PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger
|
|
- Ingeborg Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Ekspertgruppe under RKKP organisationen December 2012, endelig version
2 1 PROM Indholdsfortegnelse 1. Indledning Vestkronik Knæalloplastik og hoftealloplastik... 3 Metode... 4 Foreløbige resultater... 5 Konklusion Prostatakræft... 7 Metode... 7 Foreløbige resultater... 8 Konklusion Økonomi Anbefalinger angående brug af PROM i RKKP regi... 10
3 2 PROM 1. Indledning Der er bred enighed blandt alle aktører inden for sundhedsområdet om, at patientperspektivet er afgørende i forhold til at indrette og drive et moderne og effektivt sundhedsvæsen. På trods heraf inddrages patientperspektivet i dag kun i meget begrænset omfang systematisk i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets ydelser og vurderingen af ydelsernes kvalitet. Den afgørende barriere i forhold til inddragelse af patientperspektivet er manglende tilgængelighed af systematisk indsamlede data, som på valid vis afspejler centrale aspekter af patientperspektivet. Disse aspekter varierer mellem forskellige patientgrupper, men omfatter typisk funktionsniveau, livskvalitet, smerter, depression, angst etc. Der findes en række validerede relevante måleredskaber af både generel og sygdomsspecifik karakter. Disse redskaber betegnes samlet som PatientRapporterede Outcome Mål (PROM) og består af spørgeskemaer, som besvares af patienterne selv, evt. med bistand fra pårørende eller plejepersonale. Redskaberne anvendes allerede i klinisk forskning, men har hidtil ikke vundet større udbredelse i den daglige drift, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det er ressourcekrævende for den enkelte afdeling eller klinik at opbygge og drive en organisation og en platform, som kontinuerligt kan varetage dataindsamlingen. Denne begrænsning har også været medvirkende til at bestræbelserne på at inddrage PatientRapporterede Outcome (PRO) data som en del af datagrundlaget i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser har været begrænsede. Internationalt har England været foregangsland i forhold til at anvende PRO data til kvalitetsudvikling. National Health Services indførte således allerede i april 2008 krav om at der fra 2009 rutinemæssigt skulle indsamles PRO data for patienter der undergik hoftealloplastik, knæalloplastik, hernieoperation eller operation for åreknuder (se Næste skridt i England har derefter været at se på hvordan PROM har kunnet implementeres som en væsentlig kvalitetsindikator for patienter med udvalgte typer af cancer (primært bryst, lunge, kolorektal og prostatakræft). Tilsvarende er der i regi af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark iværksat en række udviklingsprojekter med henblik på at afklare mulighederne for at inddrage systematisk PRO data indsamling som en fremtidig del af databasernes datagrundlag. Dette notat opsummerer de foreløbige erfaringer fra en række af disse udviklingsprojekter (Hofte og knæalloplastik samt prostatacancer). Fælles for PRO udviklingsprojekterne har været at de har anvendt Vestkronik som platform for dataindsamlingen.
4 3 PROM Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (Nord) og Vestkronik, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning: Afdelingslæge, ph.d, Morten Smærup Olsen Afdelingslæge, ph.d. Alma Becic Pedersen Overlæge, ph.d Mette Nørgaard Forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen Overlæge, ph.d Niels Henrik Hjøllund 2. Vestkronik VestKronik drives af Arbejdsmedicinsk Klinik, Sygehusenheden Vest, Regionshospitalet Herning. Det er fællesbetegnelsen for en række parallelle projekter med selvstændige formål, som med fælles teknologi repetitivt indsamler patientrapporterede helbredsdata i patientgrupper med maligne og kroniske sygdomme til klinisk og forskningsmæssig brug. Grundpillen i VestKronik er et integreret system til repetitiv dataindsamling med mixed mode inklusiv både papir spørgeskemaer, internet og telefon. Systemet er udviklet over de seneste 6,5 år og kan administrere et vilkårligt antal parallelle projekter, som udadtil fremstår som selvstændige med egne skemaer, følgebreve, procedurer og logo samt egen internet portal. Papirskema funktionen er maksimalt integreret og administreres fra samme web interface. Når en webskema er defineret er det tilsvarende papir skema klar til ud printning og en opsætning til Optical character recognition (OCR system) er genereret. OCR system, såkaldt optisk tegngenkendelse, kan konvertere håndlavede, skrevne eller printede billeder med tekst, til maskinredigerbar tekst. Systemet kører automatisk 24 timer 7 dage om ugen, og manuelle opgaver, som varetages af studentermedhjælp få timer ugentligt, omfatter kun kuvertering af ud printede skemaer og breve samt scanning af indkomne skemaer og verificering i OCR systemet, hvorefter data befinder sig i samme Structured Query Language (SQL) database som de indgåede besvarelser fra internet. SQL er en standard programmerings sprog som er ansvarlig for at forespørge og redigering af oplysninger lagret i en bestemt database management system. Uddata kan momentant downloades af slutbruger i analyseklart format med labels og kalkulerede scores. Datamanager funktionen er dermed overflødiggjort. Systemet har online adgang til services hos Central Personal Register (CPR) og det Fælles Medicin Kort. Systemet er i permanent drift og administrerer p.t. 10 forskellige projekter, hvoraf 8 kører i mixed mode. Der findes ikke tilsvarende systemer tilgængeligt. 3. Knæalloplastik og hoftealloplastik Der foretages årligt ca operationer med indsættelse af knæ eller hofteprotese i Danmark og disse indgreb er således blandt de hyppigste operative indgreb i det danske sundhedsvæsen. Antallet af
5 4 PROM operationer forventes at stige yderligere i de kommende år. Det er således et område som lægger beslag på betydelige ressourcer, hvorfor der er et stort behov for løbende at sikre at patientforløbene tilrettelægges så effektivt som muligt. Operationerne er generelt vellykkede og ukomplicerede og resulterer ofte i dramatisk forbedring af livskvaliteten. Der er hos patienterne generelt en tilfredshed med resultaterne af behandlinger på ca. 90%. I Dansk Knæalloplastik Register og Dansk Hoftealloplastik Register monitoreres patientudfaldet primært vedr. resultatindikatorer, som afspejler risikoen for reoperation og revision af det indsatte protesemateriale. Dette er oplagt ikke særligt sensitive indikatorer for kvaliteten, idet patienterne kan have betydelige problemer (f.eks. smerter og funktionsnedsættelse) uden at det nødvendigvis vil resultere i en reoperation eller revision. Metode Der findes imidlertid validerede PROMer, der med stor sikkerhed udtrykker det funktionelle resultat efter knæ og hoftealloplastikoperation. Disse PROMer kan bl.a. anvendes til at identificere patienter, der har behov for konsultation. I England foregår der således allerede i regi af National Health Service (NHS) en rutinemæssig landsdækkende indsamling af data fra knæ og hofteprotesepatienter v.h.a. af Oxford Knee Score/Oxford Hip Score. Dataindsamlingen blev påbegyndt i De samme måleredskaber har været anvendt i New Zealand Joint Registry i de sidste 10 år. I Norge har det nationale alloplastik register endvidere indsamlet PROM data i flere år på hofte fraktur (EuroQ 5D skema) og korsbånd operations patienter (Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score KOOS) med en stor succes. I Sverige har man anvendt PROM (EuroQ 5D og Visual Analog Scala VAS skema) til hoftealloplastik patienter siden 2002 med svar procent på over 90%. På denne baggrund blev der i 2011 iværksat et udviklingsprojekt (DanPROM) med henblik på at indsamle PRO data hos danske patienter med knæ eller hoftealloplastik. Patienterne blev inkluderet i perioden 1/ / fra ortopædkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Data indhentes med et PROM spørgeskema udfyldt i forbindelse med præoperativ konsultation, samt inden planlagt rutine kontrol. Det første skema udleveres fra afdelingen, mens de øvrige skemaer fremsendes af VestKronik.
6 5 PROM Foreløbige resultater Per november 2012 var der i DanPROM inkluderet 999 knæalloplastik og 636 hoftealloplastik patienter. Disse fordelte sig således at der i 3. og 4. kvartal af 2011 blev inkluderet 401 knæ og 325 hofte patienter, mens der i 1. og 2. kvartal af 2012 blev inkluderet 598 knæ og 311 hofte patienter. Henholdsvis 40% og 39% af knæ og hofte patienterne var mænd og 45% af både knæ og hofte patienterne var ældre end 70 år. Der er aktuelt 398 knæ og 324 hofte patienter med, hvor 12 måneder postoperative follow up er mulig, svarende til henholdsvis 40% og 51% af de inkluderede. Svarprocenten blandt patienter der har fået tilsendt 12 måneders follow up skema er over 90% for både knæ og hofte patienter (Tabel 1). Præoperativt havde 97,9% af knæ patienterne en Oxford score på >24, sammenlignet med 46% 1 år postoperativt. Dvs. 46% af knæ patienter burde indkaldes til klinisk kontrol. Kvinder havde generelt højere PROM score postoperativ i forhold til mænd, dvs. 55% af kvinder over 65 år og 50% af kvinder under 64 år burde indkaldes til klinisk kontrol pga. Oxford score over 24, sammenlignet med henholdsvis 37% og 38% af mændene (Tabel 2). Præoperativt havde 94% af hofte patienterne en Oxford score på >24, sammenlignet med 24% 1 år postoperativt. I alt burde 24% af hofte patienterne således indkaldes til klinisk kontrol. Kvinder over 65 år havde den højeste PROM score postoperativt, idet 31% af kvinder over 65 år burde indkaldes til klinisk kontrol, sammenlignet med 21% af kvinder under 64 år og 24% af mænd over 65 år (Tabel 3). Tabel 1. Svarprocent ved PROM follow up DanPROM DanPROM (hofte) (knæ) Follow up 1 12 mdr post OP 12 mdr post OP Antal patienter med forsøgt follow up pr 12. nov Død v/ follow up Response rate (crude) % 67.5 % Response rate (estimeret) % 90.9 % 1: I flere af databaserne gennemføres follow up på flere tidspunkter. Her rapporteres kun for den nævnte. 2: Ved follow up indhentes on line data fra CPR om adresseændring samt vital status mhp at undgå at tilskrive afdøde. Dødsfald registreres kun på dette tidspunkt og antallet afspejler dermed ikke mortaliteten i populationen. 3: Crude respons rate i kohorter med ongoing dataindsamling underestimerer den endelige respons rate. I protokoller med mindst 2 rykker procedurer har det vist sig at den endelige respons rate løbende kan estimeres ved at antage respons fra alle hvor der aktuelt afventes svar på 1. rykker og ingen response fra deltagere, hvor der aktuelt afventes svar på 2. rykker.
7 6 PROM Tabel 2. Fordeling af Oxford Knee Score præoperativt og 12 måneder efter primær knæalloplastik [%] Alle Kvinder Mænd Score 64 år 65+ år 64 år 65+ år Præoperativ Postoperativ Note: En høj score indikerer påvirket funktionsevne og smerter. En OKS på 24 eller mere blev i DanPROM projektet anvendt som kriterium for indikation for kontrol efter knæ alloplastik. Tabel 3. Fordeling af Oxford Hip Score præoperativt og 12 måneder efter primær hoftealloplastik [%] Alle Kvinder Mænd Score 64 år 65+ år 64 år 65+ år Præoperativ Postoperativ Note: En høj score indikerer påvirket funktionsevne og smerter. En OHS på 27 eller mere blev i DanPROM projektet anvendt som kriterium for indikation for kontrol efter hofte alloplastik. Konklusion PROM data anvendes internationalt til at monitorere kvaliteten af behandlingen med knæ og hoftealloplastik, samt for at screene patienter som burde indkaldes til klinisk kontrol. Udviklingsprojektet DanPROM demonstrerer, at det også er muligt at opnå en meget høj svarprocent blandt danske patienter som har gennemgået knæ og hoftealloplastik. Det skal dog bemærkes, at svarprocenten i høj grad synes at være påvirket af de praktiske forhold omkring udleveringen af spørgeskemaerne samt af patientgruppen. Dansk Ortopædisk Fællesdatabase har således allerede erfaring fra Dansk Skulder Alloplastik Register med indsamling af Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder Index (WOOS) PRO data. Skulderalloplastikpatienterne modtager et skema, som bliver sendt per almindelig post 1 år postoperativt fra Fællessekretariatet. På landsbasis, har 75% af patienterne udfyldt og returneret WOOS skema. I Dansk Korbånds Rekonstruktions Register er erfaringerne vedr. indsamling af PRO data dog mindre positive. I
8 7 PROM denne database skal patienterne selv gå på internettet og udfylde et PROM skema (Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS)) præoperativ og 1 år postoperativt. På landsbasis har kun 30% af patienterne udfyldt KOOS skemaet postoperativt. Rykker via almindeligt brev øger kun svarprocenten beskedent, d.v.s. 5%. Konklusionen synes at være, at forskellige metoder til at indhente PRO data kan påvirke svarprocenten betydeligt, men selv ved sammenlignelige dataindsamlingsmetoder vil der kunne forekomme betydningsfulde forskelle i svarprocenten mellem forskellige patientgrupper. 4. Prostatakræft Med mere end 4000 nye tilfælde om året er prostatakræft den hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark og incidensen er stigende (Cancerregisteret). Den stigende incidens skyldes næppe en reel stigning i forekomsten af prostatakræft men tilskrives et stigende antal mænd hvert år får målt prostata specifikt antigen (PSA). Behandlingen af prostatakræft har skiftet karakter i løbet af de sete 10 år idet der er sket en ændring således at man i mindre grad vælger at observere mænd med klinisk lokaliseret sygdom for at afvente sygdomsprogression inden stillingtagen til eventuel operation. I stedet tilbydes en større andel nu intenderet kurativ operation eller strålebehandling (Borre et al. Clin Epidemiol 2011;3 Suppl 1:41 6.) Behandlingen af prostatakræft kan dog have uhensigtsmæssige følgevirkninger som impotens og urininkontinens og da overlevelsesgevinsten ved lav risikosygdom er diskutabel er det væsentligt at monitorere både patienternes præoperative funktionsniveau og deres outcome. For at udføre en dækkende opgørelse af behandlingskvaliteten er det ikke tilstrækkeligt at anvende data fra eksisterende registre eller andre lægerapporterede data. I Dansk Prostata Cancer database (DaProCadata) som har været i drift siden 2010 har man derfor valgt fra starten af at implementere dataindsamling via PROM. Metode Der findes mindst 10 forskellige cancer eller prostatakræft specifikke PROMs rapporteret i litteraturen og ifølge NHS rapporten på området fra 2009 var der ikke tilstrækkelig evidens som kunne anvendes til entydigt at vælge mellem disse PROMS (Report fra Oxford 2009). Det anbefales derfor at vælge ud fra antal, type og detaljeringsniveau af de spørgsmål, man ønsker at få belyst. I DaProCaData anvendes Expanded Prostate Index Composite (EPIC) i en modificeret og dansk version EPIC er også i modificeret form vurderet til at være et validt instrument til at måle helbredsdata (Chang et al J Urol Sep;186(3):865 72). Dette instrument måler information om fysisk funktion, symptomer, psykisk velbefindende og aktivitetsniveau.
9 8 PROM Det første spørgeskema udleveres på diagnosetidspunktet af de behandlende afdelinger. Til alle patienter der fortsat er i live udsendes opfølgende skemaer efter 1 og 3 år fra VestKronik (se ovenfor). Foreløbige resultater I 2011 indsendte 958 patienter besvarelser på spørgeskemaer udleveret ved diagnosetidspunktet, svarende til ca. 37 % af de 2557 patienter der fik oprettet et lægerapporteret diagnoseskema i DaProCa databasen. I 2010 var der besvarelser fra ca. 46% af de oprettede patienter. Patienter med diagnoseskemaer i DaProCa databasen får tilsendt de opfølgende spørgeskemaer fra Vestkronik. Indtil nu (12. nov. 2012) har 5386 været fulgt et år efter diagnosetidspunktet. Heraf var 274 patienter døde ved tidspunktet for 1 års followup, og de fik derfor ikke tilsendt spørgeskema. Svarprocenten for de resterende patienter var på over 90 % (Tabel 4). På spørgsmålet om hvilket udsagn der bedst beskrev patientens evne til at kontrollere sin vandladning inden for de seneste 4 uger, svarede ca. 2 % at de ingen kontrol havde, mens ca. 54 % angav fuldstændig kontrol. Resten havde varierende grader af urininkontinens (Tabel 5). Størstedelen (79 %) angav god eller nogenlunde fysisk form, mens ca. 5 % angav enten fremragende eller dårlig fysisk form (Tabel 5). Tabel 4. Svarprocent ved 1 års opfølgning. Follow up 1 Antal patienter med forsøgt follow up pr 12. nov DanCap 12 mdr efter diagnose Død v/ follow up Response rate (crude) % Response rate (estimeret) % 1: I flere af databaserne gennemføres follow up på flere tidspunkter. Her rapporteres kun for den nævnte. 2: Ved follow up indhentes on line data fra CPR om adresseændring samt vital status mhp at undgå at tilskrive afdøde. Dødsfald registreres kun på dette tidspunkt og antallet afspejler dermed ikke mortaliteten i populationen. 3: Crude respons rate i kohorter med ongoing dataindsamling underestimerer den endelige respons rate. I protokoller med mindst 2 rykker procedurer har det vist sig at den endelige respons rate løbende kan estimeres ved at antage respons fra alle hvor der aktuelt afventes svar på 1. rykker og ingen response fra deltagere, hvor der aktuelt afventes svar på 2. rykker.
10 9 PROM Tabel 5. Fordeling af to funktionsmål 12 mdr. efter diagnosedato for prostata cancer Alle Alder 64 år 65+ år Fysisk form 1 Fremragende 5.1 % 5.8 % 4.8 % God 43.7 % 44.1 % 43.4 % Nogenlunde 35.3 % 36.0 % 34.9 % Mindre god 11.6 % 10.7 % 12.1 % Dårlig 4.2 % 3.3 % 4.7 % Kontrol vandladning 2 Ingen kontrol 1.9 % 1.7 % 2.0 % Drypper hyppigt 11.4 % 11.8 % 11.1 % Drypper sjældent 32.5 % 35.6 % 30.6 % Fuldstændig kontrol 54.2 % 50.9 % 56.1 % 1: Spørgsmålet lyder "Samlet set, hvordan vurderer du din fysiske form?" 2: Spørgsmålet lyder "Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst din evne til at kontrollere din vandladning inden for de seneste 4 uger?" Konklusion PRO data anvendes internationalt til at monitorere kvaliteten af behandlingen for prostatakræft. Vi har i Danmark demonstreret at det er muligt at få danske mænd med prostatakræft til i høj grad at deltage i spørgeskemaundersøgelser omkring dette. På linje med erfaringerne fra DanPROM synes de praktiske forhold omkring udleveringen af spørgeskemaerne at spille en stor rolle, idet de foreløbige erfaringer viser en betydeligt lavere komplethed af data fra skemaer, hvor de enkelte hospitalsafdelinger selv har ansvaret for udsendelsen af skemaerne sammenlignet med kompletheden af de skemaer som via post eller internet udsendes fra en central instans (i dette tilfælde Vestkronik). 5. Økonomi Baseret på de hidtidige erfaringer med etablering og drift af PRO data indsamling på Vestkronik platformen kan udgifterne til etablering af evt. nye PRO projekter opgøres som følger: Udgifterne til et PRO projekt kan sammensættes af 3 dele: 1. Oprettelse a. Eget www domæne b. Egne tabeller i database c. Adgang til programbibliotek og OCR system d. Brugeroprettelse (dataeksport, statusside, brugermenu) 2. Specifik udvikling a. Oprettelse af web og papirskema
11 10 PROM b. Følgebreve og rykkerskrivelser c. Eventuel projektspecifik kodeudvikling 3. Driftsudgifter a. Printudgifter, papir, kuverter, returkuverter b. Datamanagement, studentermedhjælp c. Web server og licenser d. Porto, returporto e. Bidrag til systemvedligeholdelse Pkt 1+ 2: kr (betales kun år 1. Ekstra udgifter må påregnes såfremt der er krav om projekt specifik kodeudvikling). Pkt 3: /år + 35 kr/patient pr runde (inkl porto/returporto og 2 rykkerprocedurer pr runde) Ved opstart af beslægtede nye projekter (.f.eks. i forbindelse med PRO indsamling vedr. beslægtede patientgrupper) kan pkt 1+2 reduceres til pr nyt projekt. 6. Anbefalinger angående brug af PROM i RKKP regi De opsamlede erfaringer fra ovennævnte initiativer vedr. systematisk indsamling af PRO data i udvalgte landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser udmønter sig i følgende konklusioner og anbefalinger: Der eksisterer for en række store folkesygdomme veletablerede og validerede PROM redskaber. Redskaberne anvendes i stigende omfang i stor skala i en række andre sammenlignelige lande, hvilket potentielt muliggør direkte sammenligning med danske resultater. Danske patienter er villige til at deltage i PRO data indsamling også i tilfælde med ret omfattende og krævende spørgeskemaer. Der kan ved anvendelse af mixed mode teknologi (kombination af web og papirbaseret dataindsamling), som den er anvendt i Vestkronik, opnås meget høje svarprocenter (d.v.s. 90% eller højere). Alternative måder at indsamle data på, f.eks. per internet alene ser umiddelbart ud til at resultere i væsentligt lavere svarprocenter. Patienttypen kan i den sammenhæng også spille ind. Der er eksempelvis observeret en generelt meget lav svarprocent hos patienter som har fået foretaget korsbåndsoperationer. Denne patientgruppe er karakteriseret ved at være yngre personer med et overvejende højt funktions og aktivitetsniveau og mange patienter føler sig formentlig færdigbehandlet i forbindelse med operationen og har som følge heraf muligvis mindre incitament til at afsætte tid til besvarelse af PROM skemaer.
12 11 PROM De indsamlede PRO data udviser generel betydelig variation, hvilket tyder på at de valgte PROM redskaber er velegnede som grundlag for egentlige PROM baserede resultatindikatorer. Der tilvejebringes via PROM erne tydeligvis et indblik i sygdomsudfaldet fra et patientperspektiv, som ikke opnås med eksisterende resultatindikatorer vedr. død, genindlæggelse og recidiv af sygdom. Det bemærkes f.eks. hos patienter med knæ og hoftealloplastik at PROM redskaberne er i stand til at påvise, at en betydelig del af patienterne i det postoperative forløb oplever smerte, funktionsnedsættelse og andre symptomer, og burde indkaldes til en klinisk kontrol. Denne andel af patienterne er langt højere end andelen som ender med at blive reopereret og evt. får protesen revideret. Såfremt der kun fokuseres på sidstnævnte, som det aktuelt er tilfældet, vil panelet af kvalitetsindikatorer ikke give en reel afspejling af udfaldet af operationerne. PROM data indsamling er i forhold til den økonomiske ramme i RKKP forbundet med betydelige udgifter. Det anbefales derfor, at der ikke udrulles PRO dataindsamling bredt udover de eksisterende landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, men at indsatsen målrettes mod områder, hvor følgende kriterier er opfyldt: o o o o Veletablerede PROM redskaber er til rådighed Mulighed for international sammenligning af resultater Der kan forventes høj svarprocent fra patienterne (f.eks. længerevarende eller kroniske sygdomsforløb) Patientperspektivet er af afgørende vigtighed for at vurdere en given behandlings effekt og sikkerhed (d.v.s. andre let tilgængelige resultatindikatorer vurderes som utilstrækkelige)
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs merePRO-målinger og RKKP
Notat PRO-målinger og RKKP Oversigt over projekter og aktiviteter Anbefaling af fremtidig strategi Databasernes Fællessekretariat, juni 2014, version 1.2 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...2 2. Status
Læs merePROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016
PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 Definition: Klinisk kvalitetsdatabase En klinisk kvalitetsdatabase er et register, der indeholder kvantificerbare indikatorer,
Læs mereAmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau
Kvalitetskonference 2014; Danske Regioner og Lægeforeningen, København AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Niels Henrik Hjøllund VestKronik Hospitalsenheden
Læs merePatienten som dokumentalist
Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning www.amkherning.dk Patienten som dokumentalist Systematisk brug af patient rapporterede helbreds data Niels Henrik Hjøllund
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mereVIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter
Læs mereVærdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne
NOTAT Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne vil styre efter Regionerne ønsker at udvikle et mere værdibaseret sundhedsvæsen, hvor effekt og værdi for patienten er i fokus.
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs merePRO i Region Syddanmark
24. oktober 2017 fællesmøde Psykiatri- og Socialudvalget og Sundhedsudvalget PRO i Region Syddanmark Mads Haugaard, Afdelingschef, Kvalitet og Forskning Hvad er PRO? Og hvad er formålet? PRO = PatientRapporterede
Læs mereFÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling
FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling RKKP strategi den korte version HVORFOR? Vi stræber efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereAmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro
AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro Niels Henrik Hjøllund Professor i anvendt epidemiologi, overlæge, ph.d. AmbuFlex/VestKronik Hospitalsenheden Vest Herning Kendte kurver Vi skal nu og i fremtiden:
Læs mereHVORFOR ET PROGRAM PRO?
HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan
Læs mereRM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase
RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereKLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereNational anvendelse af PRO i Danmark
National anvendelse af PRO i Danmark Søren Overgaard Bestyrelsesmedlem, LVS Professor, Overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital LVS- bestyrelsesmedlem; Ansvarlig for resort-området:
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis Afslutningsfolder for projekt PRO i Almen Praksis (2016-2018) Denne folder er udarbejdet på baggrund af rapporten Evaluering af Patientrapporterede
Læs mereMASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17
MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17 Sygeplejerskens funktioner på urinvejskirurgisk afdeling L, OUH Udarbejdet af Kelly Ann Hecht-Nielsen Klinisk sygeplejespecialist i prostatateamet, Afdeling L, OUH. HVEM
Læs mereSkemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.
Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft
Læs mereAV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?
? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSystematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger ( Tele-PRO ) i klinikken. Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d.
Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger ( Tele-PRO ) i klinikken Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Liv Marit Schougaard Sygeplejerske, Cand.scient.san. Louise Pape Larsen
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mereNOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA
NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk
Læs merePROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL
PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereDirektører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)
VÆRDIBASERET STYRING I EN KLINISK HVERDAG - HELENE HEDENSTED, SUNDHEDSØKONOM HVEM STYRER HVAD? Politisk niveau (økonomiaftaler, budgetforlig m.m.) Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereTemaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark
Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark Området for patientsamarbejde i sundhedsvæsenet er en del af målbillederne i Region Syddanmark, og regionsrådet modtager derfor årligt en afrapportering
Læs mereANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag C2 - Håndtering af spørgeskemaer i PRO-forløb
ANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag C2 - Håndtering af spørgeskemaer i PRO-forløb 2. marts 2015 PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45
Læs mere30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu
30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu Kræftkirurgi mere end et håndværk 6. marts 2012 Axelborg, København Erik Jakobsen, Leder Dansk Lunge Cancer Register Landsdækkende godkendt og
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereInformation om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Version 02.03.2017 På Læringsseminaret for LKT-Palliation kom der mange spørgsmål om de praktiske omstændigheder ved udfyldelse af bl.a.
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereRapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Læs mereKan kvalitet reduceres til ét tal?
Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereDansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013
Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2012 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 Komplethedsgrad 2012 92% Antal
Læs mereAmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san.
AmbuFlex Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. Louise Pape Larsen Ph.d. studerende, sygeplejerske, cand. scient.
Læs mereAmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san.
AmbuFlex Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. Louise Pape Larsen Ph.d. studerende, sygeplejerske, cand. scient.
Læs mereVentetid til operationer
Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereSundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport.
E-POST BLF@SST.DK FØLGEBREV Statusrapporter i specialeplanlægningen for 2011 I følge Sundhedslovens 208 stk. 5 skal regioner og private sygehuse årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om
Læs mereRESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE
Læs mereVærdibaseret styring af ortopædkirurgien i Region Nordjylland, med udgangspunkt i patienter som får indsat hofte- eller knæalloplastik.
Værdibaseret styring af ortopædkirurgien i Region Nordjylland, med udgangspunkt i patienter som får indsat hofte- eller knæalloplastik. Ledende overlæge, Poul H. Christensen og Sundhedsøkonom Helene Hedensted
Læs mereKvalitet for og med patienten
Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi
Læs mereNyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register
Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Styregruppen vil gerne informere om en række ændringer vedrørende DHR. Ændringer i styregruppen For Region Nordjylland erstattes Michael Ulrich Vinther
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereBilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb
Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereMuskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.
Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen
Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken LKT-Palliation, marts 2018 Henrik Larsen BAGGRUND FOR PAKKEN Forskningen viser: > 20 procent af de personer, der har mistet en forælder
Læs mereSpecifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014
Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed
Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Specialkonsulent Søren From Knudsen
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Læs mereDansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2014
Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2014 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2013 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 Komplethedsgrad 2013 93% Antal
Læs mereVejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser
Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser 1 Indhold 1. Baggrund for projekt... 4 2. Formål med projekt... 5 3. Projektgruppen... 6 4.
Læs mereOverlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Læs mereAfrapportering af projekt værdibaseret sundhed på apopleksiområdet
Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Afrapportering af projekt værdibaseret sundhed på apopleksiområdet Dato 21-03-2019
Læs merePRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data
PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereEn sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:
N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab
Læs mereAkut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012
Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereDELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife
DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 9. maj 2017
Trombolyse 2016 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 9. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereProjekt indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering
Projekt indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering Projektrapport: 'Indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering' April 2018 Indhold 1. Baggrund for projektet...
Læs mereUdenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter
Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009
Læs mereDansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2012
Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2012 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2011 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 Komplethedsgrad 2011 91% Antal
Læs mereDansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereHvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis
Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis DASYS Dokumentationskonference, september 2019. Caroline Mejdahl, sygeplejerske, cand.cur,
Læs mereÅrsrapport nr. 8 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2013
Årsrapport nr. 8 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 213 1. januar 213-31. december 213 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter
Læs mereJens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Hvordan sikres fællesskabets adgang til data opsamlet af kommercielle apps? Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Hvad er Regionernes Kliniske Kvalitets National
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereFokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med
Læs merekvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?
Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende
Læs mere