Kvindemuseets mission er at indsamle, udforske og udbrede kendskabet til kvinders kulturhistorie og kønnets betydning i vor fælles kulturarv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvindemuseets mission er at indsamle, udforske og udbrede kendskabet til kvinders kulturhistorie og kønnets betydning i vor fælles kulturarv."

Transkript

1 KVINDEMUSEET I DANMARK - ARBEJDSPLANER Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? Kvindemuseets mission er at indsamle, udforske og udbrede kendskabet til kvinders kulturhistorie og kønnets betydning i vor fælles kulturarv. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. Gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling belyser Kvindemuseet tilstande og forandringer indenfor kulturhistorien med køn som særligt fokus. Museet skal belyse kvinders hverdagsliv - såvel i dets objektive som i dets subjektive form og udtryk. Museet skal dokumentere de materielle, sociale og psykiske vilkår for den enkelte kvinde, for generationer, for klasser og grupper af kvinder - samt formning og ændring af disse vilkår, som kvinder gennem deres oplevelser, tolkning og praksis udvirker. Museet skal være en aktiv medspiller i den aktuelle, samfundsmæssige debat og gøre historien til et aktiv i fortolkningen af kvinders vilkår og muligheder. Indsamling, forskning og formidling skal reflektere, at urbaniseringen, industrialiseringen og globaliseringen har forudsat og medført fundamentale ændringer i kvinders traditionelle virkefelt og forholdet mellem kønnene. Museet skal fokuserer på samspil mellem forskellige livssfærer - på sammenhænge mellem traditioner og kvalifikationer, mellem håndværksmæssig kunnen og følelsesmæssige færdigheder, mellem livshistorie og kunstneriske produkt, mellem moderskab og arbejdsliv - som disse ytrer sig for den enkelte kvinde og formidles kvinder imellem i netværk af slægt, generationer, venskaber, fællesskaber og aktiviteter. Fællestræk og ligheder såvel som epoke-, klasse-, generationsmæssige og etniske forskelligheder i kvinders livsmønstre og -situation skal træde frem i samlingernes helhed og indtænkes i det enkelte indsamlings-, forsknings- og/eller formidlingstema. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stiller dem til rådighed for forskningen. Museet skal styrke det globale udsyn og engagement. Andre steder i verden findes kulturer, hvor kvinders adgang til læring, medbestemmelse over egen krop og involvering i samfundsmæssig udvikling er stærkt begrænset ligesom der findes kulturer, vi i Danmark kan lade os inspirere af. Museet skal styrke dialogen med børn og unge og øge deres viden og refleksion over kønnets betydning for hverdagsliv og politik, etnicitet og identitet. Køn udvikles fra tidlig alder. Barndommens kulturhistorie med fokus på piger og drenge og på familiemæssige såvel som samfundsmæssige fordringer og forventninger til de to køn til forskellige tider, i forskellige klasser og lag, skal være et væsentligt virkeområde for museets tilbud til og kontakt med det yngre publikum.

2 Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Kvindemuseet vil udbrede viden om kønnets betydning og involvere sig i åben dialog og gensidig læring med brugere, kvindeinstitutioner og miljøer og andre relevante partnere ved at - spørger kvinder til råds - involvere publikum og prioritere social inklusion - arbejde på tværs af sektorer - på tværs af den kulturelle og den sociale sektor - på tværs af den kultur og erhverv - på tværs af kultur og integration Museet vil til stadighed udvikle sig som mødested og ramme for debat, oplysning og oplevelse, og rumme et aktivt forskningsmiljø. Gennemgående fastholdes et kvindeligt perspektiv på hverdagsliv og krop, individualitet og fællesskaber, fortid, nutid og fremtid. Kvindemuseet vil være en ressource for byen og for hele landet - og vil fortsætte den gode udvikling med at få mange og gode internationale relationer og samarbejder. Kvindemuseet vil udvise et musealt samfundsengagement bl.a. ved at gøre konfliktfyldte og svære emner til genstand for undersøgelse og forskning, indsamling og formidling. Endvidere vil museet lægge rum til debatarrangementer og lade eksterne brugergrupper og aktører være medarrangører, i den udstrækning, det falder indenfor museets ansvarsområde. Museets tilgang til kvindelivets diversitet og medborgerskabets betydning fastholdes og videreudvikles bl.a. i projektformer, der omfatter kvinder i Danmark med anden etnisk baggrund. Gennem målrettede tilbud og ved eksperimenter med kommunikationsformer opbygges en øget dialog med børn og unge, men også voksne, om køn og identitet historisk og aktuelt. Digital formidling af samlinger, forskningsrapporter, undervisningsmaterialer mv. øges, og der vil blive arbejdet med nye former for digitale udstillinger og -indsamlinger, således at museet får bragt sin viden ud til et bredere publikum, og giver adgang til, at publikum meddeler sig til museet i første omgang landsdækkende; omkring udvalgte emner og temaer også udenfor landet ved samtidig at publicere og kommunikere i engelsksprogede versioner.

3 2. SAMLINGER museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder uden for dette fokus Siden 1982 har museet samlet genstande, dokumenter, fotos og biografier til dokumentation af kvinders liv og virke. Dette afspejler - på godt og ondt - de store ændringer i kvinders liv. Samlingerne spænder over alle slags ting fra radrensere til tæppebankere, fra bind til brudekjoler, fra vaskevugger til fiskeskindssko, fra håndarbejder til kunstmalerier, fra skudsmålsbøger til kæreste-, svendeog næringsbreve. Hovedparten af samlingerne dateres til 1900-tallet. Inden for de enkelte registreringsgrupper findes dog ældre genstande. Det gælder især to af museets meget store samlinger: husarbejde og beklædning. Geografisk område er hele Danmark. Samlingerne dækker fra Bornholm til Vestjylland og fra Skagen til Lolland-Falster. Samlingerne består af såvel enkeltstående genstande som større helsamlinger, herunder slægtssamlinger. Museet har fra begyndelsen fokuseret på indsamling af mundtlige erindringer, ligesom flere forsknings- /undersøgelsestemaer har haft til formål at tilvejebringe viden og information om aspekter i kvinders hverdagsliv. Den immaterielle kulturarv indtager således en central plads i museets indsamlings- og undersøgelsesvirksomhed. For store dele af de fysiske samlinger er der udførlig dokumentation tilknyttet enkeltgenstandene. Genstande, der er indsamlet i forbindelse med museets undersøgelses- og indsamlingstemaer, er oftest ledsaget af dybtgående interviews om det liv, der er levet med og omkring genstandene. De mundtlige erindringer foreligger på magnetiske kasette-lydbånd og elektroniske minidisk. I samlingerne indgår også et omfattende fotoarkiv, dels i form af ældre originale fotos, negativer og affotograferede billeder, dels i form af samtidsdokumentariske diasoptagelser. Går man tæt på detaljerigdommen på tværs af objekttyper, har Kvindemuseet samlinger, ingen andre har - det slidte og klinkede - det forbudte og pinlige - det smertefulde og ubærlige - det, ingen snakker om, ingen viser frem, eller ingen regner for noget Museet har også det, andre museer har - smukke brudekjoler, med historier om harmoniske såvel som disharmoniske liv - fantastiske el-apparater, med historier om skepsis og lettelse - slidsomt erhvervede eksamensbeviser, med historier om kamp for at få lov - politiske dagbøger, med noter om sejre, kompromisser og nederlag Fokuserede emner i Kvindemuseets samlinger, hvor der er en bred repræsentation og en solid dokumentation, er følgende: - husholdning - dragt, mode og påklædning - brudeskikke - dåb og konfirmation - moderskab, enligt moderskab og uægtefødte børn - fødselskultur, krop og hygiejne - pigehjemsinstitutioner og opdragelse - skole, uddannelse og karriere

4 - kvindelige opfindere - selvstændige erhvervsdrivende kvinder - besættelsestidens kvinder i modstand og husholdninger - kvindeliv som flygtning eller indvandrer - barndommens kulturhistorie med vægt på køn - kvindekrisecentre Samlingerne omfatter ikke genstande eller anden dokumentation, som ikke falder inden for museets formålsbeskrivelse. En helt ny type indsamling, museet har åbnet for, sker via museets hjemmeside, hvor brugere på ENTER UNG kan sende historier ind, om hvad unge i dag synes er væsentlige emner at debattere, ligesom brugere kan sende et billede direkte til DEL ET BARNDOMSBILLEDE på museets hjemmeside, så det kan ses dér umiddelbart efter. Begge digitale indsamlingsrum er blevet lanceret i Museet gør sig herved i første omgang nogle erfaringer med, at bruge hjemmesiden til at lade strømmen af informationer gå ind til museet og har således indledt en ny form for passiv indsamling, dog uden at vi lover indsenderne at gemme det for eftertiden. Også sådanne optag skal gennem en kritisk udvælgelse. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer, der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande Museet lægger vægt på at eliminere den passive indsamling mest muligt og i hovedsagen kun hjemtage genstande tredimensionale, arkivalier og erindringer i forbindelse med undersøgelser. Museet tager principielt gerne ældre genstande ind i samlingen, men genstande før midten af 1800-tallet, som er gemt, var stort set allerede indleveret på museer rundt om, inden Kvindemuseet startede indsamling i Derfor samlingens unge alder. Faglige hensyn tages altid, så indsamling sker i forhold til museets ansvarsområde: enhver genstand skal fortælle om kvinders liv og virke. Museets samlinger dækker hele landet med flest genstande fra Århus og Midtjylland. Geografisk nærhed betyder flere henvendelser fra potentielle givere herfra, ligesom museets aktive indsamlinger inden for almene emner - når det er muligt og repræsentativt dækkende oftere sker i nærområdet, af den enkle grund, at det økonomisk og tidsmæssigt er mest rentabelt. Pladshensyn (og dermed økonomi) påvirker også de nødvendige prioriteringer. Sådanne prioriteringer kan henføres til Størrelse. Af hensyn til magasinering indsamles meget sjældent virkelig store genstande f. eks har vi cykler fra sundhedsplejersker men ikke biler fra hjemmehjælpere, og høstredskaber fra landbokoner men ikke tærskeværk, fra kvindedrevne landbrug. Dubletter. Af hensyn til magasinering er museet blevet restriktivt med hensyn til identiske genstande: de tages ikke ind, om end de bærer forskellige historier. Udfordringen er herefter i registreringerne at få nedskrevet den nødvendige krydshenvisning, så en allerede indtagen genstand kan bliver bærer af flere personhistorier, dvs. får reference til flere sagsnumre, både det, det var indsamlet i, og det eller dem, hvor den fysiske historie om genstanden uden det fysiske objekt senere er indlemmet. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling Systematisk koordinering sker i forhold til Kvindehistorisk Samling på Statsbiblioteket, som ikke er et museum, men en samling under Kulturministeriets ressort, og som primært indsamler arkivalier fra kvindebevægelser og kvindeprofessioner. Mellem museet og Kvindehistorisk Samling sker løbende gensidig henvisning, således at sager, som primært indeholder arkivalier og fotos men ikke genstande, og som allerede findes i Kvindehistorisk Samling, henvises dertil, mens sager med væsentlige genstandssamlinger

5 optages i Kvindemuseet. Så vidt muligt holdes sagerne samlet, hvilket betyder, at der findes mindre genstande i Kvindehistorisk Samling, ligesom der findes arkivaliesamlinger fra bevægelser og professioner i Kvindemuseet. Jævnlig kontakt mellem de to institutioner sikrer kendskab til samlingernes egenart og overlap, giver basis for en god koordinering og gør de gensidige henvisninger smidige og minimalt tidskrævende. Gennem det formaliserede netværk Koordination af kønsforskning med sekretariat på Københavns Universitet og repræsentanter fra de 5 universiteter, KVINFO, Kvindehistorisk Samling og Kvindemuseet er Kvindemuseet en del af en landsdækkende koordinering af indsamling af viden og data. I forlængelse af fælles forsknings- eller samarbejdsprojekter med andre museer indgår Kvindemuseet som hovedregel fælles indsamlingsaftaler med kollegamuseet. Dette er sket f. eks. med Jagt- og Skovbrugsmuseet, Elmuseet og med Museum Lolland-Falster om hhv. kvinder og jagt, velfærd og Femø kvindelejr. Ved store indsamlinger orienteres det eller de museer, hvis geografiske område de indsamlede genstande hidrører fra. Dette er sket f. eks. med Københavns Museum ved indtag af genstande og dokumentation fra Grevinde Danner Stiftelsen. Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder Vel repræsenterede emner i museets samling vil blive gennemgået for huller eller mangler. Museet søger genstande, fotos og/eller erindringsbånd, som kan udfylde disse, og så vidt muligt også få del-emnerne ført op til nutiden. Museet vil holde sig vedvarende i beredskab til at modtage hele eller dele af Kvindehistorisk Samling, hvis Statsbibliotekets tidligere ytrede interesse i at udskille samlingen bliver aktuel igen. Dette for at forebygge det umiddelbare forskningstab, som en flytning af Samlingen fra byen ville betyde for Kvindemuseet, der gennem alle årene har koordineret indtag med Kvindehistorisk Samling, og det samme vil ske for kønsforskningsmiljøerne i Jylland. Nyindsamlinger vil ud over opfyldelse af mangler i velrepræsenterede delsamlinger prioritere følgende emneområder, hvor der indsamles genstande, erindringer, fotos og anden dokumentation: : Grevinde Danner Stiftelsen, indtagelse af dokumentation og enkeltgenstande fra Danmarks største kvindekrisecenter, som skal påbegynde en total bygningsrenovation. Store mængder af Krisecentrets arkivsamling over 30 års virke er allerede indleveret til museet : Vold i hushold og kvindekrisecentre, indsamling af interviews og anden dokumentation udvalgt ud over hele landet 2011: Unge kvinder i universitetsuddannelser, indsamling af interviews, fotos og genstande om uddannelse og karriere, økonomi og boligforhold (i samarbejde med museer i USA, Sudan og Filippinerne) : Indsamling af interviews, fotos og genstande fra nydanske kvinder fortrinsvis fra ikke-vestlige lande : Krig, indsamling af dokumentation og genstande fra mødre, koner, kærester til udsendte soldater, fra kvindelige soldater og fra børn og børnebørn til involverede modstandsfolk o.a. fra besættelsestiden : Moderskab og arbejde over flere generationer, indsamling med et europæisk/globalt perspektiv : Demokrati, indsamling af dokumentation vedrørende kvinder i politik, sociale bevægelser og kvindebevægelser omkring demokrati (frem mod jubilæet i 2015 for kvinders og de brede sociale massers stemmeret) : Filippinske aupair piger i Danmark (supplerende museets brede samling om tjenestepigeliv)

6 : Kvinder i ledelse, herunder også kvindelige iværksættere : Cross-over identiteter: homo- og transseksualitet, kønsskifte og queer Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? Museets intention om at synliggøre kvinders liv og fortælle om det, som ofte er gemt bort eller fortiet, tilgodeses ved såvel at samle ind omkring det ordinære, main-stream kvindelivet, og samle ind omkring svære emner, skjulte forhold og aspekter af kvinders liv, som befinder sig på tilværelsens skyggesider. Diversitet, etnicitet og globalisering vil ligeledes være omfattet af indsamlingerne hvilket betyder at samlingerne på Kvindemuseet i Danmark på længere sigt kan indgå i og danne basis for sammenlignelige genstande, som dokumenterer og symboliserer ens og forskellige liv og vilkår på tværs af lande, på tværs af verdensdele. Indsamling blandt ny-danskere samt internationale partnerprojekter, vi med fornøden ekstern bevilling vil koordinere indsamling og formidling sammen med foreløbigt i to skitserede indsamlingsprojekter om hhv. unges uddannelse og vilkår og om moderskab og karriere i forskellige lande betyder, at samlingerne vedrørende danske kvinders kulturhistorie umiddelbart vil kunne drages ind i et globalt perspektiv på kvindehistorie og hverdagslivets forandring. Samlingerne, som vidner om medborgerskab hvor Kvindemuseets involverer aktive aktører udefra til identifikation og udpegning af kulturarv underbygges bl.a. gennem den vedvarende indsamling om såvel kvindebevægelser og kvinders tilstedeværelse i demokrati som unges udsagn og mening om fortid, nutid og fremtid herhjemme og andre steder i verden. Visionen om at tiltrække yngre brugere betyder også, at samlingerne skal afspejle genstande og anden dokumentation fra unge i dag. Samtid vægtes højt i flere indsamlingssatsninger, hvilket netop vil understøtte museets ønske om at praktisere principper om social inklusion såvel i indsamling, forskning og formidling. Store dele af museets indsamlingsprojekter vil være tæt forbundet med museets forskningsprojekter som nyindsamlet empiri og dokumentation.

7 3. KONSERVERING og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering Museets samlinger er i generel god stand. Forebyggende frysekonservering ved indtag foretages på Naturhistorisk Museum af alt, som består af organisk materiale. Dette for at forhindre at insektspor eller andet bringes ind i samlingerne. Samme procedure anvendes efter udlån af genstande. Museet kan selv udføre basalt nødkonserveringsarbejde. Enkelte trængende genstande har gennemgået en egentlig konserveringsbehandling af fagkonservatorer. Ved at anvende autoriserede syrefri nedpakningsæsker og papir til alle genstande af tekstil, gummi, plast, pels, fjer o.l. optimeres opbevaringsforholdene for de magasinerede genstande. Genstande af plast- og gummimateriale forvolder problemer. De er uden knæk og ombuk nedpakket i syrefri emballage. Efter konserveringsfaglig forskrift drysses og gnides de med talkum o.l. Alligevel kan vi konstatere langsom nedbrydning. Rustangreb i genstande, hvor metal (eksempelvis som metalstivere eller knapper) er monteret i tekstiler eller andet organisk materiale, holdes under opsyn og begrænses ved den måde, genstandene nedpakkes på. Museets samling af fotos, som består af papirfotos på forskellige former for fotopapir, opbevares i museumsbygningen nedpakket i lystætte stålskabe. Nogle af fotografierne falmer ganske langsomt. Ved stabilt klima, mørke og syrefri emballage forsøger museet at forhale denne proces mest muligt. Samlingen af glasnegativer med fotos er renset for gammelt støv og snavs og adskilt af lag af silkepapir nedpakket i de originale æsker. Museets store samling af interviews, som fra 1983 og frem er optaget på magnetbånd (kassettebånd), opbevares ligeledes i museumsbygningen, nedpakket i syrefri æsker i mørke rum. Disse erindringsbånd eksisterer i en original-optagelse og i en kopi, og opbevares på to forskellige steder i museet. Endnu findes lyden intakt kun et enkelt lydbånd er fundet, hvor der lyder ekko, fordi der er sket afsmitning i selve båndet. Museet er opmærksomt på, at en snarlig indsats for digitalisering af de ældste lydbånd skal prioriteres for at sikre bevaring af de mundtlige beretninger. En del af fotosamlingen og en mindre del af lydbåndene er digitaliseret fra 2006 og frem forbindelse med, at de er anvendt i formidlingsprojekter. De digitaliserede fotos og interviews ligger på museets server. En stor samling dias, som fortrinsvis er dokumentation fra museets indsamling og formidling gennem 1980 erne, ligger monteret i diasrammer, nedpakket lys- og syrefrit og opbevaret i museumsbygningen. Konserveringsfaglige råd om, at de enkelte dias skal tages ud af rammerne af hensyn til fugtighedssvingninger er af tidsmæssige grunde og ud fra prioriteringshensyn ikke fulgt endnu. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne Museets samlinger opbevares i en magasinbygning uden for byen. Bygningen er opført i 1992 med henblik på opbevaring af museumsgenstande, dvs. med klimastyring og uden lysindslip. Bygningen har et gulvareal på 600 m2 og et indskudt dæk på knap 300m2. Gulvplanet er indrettet dels med kompaktreoler, dels med pallereoler. Kompaktreolerne udnyttes primært til syrefri æsker med tekstiler o.l., pallereolerne primært til interiørgenstande og andre større genstande.

8 Det indskudte dæk er indrettet med almindelige hyldereoler, dels til opbevaring af genstande tilhørende husgeråd og husførelse, dels arkivalier. Magasinet er velfungerende. Pladsen er trang. Opsatte pallereoler til store genstande og kompaktreoler til genstande, som er pakket i syrefri æsker, optimerer udnyttelsen af pladsen og opfylder museets magasinbehov i nogle år frem. Men det er ikke ubegrænset. Der vil i tilfælde af store indtag, som kan blive relevant, men som ikke er besluttet nu, blive behov for at skaffe ny magasinplads. I museets nærhed findes et mindre magasin, hvor indlemmede, men endnu ikke registrerede genstande, befinder sig. Opbevaringsmæssigt er magasinet velfungerende. Tekstiler, gummi, plast, papir og andre støv-, fugt- og lysfølsomme genstande er nedpakket i kasser efter materialetype og den grønne registrants kategoriopdelinger. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring Museet har ikke selv ansat faguddannede konservatorer, men har samarbejdsaftale med konserveringsværkstedet i Den gamle By om kontinuerligt tilsyn af bevaringsforhold i de faste udstillinger og i magasin og opbevaringsrum på museet. Denne aftale er en videreførelse af Århus Amts konserveringsordning, som er opretholdt i overgangsårene. Konserveringsværkstederne på Moesgaard og Fælleskonservering Vest foretager bestilte konserveringsopgaver. F.eks. har begge i den forløbne periode gennemført lysmålinger i udstillingslokaler, og Fælleskonserveringen har vurderet tilstand og konserveringsbehov for udvalgte malerier. Naturhistorisk Museum udfører mod beskeden betaling løbende forebyggende frysekonservering af genstande. En egentlig fælles bevaringsplan, som er koordineret med andre museer med gennemgang af overlap og dubletter af større genstande, som kræver plads og særlige bevaringsindsatser, er ikke gennemført. Strategidel og udpegning af årlige mål Angiv de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation Det er af største betydning for Kvindemuseets ubesværede og økonomisk fordelagtige adgang til konserveringsfaglig bistand, at den decentrale konserveringsordning, som museet er en del af nu, i en eller anden form videreføres. Ordningen blev opbygget under Amtsmuseumsrådet, da Århus Amt eksisterede, med flere specialiserede museumsværksteder, decentralt placeret ved flere museer. Forsvinder ordningen vil Kvindemuseet (ligesom flere andre museer i det gamle Århus Amt) stå uden kontinuerligt konserveringsmæssigt tilsyn og få behov for at opbygge egen konserveringsafdeling i museet, hvilket hverken vil være økonomisk eller fagligt hensigtsmæssigt. 2010: magasinkapacitet øges ved at supplere opstilling af kompaktreoler på skinner, så de dækker hele den ene side på langs af gulvarealet. Samtidig opstilles flere pallereoler, som kan udnytter magasinbygningens højde. 2011: Museet vil gennemgå de tidligst indtagne sagsnumres genstandsmængde af tekstiler, skind, papir og andet organisk materiale, som er nedpakket i syrefri æsker. Ompakning og eventuel udpegning af genstande, som kan vise sig, at museet vurderer, bør udskilles, vil ske i samme proces. 2012: Gennemgang af den øvrige del af de magasinerede genstande, ompakning og eventuel udpegning af genstande til kassation. Herefter vil museets samlede overblik over helsamlinger og enkeltgenstande være optimal, hvad den desværre ikke helt er i dag.

9 : Digitalisering af lyd fra kassettebånd med henblik på bevaring af interviews på museets server. De originale optagelser på kassettebånd nedpakkes bevaringsmæssigt optimalt og placeres på magasin kopierne destrueres : Digitalisering af museets samling af glasnegativer med henblik på bevaring af fotografierne som positiver på museets server. Glasnegativerne nedpakkes bevaringsmæssigt optimalt og placeres på magasin : Digitalisering af papirbilleder. En stor del af museets fotos er digitaliseret navnlig fotos med barndomsmotiver, som er anvendt til opbygning af den faste udstilling om barndom. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? Samlingen skal afspejle den bredde, som er karakteristisk for Kvindemuseet, og som består af det fornemme såvel som det slidte, og af det nye såvel som af det klinkede, sådan at kvindelivets diversitet afspejler sig i samlingen. Bevaringsplanen vil tage højde for dette, da det kan være mere krævende at bevare noget, der er slidt og ridset, frem for noget der er helt og glat. Magasinpladsen, med den begrænsning den trods alt har, vil med stor sandsynlighed få betydning for museets indsamling og indlemmelse af genstande i samlingen. Dette kan være en fordel, fordi der vil blive anlagt en kritisk, faglig vurdering forud for enhver optagelse af en helsamling og af enkeltgenstande, men det kan også være en barriere for optag, hvis pladshensyn bliver dominerende over faglige vurderinger. I relation til forskning vil samlingen gøres til genstand for forskning, og genstande fra samlingen stilles til rådighed for andres forskning. Genstande, fotos og arkivalier fra samlingen anvendes i formidlingsøjemed i egne udstillinger og som udlån til andre museers udstillinger. Dog vil unikke, ikke erstatbare genstande, som museet vurderer, kan tage skade af en udstillingsperiode, blive tilbageholdt, sådan at bevaringshensynet i sådanne enkeltstående tilfælde overtrumfer formidlingshensynet. De mangeartede fortællinger på bånd anvendes af museet til forskning og formidling i en form, der tager hensyn til fortælleren og til eventuelle ønsker om anonymitet. Med beskyttelse af personfølsomme oplysninger og med kontrakter om tavshedspligt kan samlingens interviews stilles til rådighed for andres forskning.

10 4. REGISTRERINGSPRAKSIS OG MÅL Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system Kvindemuseet registrerer efter sagsnummersystem og har siden 2004/2005 benyttet registreringsprogrammet Regin. I 2007 fik museet overført alle digitale registreringer i PC-file og i DMI med OCR-digitaliseringer til Regin. De tidligste genstande, som var helt eller halvt færdig registeret på blå kort ved brug af skrivemaskine, og som ikke var digitalt registreret, blev ikke OCR-scannet. Registreringsarbejdet omfatter konkret: Oprettelse af nye sager og registrering af nyindkomne sager i Regin Gennemgang enkeltvis af sager, som er overført til Regin gennem OCR- digitaliseringer, med navngivning på sagsniveau og fortløbende gennemgang, omskrivning og opdatering af de OCRdigitaliseringer genstandsregistreringer, således at Regin skemaerne udnyttes fuldt ud Digital genstandsfotografering Nummerering af fotos og import af fotos enkeltvis til genstand Publicering på Museernes Samlinger Fortrinsvis genstande registreres, men også arkivalier, som forinden sorteres i arkivlæg, fotografier og interviews, indføres i Regin. Personfølsomme oplysninger indskrives i interne noter. Museet har relativt få kunstværker. Registrering af kunst og publicering i KID er trods intentioner om det modsatte blevet nedprioriteret. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) Kvindemuseet har indberettet en mindre andel af den registrerede samling til Museernes Samlinger og til KID end oprindeligt anslået. Forventningen om, at efterslæb kunne indhentes og indberettes i løbet af 2011 holder ikke. I forhold til ressourcer og personaletimer er det realistisk at nå igennem registreringer og publiceringer i løbet af planperioden. Forsinkelserne i registrering og indberetning skyldes: - efterbearbejdning af OCR- digitaliseringer sager og genstandsregistreringer er mere tidskrævende end vurderet - digitalfotografering af genstande, som forbedrer brugen af registreringerne væsentligt, lægger beslag på ekstra arbejdstimer til nummerering og sammenknytning af foto og genstand Status er: Regin indeholder i alt sagsnumre. Heraf er 786 gennemarbejdet og publiceret, og 858 afventer initiativ og er endnu ikke bearbejdet til publicering. I alt genstande er med støtte fra Kulturarvsstyrelsen - digitalt fotograferet. Mange genstande er for identifikationens skyld fotograferet fra to vinkler, typisk forfra og bagfra, når der er væsensforskelle på to sider. Ca. 6o % af de publicerede genstande er forsynet med 1-2 orienteringsfoto.

11 Regin har Samlingerne omfatter godt 500 sagsnumre uden for de digitale registre i tillæg til digitaliserede sagsnumre i. Disse sager er oprettet som sagsmapper med tildeling af nummer, men er ikke gennemregistreret. Nogle af disse sager er fra museets første år med indsamling, og nogle er sager, der alene indeholder erindringsbånd, fotosamlinger eller arkivalier, men ingen genstande. Fælles for dem er, at de ikke er OCR-scannede, fordi de var skrevet på skrivemaskine og ikke eksisterede i de elektroniske databaser i Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode Gennem hele perioden: hurtig registrering af nyindkomne genstande. Gennemregistrering af genstandssamlinger, som er OCR-scannede vægtes over sager, som ikke er overført eller åbnet i Regin. Gennemregistrering af genstande fra sager, som er oprettet med numre vægtes af hensyn til overblikket over den kulturhistoriske genstandssamling før registrering af kunstværker. Ligeledes vægtes registrering af genstande over registrering af erindringer, fotos og dias, som befinder sig i museumsbygningen, og derfor enkeltvis lettere kan findes frem, hvis der bliver brug for udvalgte fotos, f.eks. Årsprioriteringerne kan skitseres som følger: : digital fotografering, nummerering og sammenføjning af fotos og genstande, så flest muligt publicerede genstande er forsynet med orienteringsfoto : gennemskrive de OCR-skannede sager og genstande samt udføre intern kvalitetskontrol med henblik på publicering, som foretages løbende 2011: kritisk og faglig gennemgang af ca. 500 sager, som IKKE er digitalt registreret og ikke OCR-scannet. Vi vil undersøge, om der kan opnås en tidsmæssig gevinst ved at søge om scanning, men umiddelbart ser det ud til, at der skal arbejdes med basal registrering, da mange af sagerne indeholder interviews og fotos, som hvor kun en mindre mængde nu er at finde opført og registreret i de digitale databaser 2011: digital fotografering af genstande og fotos (afhængigt af, om der kan søges og opnås støtte til ansættelse af fotograf) 2012-: digital sagsåbning og beskrivelse af disse indtil videre ikke digitalt registrerede objekter, hvad enten de omfatter genstande, kunstværker, erindringsbånd, fotos eller arkivalier : gennemarbejdning af emneregistrant for hvert interview, som digitaliseres fra kassettebånd. Emneregistranterne publiceres i Museernes Samlinger i en form, som ikke bryder med meddelers anonymitet : registrering af kunstværker i Regins kunstdel og publiceringer i KID : registrering af digitaliserede fotos og dias med henblik på publicering i Museernes Samlinger dog begrænset efter hensyntagen til 50-års reglen for offentliggørelse, når museet ikke for enkeltfotos har indhentet tilladelser til at publicere det på nettet.

12 5. FORSKNING Status og aktuelle udfordringer: Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? Museet igangsætter og deltager i forskningsprojekter inden for museets ansvarsområde. Gennemførte forskningsprojekter har dækket - Moderskab, enligt moderskab og uægtefødte børn - Fødselskultur i bred almindelighed, Fødselsanstalten i Jylland , fødeafdelingen på Skejby Sygehus Tjenestepigeliv, husholdning, husholdningsteknologi og elektrificering af husholdning samt Tupperwarekulturen - Uddannelse herunder såvel pigeskoler (lærerinder og elever) som offentlige gymnasier - Pigehjemsinstitutioner og opdragelsesanstalter for unge kvinder - Bryllup og brudeskikke - Sundhedsplejen og sundhedsplejersker - Selvstændige erhvervsdrivende kvinder - Kvinder og idræt - Kvindelige opfindere - Kvinder i modstandsbevægelsen Kvindeliv som flygtning eller indvandrer i Danmark - Kvinder og rus, misbrug af alkohol og stoffer og forholdet til deres børn - Menneskehandel (trafficking) og prostitution - Barndommens kulturhistorie, herunder piger og drenges arbejde i industrisamfundet - Kvinder og jagt - Renæssancens lærde kvinder - Metodeudvikling - hvordan lægge et køns-perspektiv på forskning og historie Flere af emnerne er publiceret i bøger på Kvindemuseets forlag, som artikler i Kvindemuseets Årbog eller andre steder. Nogle af emnerne har været genstand for symposier eller fagkonferencer, som alle falder inden for Kvindemuseets ansvarsområde. Hertil kommer publikationen: Kvindeliv i Middelalderen, en artikelsamling redigeret og udgivet af Kvindemuseet med bidrag fra middelalderforskere fra andre museer og forskningssteder.

13 Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning Museet gennemfører eller er involveret i flere forskningsprojekter om året. Erfaringer viser, at kun undersøgelser og forskningsprojekter, som det lykkes at få frikøbsmidler til, er mulige at gennemføre. Alle afsluttede projekter publiceres. Museets forskning vil ske indenfor museets ansvarsområde og i alle forskningsprojekter vil museet efterleve Kulturministeriets Forskningsråds anbefalinger. Forankring og udbredelse af museets forskning er styrket fra 2008 ved dannelse af Center for Kønsforskning, hvori Kvindemuseet indgår sammen med Institut for Historie og Europæiske Områdestudier ved Århus Universitet, Århus Handelshøjskole og Kvindehistorisk Samling ved Statsbiblioteket. I regi af Centeret tilbydes lektioner på Historisk Institut, og Kvindemuseet er medvært i arrangementer for netværk for ph.d.-projekter og specialestuderende. Empirigrundlaget for museets forskningsprojekter er som hovedregel landsdækkende, hvad enten det drejer sig om husholdning eller idræt, om uddannelse eller opfindere, om jagt eller vold. Inden for flere emner er det hensigtsmæssigt og muligt at formulere forskningsprojekter, som rækker ud over landets grænser og placerer den danske kultur i samspil med andre kulturer. Nationalt indgår Kvindemuseets forskning i samarbejder med andre museer og er en del af det samlede miljø for kønsforskning i Danmark, dels gennem deltagelse i Koordinationen for Kønsforskning, dels ved at være tilforordnet i censorkorpset, som hidkaldes til eksaminer i kønsrelaterede specialer på universiteterne i Århus, Odense og København. Eksempler på nationale forskningsprojekter i samarbejde med andre museer er elektrificering af husholdninger sammen med Elmuseet og jagt sammen med Jagt- og Skovbrugsmuseet. Eksempler på forskningssamarbejde i de nationale forskningsmiljøer er demokratihistorie og kvindestemmeret, hvor Kvindemuseet indgår i et landsdækkende samarbejde mellem aktører på de 5 universiteter, KVINFO og Kvindehistorisk Samling og Arbejdermuseet frem til stemmeretsjubilæet i Den internationale dimension er styrket år for år ikke mindst på grund af efterspørgsel efter Kvindemuseets viden, ressourcer og erfaringer fra andre dele af verden. Museet inviteres til at indgå i partnerskaber i et omfang, som overstiger, hvad museet formår at gå ind i, selvom det er relevant i forhold til museets ansvars- og satsningsområde. Eksempler på europæiske forksningsprojekter er Born in Europe, der omhandler indvandrerfamilier i europæiske byer sammen med museer i Berlin, Wien, Gøteborg og Lissabon. Making Women s History Visible in Europe med partnere i Tyskland, Grækenland, Spanien, Malta, Estland og Island er et metodeudviklingsprojekt med fokus på kønnets repræsentation i historieskrivning og museumsudstillinger. Dele af projektet videreføres i Perspective for a European Gendered Democratic Policy med partnere igen fra Tyskland, Grækenland og Estland suppleret med Bulgarien. Young Women Speaking the Economy involverer museer og universiteter i 4 verdensdele, ligesom Moderskab og Arbejde indledes som et europæisk forskningsprojekt og videreføres i et globalt formidlingsperspektiv, som bl.a. vil inddrage de børnerige kulturer i Afrika og etbarnskulturen i Kina. Forskningen kan publiceres på museets eget forlag, og formidling af forskningen kan effektueres i museets forskningsbaserede udstillinger. Museet stiller sine samlinger, arkiver og vidensbaser til rådighed for andre og yder service til forskere og studerende fra hele landet og fra andre lande.

14 Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode, og markér årlige satsningsområder Kvindemuseet vil rette sig udad i EU og i verden og samtidig videreføre samarbejder og partnerskaber med museer såvel som kvindeforskningsmiljøer i Danmark. Ved at indgå i konkrete forskningsprojekter i forpligtende samarbejder med andre kan museet medvirke i og bidrage til forskning, som det ikke ville være muligt for institutionen alene at løfte. Formaliserede fællesopgaver mellem museet og universitetet i regi af Center for Kønsforskning styrkes. Museet vil arbejde for at tilvejebringe midler, som kan medgå i en medfinansiering af en forskningsleder, som kan være delt mellem museet og det humanistiske fakultet ved Århus Universitet. Om dette ikke opfyldes vil forskningsnetværket inden for Center for Kønsforskning og den landsdækkende kønsforskningskoordinering vedblive at være en aktiv sparring i museets forskningsprojekter. For kommende planperiode ønsker museet at igangsætte eller deltage i flere forskellige forskningsprojekter Unge kvinders karriere, økonomi og hverdagsliv : 'Young Women Speaking the Economy' (samarbejde med kvindemuseer og universiteter i San Francisco, USA, Al-Kartum i Sudan og Manilla på Filippinerne og i Århus, Danmark. Kvindemuseet og Institut for Historie er ligeværdige parter i den danske projetdel, som udføres inden for rammerne af Center for Kønsforskning) Vold i hushold og kvindekriseinstitutioner (samarbejde med LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, her også Grevinde Danner stiftelsen)* Kvinder, krig og væbnede konflikter pårørende: mødre, hustruer, søstre og børn til udsendte soldater til FN-missioner og Irak, kvindelige soldater samt børn og børnebørn af aktivt involverede i besættelsesårene Kvinder og jagt i et nordisk og et europæisk perspektiv (udvidelse af forskningssamarbejde i med Jagt og Skovbrugsmuseet )* Moderskab og arbejde over flere generationer i et europæisk og globalt perspektiv. Projektbeskrivelse MoWo Motherhood and Work fokuserer på forhold mellem udviklinger i kvindearbejde, uddannelse, børnepasning, karrieremulighed i de forskellige dele af Europa. (EUpartnerskab med museer fra Italien, Norge og Albanien samt universiteter i Tyskland, Spanien og Bulgarien er ansøgt)* Demokratiske bevægelser, kvindestemmeret lokalt og nationalt (landsdækkende samarbejde med kvindeforskningsmiljøerne på universiteterne, KVINFO og Kvindehistorisk Samling. Kvindemuseets engagement bliver en del af aktiviteterne i Center for Kønsforskning)* Krop den moderne manipulerede krop, du selv bestemmer over: fødselsteknologi, skønhedsindustri, selvskader, spiseforstyrrelser, mode, trends og seksualitet Klima, økologi og køn forbrug, brug og genbrug, styring og dyrkningsmetoder, beherskelse og samhørighed med natur (Nordisk eller EU-partnerskab)* (Forskningsprojekter mærket med * er afhængige af ekstern støtte, som er eller vil blive søgt. Opnås der ikke støtte, udsættes forskningsprojektet. Det betyder, at der kan ske ændringer i årstalsplanen) Øget samarbejde med Århus Universitet med definerede projekter, gennem specialestuderendes tilknytning til museet og eventuelle medvejledninger på ph.d.-projekter.

15 Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver Forskning og formidling samt forskning og indsamling har flydende grænser og skal have afsmittende effekt på hinanden: Museets intention er, at der skal være en tæt sammenhæng mellem indsamling og forskning, ligesom forskningsresultaterne skal påvirke den vedvarende opdatering af museets indsamlingsstrategi og prioritering. Der vil ske formidling gennem opbygning af større forksningsbaserede udstillinger. Kvindemuseets vision om at være et åbent, inkluderende museum udmønter sig bl.a. i, at museet stiller sine samlinger til rådighed for andres forskning og offensivt vil arbejde for at give plads og adgang til speciale- og ph.d.-studerende. Museets princip om samfundsengagement og fremdragelse af mørke emner og oversete forhold i kvinders kulturhistorie viser sig i flere projekter, bl.a. om krig og vold. Museets påvisning af, at køn spiller en rolle, viser sig i projekter, hvor kvinder bevæger sig ind på mænds områder som jagt og politik. Fokus på medborgerskab og inklusion indvirker på alle emner.

16 6. FORMIDLING Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet UDVIDELSE og FAST UDSTILLING OM BARNDOM I 2006 åbnede museet et nyt udstillingsafsnit om barndommens kulturhistorie. Herved blev besøgsareal for publikum udvidet fra ca. 900 m2 til ca m2. og museets basisudstilling Kvinders liv fra urtid til nutid blev suppleret med pigernes og drengenes historier, en fast udstilling om børn for børn med fokus på køn. Brugergrupper mellem 8 og 13 år og bønesagkyndige voksne - pædagoger, forskere og samarbejdspartnere blev involveret i opbygningsfasen og testede modulopstillinger, hvilket optimerede udstillingens færdige indhold og opbygning. Ideerne var at bygge en udstilling, hvor børn kan bruge hele kroppen klæde sig ud, skrive på væggene, klatre på montrer og lede efter udstillingsgenstande som var det en skattejagt. Skoler, børmeinstittioner, voksne og familier på tværs af generationer tog godt imod udstillingen. Den er stort set uden tekster, men faktuel viden findes på computere, hvor man kan søge på historier og genstande, ligesom man kan låne håndholdte digitalguider, som uddyber udstillingens temaer på dansk og engelsk, eller gå ind på det tilhørende undervisningssite I 2010 er udstillingen suppleret med byvandringer i fodsporene på piger og drenge med udpegning af pigeskoler og drengeskoler, arbejdspladser for piger og for drenge og sammenligninger af gadebilleder før og nu. Voksne kan opleve deres barndoms by, og børn kan få indblik i byens liv for generationer siden. Med fokuseret formidling om barndom ønsker museet at få børn som publikum og give dem materiale og informationer, som giver dem indsigt i, at kønsforskelle er en del af vores kulturarv. Museets basisudstilling Kvindeliv fra urtid til nutid viser i et tematisk og kronologisk forløb udviklinger, gennemgående temaer og højdepunkter i kvinders historie med magt og afmagt, fødsler og husførelse, krop og frihed som tilbagevendende temaer. Udstillingen tog form i Genstande fra oldtid, middelalder og renæssance er indlånt fra andre museer. I 2009 blev den formidlingsmæssigt udbygget med digitalguide, der fortæller mere om enkeltgenstande og uddyber historiske forløb i udstillingen. Guiderne er produceret på dansk, engelsk, tysk og som noget ganske særligt også på tegnsprog. I basisudstillingen viser museet, at kvinder har været en del af historien hele vejen, også i de mange århundreder, hvor de har været udelukket fra magt, lærdom og indflydelse. SÆRUDSTILLINGER Museet har en varieret særudstillingsvirksomhed. Ledelinjer for særudstillingerne er tematisk mangfoldighed og fokusering på verden fra en kvindevinkel. Debatskabende udstillinger afløses af udstillinger med appel til brede grupper. Skiftende særudstillinger opdyrker potentielt nye publikumsgrupper. Endvidere giver skiftende særudstillinger muligheder for at formidle, at kvindehistorie og kvindekultur ikke er statisk, men har mange udviklingslinjer og mange udtryk. Særudstillingerne er enten egenproduktioner på grundlag af museets forskning, eller de bygger på kontrakter eller lån, hvor andre i samarbejde med museet tager ansvar for et udstillingskoncept. Af større forskningsbaserede særudstillinger fra de sidste 4 år kan fremhæves udstillinger om institutionskultur, prostitution, stemmeret, anden etnicitet og voldtægt. Et flerårigt indsamlings- og forskningsprojekt om pigehjem og kvindehjælp blev formidlet i udstillingen Simple piger og flinke fruer Kvindehjælpen og dens institutioner i 100 år. Det var en jubilæumsudstilling for Kvindehjælpen, det senere Jysk Børneforsorg og Fredehjem og blev til i et meget direkte og involverende samarbejde med sidstnævnte. Sex og lir - prostitution og trafficking var resultat af et projektsamarbejde med Socialministeriets afdeling for Ligestilling med henblik på at indsamle dokumentation om det vanskelige emne, og et samarbejde med Verdenskulturmuseet i Göteborg, som gav forsknings- og vidensmæssig ballast til at opbygge en

17 debatterende udstilling om emnet og et undervsiningssite Kvinders valgret blev formidlet i to særudstillinger: i års kvindestemmeret i Europa og i år for lokal kvindestemmeret. Europa-udstillingen på engelsk og tysk med danske oversættelser formidlede historier om stemmeretskampen i 24 EU-lande. Udstillingen om lokal stemmeret understregede, at Kvindemuseets bygning er tidligere rådhus, hvor byrådssalen fra 1909 kunne rekonstrueres. Et rollespil for store skoleklasser, som kunne gennemføre et byrådsmøde i de autentiske lokaler med en autentisk dagsorden blev en integreret del af udstillingen. Rejsen til Danmark, en udstilling, og Rollemodeller på rejse, et tilbud til sprogskoler og virksomheder om oplæg af Kvindemuseets 17 rollemodeller med varierende etnisk og uddannelsesmæssig baggrund, som er trænet i at fortælle deres historier og åbne for debat om integration. Udstillingen består af kvindernes livshistorier på dansk og på hvert af deres modersmål i de respektive alfabeter samt billeder og korte portrætfilm. Efter visning på Kvindemuseet i 2008 har den som vandreudstilling været 15 steder i Jylland og på Fyn frem til slutningen af 2010, samtidig med at rollemodellerne to og to har været ude og holde oplæg mere end 60 steder fra Projektet indgår i Integrationsministeriets brug for alle i Danmark - projekter. DET ER ikke DIN SKYLD, en udstilling om voldtægt bygget op over personlige beretninger. En gruppe af ofre har fungeret som fokusgruppe, og fagpersoner fra rådgivninger, væresteder, politi m.fl. har sammen med udvalgte kunstnere været inddraget i museets udstillingsarbejde. Også unge af begge køn fra en skole og et gymnasium har været involveret. Til udstillingen er udviklet et undervisningssite Det er tunge sager, som ikke alle får publikum til at strømme til. Imidlertid finder vi det væsentligt, at museet indbyder til refleksion, udfordrer og viser, at en museal, historisk tilgang kan kaste lys over dagsaktuelle emner. Flere særudstillinger, som er blevet til på grundlag af aftaler med eksterne kuratorer/udstillingsdesignere, har ligget i grænselandet mellem kunst- og kulturhistorie. Kønsspektakler til Århus Festuge i 2007 involverede professionelle billedkunstnere, en komponist, dramaturg og instruktører, teaterfolk og skuespillere. Resultatet blev en omfattende udendørs containerinstallation med separatudstillinger i flere etager, et drama over ungpigelivets paradokser i tre generationer, som blev opført i museets udstillinger, en koncert og filosofiske forelæsninger om køn. En hybrid udstilling/forestilling, med mange samtidige fortolkninger af kvindekultur. Teaterdelen blev senere omformet til undervisningsmateriale: 100 års pigehistorie. Noter til ensomhed en udstilling af broderede lommetørklæder af billedkunstner og lyriker Astrid Gjesing sammen med komponisten Sisse Shilling. Publikum blev inviteret til selv at brodere oplevelser/overvejelser om ensomhed på gamle damelommetørklæder, hvilket mange gjorde. Løbende installeredes disse lommetørklæder som en del af udstillingen. 64 sysler og samlinger - en kulturhistorisk udstilling bygget over kunstneren Kirsten Justesens og hendes jævnaldrende 64-årige veninders samlinger. En genstand for hvert år fra 1944 til 2008, som illustrerer krigsdøtrene, som var den første generation af teenagere, dansede til Beatles-sange, kæmpede for gode vuggestuer, fik de første bærbare computere og digitalkameraer og troede på evig ungdom. Alle genstande blev senere skænket til museets samling. En plads i Solen en udstilling med kvindelige danske malere og skulptører fra de første generationer af professionelle kunstnere, som fik adgang til Det kongelige Akademis kunstuddannelse. Museer landet over og private lånte værker til udstillingen. Enter ung en 3D installation, hvor man kan følge unges tanker og spørgsmål til tilværelsen. På en tilknyttet hjemmeside kan unge skrive ind og fortælle, hvad der er deres bud på de vigtigste problemstillinger for unge anno 2010, 2011 etc. HJEMMESIDE, IT-FORMIDLInG og UNDERVISNINGSMATERIALER

18 De omtalte udstillinger indgår i rækken af flere udstillinger, som har været vist de sidste 4 år. Alle nuværende og tidligere udstillinger findes omtalt på museets hjemmeside Siden formidler information om udstillinger, arrangementer, tilbud til børn, undervisningsmaterialer, publikationer og forskningsemner. Museet har fornyet hjemmesiden i ønsket om, at den også skal have appel til unge. Generelt er museets IT-formidling blevet udvidet i de senere år med digitalguides, søgemuligheder for publikum på museets intranet og links til webbaserede undervisningssider samt visning af nyindsendte billeder og beretninger på dertil indrettede sider. MØDER OG DEBATTER Museets café tjener som mødested for mange. Caféen danner ramme om debatmøder og foredrag af forskellig art dagsaktuelle emner eller emner, der uddyber særudstillingerne. Endelig er museet mødested for kvinder med anden etnisk baggrund, der mødes med deres mentor, som er danske frivillige kvinder, eller mødes til arrangementer i mentornetværket. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling Gennem udviklingsarbejde på de faste udstillinger med nye formidlingstiltag og målrettede undervisningstilbud, og gennem skiftende særudstillinger, gennem undervisningstilbud og med en tæt arrangementskalender af tilbud til børn, foredrag og debatmøder formidler museet på forskellig vis. Som det største kulturhistoriske kvindemuseum i verden inviteres Kvindemuseet ofte til partnerskaber og forskellige former for samarbejder. Formidlingsmæssigt er museets formidling også: - Danmarks vindue udadtil i kvindespørgsmål og kvindehistorie - en attraktiv EU-partner (har gennemført 5 EU-projektforløb) - besøgs- og inspirationssted for internationale ambassader i Danmark - besøgs- og inspirationssted for forskere fra andre dele af verden - besøgssted for ligestillingsdelegationer fra lokale og nationale råd fra hele verden. Museet opnår de brede berøringsflader med publikum, fordi museet indgår i mange og gode samarbejdsrelationer: Tilbagevendende lokale partnere er Århus Festuge hvor museet hvert år den 1. uge i september åbner udstilling eller har særlige tilbud på programmet. Folkeuniversitet i Århus, som hvert semester samordner 2-4 foredragsrækker i museets café med emner afpasset til kvindemuseets særudstillinger og ansvarsområde. Folkeligt Oplysningsforbund Århus - med hvem museet arrangerer kaffesaloner med prominente kvinder, som fortæller livshistorier. KvindePolitisk Forum, som organiserer debatmøder om aktuelle politiske emner. 8. marts kvindernes internationale kampdag er traditionelt en festdag på museet, med debat, sang og dans. En bred arrangementsgruppe, som rækker fra fagforeninger og ungfeminister til Soroptimister og Zonta, organiseres på ny med lidt skiftende partnere årligt. Lokalt har museet en aktiv sparring med Århus Kommunes Ligestillingsudvalg og kommunens Integrationsråd. Endvidere er museet en del af det regionale formidlingssamarbejde Interface, hvor der opbygges partnerskaber med gymnasier, som henter undervisning og viden på museet. Samarbejde med andre museer sikrer kønsaspektet f.eks. i fællesproduktion af bøger eller udstillinger med Elmuseet og Jagt- og Skovbrugsmuseet, ligesom fortolkning af køn lægges over genstande, som er indlånt fra andre museer til Kvindemuseets basisudstillinger. Herved formidler Kvindemuseet også uden for museets rammer og gennem andet end museets samlinger.

19 Nationalt har KVINFO været nærmeste samarbejdspartner for Kvindemuseets afdeling af mentornetværk for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk - et netværk, som også har afdelinger i Odense og Esbjerg. Museet har suppleret netværket med projekt om rollemodeller med anden etnisk baggrund, som besøger virksomheder og uddannelsessteder og beretter om deres vej ind i det danske samfund og individuelle karriere. Endvidere har vi gennemført projekt om sociale mentorskaber for indvandrerkvinder langt fra arbejdsmarkedet, hvori det bl.a. er afsøgt, hvordan kultur og oplevelse kan anvendes i motivation. Dette har givet samarbejdsflader til såvel Integrationsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Internationalt har Kvindemuseet deltaget i en del EU-partnerskabsprojekter. Danske kvinders kulturhistorie afspejler i mange henseender historien for kvinder i store dele af den vestlige verden med variationer. De nationale samarbejdspartnere for deltagelse i EU's Grundtvig Læringspartnerskab er Styrelsen for International Uddannelse. For samarbejder i kulturprogrammerne er direkte knyttet til partnerne i Tyskland, Portugal, Spanien, Italien, Grækenland, Østrig, Island, Norge, Sverige og Polen. Sammen har vi produceret vandreudstillinger og publikationer over tværgående emner, som har været vist i Danmark og i de respektive lande. Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder Museet udvider i 2011 den faste udstilling om Kvinders Liv fra Urtid til Nutid med temaer, der tager afsæt i, at også bygningen fortæller kvindehistorie. Oprindeligt var her rådhus fra 1857, efterfølgende politistation fra 1941, slutteligt kvindemuseum fra 1984, som var udløber af den nye kvindebevægelse. Udstillingen vil formidle den tidligere kvindebevægelse, som leder frem til, at kvinderne får adgang til uddannelser og får stemmeret. Et andet afsnit vil omhandle kvinder, der bryder grænser til mandligt dominerede områder - her politietaten. Politiets arbejde omkring prostitution og hjemløse vil blive inddraget i tematikken. Et sidste spor følger den moderne kvindebevægelse, rødstrømpebevægelsen. Udstillingen afspejler endvidere de internationale strømninger, som har bundet kvinder sammen gennem bl.a. kvindernes internationale kampdag 8.-marts, i FN s kvindekonferencer, litteratur, musik, kunst mv. Museet vil skabe rum, så der kan holdes flere møder, konferencer, koncerter mv. derfor bliver udvidelsen af den faste udstilling opbygget på rullende montreenheder, sådan at hele salen kan anvendes til større arrangementer. I 2011 skal vi omdefinere nye formidlingsformer for museets aktive korps af rollemodeller. I forbindelse med en planlagt udstilling med maleren Elisabeth Jerichau Baumann, som var polsk indvandrer, internationalt uddannet og berejst, mor til mange børn, malede romantisk nationalisme og motiver fra den ganske verden ind i sine billeder, skal nutidens rollemodeller ind i formidling af de udfordringer, der er forbundet med at blive en del af et nyt samfund og samtidig afspejle de steder, man er rundet af. Formidling af nutidskunst inddrages i to forskellige udstillinger: 2011 Merbetydning - kulturelle forskelle skal ikke fornægtes, og det er vigtigt at se, hvad vi er fælles om på tværs af forskellene. Det fælles omfatter almenmenneskelig erfaring af merbetydning, af at noget kan have værdi i sig selv. Maleren Bettina Winkelmann og filosoffen Dorthe Jørgensen udforsker kulturelle forskelle og hvad det vil sige, at noget fremtræder med merbetydning. I ord og billeder ser de kvindeligheden konkret med afsæt i Syrien og Danmark, hvor billeder visualiserer kolorit og brudstykker af mønstre, og tankebilleder krydser tænkning og digtning Kunstner backstage. Gennem sin kunst vil Ulla Diderichsen bringe dobbeltidentitet ind i beskuerens forståelse. Kunsten udspringer af livshistorien og er den personlige historie i en historisk kontekst mellem provins og storby, mellem havet og byen, fra Europa til USA, fra Danmark til Østrig. Kunsten og udstillingen giver indblik gennem udsyn. i 2012 omsættes et forskningsprojekt om kvinder og jagt i en udstilling. Jagten er den sidste maskuline bastion, som kvinderne gennem de sidste årtier er trængt ind i. Samtidig er der sket en udjævning af socialklassebaggrund. Tidligere var det adelens og kongehusenes kvinder, man fandt på jagtmarkerne, i dag er der også kontorassistenten og kosmetologen. Udstillingen bliver en samproduktion med Jagt- og Skovbrugsmuseet.

20 2013 Kvinder og Krig. Besættelsestidens historier om kvindelig modstand og sammenhold, tyskerpiger og børnebastarder, mørklægning og opfindsomhed sættes sammen med soldaterhustruers længsel og angst, netværk og egenrådighed, mens manden er udstationeret. Oplevelser fortalt af børn og børnebørn til mandlige og kvindelige krigshelte fra 2. verdenskrig sættes overfor nutidens børns stolthed over helten og savnet af manden, som er deres far Vold i Hushold og kvindekrisecentre. Med udgangspunkt i den store samling fra Grevinde Danner stiftelsen og fra flere kvindekrisecentre fra andre dele af landet formidles fortællinger om, at kvinder ikke længere vil finde sig i århundreders selvfølgelige ret til, at manden slår konen/kæresten, som har karakteriseret vort samfund. Organisering af kvindekrisecentre som græsrodsbevægelser, der fik politisk bevågenhed, og organisering af hverdagen, så den giver størst mulig tryghed for kvinder, der lever med utryghed, illustreres gennem cases. Herudover vil Kvindemuseet spille en aktiv rolle og stille museets rum til rådighed for fælles formidlingstiltag med andre aktører i byen: 2011: sammen med Århus Kunstbygning skal der arrangeres events og symposier om just-ecology, bæredygtighed i kunsten og økofeminisme 2011: udvikling af ENTER UNG som dialog- og undervisningsplatform i samarbejde med Cyberhus : videreudvikle partnerskab mellem museer og gymnasier inden for Interface 2012 og 2014: sammen med Folkeuniversitetet i Århus arrangere events og foredrag om hhv tallet og 1800-tallet Tilbagevendende tilbud i vinter- og efterårsferien og i julemåneden. Gerne i påskeferien, hvis der er ressourcer til det. Børns vinterlege i vinterferien, gys og gru i efterårsferien samt Irma og Gustavs jul tilbydes som særlige børne- og familiearrangementer, som knytter sig til basisudstillingen om pigernes og drengenes historier. Samarbejde om foredrag med Folkeuniversitetet, om kaffesaloner med FO, om 8. marts med tværpolitiske kvindegrupper, om tilbud i Århus Festuge, om arrangementer på Kulturnatten, koncerter til Spil Danskdagen og fortløbende tilbud til kvinder med indvandrerbaggrund og samarbejde med frivillige kvinder i mentornetværk vil fortsætte som konkrete sats årligt. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver Museet vil bestræbe sig på, at principper om out-reach og social inklusion gælder for store, væsentlige dele af museets formidling. Brugergrupper, som man ikke normalt møder på museer, og problemstillinger, som ikke selvfølgeligt henregnes til kulturarv, fordi vi ikke vil være det bekendt, eller fordi vi ganske enkelt har overset det, skal finde vej gennem museets dokumentation til formidling i form af udstillinger, møder, debatter og publikationer. Intentionen om, at formidle kønnets betydning i vores fælles kulturarv, skal præge al formidling. Der skal være sammenhæng mellem museets indsamlinger, forskningsprojekter og udstillinger. Samlingerne vil blive offentliggjort i Museernes Samlinger så vidt muligt med fotos. Flere af de emner, som museet har forskningsbaseret viden om, jfr. afsnit om forskning, vil blive omsat i tilgængeligt undervisningsmateriale Museet skal være for alle derfor skal der være en stor bredde og alsidighed i udstillinger og arrangementer. Museet skal formidle med høj kvalitet derfor skal der være solide samarbejdsrelationer med partnere, som besidder faglige kompetencer inden for formidling.

Kvindemuseets mission er at indsamle, udforske og udbrede kendskabet til kvinders kulturhistorie og kønnets betydning i vor fælles kulturarv.

Kvindemuseets mission er at indsamle, udforske og udbrede kendskabet til kvinders kulturhistorie og kønnets betydning i vor fælles kulturarv. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117103 Formularens ID: 494 Sendt til: info@kvindemuseet.dk Sendt: 15-12-2010 15:18 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Vision. afsæt i samling og museet.

Vision. afsæt i samling og museet. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117126 Formularens ID: 494 Sendt til: post@stormp-museet.dk Sendt: 15-12-2010 17:04 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 161487 Formularens ID: 494 Sendt til: sfhm@sfhm.dk Sendt: 20-06-2011 17:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

nmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117116 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@nivaagaard.dk Sendt: 15-12-2010 15:51 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 120377 Formularens ID: 494 Sendt til: lkm@bornholms-kunstmuseum.dk Sendt: 11-01-2011 12:49 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum skal Nationalmuseet desuden: belyse Danmarks kultur og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed.

Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum skal Nationalmuseet desuden: belyse Danmarks kultur og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. 16. december 2016 Sagsnummer: NOTAT Drift og Administration Drift og Administration, Sekretariat Sagsbehandler: Jes Gjørup, 41 20 66 00 Thomas Kyed, 41 20 66 11 Nationalmuseets strategi 2017-2020 Nationalmuseets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Mission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner

Mission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117152 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@koldinghus.dk Sendt: 15-12-2010 21:59 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling.

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117073 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@billund.dk Sendt: 15-12-2010 15:29 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Referat fra Gruppe 1 /v Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer

Referat fra Gruppe 1 /v Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Referat fra Gruppe 1 /v Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Ideer til temaer og/ eller udstillinger : Kønsidealer (fx kærlighedsvalg/opfattelse af køn/ myter om køn) Hvor kommer kønnet fra? (Biologi kultur)

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde. GENERELLE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MUSEUMSSAMARBEJDET PÅ DJURSLAND Ved Brita Mosdal og Jakob Vedsted, februar 2008 Museet for Syddjurs og Djurslands Museum er enige i, at det er en god ide, at indlede

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN 2015-2020 Indhold Opsummering..................................... 3 en: HISTORIEN er OVERALT............... 4 Mission............................................

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind.

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind. Temamøde d. 11. juni 2010. Kvalitet og bæredygtighed. Per Kr. Madsens gruppe, kulturhistoriske og naturhistoriske museer. Referat fra gruppedrøftelsen. Stikord fra indledende bemærkninger ved Per Kristian

Læs mere

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler.

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler. Nærværende indsamlings- og dokumentationspolitik danner rammen for det indsamlings- og dokumentationsarbejde, som Østsjællands Museum udfører indenfor rammerne af sin museale virksomhed. Indsamlings- og

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 128985 Formularens ID: 494 Sendt til: info@ecomuseum-samso.dk Sendt: 28-01-2011 11:30 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117036 Formularens ID: 494 Sendt til: museerne@fredericia.dk Sendt: 15-12-2010 11:26 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet AFRAPPORTERING: Thorvaldsens Museum har i perioden september 2011 til marts 2012 gennemført projektet Bruger-talks skal lære museet om formidling af Regin, hvor to nye former for digital formidling af

Læs mere

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense -

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - - Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - 1 Vedtaget i efteråret 2009 før kommunevalget delte nogle håndøre ud til vælgere. Sendte brev til

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117094 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@dkks.dk Sendt: 15-12-2010 14:20 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere