Statusrapport fra analysegruppen. Visionsoplæget laves i samarbejde med Platformen for gadeidræt

Transkript

1 Statusrapport fra analysegruppen for gadeidræt Visionsoplæget laves i samarbejde med Platformen for gadeidræt

2 GADEIDRÆT Introduktion Gadeidræt har de senere år præsenteret sig som et vedvarende og seriøst bud på nye måder at organisere sig på og udøve idræt i Danmark. Flere organisationer har understøttet udviklingen, men for at skabe synergi med det øvrige idrætsbillede og videreudvikle gadeidrætten, så vil Den Nationale Platform for Gadeidræt/GAME, DGI og DIF gå sammen om en fælles visionsprojekt for gadeidrætten, der støtter op om Bevæg dig for livet. For at styrke gadeidrættens bidrag til indfrielsen af Bevæg dig for livets vision om, at flere danskere skal være fysisk aktive i og udenfor foreningslivet, så skal de tre parter styrke samarbejdet, og igangsætte fælles aktiviteter. Udover at koordinere igangværende indsatser, skal der skabes nye fælles indsatser, der bygger videre på succesfulde aktiviteter i de tre organisationer. Dette oplæg beskriver en fælles målsætning, fem anbefalinger til konkrete fælles aktivteter og et bud på en struktur for samarbejdet mellem de tre organisationer. Fælles målsætning I fællesskab ønsker Den Nationale Platform for Gadeidræt, DGI og DIF, at understøtte landets mange udøvere, ildsjæle og frivillige der dyrker gadeidræt, så det muliggøres, at gadeidrætten kan videreudvikle sig og udbredes til hele landet. Parterne ønsker, at gadeidrætsudøvere får mulighed for at opnå økonomisk støtte, uddannelse og netværk. Selvom alle alldersgrupper detlager vil målgruppen for samarbejdet primært være børn og unge mennesker. De nyskabende metoder som udvikles, samt den brede viden og kompetencer, som hver af de tre organisationer har, skal medvirke til at flere danskere bliver fysisk aktive og at Bevæg dig for Livet realiseres. Samtidigt skal gadeidrætten være et vækstlag som gavner hele idrætten ved at gadeidrættens organisationsformer og aktiviteter inspirerer den øvrige idræt. Kort sagt er parterne enige om følgende fælles målsætning for visionssamarbejdet: Den Nationale Platform for Gadeidræt, DGI og DIF vil understøtte udbredelsen af gadeidræt, så flere danskere dyrker idræt, og gadeidrættens innovative tilgang vil inspirere dansk idrætsudøvelse og organisering. Beskrivelse af gadeidræt Et effektivt samarbejde forudsætter et klart fælles billede af genstandsfeltet. Da gadeidrætten er en relativt ny idrætskultur, er en beskrivelse mere hensigtsmæssig end en egentlig definition. Helt generelt ser parterne gadeidræt som subkulturel og dyrket i urbane rammer. Nogle gadeidrætter som f.eks. skateboarding, løbehjul, hacky sack, breakdance og parkour vil oprinde fra gademiljøer, mens andre udspringer fra klassiske idrætsgrene, der er blevet tilpasset byrummet. Det er f.eks. street basket, street handball og street soccer. Gadeidræt vil primært udøves i det offentlige rum, men kan også dyrkes indendørs, hvis blot den subkulturelle stemning gøres gældende som man ser det i gadeidrætsfaciliteter. En særlig urban æstetik skal være på spil, hvor f.eks. en spektakulær detalje i panna-fodbold kan være vigtigere end at score. Denne bestemte æstetik fungerer desuden som en måde at binde fællesskabet sammen på, f.eks. via flyers, video, fotos, grafik, tøj osv. Side 1/8

3 Ikke mindst den æstetiske kultur udgrænser f.eks. mountainbike, landevejscykling og løb, der bruger helt andre visuelle og kulturelle virkemidler og derfor ikke kan siges at være gadeidræt. Selve aktiviteten er heller ikke nok i sig selv, og f.eks. løbehjul kan ikke siges, at være gadeidræt hvis det bruges som transportmiddel alene. Både løb, MTB osv. tegner i udpræget grad selvorganiseringsbølgen i den voksne målgruppe, +30 år. Omvendt ser vi primært gadeidrætten som en ungdomskultur. Det betyder ikke, at voksne ikke indgår, men blot at langt hovedparten vil være under 30 år. Til gengæld er børnene hurtige til at indoptage trends, og parkourfænomenet har ligesom scooter ikke mindst haft fat helt ned til 6- årsalderen. Børn kan netop være vigtige bærere af kulturen i fremtiden og bør derfor tælles med. Kreativitet, initiativ og gør det selv-mentalitet præger også gadeidrættens organisering, som ofte sker f.eks. via sociale medier eller uformelle møder. Bestyrelsen kan være skiftet ud med en uformel gruppe af initiativtagere, og trænerne er typisk uformelle inspiratorer nede på skateboard-banen, dvs. at strukturen er udpræget omkring ledere, trænere og udøvere. Fælles for disse er, at de er selvorganiserede. Parterne ser dog gadeidræt som noget, der sagtens kan organiseres i en etableret foreningsstruktur, og f.eks. er størstedelen af de danske skateboard-haller drevet som foreninger med medlemskab, bestyrelse, frivillige osv. Også uddannelsesinstitutioner kan stå centralt i organiseringen, og f.eks. skolegårde og idrætsundervisning kan levere gadeidræt f.eks. panna, street basket og parkour så længe der reflekteres over deres subkulturelle sammenhæng, herunder æstetikken i bevægelser og udtryk. Eksempler på idrætter, som parterne i dette samarbejde definerer som gadeidrætter: Street Basket, Bouldering, Callesthenics, Skateboard, Slackline, Parkour, Street Soccer, Street Dance, Street Workout, Slack Line, Cyr Wheel, Rulleskøjter, Street Handball, Street Hockey, BMX, Snowboard, Freestyle Ski, Løbehjul, Panna, Freestyle Fodbold. Eksempler på idrætter, som parterne i dette samarbejde ikke definerer som gadeidrætter: Mountainbike, landevejscykling, løb, løbehjul som transportmiddel, legetøj, tennis på villavejen, mv. Det skal bemærkes at ovenstående er dynamiske lister, som ændres i takt med kulturen i de enkelte sportsgrene og måden de anvendes på. Behov Skal gadeidrættens potentialer udfoldes bør parterne aftale et fælles fokus på en række bestemte behov hos de nye idrætsfællesskaber. Behovene kan samles til i 10 overordnede kategorier. Der kan være tale om en ny type behov f.eks. opstartsstøtte eller hvor behov kan være uopfyldt i forhold til f.eks. etablerede idrætssektor f.eks. et elitespor til skateboard. 1. Opstartsstøtte - Dvs. økonomiske tilgængelige midler til små events, træninger, rekvisitter, faciliteter mv. for på den måde at understøtte den gør-det-selv mentalitet og innovationsevne, der er central i gadeidrætten. Opstartsstøtten skal skabe et godt fundament for at nå inaktive børn og unge samt udvikle nye former for vedvarende idræts-fællesskaber. 2. Uddannelse - Udøvere, ledere, trænere, mentorer, initiativtagere, inspiratorer mv. indenfor gadeidrætten har behov for opkvalificering og læring på alle niveauer. 3. Administration - Den administrative byrde er en af hovedbarriererne for selvorganisering, og derfor er behov på aflastning, f.eks. ved nye super-nemme administrationssystemer til udøvere, medlemmer, økonomi, kommunikation osv. Side 2/8

4 4. Netværk - På tværs af de forskellige discipliner, grupperinger, foreninger og communities er netværk afgørende for vidensdeling, fællesorganisering og Good Practice. Netværket skal både være lokalt, nationalt og internationalt med et fokus på at involvere udøverne fra gadeplan. 5. Politiske rammer - Gadeidrætten har et stort potentiale ift. at nå nye målgrupper samt at bidrage særligt til DGI og DIF s visionen om at 75 % af danskerne skal være idrætsaktive. Der ligger en fælles opgave i at sikre bedst mulige rammer for gadeidrætten herhjemme, arbejde med synergi ift. til det øvrige idrætsbillede og sikre at politikerne har tilstrækkeligt vidensgrundlag om gadeidræt til at træffe deres beslutninger omkring idrættens finansiering. 6. Større events - Store idrætsbegivenheder har betydning for motivation, eksponering samt fællesskabet i gadeidrætten og der bør derfor arbejdes med etablering af nye, udvikling af eksisterende events, eventuelt i eksternt samarbejde (X-Games f.eks.). 7. Større sociale projekter - Gadeidrætten har et stort potentiale ift. at nå og inkludere målgrupper, der i dag står udenfor idrættens fællesskaber. F.eks. gennem målrettede sociale indsatser, som engagerer og aktiverer udsatte grupper, unge med anden etnisk baggrund, ældre mv. 8. Elite-spor - De discipliner af gadeidrætten, som bliver professionaliserede (f.eks. skateboard) kan styrkes ved et elite-spor, hvor mental-træning, forberedelse til konkurrencer, sociale elitemiljøer er væsentlige. 9. Udvikling/innovation - Udvikling af læringskoncepter, organiseringsformer og andre innovations- og udviklingstiltag, hvilket skal styrke både foreninger og selvorganiserede fællesskaber. Derudover skal der udvikles innovative, multifunktionelle og holdbare gadeidrætsfaciliteter, der både møder ønsker fra udøverne, tiltrækker pigerne og gør vores byer mere levende. 10. Konkurrence - En vis del af gadeidrætsdisciplinerne kan have et konkurrence-element indbygget (f.eks. 4vs4 gadefodbold, BMX-races, street basket mv.). Det er vigtigt, at disse har høj kvalitet, hvad enten de fungerer som ligaer, enkelt-turneringer, nationalt, lokalt eller regionalt. Side 3/8

5 Anbefalinger Alle ti behov er fundamentale for understøttelse og udvikling af gadeidrætten i Danmark. Derfor vil parterne arbejde sammen ved at koordinere de indsatser som udføres hver især, som eksempelvis arbejdet for at danske skateboardere skal deltage ved OL i 2020, sociale indsatser, fælles lån og indkøb af rekvisitter mv. Koordineringen sker gennem en koordineringsgruppe, der nedsættes og mødes f.eks. 4 gange årligt. Alle ti behov er vigtige og udvalgt i fællesskab af gruppen. Vi foreslår, at der indledningsvis fokusereres dybdegående på følgende 5 behov, enten hver for sig, og eventuelt kan man slå enkelte sammen: 1 - Opstartsstøtte 2 - Uddannelse 4 - Netværk 6 - Større Events 9 - Udvikling/innovation 1. Opstartsstøtte Indenfor gadeidrætten findes mange danske unge og voksne ildsjæle, som har realistiske og nytænkende ideer, som kan berige måden, hvorpå der skabes rum for idræt og bevægelseskulturer i Danmark. Til trods for at disse personer er initiativrige og nytænkende, oplever mange manglende samfundsmæssig opbakning, og det betyder, at deres projekter ofte ikke bliver til noget. Dette er et uforløst potentiale, da gadeidrættens nyskabende initiativer kan bidrage til at inkludere nye grupper af danskere i idrættens fællesskaber. For at vi skal tage gadeidrætten og dens fællesskaber alvorligt, anbefaler vi et system af støtte- og vækstmuligheder uden for det etablerede foreningssystem. Det kræver, at vi tør give initiativet fri, og støtte fællesskaber, der ikke nødvendigvis kræver organisering i foreninger. Der ligger erfaringer hos GADEIDRÆT, som pt. har støttet aktiviteter for udøvere hvoraf 57% ikke på forhånd er regelmæssigt aktive et tal der ventes at blive fordoblet inden udgangen af For at aktører på bedste og nemmeste vis får mulighed for at søge og øge kvaliteten i projekterne generelt, tilbydes rådgivning forud for, under og efter ansøgning. Hele ideen med støtten er at gøre adgangen til midler lettere, og derfor anvendes en ultrasimpel administrativ procedure. Handling: Anbefalingen er, at gadeidrætten bliver en prioriteret del af Bevæg dig for Livet, hvor gadeidrætten bliver en visionsidræt. Vi mener, at den nødvendige økonomi til indsatsen i gadeidrætten bør tilvejebringes bredt forankret i Bevæg dig for livet end, at organisationerne hver for sig forsøger sig hos fonde og andre eksterne finansieringskilder. Det bemærkes at Den Nationale Platform for Gadeidræt er finansieret frem til og med Street Academy Vi anbefaler at oprette et Street Academy som er et videnscenter, der samler alle gadeidrætsuddannelserne i Danmark, på alle niveauer, dvs. for udøvere, for trænere og for iværksættere, ledere, Side 4/8

6 frivillige. Der er først og fremmest tale om en stærkt brandet platform med hjemmeside, marketing og visuel identitet. I denne ramme samles alle de eksisterende kurser, f.eks. i regi af Get2Sport, Street Mentor, GAME Playmaker osv.. Selve udvikling, organisering og gennemførelsen af de enkelte kurser vil ske som hidtil hos den givne organisation. Der vil løbende blive udviklet nye kurser gennem Street Academy og de tre organisationer vil bruge kurserne som et tilbud til deres målgrupper. Man kunne forestille sig specialforløb i sociale medier, grafisk produktion, start-up, innovation, fundraising mv. Disse kombineres med organisering af frivillige, foreningen, moderne bestyrelses management mv., f.eks. disse tre forløb: Street Academy vil være et attraktivt center også udover gadeidrætten, og vil være et toneangivende uddannelsessted for en bredere ungdom i Danmark indenfor idræt og kultur i det hele taget. Handling: Parterne opretter en koordinationsgruppe, som koordinerer eksisterende og overlappende uddannelser, samt faciliteter videreudviklingen af det samlede udbud af gadeidrætsuddannelser i Street Academy. 3. Advisory Boards På nuværende tidspunkt er der en mangel på kommunikation og samarbejde mellem aktører fra gadeidrætten og den organiseret idræt. Derfor anbefaler vi et samlet netværk af aktører for på den måde at udnytte hinandens menneskelige ressourcer, kompetencer og faciliteter langt bedre. Der oprettes derfor en række Advisory Boards på både lokalt og regionalt niveau, og med det formål at binde gadeidrætsaktørerne sammen på tværs af disciplinerne samt stå samlet overfor kommuner mv. Foreningsledere med interesse for gadeidrætsaktiviteter, og aktører i gadeidrætten bør mødes drøfte helt konkrete aktiviteter og faciliteter i lokalområdet, og i fællesskab besvare disse spørgsmål: Kan aktører sammen udbyde gadeidrætsaktiviteter? Kan aktørerne sammen arbejde for fælles faciliteter? Kan aktørerne være en samlet stemme overfor kommunen? De lokale Advisory Boards er fundament for et nationalt Advisory Board af gadeidrætsudøvere, og hvor GAME, landsdele, specialforbund mv. er i klar kontakt. Et sådan netværk kan måske ses i sammenhæng med netværksaktiviteterne i New Moves eller det ønskede netværk i forbindelse med udvikling og innovation. Handling: Parterne vil oprette ét nationalt og samt et antal regionale netværk Advisory Boards som beskrevet ovenfor. Side 5/8

7 4. Danish Street Games Danish Street Games båret af de danske gadeidrætscommunities og med et skarp og ambitiøst brand i stil med Nike etableres Danish Street Games som et ambitiøst og toneangivende megaevent med konkurrencer og gatherings indenfor f.eks. street soccer, skateboard, parkour samt relevante nye discipliner, som har et stærkt fundament herhjemme. Formatet ligner OL ved at Danish Street Games kører over et antal dage med skiftende konkurrencer i de forskellige discipliner. Aktiviteterne ligger som udgangspunkt samlet omkring et bestemt velegnet sted i hovedstaden, om end locations inddrages strategisk rundt om i byen for at skabe særlig synlighed. Der kan også være pop-ups, arrangeret af helt små communities, og på den måde minder Danish Street Games også om en festival, f.eks. i stil med Gadeidrættens Dag. Danish Street Games trækker på erfaringer fra f.eks. landsstævnet ved at være udpræget brugerdrevet. Danish Street Games har desuden folkelig og tilskuermæssig appel, og er f.eks. relevant stof for sportsnyhederne på TV, og herunder ungdomsflader på f.eks. DR3, og den konkrete indpakning (set fra f.eks. Red Bulls arrangementer) skal sikre, at tilskuere får umiddelbar underholdning. Handling: Parterne vil i fællesskab arrangere et stor fælles event, der samler hele gadeidrætten, som beskrevet ovenfor. 5. Innovationslab Den organiserede idræt og gadeidrætten har hver især forskellige kvaliteter. Den organiserede idræt har eksempelvis et udviklet uddannelsessystem, stor folkelig opbakning i hele landet, mange børnemedlemmer og gode økonomiske vilkår i kommunerne, mens nye gadeidrætsaktiviteter og fleksible organiseringer blandt andet har stor appel til børn og unge. Omvendt har både den organiserede idræt og gadeidrætten begge udfordringer. Mange idrætsforeninger har et stort frafald blandt teenagere, mens andre tænker meget traditionelt i forhold til aktiviteter og deltagelse. Gadeidrætten har samtidig udfordringer med at blive anerkendt i kommunerne og organisere aktiviteter. Derfor eksisterer der et stort potentiale for at lære af hinanden, og udnytte synergien mellem de forskellige kvaliteter. Det kunne for eksempel være nye aktivitetskoncepter, nye koncepter for medlemskab/deltagelse, web-baserede kommunikationsplatforme, konkurrenceformater, helt konkrete måder at engagere unge, samarbejdsrelationer med kommunerne, særlige organisationsformer og meget andet. Side 6/8

8 Parterne går sammen om at etablere et nationalt innovations-lab, som skal bestå af relevante konsulenter fra DIF, specialforbund, DGI, Den Nationale Platform for Gadeidræt og et par af Den Nationale Platform for Gadeidræts medlemmer, som alle har viden om udvikling af aktiviteter og fællesskaber. Sammen skal deltagerne videreudvikle på hinandens aktiviteter og måske skabe fælles initiativer. Derudover vil parterne arbejde på udvikling af innovative, multifunktionelle, holdbare og bæredygtige gadeidrætsfaciliteter, der både møder ønsker fra udøverne, tiltrækker pigerne og gør vores byer mere levende. IDANs nye undersøgelse viser at skate er den fjerde største børneidræt, men hvis ikke vi skal bygge faciliteter i vores byer på en bæredygtig måde, så at skate ikke skal flyttes langt væk. Der er brug for at vi tænker innovativ byudvikling og f.eks. arbejder med udvikling af aktive støjværn eller måske Streetværn. Hvordan kan man lave streetværn, der fungerer æstetisk og bliver aktive elementer, der kan skates, boulderes, parkoures, hænges ud på etc. VI ved at støj generelt er et problem i forhold til flere aktiviteter, og denne dialog kunne være relevant for flere interessenter, Realdania, DBU osv. Her kunne vi og videreudvikle faciliteterne, så både selvorganiserede udøvere og foreninger kan benytte faciliteterne. Handling: Parterne vil oprette gadeidrættens innovationslab som beskrevet ovenfor Organisering Fundamentet for samarbejdet er en stærk og klar organisering mellem parterne. Den Nationale Platform for Gadeidræt, DGI og DIF skal være helt klare på hvorledes samarbejdet drives fremad, og forpligte sig klart og tydeligt på at de aftalte aktiviteter igangsættes og etableres i organisationerne. Der er endnu ikke opnået enighed om en den rette orgnisering af samarbejdet og opbakning til gadeidrætten. Gruppen arbejder derfor med følgende modeller og blandinger af disse. MODEL 1 MODEL 2 MODEL 3 En meget løs organisering, der blot består af en løbende koordinering mellem enkelte medlemmer af den nuværende arbejdsgruppe. En lille arbejds- eller styregruppe, bestående af konsulenter fra de tre organisationer, der mødes 4-6 gange om året, og løbende er i dialog om de forskellige aktiviteter. Det vil også være denne gruppe der igangsætter de centrale aktiviteter, som parterne forinden er blevet enige om at igangsætte. En fælles enhed bestående af fælles medarbejderressourcer. En sådan organisering kan tage mange former og forankringen ligeså. Side 7/8