Kvindemuseets mission er at indsamle, udforske og udbrede kendskabet til kvinders kulturhistorie og kønnets betydning i vor fælles kulturarv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvindemuseets mission er at indsamle, udforske og udbrede kendskabet til kvinders kulturhistorie og kønnets betydning i vor fælles kulturarv."

Transkript

1 KVINDEMUSEET I DANMARK - ARBEJDSPLANER Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? Kvindemuseets mission er at indsamle, udforske og udbrede kendskabet til kvinders kulturhistorie og kønnets betydning i vor fælles kulturarv. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. Gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling belyser Kvindemuseet tilstande og forandringer indenfor kulturhistorien med køn som særligt fokus. Museet skal belyse kvinders hverdagsliv - såvel i dets objektive som i dets subjektive form og udtryk. Museet skal dokumentere de materielle, sociale og psykiske vilkår for den enkelte kvinde, for generationer, for klasser og grupper af kvinder - samt formning og ændring af disse vilkår, som kvinder gennem deres oplevelser, tolkning og praksis udvirker. Museet skal være en aktiv medspiller i den aktuelle, samfundsmæssige debat og gøre historien til et aktiv i fortolkningen af kvinders vilkår og muligheder. Indsamling, forskning og formidling skal reflektere, at urbaniseringen, industrialiseringen og globaliseringen har forudsat og medført fundamentale ændringer i kvinders traditionelle virkefelt og forholdet mellem kønnene. Museet skal fokuserer på samspil mellem forskellige livssfærer - på sammenhænge mellem traditioner og kvalifikationer, mellem håndværksmæssig kunnen og følelsesmæssige færdigheder, mellem livshistorie og kunstneriske produkt, mellem moderskab og arbejdsliv - som disse ytrer sig for den enkelte kvinde og formidles kvinder imellem i netværk af slægt, generationer, venskaber, fællesskaber og aktiviteter. Fællestræk og ligheder såvel som epoke-, klasse-, generationsmæssige og etniske forskelligheder i kvinders livsmønstre og -situation skal træde frem i samlingernes helhed og indtænkes i det enkelte indsamlings-, forsknings- og/eller formidlingstema. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stiller dem til rådighed for forskningen. Museet skal styrke det globale udsyn og engagement. Andre steder i verden findes kulturer, hvor kvinders adgang til læring, medbestemmelse over egen krop og involvering i samfundsmæssig udvikling er stærkt begrænset ligesom der findes kulturer, vi i Danmark kan lade os inspirere af. Museet skal styrke dialogen med børn og unge og øge deres viden og refleksion over kønnets betydning for hverdagsliv og politik, etnicitet og identitet. Køn udvikles fra tidlig alder. Barndommens kulturhistorie med fokus på piger og drenge og på familiemæssige såvel som samfundsmæssige fordringer og forventninger til de to køn til forskellige tider, i forskellige klasser og lag, skal være et væsentligt virkeområde for museets tilbud til og kontakt med det yngre publikum.

2 Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Kvindemuseet vil udbrede viden om kønnets betydning og involvere sig i åben dialog og gensidig læring med brugere, kvindeinstitutioner og miljøer og andre relevante partnere ved at - spørger kvinder til råds - involvere publikum og prioritere social inklusion - arbejde på tværs af sektorer - på tværs af den kulturelle og den sociale sektor - på tværs af den kultur og erhverv - på tværs af kultur og integration Museet vil til stadighed udvikle sig som mødested og ramme for debat, oplysning og oplevelse, og rumme et aktivt forskningsmiljø. Gennemgående fastholdes et kvindeligt perspektiv på hverdagsliv og krop, individualitet og fællesskaber, fortid, nutid og fremtid. Kvindemuseet vil være en ressource for byen og for hele landet - og vil fortsætte den gode udvikling med at få mange og gode internationale relationer og samarbejder. Kvindemuseet vil udvise et musealt samfundsengagement bl.a. ved at gøre konfliktfyldte og svære emner til genstand for undersøgelse og forskning, indsamling og formidling. Endvidere vil museet lægge rum til debatarrangementer og lade eksterne brugergrupper og aktører være medarrangører, i den udstrækning, det falder indenfor museets ansvarsområde. Museets tilgang til kvindelivets diversitet og medborgerskabets betydning fastholdes og videreudvikles bl.a. i projektformer, der omfatter kvinder i Danmark med anden etnisk baggrund. Gennem målrettede tilbud og ved eksperimenter med kommunikationsformer opbygges en øget dialog med børn og unge, men også voksne, om køn og identitet historisk og aktuelt. Digital formidling af samlinger, forskningsrapporter, undervisningsmaterialer mv. øges, og der vil blive arbejdet med nye former for digitale udstillinger og -indsamlinger, således at museet får bragt sin viden ud til et bredere publikum, og giver adgang til, at publikum meddeler sig til museet i første omgang landsdækkende; omkring udvalgte emner og temaer også udenfor landet ved samtidig at publicere og kommunikere i engelsksprogede versioner.

3 2. SAMLINGER museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder uden for dette fokus Siden 1982 har museet samlet genstande, dokumenter, fotos og biografier til dokumentation af kvinders liv og virke. Dette afspejler - på godt og ondt - de store ændringer i kvinders liv. Samlingerne spænder over alle slags ting fra radrensere til tæppebankere, fra bind til brudekjoler, fra vaskevugger til fiskeskindssko, fra håndarbejder til kunstmalerier, fra skudsmålsbøger til kæreste-, svendeog næringsbreve. Hovedparten af samlingerne dateres til 1900-tallet. Inden for de enkelte registreringsgrupper findes dog ældre genstande. Det gælder især to af museets meget store samlinger: husarbejde og beklædning. Geografisk område er hele Danmark. Samlingerne dækker fra Bornholm til Vestjylland og fra Skagen til Lolland-Falster. Samlingerne består af såvel enkeltstående genstande som større helsamlinger, herunder slægtssamlinger. Museet har fra begyndelsen fokuseret på indsamling af mundtlige erindringer, ligesom flere forsknings- /undersøgelsestemaer har haft til formål at tilvejebringe viden og information om aspekter i kvinders hverdagsliv. Den immaterielle kulturarv indtager således en central plads i museets indsamlings- og undersøgelsesvirksomhed. For store dele af de fysiske samlinger er der udførlig dokumentation tilknyttet enkeltgenstandene. Genstande, der er indsamlet i forbindelse med museets undersøgelses- og indsamlingstemaer, er oftest ledsaget af dybtgående interviews om det liv, der er levet med og omkring genstandene. De mundtlige erindringer foreligger på magnetiske kasette-lydbånd og elektroniske minidisk. I samlingerne indgår også et omfattende fotoarkiv, dels i form af ældre originale fotos, negativer og affotograferede billeder, dels i form af samtidsdokumentariske diasoptagelser. Går man tæt på detaljerigdommen på tværs af objekttyper, har Kvindemuseet samlinger, ingen andre har - det slidte og klinkede - det forbudte og pinlige - det smertefulde og ubærlige - det, ingen snakker om, ingen viser frem, eller ingen regner for noget Museet har også det, andre museer har - smukke brudekjoler, med historier om harmoniske såvel som disharmoniske liv - fantastiske el-apparater, med historier om skepsis og lettelse - slidsomt erhvervede eksamensbeviser, med historier om kamp for at få lov - politiske dagbøger, med noter om sejre, kompromisser og nederlag Fokuserede emner i Kvindemuseets samlinger, hvor der er en bred repræsentation og en solid dokumentation, er følgende: - husholdning - dragt, mode og påklædning - brudeskikke - dåb og konfirmation - moderskab, enligt moderskab og uægtefødte børn - fødselskultur, krop og hygiejne - pigehjemsinstitutioner og opdragelse - skole, uddannelse og karriere

4 - kvindelige opfindere - selvstændige erhvervsdrivende kvinder - besættelsestidens kvinder i modstand og husholdninger - kvindeliv som flygtning eller indvandrer - barndommens kulturhistorie med vægt på køn - kvindekrisecentre Samlingerne omfatter ikke genstande eller anden dokumentation, som ikke falder inden for museets formålsbeskrivelse. En helt ny type indsamling, museet har åbnet for, sker via museets hjemmeside, hvor brugere på ENTER UNG kan sende historier ind, om hvad unge i dag synes er væsentlige emner at debattere, ligesom brugere kan sende et billede direkte til DEL ET BARNDOMSBILLEDE på museets hjemmeside, så det kan ses dér umiddelbart efter. Begge digitale indsamlingsrum er blevet lanceret i Museet gør sig herved i første omgang nogle erfaringer med, at bruge hjemmesiden til at lade strømmen af informationer gå ind til museet og har således indledt en ny form for passiv indsamling, dog uden at vi lover indsenderne at gemme det for eftertiden. Også sådanne optag skal gennem en kritisk udvælgelse. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer, der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande Museet lægger vægt på at eliminere den passive indsamling mest muligt og i hovedsagen kun hjemtage genstande tredimensionale, arkivalier og erindringer i forbindelse med undersøgelser. Museet tager principielt gerne ældre genstande ind i samlingen, men genstande før midten af 1800-tallet, som er gemt, var stort set allerede indleveret på museer rundt om, inden Kvindemuseet startede indsamling i Derfor samlingens unge alder. Faglige hensyn tages altid, så indsamling sker i forhold til museets ansvarsområde: enhver genstand skal fortælle om kvinders liv og virke. Museets samlinger dækker hele landet med flest genstande fra Århus og Midtjylland. Geografisk nærhed betyder flere henvendelser fra potentielle givere herfra, ligesom museets aktive indsamlinger inden for almene emner - når det er muligt og repræsentativt dækkende oftere sker i nærområdet, af den enkle grund, at det økonomisk og tidsmæssigt er mest rentabelt. Pladshensyn (og dermed økonomi) påvirker også de nødvendige prioriteringer. Sådanne prioriteringer kan henføres til Størrelse. Af hensyn til magasinering indsamles meget sjældent virkelig store genstande f. eks har vi cykler fra sundhedsplejersker men ikke biler fra hjemmehjælpere, og høstredskaber fra landbokoner men ikke tærskeværk, fra kvindedrevne landbrug. Dubletter. Af hensyn til magasinering er museet blevet restriktivt med hensyn til identiske genstande: de tages ikke ind, om end de bærer forskellige historier. Udfordringen er herefter i registreringerne at få nedskrevet den nødvendige krydshenvisning, så en allerede indtagen genstand kan bliver bærer af flere personhistorier, dvs. får reference til flere sagsnumre, både det, det var indsamlet i, og det eller dem, hvor den fysiske historie om genstanden uden det fysiske objekt senere er indlemmet. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling Systematisk koordinering sker i forhold til Kvindehistorisk Samling på Statsbiblioteket, som ikke er et museum, men en samling under Kulturministeriets ressort, og som primært indsamler arkivalier fra kvindebevægelser og kvindeprofessioner. Mellem museet og Kvindehistorisk Samling sker løbende gensidig henvisning, således at sager, som primært indeholder arkivalier og fotos men ikke genstande, og som allerede findes i Kvindehistorisk Samling, henvises dertil, mens sager med væsentlige genstandssamlinger

5 optages i Kvindemuseet. Så vidt muligt holdes sagerne samlet, hvilket betyder, at der findes mindre genstande i Kvindehistorisk Samling, ligesom der findes arkivaliesamlinger fra bevægelser og professioner i Kvindemuseet. Jævnlig kontakt mellem de to institutioner sikrer kendskab til samlingernes egenart og overlap, giver basis for en god koordinering og gør de gensidige henvisninger smidige og minimalt tidskrævende. Gennem det formaliserede netværk Koordination af kønsforskning med sekretariat på Københavns Universitet og repræsentanter fra de 5 universiteter, KVINFO, Kvindehistorisk Samling og Kvindemuseet er Kvindemuseet en del af en landsdækkende koordinering af indsamling af viden og data. I forlængelse af fælles forsknings- eller samarbejdsprojekter med andre museer indgår Kvindemuseet som hovedregel fælles indsamlingsaftaler med kollegamuseet. Dette er sket f. eks. med Jagt- og Skovbrugsmuseet, Elmuseet og med Museum Lolland-Falster om hhv. kvinder og jagt, velfærd og Femø kvindelejr. Ved store indsamlinger orienteres det eller de museer, hvis geografiske område de indsamlede genstande hidrører fra. Dette er sket f. eks. med Københavns Museum ved indtag af genstande og dokumentation fra Grevinde Danner Stiftelsen. Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder Vel repræsenterede emner i museets samling vil blive gennemgået for huller eller mangler. Museet søger genstande, fotos og/eller erindringsbånd, som kan udfylde disse, og så vidt muligt også få del-emnerne ført op til nutiden. Museet vil holde sig vedvarende i beredskab til at modtage hele eller dele af Kvindehistorisk Samling, hvis Statsbibliotekets tidligere ytrede interesse i at udskille samlingen bliver aktuel igen. Dette for at forebygge det umiddelbare forskningstab, som en flytning af Samlingen fra byen ville betyde for Kvindemuseet, der gennem alle årene har koordineret indtag med Kvindehistorisk Samling, og det samme vil ske for kønsforskningsmiljøerne i Jylland. Nyindsamlinger vil ud over opfyldelse af mangler i velrepræsenterede delsamlinger prioritere følgende emneområder, hvor der indsamles genstande, erindringer, fotos og anden dokumentation: : Grevinde Danner Stiftelsen, indtagelse af dokumentation og enkeltgenstande fra Danmarks største kvindekrisecenter, som skal påbegynde en total bygningsrenovation. Store mængder af Krisecentrets arkivsamling over 30 års virke er allerede indleveret til museet : Vold i hushold og kvindekrisecentre, indsamling af interviews og anden dokumentation udvalgt ud over hele landet 2011: Unge kvinder i universitetsuddannelser, indsamling af interviews, fotos og genstande om uddannelse og karriere, økonomi og boligforhold (i samarbejde med museer i USA, Sudan og Filippinerne) : Indsamling af interviews, fotos og genstande fra nydanske kvinder fortrinsvis fra ikke-vestlige lande : Krig, indsamling af dokumentation og genstande fra mødre, koner, kærester til udsendte soldater, fra kvindelige soldater og fra børn og børnebørn til involverede modstandsfolk o.a. fra besættelsestiden : Moderskab og arbejde over flere generationer, indsamling med et europæisk/globalt perspektiv : Demokrati, indsamling af dokumentation vedrørende kvinder i politik, sociale bevægelser og kvindebevægelser omkring demokrati (frem mod jubilæet i 2015 for kvinders og de brede sociale massers stemmeret) : Filippinske aupair piger i Danmark (supplerende museets brede samling om tjenestepigeliv)

6 : Kvinder i ledelse, herunder også kvindelige iværksættere : Cross-over identiteter: homo- og transseksualitet, kønsskifte og queer Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? Museets intention om at synliggøre kvinders liv og fortælle om det, som ofte er gemt bort eller fortiet, tilgodeses ved såvel at samle ind omkring det ordinære, main-stream kvindelivet, og samle ind omkring svære emner, skjulte forhold og aspekter af kvinders liv, som befinder sig på tilværelsens skyggesider. Diversitet, etnicitet og globalisering vil ligeledes være omfattet af indsamlingerne hvilket betyder at samlingerne på Kvindemuseet i Danmark på længere sigt kan indgå i og danne basis for sammenlignelige genstande, som dokumenterer og symboliserer ens og forskellige liv og vilkår på tværs af lande, på tværs af verdensdele. Indsamling blandt ny-danskere samt internationale partnerprojekter, vi med fornøden ekstern bevilling vil koordinere indsamling og formidling sammen med foreløbigt i to skitserede indsamlingsprojekter om hhv. unges uddannelse og vilkår og om moderskab og karriere i forskellige lande betyder, at samlingerne vedrørende danske kvinders kulturhistorie umiddelbart vil kunne drages ind i et globalt perspektiv på kvindehistorie og hverdagslivets forandring. Samlingerne, som vidner om medborgerskab hvor Kvindemuseets involverer aktive aktører udefra til identifikation og udpegning af kulturarv underbygges bl.a. gennem den vedvarende indsamling om såvel kvindebevægelser og kvinders tilstedeværelse i demokrati som unges udsagn og mening om fortid, nutid og fremtid herhjemme og andre steder i verden. Visionen om at tiltrække yngre brugere betyder også, at samlingerne skal afspejle genstande og anden dokumentation fra unge i dag. Samtid vægtes højt i flere indsamlingssatsninger, hvilket netop vil understøtte museets ønske om at praktisere principper om social inklusion såvel i indsamling, forskning og formidling. Store dele af museets indsamlingsprojekter vil være tæt forbundet med museets forskningsprojekter som nyindsamlet empiri og dokumentation.

7 3. KONSERVERING og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering Museets samlinger er i generel god stand. Forebyggende frysekonservering ved indtag foretages på Naturhistorisk Museum af alt, som består af organisk materiale. Dette for at forhindre at insektspor eller andet bringes ind i samlingerne. Samme procedure anvendes efter udlån af genstande. Museet kan selv udføre basalt nødkonserveringsarbejde. Enkelte trængende genstande har gennemgået en egentlig konserveringsbehandling af fagkonservatorer. Ved at anvende autoriserede syrefri nedpakningsæsker og papir til alle genstande af tekstil, gummi, plast, pels, fjer o.l. optimeres opbevaringsforholdene for de magasinerede genstande. Genstande af plast- og gummimateriale forvolder problemer. De er uden knæk og ombuk nedpakket i syrefri emballage. Efter konserveringsfaglig forskrift drysses og gnides de med talkum o.l. Alligevel kan vi konstatere langsom nedbrydning. Rustangreb i genstande, hvor metal (eksempelvis som metalstivere eller knapper) er monteret i tekstiler eller andet organisk materiale, holdes under opsyn og begrænses ved den måde, genstandene nedpakkes på. Museets samling af fotos, som består af papirfotos på forskellige former for fotopapir, opbevares i museumsbygningen nedpakket i lystætte stålskabe. Nogle af fotografierne falmer ganske langsomt. Ved stabilt klima, mørke og syrefri emballage forsøger museet at forhale denne proces mest muligt. Samlingen af glasnegativer med fotos er renset for gammelt støv og snavs og adskilt af lag af silkepapir nedpakket i de originale æsker. Museets store samling af interviews, som fra 1983 og frem er optaget på magnetbånd (kassettebånd), opbevares ligeledes i museumsbygningen, nedpakket i syrefri æsker i mørke rum. Disse erindringsbånd eksisterer i en original-optagelse og i en kopi, og opbevares på to forskellige steder i museet. Endnu findes lyden intakt kun et enkelt lydbånd er fundet, hvor der lyder ekko, fordi der er sket afsmitning i selve båndet. Museet er opmærksomt på, at en snarlig indsats for digitalisering af de ældste lydbånd skal prioriteres for at sikre bevaring af de mundtlige beretninger. En del af fotosamlingen og en mindre del af lydbåndene er digitaliseret fra 2006 og frem forbindelse med, at de er anvendt i formidlingsprojekter. De digitaliserede fotos og interviews ligger på museets server. En stor samling dias, som fortrinsvis er dokumentation fra museets indsamling og formidling gennem 1980 erne, ligger monteret i diasrammer, nedpakket lys- og syrefrit og opbevaret i museumsbygningen. Konserveringsfaglige råd om, at de enkelte dias skal tages ud af rammerne af hensyn til fugtighedssvingninger er af tidsmæssige grunde og ud fra prioriteringshensyn ikke fulgt endnu. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne Museets samlinger opbevares i en magasinbygning uden for byen. Bygningen er opført i 1992 med henblik på opbevaring af museumsgenstande, dvs. med klimastyring og uden lysindslip. Bygningen har et gulvareal på 600 m2 og et indskudt dæk på knap 300m2. Gulvplanet er indrettet dels med kompaktreoler, dels med pallereoler. Kompaktreolerne udnyttes primært til syrefri æsker med tekstiler o.l., pallereolerne primært til interiørgenstande og andre større genstande.

8 Det indskudte dæk er indrettet med almindelige hyldereoler, dels til opbevaring af genstande tilhørende husgeråd og husførelse, dels arkivalier. Magasinet er velfungerende. Pladsen er trang. Opsatte pallereoler til store genstande og kompaktreoler til genstande, som er pakket i syrefri æsker, optimerer udnyttelsen af pladsen og opfylder museets magasinbehov i nogle år frem. Men det er ikke ubegrænset. Der vil i tilfælde af store indtag, som kan blive relevant, men som ikke er besluttet nu, blive behov for at skaffe ny magasinplads. I museets nærhed findes et mindre magasin, hvor indlemmede, men endnu ikke registrerede genstande, befinder sig. Opbevaringsmæssigt er magasinet velfungerende. Tekstiler, gummi, plast, papir og andre støv-, fugt- og lysfølsomme genstande er nedpakket i kasser efter materialetype og den grønne registrants kategoriopdelinger. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring Museet har ikke selv ansat faguddannede konservatorer, men har samarbejdsaftale med konserveringsværkstedet i Den gamle By om kontinuerligt tilsyn af bevaringsforhold i de faste udstillinger og i magasin og opbevaringsrum på museet. Denne aftale er en videreførelse af Århus Amts konserveringsordning, som er opretholdt i overgangsårene. Konserveringsværkstederne på Moesgaard og Fælleskonservering Vest foretager bestilte konserveringsopgaver. F.eks. har begge i den forløbne periode gennemført lysmålinger i udstillingslokaler, og Fælleskonserveringen har vurderet tilstand og konserveringsbehov for udvalgte malerier. Naturhistorisk Museum udfører mod beskeden betaling løbende forebyggende frysekonservering af genstande. En egentlig fælles bevaringsplan, som er koordineret med andre museer med gennemgang af overlap og dubletter af større genstande, som kræver plads og særlige bevaringsindsatser, er ikke gennemført. Strategidel og udpegning af årlige mål Angiv de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation Det er af største betydning for Kvindemuseets ubesværede og økonomisk fordelagtige adgang til konserveringsfaglig bistand, at den decentrale konserveringsordning, som museet er en del af nu, i en eller anden form videreføres. Ordningen blev opbygget under Amtsmuseumsrådet, da Århus Amt eksisterede, med flere specialiserede museumsværksteder, decentralt placeret ved flere museer. Forsvinder ordningen vil Kvindemuseet (ligesom flere andre museer i det gamle Århus Amt) stå uden kontinuerligt konserveringsmæssigt tilsyn og få behov for at opbygge egen konserveringsafdeling i museet, hvilket hverken vil være økonomisk eller fagligt hensigtsmæssigt. 2010: magasinkapacitet øges ved at supplere opstilling af kompaktreoler på skinner, så de dækker hele den ene side på langs af gulvarealet. Samtidig opstilles flere pallereoler, som kan udnytter magasinbygningens højde. 2011: Museet vil gennemgå de tidligst indtagne sagsnumres genstandsmængde af tekstiler, skind, papir og andet organisk materiale, som er nedpakket i syrefri æsker. Ompakning og eventuel udpegning af genstande, som kan vise sig, at museet vurderer, bør udskilles, vil ske i samme proces. 2012: Gennemgang af den øvrige del af de magasinerede genstande, ompakning og eventuel udpegning af genstande til kassation. Herefter vil museets samlede overblik over helsamlinger og enkeltgenstande være optimal, hvad den desværre ikke helt er i dag.

9 : Digitalisering af lyd fra kassettebånd med henblik på bevaring af interviews på museets server. De originale optagelser på kassettebånd nedpakkes bevaringsmæssigt optimalt og placeres på magasin kopierne destrueres : Digitalisering af museets samling af glasnegativer med henblik på bevaring af fotografierne som positiver på museets server. Glasnegativerne nedpakkes bevaringsmæssigt optimalt og placeres på magasin : Digitalisering af papirbilleder. En stor del af museets fotos er digitaliseret navnlig fotos med barndomsmotiver, som er anvendt til opbygning af den faste udstilling om barndom. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? Samlingen skal afspejle den bredde, som er karakteristisk for Kvindemuseet, og som består af det fornemme såvel som det slidte, og af det nye såvel som af det klinkede, sådan at kvindelivets diversitet afspejler sig i samlingen. Bevaringsplanen vil tage højde for dette, da det kan være mere krævende at bevare noget, der er slidt og ridset, frem for noget der er helt og glat. Magasinpladsen, med den begrænsning den trods alt har, vil med stor sandsynlighed få betydning for museets indsamling og indlemmelse af genstande i samlingen. Dette kan være en fordel, fordi der vil blive anlagt en kritisk, faglig vurdering forud for enhver optagelse af en helsamling og af enkeltgenstande, men det kan også være en barriere for optag, hvis pladshensyn bliver dominerende over faglige vurderinger. I relation til forskning vil samlingen gøres til genstand for forskning, og genstande fra samlingen stilles til rådighed for andres forskning. Genstande, fotos og arkivalier fra samlingen anvendes i formidlingsøjemed i egne udstillinger og som udlån til andre museers udstillinger. Dog vil unikke, ikke erstatbare genstande, som museet vurderer, kan tage skade af en udstillingsperiode, blive tilbageholdt, sådan at bevaringshensynet i sådanne enkeltstående tilfælde overtrumfer formidlingshensynet. De mangeartede fortællinger på bånd anvendes af museet til forskning og formidling i en form, der tager hensyn til fortælleren og til eventuelle ønsker om anonymitet. Med beskyttelse af personfølsomme oplysninger og med kontrakter om tavshedspligt kan samlingens interviews stilles til rådighed for andres forskning.

10 4. REGISTRERINGSPRAKSIS OG MÅL Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system Kvindemuseet registrerer efter sagsnummersystem og har siden 2004/2005 benyttet registreringsprogrammet Regin. I 2007 fik museet overført alle digitale registreringer i PC-file og i DMI med OCR-digitaliseringer til Regin. De tidligste genstande, som var helt eller halvt færdig registeret på blå kort ved brug af skrivemaskine, og som ikke var digitalt registreret, blev ikke OCR-scannet. Registreringsarbejdet omfatter konkret: Oprettelse af nye sager og registrering af nyindkomne sager i Regin Gennemgang enkeltvis af sager, som er overført til Regin gennem OCR- digitaliseringer, med navngivning på sagsniveau og fortløbende gennemgang, omskrivning og opdatering af de OCRdigitaliseringer genstandsregistreringer, således at Regin skemaerne udnyttes fuldt ud Digital genstandsfotografering Nummerering af fotos og import af fotos enkeltvis til genstand Publicering på Museernes Samlinger Fortrinsvis genstande registreres, men også arkivalier, som forinden sorteres i arkivlæg, fotografier og interviews, indføres i Regin. Personfølsomme oplysninger indskrives i interne noter. Museet har relativt få kunstværker. Registrering af kunst og publicering i KID er trods intentioner om det modsatte blevet nedprioriteret. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) Kvindemuseet har indberettet en mindre andel af den registrerede samling til Museernes Samlinger og til KID end oprindeligt anslået. Forventningen om, at efterslæb kunne indhentes og indberettes i løbet af 2011 holder ikke. I forhold til ressourcer og personaletimer er det realistisk at nå igennem registreringer og publiceringer i løbet af planperioden. Forsinkelserne i registrering og indberetning skyldes: - efterbearbejdning af OCR- digitaliseringer sager og genstandsregistreringer er mere tidskrævende end vurderet - digitalfotografering af genstande, som forbedrer brugen af registreringerne væsentligt, lægger beslag på ekstra arbejdstimer til nummerering og sammenknytning af foto og genstand Status er: Regin indeholder i alt sagsnumre. Heraf er 786 gennemarbejdet og publiceret, og 858 afventer initiativ og er endnu ikke bearbejdet til publicering. I alt genstande er med støtte fra Kulturarvsstyrelsen - digitalt fotograferet. Mange genstande er for identifikationens skyld fotograferet fra to vinkler, typisk forfra og bagfra, når der er væsensforskelle på to sider. Ca. 6o % af de publicerede genstande er forsynet med 1-2 orienteringsfoto.

11 Regin har Samlingerne omfatter godt 500 sagsnumre uden for de digitale registre i tillæg til digitaliserede sagsnumre i. Disse sager er oprettet som sagsmapper med tildeling af nummer, men er ikke gennemregistreret. Nogle af disse sager er fra museets første år med indsamling, og nogle er sager, der alene indeholder erindringsbånd, fotosamlinger eller arkivalier, men ingen genstande. Fælles for dem er, at de ikke er OCR-scannede, fordi de var skrevet på skrivemaskine og ikke eksisterede i de elektroniske databaser i Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode Gennem hele perioden: hurtig registrering af nyindkomne genstande. Gennemregistrering af genstandssamlinger, som er OCR-scannede vægtes over sager, som ikke er overført eller åbnet i Regin. Gennemregistrering af genstande fra sager, som er oprettet med numre vægtes af hensyn til overblikket over den kulturhistoriske genstandssamling før registrering af kunstværker. Ligeledes vægtes registrering af genstande over registrering af erindringer, fotos og dias, som befinder sig i museumsbygningen, og derfor enkeltvis lettere kan findes frem, hvis der bliver brug for udvalgte fotos, f.eks. Årsprioriteringerne kan skitseres som følger: : digital fotografering, nummerering og sammenføjning af fotos og genstande, så flest muligt publicerede genstande er forsynet med orienteringsfoto : gennemskrive de OCR-skannede sager og genstande samt udføre intern kvalitetskontrol med henblik på publicering, som foretages løbende 2011: kritisk og faglig gennemgang af ca. 500 sager, som IKKE er digitalt registreret og ikke OCR-scannet. Vi vil undersøge, om der kan opnås en tidsmæssig gevinst ved at søge om scanning, men umiddelbart ser det ud til, at der skal arbejdes med basal registrering, da mange af sagerne indeholder interviews og fotos, som hvor kun en mindre mængde nu er at finde opført og registreret i de digitale databaser 2011: digital fotografering af genstande og fotos (afhængigt af, om der kan søges og opnås støtte til ansættelse af fotograf) 2012-: digital sagsåbning og beskrivelse af disse indtil videre ikke digitalt registrerede objekter, hvad enten de omfatter genstande, kunstværker, erindringsbånd, fotos eller arkivalier : gennemarbejdning af emneregistrant for hvert interview, som digitaliseres fra kassettebånd. Emneregistranterne publiceres i Museernes Samlinger i en form, som ikke bryder med meddelers anonymitet : registrering af kunstværker i Regins kunstdel og publiceringer i KID : registrering af digitaliserede fotos og dias med henblik på publicering i Museernes Samlinger dog begrænset efter hensyntagen til 50-års reglen for offentliggørelse, når museet ikke for enkeltfotos har indhentet tilladelser til at publicere det på nettet.

12 5. FORSKNING Status og aktuelle udfordringer: Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? Museet igangsætter og deltager i forskningsprojekter inden for museets ansvarsområde. Gennemførte forskningsprojekter har dækket - Moderskab, enligt moderskab og uægtefødte børn - Fødselskultur i bred almindelighed, Fødselsanstalten i Jylland , fødeafdelingen på Skejby Sygehus Tjenestepigeliv, husholdning, husholdningsteknologi og elektrificering af husholdning samt Tupperwarekulturen - Uddannelse herunder såvel pigeskoler (lærerinder og elever) som offentlige gymnasier - Pigehjemsinstitutioner og opdragelsesanstalter for unge kvinder - Bryllup og brudeskikke - Sundhedsplejen og sundhedsplejersker - Selvstændige erhvervsdrivende kvinder - Kvinder og idræt - Kvindelige opfindere - Kvinder i modstandsbevægelsen Kvindeliv som flygtning eller indvandrer i Danmark - Kvinder og rus, misbrug af alkohol og stoffer og forholdet til deres børn - Menneskehandel (trafficking) og prostitution - Barndommens kulturhistorie, herunder piger og drenges arbejde i industrisamfundet - Kvinder og jagt - Renæssancens lærde kvinder - Metodeudvikling - hvordan lægge et køns-perspektiv på forskning og historie Flere af emnerne er publiceret i bøger på Kvindemuseets forlag, som artikler i Kvindemuseets Årbog eller andre steder. Nogle af emnerne har været genstand for symposier eller fagkonferencer, som alle falder inden for Kvindemuseets ansvarsområde. Hertil kommer publikationen: Kvindeliv i Middelalderen, en artikelsamling redigeret og udgivet af Kvindemuseet med bidrag fra middelalderforskere fra andre museer og forskningssteder.

13 Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning Museet gennemfører eller er involveret i flere forskningsprojekter om året. Erfaringer viser, at kun undersøgelser og forskningsprojekter, som det lykkes at få frikøbsmidler til, er mulige at gennemføre. Alle afsluttede projekter publiceres. Museets forskning vil ske indenfor museets ansvarsområde og i alle forskningsprojekter vil museet efterleve Kulturministeriets Forskningsråds anbefalinger. Forankring og udbredelse af museets forskning er styrket fra 2008 ved dannelse af Center for Kønsforskning, hvori Kvindemuseet indgår sammen med Institut for Historie og Europæiske Områdestudier ved Århus Universitet, Århus Handelshøjskole og Kvindehistorisk Samling ved Statsbiblioteket. I regi af Centeret tilbydes lektioner på Historisk Institut, og Kvindemuseet er medvært i arrangementer for netværk for ph.d.-projekter og specialestuderende. Empirigrundlaget for museets forskningsprojekter er som hovedregel landsdækkende, hvad enten det drejer sig om husholdning eller idræt, om uddannelse eller opfindere, om jagt eller vold. Inden for flere emner er det hensigtsmæssigt og muligt at formulere forskningsprojekter, som rækker ud over landets grænser og placerer den danske kultur i samspil med andre kulturer. Nationalt indgår Kvindemuseets forskning i samarbejder med andre museer og er en del af det samlede miljø for kønsforskning i Danmark, dels gennem deltagelse i Koordinationen for Kønsforskning, dels ved at være tilforordnet i censorkorpset, som hidkaldes til eksaminer i kønsrelaterede specialer på universiteterne i Århus, Odense og København. Eksempler på nationale forskningsprojekter i samarbejde med andre museer er elektrificering af husholdninger sammen med Elmuseet og jagt sammen med Jagt- og Skovbrugsmuseet. Eksempler på forskningssamarbejde i de nationale forskningsmiljøer er demokratihistorie og kvindestemmeret, hvor Kvindemuseet indgår i et landsdækkende samarbejde mellem aktører på de 5 universiteter, KVINFO og Kvindehistorisk Samling og Arbejdermuseet frem til stemmeretsjubilæet i Den internationale dimension er styrket år for år ikke mindst på grund af efterspørgsel efter Kvindemuseets viden, ressourcer og erfaringer fra andre dele af verden. Museet inviteres til at indgå i partnerskaber i et omfang, som overstiger, hvad museet formår at gå ind i, selvom det er relevant i forhold til museets ansvars- og satsningsområde. Eksempler på europæiske forksningsprojekter er Born in Europe, der omhandler indvandrerfamilier i europæiske byer sammen med museer i Berlin, Wien, Gøteborg og Lissabon. Making Women s History Visible in Europe med partnere i Tyskland, Grækenland, Spanien, Malta, Estland og Island er et metodeudviklingsprojekt med fokus på kønnets repræsentation i historieskrivning og museumsudstillinger. Dele af projektet videreføres i Perspective for a European Gendered Democratic Policy med partnere igen fra Tyskland, Grækenland og Estland suppleret med Bulgarien. Young Women Speaking the Economy involverer museer og universiteter i 4 verdensdele, ligesom Moderskab og Arbejde indledes som et europæisk forskningsprojekt og videreføres i et globalt formidlingsperspektiv, som bl.a. vil inddrage de børnerige kulturer i Afrika og etbarnskulturen i Kina. Forskningen kan publiceres på museets eget forlag, og formidling af forskningen kan effektueres i museets forskningsbaserede udstillinger. Museet stiller sine samlinger, arkiver og vidensbaser til rådighed for andre og yder service til forskere og studerende fra hele landet og fra andre lande.

14 Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode, og markér årlige satsningsområder Kvindemuseet vil rette sig udad i EU og i verden og samtidig videreføre samarbejder og partnerskaber med museer såvel som kvindeforskningsmiljøer i Danmark. Ved at indgå i konkrete forskningsprojekter i forpligtende samarbejder med andre kan museet medvirke i og bidrage til forskning, som det ikke ville være muligt for institutionen alene at løfte. Formaliserede fællesopgaver mellem museet og universitetet i regi af Center for Kønsforskning styrkes. Museet vil arbejde for at tilvejebringe midler, som kan medgå i en medfinansiering af en forskningsleder, som kan være delt mellem museet og det humanistiske fakultet ved Århus Universitet. Om dette ikke opfyldes vil forskningsnetværket inden for Center for Kønsforskning og den landsdækkende kønsforskningskoordinering vedblive at være en aktiv sparring i museets forskningsprojekter. For kommende planperiode ønsker museet at igangsætte eller deltage i flere forskellige forskningsprojekter Unge kvinders karriere, økonomi og hverdagsliv : 'Young Women Speaking the Economy' (samarbejde med kvindemuseer og universiteter i San Francisco, USA, Al-Kartum i Sudan og Manilla på Filippinerne og i Århus, Danmark. Kvindemuseet og Institut for Historie er ligeværdige parter i den danske projetdel, som udføres inden for rammerne af Center for Kønsforskning) Vold i hushold og kvindekriseinstitutioner (samarbejde med LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, her også Grevinde Danner stiftelsen)* Kvinder, krig og væbnede konflikter pårørende: mødre, hustruer, søstre og børn til udsendte soldater til FN-missioner og Irak, kvindelige soldater samt børn og børnebørn af aktivt involverede i besættelsesårene Kvinder og jagt i et nordisk og et europæisk perspektiv (udvidelse af forskningssamarbejde i med Jagt og Skovbrugsmuseet )* Moderskab og arbejde over flere generationer i et europæisk og globalt perspektiv. Projektbeskrivelse MoWo Motherhood and Work fokuserer på forhold mellem udviklinger i kvindearbejde, uddannelse, børnepasning, karrieremulighed i de forskellige dele af Europa. (EUpartnerskab med museer fra Italien, Norge og Albanien samt universiteter i Tyskland, Spanien og Bulgarien er ansøgt)* Demokratiske bevægelser, kvindestemmeret lokalt og nationalt (landsdækkende samarbejde med kvindeforskningsmiljøerne på universiteterne, KVINFO og Kvindehistorisk Samling. Kvindemuseets engagement bliver en del af aktiviteterne i Center for Kønsforskning)* Krop den moderne manipulerede krop, du selv bestemmer over: fødselsteknologi, skønhedsindustri, selvskader, spiseforstyrrelser, mode, trends og seksualitet Klima, økologi og køn forbrug, brug og genbrug, styring og dyrkningsmetoder, beherskelse og samhørighed med natur (Nordisk eller EU-partnerskab)* (Forskningsprojekter mærket med * er afhængige af ekstern støtte, som er eller vil blive søgt. Opnås der ikke støtte, udsættes forskningsprojektet. Det betyder, at der kan ske ændringer i årstalsplanen) Øget samarbejde med Århus Universitet med definerede projekter, gennem specialestuderendes tilknytning til museet og eventuelle medvejledninger på ph.d.-projekter.

15 Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver Forskning og formidling samt forskning og indsamling har flydende grænser og skal have afsmittende effekt på hinanden: Museets intention er, at der skal være en tæt sammenhæng mellem indsamling og forskning, ligesom forskningsresultaterne skal påvirke den vedvarende opdatering af museets indsamlingsstrategi og prioritering. Der vil ske formidling gennem opbygning af større forksningsbaserede udstillinger. Kvindemuseets vision om at være et åbent, inkluderende museum udmønter sig bl.a. i, at museet stiller sine samlinger til rådighed for andres forskning og offensivt vil arbejde for at give plads og adgang til speciale- og ph.d.-studerende. Museets princip om samfundsengagement og fremdragelse af mørke emner og oversete forhold i kvinders kulturhistorie viser sig i flere projekter, bl.a. om krig og vold. Museets påvisning af, at køn spiller en rolle, viser sig i projekter, hvor kvinder bevæger sig ind på mænds områder som jagt og politik. Fokus på medborgerskab og inklusion indvirker på alle emner.

16 6. FORMIDLING Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet UDVIDELSE og FAST UDSTILLING OM BARNDOM I 2006 åbnede museet et nyt udstillingsafsnit om barndommens kulturhistorie. Herved blev besøgsareal for publikum udvidet fra ca. 900 m2 til ca m2. og museets basisudstilling Kvinders liv fra urtid til nutid blev suppleret med pigernes og drengenes historier, en fast udstilling om børn for børn med fokus på køn. Brugergrupper mellem 8 og 13 år og bønesagkyndige voksne - pædagoger, forskere og samarbejdspartnere blev involveret i opbygningsfasen og testede modulopstillinger, hvilket optimerede udstillingens færdige indhold og opbygning. Ideerne var at bygge en udstilling, hvor børn kan bruge hele kroppen klæde sig ud, skrive på væggene, klatre på montrer og lede efter udstillingsgenstande som var det en skattejagt. Skoler, børmeinstittioner, voksne og familier på tværs af generationer tog godt imod udstillingen. Den er stort set uden tekster, men faktuel viden findes på computere, hvor man kan søge på historier og genstande, ligesom man kan låne håndholdte digitalguider, som uddyber udstillingens temaer på dansk og engelsk, eller gå ind på det tilhørende undervisningssite I 2010 er udstillingen suppleret med byvandringer i fodsporene på piger og drenge med udpegning af pigeskoler og drengeskoler, arbejdspladser for piger og for drenge og sammenligninger af gadebilleder før og nu. Voksne kan opleve deres barndoms by, og børn kan få indblik i byens liv for generationer siden. Med fokuseret formidling om barndom ønsker museet at få børn som publikum og give dem materiale og informationer, som giver dem indsigt i, at kønsforskelle er en del af vores kulturarv. Museets basisudstilling Kvindeliv fra urtid til nutid viser i et tematisk og kronologisk forløb udviklinger, gennemgående temaer og højdepunkter i kvinders historie med magt og afmagt, fødsler og husførelse, krop og frihed som tilbagevendende temaer. Udstillingen tog form i Genstande fra oldtid, middelalder og renæssance er indlånt fra andre museer. I 2009 blev den formidlingsmæssigt udbygget med digitalguide, der fortæller mere om enkeltgenstande og uddyber historiske forløb i udstillingen. Guiderne er produceret på dansk, engelsk, tysk og som noget ganske særligt også på tegnsprog. I basisudstillingen viser museet, at kvinder har været en del af historien hele vejen, også i de mange århundreder, hvor de har været udelukket fra magt, lærdom og indflydelse. SÆRUDSTILLINGER Museet har en varieret særudstillingsvirksomhed. Ledelinjer for særudstillingerne er tematisk mangfoldighed og fokusering på verden fra en kvindevinkel. Debatskabende udstillinger afløses af udstillinger med appel til brede grupper. Skiftende særudstillinger opdyrker potentielt nye publikumsgrupper. Endvidere giver skiftende særudstillinger muligheder for at formidle, at kvindehistorie og kvindekultur ikke er statisk, men har mange udviklingslinjer og mange udtryk. Særudstillingerne er enten egenproduktioner på grundlag af museets forskning, eller de bygger på kontrakter eller lån, hvor andre i samarbejde med museet tager ansvar for et udstillingskoncept. Af større forskningsbaserede særudstillinger fra de sidste 4 år kan fremhæves udstillinger om institutionskultur, prostitution, stemmeret, anden etnicitet og voldtægt. Et flerårigt indsamlings- og forskningsprojekt om pigehjem og kvindehjælp blev formidlet i udstillingen Simple piger og flinke fruer Kvindehjælpen og dens institutioner i 100 år. Det var en jubilæumsudstilling for Kvindehjælpen, det senere Jysk Børneforsorg og Fredehjem og blev til i et meget direkte og involverende samarbejde med sidstnævnte. Sex og lir - prostitution og trafficking var resultat af et projektsamarbejde med Socialministeriets afdeling for Ligestilling med henblik på at indsamle dokumentation om det vanskelige emne, og et samarbejde med Verdenskulturmuseet i Göteborg, som gav forsknings- og vidensmæssig ballast til at opbygge en

17 debatterende udstilling om emnet og et undervsiningssite Kvinders valgret blev formidlet i to særudstillinger: i års kvindestemmeret i Europa og i år for lokal kvindestemmeret. Europa-udstillingen på engelsk og tysk med danske oversættelser formidlede historier om stemmeretskampen i 24 EU-lande. Udstillingen om lokal stemmeret understregede, at Kvindemuseets bygning er tidligere rådhus, hvor byrådssalen fra 1909 kunne rekonstrueres. Et rollespil for store skoleklasser, som kunne gennemføre et byrådsmøde i de autentiske lokaler med en autentisk dagsorden blev en integreret del af udstillingen. Rejsen til Danmark, en udstilling, og Rollemodeller på rejse, et tilbud til sprogskoler og virksomheder om oplæg af Kvindemuseets 17 rollemodeller med varierende etnisk og uddannelsesmæssig baggrund, som er trænet i at fortælle deres historier og åbne for debat om integration. Udstillingen består af kvindernes livshistorier på dansk og på hvert af deres modersmål i de respektive alfabeter samt billeder og korte portrætfilm. Efter visning på Kvindemuseet i 2008 har den som vandreudstilling været 15 steder i Jylland og på Fyn frem til slutningen af 2010, samtidig med at rollemodellerne to og to har været ude og holde oplæg mere end 60 steder fra Projektet indgår i Integrationsministeriets brug for alle i Danmark - projekter. DET ER ikke DIN SKYLD, en udstilling om voldtægt bygget op over personlige beretninger. En gruppe af ofre har fungeret som fokusgruppe, og fagpersoner fra rådgivninger, væresteder, politi m.fl. har sammen med udvalgte kunstnere været inddraget i museets udstillingsarbejde. Også unge af begge køn fra en skole og et gymnasium har været involveret. Til udstillingen er udviklet et undervisningssite Det er tunge sager, som ikke alle får publikum til at strømme til. Imidlertid finder vi det væsentligt, at museet indbyder til refleksion, udfordrer og viser, at en museal, historisk tilgang kan kaste lys over dagsaktuelle emner. Flere særudstillinger, som er blevet til på grundlag af aftaler med eksterne kuratorer/udstillingsdesignere, har ligget i grænselandet mellem kunst- og kulturhistorie. Kønsspektakler til Århus Festuge i 2007 involverede professionelle billedkunstnere, en komponist, dramaturg og instruktører, teaterfolk og skuespillere. Resultatet blev en omfattende udendørs containerinstallation med separatudstillinger i flere etager, et drama over ungpigelivets paradokser i tre generationer, som blev opført i museets udstillinger, en koncert og filosofiske forelæsninger om køn. En hybrid udstilling/forestilling, med mange samtidige fortolkninger af kvindekultur. Teaterdelen blev senere omformet til undervisningsmateriale: 100 års pigehistorie. Noter til ensomhed en udstilling af broderede lommetørklæder af billedkunstner og lyriker Astrid Gjesing sammen med komponisten Sisse Shilling. Publikum blev inviteret til selv at brodere oplevelser/overvejelser om ensomhed på gamle damelommetørklæder, hvilket mange gjorde. Løbende installeredes disse lommetørklæder som en del af udstillingen. 64 sysler og samlinger - en kulturhistorisk udstilling bygget over kunstneren Kirsten Justesens og hendes jævnaldrende 64-årige veninders samlinger. En genstand for hvert år fra 1944 til 2008, som illustrerer krigsdøtrene, som var den første generation af teenagere, dansede til Beatles-sange, kæmpede for gode vuggestuer, fik de første bærbare computere og digitalkameraer og troede på evig ungdom. Alle genstande blev senere skænket til museets samling. En plads i Solen en udstilling med kvindelige danske malere og skulptører fra de første generationer af professionelle kunstnere, som fik adgang til Det kongelige Akademis kunstuddannelse. Museer landet over og private lånte værker til udstillingen. Enter ung en 3D installation, hvor man kan følge unges tanker og spørgsmål til tilværelsen. På en tilknyttet hjemmeside kan unge skrive ind og fortælle, hvad der er deres bud på de vigtigste problemstillinger for unge anno 2010, 2011 etc. HJEMMESIDE, IT-FORMIDLInG og UNDERVISNINGSMATERIALER

18 De omtalte udstillinger indgår i rækken af flere udstillinger, som har været vist de sidste 4 år. Alle nuværende og tidligere udstillinger findes omtalt på museets hjemmeside Siden formidler information om udstillinger, arrangementer, tilbud til børn, undervisningsmaterialer, publikationer og forskningsemner. Museet har fornyet hjemmesiden i ønsket om, at den også skal have appel til unge. Generelt er museets IT-formidling blevet udvidet i de senere år med digitalguides, søgemuligheder for publikum på museets intranet og links til webbaserede undervisningssider samt visning af nyindsendte billeder og beretninger på dertil indrettede sider. MØDER OG DEBATTER Museets café tjener som mødested for mange. Caféen danner ramme om debatmøder og foredrag af forskellig art dagsaktuelle emner eller emner, der uddyber særudstillingerne. Endelig er museet mødested for kvinder med anden etnisk baggrund, der mødes med deres mentor, som er danske frivillige kvinder, eller mødes til arrangementer i mentornetværket. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling Gennem udviklingsarbejde på de faste udstillinger med nye formidlingstiltag og målrettede undervisningstilbud, og gennem skiftende særudstillinger, gennem undervisningstilbud og med en tæt arrangementskalender af tilbud til børn, foredrag og debatmøder formidler museet på forskellig vis. Som det største kulturhistoriske kvindemuseum i verden inviteres Kvindemuseet ofte til partnerskaber og forskellige former for samarbejder. Formidlingsmæssigt er museets formidling også: - Danmarks vindue udadtil i kvindespørgsmål og kvindehistorie - en attraktiv EU-partner (har gennemført 5 EU-projektforløb) - besøgs- og inspirationssted for internationale ambassader i Danmark - besøgs- og inspirationssted for forskere fra andre dele af verden - besøgssted for ligestillingsdelegationer fra lokale og nationale råd fra hele verden. Museet opnår de brede berøringsflader med publikum, fordi museet indgår i mange og gode samarbejdsrelationer: Tilbagevendende lokale partnere er Århus Festuge hvor museet hvert år den 1. uge i september åbner udstilling eller har særlige tilbud på programmet. Folkeuniversitet i Århus, som hvert semester samordner 2-4 foredragsrækker i museets café med emner afpasset til kvindemuseets særudstillinger og ansvarsområde. Folkeligt Oplysningsforbund Århus - med hvem museet arrangerer kaffesaloner med prominente kvinder, som fortæller livshistorier. KvindePolitisk Forum, som organiserer debatmøder om aktuelle politiske emner. 8. marts kvindernes internationale kampdag er traditionelt en festdag på museet, med debat, sang og dans. En bred arrangementsgruppe, som rækker fra fagforeninger og ungfeminister til Soroptimister og Zonta, organiseres på ny med lidt skiftende partnere årligt. Lokalt har museet en aktiv sparring med Århus Kommunes Ligestillingsudvalg og kommunens Integrationsråd. Endvidere er museet en del af det regionale formidlingssamarbejde Interface, hvor der opbygges partnerskaber med gymnasier, som henter undervisning og viden på museet. Samarbejde med andre museer sikrer kønsaspektet f.eks. i fællesproduktion af bøger eller udstillinger med Elmuseet og Jagt- og Skovbrugsmuseet, ligesom fortolkning af køn lægges over genstande, som er indlånt fra andre museer til Kvindemuseets basisudstillinger. Herved formidler Kvindemuseet også uden for museets rammer og gennem andet end museets samlinger.

19 Nationalt har KVINFO været nærmeste samarbejdspartner for Kvindemuseets afdeling af mentornetværk for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk - et netværk, som også har afdelinger i Odense og Esbjerg. Museet har suppleret netværket med projekt om rollemodeller med anden etnisk baggrund, som besøger virksomheder og uddannelsessteder og beretter om deres vej ind i det danske samfund og individuelle karriere. Endvidere har vi gennemført projekt om sociale mentorskaber for indvandrerkvinder langt fra arbejdsmarkedet, hvori det bl.a. er afsøgt, hvordan kultur og oplevelse kan anvendes i motivation. Dette har givet samarbejdsflader til såvel Integrationsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Internationalt har Kvindemuseet deltaget i en del EU-partnerskabsprojekter. Danske kvinders kulturhistorie afspejler i mange henseender historien for kvinder i store dele af den vestlige verden med variationer. De nationale samarbejdspartnere for deltagelse i EU's Grundtvig Læringspartnerskab er Styrelsen for International Uddannelse. For samarbejder i kulturprogrammerne er direkte knyttet til partnerne i Tyskland, Portugal, Spanien, Italien, Grækenland, Østrig, Island, Norge, Sverige og Polen. Sammen har vi produceret vandreudstillinger og publikationer over tværgående emner, som har været vist i Danmark og i de respektive lande. Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder Museet udvider i 2011 den faste udstilling om Kvinders Liv fra Urtid til Nutid med temaer, der tager afsæt i, at også bygningen fortæller kvindehistorie. Oprindeligt var her rådhus fra 1857, efterfølgende politistation fra 1941, slutteligt kvindemuseum fra 1984, som var udløber af den nye kvindebevægelse. Udstillingen vil formidle den tidligere kvindebevægelse, som leder frem til, at kvinderne får adgang til uddannelser og får stemmeret. Et andet afsnit vil omhandle kvinder, der bryder grænser til mandligt dominerede områder - her politietaten. Politiets arbejde omkring prostitution og hjemløse vil blive inddraget i tematikken. Et sidste spor følger den moderne kvindebevægelse, rødstrømpebevægelsen. Udstillingen afspejler endvidere de internationale strømninger, som har bundet kvinder sammen gennem bl.a. kvindernes internationale kampdag 8.-marts, i FN s kvindekonferencer, litteratur, musik, kunst mv. Museet vil skabe rum, så der kan holdes flere møder, konferencer, koncerter mv. derfor bliver udvidelsen af den faste udstilling opbygget på rullende montreenheder, sådan at hele salen kan anvendes til større arrangementer. I 2011 skal vi omdefinere nye formidlingsformer for museets aktive korps af rollemodeller. I forbindelse med en planlagt udstilling med maleren Elisabeth Jerichau Baumann, som var polsk indvandrer, internationalt uddannet og berejst, mor til mange børn, malede romantisk nationalisme og motiver fra den ganske verden ind i sine billeder, skal nutidens rollemodeller ind i formidling af de udfordringer, der er forbundet med at blive en del af et nyt samfund og samtidig afspejle de steder, man er rundet af. Formidling af nutidskunst inddrages i to forskellige udstillinger: 2011 Merbetydning - kulturelle forskelle skal ikke fornægtes, og det er vigtigt at se, hvad vi er fælles om på tværs af forskellene. Det fælles omfatter almenmenneskelig erfaring af merbetydning, af at noget kan have værdi i sig selv. Maleren Bettina Winkelmann og filosoffen Dorthe Jørgensen udforsker kulturelle forskelle og hvad det vil sige, at noget fremtræder med merbetydning. I ord og billeder ser de kvindeligheden konkret med afsæt i Syrien og Danmark, hvor billeder visualiserer kolorit og brudstykker af mønstre, og tankebilleder krydser tænkning og digtning Kunstner backstage. Gennem sin kunst vil Ulla Diderichsen bringe dobbeltidentitet ind i beskuerens forståelse. Kunsten udspringer af livshistorien og er den personlige historie i en historisk kontekst mellem provins og storby, mellem havet og byen, fra Europa til USA, fra Danmark til Østrig. Kunsten og udstillingen giver indblik gennem udsyn. i 2012 omsættes et forskningsprojekt om kvinder og jagt i en udstilling. Jagten er den sidste maskuline bastion, som kvinderne gennem de sidste årtier er trængt ind i. Samtidig er der sket en udjævning af socialklassebaggrund. Tidligere var det adelens og kongehusenes kvinder, man fandt på jagtmarkerne, i dag er der også kontorassistenten og kosmetologen. Udstillingen bliver en samproduktion med Jagt- og Skovbrugsmuseet.

20 2013 Kvinder og Krig. Besættelsestidens historier om kvindelig modstand og sammenhold, tyskerpiger og børnebastarder, mørklægning og opfindsomhed sættes sammen med soldaterhustruers længsel og angst, netværk og egenrådighed, mens manden er udstationeret. Oplevelser fortalt af børn og børnebørn til mandlige og kvindelige krigshelte fra 2. verdenskrig sættes overfor nutidens børns stolthed over helten og savnet af manden, som er deres far Vold i Hushold og kvindekrisecentre. Med udgangspunkt i den store samling fra Grevinde Danner stiftelsen og fra flere kvindekrisecentre fra andre dele af landet formidles fortællinger om, at kvinder ikke længere vil finde sig i århundreders selvfølgelige ret til, at manden slår konen/kæresten, som har karakteriseret vort samfund. Organisering af kvindekrisecentre som græsrodsbevægelser, der fik politisk bevågenhed, og organisering af hverdagen, så den giver størst mulig tryghed for kvinder, der lever med utryghed, illustreres gennem cases. Herudover vil Kvindemuseet spille en aktiv rolle og stille museets rum til rådighed for fælles formidlingstiltag med andre aktører i byen: 2011: sammen med Århus Kunstbygning skal der arrangeres events og symposier om just-ecology, bæredygtighed i kunsten og økofeminisme 2011: udvikling af ENTER UNG som dialog- og undervisningsplatform i samarbejde med Cyberhus : videreudvikle partnerskab mellem museer og gymnasier inden for Interface 2012 og 2014: sammen med Folkeuniversitetet i Århus arrangere events og foredrag om hhv tallet og 1800-tallet Tilbagevendende tilbud i vinter- og efterårsferien og i julemåneden. Gerne i påskeferien, hvis der er ressourcer til det. Børns vinterlege i vinterferien, gys og gru i efterårsferien samt Irma og Gustavs jul tilbydes som særlige børne- og familiearrangementer, som knytter sig til basisudstillingen om pigernes og drengenes historier. Samarbejde om foredrag med Folkeuniversitetet, om kaffesaloner med FO, om 8. marts med tværpolitiske kvindegrupper, om tilbud i Århus Festuge, om arrangementer på Kulturnatten, koncerter til Spil Danskdagen og fortløbende tilbud til kvinder med indvandrerbaggrund og samarbejde med frivillige kvinder i mentornetværk vil fortsætte som konkrete sats årligt. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver Museet vil bestræbe sig på, at principper om out-reach og social inklusion gælder for store, væsentlige dele af museets formidling. Brugergrupper, som man ikke normalt møder på museer, og problemstillinger, som ikke selvfølgeligt henregnes til kulturarv, fordi vi ikke vil være det bekendt, eller fordi vi ganske enkelt har overset det, skal finde vej gennem museets dokumentation til formidling i form af udstillinger, møder, debatter og publikationer. Intentionen om, at formidle kønnets betydning i vores fælles kulturarv, skal præge al formidling. Der skal være sammenhæng mellem museets indsamlinger, forskningsprojekter og udstillinger. Samlingerne vil blive offentliggjort i Museernes Samlinger så vidt muligt med fotos. Flere af de emner, som museet har forskningsbaseret viden om, jfr. afsnit om forskning, vil blive omsat i tilgængeligt undervisningsmateriale Museet skal være for alle derfor skal der være en stor bredde og alsidighed i udstillinger og arrangementer. Museet skal formidle med høj kvalitet derfor skal der være solide samarbejdsrelationer med partnere, som besidder faglige kompetencer inden for formidling.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum VEJLEDNING REVIDERET JUNI 2009 JUNI 2009 Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum KULTURARVSSTYRELSEN

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Indholdsfortegnelse Introduktion til kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingskonceptet 3 Kvalitetsvurderingsprocessen 4 Inden

Læs mere

Kvalitetsvurdering af NATURAMA

Kvalitetsvurdering af NATURAMA Kvalitetsvurdering af NATURAMA 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE NATURAMA..5 Nøgletal for museet.5 Kulturarvsstyrelsens samlede vurdering...6 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDE Forskning 6 Formidling...7 Indsamling

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 2: Kvalificeret digital formidling af museernes samlinger NB! Der gøres opmærksom på at denne projektbeskrivelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Projektleder til. Realdania Debat. Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere. v. Grethe Munk Februar 2013

Projektleder til. Realdania Debat. Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere. v. Grethe Munk Februar 2013 1 Projektleder til Realdania Debat Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere v. Grethe Munk Februar 2013 2 Indledning En af Realdania Debats projektledere har efter 7 års ansættelse

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kvinder på Toppen i DFIF. Tiltag og handleplaner år 2007+

Kvinder på Toppen i DFIF. Tiltag og handleplaner år 2007+ Kvinder på Toppen i DFIF Tiltag og handleplaner år 2007+ 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... side 4 Tiltag og handleplaner... side 5 Tiltag 1... side 5 Tiltag 2... side 7 Tiltag 3... side 8 Tiltag 4...

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Jesper Stub Johnsen. Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005

Jesper Stub Johnsen. Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005 Jesper Stub Johnsen Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005 DINE FAMILIE- OG FERIEBILLEDER FOREVIGT? Velkommen og præsentation Lidt fotohistorie og hvad der kan gå galt Fotografier

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere