbredelse i den daglige drift, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det er ressourcekrævende for den enkelte afdeling eller klinik at opbygge og drive en organisation og en platform, som kontinuerligt kan varetage dataindsamlingen. Denne begrænsning har også været medvirkende til at bestræbelserne på at inddrage PatientRapporterede Outcome (PRO) data som en del af datagrundlaget i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser har været begrænsede. Internationalt har England været foregangsland i forhold til at anvende PRO data til kvalitetsudvikling. National Health Services indførte således allerede i april 2008 krav om at der fra 2009 rutinemæssigt skulle indsamles PRO data for patienter der undergik hoftealloplastik, knæalloplastik, hernieoperation eller operation for åreknuder (se Næste skridt i England har derefter været at se på hvordan PROM har kunnet implementeres som en væsentlig kvalitetsindikator for patienter med udvalgte typer af cancer (primært bryst, lunge, kolorektal og prostatakræft). Tilsvarende er der i regi af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark iværksat en række udviklingsprojekter med henblik på at afklare mulighederne for at inddrage systematisk PRO data indsamling som en fremtidig del af databasernes datagrundlag. Dette notat opsummerer de foreløbige erfaringer fra en række af disse udviklingsprojekter (Hofte og knæalloplastik samt prostatacancer). Fælles for PRO udviklingsprojekterne har været at de har anvendt Vestkronik som platform for dataindsamlingen.

4 3 PROM Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (Nord) og Vestkronik, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning: Afdelingslæge, ph.d, Morten Smærup Olsen Afdelingslæge, ph.d. Alma Becic Pedersen Overlæge, ph.d Mette Nørgaard Forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen Overlæge, ph.d Niels Henrik Hjøllund 2. Vestkronik VestKronik drives af Arbejdsmedicinsk Klinik, Sygehusenheden Vest, Regionshospitalet Herning. Det er fællesbetegnelsen for en række parallelle projekter med selvstændige formål, som med fælles teknologi repetitivt indsamler patientrapporterede helbredsdata i patientgrupper med maligne og kroniske sygdomme til klinisk og forskningsmæssig brug. Grundpillen i VestKronik er et integreret system til repetitiv dataindsamling med mixed mode inklusiv både papir spørgeskemaer, internet og telefon. Systemet er udviklet over de seneste 6,5 år og kan administrere et vilkårligt antal parallelle projekter, som udadtil fremstår som selvstændige med egne skemaer, følgebreve, procedurer og logo samt egen internet portal. Papirskema funktionen er maksimalt integreret og administreres fra samme web interface. Når en webskema er defineret er det tilsvarende papir skema klar til ud printning og en opsætning til Optical character recognition (OCR system) er genereret. OCR system, såkaldt optisk tegngenkendelse, kan konvertere håndlavede, skrevne eller printede billeder med tekst, til maskinredigerbar tekst. Systemet kører automatisk 24 timer 7 dage om ugen, og manuelle opgaver, som varetages af studentermedhjælp få timer ugentligt, omfatter kun kuvertering af ud printede skemaer og breve samt scanning af indkomne skemaer og verificering i OCR systemet, hvorefter data befinder sig i samme Structured Query Language (SQL) database som de indgåede besvarelser fra internet. SQL er en standard programmerings sprog som er ansvarlig for at forespørge og redigering af oplysninger lagret i en bestemt database management system. Uddata kan momentant downloades af slutbruger i analyseklart format med labels og kalkulerede scores. Datamanager funktionen er dermed overflødiggjort. Systemet har online adgang til services hos Central Personal Register (CPR) og det Fælles Medicin Kort. Systemet er i permanent drift og administrerer p.t. 10 forskellige projekter, hvoraf 8 kører i mixed mode. Der findes ikke tilsvarende systemer tilgængeligt. 3. Knæalloplastik og hoftealloplastik Der foretages årligt ca operationer med indsættelse af knæ eller hofteprotese i Danmark og disse indgreb er således blandt de hyppigste operative indgreb i det danske sundhedsvæsen. Antallet af

5 4 PROM operationer forventes at stige yderligere i de kommende år. Det er således et område som lægger beslag på betydelige ressourcer, hvorfor der er et stort behov for løbende at sikre at patientforløbene tilrettelægges så effektivt som muligt. Operationerne er generelt vellykkede og ukomplicerede og resulterer ofte i dramatisk forbedring af livskvaliteten. Der er hos patienterne generelt en tilfredshed med resultaterne af behandlinger på ca. 90%. I Dansk Knæalloplastik Register og Dansk Hoftealloplastik Register monitoreres patientudfaldet primært vedr. resultatindikatorer, som afspejler risikoen for reoperation og revision af det indsatte protesemateriale. Dette er oplagt ikke særligt sensitive indikatorer for kvaliteten, idet patienterne kan have betydelige problemer (f.eks. smerter og funktionsnedsættelse) uden at det nødvendigvis vil resultere i en reoperation eller revision. Metode Der findes imidlertid validerede PROMer, der med stor sikkerhed udtrykker det funktionelle resultat efter knæ og hoftealloplastikoperation. Disse PROMer kan bl.a. anvendes til at identificere patienter, der har behov for konsultation. I England foregår der således allerede i regi af National Health Service (NHS) en rutinemæssig landsdækkende indsamling af data fra knæ og hofteprotesepatienter v.h.a. af Oxford Knee Score/Oxford Hip Score. Dataindsamlingen blev påbegyndt i De samme måleredskaber har været anvendt i New Zealand Joint Registry i de sidste 10 år. I Norge har det nationale alloplastik register endvidere indsamlet PROM data i flere år på hofte fraktur (EuroQ 5D skema) og korsbånd operations patienter (Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score KOOS) med en stor succes. I Sverige har man anvendt PROM (EuroQ 5D og Visual Analog Scala VAS skema) til hoftealloplastik patienter siden 2002 med svar procent på over 90%. På denne baggrund blev der i 2011 iværksat et udviklingsprojekt (DanPROM) med henblik på at indsamle PRO data hos danske patienter med knæ eller hoftealloplastik. Patienterne blev inkluderet i perioden 1/ / fra ortopædkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Data indhentes med et PROM spørgeskema udfyldt i forbindelse med præoperativ konsultation, samt inden planlagt rutine kontrol. Det første skema udleveres fra afdelingen, mens de øvrige skemaer fremsendes af VestKronik.

6 5 PROM Foreløbige resultater Per november 2012 var der i DanPROM inkluderet 999 knæalloplastik og 636 hoftealloplastik patienter. Disse fordelte sig således at der i 3. og 4. kvartal af 2011 blev inkluderet 401 knæ og 325 hofte patienter, mens der i 1. og 2. kvartal af 2012 blev inkluderet 598 knæ og 311 hofte patienter. Henholdsvis 40% og 39% af knæ og hofte patienterne var mænd og 45% af både knæ og hofte patienterne var ældre end 70 år. Der er aktuelt 398 knæ og 324 hofte patienter med, hvor 12 måneder postoperative follow up er mulig, svarende til henholdsvis 40% og 51% af de inkluderede. Svarprocenten blandt patienter der har fået tilsendt 12 måneders follow up skema er over 90% for både knæ og hofte patienter (Tabel 1). Præoperativt havde 97,9% af knæ patienterne en Oxford score på >24, sammenlignet med 46% 1 år postoperativt. Dvs. 46% af knæ patienter burde indkaldes til klinisk kontrol. Kvinder havde generelt højere PROM score postoperativ i forhold til mænd, dvs. 55% af kvinder over 65 år og 50% af kvinder under 64 år burde indkaldes til klinisk kontrol pga. Oxford score over 24, sammenlignet med henholdsvis 37% og 38% af mændene (Tabel 2). Præoperativt havde 94% af hofte patienterne en Oxford score på >24, sammenlignet med 24% 1 år postoperativt. I alt burde 24% af hofte patienterne således indkaldes til klinisk kontrol. Kvinder over 65 år havde den højeste PROM score postoperativt, idet 31% af kvinder over 65 år burde indkaldes til klinisk kontrol, sammenlignet med 21% af kvinder under 64 år og 24% af mænd over 65 år (Tabel 3). Tabel 1. Svarprocent ved PROM follow up DanPROM DanPROM (hofte) (knæ) Follow up 1 12 mdr post OP 12 mdr post OP Antal patienter med forsøgt follow up pr 12. nov Død v/ follow up Response rate (crude) % 67.5 % Response rate (estimeret) % 90.9 % 1: I flere af databaserne gennemføres follow up på flere tidspunkter. Her rapporteres kun for den nævnte. 2: Ved follow up indhentes on line data fra CPR om adresseændring samt vital status mhp at undgå at tilskrive afdøde. Dødsfald registreres kun på dette tidspunkt og antallet afspejler dermed ikke mortaliteten i populationen. 3: Crude respons rate i kohorter med ongoing dataindsamling underestimerer den endelige respons rate. I protokoller med mindst 2 rykker procedurer har det vist sig at den endelige respons rate løbende kan estimeres ved at antage respons fra alle hvor der aktuelt afventes svar på 1. rykker og ingen response fra deltagere, hvor der aktuelt afventes svar på 2. rykker.

7 6 PROM Tabel 2. Fordeling af Oxford Knee Score præoperativt og 12 måneder efter primær knæalloplastik [%] Alle Kvinder Mænd Score 64 år 65+ år 64 år 65+ år Præoperativ Postoperativ Note: En høj score indikerer påvirket funktionsevne og smerter. En OKS på 24 eller mere blev i DanPROM projektet anvendt som kriterium for indikation for kontrol efter knæ alloplastik. Tabel 3. Fordeling af Oxford Hip Score præoperativt og 12 måneder efter primær hoftealloplastik [%] Alle Kvinder Mænd Score 64 år 65+ år 64 år 65+ år Præoperativ Postoperativ Note: En høj score indikerer påvirket funktionsevne og smerter. En OHS på 27 eller mere blev i DanPROM projektet anvendt som kriterium for indikation for kontrol efter hofte alloplastik. Konklusion PROM data anvendes internationalt til at monitorere kvaliteten af behandlingen med knæ og hoftealloplastik, samt for at screene patienter som burde indkaldes til klinisk kontrol. Udviklingsprojektet DanPROM demonstrerer, at det også er muligt at opnå en meget høj svarprocent blandt danske patienter som har gennemgået knæ og hoftealloplastik. Det skal dog bemærkes, at svarprocenten i høj grad synes at være påvirket af de praktiske forhold omkring udleveringen af spørgeskemaerne samt af patientgruppen. Dansk Ortopædisk Fællesdatabase har således allerede erfaring fra Dansk Skulder Alloplastik Register med indsamling af Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder Index (WOOS) PRO data. Skulderalloplastikpatienterne modtager et skema, som bliver sendt per almindelig post 1 år postoperativt fra Fællessekretariatet. På landsbasis, har 75% af patienterne udfyldt og returneret WOOS skema. I Dansk Korbånds Rekonstruktions Register er erfaringerne vedr. indsamling af PRO data dog mindre positive. I

8 7 PROM denne database skal patienterne selv gå på internettet og udfylde et PROM skema (Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS)) præoperativ og 1 år postoperativt. På landsbasis har kun 30% af patienterne udfyldt KOOS skemaet postoperativt. Rykker via almindeligt brev øger kun svarprocenten beskedent, d.v.s. 5%. Konklusionen synes at være, at forskellige metoder til at indhente PRO data kan påvirke svarprocenten betydeligt, men selv ved sammenlignelige dataindsamlingsmetoder vil der kunne forekomme betydningsfulde forskelle i svarprocenten mellem forskellige patientgrupper. 4. Prostatakræft Med mere end 4000 nye tilfælde om året er prostatakræft den hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark og incidensen er stigende (Cancerregisteret). Den stigende incidens skyldes næppe en reel stigning i forekomsten af prostatakræft men tilskrives et stigende antal mænd hvert år får målt prostata specifikt antigen (PSA). Behandlingen af prostatakræft har skiftet karakter i løbet af de sete 10 år idet der er sket en ændring således at man i mindre grad vælger at observere mænd med klinisk lokaliseret sygdom for at afvente sygdomsprogression inden stillingtagen til eventuel operation. I stedet tilbydes en større andel nu intenderet kurativ operation eller strålebehandling (Borre et al. Clin Epidemiol 2011;3 Suppl 1:41 6.) Behandlingen af prostatakræft kan dog have uhensigtsmæssige følgevirkninger som impotens og urininkontinens og da overlevelsesgevinsten ved lav risikosygdom er diskutabel er det væsentligt at monitorere både patienternes præoperative funktionsniveau og deres outcome. For at udføre en dækkende opgørelse af behandlingskvaliteten er det ikke tilstrækkeligt at anvende data fra eksisterende registre eller andre lægerapporterede data. I Dansk Prostata Cancer database (DaProCadata) som har været i drift siden 2010 har man derfor valgt fra starten af at implementere dataindsamling via PROM. Metode Der findes mindst 10 forskellige cancer eller prostatakræft specifikke PROMs rapporteret i litteraturen og ifølge NHS rapporten på området fra 2009 var der ikke tilstrækkelig evidens som kunne anvendes til entydigt at vælge mellem disse PROMS (Report fra Oxford 2009). Det anbefales derfor at vælge ud fra antal, type og detaljeringsniveau af de spørgsmål, man ønsker at få belyst. I DaProCaData anvendes Expanded Prostate Index Composite (EPIC) i en modificeret og dansk version EPIC er også i modificeret form vurderet til at være et validt instrument til at måle helbredsdata (Chang et al J Urol Sep;186(3):865 72). Dette instrument måler information om fysisk funktion, symptomer, psykisk velbefindende og aktivitetsniveau.

9 8 PROM Det første spørgeskema udleveres på diagnosetidspunktet af de behandlende afdelinger. Til alle patienter der fortsat er i live udsendes opfølgende skemaer efter 1 og 3 år fra VestKronik (se ovenfor). Foreløbige resultater I 2011 indsendte 958 patienter besvarelser på spørgeskemaer udleveret ved diagnosetidspunktet, svarende til ca. 37 % af de 2557 patienter der fik oprettet et lægerapporteret diagnoseskema i DaProCa databasen. I 2010 var der besvarelser fra ca. 46% af de oprettede patienter. Patienter med diagnoseskemaer i DaProCa databasen får tilsendt de opfølgende spørgeskemaer fra Vestkronik. Indtil nu (12. nov. 2012) har 5386 været fulgt et år efter diagnosetidspunktet. Heraf var 274 patienter døde ved tidspunktet for 1 års followup, og de fik derfor ikke tilsendt spørgeskema. Svarprocenten for de resterende patienter var på over 90 % (Tabel 4). På spørgsmålet om hvilket udsagn der bedst beskrev patientens evne til at kontrollere sin vandladning inden for de seneste 4 uger, svarede ca. 2 % at de ingen kontrol havde, mens ca. 54 % angav fuldstændig kontrol. Resten havde varierende grader af urininkontinens (Tabel 5). Størstedelen (79 %) angav god eller nogenlunde fysisk form, mens ca. 5 % angav enten fremragende eller dårlig fysisk form (Tabel 5). Tabel 4. Svarprocent ved 1 års opfølgning. Follow up 1 Antal patienter med forsøgt follow up pr 12. nov DanCap 12 mdr efter diagnose Død v/ follow up Response rate (crude) % Response rate (estimeret) % 1: I flere af databaserne gennemføres follow up på flere tidspunkter. Her rapporteres kun for den nævnte. 2: Ved follow up indhentes on line data fra CPR om adresseændring samt vital status mhp at undgå at tilskrive afdøde. Dødsfald registreres kun på dette tidspunkt og antallet afspejler dermed ikke mortaliteten i populationen. 3: Crude respons rate i kohorter med ongoing dataindsamling underestimerer den endelige respons rate. I protokoller med mindst 2 rykker procedurer har det vist sig at den endelige respons rate løbende kan estimeres ved at antage respons fra alle hvor der aktuelt afventes svar på 1. rykker og ingen response fra deltagere, hvor der aktuelt afventes svar på 2. rykker.

10 9 PROM Tabel 5. Fordeling af to funktionsmål 12 mdr. efter diagnosedato for prostata cancer Alle Alder 64 år 65+ år Fysisk form 1 Fremragende 5.1 % 5.8 % 4.8 % God 43.7 % 44.1 % 43.4 % Nogenlunde 35.3 % 36.0 % 34.9 % Mindre god 11.6 % 10.7 % 12.1 % Dårlig 4.2 % 3.3 % 4.7 % Kontrol vandladning 2 Ingen kontrol 1.9 % 1.7 % 2.0 % Drypper hyppigt 11.4 % 11.8 % 11.1 % Drypper sjældent 32.5 % 35.6 % 30.6 % Fuldstændig kontrol 54.2 % 50.9 % 56.1 % 1: Spørgsmålet lyder "Samlet set, hvordan vurderer du din fysiske form?" 2: Spørgsmålet lyder "Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst din evne til at kontrollere din vandladning inden for de seneste 4 uger?" Konklusion PRO data anvendes internationalt til at monitorere kvaliteten af behandlingen for prostatakræft. Vi har i Danmark demonstreret at det er muligt at få danske mænd med prostatakræft til i høj grad at deltage i spørgeskemaundersøgelser omkring dette. På linje med erfaringerne fra DanPROM synes de praktiske forhold omkring udleveringen af spørgeskemaerne at spille en stor rolle, idet de foreløbige erfaringer viser en betydeligt lavere komplethed af data fra skemaer, hvor de enkelte hospitalsafdelinger selv har ansvaret for udsendelsen af skemaerne sammenlignet med kompletheden af de skemaer som via post eller internet udsendes fra en central instans (i dette tilfælde Vestkronik). 5. Økonomi Baseret på de hidtidige erfaringer med etablering og drift af PRO data indsamling på Vestkronik platformen kan udgifterne til etablering af evt. nye PRO projekter opgøres som følger: Udgifterne til et PRO projekt kan sammensættes af 3 dele: 1. Oprettelse a. Eget www domæne b. Egne tabeller i database c. Adgang til programbibliotek og OCR system d. Brugeroprettelse (dataeksport, statusside, brugermenu) 2. Specifik udvikling a. Oprettelse af web og papirskema

11 10 PROM b. Følgebreve og rykkerskrivelser c. Eventuel projektspecifik kodeudvikling 3. Driftsudgifter a. Printudgifter, papir, kuverter, returkuverter b. Datamanagement, studentermedhjælp c. Web server og licenser d. Porto, returporto e. Bidrag til systemvedligeholdelse Pkt 1+ 2: kr (betales kun år 1. Ekstra udgifter må påregnes såfremt der er krav om projekt specifik kodeudvikling). Pkt 3: /år + 35 kr/patient pr runde (inkl porto/returporto og 2 rykkerprocedurer pr runde) Ved opstart af beslægtede nye projekter (.f.eks. i forbindelse med PRO indsamling vedr. beslægtede patientgrupper) kan pkt 1+2 reduceres til pr nyt projekt. 6. Anbefalinger angående brug af PROM i RKKP regi De opsamlede erfaringer fra ovennævnte initiativer vedr. systematisk indsamling af PRO data i udvalgte landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser udmønter sig i følgende konklusioner og anbefalinger: Der eksisterer for en række store folkesygdomme veletablerede og validerede PROM redskaber. Redskaberne anvendes i stigende omfang i stor skala i en række andre sammenlignelige lande, hvilket potentielt muliggør direkte sammenligning med danske resultater. Danske patienter er villige til at deltage i PRO data indsamling også i tilfælde med ret omfattende og krævende spørgeskemaer. Der kan ved anvendelse af mixed mode teknologi (kombination af web og papirbaseret dataindsamling), som den er anvendt i Vestkronik, opnås meget høje svarprocenter (d.v.s. 90% eller højere). Alternative måder at indsamle data på, f.eks. per internet alene ser umiddelbart ud til at resultere i væsentligt lavere svarprocenter. Patienttypen kan i den sammenhæng også spille ind. Der er eksempelvis observeret en generelt meget lav svarprocent hos patienter som har fået foretaget korsbåndsoperationer. Denne patientgruppe er karakteriseret ved at være yngre personer med et overvejende højt funktions og aktivitetsniveau og mange patienter føler sig formentlig færdigbehandlet i forbindelse med operationen og har som følge heraf muligvis mindre incitament til at afsætte tid til besvarelse af PROM skemaer.

12 11 PROM De indsamlede PRO data udviser generel betydelig variation, hvilket tyder på at de valgte PROM redskaber er velegnede som grundlag for egentlige PROM baserede resultatindikatorer. Der tilvejebringes via PROM erne tydeligvis et indblik i sygdomsudfaldet fra et patientperspektiv, som ikke opnås med eksisterende resultatindikatorer vedr. død, genindlæggelse og recidiv af sygdom. Det bemærkes f.eks. hos patienter med knæ og hoftealloplastik at PROM redskaberne er i stand til at påvise, at en betydelig del af patienterne i det postoperative forløb oplever smerte, funktionsnedsættelse og andre symptomer, og burde indkaldes til en klinisk kontrol. Denne andel af patienterne er langt højere end andelen som ender med at blive reopereret og evt. får protesen revideret. Såfremt der kun fokuseres på sidstnævnte, som det aktuelt er tilfældet, vil panelet af kvalitetsindikatorer ikke give en reel afspejling af udfaldet af operationerne. PROM data indsamling er i forhold til den økonomiske ramme i RKKP forbundet med betydelige udgifter. Det anbefales derfor, at der ikke udrulles PRO dataindsamling bredt udover de eksisterende landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, men at indsatsen målrettes mod områder, hvor følgende kriterier er opfyldt: o o o o Veletablerede PROM redskaber er til rådighed Mulighed for international sammenligning af resultater Der kan forventes høj svarprocent fra patienterne (f.eks. længerevarende eller kroniske sygdomsforløb) Patientperspektivet er af afgørende vigtighed for at vurdere en given behandlings effekt og sikkerhed (d.v.s. andre let tilgængelige resultatindikatorer vurderes som utilstrækkelige)

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2012 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 Komplethedsgrad 2012 92% Antal

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser

Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser 1 Indhold 1. Baggrund for projekt... 4 2. Formål med projekt... 5 3. Projektgruppen... 6 4.

Læs mere

Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser

Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser Juni 2015. Opdateret September 2015 Indhold 1. Baggrund for projektet... 4 2. Formål med projektet...

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register. Årsrapport 2012

Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register. Årsrapport 2012 Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register Årsrapport 2012 Rapporten dækker perioden fra 1. juli 2005 til 31. december 2011 Sidste opgørelsesperiode er fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 Komplethedsgrad

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012 Årsrapport nr. 7 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 0. januar 0-3. december 0 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter Syd for

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register

Dansk Skulderalloplastik Register Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital Privathospitalet Hamlet Herlev Hospital Frederikssund Hospital Køge Sygehus Holbæk Sygehus Næstved Sygehus Dansk Skulderalloplastik

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital Privathospitalet Hamlet Herlev Hospital Frederikssund Hospital Køge Sygehus Holbæk Sygehus Næstved Sygehus Nykøbing F Sygehus

Læs mere

Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG

Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Baggrund...

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

KOOS Spørgeskema til knæpatienter

KOOS Spørgeskema til knæpatienter Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Danish version, nov 1997. 1 KOOS Spørgeskema til knæpatienter Dato CPR nr. Navn Vejledning: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan Du oplever

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

GLA:D Årsrapport 2014

GLA:D Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 2 GLA:D - Årsrapport 2014 GLA:D Årsrapport 2014 GLA:D-registeret Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi FoF, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Læs mere

Første møde i styregruppen for VestKronik

Første møde i styregruppen for VestKronik Første møde i styregruppen for VestKronik Torsdag den 4. april kl. 12.00-14.30 Konferencelokalet, Olof Palmes Alle 15, 8200 Århus N Der serveres en let frokost fra klokken 12 og selve mødet begynder kl

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

AmbuFlex. Behovssstyrede ambulante patientforløb Med spørgeskemabaseret Klinisk selvmonitorering

AmbuFlex. Behovssstyrede ambulante patientforløb Med spørgeskemabaseret Klinisk selvmonitorering AmbuFlex Behovssstyrede ambulante patientforløb Med spørgeskemabaseret Klinisk selvmonitorering Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 1 8200 Aarhus N. 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sundhedsproblem

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

DUCG Styregruppemøde d. 13. marts 2012 Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn.

DUCG Styregruppemøde d. 13. marts 2012 Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn. Tilstede: Peter Sommer (PS), Gedske Daugaard (GD), Erik Højkjær Larsen (EHL), Jørgen Bjerggaard (JB), Lars Ulrich Hansen (LUH), Lisa Sengeløv (LS), Mette Nørgaard (MN), Michael Borre (MB), Belinda Momme

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.

Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Behandlingen af ansøgninger om støtte fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere