TEMA 4. Christian Schulz FRA I FORMATIO TIL VIDE SDELI G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA 4. Christian Schulz FRA I FORMATIO TIL VIDE SDELI G"

Transkript

1 TEMA 4 Christian Schulz FRA I FORMATIO TIL VIDE SDELI G

2 Indhold: Opgaveformulering... 3 Oversigt over skolens udstyr... 5 Vidensdeling... 5 SkoleIntra... 8 Samlemapper og dokumentarkiv... 8 Arbejdsrum Linksamling Elevplaner Logbog og debatforum Målsætning Ansvarsfordeling Organisatorisk ejerskab og arbejdsdeling Ledelsen IT-vejlederen Lærerne Konkret tids- og handleplan for Haldum Hinnerup Skolen Afslutning Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 2

3 Opgaveformulering På Haldum-Hinnerup Skolen har vi nu i 4 år anvendt SkoleIntra som vores kommunikationsplatform. Det fungerer rigtig godt, næsten alle lærere bruger SkoleIntra som et dagligt redskab. Men systemet, som det er i dag, fungerer næsten kun som informationskilde: Hvem er syge, indkaldelse til møder, referater fra møder, m.m. Hvordan udbygger en skole som vores SkoleIntra, så der virkelig opnås et løft i forhold til vidensdeling, så lærerne føler en synergieffekt ved systemet og hinanden? Jeg ønsker en platform, hvor skolen kommunikerer, samarbejder og deler erfaringer, information og viden med hinanden. Min udfordring bliver at få gjort lærerne til medspillere i den proces. Hvordan bliver lærerne aktive og bidrager til opbygningen af en vidensdeling-platform? Skolens historie med IT Haldum-Hinnerup Skolen er en skole, som så mange andre: Når nye ting skal sættes i gang, er det en langsom proces. Vi har de sidste 12 år arbejdet med IT-baseret kommunikation. Det har været en langsommelig proces, hvor der ikke rigtig har været defineret en ansvarsfordeling, hvilket har betydet, at processen har været langsom, og systemerne ikke er blevet udnyttet optimalt. First Class har været, og er til dels stadig, den platform, vi her på skolen har benyttet. I dag benyttes den dog kun til ekstern kommunikation i form af en mailboks for skolens medarbejdere, samt som Figur 1: Screendump fra skolens nu nedlagte SkoleKom konference tilknytning til diverse konferencer. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 3

4 For 8 år siden fik skolen sit første egentlige vidensdelingssystem, nemlig sin egen konference på SkoleKom. Konferencen var inddelt i en del under-konferencer. Disse konferencer blev brugt til forskellige formål: Udveksling af informationer, nyttige opslag, kommunikation i fagudvalgene, mødeindkaldelser og referater. Det fungerede som et godt og overskueligt system til meget af det, vi i dag bruger SkoleIntra til. Der var dog ikke etableret særlige procedurer for formidling og for vedligeholdelse af de forskellige konferencer. De fungerede snarere som et stort fælles arkiv med en struktur, som mange af lærerne efterhånden lærte at kende og blev fortrolige med. Min vurdering er, at konferencerne var et skridt i den rigtige retning, men at det kun var lidt over halvdelen af lærerne, der brugte systemet aktivt. Der var aldrig tale om egentlig vidensdeling, men mere et forum til udveksling af information, hvilket også fremgår af de emner, der ses på den gamle HH-konference. Vores fysiske postbakker var stadig fyldt hver uge med dagsordner og referater fra diverse møder. Mange lærere fik i den periode det Pædagogiske IT kørerkort. Det var en vigtig katalysator for f.eks udviklingen af brugen af SkoleKom. Flere af skolens lærere anvender fortsat SkoleKom i den eksterne kommunikation og deltager i de mange landsdækkende, faglige fora, der er etableret i SkoleKom. Det er dér, SkoleKom har sin helt store styrke, dels for fagene, men helt klart også i alle de speciale konferencer, der findes på SkoleKom, f.eks. konferencer om SkoleIntra, Whiterboards og mange andre. Her har vi som lærere virkelig mulighed for at finde informationer eller få svar på en lang række spørgsmål. Styrken her er den store udbredelse og mange aktive lærere. Figur 2: Screendump fra SkoleKom konference På Figur Haldum-Hinnerup 1: Screendump Skolen fra SkoleKom har vi valgt konference SkoleIntra som videndelingsplatform. I 2004 blev SkoleKom suppleret med SkoleIntra, der blev indkøbt til alle skolerne i den daværende Hinnerup Kommune. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 4

5 Skolen har taget SkoleIntra i brug i tre faser: Fase 1, skoleåret : LærerIntra Fase 2, skoleåret : ElevIntra/ForældreIntra Fase 3, skoleåret : ElevIntra/ForældreIntra LærerIntra er gjort obligatorisk for alle medarbejdere, og de forventes at logge sig på mindst én gang dagligt. Meddelelser fra ledelse og administration til skolens øvrige medarbejdere kommunikeres udelukkende via LærerIntra. Opstarten på SkoleIntra har efter min mening ikke været optimal. Vi var 6 personer, ledelsen samt 2 IT-ansvarlige, der tog til et fælles kommunalt intro-kursus, hvor de grundlæggende funktioner i SkoleIntra blev gennemgået. Det var som opstart ok, men lokalt fik vi aldrig fordelt ansvarsområderne: Hvem tilmelder personale? Hvem opretter og udbygger en overskuelig mappestruktur? Hvordan laver vi en ordentlig implementering af systemet i forhold til lærerne? Der var mange spørgsmål, vi aldrig fik forholdt os til. Her skulle ledelsen have haft en strategi, så vi fra starten havde fået opbygget en struktur, der var logisk. Hvis der dengang var blevet satset på en hurtig og effektiv uddannelse af lærerne, ville systemet være kommet hurtigere og mere effektivt fra start. Det skal nævnes, at skolen i 2004 ikke havde defineret tid til IT-vejledning og dermed heller ikke havde afsat timer til dette arbejde. Oversigt over skolen udstyr Skolen råder pr. 1. marts 2007 over en stationær eller bærbar pc for ca. hver femte elev. Den samlede bestand er øget fra 210 til ca. 230 pc er siden sidste indberetning til Undervisningsministeriet i 2006: Pc-type Antal Placering Stationære Ca. 150 Fælles nærområder og pc-rum Bærbare 30 I racks i fælles nærområder Aktive tavler 6 4. og 5. Årgang På skolen findes der 13 lærer-arbejdspladser. Vi har desværre, som det er i dag, ikke mulighed for opkobling til skolens netværk hjemmefra. Det vil kommunen ikke tillade af sikkerhedsårsager! Det ville på sigt være en klar fordel, hvis denne mulighed var til stede. Det ville gøre IT-strukturen mere fleksibel. Vidensdeling Vidensdeling i folkeskolen kan have forskellige formål, men i denne opgave vil jeg fokuse på vidensdeling med henblik på at udvikle lærernes pædagogiske praksis. Hvordan defineres vidensdeling? Det er den proces, hvor et eller flere individer påvirkes af andres viden, herunder, hvorledes denne viden samles, lagres og deles. Hvis vi skal forstå vidensdeling som begreb, er det nødvendigt at forstå nogle andre begreber, der Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 5

6 ofte griber forstyrrende ind i forståelsen af begrebet vidensdeling. Det drejer sig først og fremmest om begreberne information og viden, der ofte bliver forvekslet eller i værste fald gjort til synonymer. En væsentlig forudsætning for, at der kan finde effektiv vidensdeling sted, er, at lærerne har adgang til en platform, der er anvendelig for vidensdeling, lærerne må have et ønske om vidensdeling, og slutteligt må parterne i vidensdelingen være bevidste om, at deres viden er ønsket af andre. Forudsætninger - Vidensdeling kræver 3 ingredienser. Det drejer sig om: - Viden - Mennesker - IT Alle tre ingredienser er lige vigtige, da de alle medvirker til at samle de erfaringer, tillærte metoder, værdier og indsigter, som er oparbejdet gennem hårdt arbejde såvel fagligt som personligt. Viden er med andre ord knyttet til og afhængig af den enkelte leder eller lærer på skolen. For vidensdeling gælder, at mængden af ressourcer vokser, når man deler den med én eller flere andre. I folkeskolen kan der skelnes mellem tre overordnede former for vidensdeling: 1. Vidensdeling mellem lærere omkring undervisningsforløb 2. Vidensdeling mellem lærere omkring eleverne 3. Vidensdeling mellem lærere og forældre omkring elever Det er væsentligt at skelne mellem vidensdeling og informationsformidling. Her på skolen har det været informationsformidling, der har været praktiseret: Informationer videregives eller sendes til modtager, når informationen er modtaget, er den formidlet. For at der finder vidensdeling sted, kræver det, at modtageren aktivt tager viden til sig og anvender den i en eller anden sammenhæng. Figur 3 - Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen I et fremtidsperspektiv må det være målet, at vidensdeling i folkeskolen bygger på en konstruktivistisk tankegang, -ikke på en Kognitiv. Kognitivisme og socialkonstruktivisme repræsenterer to forskellige teoretiske tilgange til vidensdeling. Citat: Ifølge den kognitivistiske tilgang er det muligt at kode og afkode al viden i og om praksis i form af eksplicit information. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 6

7 Vidensdeling er et spørgsmål om at få opbygget en overskuelig database med en stor mængde information, som lærere eller elever kan trække på. Citat: Ifølge den socialkonstruktivistiske tilgang er det ikke muligt at kode operationel viden, men derimod deklarativ viden, der afkodes, idet modtageren anvender den som redskaber i egen praksis. 1 Viden om f.eks. et undervisningsforløb kan ikke deles, derfor skal en vidensdelingplatform nærmere ses, som en deling af redskaber. Den måde, redskabet anvendes på, afhænger af modtagerens situation og målrettethed. Det indebærer, at et system til vidensdeling skal være fleksibelt og dynamisk. Vidensdeling er ikke udveksling af information, men aktiv kommunikation, interaktion, samarbejde og dialog. Citat: Vidensdeling gennem LI foregår for det første i en proces, hvor lærerne samarbejder omkring udvikling af undervisningsforløb samt deler oplysninger om eleverne gennem anvendelsen af fælles dokumenter. For det andet foregår vidensdelingen gennem deling af undervisningsforløb og øvrige materialer i form af dokumenter, der lagres i en mappestruktur. Vidensdeling i LI består hovedsageligt i lagring, organisering og levering af information, mens systemet i mindre grad lægger op til aktiv kommunikation og interaktion. Det vurderes derfor, at LI kun i meget begrænset omfang lægger op til fleksibel og dynamisk vidensdeling. 2 Hvis vi skal følge den konstruktivistiske tænkning, er SkoleIntra som vidensdelingsplatform ikke udbygget og gearet til den tænkning. Der er derfor behov for mere forskning og for en målrettet indsats for udvikling af systemer til vidensdeling. Der er behov for systemer, der lægger vægt på begreber som interaktion, samarbejde, dialog, kommunikation, fleksibilitet og dynamik. 1 Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen - Forskningsprojekt i tilknytning til ITMF-projekt 386: Vidensdeling ved hjælp af Intranet Jørgen Bang, Christian Dalsgaard, Arne Kjær 2 Undervisningsministeriet - Videndeling i den danske folkeskole - Samlet rapport Juni 2007 Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 7

8 SkoleIntra Ministeriet har defineret følgende funktionelle minimumskrav til de tilskudsberettigede vidensdelingssystemer: Intern og ekstern kommunikation og samarbejde Adgang til: 1) Al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger og fælles retningslinjer 2) Værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer 3) Kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb 4) Faciliteter til skole-hjem-samarbejde. Fleksibel skemalægning Adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for, at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata. Lærerværktøjer Adgang til: 1) Værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder 2) Målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering 3) Værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. Elevværktøjer Elevadgang til: 1) Porteføljer, logbøger og lektiestyring 2) De overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog) 3) Digitale undervisningsmidler 4) Værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests Materialedeling Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalogstruktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov. 3 SkoleIntra, som det ser ud i dag, opfylder til fulde ministeriets krav om vidensdeling. Som før nævnt har Haldum-Hinnerup Skolens opstart med SkoleIntra ikke været optimal. Med SkoleIntra samt opstart af LærerIntra har hovedparten af lærerkollegiet erkendt fordelene ved det fleksible reserveringssystem, kalenderen og ikke mindst muligheden for at skrive en besked til en nærmere afgrænset del af lærerne, herunder diverse mødeindkaldelser. Som det ser ud i dag, er der stor tilfredshed med systemet, og langsomt har lærerne lyst og mod på at udforske nye muligheder i systemet. Samlemapper og dokumentarkiv Her er et typisk udsnit af indholdet af vores dokumentarkiv. Det har udelukkende karakter af informationsudveksling. 3 Kilde: Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 8

9 Det kunne være her fagene gemte undervisningsforløb til inspiration for andre. Det er i mappen med årsplaner, hvor vi har den største vidensdeling. Ledelsen har stillet krav om, at alle klassers årsplaner skal gemmes her, så de kan bruges til inspiration for kommende klasser. Sikkert også for, at ledelsen har adgang til dem. Samlemappe-strukturen er en rodet sag på vores skole. Der er ikke fra starten defineret en ordentlig struktur. Det har derfor været op til de enkelte lærere på eget initiativ at oprette samlemapper. Det har betydet, at det er ganske få lærere der har fået gang i brugen af samlemapper. Et godt eksempel på en god og overskuelig struktur findes i samlemappen for Natur og Teknik. Her har en lærer lavet mapper med underemner, så andre nemt og hurtigt kan finde netop det emne, hun søger efter. Her er basis for vidensdeling, om end meget statisk. Det, som adskiller samlemapper fra dokumentarkivet, er, at det kun er den eller de kolleger, der har adgang til mappen, der kan læse og bidrage med indhold. Dermed kan man målrette og begrænse indholdet til f.eks. et fag og dermed sørge for, at det kun er de kolleger, der har en faglig interesse, der får besked om nyt. Det er således muligt at begrænse indholdet til dem, det er relevant for. Der kan linkes internt i SkoleIntra til samlemapper fra f.eks. et arbejdsrum. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 9

10 Arbejdsrum Arbejdsrum er et rigtigt godt eksempel på reel vidensdeling. Et eksempel er 5. Årgang. De har haft rigtig gode erfaringer med arbejdsrum og vidensdeling. To lærere har fået til opgave at udvikle et arbejdsrum i forbindelse med et årgangsprojekt om lande. De har på et teammøde demonstreret arbejdsrummet for de andre lærere i teamet. De andre lærere har udbygget/tilpasset arbejdsrummet så det passer til deres undervisning. Arbejdsrum er meget lette at oprette og dele. Det kunne være her, at skolen startede med en opbygning af en database med forskellige arbejdsrum til forskellige årgang. Et krav til næste skoleår kunne f.eks. være, at hver klasse el. årgang skulle oprette et arbejdsrum. Det kunne også være en opgave for fagudvalgene. Linksamling I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsrum kunne det være en ide at udbygge de links, der allerede ligger i Linksamlingen på SkoleIntra. Det er her vigtigt, at der er en grundig beskrivelse af linket. Her er det også vigtigt, at sådan en samling bliver holdt opdateret. Der er ikke noget værre for en lærer end døde links! Elevplaner Vi har på skolen de sidste 2 år arbejdet rigtig meget med elevplaner. Vi har i udarbejdelsen af elevplaner forsøgt at finde en form, der er nem og overskuelig. Der er blevet oprettet en skabelon for hver enkelt årgang, sådan at fagene er tilpasset. Lærernes opgave har været at tilpasse skabelonen i forhold til de emner, klassen har gennemgået i løbet af året. Derefter er skabelonen blevet importeret over i elevplaner. Nu kan læreren så udfylde elevplanen med krydser se figur. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 10

11 Det har ikke fungeret uden problemer og frustrationer for lærerne. Det store spørgsmål er, hvordan vi på skolen kan optimere denne proces. Hvordan kan vi vidensdele om elevplansarbejdet, sådan at lærerne f.eks. ikke hvert år skal indsætte mål for fagene, men evt. kan nøjes med at tilpasse elevplanen fra årgangen over dem. Vi arbejder på at fjerne afkrydsningssystemet og i stedet indsætte tekst. Her må der også kunne vidensdeles om disse tekstformuleringer. Arbejdet med elevplaner i SkoleIntra er et rigtig godt eksempel på vidensdeling mellem skolen og hjemmet. Sæt et kryds, og elevplanen er synlig for forældrene i ForældreIntra. Her har SkoleIntra sin helt store styrke. Logbog og debatforum Her er to funktioner, vi på skolen endnu ikke anvender, men som kunne give et løft i forhold til vidensdeling. Logbogen kan bruges til at dele erfaringer, viden om, refleksioner over klasser og undervisningsforløb. Det er også her, du dagligt kan indskrive notater om den enkelte elevs faglige udvikling. Notater som du så kan bruge i forbindelse udarbejdelsen af elevplaner og som teamets lærere kan få adgang til, så der kan dannes et samlet billede af eleven. Logbog kan også bruges som en personlig dagbog over klassen liv. I SkoleIntra findes også muligheden for at oprette debatfora. Disse debatfora er velegnede til at diskutere og informere om forskellige emner. Dette kunne f.eks. være et debatforum for matematik, naturfag eller for en hel afdeling på skolen. Debatfora bliver i sagens natur kun spændende, når og hvis der er flere deltagere, men de rummer mulighed for at gøre indholdet meget relevant og vedkommende for de deltagende kolleger. Debatfora kan have en begrænset periode, hvor de er relevante, men de kan også eksistere i en længere periode, således at man kan følge udviklingen i f.eks. et fag over en årrække og søge tilbage til tidligere diskussioner og informationer. Der kan også linkes internt til debatfora i SkoleIntra. Målsætning Det var en gennemgang af skolens historiske IT-udvikling, en begrebsafklaring og en beskrivelse af SkoleIntras muligheder. Hvis vi her på skolen skal opleve et løft i forhold til vidensdeling, må det være et fælles ansvar. Alle kolleger på Haldum-Hinnerup Skolen bruger og bidrager til en fælles vidensdelingskultur baseret på Haldum-Hinnerup Skolens SkoleIntra. Forudsætningerne IT-vejlederne sørger for en oprydning og en struktureret mappekultur på SkoleIntra. Alle kolleger forpligtiges til at bidrage med mindst et velbeskrevet undervisningsforløb pr. fag pr år. Fagudvalgsformændene vedligeholder mapperne og får tid hertil. Der afsættes tid til information på lærermøder. Målene At der efter få år er oparbejdet en database/materiale/undervisningsforløbssamling, der giver et godt indtryk af undervisningskulturen på Haldum Hinnerup Skolen. At lærerne løbende anvender, evaluerer, tilpasser og forbedrer disse forløb, så de bliver nuancerede Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 11

12 og velbeskrevne. At der næste år udarbejdes nye og forbedrede arbejdsformer omkring elevplaner At lærerne anvender SkoleIntra til at gemme, dele og formidle viden om og refleksioner over elevernes alsidige personlige udvikling. Evaluering Fagudvalgsformænd, IT-udvalget og ledelsen vurderer ved udgangen af næste skoleår, om arbejdet lever op til mål og indhold. Det kunne f.eks. være i form af en spørgeskemaundersøgelse på LærerIntra. Det kunne være trin 1, men den helt store vision kunne være, at få startet FællesNettet op, sådan at hele kommunen kunne vidensdele. Vision: Den helt store vision må være et lokalt og fælleskommunalt konferenceområde til kommunikation, udveksling, udvikling og opbevaring af undervisningsforløb på de 16 kommuneskoler i Favrskov Kommune for på den måde at samle og koordinere kommunens lærerog undervisningsresurser. Konkret tids- og handleplan for Haldum Hinnerup Skolen Næste skoleår vil de to væsentlige indsatsområder være udvikling af vores elevplaner og opbygning af en lokal vidensdelingsdatabase. Fase 1: Lærerne skal med på ideen. På næste pædagogiske rådsmøde fremlægger jeg, som ITvejleder forløbet omkring vidensdeling, så lærerne har mulighed for at planlægge, hvilket IT-projekt de vil bidrage med i deres årsplan. Her vil jeg også kort beskrive, hvilke oplagte muligheder der findes i SkoleIntra: arbejdsrum, logbøger, linksamling, spørgeskemaundersøgelser, mv. Der vil også komme en opfordring til alle teams om at benytte muligheden for at få besøg af ITvejlederen på de kommende planlægnings-teammøder. Fase 2: Inden sommerferien vil jeg aftale et møde med ledelsen, hvor jeg fremlægger mine ideer og tanker. Her vil vi se på ansvarsfordelingen, tidsplanen og resurserne. Fase 3: IT-vejlederen vil tage kontakt til diverse fagudvalg og undersøge, hvordan en fornuftig mappestruktur kunne se ud for deres fag. Derefter vil jeg sørge for en ordentlig mappestruktur på SkoleIntra under samlemapper. Fase 4: Lærerne skal lave en kort beskrivelse af det forløb, de har tænkt sig at gennemføre, hvilket klassetrin forløbet er tiltænkt samt hvordan de har tænkt sig at udbrede undervisningsforløbet til de andre lærer. Her kunne også være en vurdering af i hvilket omfang de evt. har brug for mig som ITvejleder. Det arbejde kunne laves i skemaform på SkoleIntra. Jeg laver Skema! Fase 5: Undervisningsforløb fremstilles med support fra IT-vejlederen. Lærerne bidrager med gode links og gode ideer mv. til andre teams. Her kunne det være helt optimalt, hvis lærerne fik afsat en eftermiddag til det konkrete arbejde. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 12

13 Fase 6: Undervisningsforløbene gennemføres og mangfoldiggøres på SkoleIntra. Fase 7: IT-vejlederen samler op på forløbet i forbindelse med et pædagogisk rådsmøde. Her kan udvalgte teams evt. kort fremlægge og beskrive deres undervisningsforløb for de andre. Ansvarsfordeling Det store spørgsmål er så, om lærerne er gearet til at rykke endnu et niveau op og på den måde om muligt dele viden endnu mere, end det er tilfældet i dag. Umiddelbart vurderet, er muligheden for vidensdeling tilstede, men der kræves stadig en indsats fra den enkelte. Det er ofte sådan, at det er ildsjælene og de, der brænder for IT, der går forrest. Derfor må der opstilles tydelige mål og en klar ansvarsfordeling. Organisatorisk ejerskab og arbejdsdeling Hvordan der opnås ejerskab til en vidensdelingskultur, er helt afhængigt af lokale forhold: Ledelse, teamkultur, it-parathed mv. Herunder ses en ansvarsfordeling, som er udarbejdet i forbindelse med Rambøll Management arbejde for undervisningsministeriet. Ledelse IT-vejlederen Lærere Fastlægger videndelingssystemets placering i skolens overordnede (pædagogiske) værdigrundlag og målsætning Fastlægger videndelingssystemets placering i skolens it-strategi Fastlægger implementeringsplan, herunder tidsplan for ibrugtagning af de lærer-, elev- og forældrerelaterede dele af systemet Definerer tjenstlige forpligtelser i forhold til anvendelsen af Monitorerer daglig drift Koordinerer driftsspørgsmål med kommunens og/eller skoleforvaltningens it-afdeling Yder daglig support til lærere og elever Gennemfører uddannelse af lærere Deltager i koordinering og erfaringsudveksling med andre skoler, lokalt og nationalt Opsamler ønsker til nye funktionaliteter Definerer videndelingssystemets rolle i undervisning enten individuelt eller på teambasis Definerer regler for teamets anvendelse af videndelingssystemet i det daglige teamsamarbejde Definerer regler for elevernes anvendelse af videndelingssystemet Instruerer elever og forældre i anvendelsen af videndelingssystemet Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 13

14 videndelingssystemet Sikrer forankring af tjenstlige forpligtelser i lokalaftale Allokerer ressourcer til support og uddannelse Delegerer ansvar for driftsmæssig og pædagogisk implementering til medlem af ledelsesgruppen og herigennem til it-vejledere og lærere Fastlægger regler for videndelingssystemets anvendelse i skole-hjem-samarbejdet 4 Ledelsen Ser vi på ovenstående skema, har ledelsen en betydelig rolle i udviklingen af en god videndelingskultur. Ledelsen på skolen skal prioritere og fordele arbejdsopgaverne samt ressourcerne på skolen. Dette ansvar indebærer også en prioritering. Helt grundlæggende ønsker lærerne en klar udmelding fra skolens ledelse omkring mål for og krav til deres anvendelse af SkoleIntra. Hvad vil skolen med SkoleIntra på kort og lidt længere sigt? Jeg mener at ledelsens engagement og understøttende virksomhed er en forudsætning for at vidensdelingsvisionen virkeliggøres. IT-vejlederen IT-vejlederens første opgave bliver oprydning og opbygning af en fornuftig mappestruktur, sådan at systemet bliver overskueligt. Derefter er formidling nøgleordet. IT-vejlederen skal yde daglig support til lærere og elever, og han skal stå for planlægning og formidling af videndelingsstrategien på et lærermøde Lærerne Lærerne skal planlægge et undervisningsforløb, som skal indgå i opbygningen af skolens database for undervisningsforløb. Det kan være et arbejdsrum, men det kan også være et forløb der gemmes under fagets samlemappe. Læreren skal overveje, hvordan vidensdelingssystemet skal inddrages i undervisning enten individuelt eller på teambasis. De skal definere regler for teamets, elevernes og forældrenes anvendelse af vidensdelingssystemet. Afslutning Målet med implementering og udbygning af vidensdelingssystemet er, at lærerne oplever en øget fleksibilitet og tidsbesparelse i det daglige arbejde. Men det vigtigste er en bedre, mere motiverende og sjovere undervisning. 4 Undervisningsministeriet - Videndeling i den danske folkeskole - Samlet rapport Juni 2007 Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 14

15 På vores skole er temaet i centrum, her skulle oplevelsen gerne være en styrket kontinuitet i og værdi af teamsamarbejdet. Lærerne skulle gerne opleve store lettelser og tidsbesparelser i forhold til udarbejdelsen af elevplaner, samt optimal vidensdeling om klasser, elever og undervisningsplaner i de enkelte teams Mulighed for pædagogisk fleksibilitet. Højnet informationsniveau hos forældre og elever og en mulighed for at styrket dokumentation af undervisningen, elevevaluering og forældredialog m.m. En kultur- og organisationsudvikling i folkeskolen med henblik på øget vidensdeling kræver tid; det er en forandringsproces, som rører ved grundlæggende aspekter i den hidtidige lærerrolle. Jeg er sikker på, at vi på vores skole er klar til denne udfordring. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 15

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Indledning. Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling

Indledning. Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling Udarbejdet af Marianne Frandsen 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling...3 Beskrivelse af Egelundskolens implementering af SkoleIntra...5 Tekniske

Læs mere

Pædagogisk IT vejleder opgave 4

Pædagogisk IT vejleder opgave 4 Pædagogisk IT vejleder opgave 4 IT Videndeling Af Kenneth Hansen 2008 Indhold Videndeling på Munkekærskolen... 3 Definitionen på videndeling... 3 Hvorfor videndeling?... 4 Lovgivning Krav og regler...

Læs mere

Mads Lemvigh Fog, Læssøesgades Skole Pædagogisk IT-vejleder uddannelse Tema 4: Videndeling

Mads Lemvigh Fog, Læssøesgades Skole Pædagogisk IT-vejleder uddannelse Tema 4: Videndeling Tema 4 Videndeling 1 Indholdfortegnelse Indholdsfortegnelse. s. 2 Videndeling... s. 3 Intro.. s. 3 Begreberne. s. 3 Struktur på.. s. 3 Minimumskrav fra ministeriet. s. 4 Lokale krav på Læssøesgades Skole

Læs mere

Vidensdeling via skoleintra på Kolind Centralskole

Vidensdeling via skoleintra på Kolind Centralskole Vidensdeling via skoleintra på Kolind Centralskole Skrevet af: Pædagogisk it vejleder Morten Borup Frederik Stengaard Maj 2008 Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk It-vejlederuddannelse Tema 4: Videndeling

Pædagogisk It-vejlederuddannelse Tema 4: Videndeling Pædagogisk It-vejlederuddannelse Tema 4: Videndeling Lavet af: Morten Kristiansen Maj 2008-1 - Forord Denne opgave er skrevet til Pædagogisk It-Vejleder uddannelsen ved UNI-C under tema 4 Videndeling.

Læs mere

Pædagogisk IT-vejlederuddannelse

Pædagogisk IT-vejlederuddannelse Pædagogisk IT-vejlederuddannelse Modul 4 Videndeling 2007/08 Struktur for videndeling Opgaven er udarbejdet af: John Cordua Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Definition:... 3 Krav til videndeling...

Læs mere

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk

Læs mere

Jette Vestergaard Jul PIT 08/09 Tema 4: Videndeling

Jette Vestergaard Jul PIT 08/09 Tema 4: Videndeling Jette Vestergaard Jul PIT 08/09 Tema 4: Videndeling Jette Vestergaard Jul Videbæk Skole Pædagogisk it-vejleder uddannelse (PIT) 2008/2009 Tema 4 Videndeling Indhold Forord... 3 Begrebsafklaring... 3 Viden...

Læs mere

Intranet på Kongevejens Skole

Intranet på Kongevejens Skole Intranet på Kongevejens Skole På Kongevejen Skole ønsker vi at benytte SkoleIntra som et dynamisk redskab til information, kommunikation og dialog blandt elever, medarbejdere og forældre. Målsætningen

Læs mere

FællesNettet en introduktion

FællesNettet en introduktion FællesNettet en introduktion Læs om det samlende led i jeres SkoleIntra-hverdag Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er FællesNettet?...4 Kom på FællesNettet...4 FællesNettet vist i LærerIntra...4

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Tema 4 Vidensdeling Ole K. Larsen, Henrik Juul Svenningsen, Bjarne Guhle, Mogens Badsberg Jensen

Tema 4 Vidensdeling Ole K. Larsen, Henrik Juul Svenningsen, Bjarne Guhle, Mogens Badsberg Jensen Opgave Tema 4 Indholdsfortegnelse: Hvorfor vidensdeling? 1 Lovgivningen Centrale krav og regler 3 Lokale krav (Gladsaxe) 4 Skoleintra 5 Kommunale tiltag vedrørende efter - og videreuddannelse. 11 Skolens

Læs mere

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 Kerteminde kommunes skoler ligger forrest lærere og elever er innovative brugere af informationsteknologien. De seneste års intensive investeringer i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

SKOLE. Vurdér resultaterne

SKOLE. Vurdér resultaterne Vurdér resultaterne Dét viste ETU en De overordnede resultater i trivselsmålingen: Eleverne er godt tilfredse med det sociale miljø, egen motivation og underviserne (især i 2.g og 3.g.) Eleverne ønsker

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Principper for anvendelse af digital kommunikation

Principper for anvendelse af digital kommunikation 2.2 MUNKEKÆRSKOLEN Principper for anvendelse af digital kommunikation 1. Formål med skoleintra: fremme og lette vidensdeling og dialog mellem skolens interessenter skabe større åbenhed og viden om skolens

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Overordnet tids- og proceslinje

Overordnet tids- og proceslinje Overordnet tids- og proceslinje Udviklings- og testfase. Følgegruppen samt 5 fra de 32 deltager. 2015 Implementering, justering og videre udvikling af første udgave. De 32 samt følgegruppeskolerne er centrale

Læs mere

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Skoleleder Ulla Andersen, uda@furesoe.dk, tlf. 7235 7000 Syvstjerneskolen samarbejder med

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Evaluering af delprojekt under Spredningsprojektet. Elektronisk portfolio

Evaluering af delprojekt under Spredningsprojektet. Elektronisk portfolio Evaluering af delprojekt under Spredningsprojektet Elektronisk portfolio Mette Aabenhus, Pernille Kornum Fladstrand Skole 2007 Evaluering af delprojekt under Spredningsprojektet Elektronisk portfolio Kort

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

Videndeling Tema 4 Jacob Kjær Hansen 2006/2007

Videndeling Tema 4 Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Videndeling Tema 4 Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Indholdsfortegnelse Indledning...side 3 Forudsætninger...side 3 Information kommunikation viden...side 3 2 eksempler...side 4 Eksterne krav (1. del)...side

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017 Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne 9. september 2017 Digitaliserings- og IT-strategi Udgangspunktet: Den innovative folkeskole et 3-årigt projekt med læringsforsøg en grundlæggende

Læs mere

Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur

Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur Ledelsen: Rektoratet (rektor og vicerektor): Bestyrelse og eksterne forhold, økonomi- og målstyring, personale/hr og elever, PR og SU Pædagogiske ledere F.eks.

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Guide til datamigrering - Intra lukker Hvad skal jeg gøre? Pædagogiske personale i skolen

Guide til datamigrering - Intra lukker Hvad skal jeg gøre? Pædagogiske personale i skolen Guide til datamigrering - Intra lukker Hvad skal jeg gøre? Pædagogiske personale i skolen Ved at gennemgå nedenstående tjekliste er du sikker på at være igennem din egen datamigrering. Vigtigt at være

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012 ElevIntra En gennemgang af ElevIntra-modulet Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er ElevIntra?...5 ElevIntra/LærerIntra...5 Login på ElevIntra eleven...6 Login på ElevIntra læreren...6 Arbejdsfladen...7

Læs mere

I. Problemformulering...3. II. Muligheder for videndeling...3. III. Hvad ønsker lærerne?...4. IV. Hvilke muligheder mangler vi?...

I. Problemformulering...3. II. Muligheder for videndeling...3. III. Hvad ønsker lærerne?...4. IV. Hvilke muligheder mangler vi?... Videndeling I. Problemformulering...3 II. Muligheder for videndeling...3 III. Hvad ønsker lærerne?...4 IV. Hvilke muligheder mangler vi?...5 V. Hindringer for optimal videndeling...6 VI. Inddragelse og

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

På nettet med BørneIntra

På nettet med BørneIntra På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet NOTAT Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet Som led i Brugerportalsinitiativet vil der inden for nogle år blive udviklet en ny løsning Samarbejdsplatformen som skal

Læs mere

Kommunikationspolitik på Esbjerg Realskole

Kommunikationspolitik på Esbjerg Realskole Kommunikationspolitik på Esbjerg Realskole Formål og vision Formålet med kommunikationspolitikken for Esbjerg Realskole er at sikre en formaliseret ramme for dialogen med vores brugere og øvrige interessenter.

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Orientering om implementering af Meebook

Orientering om implementering af Meebook Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som

Læs mere

Introduktion til skolelederspørgeskema. Skolelederspørgeskema til hovedundersøgelsen November 2017

Introduktion til skolelederspørgeskema. Skolelederspørgeskema til hovedundersøgelsen November 2017 IEA International Computer and information Literacy Study Skolelederspørgeskema til hovedundersøgelsen November 2017 Fortroligt ICILS-materiale Må ikke citeres eller refereres Introduktion til skolelederspørgeskema

Læs mere

Skolebestyrelsen i SkoleIntra

Skolebestyrelsen i SkoleIntra Skolebestyrelsen i SkoleIntra Hvordan er det nu lige...?? Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Skolebestyrelsen og SkoleIntra...4 Det administrative arbejde...4 Opret et skolebestyrelsesmedlem...4

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Afsnitstyper Susanne V. Andersen

Afsnitstyper Susanne V. Andersen Webbyggeren som videndelingsværktøj Afsnitstyper Susanne V. Andersen Webbyggeren som videndelingsværktøj 2005 Programdatateket 1. oplag, november 2005 ISBN 87-984429-5-3 Forfatter: Susanne V. Andersen

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Indhold Læringsplatform og elevens plan i Ikast-Brande kommune... 2 Læringsplatformen MOMO... 2 Elevens plan:... 2 Elevplanen er et fælles

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

SkoleKom LogBog. 1. udgave, april 2006. FirstClass version 8.043, dansk. UNI C SkoleKom Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf.

SkoleKom LogBog. 1. udgave, april 2006. FirstClass version 8.043, dansk. UNI C SkoleKom Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. SkoleKom LogBog 1. udgave, april 2006 FirstClass version 8.043, dansk UNI C SkoleKom Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35878889 SkoleKom LogBog 1 Indledning... 2 2 Samlemapper... 3 2.1 Oprettelse af

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere