DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI"

Transkript

1 DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI SPECIALE 2. MARTS 2015 VEJLEDER: NIELS D. LUND ANTAL TEGN:

2 Abstract This master thesis studies the relations between digitalization and archival documents in a cultural memory perspective. Digitized cultural artefacts are widely available on the internet and digital portals. They are part of cultural memory practices when being used, shared and carried on to the next generations. The digitalization process of documents are not a neutral, technical transfer from analog to digital as the perception changes and consequently the meaning changes. Given this fact, the aim of the thesis is a result of wondering why digitalized archival documents affect the way the past is perceived and understood. Through four interviews, I examine how concrete projects of digitalization and dissemination of archival records are carried out. The findings form the structure of the analysis by five trends that derived from the empirical research. The findings show, among other factors, how digitization of cultural heritage results in new practices, tools and digital arenas that reconfigure and reinterpret not only the collections, but also the memory institutions themselves as well as the roles they respectively play on a societal level. The past is perceived in a contemporary frame and thus becomes transient when interpreted in the present moment. Cultural heritage institutions, including the archives, are redefined in their development of digitized document collections and hence undergoing a transition from stasis to motion.

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Arkivet som politisk og historisk institution... 4 Arkivet som en del af ABM-feltet... 5 Arkivet som erindringsinstitution... 6 Problemfelt... 7 Metode... 8 Socialkonstruktivistisk ramme... 8 Teoretisk udgangspunkt Litteraturafgrænsning Officiel og uofficiel erindring Valg af arkiver Empirisk udgangspunkt Kvalitative interview Fælles terminologi Begrebsafklaring Arkivalier Digitalisering, tilgængeliggørelse og formidling Erindring og fortidsbrug Erindring som social konstruktion Kollektiv eller kulturel erindring? Brugbare fortider Fortiden rykker tættere på Arkivernes bevarings- og kassationsstrategi som udvælgelsesproces Kassationspolitik er erindringspolitik

4 Når arkivalier gøres digitale Digital autenticitet? Opretholdelse af proveniensprincippet? Analyse - Arkivernes digitale udfordringer Samlede digitale løsninger Arkivalier som genanvendelige i nye sammenhænge Synlighed gennem registrering og metadata Tilgængeliggørelse via crowdsourcing af registrering og transskribering Brugerunderstøttelse som nøgleord Diskussion digitaliserede arkivalier i et erindringsperspektiv Tilgængeliggørelse kontra formidling Massedigitalisering kontra kritisk digitalisering Forgotten a data Konstruktion frem for genfinding Konklusion Digitalisering i et digitalt humaniora perspektiv

5 Indledning Fredag d. 20. februar 2015 lanceredes arkivportalen arkiv.dk. Samme weekend besøgte brugere portalen, der i medierne blev omtalt som en massiv succes. Besøgstallet svarer nogenlunde til det antal besøg, som lokalarkiver og stadsarkiver får på deres læsesale om året. De ca. 550 lokal- og stadsarkiver, som deler materiale på arkiv.dk har siden slutningen af 1980 erne arbejdet med at registrere og indscanne arkivalier elektronisk. Knap 30 år senere høstes frugterne af ansatte og frivilliges indsats. Portalen samler de mange arkivers materiale og gør det synligt for brugerne via en fælles arkivdatabase. Tilgængeliggørelsen af dokumenter, lyd og billedmateriale gavner de mange historisk interesserede, slægtsforskere og skoleelever, der nemt kan få et overblik over, hvad de forskellige arkiver ligger inde med. En fælles database kan samtidig blive et boost for formidling og for udnyttelsen af lokalhistorisk materiale i formidling og forskning. Arkivernes digitalisering af analogt materiale foregår i disse år i vidt omfang med henblik på bevaring og tilgængeliggørelse. De fleste større arkiver har længe arbejdet med deres søgeportaler, vejledninger og digitale formidling. Arkiv.dk repræsenterer imidlertid en landsdækkende samling af arkivalier, som gør det til et banebrydende projekt i Danmark. I et informationsvidenskabeligt perspektiv ændrer digitale databaser ved måden at organisere information og viden på. Organiseringen af arkivalier, som traditionelt er ordnet efter det hierarkiske proveniens-princip, gennemgår væsentlige ændringer, når brugerne digitalt kan mikse og matche søgeresultater og konstruere nye sammenhænge. I et kulturformidlingsperspektiv udgør digitalisering og tilgængeliggørelse et nyt område, som arkiverne kan udfolde sig på. Digital formidling fungerer som et vindue til arkivets samling og kan bruges til at vise arkivaliernes potentiale. En stor udfordring for arkiverne er imidlertid, hvordan brugerne bedst understøttes i deres informationsbehov gennem digital vejledning og præsentation af søgeresultater. Digital teknologi har tvunget arkiverne til at forholde sig til rollen som relevante og aktuelle kulturarvsinstitutioner og har nødvendiggjort en nyfortolkning af arkivernes funktion og formål. Arkivinstitutionen er formet af en lang historisk tradition og indgår samfundsmæssigt i forskellige sammenhænge og samarbejder. 3

6 Arkivet som politisk og historisk institution Gehejmearkivet, som var det statslige centralarkiv i Danmark, fungerede indtil midten af 1800-tallet alene som myndighed for kongen. Historisk har arkivernes rolle været at tjene den herskende klasse med nødvendige oplysninger. I bureaukratiske organisationsstrukturer fungerer arkivalier som redskaber til symbolsk legitimering af magt (Assmann 2008a:102). Det politiske arkiv kendetegnes ved arkivaliernes samtidige brugsværdi. Når denne værdi forældes skifter arkiverne karakter til historiske arkiver, der bevares, fordi de skønnes at have historisk eller videnskabelig interesse. Det var kultusminister D.G. Monrad, der i 1848 ønskede at åbne arkiverne op og gøre rigets historiske hovedarkiv tilgængeligt for forskningen. Med oprettelse af en læsesal, ansættelser af videnskabelige medarbejdere og en øget indsats i registreringsarbejdet, ønskede man at udvikle arkivet til en videnskabelig institution af stor betydning for staten og folket (Engberg 2005:43). Tiltag i slutningen af 1800-tallet, der først sammenlagde Kongerigets Arkiv og Gehejmearkivet til ét Rigsarkiv i 1889, og senere etableringen af tre provinsarkiver i 1891 (landsarkiver siden 1906), bidrog til tilgængeliggørelsen af arkivernes dokumenter, idet videnskaben hidtil havde været tungt centreret i hovedstaden. Desuden ville oprettelsen af provinsarkiver føre til en ny danmarkshistorie, som nu også kom til at omfatte bondestanden. Bønderne ville få bedre mulighed for at dyrke og skrive deres egen historie (Engberg 2005:50). Efter Grundlovens indførelse (1849) ses dermed et tydeligt skift i arkivernes funktion fra en administrativ og juridisk praksis til en mere forskningsorienteret retning, hvor arkivet opfattes som en videnskabsorienteret institution. Arkivets historiske funktion bliver tydeligere, og det er i et erindringsperspektiv også arkivet som historisk institution, der lægges vægt på i det følgende. Arkivernes politiske funktion ophører imidlertid ikke, da arkivaliers status som kulturarv i høj grad bruges aktivt som erindringspolitik og legitimering af magt. Arkiverne spiller en aktiv rolle i samfundets fortidsbrug, hvis udgangspunkt er de historiske (udvalgte) samlinger, der danner grundlag for fortiden. 4

7 Arkivet som en del af ABM-feltet Arkivet som institution er i politisk regi placeret som en del af ABM-feltet, der udtrykker forbindelsen mellem arkiver, biblioteker og museer, og som er et resultat af en generel institutionsudbygnings- og sammenlægningsproces af kulturinstitutionerne. Feltet er omfattet af et lovregulerende ansvar og forpligtelse for indsamling, bevaring, registrering, tilgængeliggørelse og formidling. Institutionssystemet sikrer nationsmæssig identitet og fri adgang til fortidens genstande for fagfolk og almindelige borgere (Lund 2012:130). ABM-begrebet blev lanceret i Norge ved årsskiftet med oprettelsen af en tværsektoriel institution ABM-utvikling, som havde det overordnede udviklings- og koordineringsansvar på hele ABM-området. Som fælles træk ved disse institutioner blev bl.a. fremhævet, at alle arbejder systematisk med dokumentation og derfor må have en bevidst og formuleret politik med hensyn til, hvad der skal samles ind og bevares. Et samarbejde skulle resultere i en bedre brugerbetjening og koordinering af f.eks. informationsteknologiske indsatser, herunder digitalisering og konkrete projekter om udvikling af portaler (Kulturdepartementet, ). Det norske initiativ ledte i dansk regi Kulturministeriet til at nedsætte en arbejdsgruppe med det kommissorium at vurdere mulighederne for at etablere fælles præsentation af data om materialer fra arkiver, biblioteker og museer og stille relevante forslag til standarder for datapræsentation, med henblik på at sikre ensartethed og kompatibilitet (Kulturministeriet 2003:114). Institutionerne indeholder da også mange overlap af materialetyper, ligesom de i dag ofte har elementer af de andre i sig. Det Kongelige Bibliotek rummer eksempelvis både Håndskriftsamlingen og Museum for Dansk Bladtegning. Den digitale udvikling har samtidig været en stor drivkraft i formuleringen af en fælles platform, fordi ABM-institutionerne står med mange af de samme udfordringer og muligheder i forhold til interne arbejdsprocesser, synliggørelse og tilgængeliggørelse (Lund 2012:132). ABM-feltets synergi har medført muligheder for nye digitale strukturer og ny sammenkædning af viden i form af fælles metadata-standarder og fælles digitale platforme. 5

8 Digitalisering, og især formidlingen af kulturarv, har sløret grænserne mellem bibliotek, museum og arkiv, som det også bemærkes i den norske rapport ved oprettelsen af ABMutvikling: Sett frå eit brukarsynspunkt har det mindre å seia kva institusjonstype som kan formidla informasjon om eit definert tema, og i praksis vil ofte tilfang frå både arkiv, bibliotek og museum vera naudsynt for å kunna skapa ei integrert forståing av eit sakstilhøve (Kulturdepardementet, , kap. 3.2). Selvom arkivet kan opfattes som en del af et samlet felt, skal ABM-begrebet først og fremmest forstås som en politisk retorisk måde at tale om kulturinstitutionerne på. Samlebegrebet imødekommer hele kulturarvstænkningen og fokuserer på kulturinstitutionernes fælles opgave, der består i at værne om en fællesskabsfølelse, der har rødder i en fælles fortid. Denne opgave gør også kulturinstitutionerne til erindringsinstitutioner. Arkivet som erindringsinstitution I et erindringsperspektiv adskiller arkiver sig fra biblioteker og museer. Erindringsforsker, Aleida Assmann, skelner i sin artikel Canon and Archive mellem kulturinstitutioner, der repræsenterer henholdsvis aktiv og passiv erindring. Ved aktiv erindring forstås bevaring af fortiden i et nutidigt perspektiv (past as present), hvorimod passiv erindring bevares fortidigt (past as past). Aktiv erindring betegnes som kanon, mens sidstnævnte betegnes som arkiv. Kulturel erindring baseres dermed på to separate funktioner. Den ene er aktiv præsentation af et smalt udvalg af hellige tekster, kunstneriske mesterværker eller historiske centrale genstande i en tidløs ramme. Den anden er passiv lagring af dokumenter og genstande fra fortiden, som ikke lever op til disse standarder, men ikke desto mindre anses som vigtige og interessante nok til langtidsbevaring (Assmann 2008a:101). Biblioteker og museer varetager en aktiv, kononiseret erindringsfunktion, ved henholdsvis at udskifte materialer jævnligt for at pleje samtidens interesser, og ved skiftende kuraterede udstillinger at præsentere et udvalgt udsnit af fortiden. Arkiver varetager i den forstand en passiv erindringsfunktion, hvor bevarede genstande lagres i et slags vakuum mellem fortid og nutid. Arkivalier er, ifølge Assmann, hele tiden i risikozonen for at blive glemt, og bidrager ikke til rekonstruktion af fortiden. 6

9 Arkiver bevarer, hvad samfundet har glemt og former således en second-order erindring: The function of the archive, the reference memory of a society, provides a kind of counterbalance against the necessarily reductive and restrictive drive of the working memory. It creates a meta-memory, a second-order memory that preserves what has been forgotten. The archive is a kind of lost-and-found office for what is no longer needed or immediately understood (Assmann 2008c:106). Citatet fremhæver, hvordan arkivaliers brug er afgørende for, om den information, de repræsenterer, bliver en del af samfundets erindringsarbejde eller forbliver glemte. Problemfelt Arkivet som et vakuum af fortiden hviler på tanken om arkivet som stabil modvægt til en flygtig omverden, hvilket ikke længere er tilfældet. Computeren og opfindelsen af internettet har været medvirkende til den måde, arkiverne opfattes på i dag. Den betydeligste ændring, teknologien har medført er, i et arkivperspektiv, skiftet fra stilstand til bevægelse (Røssaak 2010:19). It seems quite clear today, that we are moving away from an old European culture concearned primarily with storage, to a new media culture built on permanent transfer (Wolfgang Ernst 2002, her i Røssaak 2010:19) Arkiverede informationer repræsenterer en strategi for organisering af fremtiden og skaber kontrol over fortiden (Assmann 2008a:102). Udvælgelsen af den information, der danner grundlag for fortiden, er samtidig afgørende for, hvilke potentielle sammenhænge fremtidens brugere kan konstruere. Opfattelsen af sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid er en del af menneskers erindringspraksis, som fører til meningskonstruktion og opretholdelse af identitet. Professor i komparative mediestudier, José Van Dijck skriver: Remembering is vital to our well-being, because without autobiographical memories we would have no sense of past or future, and we would lack any sense of continuity (van Dijck 2007: 3). Billedet af, hvem man er, strækker sig ud over individets egen levetid og baseres på kulturel erindring. Arkiver indsamler og bevarer informationer, der bruges i samfundets erindringsarbejde. Erindringsbegrebet omfatter en del af det konstante arbejde med at forstå sig selv i en historisk og kulturel kontekst. Den måde, arkiverne strukturerer og håndterer arkivalier på, får derfor konsekvenser for erindringen. 7

10 Digitalisering af arkivalier har gjort fortiden tilgængelig på en helt ny måde. Digitalisering er ikke bare et praktisk-teknisk anliggende, der transformerer tekst og billeder til data, som en uafhængig og ligefrem overførsel til brugeren. Når kulturarv digitaliseres og tilgængeliggøres på digitale platforme, så forandres forholdet mellem genstand og bruger, afhængig af mediet. Der synes at være en udbredt enighed om, at digitalisering øger materialernes synlighed og informationspotentiale, men processen har hverken medført meget diskussion eller refleksion over, hvad digitaliseringen medfører (Pileberg 2015). Den digitale udvikling konfronterer arkivet med sin mobilitetsevne, der er afgørende for, hvordan arkivinstitutionen både praktisk og begrebsmæssigt kan opretholde sin samfundsfunktion som erindringsinstitution. Problemformuleringen tager således udgangspunkt i en undren over: Hvorfor digital tilgængeliggørelse af arkivalier forandrer vilkårene for kulturel erindring? Herunder: Hvilke funktioner arkivalier har i forbindelse med kulturel erindring, og hvordan de ændres når arkivalier digitaliseres? Hvordan arkiverne konkret forholder sig til digitalisering og tilgængeliggørelse? Metode Socialkonstruktivistisk ramme Videnskabsteoretisk tager probemstillingerne afsæt i et konstruktivistisk perspektiv, hvor antagelsen er, at vores virkelighed kontinuerligt konstrueres i sociale processer (Justesen & Mik-Meyer 2010:13). Ved at forsøge at indfange den kompleksitet, der kendertegner kulturel erindring opererer konstruktivismen med en subjektiv, anti-essentialistisk ontologi, der konstrueres løbende og erkender, at den konstruerede virkelighed er flertydig og ustabil. Verden er kollektivt konstrueret med fokus på bl.a. sprog og institutionelle diskurser og kontekst (Justesen & Mik-Meyer 2010:27-31). Tesen om, at erindring bearbejdes løbende og tilpasses menneskers ændrede livsvilkår er i tråd med konstruktivismens formål at 8

11 vise, at virkelighedens konstruktion altid kunne se anderledes ud. Konstruktivistiske analyser er anti-essentialistiske, fordi de gør op med tanken om, at virkeligheden har iboende, essentielle egenskaber, der findes uafhængigt af den, der undersøger virkeligheden. Kulturel erindring er omdrejningspunktet for dette speciale og begrebet tager afsæt i ovennævnte konstruktivistiske verdenssyn. Erindring skal forstås som et socialt konstrueret begreb, som derfor påvirkes af sit omgivende miljø og er kontekstbestemt. Metodisk anvendes en empirisk-induktiv metode, der baseres på at konkludere noget generelt ud fra enkelte tilfælde. På baggrund af udvalgte dele af virkeligheden, her i form af fire arkiv-faglige aktuelle projekter, søges det at udlede generelle udfordringer for arkiverne, når det gælder digital tilgængeliggørelse. Projekterne, og de tilhørende interview, danner udgangspunkt for udledningen af fem tendenser, der herefter diskuteres i analysen. Den induktive metode giver mulighed for at opdage nye hypoteser eller teorier, som kan bruges til at forklare hovedspørgsmålet. Metoden giver, gennem interview mulighed for at afdække og udforske ukendte sider af virkeligheden, udvikle forklaringer og skabe sammenhæng i de erfaringer, som observationer og interview giver (Langerggard, Rasmussen & Sørensen 2006:70). Modellen viser, hvordan specialet er bygget op: 9

12 Teoretisk udgangspunkt Hovedspørgsmålet undersøges i et kulturelt institutionelt perspektiv, da udgangspunktet er strategierne bag og udformningerne af digitaliserede arkivaliers tilgængelighed på nettet og i arkivportaler. Fokus er dermed på digitaliserede arkivaliers ontologi og disses funktioner og forandring. Spørgsmålet undersøges således med en undren af, hvorfor digitaliseringen af arkivalier forandrer vilkårene for kulturel erindring, snarere end hvad der erindres eller hvordan. Den måde sammenhænge mellem fortid og nutid konstrueres på, er stærkt knyttet til erindringsbegrebet, fordi bearbejdning af fortiden sker på nutidens præmisser. Erindring er derfor et helt centralt begreb, som først undersøges teoretisk for derefter at danne en overordnet ramme for diskussionen. Underspørgsmålene fokuserer på forskellige aspekter af hovedspørgsmålet og undersøges med en henholdsvis teoretisk og praktisk tilgang. Teoretisk undersøges det, hvordan arkivalier spiller en rolle for kulturel erindring, og endvidere hvordan digitaliserede arkivaliers ontologi har indflydelse på, hvordan sammenhænge mellem fortid og nutid opfattes. Empirien er indsamlet med en praktisk tilgang til problemstillingen i form af fire interview og undersøger, hvordan arkiverne konkret forholder sig til digitalisering og tilgængeliggørelse. Litteraturafgrænsning Arkivernes udfordringer med digitalisering, tilgængeliggørelse og formidling er, i forhold til udviklingen på museer og biblioteker, næsten ikke berørt i nyere dansk litteratur. På trods af italesættelsen af ABM som et samlet felt inden for erindring og kulturarv, er arkiverne ikke behandlet i samme grad som biblioteker og museer i forskningslitteraturen. Bevarings- og kassationspolitikken har, trods sin afgørende rolle for samfundets fremtidige potentielle viden, ikke formået at skabe en offentlig debat på nær en kronikserie i Kristeligt Dagblad i 2005, som i 2006 blev fulgt op af antologien At vogte kulturarven eller at slette alle spor: om arbejdet med den danske bevaringsstrategi udgivet af Arkivforeningen. Siden har debatten kun vist sig sporadisk i dagspressen, når 10

13 konkrete sager dukker op, som f.eks. kassation af børnesager 1 eller annonceringen af lukningen af Erhvervsarkivet i Aarhus 2. Fagligt diskuteres arkiverne i dansk kontekst i tidsskrifterne Arkiv - Tidsskrift for arkivforvaltning og arkivteknik, OmSlaget, udgivet af Sammenslutningen af lokalarkiver (SLA) og i diverse årsskrifter for lokalhistoriske arkiver. Mere sporadisk diskuteres arkivfaglige problemstillinger også i mere generelle tidsskrifter på kulturområdet som f.eks. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling. Herudover behandles arkiverne i politiske publikationer om bevaring og digitalisering af kulturarv, der giver indsigt i Kulturministeriets synspunkter og ønsker til den fremtidige udvikling. På internationalt plan er der imidlertid en del litteratur, der diskuterer arkivet som kulturinstitution i en digital verden. Norge har eksempelvis satset massivt på digitalisering og tilgængeliggørelse af kulturarvsmateriale de seneste år, og er, sammen med Holland, Frankrig og Canada, foregangslande på arkivområdet. Norges prioritering af retrodigitalisering på hele abm-feltet viser sig også i forskningslitteraturen, hvor konsekvenserne af digitalisering undersøges 3. Det norske forskningsprojekt The Archive in motion undersøger, hvordan arkivbegreber og arkiveringspraksisser forandres i kraft af dramatiske ændringer i skrift- og lagringsteknologier det seneste århundrede, og særligt efter indføringen af digitale teknologier. Forskningsprojektet løber fra og blev skudt i gang med antologien af samme navn i 2011, der undersøger arkivet som institution (Røssaak 2010). Grundet den omfattende internationale forskningslitteratur, anvendes den til mere generelle spørgsmål, hvor det vurderes at tendenserne og udfordringerne med digitaliserede arkivalier kan overføres til danske forhold. Forhold, der er specifikke for de danske arkiver er udelukkende behandlet ud fra dansk litteratur og med udgangspunkt i de fire arkivalske projekter, som ligger til grund for analysen. 1 Debatten om makulerede børnesager blussede op i efteråret 2014 efter borgere, der ønskede aktindsigt i deres egne sager måtte gå forgæves, da arkiverne ifølge loven kun er forpligtet til at bevare stikprøver (se eks. Nilsson 2014). 2 Statens Arkiver meddelte den 23. sep. 2014, at Erhvervsarkivet skal flyttes til Viborg, fordi forholdene i Aarhus er for dårlige (se eks. Dalhoff 2014) 3 Se eks. Det norske kulturråds rapport Litteratur i digitale omgivelser (Prytz 2013) 11

14 Erindringsteori er et komplekst felt og svært at afgrænse, da erindringsperspektivet er blevet omdrejningspunkt for et alsidigt og bredt forskningsfelt inden for kultur og humaniora. Med udgangspunkt i noget af den tidlige erindringsforskning fra Frankrig og Tyskland, repræsenteret af henholdsvis Maurice Halbwachs, Pierre Nora og det tyske Assmann-par, introduceres Halbwachs tanker om kollektiv erindring, som både Nora og Assmannparret bygger videre på. Assmannernes erindringsteorier kredser om kollektive og politiske aspekter ved erindring, som en kanonisering af fortiden. 4 Særligt bruges Aleida Assmanns tekster, der diskuterer historie over for erindring og senere beskriver arkivet i et erindringsperspektiv. Indførelsen af begrebet kulturel erindring, som bl.a. behandles af erindringsforsker Barbara Misztal gør op med opfattelsen af erindring som kollektiv, og lægger i stedet vægt på de mange individuelle erindringer, som i bestemte sociale og kulturelle kontekster samles i en fælles erindring (Misztal 2003). Vægtningen af litteratur om erindringsteori er således fordelt så de mere generelle spørgsmål kan behandles ud fra international litteratur. I en dansk kontekst anvendes historiker, Bernard Eric Jensens synspunkter om historie, erindring og fortidsbrug med særlig inspiration fra hans nyeste bog historie fortidsbrug og erindringsspor, som giver et solidt bud på erindringskultur i en dansk historietradition. Arkivteorier og erindringsteorier sættes i forbindelse med udviklingen af digital teknologi. Med hensynet til, hvad der er relevant for kulturinstitutioner anvendes litteratur, der beskæftiger sig med, hvordan de digitale teknologier har indflydelse på de arkivalske processer med vægt på de formater og platforme, der gør arkivalierne tilgængelige for brugerne. Her har Attila Martons doktordisputats Forgotten as Data Remembered through Information været til særlig inspiration og skabt sammenhæng mellem arkivinstitutionen og kulturel erindring. 4 Det politiske perspektiv er også omdrejningspunktet for erindringsforsker Laurajane Smith, der anvender begrebet authorized heritage discourse, når politiske diskurser tager kontrol over processen med skabelsen kulturarv (Smith 2006). 12

15 Officiel og uofficiel erindring De statslige kulturinstitutioner er, ved lov, garanter for indsamling, bevaring og formidling af Danmarks officielle kulturelle erindring. Særlige udvælgelseskriterier afgør, hvornår noget er bevaringsværdigt og dermed, hvad der skal være en del af den fælles erindring i fremtiden. Italesættelsen af udvalgte materialer som kulturarv er med til at skabe pondus og konstruktionen af genstande idealiseret som kulturarv er med til at afspejle visionen og ansvaret for disse institutioner. Det kulturelle erindringsarbejde foregår imidlertid ikke kun via kulturinstitutioner, men praktiseres i høj grad i mindre og uofficielle, lokale fællesskaber, som organisationer, familier og andre grupper, der deler en fælles fortid. Med internet-teknologien og sociale medier er den uofficielle del af kulturel erindring blev endnu tydeligere, da disse uofficielle fællesskabers erindring synliggøres på internettet i form af fortællinger i ord, billeder og videoer. Initiativerne og delingen af personlige og gruppers historier, initieres bottom-up, dvs. initiativet skabes uden om kulturinstitutionerne og er en del af den uofficielle kulturelle erindring. Det afføder helt andre typer erindringsfællesskaber uden om den institutionaliserede erindring. Lokalarkiverne ligger et sted imellem det officielle og det uofficielle, idet de varetager opgaver med indsamling og bevaring af lokalsamfundets historie, men da de ikke er underlagt arkivloven, skal de ikke nødvendigvis forholde sig til kriterier for bevaringsværdi. De indsamler lokalsamfundets fortællinger, der er med til at danne et erindringsfællesskab om en fælles stedsbundet historie. Digitale teknologier har været med til at synliggøre de uofficielle kanaler til kulturel erindring, men grænsen mellem uofficiel og officiel sløres, når kulturinstitutionerne eksempelvis bruger sociale medier til markedsføring eller som integreret del af deres hjemmeside. Dermed tilføjes en ny dimension til klassisk kulturarvsformidling ved at lade brugere kommentere, dele og arbejde med den officielle del af kulturarven og den kulturelle erindring. De to dimensioner udgør en væsentlig del af menneskers fortidsbrug og giver en unik opfattelse af historisk sammenhæng. Digital kommunikationsteknologi udfordrer kulturinstitutionernes monopol som formidlere af kulturarv, fordi ekspertrollen ikke længere begrænses til bibliotekarer, arkivarer og kuratorer. Digitalt indtager brugerne i 13

16 stigende grad den position og de forhenværende eksperter indtager nye roller i forbindelse med facilitering og vejledning. En konstruktivistisk angrebsvinkel erkender, at erindringsinstitutionerne kun er en del af den samlede kulturelle erindring, som dermed kunne opfattes anderledes. Et væsentligt aspekt i håndteringen af kulturarv, hvor der ligger en forskel mellem officielle og uofficielle kanaler, er dog bevaringsdelen og tilliden til, at den kulturarv der tilgængeliggøres bevares langsigtet. De offentlige institutioner forpligter sig, gennem loven, til at bevare analoge og digitale materialer på den lange bane, hvorimod de uofficielle kanaler ikke nødvendigvis tager disse forholdsregler. Valg af arkiver Udfordringerne for arkiverne er mange og de danske arkiver er meget forskelligartede bl.a. fordi ikke alle hører ind under arkivloven. Rigsarkivet, og de tilhørende fire landsarkiver er underlagt arkivloven og bevarer arkivalier fra alle myndigheder i centraladministrationen, de regionale og lokale danske statslige myndigheder, virksomheder og privatpersoner samt privatpersoner og organisationer, der har landsdækkende almenkulturel betydning. Stadsarkiverne hører ligeledes under arkivloven og bevarer offentlige arkivalier fra kommunen og ofte privatarkiver med tilknytning til lokalområdet. Lokalarkiverne er ikke underlagt nogen lov og indsamler og bevarer private arkiver med tilknytning til lokalområdet (Mohr 2014). Selvom arkivtyperne har vidt forskellige budgetter og indsamler forskellige typer arkivalier er der, ud over et overordnet ens formål, også flere ting der binder arkiverne sammen, som f.eks. en fælles nøgleudfordring i digitalisering og præsentation af digitaliseret materiale i et søgesystem. Problemstillingen undersøges derfor uden afgrænsning af arkivtype, idet digitalisering og tilgængeliggørelse af arkivalier er noget der sker både på lokalarkiverne og i de offentlige arkiver. Vejen dertil, kompetencer, budget, omfang, arkivalietype etc. er meget forskellige, men hovedspørgsmålet omfatter ikke selve digitaliseringsprocessen, men i højere grad hvad der sker, når arkivalierne er eller skal gøres digitalt tilgængelige. 14

17 Arkibas 5, som samler arkivalier fra både lokalarkiver og stadsarkiver i én samlet database vidner desuden om, at arkivalier på sigt skal sammentænkes mere, selvom de organisatorisk indsamles forskelligt. Empirisk udgangspunkt Den empiriske del udarbejdes fortrinsvis på bagrund af fire interview, hvor formålet er at analysere begreber som erindring, kulturarv og tilgængeliggørelse i konkrete sammenhænge. Empirien bygger imidlertid også på deltagerobservation ved arrangementer i arkivmæssig sammenhæng. Arrangementerne har været præget af en vis diversitet og bidraget til en overordnet forståelsesramme af arkivinstitutioner, hvordan der arbejdes med arkivalier og observationerne fungerer således som en bagvedliggende, praktisk erfaringskontekst. 6 Løbende orientering i forummet på Arkibas hjemmeside for projektets udvikling, har desuden givet indblik i, hvilke problemstillinger og udfordringer, der melder sig, når 550 arkiver skal konvertere sine samlinger til et nyt registreringsprogram. Derudover har orientering i slægtsforskningsforummet DIS-Danmark givet indblik i, hvilke spørgsmål slægtsforskerne har brug for hjælp til, når de arbejder med arkivalier. Analysen bidrager til et indblik i de danske arkivers problemstillinger og igangværende projekter. Fire interview om aktuelle projekter foretaget fra oktober 2014 til januar 2015 har dannet udgangspunkt for analysens indhold ved at fokusere på de overordnede strategier, som arkiverne vælger i forhold til tilgængeliggørelse. Analysens form er resultatet er en løbende proces, som har formet sig i takt med interviewenes gennemførelse. De fire interview er foretaget henholdsvis ved Dansk Data Arkiv, Arkibas, Københavns Stadsarkiv og Rigsarkivet. Dansk Data Arkiv (DDA) er valgt ud i kraft af sine udelukkende digitale arkivalier og sit konverteringsprojekt til DDI-L standarden, som løfter arkivet op på internationalt niveau. DDA arbejder ikke med digitalisering og tilgængeliggørelse som de andre udvalgte projekter gør. DDA har stort fokus på genanvendelse af de indsamlede forskningsdata, 5 Se side 13 6 Se listen af arrangementer efter litteraturlisten. 15

18 som kan udnyttes til andre forskningsprojekter og analyser. Begrebet sekundæranalyse dækker over en forskningsdisciplin, der baserer sig på genbrug af eksisterende data til besvarelse af nye forskningsproblemstillinger. I denne analyse bruges i stedet begrebet genanvendelighed, der vurderes til at dække bredere end en forskningsdisciplin og således også omfatter kulturinstitutioners brug af API er (application programming interface), der inviterer brugere til at genanvende arkivalier i nye sammenhænge. Arkibas er ejet af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og er et udviklingsprojekt af registreringsstystemet Arkibas5 og internetportalen arkiv.dk. Arkibas repræsenterer primært lokalarkivernes udfordringer og løsninger i forhold til digital tilgængeliggørelse. Hele projektet har afgørende betydning for lokalarkivernes synlighed og potentiale til at øge brugen af deres arkivalier. Interviewet blev foretaget under udarbejdelsen af formidlingsportalen. Lanceringen af arkiv.dk trak imidlertid ud, og det har, ud over en demoversion, derfor ikke været muligt at afprøve, hvordan den samlede portal sætter arkivalierne i spil. 7 Københavns Stadsarkiv har længe været meget aktive på sine digitale platforme og arkivet er derfor valgt ud for at få indsigt i konkrete tilgængelighedsprojekter og processen omkring det. Især er der fokus på deres crowdsourcing initiativer, der er en direkte årsag til arkivets mange transskriberede registranter. Rigsarkivet har løbende digitaliserings- og tilgængelighedsprojekter kørende, og emneordsprojektet, som her repræsenterer Rigsarkivets tilgang til tilgængeliggørelse, gjorde Signe Trolle Gronemann fra Københavns Stadsarkiv opmærksom på i sit interview. Projektet omhandler samlingens analoge arkivalier, som registreres og opgraderes med deskriptive metadata for at sætte dem i forbindelse med hinanden og gøre dem søgbare i arkivets portal. Emneprojektet giver indsigt i den dybere emnestruktur, og berører derved et kerneelement i tilgængeliggørelsesproblematikken. Samtidig er Rigsarkivet som institution toneangivende for arkivalske praksisser som f.eks. digitalisering og tilgængeliggørelse. 7 Arkiv.dk blev lanceret 20.februar

19 Kvalitative interview Formålet med interviewene er at få indsigt i eksisterende strategier og overvejelser, og derfor vælges en eksplorativ tilgang, som gør det muligt at stille åbne spørgsmål. Metodens konstruktivistiske tilgang erkender, at interviewene er gennemført med en agenda i forhold til problemformuleringen, hvilket er en epistemologisk konsekvens. Svarene vil følgeligt være i overensstemmelse med det respektive formål og de konstruerede interview-guides. 8 Derfor kan de gennemførte interview og specialet ikke ses isoleret som tekst, men som resultat af den skabte kontekst. Interviewguiderne er, som følge af formålet, organiseret som semi-strukturerede. Det giver mulighed for at have nogle retningslinjer, som korresponderer med problemformuleringens overordnede emne, samtidig med at det er muligt at forfølge og udforske uventede vinkler og synspunkter undervejs (Kvale, 2009: 135). I overensstemmelse med en empirisk-induktiv metode har udgangspunktet for interviewene været af udforskende og undersøgende karakter. Analysen bygger på fire gennemførte interview: Der er udarbejdet individuelle interviewguides, idet projekternes forskellige karakter lagde op til forskellige spørgsmål. Dog er strukturen forsøgt den samme med overordnede temaer og nøglespørgsmål (Justesen & Mik-Meyer 2010:53). Således er interviewene bygget op omkring nogle overordnede research spørgsmål, som herefter udmøntes i konkrete underspørgsmål. Forskningsspørgsmålene fungerer som retningslinjer for de respektive temaer. 8 Se bilag 17

20 Alle fire interview foregik på de interviewedes respektive arbejdspladser og skete i form af samtaler af fortællende karakter i en uformel tone. Alle anvendte citater er efterfølgende godkendt. Citaternes henvisninger har form af tidsstempler (min:sek), således at tidsstemplet angiver citatets start i de respektive lydfiler. Fælles terminologi Arkiverne har traditionelt altid arbejdet med standardisering, der erkender behovet for fælles retningslinjer og således kan standarder defineres når der opnås konsensus mellem de relevante aktører. Standarder tjener tekniske formål, der gør det muligt at inkorporere metadata fra mange forskellige systemer i ét samlet skema. Standarder dækker også over et sprogligt fællesskab, idet der kan henvises til bestemte felter, uden der er tvivl om betydningen og indholdets mening. Den internatonale OAIS model (Standard for an Open Archival Information System) har vist sig nyttig som fælles referenceramme mellem arkiver verden over. OAIS er en funktionel model og giver et overordnet billede af et data flow fra arkivskaber til arkiv og fra arkiv til bruger. Det er ikke en standard som sådan, men har givet kulturinstitutioner en måde at tale et fælles sprog i forhold til, hvordan arkivet fungerer. Det er afgørende med en fælles terminologi på arkivområdet, der ikke kun omhandler tekniske termer, men også abstrakte begreber, der relaterer sig til hele kulturområdet og strategierne bag tilgængeliggørelse og formidling. Begrebsafklaring Arkivalier Arkivalier defineres her som informationsbærende data og dokumenter, som kan dokumentere en given virksomhed og historie. Ud over dokumenter kan arkivalier tage form af bl.a. kort, tegninger, fotos, lyd og video. Arkivalier adskiller sig ved andre dokumenter ved at indeholde data, der er skabt med henblik på fortolkning til information i en begrænset, veldefineret kontekst og ikke i en kontekst, der er udstrakt i både tid og rum. Når data ikke længere skal anvendes i den oprindelige kontekst, overføres de til arkiv på grund af genanvendelses-værdien, og samtidig løsrives de fra konteksten. Jo mere dokumentation eller jo flere kilder, der er til konteksten, 18

21 jo bedre grundlag har en fremtidig forsker for at fortolke data til information. Arkiverne skal derfor sikre så meget forudviden fra den oprindelige kontekst som muligt. Digitale arkivalier er her defineret som materiale, der er fremstillet digitalt i originalversion, og derfor er maskinlæsbart, søg- og findbart. De offentlige digitale arkivalier stammer f.eks. fra IT-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Indscannede arkivalier betragtes ikke som digitale, men som digitaliserede arkivalier og henviser til den transformation af analog tekst og billeder til data, der kan lagres og vises på et digitalt medium (informationsordbogen.dk). Digitaliserede arkivalier kan have mange af de samme funktioner som de digitale, hvis de eksempelvis gøres maskinlæsbare ved transskribering eller indeksering. Tekst udelukkende som et digitalt billede (fotograferet eller scannet) er ikke maskinlæsbare eller søgbare og opfylder strengt taget ikke kravene til digital tekst. Dog kan billeder gøres maskinlæsbare med OCR-scanning, som er en elektronisk tegngenkendelsesteknologi. Det er de digitaliserede arkivalier, der først og fremmest behandles i specialet, da det er denne form for arkivalier, der primært indgår i arkivernes aktuelle problemstillinger om digitalisering, tilgængeliggørelse og formidling. I forhold til indsamling fra den offentlige forvaltning betyder det arkivalier fra før ca.1980, da forvaltningerne herefter for alvor begynder at arbejde med elektroniske systemer. Langt de fleste indscannede arkivalier er ikke maskinlæsbare, men derfor kan de godt være findbare. Det kræver oprettelse af deskriptive metadata, som bruges til fremfinding og identifikation og beskriver det intellektuelle indhold. En del af empirien drager desuden erfaringer fra arkiver, som tilgængeliggør analoge arkivalier, men i kraft af arbejdet med metadata, som gør oplysninger og materialet søgbart, betegnes det derfor som en del af den digitale tilgængeliggørelse, der undersøges. Digitalisering, tilgængeliggørelse og formidling Ved digitalisering forstås den transformation af tekst og billeder til data der kan lagres og vises på et digitalt medium (informationsordbogen.dk). Digitalisering hentyder altså alene til den praktiske og tekniske proces. 19

22 Problemformuleringen fremhæver tilgængeliggørelse af arkivalier, hvilket betyder, at selve digitaliseringsprocessen og tilhørende problemstillinger ikke behandles. Det erkendes dog at digitaliseringsprocessen er afgørende for, hvilket materiale der tilgængeliggøres digitalt. Tilgængeliggørelse forstås som, når digitaliserede arkivalier tilgængeliggøres på nettet eller i arkivernes egne søgeportaler og databaser. Tilgængeliggørelse handler om evnen til at finde relevante oplysninger ved hjælp af kataloger, indekser, søgefaciliteter eller andre værktøjer. Hertil kommer, hvordan resultaterne præsenteres, og hvilke muligheder brugeren har for at arbejde med dokumentet. Formidling forstås som det at udvælge og arrangere genstande, dokumenter eller værker, der skal udstilles, typisk efter et bestemt princip eller tema. Arkivernes digitale formidling forgår ved tilpassede undervisningsforløb, tematiske samlinger af arkivalier, fortællinger om livforløb og samfundsforhold mm. Formidling indgår i diskussionen i en bredere forstand, som hentyder til de arkivalier der udvælges til digitalisering og således formidles via arkivernes portaler. Erindring og fortidsbrug Erindring er blevet et begreb som bruges flittigt af kulturinstitutioner, og som breder sig i takt med en opprioritering af kulturhistorie som forskningsfelt. Arkiver, biblioteker og museer betegnes også som erindringsinstitutioner (memory institutions), der endnu mere eksplicit lægger et erindringsperspektiv ned over institutionerne som bærere af fælles erindring. Sondringen mellem erindring og historie er langt fra entydig og der findes utallige variationer og gråzoner, som både repræsenterer en klar skelnen og tilnærmelsesvis synonymisering. Fig. 1 viser karakteristika, hvor historie (videnskabelig og faghistorie) adskiller sig fra erindring. Erindring skal, som historie, ikke ses som noget faktuelt og plausibelt, men derimod som menneskets måde at opfatte sig selv på ved at skabe sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Hvor historie-disciplinen nøgternt søger at etablere en universel ramme, der er uafhængig af samfundsinstitutioner og gruppers identiteter, fungerer erindring i stedet selektivt og som en integreret del af identitetsskabelse. 20

23 Fig.1 Assmann 2008b s.61 Selvom forholdet mellem historie og erindring, og hvad der karakteriserer dem hver især, er et fagligt stridspunkt, er de fleste enige om, at det ikke giver mening at skelne principielt mellem dem (Warring 2011:29). I et socialkonstruktivistisk perspektiv kan videnskabelig historie ikke skelnes fra det faktum, at de kulturhistoriske levn, historikere har mulighed for at fortolke i dag, kun repræsenterer et udsnit af fortidens genstande. Ved at udvide den videnskabelige historie og lade den indgå i en større helhed, der omfatter alle historiekulturens dimensioner, ændres fokus til at være forskning i historiekultur og erindringshistorie. Perspektivet skifter således at konstruktionen af, hvordan en begivenhed erindres, og hvad der lægges vægt på, kan overskygge den faktiske historiske begivenhed. Historiekultur knytter sig til den måde et samfund eller en gruppe opfatter og bruger historie på. Det er tæt knyttet til historiebevidsthed, som relaterer sig til det faktum, at man er bevidst om at være historieskabt og dermed være påvirket af den kultur og det samfund, man lever i. Historiebevidstheden udvikles i den enkeltes livsverden og gennem erfaringer. Det er en erkendelse af, at det levede liv er en fortsat proces, og at ens handlinger ikke blot er styret af en nutidsforståelse, men refererer til hele det samspil, der findes mellem menneskers fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning (Jensen 2008:58). 21

24 Historiker, Bernard Eric Jensen, begrebsliggør historie på et nutidigt og praktisk niveau ved at pege på, at det handler om at udmønte en tilgang til historie som både kan rumme fagfolks og lægfolks opfattelse af begrebet (Jensen 2014). Han mener ikke, at der altid kan sættes lighedstegn mellem historie og fortid og afvikler dermed et fortidsfikseret historiebegreb. I stedet udvikler Jensen begrebet fortidsbrug på baggrund af antagelsen om, at vi har at gøre med historie, når nogen bruger noget fortidigt i en nutidig sammenhæng. Historie bliver dermed den fortidsbrug, der danner erindringsspor (Jensen 2014:13). Arkivet bevarer materiale, der skønnes at være af historisk værdi for fremtidens forskere. Arkivalier knytter sig til videnskabelig historie i kraft af sin nøgterne dokumentationsværdi og originale kildestatus. Omvendt kan det argumenteres, at det er brugen af arkivalierne og den kulturhistoriske sammenhæng, de sættes i, der definerer deres fortolkning. Når arkivalier således bringes i en nutidig sammenhæng bliver de en del af et større erindringsarbejde. Erindring som social konstruktion Tanken om erindring som et socialt konstrueret fænomen opstod i 1920 erne med den franske sociolog, Maurice Halbwachs ( ) teori om kollektiv erindring. I On Collective Memory (Les Cadres sociaux de la mémoire) fra 1941 (1992), som er det tredje værk i rækken om erindringer, fremlægger Halbwachs tanken om, at individet kun er i stand til at erindre i kraft af dets medlemskab af en social gruppe. Der er, ifølge Halbwachs, ligeså mange kollektive erindringer, som der er sociale grupper og institutioner. Alle har karakteristiske erindringer, som er konstrueret, ofte over længere tid. Det er stadig de enkelte individer i gruppen, der erindrer, men selv når man er fysisk alene, fungerer bevidstheden ved hjælp af de instrumenter, såsom normer og sprog, som man har tilegnet sig fra omgivelserne (Halbwachs 1992, s.22 og Warring 1996, s ). (..)just as people are members of different groups at the same time, so the memory of the same fact can be placed within many frameworks, which result from distinct collective memories. (Halbwachs 1992, s.52) 22

25 Den franske historiker, Pierre Nora, bygger senere videre på Halbwachs teori, men inddæmmer den i den overordnede betegnelse, kulturel erindring, der i højere grad ser på dannelsen og videreførelsen af erindring som et netværk af symboler, værdier og ritualer, der tilsammen udgør et sammenhængende samfund. Nora er, ligesom Halbwachs, opmærksom på erindringens ekskluderende natur: Memory is life, borne by living societies founded in its name. It remains in permanent evolution, open to the dialectic of remembering and forgetting; unconscious of its successive deformations, vulnerable to manipulation and appropriation, susceptible to being long dormant and periodically revived. History, on the other hand, is the reconstruction, always problematic and incomplete, of what is no longer. (Nora 1989:8). Erindring er udadskillelig fra historie, men fungerer i praksis på sine egne præmisser i en samfundsmæssig kontekst. Erindringsforsker, Aleida Assmann, som er inspireret af både Halbwachs og Nora, beskriver, hvordan erindringsfællesskaber udgør større grupper som individet inkorporerer i sin identitet ved at referere til dem som vi, og ved at følge de respektive sociale rammer. Hvert vi -fællesskab er konstrueret gennem fælles praksisser og diskurser, der definerer grænser og principper for inklusion og eksklusion (Assmann 2008b:51-52). For at blive en del af fællesskabet skal individdet dele og antage gruppens historie, som overgår grænserne for ens egen levetid: The individual participates in the group's vision of its past by means of cognitive learning and emotional acts of identification and commemoration. This past cannot be "remembered"; it has to be memorized. (Assmann 2008b:51-52). Kollektiv eller kulturel erindring? Assmann repræsenterer den forskningstradition, som er særligt interesseret i de medier og politiske processer, hvor erindring objektiveres eller lagres. Hun bruger overvejende termen kollektiv erindring, som oprindeligt også blev brugt af Halbwachs. 9 Den kollektive erindring krydser overgangen mellem semantisk og episodisk erindring, hvor semantisk erindring i særlig grad har rødder i det sociale, og episodisk erindring indeholder de erfaringer, man selv har gjort sig. 9 Assmann opererer også med begrebet kulturel erindring, men begrebet ændrer sig en del gennem hendes og Jan Assmanns arbejde, og der er hele tiden stærke undertoner af det politiske spil, der kanoniserer fortiden og derfor lægger sig tættere op ad det oprindelige begreb kollektiv erindring (se eks. Assmann 2008c). 23

26 Kollektiv erindring tilegnes gennem en internaliserende læring, dvs. ved en kropslig proces, der f.eks. sker gennem ritualer og handlinger. Kun som internalisering og ritualer for deltagelse kan erindringsarbejdet konstruere identiteten af vi (Assmann 2008b:52). Krydsfeltet uddybes også af historiker Anette Warring, som peger på, at der er to modsatrettede tendenser i dynamikken mellem individuelle (episodiske) og kollektive (semantiske) erindringer. Nemlig på den ene side, hvor den store variation af individuelle erindringer udfordrer eksistensen af den kollektive, og på den anden side, hvor den kollektive erindring har tendens til at opsluge den individuelle erindring (Warring 1996:214). Begrebet er blevet kritiseret af flere erindringsforskere, som peger på, at termen kollektiv er problematisk, fordi det vildledende antyder, at et samfund erindrer på samme måde som den enkelte bevidsthed (Warring 1996, Jensen 2006 & 2014, Mitztal 2003). Halbwachs position må dog forstås historisk, da han gjorde op med en samtidig forestilling om erindring som noget individuelt opbevaret i det enkelte menneskes psyke (Warring 1996:216). Med Halbwachs erkendelse af, at der findes lige så mange kollektive erindringer som identiteter, viser det et syn på erindring som har rødder i det individuelle og ikke erindring som kollektiv konsensus. Forestillingen om erindring og historie som modsætninger er siden blevet overbevisende kritiseret for at bygge på en positivistisk forestilling om historievidenskabens objektivitet (Warring 2011:30). Warring peger på bl.a. historiker, Peter Burkes argumentation om, at historievidenskab på samme måde som erindring kan forstås som et produkt af en social gruppe altså professionelle historikere. Desuden pointerer hun, hvordan historiefaget både søger og faktisk udfylder en erindrende funktion i samfundet ved at opretholde,bearbejde og forandre foreliggende erindringsfællesskaber (Warring 2011:30). At erindring er socialt konstrueret og bruges i sociale sammenhænge er imidlertid ikke identisk med, at erindring ikke er personlig og individuel. Erindringsteoretiker, Barbara Misztal, anvender begrebet kulturel erindring. Hun argumenterer for, at begrebet skal forstås i et intersubjektivistisk perspektiv, der gør os i stand til at se bort fra teorier, der, på den ene side bunder i social determinisme (kollektiv erindring), og på den anden side individualistiske erindringsteorier, som ikke erkender det sociale aspekt (Misztal 2003:10). 24

27 Hendes hovedtese er derfor, at erindring, samtidig med at være konstrueret af kulturelle former og begrænset af social kontekst, er en individuel mental handling: while it is an individual who remembers, his and her memory exists, and is shaped by, their relation with, what has been shared with others and that it is, moreover, always memory of an intersubjective past, of a past lived in relation to other people (Misztal 2003:6). Erindring skal ses som en aktiv orientering mod fortiden, der ikke refererer til en levende erindring, men til organiserede, kulturelle praksisser, der supplerer måder at forstå verden på, og giver håb og mening, som gør mennesker i stand til at handle. Det er med dette afsæt, at en fælles erindring skal forstås som konstituerede, fælles rammer af individuelle erindringer. Misztal skelner på denne baggrund mellem forenet erindring, der har afsæt i kollektiv erindring og forenet mening, som erkender de variationer, der må være mellem individer, men som skaber en fælles sammenhæng. Med begrebet kulturel erindring er der mere fokus på de kulturelle værdier og traditioner som betydningsfulde for, hvordan en forenet mening skabes og opretholdes. Erindringen er central for at skabe forbindelse mellem fortiden og nutiden, idet grupper hele tiden giver den kollektive fortid mening med afsæt og drivkraft i samtidige og skiftende behov (Warring 1996, s.220). At erindringen tjener nutidige formål afføder spørgsmål om erindringens funktioner, og hvordan den bruges og videreføres. Behovet for at skabe mening, og det at være en del af en meningsfuld kontekst, har en enorm betydning for kulturel erindring. Det vigtigste ved erindringen, mener Misztal, er derfor den identitet, den former (Misztal 2003:383). For at forstå erindringskulturens funktioner, er det centralt at forstå den sociale organisering af den måde, erindring overføres på, og som gør det muligt at erindre i fællesskab. Med udgangspunkt i arkivet som erindringsinstitution, er det derfor Misztals opfattelse af kulturel erindring som danner grundlag for specialets referenceramme. Kulturel erindring kan undersøges gennem kulturelle værdier og traditioner, som netop er noget af det styrende for arkivet som institution. Samtidig erkender begrebet den individuelle erindring og indeholder et begrebsapparat med uendelige versioner af fortiden. Derfor 25

28 bruges fortidsbegrebet også fremover i pluralis for at understrege, hvordan en erindringstilgang tillader mange fortolkninger af fortiden. Arkivets hjemmel til udvælgelse af bevaringsværdige dokumenter kunne hurtigt lede tankerne hen på en kollektiv erindringsform, som forsøger at styre en fortidig sammenhæng. Som Misztal imidlertid pointerer, så sker der en fragmentering af national erindring i kraft af diversiteten af kulturer, etniciteter, religioner og traditioner. Globaliseringens spredning af sociale interesser bidrager yderligere til at styrke omdannelsen af én stor fortælling om nationer til episodiske fortællinger bundet til grupper (Misztal 2003:18). Digitale teknologier tydeliggør demokratiseringen af fortidskonstruktioner, fordi især internettet lader helt almindelige brugere tage aktiv del i deres historie. En kollektiv erindringstilgang vil i højere grad kunne anvendes til at undersøge, hvordan specifikke historiske begivenheder erindres og plejes af forskellige interessenter. Med erkendelsen af, at mennesket både er historieskabt og historieskabende, opstår der et behov for at kunne placere sig i en meningsfuld sammenhæng. Dermed bliver historiebevidsthedens vigtigste funktion, at den kan anvendes til at orientere sig i tid og rum, som gensidigt er forbundet med andre mennesker i en socio-kulturel sammenhæng (Jensen 2008:71). Brugbare fortider Det er kun de brugbare og brugte fortider der danner erindringsspor hos mennesker. Det er det, der tilskrives betydning og brugsværdi, der erindres og derfor bearbejdes erindringen løbende og tilpasses ændrede livsvilkår (Jensen 2014:14). Det er således ikke alle fortider der er nærværende. I praksis vil kun udvalgte fortider være i brug (Jensen 2013). De dokumenter, der erklæres bevaringsværdige på arkiverne repræsenterer de fortider, der kan danne grundlag for samfundets fortidsbrug. Det betyder at eksempelvis den arkivalske kulturarv skal bruges, dvs. arkivalierne skal sættes i spil og være en aktiv aktør i fortidsbrugen for at blive husket. 26

29 Når verden ændrer sig, ændrer de bevaringsværdige erindringer sig. Begivenheder ændrer karakter efter nutidens ståsted, hvilket vil sige, at der sker en omtolkning der fyldes ikke bare mere og mere på (Jensen 2013). Den erindring, som videreføres i et samfund er udvalgt, fordi den giver mening i en historisk bestemt kontekst. Erindringen videreføres i form af materiel og immateriel kulturarv og disse to begreber kan derfor sidestilles med de samme karakteristika. Geograf, David Lowenthal, erstatter således erindringsbegrebet med kulturarv i argumentationen af, at mennesker vil mishandle og misbruge fortiden, hvis de anskuer og bruger den som kulturarv, da kulturarv skal bruges til at tjene nutidens behov og interesser: The idea of history as universal, and universally accesible, is widely endorsed. To be sure, such a history is still alien to many. But within the global community of scholars it is normative. It is such history that I contrast here with heritage. Other kinds of history tribal, exclusive, patriotic, redemptive, or self-aggrandizing are, by large, heritage masqarading as history (Lowenthal 1998:120). Lowenthal arbejder med et snævert historiebegreb, der opfatter den universelle historie som normativ, og alt hvad der er forløsende, selvforherligende og på andre måder eksklusivt kan betegnes som kulturarv. Arkiverne er kilde til udformningen af kulturel erindring, idet deres formålsbestemte praksisser knytter sig direkte til repræsentation af fortiden og dermed indflydelsen på, hvad et samfund erindrer og hvad det glemmer (Marton 2011a:2 & Misztal 2003:19). Det er den institutionaliserede proces, der ved udvælgelse, klassifikation og bevaring, forvandler kulturgenstande til kulturarvsgenstande. Arkivalier er ikke erindring i sig selv, men fungerer som en repræsentation heraf i kraft af deres status som kulturarv. Det er gennem kulturarv, at erindringspraksisser videreføres, og det er derfor arkivaliers funktion, der overvejende knytter dem til det kulturelle erindringsparadigme. 27

30 Fortiden rykker tættere på Hvor historien og traditionen tidligere garanterede nutidens stabilitet, har det senmoderne erindringsparadigme, ifølge kulturteoretiker Andreas Huyssen, opløst den fastlagte og absolutte grænse mellem fortid og nutid: The desire for narratives of the past, for re-creations, re-readings, re-productions, seems boundless at every level of our culture. History in a certain canonival form may be delegitimized as far as its core pedagogical and philosophical mission is concerned, but the seduction of the archive and its trove of stories of human achievement and suffering has never been greater (Huyssen 2003:5). Arkivet kan således betegnes som en erindringsinstitution, der tilsyneladende kan levere, hvad historie ikke længere synes at kunne tilbyde. The scale of collecting expands in inverse proportion to our depth perception, so as the importance attached to artificial and symbolic substitutes for memory increases, historians have less and less to say about more and more (Nora 1996: 13). Grænserne mellem fortid og nutid sløres, når erindringsperspektivet bruger fortiden til nutidige behov og kan ændre måden at opfatte et midlertidigt liv. Huyssen identificerer et skift omkring 1980 erne fra et fokus på nærværende fremtid (present futures) til den nærværende fortid (present pasts), som han til dels begrunder med mediers re-produktioner, internettet, kulturhistorisk forskning, og hvad han kalder den stadigt mere grådige museale kultur (Huyssen 2003:1&11). Huyssens hypotese er, at erindring bliver: "called upon to provide a bulwark against obsolescence and disappearance [andj tocounter our deep anxiety about the speed of change and the ever-shrinking horizons of time and space" (Huyssen 2003:22). Han argumenterer for, at jo hurtigere samfundet bliver skubbet ind i en global fremtid, der ikke er tillidsvækkende, jo stærkere vil behovet blive for at bremse op (Huyssen 2003:25). Nutiden udvides så at sige, når der trækkes på både fortid og fremtid som meningsdannende, og viser sig i paradokset: 28

31 The more present of advanced consumer capitalism prevails over the past and the future, sucking both into an expanding synchronous space, the weaker its grip on itself, the less stability or identity it provides for contemporary subjects (Huyssen 2003:23). Der sker en indskrænkning af tid og sted som følge af informations- og kommunikationsteknologier, mens computerhukommelser og de offentlige erindringsdiskurser udvides (Huyssen 2003:23). Hvor arkivet før har kunnet opfattes som modvægt til den stadigt stigende forandringshastighed, ophæves denne funktion dog af digital teknologi, der tydeliggør arkivalier i en nutidig og flygtig kontekst, når de digitaliseres. Kriterierne for bevaringsværdi relateres til kulturelle strømninger og offentlig tilslutning, som danner grundlag for udformning af kriterier for bevaringsværdige genstande og kulturarv. Kriterierne defineres på den måde et sted mellem konsensus og hegemoni, da de formuleres som led i en fælles historisk tradition, men udformes i praksis som et repræsentativt udsnit af fortiden. I det følgende afsnit undersøges det, hvordan især Rigsarkivets syn på bevaring og kassation har været genstand for en grundlæggende debat om, hvorfor og hvordan en bevarings- og kassationsstrategi formuleres og udføres. Arkivernes bevarings- og kassationsstrategi som udvælgelsesproces Bevarings- og kassationspolitikken er et resultat af en række valg, der træffes og et udtryk for en diskurs, der opstiller rammer for, hvad der skal bevares, og hvad der skal kasseres; med andre ord, hvilke arkivalier der er af historisk værdi, og hvilke der ikke er. En diskurs definerer en bestemt sprogbrug og er med til at definere den virkelighed og kultur, man arbejder inden for rammerne af. Derfor er en diskurs i sig selv et udtryk for magt (Sode-Pedersen 2006:21). Den danske kassationsdiskurs har medført, at arkivalier bevarings- og kassationsvurderes ud fra struktur, arkivskaberens placering i det administrative hierarki og arkivalierne som processuel dokumentation eller som indeholdende informationer af historisk værdi (Sode-Pedersen 2006:21). 29

32 Kassation af arkivalier har i dansk sammenhæng traditionelt været tæt knyttet til økonomiske overvejelser. De offentlige myndigheders arkivproduktion har antaget enorme dimensioner, og en forestilling om at bevare samtlige hyldekilometer papirer anses som urealistisk. Kassation er dermed bevaringens forudsætning, som den kommer til udtryk i Arkivlovens 4 stk.2 om Statens Arkivers formål: at sikre muligheden for kassation af ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier i samarbejde med de myndigheder, der er omfattet af denne lov (LBK nr af 21. aug. 2007) Det økonomiske rationale udtrykkes allerede i bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i Arkivloven fra 1992: Allerede af ressourcemæssige grunde er det klart, at kun en mindre del af de offentlige myndigheders arkivalier kan bevares. Kassation foretages således af økonomiske hensyn, ikke af forskningsmæssige. Der skal kasseres indtil grænsen for, hvad der er forsvarligt under hensyn til de formål, der søges opnået ved bevaring af arkivalier, og under anvendelse af metoder, der omkostningsmæssigt står i rimeligt forhold til den opnåede pladsgevinst. Kassationsprocessen er med andre ord en imødekommelse af samfundets berettigede krav om økonomisering med de ressourcer, der skal anvendes i forbindelse med bevaring (Statens Arkiver, 2008:17). I Arkivbekendtgørelsen fra 2003 er disse bemærkninger udmøntet som: Bevaring og kassation af offentlige arkivalier skal gennemføres således, at det sikres, 2) at kassation kan gennemføres systematisk og effektivt, således at de ressourcer, der anvendes i forbindelse med bevaring, udnyttes mest hensigtsmæssigt (BEK nr. 591 af 26. juni ). Bevaringskriteriet er de arkivalier (..)der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder (BEK nr. 591 af 26. juni stk.1). I en redegørelse om bevaring og kassation fra 2008 gør Statens Arkiver dog opmærksom på, at vurderes dokumenter til at være af retlig eller administrativ betydning, men uden en egentlig historisk værdi, har denne vurdering alene betydning for fastsættelse af kassationstidspunktet (Statens Arkiver 2008:23). Derfor bliver den historiske værdi altafgørende. 30

33 Vurderingerne sker jf. Arkivlovens 4 stk.2 i samarbejde med myndigheder, men den endelige beslutning tages af Statens Arkiver, og det er derfor op til Rigsarkivaren at udstede retningslinjer for, hvordan historisk værdi skal tolkes. Kulturministeren indskrænkede i 2003 termen historisk værdi til dokumentation til beskrivelse af det danske samfund og dets udvikling (Bekendtgørelsen nr. 591 af 26. juni 2003) Stadsarkivarerne Henrik D. Gautier og Asbjørn Hellum (Rigsarkivar siden 2009) fra hhv. Københavns Stadsarkiv og Vejle Byhistoriske Arkiv rettede i 2006 en skarp kritik mod Statens Arkivers bevaringsformål, idet de mente, at den snævre formulering i bekendtgørelsen alene tilgodeså samfundsvidenskabelig forskning og derved udelod bl.a. medicinsk og teknisk historie og den bredere kulturhistorie (Gautier og Hellum 2006:33). De pointerer i den forbindelse, at jo snævrere man definerer formålet med bevaringen og begrebet historisk værdi, jo højere kan kassationsprocenten blive (ibid.). Den danske debat om bevaring og kassation af arkivalier tog for alvor fart op gennem 1960 erne og kulminerede ved et seminar i 1969, hvor principperne for den retrospektive kassation, der var foretaget mellem , blev fremlagt. Kassationerne var foretaget ud fra subjektive skøn og ud fra opfattelsen, at både arkivets og forskningens tarv blev varetaget ved denne form for kassation (Hansen 2006:55). Landsarkivar Harald Jørgensen, som var manden bag kassationerne, mente at kassation var en nyttig gerning over for den historiske videnskab, som forskånes for at gennemgå en række arkivpakker med aldeles ligegyldigt materiale for at finde noget, der har historisk relevans. Desuden mente han, at det var utilfredsstillende for en arkivmand at gå rundt med bevidstheden om, at der ligger irrelevant materiale på hylderne (Hansen 2006:54). Harald Jørgensens synspunkter stod i kontrast til det mere moderne synspunkt, der lagde vægt på at skabe en mere aktiv rolle for arkivvæsenet, hvor man i stedet for subjektive kriterier skulle påvirke den kommende arkivdannelse ved at udskille kassabilia ud fra objektive kriterier. Inspireret af den amerikanske arkivar Schellenbergs teorier, fik den danske arkivdebat for første gang et teoretisk islæt, og begreberne om det processuelle og det informative aspekt blev indført ernes debat drejede sig om at finde objektive kassationskriterier, og den kvantitative forskningsmetoder i historiefaget, som sideløbende fandt sted, prægede overvejelserne om repræsentative udsnit og mulighederne for lodrette kassationer 31

34 (Hansen 2006:63, Sode-Pedersen, 2006:19). Arkivarerne beskæftigede sig ikke længere med indhold udover skelnen mellem processuelle og informative oplysninger og bedømmelse af muligheden for at opnå repræsentativitet. Arkivaliernes indhold blev først og fremmest beskrevet ud fra analyser af proveniensforhold. 10 Diskussionen om udsnitstørrelser blev igen taget op i 1990 erne efter et årti, der var præget af nedskæringer og skepsis over for offentlige udgifter. Denne gang var det dog mere et spørgsmål om økonomisk forsvarlighed, hvor 1970 ernes diskussion bundede i et spørgsmål om historiefaglig forsvarlighed (Hansen 2006:71). De kvantitative mål udmøntede sig i specificerede procedurer ved kassation med henblik på at opnå konsekvens og forudsigelighed. I stedet for at se på, hvilke emner der fandtes i arkivalierne, brugte man det ca. 100 år gamle proveniensprincip som kassationsvurdering med udgangspunkt i arkivalietype, myndighedspraksis og myndighedstype (Hansen 2006:72). Arkivar Anders Sode-Pedersen påpeger, at kassations- og bevaringspolitikken ikke alene er et udtryk for rent praktiske og økonomiske overvejelser, men at valget af kassationspolitik også er et udtryk for det historiesyn, som forfatterne til retningslinjerne repræsenterer (Sode-Pedersen 2006:21). Når arkivalier kassationsbehandles efter proveniensprincippet, forudsætter det en klar og entydig ressort- og opgavefordeling og en opfattelse af, at arkivalier, der dokumenterer overordnede og generelle beslutninger, er mere historisk værdifulde end enkeltafgørelser truffet af lavere rangerende myndigheder. Dermed er det ikke arkivaliernes indhold, men det, arkivskaberen foretager sig med dem, der er det interessante. Derved oversættes historien til administrative og politiske problemstillinger (Sode-Pedersen 2006:24). Kassationspolitikkens repræsenterede historiesyn er en nøgle til at forstå, hvad der opfattes som værdifuldt og kan give et indblik i, hvilke historier det bliver muligt at forske i for fremtidens historikere. Den bagvedliggende diskussion går på, om det er muligt at løsrive sig fra sin samtids historiesyn og opstille objektive kriterier for bevaring og kassation. Et eksempel er Skolesundhedstjenesten i København, hvis arkiv bestod af informationer om samtlige skolebørn i København fra 1936 og adskillige årtier frem, baseret på 10 Se afsnittet opretholdelse af proveniens for nærmere beskrivelse af proveniens. 32

35 børnenes årlige besøg hos skolelægen. Arkivet blev i 1980 erne frasorteret, men blev ved en tilfældighed reddet af en afdelingsleder hos Kræftens Bekæmpelse. Arkivet rummer en nøgle til viden om en meget stor gruppe personer over meget lang tid, hvilket gør arkivet unikt i verden. Sammen med nyere oplysninger rummer dokumenterne sammenlignelige data om børn med fødselsdato fra 1930 til 1998 og gør det muligt at forske i, hvordan forskellige sygdomme udvikler sig over længere tid (Hansen 2007). Arkivarer kan selvsagt ikke spå om fremtidens forskeres behov, men som forvaltere af bevaringspraksisser skal arkivarerne forholde sig til fremtidens behov ud fra en faglig vurdering. Stadsarkivarerne Henrik Gautier og Asbjørn Hellum gjorde i en kronik opmærksom på, hvordan: emner som offentlighed i forvaltningen og tilgængelighed til arkivalier ofte tiltrækker sig offentlighedens, politikeres og forskeres opmærksomhed, mens kassation af arkivalier yderst sjældent gør det; selvom kassation udgør et markant indgreb i retten til aktindsigt og begrænser adgangen til arkivalier langt mere afgørende end tilgængelighedsfristerne (Hansen 2007). Historikerne har som nævnt været mere optaget af, at der var adgang til arkiverne, end hvilke materialer der blev gemt i dem. Kritikken handlede i 00 erne overvejende om, at retningslinjerne siden 1970 har lagt op til, at en stadig større del af arkivmaterialet kan kasseres, blandt andet skattesager, socialsager og byggesager i kommunerne (Mikkelsen & Pedersen 2005). Udviklingen af kvantitative mål for, hvornår et dokument er bevaringsværdigt kan umiddelbart opfattes som den mest objektive, faglige vurdering, fordi kassationspraksissen i så fald er den samme over tid og dermed udelukker subjektive skøn, som næppe kan løsrives fra sin historiske og samfundsmæssige samtid. Chefkonsulent ved Rigsarkivets Bevarings- og Kassationsafdeling, Jan Kanstrup, forsvarede i 2005 Statens Arkivers kassationspolitik efter den massive kritik: Forskerne har et historiesyn, som skifter over tid. Det har Statens Arkiver ikke: Hvis vi havde - og baserede vores virksomhed på det - ville det være udtryk for bedreviden eller totalitær tankegang (Kanstrup 2005). 33

36 Et centralt og tilbagevendende element i Statens Arkivers bevarings- og kassationspolitik er dog alligevel historiesynet bag, der opstod i forbindelse med 1960'ernes og 1970'ernes samfundsvidenskabeligt inspirerede historieforskning. Sammen med proveniensprincippet udgør strategien et historiesyn, der anser staten som det dominerende tema i menneskehedens historie og den højeste orden af de moralske kræfter, som bestemmer "tidernes gang". Men historieforskningen, og dermed forskernes interesser, ændrer sig over tid: I de sidste 20 år har den i stigende grad interesseret sig for minoriteter, marginaliserede grupper og andre randzonefænomener. For den kriminelle underverden blandt natmænd og rakkere, for mentaliteten blandt 1700-tallets tiggere og verdensbilleder hos lignende udstødte, der befinder sig lysår fra den såkaldte politiske beslutningsmyndighed (Petersen & Henningsen 2005). Kassationspolitik er erindringspolitik Bevarings- og kassationspolitikken spiller en afgørende rolle for fremtidens forskning og den måde, man vil opfatte fortiden på. Det materiale, der er til rådighed, vil danne grundlag for, hvilke spørgsmål man kan stille, og som konsekvens heraf, hvilke svar man får. Sociolog Annemaree Lloyd advarer i sin artikel Guarding against collective amnesia mod den ultimative konsekvens af en smal og struktureret erindringspolitik, som vil mislykkes i at afspejle diversiteten i det kulturelle liv og øge risikoen for kollektiv glemsel (Lloyd 2007:64). Det er kulturinstitutionernes opgave at formulere kriterier for, hvad der er bevaringsværdigt, men ifølge Lloyd anerkender institutionerne ikke, at de kriterier er understøttet af ideologiske, politiske, økonomiske, kulturelle og sociale påvirkninger: The act of assigning significance is a social action that is constituted through a symbolic need to establish or maintain a social thread or connection, to preserve a footprint that is deemed important, and to ensure the continuity of a community s memory (Lloyd 2007:54). Bevarings- og kassationsprocessen vil dermed altid afspejle retningerne og bevidstheden af samfundets mest dominante grupper, som vil forme tolkningerne og historierne om fortiden. 34

37 Når noget udpeges som bevaringsværdigt, bør man se på grundlaget for denne udvælgelse, fordi det bliver genstand for fortolkning af historien, der kan give langvarige konsekvenser. Ved at være opmærksom på sondringen mellem bevaringsværdigt og ikkebevaringsværdigt har arkivarer en indirekte indflydelse på fremtidige fortolkninger og opfattelser af fortiden. Identifikationsprocessen har, ifølge Lloyd, en symbolsk funktion, da udvælgelsen skaber viden om et dokuments betydning og om arkiver som vidensinstitutioner, der former den fremtidige kulturelle erindring (Lloyd 2007:54). Glemsel er en konsekvens af erindring, fordi erindringen kun kan træde frem, ved at nogle aspekter sorteres fra. Glemsel er, i et kulturelt erindringsperspektiv, en social handling, som gør et samfund i stand til at konstruere en levedygtig, genkendelig og fælles fortid. Skelnen mellem erindring og glemsel gør os i stand til at relatere til fortiden og derigennem skabe sammenhæng i vores virkelighed (Rasmussen 2010:111). Adressing the distinction criteria is a key to understanding the social reproduction of institutional and national identity (Rasmussen 2010:24) Arkivet som institutionel aktør i sorteringen mellem relevant og irrelevant, kan således også ses som glemselsinstitution. Bevaringsværdige dokumenter bevares for eftertiden på bekostning af ikke-bevaringsværdige dokumenter. Arkivet modtager samtidig også meget store mængder materiale til bevaring, som, i kraft af tilgængelighedsfrister, gemmes væk og opbevares med risiko for at blive glemt i processen, indtil det kan gøres tilgængeligt. Når arkivalier gøres digitale Digitalisering og tilgængeliggørelse af dansk kulturarv er en proces, der foregår i stort og bredt omfang i danske kulturinstitutioner. Formålet med digitalisering regnes først og fremmest for bevaring, beskyttelse og tilgængeliggørelse. Med beskyttelse menes det værn mod slid, uheld og tyveri, som ligger i, at originalmaterialet ikke længere behøver håndteres ved brug. Tilgængeliggørelse fremhæves af Kulturministeriet som afgørende og et vigtigt spring i borgernes mulighed for hurtig og nem adgang til kulturarven (Kulturministeriet 2009). 35

38 Tilgængeliggørelse af arkivalier tager både form af faksimiler, dvs. som visuelle repræsentationer af originalerne og i transskriberet form (Brinch 2004). Gennem databaser kan kildematerialet præsenteres i en kombination af transskriberet information og en repræsentation af kilden som digital faksimile. Transskription præsenterer dokumentets semantiske indhold, mens faksimilens overordnede egenskab er, at den som repræsentation af det oprindelige dokument, gengiver dets udtryk og visuelle udformning (Brinch 2004:252). Den norske professor, Terje Rasmussen identificerer tre principper, som har indflydelse på transformationen af analoge dokumenter til digitale, og som bør adresseres: Det første er det digitale princip, som foretrækker information som digital, der gør den mere relevant, effektiv og fleksibel. Derfor vil alt, der kan opbevares elektronisk, blive det. I arkivverdenen digitaliseres der både af tilgængeligheds- og bevaringshensyn. Netop udvælgelsen af dokumenter til digitalisering er yderst aktuel, fordi det ganske enkelt ikke er muligt at digitalisere så store mængder retrospektivt. Derfor er det nødvendigt med en strategi for, hvad der skal digitaliseres i forhold til givne ressourcer (Rasmussen 2010:118). Det andet princip, som Rasmussen fremhæver, handler om information overload, der fastslår, at den enorme produktion af information i det moderne samfund fører til redundans og overskydende konstruktioner af meninger (Rasmussen 2010:118). Sammenhænge skal holdes nede for at tjene sin funktion. Informationer skal således elimineres, og kunsten at glemme skal praktiseres for at muliggøre en sammenhængende meningsproduktion. Rasmussen kalder det også for selektionsprincippet. Princippet fremhæver glemsel som en konsekvens af erindring, og rejser spørgsmålet, hvordan information filtreres, og ved hjælp af hvilke kulturelle og mekaniske mekanismer princippet praktiseres (Rasmussen 2010:112). Glemsel er i det kulturelle erindringsperspektiv en social proces, som er relativt uafhængig af individuelle beslutninger. Selektionen af relevant og irrelevant information bidrager til solidaritet og sammenhængen af vores aktuelle virkelighed. Det tredje princip kaldes data versus information, da information lagres i digital form som data og altså ikke som information i sig selv. Data kan ikke læses af mennesker, men kun af computere med passende software, og digitale data udgør derfor et ekstra lag mellem tekst og medium (Rasmussen 2010:118). 36

39 Dette emne er også behandlet af den amerikanske teknolog, David Weinberger, som identificerer tre grader af ordener (orders of orders). Ordenerne henviser til graden af organisering af materiale, som gradvis stiger i kompleksitetsniveau. 1.grads orden er organiseret efter tingene selv, hvor sølvtøj eksempelvis lægges i skuffer, bøger på hylder og fotos i album (Weinberger 2007:18). 2.grads orden eksemplificeres ved bibliotekernes katalogkort, som skiller informationen om genstanden fra genstanden selv. I stedet henviser katalogkortet, der er opbygget efter abstrakte kriterier for katalogisering og orden, til genstanden. Katalogerne følger en logik som tilpasser sig uendelige mængder viden medieret af kommunikationsmedier og kulturelle artefakter (Marton 2011a:44). I den forstand rummer kortkataloget et højere abstraktionsniveau i kulturel erindring. Genstanden i sig selv er glemt. Det er reglerne i katalogiseringen, der bliver husket. Rækkefølgen af genstandene selv er opgivet og erstattet af den professionelle repræsentation af ting eller såkaldte surrogater. (Marton 2011a:44). Bøgers indhold er glemt og filtreret af de beskrivende kategorier, der passer ind på et katalogkort. Katalogkortet henviser til placeringen af genstanden, og organiseringen af 2. grad vil derfor typisk opstå, når samlingen af genstande er så stor, at man har brug for et system til at minde om placeringen. Kataloger kan, i princippet, endvidere inkludere metadata fra andre kilder, hvilket udgør et skift fra organiseringen af genstande i sig selv til en organisering af katalogkortene, som er genstandenes repræsentationer (Marton 2011a:219). Problemet med de første to ordner af organisering er imidlertid, at fysiske genstande kun kan placeres ét sted ad gangen. Det er digitaliseringen af genstande, som fører til den 3.orden af organisering. Når noget digitaliseres lagres det i bits, og informationen om det lagres også i bits. 3.orden fjerner alle de restriktioner, der tidligere blev opfattet som uundgåelige i den måde, information organiseres på (Weinberger 2007:19). Den første restriktion, der brydes, er antagelsen om, at etiketten (eks. katalogkortet) skal være mindre end genstanden. Et online katalogkort kan indeholde eller linke til uendelige mængder af information, inklusive selve genstanden. F.eks. kan hele indholdet af en digitaliseret bog være en del af katalogkortet og være søgbart. Organisering af 3.grad er præget af heterogenitet og diversitet, men har det til fælles, at den aktuelle 37

40 organisering ikke afgør, hvordan det samme indhold omorganiseres på utallige nye måder: These examples are miscellaneous because users don t need to know the inner organization, because that inner order doesn t result in a preferred order of use, and because users have wide flexibility to order the pieces they want, even and especially in unanticipated ways (Weinberger 2007:100). Weinberger formulerer fire nye strategiske principper for håndteringen af organisering i 3.orden (Weinberger 2007: ): 1. Filtrer på vej ud, ikke på vej ind 2. Sæt hvert blad på så mange grene som muligt 3. Alt er metadata og alt kan være en etiket 4. Opgiv kontrollen Hvor Rasmussens tre principper tog udgangspunkt i nogle overordnede tendenser som følge af digitalisering, så adresserer Weinbergers principper håndteringen af digitaliseret og digitalt materiale. Alt er sammenblandet (miscellaneous) i 3.orden, hvor der er adgang til en overflod af ressourcer. Ved at filtrere på vej ud øger man værdien af den overflod ved at give brugeren værktøjer til selv at sortere i bunken af information, i stedet for at præsentere brugeren for et præ-defineret udvalg. Filtrering på vej ind præsenterer netop kun brugeren for et udvalg af resultater ud fra selektive kriterier defineret af afsender. Princippet minder om Rasmussens andet princip om redundans, hvor han fremhæver nødvendigheden af selektion for at reducere meningskompleksitet. I den fysiske verden kan genstande, som nævnt ovenfor, kun have én placering. Katalogkortet eksemplificerer et øget abstaktionsniveau i forhold til selektionen af, hvad der erindres, og hvad der glemmes. Genstandene er i sig selv glemt i den forstand, at de ikke nødvendigvis er placeret for at blive fundet. Hvad der erindres, er dét, der passer på et katalogkort og former en abstraktion af det fysiske lager med meget specifikke veje til genfinding (Marton 2011a:219). Derfor er det en fordel, jf. Weinberger, at sætte så mange blade, dvs. kategorier, emneord osv. som muligt på hver gren for at øge findbarheden. 38

41 I en organiseringsorden præget af diversitet og heterogenitet er det eneste skel mellem data og metadata, at metadata er det, man allerede ved, mens data er det, man prøver at finde ud af (Weinberger 2007:104). Når indholdet af metadata i princippet er uendeligt, kan der opstå forbindelser, som aldrig var blevet opdaget ud fra indholdets ex-ante kategorier på et katalogkort i 2.orden. Ingen personer eller grupper vil være i stand til at organisere information på alle (u)tænkelige måder. Derfor, argumenterer Weinberger, er det så kraftfuldt at lade brugere blande informationerne selv. Dr. Phil. Attila Marton konkluderer, at kulturel erindring i abstrakte termer skifter fra at være organiseret i præ-definerede, statiske ex-ante kategorier til ex-post performative, computertekniske beregninger (Marton 2011a:50). Når erindringsinstitutioner tilgængeliggør digitaliseret materiale er findbarheden delvist faciliteret af søgemaskiner og, i nogle tilfælde, semantiske web-teknologier, og dermed er metadata ikke reduceret til at kunne passe på et katalogkort. Kulturel erindring spirer således ud af et internt forbundet informationslandskab af netværksbaserede data og brugerinddragelse, som er baseret på rationalet om 3. ordens organisering med filtrering på vej ud. Med digitale databaser ændres anvendelsen af kildematerialet og dets data, fordi materialet, og information herom, gøres mere fleksibelt og tilgængeligt for brugeren i kraft af databasernes komplekse struktur (Brinch 2004:252). Samtidig gøres systemet mere enkelt at operere med, når der f.eks. er flere søgeindgange, der ikke forudsætter særlig viden om arkivserie eller arkivskaber. Digital teknologi øger forventningerne om arkivaliernes potentiale og arkivernes håndtering af tilgængelighed og bevaring. Digital autenticitet? Når arkiverne tilgængeliggør deres samlinger digitalt, sker der noget med præsentationen af arkivalierne, som kommer til udtryk på en anden måde. Receptionen og fortolkningen ændres, hvilket har genintroduceret spørgsmål om aura, originalitet og autenticitet, og om oplevelsen af den oprindelige og ægte genstand versus den digitale kopi (Rudloff 2013:54). 39

42 Dét, der forsvinder mellem det oprindelige dokument og den digitale faksimile, er dokumentets haptiske karakter, dvs. sansningen af stoflighed. Samtidig er det denne karakter, der fungerer som den mest begrænsende for brugsværdien, da det fysiske eksemplar kun kan befinde sig ét sted ad gangen (Brinck 2004:253). En god gengivelse af kildemateriale kan derfor fungere som en nyttig erstatning og et godt alternativ som arbejdsredskab. Digitale tilgængeliggørelser er geografisk uafhængige og skaber helt andre muligheder for repræsentation og præsentation end de fysiske originaler. Medieforsker Sara Brinch påpeger, hvordan digitale muligheder udfordrer vores forestillinger om, hvad tekst, værk og medie er. Hypertekstens struktureringsprincip repræsenterer et alternativ til den konventionelle lineære og sekventielle struktur, som dominerer skriftlige og audiovisuelle kommunikationsteknologier. Den viktigste funksjonen lenkingen har, er allikevel å definere og etablere forbindelser mellom de ulike innholdsenhetene teksten består av (Brinch 2004:243). Digitalisering kan være med til at skabe en merværdi, når brugernen får indsigt i arkivaliernes fulde potentiale og kontekst. Digitale repræsentationer hævder ikke at være genstanden selv, men tilbyder brugeren andre perspektiver, som i sin simpleste form f.eks. kan repræsenteres af en zoom-visning. Spørgsmålet er, hvordan nye måder at opfatte og arbejde med tekster på, vil påvirke arkivaliers integritet og autenticitet. Tilgængeliggørelse inviterer brugeren til at opløse arkivaliers principielle indre orden ved at arbejde med teksternes fragmenter og på den måde danne sin egen historie og sin egen tolkning af fortiden. Det ophæver den garanti, som i analog sammenhæng blev repræsenteret af en faglig autoritet, som sørgede for, at brugeren fik den rigtige udlægning eller tolkning af fortiden, og kan medvirke til en egentlig autenticitetsnedbrydende effekt (Skouvig 2009:82). Som medieforsker Jack Andersen påpeger: digitaliseringshandlingen både genfortæller og skaber en ny fortælling (Andersen 2009:67). Digitaliseringens genfortælling åbner således også op for en klassisk diskussion om original/kopi. Diskussionen af, hvordan digitaliserede genstande opfattes anderledes, 40

43 foregår imidlertid på et abstrakt niveau, hvor meningskonstruktionerne af autenticitet fra den fysiske verden, overføres til den digitale. Authenticity in the physical world implies genuineness, and with physical objects a sense that it is the actual original (Seadle 2012:546). I den digitale verden er der ingen originaler, kun kopier, og foranderligheden ved digitale objekter gør spørgsmålet om autenticitet ekstra udfordrende. Rent teknisk kan autenticitet måles på, om dokumentets integritet er intakt, dvs. om der er sket ændringer i den bitstrøm, der definerer dokumentet i sekvenser af binære koder (Seadle 2012:550). I en digital kontekst fungerer autenticitet og integritet nærmest som synonymer, fordi bitstrømmen er den eneste tekniske måde at verificere, om et dokument er blevet ændret siden dets tilblivelse. Bevaringsinstitutioner kan overordnet vælge at følge en migreringsstrategi eller en emuleringsstrategi. Emuleringsstrategien baserer sig på, at man til stadighed kan udvikle eksempelvis programmer og operativsystemer, som efterligner (emulerer) og fungerer som de programmer, der blev anvendt, da de digitale arkivalier blev skabt. På den måde kan man bevare den originale bitstrøm intakt i forventning om, at den til stadighed kan bevares og stilles til rådighed på alle fremtidige platforme, idet man kan afvikle gamle programmer på moderne maskiner. Emuleringsstrategien er derfor tiltrækkende ud fra et autenticitetshensyn, idet man ikke foretager ændringer i det oprindelige digitale materiale (Statens Arkiver 2013a og Seadle 2013). Emuleringsstrategien er imidlertid risikabel, fordi der mangler dokumentation for, at den vil kunne fungere i stor skala, dvs. som bevaringsmetode for samtlige typer af digitale dokumenter og databaser, som anvendes i den offentlige forvaltning. Samtidig vil der være store omkostninger forbundet med en emuleringsstrategi (Statens Arkiver 2013a). Migrationsstrategien baserer sig på at foretage ændringer i kodningen af data, dokumenter og strukturer fra forældede formater til kompatible formater, der kan læses af moderne software-værktøjer. Statens Arkiver har valgt denne strategi, der indebærer, at arkivskaberne skal migrere digitalt skabte arkivalier til få, veldefinerede standardformater, som arkivet har udvalgt til langtidsbevaring. 41

44 Migration har den fordel at man derved kan bevare data systemuafhængigt. Det vil sige, at genanvendelsen og fortolkningen af data ikke må afhænge af, at man fortsat har adgang til det system, hvor data oprindelig blev skabt. Data skal kunne fortolkes og genanvendes i andre systemer (Statens Arkiver 2013a). Brugervenlighed vægtes højere end autenticitet ved migreringsstrategier, da en for stor vægt på at bevare det præcise udseende af en ældre dokument vil tvinge brugere til kun at læse faksimile udgaver, hvorimod migrering vægter det intellektuelle indhold af arkivalier, og i forbindelse med præsentations- og analyseværktøjer kan arkivet dermed tillade brugeren at arbejde aktivt med det digitale materiale (Seadle 2013). Afhængig af, hvilke fortolkninger af autenticitet, man tager udgangspunkt i, så vil man ofte ende i en gråzone, fordi dokumenter kan være autentiske på flere niveauer. Mange vil måske ikke synes, at digitaliserede (migrerede) arkivalier er autentiske, men omvendt kan det kan man argumentere for, at de er i en kontinuerlig tilstand af tilblivelse, og deres autenticitet er betinget og foranderlig. Digitalt skabte arkivalier, der kan indeholde indbyggede linkstrukturer, kan ikke bedømmes ud fra autenticitetskriterier, der er udviklet på analoge præmisser. Digitaliserede arkivalier omfatter derimod ikke oprindeligt digitale strukturer og migrationsstrategier kan derfor have meningsforstyrrende konsekvenser for, hvordan arkivalierne læses og opfattes. Når læsbarhed og brugervenlighed erstatter stoflighed bliver ledsagende digitale faksimiler afgørende for fremtidens opfattelse af fortiden. Opretholdelse af proveniensprincippet? Digitale arkiver udfordrer på mange måder arkivernes traditionelle, disciplinære tilgange og metoder. Et af de mest hellige og traditionelle principper er proveniensprincippet, som inden for arkivvæsenet er en måde at ordne arkivalier på, der respekterer deres oprindelige ordning, og hvorefter den enkelte arkivskabers arkiv søges bibeholdt som en enhed. Proveniensprincippet opretholdes først og fremmest i sin ydre orden, dvs. ud fra grundtanken om, at en arkivskabers fond ikke må sammenblandes med en anden arkivskabers fond (respect des fonds). Proveniensprincippets anden del handler om den indre orden med princippet om, at arkivaliernes indre orden ikke må ændres (respect de l ordre interieure). Arkivskaberen kan have ordnet arkivalierne i en fysisk rækkefølge, 42

45 der kan beskrives, og som gør det nemt at finde de enkelte dokumenter, eller arkivskaberen har selv haft et søgemiddel i form af f.eks. et register eller en journal (Jespersen 2005:20). Grundprincippet om proveniens kan imidlertid, sammen med implementeringen af digitale teknologier i arkivernes formidlingspraksis, medføre forandringer og transformationer af fundamental institutionel karakter. Digitalisering af arkiver kan medføre nedbrud af gældende taksonomier og hierarkier og kaste lys over det konstruktivistiske aspekt af tidligere tiders måder at organisere viden på (Rudloff 2013). Arkivaliers tilhørsforhold til en proveniens blev indført af V.A. Secher i en artikel i 1918 og har siden været centralt i beskrivelsen og registreringen af arkivalier (Sode-Pedersen 2005:24). Modsætningen er i denne sammenhæng pertinens, som vil sige at høre til sagen eller emnet. Før proveniensprincippets indførelse, anvendte man pertinens, der pålagde arkivarer at ompakke og omregistrere de samme arkivalier gang på gang efter emne. Det var en dyr metode, men vigtige oplysninger om arkivalierne gik også tabt, fordi de blev trukket ud af deres oprindelige kontekst (Sode-Pedersen 2005:24). Arkivalier er ikke noget i sig selv, men skal forstås i deres kontekst, som her primært forstås som arkivskaberen. Derfor er arkivalier heller ikke bare tekster, men tekster, der primært har interesse, fordi de er en del af et arkiv (Sode-Pedersen 2005:24). Håndhævelsen af proveniensprincippet har de sidste knap 100 år været så fast et princip, at det har været styrende for kassationsbehandlingen (jf. afsnittet Arkivernes bevaringsog kassationsstrategi som udvælgelsesproces ) Arkivskaberen er i centrum og det interessante ved arkivalier er (jf. ovenfor) ikke deres indhold, men det, arkivskaberen foretager sig med dem. Provenienstanken fordrer altså et administrations- og politiskhistorisk historiesyn, der opfatter beslutninger truffet af offentlige myndigheder, som det vigtigste (mest bevaringsværdige), og helst på højeste niveau i det administrative hierarki (Sode-Pedersen 2005:24). Flere parametre i det postmoderne samfund, som omfattende kompleksitet i moderne administrationer og den digitale revolution, gør sig dog gældende, og udfordrer arkivernes måde at opfatte proveniens, og dermed kontekst, på (Cook 2011:2). I kassationssammenhæng forudsætter proveniensprincippet nemlig en meget klar og entydig opgavefordeling i forvaltningen, ligesom det forudsætter en opfattelse af, at arkivalier, der dokumenterer overordnede og generelle beslutninger, er mere historisk 43

46 værdifulde end enkeltafgørelser truffet af lavere rangerende myndigheder (Sode-Pedersen 2005:24). Disse forudsætninger har ifølge arkivar Terry Cook svære betingelser, idet bl.a. en postmoderne, intellektuel tilgang har: (..) endret arkivinstitusjonene fra å være autoritative oppbevaringssteder for historisk kunnskap som har ventet på å bli funnet, til å bli omstridte steder for identitets- og minnedanning, der de arkivale prosessene, arkivdokumentene og deres kontekster blir oppfattet som svært problematiske (Cook 2011:2). På baggrund af de indsigter mener Cook ikke, at arkivarer skal forstå proveniens som et universelt begreb, der bare venter på at blive anvendt, men lige så meget som et udtryk for arkivarernes professionshistorie og identitetsdannelse. Fokus for proveniensen vil dermed ikke længere være centreret om strukturer, kontorer og ophav, men skifte til at handle om funktion, aktivitet, diskurs og adfærd. Det kan, ifølge Cook, åbne op for arkivbeskrivelserne, som kan præsentere mange ophav og mange ordener, som arkivalierne kan relateres til. Proveniens handler derfor om virtuelle koblinger, som gennem flydende, dynamiske og mangfoldige relationer, skaber arkivets aktiviteter mellem arkivskaberne og arkivets brugere: Arkivarens intellektuelle og faglige kjerneoppgave blir dermed å gjennomføre forskning på historien og karakteren til disse sammensatte relasjonene, slik at vi kan kaste lys over de omfattende kontekstene som omgir arkivene i den virkelige verden, til beste for oss selv og våre brukere. Ved å gjøre dette kan vi gi arkivene deres fulle proveniens tilbake og omdanne informasjonen i våre arkiver til kilder for kunnskap (Cook 2011:7). En historisk flydende opfattelse af kontekst stemmer godt overens med Weinbergers fire strategiske principper, der, set i lyset af Rasmussens tre principper, sender budskabet om at slippe kontrollen med organisering af information, men i stedet kaste lys over kontekster og sammenhænge ved at gøre brugeren i stand til selv at eksperimentere sig frem. Spørgsmålet er så, hvorvidt proveniensbegrebet teoretisk og praktisk er brugbart i forhold til digitale og digitaliserede arkivalier. 44

47 Den del af proveniensprincippet, der omhandler den indre orden, er vanskelig at opretholde for digitale arkivalier. Når papirarkivalier afleveres til arkiv, bevares sammenhængen mellem medie, indhold og struktur, da de er fysisk uadskillelige. Sammenhængen kan derimod ikke bevares ved digitale arkivalier, fordi indhold og struktur er adskillelige, og derfor må denne dokumenteres. Faktisk er der mange indre ordener. Der er en indre orden i den enkelte fil eller tabel, imellem tabellerne, hvis det er en relationel database, og en indre logisk orden i den kombination af data, der præsenteres for brugeren (Jespersen 2005:20). Konsulent for Rigsarkivet, Lone Smith Jespersen, pointerer, at der i forbindelse med nogle digitale arkivalier er tale om multiproveniens, hvor strukturen har én proveniens, mens data kan have mange andre provenienser (Jespersen 2005:22). Elektronisk foregår den mindste betydningsadskillende enhed helt ned på bit-niveau, hvilket kan gøre en forskel, men ikke altid synligt for det menneskelige øje. Når information lagres som datafragmenter, bliver det centralt for en fortolkning af data at kende kommunikationsfællesskabet, som er snævert forbundet med den organisatoriske kontekst og oprindelsen (Jespersen 2005:21). Konteksten var på skabelsestidspunktet en del af en fælles forudgående viden og ligger dermed ikke eksplicit i arkivaliet. Bevaring af oplysninger om oprindelse bliver en forudsætning for at kunne fortolke de bevarede data til information. Derudover er oplysninger om oprindelsen af data nødvendige for at kunne vurdere pålideligheden, og for at kunne foretage kildekritik (Jespersen 2005:24). Arkivordnen efter proveniensprincippet skal derfor opretholdes internt, som ex-ante kategorisering, men via digitale platforme sløres den til fordel for en ex-post orden, der giver brugeren mulighed for at annotere, emneopdele, søge på tværs og kan på den måde skabe nye meningssammenhænge. Analyse - Arkivernes digitale udfordringer Når arkivalier gøres direkte tilgængelige for brugerne via internettet, er det ikke længere kulturinstitutionerne, der har monopol på svarene om fortiden. Kanonisering, der udgør formidlingen af én fortid frem for mange, kan ikke eksistere i samme betydning i en 45

48 digital kontekst. Derfor skal arkiverne konstant legitimere deres tilstedeværelse ved at være relevante og brugbare for omverdenen. Arkivet skal parallelforskyde sin identitet og sin samling ind i en digital kontekst. Det indebærer, foruden håndtering af nye, digitalt skabte arkivalier, at arkiverne formår at gøre sin fysiske samling tilgængelig via databaser og digitale platforme. Når noget skal udvælges frem for andet til retrospektiv digitalisering, så lægger Kulturministeriet vægt på: materialer, hvor man af erfaring ved, at der er stor potentiel efterspørgsel, men hvor det er kompliceret at få adgang til originalmaterialet: arkiver, kortsamling, billedsamlinger, småtrykssamlinger, Statsbibliotekets samling af danske aviser mv.. Kriteriet er: materialekategorier, der er samlet ét sted, og hvor søgning, bestilling og fremfinding i dag er besværlig og langsommelig, mens brugstiden ofte er kort, fordi brugeren måske blot har behov for at finde en enkelt reference (Kulturministeriet 2009:9). Som nævnt tidligere har ABM-tankegangen været med til at italesætte arkiver, biblioteker og museer som et samlet felt, der beskrives som vogterne af dansk kulturarv. Digitalisering og forventningen om digital tilgængeliggørelse i ABM-regi er således en udfordring, som for alvor tvinger kulturinstitutionerne til at forholde sig til spørgsmålet, hvordan de skal opretholde deres rolle som erindringsinstitutioner i en digital verden, som er i konstant bevægelse. Ud fra empirien kan der identificeres flere fælles træk i problemstillingerne, og mange af de metodiske overvejelser, som f.eks. hvordan præsentation af søgeresultater skal udformes, går igen i alle projekter. En fælles udfordring ved digitalisering og facilitering af data kan eksemplificeres i processen: Fig. 2, kilde: Australian National Data Service 46

49 Oversigten ovenfor tydeliggør, hvordan arkivernes arbejde med digitalisering og tilgængeliggørelse skal føre til at transformere uhåndterbare, ikke-forbundne, usynlige og engangs-brugte arkivalier til strukturerede samlinger af håndterbare, forbundne, findbare og genanvendelige arkivalier. Egenskaberne er ikke specielt knyttet til digitale eller digitaliserede dokumenter, idet de fysisk allerede kan tilskrives egenskaberne i en fysisk struktureret samling. Forskellen ligger i de digitale egenskaber, hvor information lagres som data, og som gør måden, hvorpå data håndteres, forskellig fra den fysiske samling. Organisering af digitale informationer er meget mere kompleks end fysisk organisering jf. Weinbergers fire strategiske principper, og stiller selv organiseringseksperter som arkivarer over for helt nye udfordringer og arbejdspraksisser. Med udgangspunkt i fire gennemførte interview, som repræsenterer arkiver og aktuelle projekter, analyseres det i følgende afsnit, hvordan arkiverne arbejder med problemstillingerne affødt af digital tilgængeliggørelse. Med baggrund i teorien og interviewene kan udledes fem tendenser, der vurderes repræsentative og beskrivende for arkivernes arbejde med tilgængeliggørelse. Tendenserne danner rammen for præsentationen af de respektive arkiver og projekter og omfatter: - arbejdet med at samle arkivernes materialer i større og færre digitale portaler - genanvendelighed af arkivalier i nye sammenhænge - registrering og tildelelse af deskriptive metadata til ikke-digitaliserede arkivalier - crowdsourcing af transskribering og registrering af arkivalier til digital tilgængeliggørelse - arbejdet med brugerunderstøttelse og vejledning af brugeren. Samlede digitale løsninger Organisationen Danske Arkiver (ODA) afholdte årsmøde i november 2014, hvor hovedtemaet var tilgængelighed, og det blev diskuteret, hvordan arkiverne skal samarbejde, og hvem der skal være med til at bestemme retningen (ODA 2014). Oplæg og præsentationer, repræsenteret af arkiver, bar præg af ønsket om fælles standarder og samlede digitale løsninger: Vores vigtigste udfordring er de udfordringer, vores brugere stiller os overfor Hvordan skriver vi vejledninger på nettet? Hvordan forklarer vi 47

50 indforståede arkivord? Hvordan forholder vi os til og præsenterer digitaliseret materiale i vores søgesystem? Hvordan hjælper vi generelt vores brugere med at finde det, de har brug for? Og er det ikke i virkeligheden en fælles udfordring for arkiverne? (Mohr 2014). Et tilbagevendende tema fra oplægsholderne var ønsket om samarbejde, både på sparringsniveau, men også helt konkret som fælles løsninger i en koordineret indsats i form af en fælles metadata-standard, der kan føre til integration af retrodigitaliserede data i en samlet digital løsning (ODA årsmøde 2014). Oplæggene var generelt præget af mange spørgsmål frem for svar, der vidner om arkivernes akutte situation og behov for at løse konkrete tilgængelighedsopgaver. Spørgsmålene varierede fra et generelt plan: Skal arkivalierne blot stilles til rådighed på læsesalen eller retrodigitaliseres, eller bør vi tænke nye tanker og gå nye veje for at imødekomme forskellige brugergruppers behov og Hvad skaber gode metadata? til det helt konkrete: Hvilke systemer er gode til hvad? og Hvilke standarder skal vi anvende? På trods af de mange tiltag og digitaliserings- og tilgængelighedsprojekter landet over, er der stadig mange generelle uklarheder, der naturligt afføder spørgsmålet: Er tiden kommet til en koordineret indsats i Danmark? Arkibas imødekommer med lanceringen af en digital formidlingsportal efterspørgslen af en fælles database. Arkiv.dk er først og fremmest en landsdækkende søgeportal med registrering af lokalarkivers materialer, men indeholder også direkte tilgængelige billeder, som arkiverne de sidste mange år har gjort en stor indsats for at digitalisere. Arkibas har knap 550 medlemmer, som ønsker at synliggøre deres materialer (og fysiske eksistens) i en samlet portal. Det er hovedsageligt lokal- og egnsarkiver samt stadsarkiver, der ikke registrerer i Starbas. 11 Desuden tæller Arkibas medlemsarkiver virksomheder og specialarkiver. Initiativet blev taget af SLA og Arkibas og projektet har, ifølge direktør for Arkibas, Dorthe Søborg Skriver, været længe undervejs, men kunne endelig, trods afslag om midler fra Kulturministeriet, realiseres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 1,8 mio. kr. i ] Fælles søgeportal for de stads-, kommune- og byarkiver, der registrerer arkivalier i Starbas-systemet. 17 danske arkiver landet over har tilsluttet sig Starbas-samarbejdet (2014), som drives af Københavns Stadsarkiv. 48

51 Arkibas-projektet er to-delt, hvor 1.del omhandler overgangen fra det interne registreringssystem Arkibas4 til Arkibas5. Opdateringen var en nødvendighed for at få en bedre struktur og sammenhæng i databasen: Der var mange problemer med Arkibas4 vi bliver nødt til at have en opdatering. Det var et farligt rod med strukturen i den gamle database, det var stort set umuligt at finde ud af, hvordan tingene hang sammen (Skriver, 6:00). 2.del af projektet består af oprettelsen af den fælles formidlingsportal, som er den offentlige del af registreringssystemet, hvor hvert enkelt arkiv afgør, hvilke materialer der skal offentliggøres. De enkelte arkiver har dermed stadig fuld råderet over deres materiale, men registrerer efter fælles standarder, der dermed gør samlingerne kompatible, så de kan indgå i en større sammenhæng. Skriver mener, at tidspunktet er rigtigt for lanceringen af en formidlingsportal: Med den bevågenhed der er i samfundet, interessen for historie. Og så er det specielt lige nu med alle de programmer der kører: Ved du hvem du er osv. Så det er et rigtig godt tidspunkt at kunne præsentere data. Og det er jo både for forskere, slægtsforskere og folk, der bare interesserer sig almindeligt for historie. Som nævnt er det dog først og fremmest kun registreringen af arkivalier, man kan finde på formidlingsportalen. Arkibas medlemmer består af en broget skare af arkiver, som ofte består af frivillig arbejdskraft, som derfor medfører forskellige arbejdsindsatser (Skriver 11:20). Formidlingsdelen af Arkibas har siden 2011 kørt som mini-arkibasportaler, hvor de enkelte arkiver har digitaliseret og tilgængeliggjort billeder. Det har vist sig at være nyttigt til at identificere ukendte folk på billeder, hvilket har givet tilgængeliggørelsen et uventet vidensdelingsaspekt. En fælles portal giver desuden et overblik over, hvad de mange små arkiver ligger inde med. Indtil nu har det været ekstremt ressourcekrævende for forskere, der eksempelvis forsker i andelsmejerier, at få et landsdækkende overblik, fordi man har skullet kontakte hvert eneste lokalarkiv. Dorthe Søborg Skriver har i sin tid som arkivar på lokalarkiver ikke fået mange henvendelser fra forskere: Det er primært slægtsforskere. (..) jeg tror mange forskeres forståelse af et arkiv er Statens Arkiver, og det har nok også været for uoverskueligt, hvis man skulle ud til alle de små arkiver og høre, hvad de har liggende. (..) Så det vil blive nemmere i fremtiden at finde noget, selvom man måske ikke finder alt (Skriver 50:40) 49

52 En samlet portal gør det derfor praktisk mere håndterbart at forske på tværs af landet og med udgangspunkt i emnet frem for geografisk område eller arkivskaber. Samlede omfangsrige databaser øger dermed sandsynligheden for at finde sammenhænge på tværs af bl.a. faggrænser samt fysiske, administrative og sociale skel. Pendanterne til Arkiv.dk er Starbas, der tæller 17 kommunale arkiver, Danpa (Danmarks Nationale Privatarkivdatabase) og Daisy, der omfatter Statens Arkivers samlinger. 12 Dorthe Søborg Skriver er overbevist om, at én national indgangsportal vil blive en realitet: Det er jo helt sikkert, at der på sigt vil komme en samsøgningsdatabase, hvor man både vil kunne søge Statens Arkiver og de private og dem, der bruger Starbas altså hvor man ligesom laver en eller anden portal, hvor man kan søge det hele frem, men det er heller ikke noget, der sådan ligger i kortene lige nu. Men på sigt kommer det (Skriver 5:14). Aktuelt er det dog ikke en samsøgningsdatabase, der præger billedet, men flere forskellige portaler, der udvikler sig sideløbende. Mens Arkibas kæmper for at sætte lokalarkiverne på det digitale landkort, så arbejder Københavns Stadsarkiv, der driver Starbas, for at forbedre brugervenligheden og de arkivnære beskrivelser i deres database. Selvom tendensen peger mod samarbejde i form af fælles standarder og samlede portaler sker det i første omgang ikke på nationalt plan. Dansk Data Arkiv valgte således i 2012 at konvertere sin samling til den internationale DDI-L-standarden og valgte dermed at lægge større vægt på sin tilknytning til og samarbejde med andre internationale dataarkiver frem for de danske arkiver. Dog er der flere sammenfald med standarden, som Rigsarkivet bruger, hvor adgang til nogle elementer kan udnyttes til fordel for serviceringen af brugerne, og derfor er der potentiale for integration af de to standarder (DDA 2013:8). Arkivalier som genanvendelige i nye sammenhænge Incitamentet for Arkibas medlemmer er at kunne dele deres materiale og synliggøre sig i samfundet. Portalen indekseres i Google: Vi tror, mange vil komme ind den vej. Og så er der vores kernebrugere, der ved, hvem vi er dem er vi ikke så bekymrede for. Men 12 Dansk Data Arkiv, herunder også Dansk Demografisk Database hører organisatorisk under Statens Arkiver, men har deres egne søgefaciliteter, da de anvender en anden datadokumentationsstandard. 50

53 dem, som slet ikke ved noget om et arkiv, kan risikere at ramme ind i os på google (Skriver 33:25). På sigt er muligheden for at udbyde data til den fælles europæiske søgeportal Europeana også tænkt ind: Det kunne meget vel være. Det er i hvert fald tanken, at data skal kunne trækkes ud og eksempelvis blive en del af Europeana. Det er ikke noget, der er taget beslutning om endnu, men det er en tanke, der har været med (Skriver 52:18). Ved at udvikle en såkaldt API (Application programming interface) vil Arkibas samtidig gøre det muligt for arkiverne at trække data ud til deres egne projekter, som for eksempel et egnsmuseum, der gerne vil kunne trække data til en app, som kan bruges i udstillingen. Når man kan trække data ud, kan man selv udvikle sine egne apps eller nye søgemuligheder altså lokale søgemuligheder, der kun lige rammer det enkelte arkiv. Også hvis virksomhedsarkiverne vælger at sige nej til arkibas.dk (arkiv.dk red.), men gerne vil tilbyde medarbejderne at kunne søge i virksomhedens historie på intranettet. Eller kommunerne kan lave en søgeportal for arkiverne i deres kommune (Skriver 53:08). It-baseret fortidsbrug fordrer aktive fortidsbrugere, og derfor skal tilgængeliggørelse følges op af værktøjer, der understøtter brugernes ønske om at tage aktiv del i at tolke og bruge fortiden. Et af nøgleordene for arkivernes arbejde med digital tilgængeliggørelse er derfor genanvendelighed, forstået som anvendelse af en samling arkivalier i en brugerdefineret kontekst. Arkiverne åbner via API er sine samlinger op, og inviterer interessenter og brugere til at udvælge det materiale, de kan bruge ud fra eksempelvis emne eller geografiske kriterier. Herefter kan arkivalierne i en digital kontekst omorganiseres og tilpasses meget specifikke sammenhænge. Dansk Data Arkiv, der indsamler og bevarer elektroniske forskningsdata, opfatter genanvendelighed som et af sine vigtigste formål ved at formidle forskningsdata til sekundære analyser. De åbner op for, at andre brugere kan udvælge de udsnit af tidligere forskningsdata, som de kan bruge til nye forskningsprojekter. Dansk Data Arkiv er på mange måder anderledes end traditionelle arkiver, da det er et relativt nyt arkiv oprettet i 1973, og er begrænset til at indsamle og bevare forskningsdata fra samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Forskningsdata passer godt til samtidsbrug, da der ikke er de samme tidsmæssige restriktioner, der gør traditionelle 51

54 arkivalier meget gamle, før de tages i brug. Derfor er arkivet også meget fokuseret på formidling af deres indhold (Thilsing-Engholm). Når forskningsdata skal kunne anvendes i sekundære analyser er nærmere dokumentation af, hvordan data og dokumenter er blevet skabt og anvendt, en forudsætning for fortolkning for fremtidig forskning: det er vigtigt, at det ikke bare er et excelark vi får, men også alt det metadata vi kan få fingrene i til at kunne dokumentere så grundigt som muligt (Thilsing-Engholm 32.40). Ligesom lokalarkiverne, der ikke er omfattet af afleveringspligt, må DDA nøjes med at tage imod de data, der indleveres. Data skal bevares men selvom det er til det fælles gode er der mange der holder lidt igen. Det fælles gode er principielt meget fint, men der ligger noget arbejde i det og det kræver ofte noget overtalelse. Ofte vil mange forskere gerne vente til de er færdige med at analysere på data. Når det så sker ender det med at mange forskere allerede er videre med nye projekter og derfor ikke har tid og ressourcer til at grave, for dem, gammelt materiale frem igen (Thilsing-Engholm 13:00). Det er, ifølge it-arkivar Mads Thilsing-Engholm, først ved at blive interessant for forskere at blive citeret for deres data og nogle tidsskrifter begynder også at kræve, at data stilles offentligt til rådighed (Thilsing-Engholm 10:30). DDA har i øjeblikket en stor opgave i at dokumentere data på studieniveau og variabelniveau på udvalgte datasæt, så søgemulighederne bliver mere fleksible. Det skal f.eks. kunne være muligt at begrænse sin søgning til de undersøgelser, der involverer de årige (Thilsing-Engholm 21:30). DDA begyndte som nævnt i 2012 at konvertere hele sin samling til den internationale standard DDI-L, der giver mulighed for langt mere fleksibel og præcis søgning (DDA årsrapport 2013:8). Standarden understøtter bl.a. simpel tekstsøgning, avanceret søgning inden for specifikke metadataelementer f.eks. spørgsmål og variable, emneordssøgning, Google-søgning mv., ekstern eksponering og udnyttelse af relationer mellem datasæt (DDA årsrapport 2013:7). Ca. Halvdelen af DDA s studier, de stiller til rådighed, er en del af en serie. Det vil sige, at de på den ene eller anden måde relaterer sig til eller kan kobles sammen med andre undersøgelser. Serier giver bl.a. mulighed for at forske i sammenlignelige data over tid (Thilsing-Engholm 23:20). Desuden udstyres undersøgelserne med persistent identifikation (DOI), som er uafhængig af URL en, og derved kan man altid finde frem til ressourcen. Brugen af URL'er kan ikke 52

55 betragtes som en pålidelig metode til tilgængeliggørelse af data på grund af linkenes strukturelle ustabilitet. Links kan eksempelvis føre til domæner, som ikke længere er tilgængelige, hvis ressourcerne er flyttede eller ajourført. Den nuværende brug af URL'en øger risikoen for at miste kulturelle dokumenter, og kulturelle samlinger risikerer ikke at blive opdaget. I et kulturarvsfagligt domæne er det derfor vigtigt ikke blot at identificere en ressource, men også at sikre kontinuerlig adgang til den. Når en persistent identifikation tilknyttes en digital ressource, separeres identifikation af objektet og dets placering, så ressourcen forbliver den samme, uanset hvor den placeres digitalt. Persistens er tæt knyttet til interoperabilitet, der vedrører systemers evne til at kommunikere med hinanden, dvs. at uafhængige systemer kan udveksle relevante oplysninger, som eksempelvis metadata. Tilknytningen af persistente identifikationer bliver især relevant, når kulturinstitutionerne åbner op for deres data til fri afbenyttelse for brugerne og andre institutioner. Statens Arkiver har sammen med Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek tre gange været værter for et såkaldt hackathon, hvor alle interesserede parter inviteres til at skabe nye sammenhænge og applikationer ved at bruge åbne data fra danske arkiver, biblioteker og museer. Den europæiske internetportal, Europeana, åbnede i 2012 op for alle sine metadata med en aftale om udveksling af data (Data Exchange Agreement) og gjorde dermed alt i Europeanaportalen frit tilgængeligt som åbne data (open data). Aftalen har været populær både blandt brugere og dataudbydere. Dataudbyderne, som ofte er kulturinstitutioner, bliver nemlig mere synlige i søgemaskiner, da disse bygger på linkstrukturer. Genanvendeligheden og brugen af digitaliserede kulturarvsmaterialer er i nogen grad afhængig af, at det kan findes på nettet. I 2010 advarede direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, om risikoen for, at dansk kulturarv vil blive skyllet væk af især engelsksproget materiale, hvis ikke Danmark formår at gøre sig synlig med andet end reklamer og firmahjemmesider. Flodbølgen truer med at udslette vor fælles fysiske hukommelse, det vil sige alt det, der ikke ligger på nettet, eller hvortil der er adgang over nettet udtalte Kolding Nielsen til Information og fortsætter: Konsekvensen vil være, at dansk erstattes med engelsksproget materiale i et omfang, der vil udradere vort eget sprog og viske den arv, vi har skabt, indsamlet, op- og 53

56 udbygget og formidlet gennem århundreder, ud af brug, tradition og hukommelse (Dahlin 2010). Det er den kulturarv, der er i brug, der erindres og videreføres, og derfor er det afgørende, at dansk kulturarv får sat sit digitale præg og gjort sig synlig både nationalt og internationalt. En stor konsekvens ved digitalisering, som vi i kraft af digitaliseringens relativt tidlige stadie stadig kun kender begyndelsen af, er opfattelsen af, at hvis det ikke findes på nettet, findes det ikke: Der sker et eller andet måske er det et større tab for vores kulturelle kulturforståelse, at man kun får øje på det, der er digitalt nu, for hvis det ikke findes, når jeg søger, så er det der ikke (Gronemann 47:25). Den udvikling kræver, at arkiverne også fokuserer på de dele af samlingerne, som sandsynligvis aldrig bliver digitaliseret. Både Arkibas, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv arbejder for bedre registrering og fleksibilitet af analoge arkivalier. På den baggrund har Rigsarkivet netop afsluttet et emneordsprojekt, som ved beskrivelser af arkivskaber skal skabe flere søgemuligheder på tværs af myndighederne i søgeportalen Daisy (Krogh 1:38). Synlighed gennem registrering og metadata Emneordsprojektet var, ligesom Arkiv.dk, længe undervejs, og man diskuterede i ti år, hvordan man skulle gribe det an. I 2008 begyndte man at lave beskrivelser af samtlige fysiske enheder for at kunne lægge dem på nettet og efterfølgende forbedre søgemulighederne. I første omgang beskrev man derfor arkivskaberne med autentiske, kildenære emneord, som var knyttet til emnegrupper. De originale emneord er tilknyttet ud fra arkivalske principper, som i teorien kan holde evigt, mens emnegrupperne er laget ovenpå og kan udskiftes alt efter samfundets tilgang til dem. De er så at sige bundet i tid (Gronemann 46.00). Selvom arbejdet med beskrivelserne af arkivskabere med tilknyttede emneord først lige blev afsluttet i december 2014, så pointerer projektleder Tyge Krogh, hvordan projektet allerede betragtes som lidt gammeldags: De materialebeskrivelser er lidt gammeldags og så alligevel relevante. I dag modtager vi alle arkivalier digitalt, og det stilles til rådighed med de begrænsninger, der nu er. Det giver på sigt fuldstændig anderledes muligheder. Her har man f.eks. millioner af ord til 54

57 at beskrive et arbejdsområde, og det er fremtiden, men også på mange måder en problematisk fremtid, fordi hvor bliver overblikket af? (Krogh 0:10). Beskrivelserne af myndighedernes arbejdsopgaver op gennem tiden udmøntedes i autentiske emneord, dvs. at de er beskrevet ud fra lovtekster og anordninger og ud fra den såkaldte Hof- og Statskalender, der siden 1842 er udgivet med beskrivelser af den offentlige forvaltnings opgaver helt ned på departementsniveau (Krogh 39:08). Alle centraladministrationens arkiver sorteres efter kontorarkiver, og derfor er det meget vigtigt at vide, hvilket afsnitsnummer kontoret har: Hvis man søger på Justitsministeriet så får man bare at vide at der er 7 kontorer, men det er fuldstændig umuligt at vide hvad der er i det. Med det her så vil man kunne gå ind specifikt for hvert årstal og se hvilke arbejdsopgaver de har haft (Krogh 41.55). Emneordene er ifølge Tyge Krogh interessante, fordi man får en idé om, hvilke arbejdsopgaver der f.eks. ligger under artilleriet, og man mindes om, at der også indgik eksempelvis mandskabspleje (Krogh 10:50). Desuden giver emneordene oplysninger om de navneændringer, der har fundet sted. Rytteriet ændrer sig f.eks. til kampvognsenheder og børnebidrag har heddet alimentationsbidrag eller bare alimentation. Emneordene er en del af nogle emnegrupper, som skal gøre det muligt at få at vide, at der foruden Rytteriet også er noget, der hedder mandskabspleje inden for Statsbanerne, fodfolket, søværnet osv. På samme måde optræder alimentationssager både under amt og under herred, hvilket brugeren så bliver gjort opmærksom på. Status ved projektets udgang var udformningen af ca forskellige emneord, som yderligere blev opdelt i emnegrupper og tildelt knap arkivskabere. Når projektet alligevel omtales som gammeldags, kan det bl.a. have noget at gøre med organiseringen som refererer mere til Weinbergers 2.orden end til 3.orden. Selvom arkivskaberne registreres og beskrives digitalt og har flere søgeindgange, så brugerne ikke behøver at kende til arkivets indre orden (om proveniensprincippet), så tager organiseringen form af 2.ordens katalogkort pga. beskrivelsernes begrænsning til arbejdsopgaver. Online katalogkort der, ifølge Weinberger, kan indeholde eller linke til uendelige mængder af information inklusive selve genstanden, er ikke udført i praksis i emneordsprojektet, og det indfrier derfor ikke brugernes forventninger til indhold organiseret i 3.orden: Vi kommer til at skuffe rigtig mange, fordi de søger på et eller andet emne, og så tror de, de 55

58 får en sag i den anden ende, og det gør de ikke. Altså de får justitsministeriet og Holbæk amt (Krogh 48:32). Emneordsprojektet er designet til Rigsarkivets ikke-digitaliserede materiale og stopper derfor også i Grænsen blev sat, dels pga. løbende afleveringer, der ville give en masse komplikationer og dels fordi det var omkring 1980, at Centraladministrationen fik elektroniske journaler, som fordrer en ny måde at tænke organisering på. Herefter er det ikke længere relevant at beskrive ressort for de enkelte kontorer, da journalerne fungerer for hele ministerier og endda på tværs af ministerier og underorganisationer. Derfor er det ifølge Tyge Krogh nok i virkeligheden et afsluttet projekt (Krogh 48:20). Arkivaliernes analoge natur kræver, at flere relaterede emneord laves manuelt, og som med de fleste projekter handler det om prioritering og ressourcer. Arkivernes internetbaserede databaser er bl.a. kilden til alt det ikke-digitaliserede materiale, som arkiverne ligger inde med, og derfor er en løbende indsats nødvendig for at synliggøre materialet. Arkibas, som ud over billeder, overvejende registrerer analoge arkivalier, tog konsekvensen af det rodede Arkibas4 registreringsprogram og opgraderede til Arkibas5, som gør metadata mere ensartede og nemmere at relatere til hinanden. Det er Arkibas ambition, at lokalarkivernes materiale skal bringes i spil i forskellige kontekster og synliggøres, selvom de ikke er digitale. På samme måde argumenterer arkivar Signe Trolle Gronemann for, hvorfor man fortsat vil arbejde for videreudvikling af Starbas: Lige meget hvad vi gør, så er det jo kun en lille del af samlingen, som vi faktisk får digitaliseret. Det kan godt være det er det brugerne efterspørger allermest men der ligger et kæmpe isbjerg nedenunder som der aldrig kommer til at ske noget med, og det har jeg en fornemmelse af bare bliver endnu mindre brugt. Og det er derfor at mange har sådan en stærk holdning til at vi skal blive ved med at forbedre Starbas som jo er den tilgang der er til det arkivmateriale, der ikke er digitalt. Det skylder vi næsten resten af samlingen når vi nu prøver at gøre noget for den digitale (Gronemann 47:40). På trods af at arkivernes samlinger er af meget forskelligartet karakter, så er det ofte kun en lille procentdel, der er i cirkulation hos brugerne. Hvis arkiverne lader det være op til brugerne at digitalisere og derigennem få indflydelse på, hvad der tilgængeliggøres, så vil det have en selvforstærkende effekt inden for de få procent, der allerede bruges, hvor meningen er at åbne op for samlingerne, så de bruges bredere (Gronemann 46:10). 56

59 Registreringen af resten af samlingen er derfor med til at inkludere alt det, som mange brugere aldrig får øje på. Bl.a. derfor har Rigsarkivet valgt at gennemføre emneordsprojektet internt. Formidlingen af arkivalier sker ifølge Tyge Krogh ofte med baggrund i de % af brugerne, der bruger 1 % af samlingen. Den relativt lille mængde arkivalier kan derfor formidles mere ukompliceret, idet man kan generalisere og tage udgangspunkt i denne gruppes interesser. Det her (red. Emneprojektet) er jo så omvendt. Det er de 3 % af vores brugere, som vil spille på hele klaveret, og som siger, jeg vil gerne have alt, der vedrører det her. Jeg vil gerne have alle de mærkelige ting I har, der vedrører det her. Og dem skal vi jo også servicere. Og derfor bliver det her noget andet noget, hvor man er nødt til at sætte sig ind i noget for at forstå det (Krogh 28:45). Tilgængeliggørelse via crowdsourcing af registrering og transskribering For de dele af arkivernes samlinger, som er meget brugte, kan crowdsourcing af transskription og registrering vise sig meget effektiv. Crowdsourcing henviser til det, at man anvender mange forskellige bidragsydere til løsning af en opgave. Københavns Stadsarkiv har gennemført flere projekter, hvor frivillige har transskriberet nogle af de mest efterspurgte arkivalier for dermed at gøre dem søgbare, navigerbare og ikke mindst tilgængelige online. Det har ifølge arkivar Signe Trolle Gronemann været en læringsproces, da arkivet undervejs har måttet tage ved lære af, hvad der virker, og hvad der ikke gør og justere hen ad vejen (Gronemann 0:10). Transskribering af Politiets Registerblade var et af de allerførste crowdsourcing-projekter af sin slags, fordi det var netbåret, hvor brugerne ikke skulle melde sig og hente et program ned, ligesom f.eks. Dansk Demografisk Database har gjort i flere år (Gronemann 10:10). Projektet blev initieret af en gruppe slægtsforskere, som henvendte sig til stadsarkivet, der besluttede sig for at kaste sig ud i det. (..)det her projekt har forandret hele Stadsarkivet, kan man sige, fordi det simpelthen tog os med storm og har ændret hele den måde, vi begyndte at tænke omkring digitalisering og brugerinddragelse generelt. Folk var overraskede over den kraft, der lå ude i det her communty hvor meget de ville, og hvor aktive de var (Gronemann 1:07) 57

60 Forarbejdet til tilgængeliggørelsen, nemlig selve digitaliseringen af registerbladene, var allerede lavet af Family Search, som siden 1950 erne har sikkerhedsfilmet materiale i de danske arkiver. 13 En kopi af filmrullerne til registerbladene satte de frivillige i gang. I dag har det store frivillige arbejde resulteret i 80 % total transskribering (Gronemann 2:40). Der er oprettet en tilhørende søgedatabase, hvor man kan søge på navn, fødested, fødselsdato eller stilling. Ud fra søgeresultaterne kan man klikke på et navn og få vist det indscannede blad samt indtastede oplysninger om registerbladet. Personens tidligere adresser er ligeledes indtastet og visualiseret på et kort. Siden har Stadsarkivet eksperimenteret med andre former for crowdsourcing. Tilgængeliggørelse af Fattigvæsenets Hovedregistrant var meget efterspurgt af brugerne, og her lavede man en løsning med at lægge bøgerne på nettet som pdf er, der er søgbare, men uden andre søgefaciliteter. Dels var man ikke klar til endnu et stort indtastningsprojekt som Politiets Registerblade, og dels var det en erkendelse af, at selvom det var nogle meget efterspurgte arkivalier, var det ikke noget materiale, hvor brugerne kunne komme særlig langt. Du kan slå et navn op, og så skal du på læsesalen og bestille det rigtige materiale, så det er ligesom ikke gevinst nok for brugerne til, at det virkelig batter (Gronemann 3:20). Alligevel fik lokkemaden ifølge Gronemann flere brugere til at komme på arkivet, fordi de havde muligheden for at lave deres forundersøgelse derhjemme, og på den måde blev overbevist om, at en tur på arkivet var besøget værd (3.30). 14 Senest lancerede Stadsarkivet i slutningen af 2014 resultaterne af endnu et crowdsourcing-projekt på baggrund af Family Search mikrofilming af politiets mandtaller i København. Løsningen havde form af et mini-indtastningsprojekt, bl.a. på baggrund af tilbagemeldinger fra Stadsarkivets bruger-community, som ønskede at gøre Politiets registerblade færdige, før et nyt stort projekt blev sat i værk. Man besluttede derfor at tilgængeliggøre mandtallerne som en bladreløsning i stil med Rigsarkivets Arkivalier Online-visning. Grundet materialets omfang på 3-4 millioner billeder og dårlige metadata lavede man en grovregistrering, hvor frivillige har gjort en stor indsats for at inddele de lange billedrækker efter år, gade og måned, der betegnes som basal navigation (Gronemann 13 Family Search er en amerikansk organisation af mormoner, der arbejder med slægtsforskning 14 Prioriteringen af tilgængeliggørelsen er også et oplagt eksempel på Kulturministeriets udvælgelseskriterier om retrospektiv digitalisering (se s.3 eller Kulturministeriet 2009:9). 58

61 7:45). Halvvejs gennem arbejdet valgte arkivet så at tilgængeliggøre alt det, man allerede var klar med i et nyt værktøj, Kildeviseren, som arkivet også forventer at bruge fremover til nye projekter. Vi synes lidt, det er en forbrydelse, at vi har digitalt materiale, som vi ikke har lagt på nettet, for vi ved, der er folk, som gerne vil bruge det, og som gerne vil have det ud hurtigst muligt (Gronemann 7:35). Kildeviseren er et generisk værktøj som nu bare skal fodres. Parallelt arbejder Stadsarkivet på udviklingen af en såkaldt kildetaster, som ligeledes skal fungere som et generisk indtastningsværktøj, som passer til forskellige materialetyper, der skal transskriberes. Den aktive gruppe af frivillige har spillet en stor rolle i realiseringen af ovenstående projekter, men faciliteringsarbejdet har også skabt stof til eftertanke. Det tager tid at fastholde de frivillige, udrede konflikter og hjælpe, når der er uklarheder. Gronemann pointerer, hvordan der er sket en udvikling, siden det første projekt med politiets registerblade blev lanceret, mht. antallet af udbudte crowdsourcing-projekter. Spørgsmålet er, om Stadsarkivet kan blive ved med at fastholde frivillige, og i hvor høj grad kulturinstitutioner skal facilitere det community, der er omkring indtastning, eller om man i højere grad skal overlade det til private projekter (Gronemann 11:00). Det (crowdsourcing red.) giver en masse, men det er spørgsmålet, om vi kan blive ved at have ressourcer til at gøre det. Hvis nogen kan gøre det bedre end os, så kan vi ikke fastholde folk, så hopper de et andet sted hen og indtaster. Så det er lidt den balance vi er i, i øjeblikket (Gronemann 12:00). En anden form for crowdsourcing, hvor Københavns Stadsarkiv har indset, at det bliver svært at følge med, er brugernes egne internetbaserede fora. Rigtig mange brugere har ifølge Gronemann svært ved at omsætte arkivets vejledningstekster til praksis: Rigtig mange brugere kan ikke omsætte dem (vejledninger red.) til praksis. Det skal omformuleres til noget, der griber fat i lige præcis deres historier, og den omformulering vil vi aldrig have ressourcer til at løfte for dem (Gronemann 29:35). De selvhjulpne fora, der ofte består af slægtsforskere, giver derimod en lynhurtig og præcis servicering, som arkivet får svært ved at hamle op med. Vi forsøger at fortælle, at vores vejledninger ikke er at få svar, men hjælp til selvhjælp. Det er at blive henvist til den ressource eller måde at søge på, men det er jo tit ikke det, 59

62 folk efterspørger, de vil gerne vide, hvor Annegrethe Hansdatter blev født (Gronemann 30:37). Det at vejlede brugeren i, hvordan man bruger arkivmaterialet er en del af tilgængeliggørelsen. Københavns Stadsarkiv har skåret sine platforme ned til tre primære med hjemmesiden som fælles indgangsportal. Derudover arbejdes der på bedre beskrivelser af arkivalierne i Starbas (og med tiden i Kildeviseren) og brugervenlige vejledningstekster i stadsarkivets wiki. Gronemann pointerer, hvordan arkivet må tænke anderledes i vejledningerne ved at fokusere på de ting, som brugerne rent faktisk har svært ved at finde ud af, frem for beskrivelse af, hvad man ved om materialet. Starbas indeholder de arkivnære beskrivelser knyttet til metadata, og derfor skal de være så tidløse som muligt. Herudfra skal man kunne bedømme arkivaliernes kildeværdi på en historievidenskabelig måde. Konteksten for tilblivelsen af arkivaliet kan være altafgørende for forståelsen og for analyser af sammenhænge. Wikien derimod, er et hjælperedskab, som naturligt forandrer sig over tid, når kilder digitaliseres undervejs og nye opslagsværker udkommer. Brugerunderstøttelse som nøgleord I takt med stigende digitalisering og tilgængeliggørelse sløres skellet mellem ekspert og lægmand på hele ABM-området. Især ændringen i bibliotekarernes forhenværende ekspert-position som kilden til viden, til nye roller som vejledere og undervisere i søgemaskiner, har været tydelig. Arkivarer har kunnet bibeholde ekspertrollen lidt længere i kraft af deres virke som mellemmand mellem arkivalier og bruger i forbindelse med de analoge materialer. Digitale portalers søgefunktioner og facetterede søgeindgange indbyder i langt højere grad brugeren til at gå på opdagelse i samlingen, blande indholdet og sortere det på nye måder. Arkivarernes jobfunktioner i forhold til brugerne, nærmer sig dermed bibliotekarernes med fokus på søgestrategier og (..) å gjennomføre forskning på historien og karakteren til disse sammensatte relasjonene, slik at vi kan kaste lys over de omfattende kontekstene (Cook 2011:7,jf. afsnittet opretholdelse af proveniensprincippet? ). 60

63 Brugerunderstøttelse er derfor et centralt begreb i tilgængeliggørelsesprocessen, der indebærer vejledning og støtte til brugeren, som skal gøres i stand til selv at søge og navigere i arkivernes online fora og databaser. I efteråret 2014 offentliggjorde det nye europæiske initiativ, E-ARK (European Archival Records and Knowledge), en såkaldt Gap-rapport, der analyserer kløften mellem brugernes krav til digital tilgængelighed og aktuelle adgangsløsninger til arkivernes materiale. E-ARK arbejder for at lave fælles standarder og Open Source værktøjer til digital arkivering i Europa. På trods af meget forskelligartede nationale vilkår, hvad angår kulturelle og juridiske forhold, så forsøger man at fremme samarbejde og gøre det nemmere at bruge data på tværs af landegrænser til glæde for både borgere og forskere. I GAP-rapporten, som er udarbejdet af bl.a. to forskere fra Statens Arkiver, konkluderes det, at der, blandt arkiver, der har adgangstjenester, generelt er mangel på interoperabilitet, hvilket forringer brugeroplevelsen og forhøjer omkostningerne. Denne hindring afhjælpes dog gradvist ved fuldt udbyggede homogene tjenester, der udbydes af serviceudbydere eller af arkivernes egne udviklede løsninger (E-ARK:4). Brugerbehovet centreres omkring brugervenlighed samt kvaliteten af søgningen og tilgængeliggørelsesversionen, som er den version af data, der må anvendes af arkivets brugere. 15 Brugervenlighed omfatter fleksibilitet, behandlingstid, hvor nemt det er for brugeren at finde ud af, samt interoperabilitet, der gør det muligt for systemer at interagere. Kvalitet af søgningen omfatter samlede og forståelige metadata, søgemaskinens mulighed for forskellige indgange til søgninger, meningsfulde præsentationer af søgeresultater, nem adgang til tilgængelighedsversionen og værktøjer, der støtter analyse (E-ARK:4). Ud fra empirien er det tydeligt, at arkiverne er meget opmærksomme på brugernes forventninger til tilgængeliggørelse, og det diskuteres fagligt, hvordan arkiverne bedst muligt imødekommer disse behov. Helt konkret skal arkiverne forholde sig til problemstillingen i forhold til tilgængeliggørelse: Hvordan forholder vi os til og præsenterer digitaliseret materiale i vores søgesystem? (Mohr 2014). 15 Terminologien stammer fra den internationale OAIS-standard, der opererer med tre versioner af data gennem flowet fra arkivskaber til arkiv (SIP), arkiveringsversionen (AIP) og fra arkiv til bruger (DIP, her tilgængelighedsversion). Se CCSDS 2012: Reference model for an open archival information system (OAIS) 61

64 To store barrierer for tilgængelighed kan identificeres som lovgivning og mangel på modenhed af arkiver og/eller arkivale løsninger. Den danske lovgivning på arkivområdet indeholder tilgængelighedsfrister, der ofte gør arkivalierne meget gamle, før de kan gøres tilgængelige for offentligheden. Udviklingen af løsninger for tilgængeliggørelse af arkivalier er stadig i startfasen, og derfor kan det argumenteres, at optimale digitale løsninger er en forudsætning, før man har tilstrækkelig grund til at diskutere tilgængelighedsfrister. Søgefaciliteter og præsentation af resultater er essentielt for brugerens oplevelse af en søgeportal og en problematik, som arkiverne skal tage stilling til meget tidligt i tilgængeliggørelsesprocessen. På Rigsarkivet igangsatte man emneordsprojektet uden at have udviklet det tilhørende søgemodul, og derfor måtte man lave emnestrukturen uden præcist at vide, hvordan det blev tilgængeligt (Krogh 13:30). Derfor har man undervejs måtte tage nogle forbehold og lave strukturen, så den kan indrettes efter, hvordan visningen bliver. En facetteret søgemulighed bliver bl.a. en visuel geografisk afgrænsning, hvor man på et Danmarkskort kan klikke på et område og få resultater på tværs af emner og arkivskabere. Et lignende kort under udvikling kendes også fra det digitale projekt Historisk Atlas, der drives af Odense Bys Museer og i 2014 omfattede 199 kulturhistoriske institutioner, der tilsammen leverede indhold til knap 5000 lokaliteter (historiskatlas.dk). Et visuelt kort gør det overskueligt for brugeren, hvilke muligheder der er, og Historisk Atlas øger overblikket yderligere ved at bruge forskellige symboler, der kategoriserer, hvad de tilknyttede arkivalier og museumsgenstande beskriver. En geografisk søgefacet forudsætter, at informationerne er en del af arkivaliernes metadata. Når arkiverne digitaliserer restrospektivt, er det metadatas standardisering og indhold, der afgør, hvordan arkivalierne kan sættes i spil i søgemodulet. Rigsarkivets emneordsprojekt er begrænset til beskrivelser af arkivskabers arbejdsopgaver, periode og geografi, hvor det er muligt. Man bevarer på den måde proveniensen og den oprindelige kontekst ved at beskrive arkivskaber, selvom man mister denne ordningsmåde udadtil i et søgemodul. Mængderne taget i betragtning i forhold til ressourcer gør det for alle arkivers tilgængeliggørelsesproces nødvendigt at vælge, hvordan brugeren skal kunne tilgå materialet, og det får konsekvenser for de potentielle måder, som arkivalierne, og dermed også historierne, kan sammensættes på. 62

65 Et andet søgeperspektiv, som især for arkivalier har meget stort potentiale, er sammenkædningen af personmateriale på tværs af arkivalietyper som eksempelvis skrift og billeder. Slægtsforskeres møjsommelige, manuelle, detektivarbejde vil få en helt anden karakter med f.eks. semantisk web-teknologier, der ved tagging kan kaste lys over nogle sammenhænge, som man ikke før har været i stand til at lave. I europæisk sammenhæng konkluderes det i E-ARK rapporten, at arkiverne i forbindelse med søgefaciliteter, generelt er gode til at møde brugerens behov ved at tilbyde nem adgang til søgefaciliteter med flere søgeindgange. Til gengæld finder rapporten mange huller relateret til udtømmende metadata og adgangen hertil, som får konsekvenser for kvaliteten og brugervenligheden (E-ARK:31-36). Ligeledes bedømmes præsentationen af søgeresultater generelt som dårlig, primært på grund af mangel på muligheder for at eksportere og analysere indhold samt at søge internt i de såkaldte informationspakker. 16 Rapportens konklusioner vidner om et umodent felt, hvor arkiverne skal nytænke behandlingen af arkivalier markant anderledes og tilføre dem digital smidighed og fleksibilitet, hvilket modstrider alle arkivalske principper, heriblandt provenienstankegangen og opfattelsen af samlingerne som tidsløse. Med ovenstående analyse er det, ud fra eksempler på projekter, uddybet ved interview, beskrevet hvordan arkiverne forholder sig til tilgængeliggørelse og arbejder for at gøre data til strukturerede samlinger. Gode, anvendelige metadata er en forudsætning for at gøre samlingerne håndterbare og dermed også findbare og genanvendelige (jf. ANDS oversigt). Selvom mange arkiver har udviklet digitale løsninger, bærer det f.eks. på Rigsarkivet præg af, at brugergrupperne har været tænkt adskilt, hvilket har resulteret i ikke mindre end seks forskellige tilgængelighedsværktøjer til søgning og præsentation 17. Det gør det svært for brugeren at orientere sig og få et overblik over den digitale samling. Der 16 Terminologien stammer fra OAIS-standarden, der opererer med tre versioner af data, hhv SIP, AIP og DIP, som alle kaldes informationspakker. Se CCSDS 2012: Reference model for an open archival information system (OAIS) 17 Værktøjerne omfatter: Dansk Data Arkivs søgekatalog til forskningsdata, DAISY med arkiveringsversioner med data fra offentlige myndigheder, private personer, organisationer og virksomheder, ArkivalierOnline til visning af digitaliserede materialer, Dansk Demografisk Database til søgning i indtastet data, Sofia til opslag i myndigheders data fra it-systemer og SABA til opslag i arkiveringsversioner fra private arkivskabere. 63

66 arbejdes dog, ifølge Rigsarkivet på at lave en fælles indgang til identifikation af alle former for digitalt materiale i Rigsarkivet via Daisy (Rigsarkivet 2014). Løsningerne skal være gennemsigtige for brugeren, dvs. brugeren skal kunne gennemskue, hvilke muligheder der er, og hvad der kan forventes af søgeresultat. Hertil hører, at brugeren skal vide, i hvilke samlinger der søges for at kunne bedømme sine resultater og for at kunne vurdere genfindingskvotienten. 18 Retrospektiv digitalisering er ressourcekrævende for arkiverne. Dog synes tilgængeliggørelsesprocessen endnu mere omkostningstung, fordi en egentlig merværdi for brugerne kræver løbende arbejde med opretholdelse og udvikling af hele tilgængeliggørelsesmiljøet, som både omfatter selve arkivalierne, men også søgefaciliteter, vejledning og al den relaterede kontekstuelle information. Det er derfor ikke nok for arkiverne at stille sig tilfredse med en lille del af samlingen, der er gjort tilgængelig. Hvis retrodigitalisering skal udgøre en merværdi, skal arkivalierne kunne tilgås med digitale analyse- og arbejdsværktøjer. Dertil kommer at mængden, forstået som bredden og diversiteten i samlingen, øger chancen for at arkivportaler kan fungere som seriøse arbejdsredskaber, hvor brugernes informationsbehov dækkes og det er muligt at få søgeresultater, der belyser et tema omfattende. Én samlet national arkivdatabase vil øge den totale genfinding, fordi den dermed vil give adgang til alt det materiale, der er registreret i danske arkiver. Diskussion digitaliserede arkivalier i et erindringsperspektiv Tilgængeliggørelse kontra formidling Digital tilgængeliggørelse øger arkivers eksponeringspotentiale markant. Digitalisering af arkivmateriale åbner samlingerne op for flere brugergrupper, da brugerne frit kan søge i arkivets databaser og få adgang til arkivalier, der i digital form er uafhængige af fysiske unika, som kun findes i ét eksemplar. Desuden gør digital tilgængeliggørelse arkivalierne geografisk uafhængige, da de kan søges frem helt andre steder end arkivernes læsesale. 18 Forholdet mellem antallet af fremfundne relevante dokumenter og det antal relevante dokumenter, som findes i databasen/informationssystemet (www.informationsordbogen.dk) 64

67 Tilgængeliggørelse øger brugen af arkivalier, som både giver omtale til arkivinstitutionen og knytter sig specifikt til arkivalierne. 19 Yderligere eksponering sker i form af arkivernes formidling, der kommer til udtryk gennem online udstillinger, temasider, dagens billede og andre formidlingstiltag, hvor arkiverne plukker i samlingerne og konstruerer historier, og på den måde lader formidlingen være et vindue ind til samlingerne. Rationalet bag formidling er at lade udvalgte arkivalier agere lokkemad og dermed øge kendskabet til arkivernes samlinger og forhåbentlig få interesserede brugere til selv at dykke ned i arkiverne. Brugerne er vant til den formidlende form fra andre kulturinstitutioner, især museerne, men hidtil er fysiske arkivalier også først og fremmest blevet eksponeret i bearbejdede og formidlede versioner af originalteksterne. Forskningsresultater kan være opstået på baggrund af arkivalier, ligesom formidling af historie kan tage sit udgangspunkt her, men informationerne har allerede gennemgået en analyse- og fortolkningsproces, når de videreformidles. Digital tilgængeliggørelse åbner op for samlingerne på en helt ny måde. Arkivalier indeholder svar, men det er op til brugerne at stille spørgsmålene. Brudstykker af information, der tilsammen udgør en samling, lægges åbent frem, og hjælpeværktøjer støtter brugerne i navigation af de store datamængder. Brugeren præsenteres for et sæt arkivalier som resultat af opsatte søgekriterier. Brugeren behøver dermed ikke nødvendigvis at kende sit slutresultat, men skal blot være i stand til at formulere et informationsbehov. Den socialkonstruktivistiske konsekvens er konstruktionen af mange sandheder og mange fortider, når arkivaliernes metadata kombineres på nye måder for hver individuel søgning. Spørgsmålet om øget kompleksitet bliver for alvor en realitet, når divergerende fortider sidestilles. Spørgsmålet melder sig, hvor mange fortider mennesket kan rumme, hvis fortidsbrug skal være meningsskabende og skabe sammenhæng. Jævnfør Eric Jensens teori fyldes der ikke mere på, men der sker i stedet en omtolkning, hvilket medfører en øget kompleksitet i stedet for at virke kompleksitetsreducerende. Den historisk store produktion af information fører, med Terje Rasmussens ord, til redundans og må derfor holdes nede for at tjene sin funktion og lede til meningsproduktion. 19 Der blev fra Arkivalieronline.dk i 2007 foretaget eksterne download af 105 mio. sider; i 2008 steg dette tal til over 151 mio. sider (Kulturministeriet 2009). 65

68 Formidlingspraksis mestrer kunsten at eliminere store mængder information og bidrager via sammenhængende historier til solidaritet og skaber en fælles, aktuel virkelighed på nutidens præmisser. Med henvisning til Aleida Assmanns artikel Canon and Archive (Assmann 2008a) kan formidling betegnes som det aktive aspekt ved kulturel erindring, mens arkivalierne i sig selv udgør det passive (jf. afsnittet Arkivet som erindringsinstitution ). Fortidens genstande kan i denne forstand inddeles som beskeder (messages) og spor (traces). Beskeder repræsenteres af tekster, der er rettet til eftertiden og ofte skrives og iscenesættes af magthavere og statslige institutioner. Spor bærer ikke samme tildelte forventning, men fungerer som historisk modvægt til den kanoniserede fortid, som sammenhængen af de udvalgte beskeder konstruerer. Arkivalier udgør disse kulturelle spor. De er ikke umedierede, men har mistet deres umiddelbare adressater. Arkivalier er de-kontekstualiserede og løsrevet fra de oprindelige rammer, som gav dem betydning. Som del af et arkiv er de åbne for nye sammenhænge og egner sig til nye fortolkninger (Assmann 2008a:99). Nogle arkivalier er imidlertid valgt ud som en del af en kanon, der i Assmanns perspektiv ikke skal ses som en hitliste, men snarere som uafhængige af historiske ændringer og immune over for den kulturelle skala af god og dårlig smag. Den kanoniserede tekst er en stabil reference, der bruges kontinuerligt over århundreder og årtusinder til fortolkning og litterære studier. Denne konstante interaktion med et lille udvalg af genstande holder dem i omløb og fastholder tilstedeværelsen af et lille segment af fortiden (Assmann 2008a:100). Arkivet som institution er en del af den passive erindringsdimension: It stores materials in the intermediary state of no longer and not yet, deprived of their old existence and waiting for a new one (Assmann 2008a:103). Den viden, som arkivalierne repræsenterer, er inaktiv, men i kraft af deres bevaring er de potentielt tilgængelige, men uden at være blevet fortolket. Digital tilgængeliggørelse ændrer ikke ved dette forhold, da adgang i sig selv ikke stimulerer kulturel erindring. Værdien i en aktiv erindring skabes ved at bruge indholdet af arkivalierne til at danne mening og sammenhæng, hvilket forudsætter en arbejdsindsats fra brugere og forskere. 66

69 Arkivernes arbejde med digitalisering og tilgængeliggørelse kan øge potentialet og sandsynligheden for aktiv brug, men herefter må brugerne tage over. Formidling er i den forbindelse arkivernes mulighed for at blande sig i den videre proces og sætte gang i en aktiv fortidsbrug. Arkivernes kassationspraksis er, ligesom formidling, en af de kulturelle mekanismer, der praktiserer selektionsprincippet ved at eliminere store mængder af den offentlige administrations dataproduktion. Fremtidige konsekvenser af den praktiserede bevarings- og kassationsstrategi kan i nogen omfang kortlægges, men som eksemplet med det reddede arkiv fra Skoletjenesten i København viser (se afsnittet Arkivernes bevarings- og kassationsstrategi som udvælgelsesproces ), så kan det ikke forudsiges, hvilke dokumenter, og hvilken type information, der anses som værdifuld i fremtiden. Forventning om tilgængelighed til større mængder information divergerer med Rasmussens selektionsprincip og Eric Jensens teori om, at antallet af fortider ikke øges, men omformuleres. Alene bevidstheden om, at store mængder potentiel værdifuld information er tilgængelig, kan imidlertid være tilfredsstillende i sig selv, også uden det nogensinde bliver brugt. Opgaven for forskere i kulturel erindring er derfor, ifølge Rasmussen: (..)to detect consequences, by which society can make judgements for future precautions (Rasmussen 2010:112). Digitalisering og tilgængeliggørelse udgør i sig selv også en selektion af tilgængelig information ved at fravælge noget for at fremhæve andet. Synliggørelse af dansk kulturarv diskuteres i en international kontekst, hvor dansk kulturarv overses på internettet i forhold til eksempelvis tysk og fransk digitaliseret materiale, der bl.a. tilgængeliggøres via Europeana. Men der sker også en selektion internt i arkivernes materiale, når noget vælges ud til digitalisering frem for andet. Mangel på en samlet digitaliseringsstrategi for arkiverne har medført, at arkiverne på egen hånd skal tage stilling til, hvordan opgaven bedst løses. På Københavns Stadsarkiv har de hidtil gennemførte crowdsourcing-projekter båret præg af, at beslutningen om, hvilket indhold, der skulle registreres, stort set har været styret af ønsker fra brugerne. Der er visse hensyn, der må tages, når der er tale om frivillig arbejdskraft. Til gengæld 67

70 risikerer samlingen at blive meget snæver, hvilket man har undgået i Rigsarkivets emneordsprojekt ved selv at registrere og tildele emneord til hele samlingen. Diversitet og bredde øger kompleksiteten i samlingen. Det giver en større indsigt i tværgående problemstillinger og mulighed for at sammenligne mange enkeltstående tilfælde eller tendenser. Fig.3 viser en matrix, der epistemologisk forholder sig til den samlede viden, der opfattes af et individ, en gruppe eller et samfund over for den potentielt opnåelige viden. Fig.3 The known-unknown matrix, Dalkir 2005 Jo flere forbindelser af metadata, der kan laves, jo højere bliver serendipiteten, dvs. uplanlagte informationsfund, hvor man finder uden at søge, og herefter er i stand til at erkende værdien i det, man har fundet. Serendipitet opstår, når brugeren får utilsigtede søgeresultater, men erkender værdien i det, sådan at sammenhænge ses i et helt nyt lys. Søgefaciliteter med filtrering på vej ud (jf. Weinberger), således at søgningen tager udgangspunkt i hele samlingen og derefter snævres ind, øger utilsigtet findbarhed eller serendipitet, og dermed opnås viden om det man ikke ved, man ikke ved. Serendipitet opstår, når brugeren får utilsigtede søgeresultater, men erkender værdien i det, sådan at sammenhænge ses i et helt nyt lys. Søgefaciliteter med filtrering på vej ud (jf. Weinberger), således at søgningen tager udgangspunkt i hele samlingen og derefter snævres ind, øger utilsigtet findbarhed eller serendipitet, og dermed opnås viden om det man ikke ved, man ikke ved. 68

71 Serendipitet er en styrke ved digitale databaser, som ved søgefacetter kan gøres meget mere strategisk end den fysiske serendipitet, hvor man tilfældigt snubler over noget. Arkivets styrke er netop samlingernes bredde, der giver brugeren en unik mulighed for at konstruere historier ud fra rå data. Den forventning om oplevelse og brugerinddragelse, der de seneste ti år har præget udviklingen af biblioteker og museer, har ikke haft samme gennemslagskraft på arkiverne. Arkivet har altid været brugerinddragende i kraft af adgang til ufortolkede unika, men institutionens passive tilværelse har ikke formået at gøre opmærksom på det, før biblioteker og museer overhalede arkiverne indenom. Formidling er på mange måder mere brugervenlig end tilgængeliggørelse, fordi informationen gøres spiselig og nem tilgængelig i form af konkrete historier, hvor information allerede er bundet sammen og skrevet. Det forarbejde er meget ressourcekrævende, men prioriteres alligevel højt af mange arkiver. Det er samtidig en synlig måde at legitimere sig som samfundsrelevant kulturinstitution. Hvis formidling imidlertid prioriteres med argumentet om at generere opmærksomhed til hele samlingen, så kræver det, at tilgængeliggørelsen følger med på samme niveau. Mængderne af arkivmateriale rummer uendelige historier, som det er oplagt at dykke ned i og videreformidle, men arkivernes unikke funktion med bevaring og offentlig tilgængeliggørelse af autentisk, historisk dokumentation er hele grundlaget for, at den formidling kan finde sted. Der skal være plads til begge dele, men problemet opstår, når ressourcespørgsmål begrænser udviklingen af begge, eller når arkivet skal vælge, hvilket ben det skal satse på. Skal der være en tilstrækkelig stor andel digitaliserede arkivalier tilgængelig for brugeren, før formidling af dem batter? Eller skal samlingerne formidles, så interessen stiger, før der for alvor satses på digital adgang? Forholdet diskuteres i arkivsammenhæng og vil på sigt være med til at definere arkivet som institution. Spørgsmålet blev meget aktuelt for Københavns Stadsarkiv, da de i 2014 blev organisatorisk sammenlagt med Københavns Museum, Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal, som led i etableringen af en samlet museumsorganisation (Københavns Stadsarkiv, nyheder 2014). De fire institutioner skal finde balancen med at styrke hinanden bedst muligt samtidig med at sikre hvert sit særpræg. Formidling er der, hvor arkivet ligner museerne mest. Arkivet kan derfor vælge at lade sig inspirere meget mere 69

72 af museumskyndig ekspertise, eller vælge at stå fast og værne om sit særpræg ved at satse på bred tilgængeliggørelse. Massedigitalisering kontra kritisk digitalisering Et væsentligt aspekt ved arkivernes digitaliseringsstrategi angår den løsningsmodel, som vælges, når store mængder materiale skal digitaliseres med henblik på efterfølgende tilgængeliggørelse. To yderpunkter er massedigitalisering over for kritisk digitalisering. Massedigitalisering er inklusiv og opererer med en omfattende skala af materiale, hvor store samlinger kan digitaliseres via simpel automatiseret scanning på relativt kort tid. Modellen er kvantitativ og samtidig den nemmeste og billigste løsning. Kritisk digitalisering adskiller sig for det første ved at have et kvalitativt formål, der på en manuel, intellektuel og kritisk måde muliggør bearbejdning af det digitaliserede materiale med eksempelvis avancerede søgemuligheder. Det er en eksklusiv strategi, fordi løsningen er omkostningstung og omhandler et mindre udsnit af samlinger (Dahlström 2009). Et banebrydende projekt i disse år, og et eksempel på kritisk digitalisering, er Samuel Beckett Digital Manuscript Project. Ved systematisk digitalisering, der både omfatter faksimiler og transskriptioner, tilgængeliggøres alle Becketts manuskripter i alle versioner fra udkast og renskrifter til korrekturtryk (INSS konference). Formålet er, ifølge tovholderne på projektet, at bidrage til studiet af Becketts værker på forskellige måder. Læserne får, for det første, mulighed for at opdage nye dokumenter, men digitaliseringen samler også de mange forskellige udgivelser, der fysisk opbevares opdelt og spredt over mange biblioteker. Det giver et unikt indblik i udgavernes indbyrdes relation og værkets tilblivelse i sin helhed. Tilgængeligheden øges markant til manuskripterne, og med søgbare transskriptioner fremhæves relevante fortolkninger af intertekstuelle referencer, og forskellige oversættelser kan sammenlignes. En berigende feature er f.eks. en topografisk zoom, hvor man nemt kan navigere hen over de digitale faksimiler og gennem denne form for linse få de håndskrevne bogstaver oversat med trykte bogstaver (se billede). 70

73 Eksempel på topografisk zoom, Samuel Beckett Digital Manuscript Project Arkivet begrænser sig til Samuel Becketts arbejde og er derfor et afgrænset projekt, som passer godt til kritisk digitalisering. I store arkivsamlinger betyder den begrænsede volumen i digitaliseringen imidlertid, at der kan mangle kritisk masse i forhold til at give brugeren mulighed for at bevæge sig frit i materialet som helhed, fordi digitaliserede dokumenter ikke nødvendigvis belyser et emne samlet. Uanset tværgående søgemuligheder vil materialet fortsat fremstå som enkeltsamlinger. I forlængelse af den mediepolitiske aftale for blev der i oktober 2006 nedsat et udvalg i forbindelse med digitalisering af kulturarven. En midtvejsrapport fra Digitaliseringsudvalget i 2008 fremlagde en række forslag til digitalisering af kulturarven med henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse heraf. Den endelige rapport udkom i 2009 med tre forslag til, hvordan man prioriterer og udvælger dele af kulturarven til digitalisering, hvor forslag 1 er den billigste og mindst omfattende løsning og forslag 2 og 3 stiger i hhv. volumen og omkostningsniveau. Kulturministeriet afsatte 7 mio. kr. årligt i til en forstærket digitalisering af kulturarven (Kulturministeriet 2009:31). Digitaliseringsudvalgets endelige rapport påpeger nødvendigheden af en væsentlig højere sum penge, hvis hhv. forslag 2 eller 3 skal realiseres, idet niveauet opregnes til en merudgift på hhv. 300 mio. kr. eller 570 mio. kr. i perioden foruden de allerede afsatte midler. Niveau 3, som repræsenterer det dyreste og mest omfattende niveau, sikrer digitalisering af en meget stor volumen materiale, som vil skabe kritisk masse i forhold til alle brugergrupper. Især vil det give en ekstra dimension for de brugere, der arbejder meget seriøst med det digitaliserede materiale, fordi et bredt og fyldigt kildemateriale muliggør seriøs bearbejdelse med dybde og kvalitet. Den økonomiske ulempe er, at man med den 71

74 større volumen og mere konsekvente digitalisering af samlinger vil digitalisere materiale, der kun vil blive meget lidt brugt (Kulturministeriet 2009). Risikoen ved massedigitalisering kan imidlertid være et politisk eller brugerudtalt pres på arkiverne for at tilgængeliggøre materiale hurtigst muligt, hvilket fører til forhastede løsninger. Det kan have den konsekvens, at store mængder materiale indscannes og tilgængeliggøres, uden at brugerne kan finde rundt i materialet. Grovregistrering og bladreløsninger er basal navigation (jf. Københavns Stadsarkivs Kildeviser), men ikke desto mindre acceptabel, når det handler om at imødekomme utålmodige brugere. Jeg kan mærke på vores brugere at mange som kun kender den digitale verden har store problemer med at forstå omfanget af den opgave som arkivet står overfor i forhold til at digitalisere og lægge på nettet. De kan simpelthen ikke forstå det går så langsomt og det kan jeg også godt forstå for det går også eventyrligt langsomt men det er også en stor opgave. De har ikke nogen begreber om mængder for det ligner jo ingenting på nettet i forhold til det arbejde der ligger bag eller hvor mange billeder det drejer sig om (Gronemann 41:17). En erfaring, som Københavns Stadsarkiv har gjort sig, som også kommer til udtryk i Rigsarkivets og Arkibas løsninger, er fordelen ved at udvikle et generisk værktøj, som kan bearbejde forskellige typer af filer og materialer. Retrospektiv digitalisering af store uhomogene samlinger bliver endnu mere omfattende, hvis præsentations-værktøjerne skal skræddersys afhængig af materialetype, og det kan samtidig begrænse muligheden for at få et overblik over et samlet emne på tværs af dokumenter, billeder, film osv. Et generisk værktøj er dog ofte meget simpelt, og derfor udnyttes materialernes bearbejdelsesmuligheder ikke til fulde. Statens Arkiver formulerer opsamlende om godkendelse af retrospektiv scanning og digitalisering: Ved en digitalisering skal det sikres, at kommende brugere ikke stilles dårligere med hensyn til f.eks. søgemuligheder end tilfældet var med de analoge arkivalier. Det er derfor nødvendigt, at systemets indhold kan afgrænses, og at der kan foretages søgninger i systemet (Statens Arkiver 2013b). Statens Arkiver nævner overraskende ikke noget om læsbarhed, hvilket kan forringe brugernes faktiske adgang til arkivaliet markant. Således viser nedenstående billede en indscanning af samme opslag fra en kirkebog i en hhv. gammel og ny version fra søgeportalen Daisy: 72

75 Sammenligning af opslag fra kirkebog fra Falslev, Kærby i Randers amt, bog nr , opsl. 2 Trods zoom-effekt er de gamle indscanninger nærmest ulæselige og praktisk talt ubrugelige. Digital tilgængeliggørelse er ikke noget værd, hvis det ikke har værdi for brugeren og reelt kan læses som et minimum. Den teknologiske udvikling går så relativt stærkt, at arkiverne risikerer at lancere dødfødte projekter og halte evigt bagefter andre digitaliseringsprojekter, hvis der ikke satses helhjertet. Dokumenter skal ikke digitaliseres bare for at være digitalt tilgængelige. Der er brug for en diskussion af, hvad man ønsker af det retrospektive digitaliseringsprojekt, og hvad det må koste. Synlighed kan spille en stor rolle i den politiske velvilje til finansiering, og derfor kan man med rette spørge, om formidling af arkivalier måske kan være midlet til at nå målet om tilgængelighed? Med tanke på tilgængeliggørelsessuccesen arkiv.dk affødes imidlertid også spørgsmålet, om nogle typer af arkivalier fremover vil blive overrepræsenteret i digital format. Hovedattraktionen på portalen er de knap 1 million billeder, som kan fremfindes og vises direkte via hjemmesiden. Billeder udgør en umiddelbar værdi, fordi det giver brugeren en direkte oplevelse, som arkivalier i dokumentform ikke giver. Det visuelle aspekt appellerer til brugerens umiddelbare synssans, ligesom lydfiler og video appellerer til høresansen. Forgotten a data I forlængelse af diskussionen om prioritering af materiale til digitalisering er det vigtigt at understrege, at digitaliserede arkivalier i sig selv ikke udgør erindring eller repræsenterer en viden, som vil blive videreført. 73

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Formidling af den lokale kulturarv på nettet

Formidling af den lokale kulturarv på nettet Formidling af den lokale kulturarv på nettet Af Ruth Hedegaard og Asbjørn Hellum Den lokale kulturarv befinder sig i hovedsagen på de tre lokale kulturinstitutioner museer, arkiver og biblioteker. De tre

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

LASS kursusprogram for 2015

LASS kursusprogram for 2015 700 Aabenraa, den 16. december 2014 LASS kursusprogram for 2015 Var 2014 det store jubilæumsår for arkiverne i Sønderjylland, så bliver 2015 det helt store kursusår. Arkibas 5 kræver for de fleste en introduktion

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

DDA 2012 begivenheder, projekter og drift. Årsberetning for DDA 2012

DDA 2012 begivenheder, projekter og drift. Årsberetning for DDA 2012 DDA 2012 begivenheder, projekter og drift Årsberetning for DDA 2012 Indhold Årsberetning for DDA 2012 begivenheder, projekter og drift... 3 DDA som dataleverandør for samfunds- og sundhedsvidenskab...

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept. 2013 Bernard Eric Jensen Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere