SLÆGTSBOG JENS KIRK THOMSEN NIELS KIRK THOMSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLÆGTSBOG JENS KIRK THOMSEN NIELS KIRK THOMSEN"

Transkript

1 SLÆGTSBOG F O R JENS KIRK THOMSEN & NIELS KIRK THOMSEN SKANDERBORG 1997

2 F O R O R D 1 I gamle dage, i det forrige aarhundrede, var folk mere bofaste. Kun faa flyttede langt fra hjemmet. Slægtshistorie var for dem noget aldeles nærværende, noget der passede sig naturligt ind i dagligdagen. Nu i det 20. aarhundrede, hvor vi begynder at spredes og mister vor tilknytning til landsdele og gaardsteder, svinder kendskabet til slægten, og for nogle føles det som et savn. Filmen over Alex Haley's bog "Rødder" gaar netop i disse dage som TV-serie. Det er en slægtsroman om en amerikansk negerfamilies rødder tilbage i 1700-tallets Afrika. Det er blevet den største succes nogensinde og har rejst en bølge af slægtsinteresse, hvor den har været vist. Det forklares ved, at det ogsaa for moderne mennesker har betydning at kende noget til sin slægt. Vi, der ikke længere er bofaste og som lever en tilværelse, hvor mange ting stjæler af vor tid og interesse, maa gøre noget særligt for at bevare kendskab til vor slægt. Denne bog er een maade at fastholde et slægtskendskab, og ville hver generation blot føre a jour, det, de er blevet overbragt, vil slægtshistorie kunne leve og finde en rimelig plads i vor tilværelse og modvirke rodløshed hos nogen af os. Skanderborg, den 30. december FORORD TIL 2. UDGAVE 2. Der er gaaet en snes aar siden materialet til 1. udgave blev indsamlet. Gensynet med de mange oplysninger om vor fortid sætter uvægerligt tanker i gang. Der hvor kendsgerningerne slipper op sætter fantasien ind i forsøget paa at skabe liv ud af de tørre tal. Resultatet er en erkendelsen af vore forfædre som værende som os i bund og grund. Det, der skiller, er omgivelserne. Det er teknologien, der har udviklet sig og ikke mennesket. Udviklingen betegnes normalt som et fremskridt, og det vil være svært at paastaa andet, men netop gensynet med vore forfædre paakalder en mere nuanceret bedømmelse. I indledningen paapeges nogle kvaliteter i fortidens samfund, som overses, naar vi kigger gennem nutidens briller, og der er tilføjet et kritisk signalement af vor egen tid. Skanderborg, den 30. december Lars Olav Thomsen 1 Indsamling af slægtsoplysninger hos familie paabegyndtes i Julen Ved juletid de følgende aar blev de indkomne oplysninger suppleret. I 1976 kunne vi udsende indbydelse til en fætter- og kusinefest (i Lars & Saras efterslægt) i Rebild den 30. April Samme aar blev der fremstillet en halv snes hefter om Peder og Sine og Lars og Sara. Teksten til 1. udgave af slægtsbogen blev maskinskrevet 1978 og derefter fremstillet i eet eksemplar ved Xerox kopiering. Dette 1. eksemplar blev dog først helt færdiggjort og indbundet foraaret 1983 i den særlige anledning af vort sølvbryllup. Under udarbejdelsen blev der udøvet den kritik, det forhaandenværende materiale tillod, men der blev ikke ved indsamling af materiale udført nogen selvstændig efterforskning og ej heller øvet nogen egentlig kildekritik udgave er fremstillet ved scanning af 1. udgave, og derefter omsat til tekst med tegngenkendelse (OCR) Teksten er ikke opdateret systematisk, men der er tilføjet nye afsnit og et større billedmateriale.

3 INDLEDNING SLÆGTSBOG INDLEDNING EMIL s SLÆGT PETRA s SLÆGT THORVALD s SLÆGT DAGMAR s SLÆGT LEJLIGHEDSSANGE FRA DET GAMLE FOTOALBUM SLÆGTBOGENS OPBYGNING Jens Kirk Thomsen *1960 Skanderborg Niels Kirk Thomsen *1963 Skanderborg Agnethe Fink Bach * 1934 Hundborg Lars Olav Thomsen * 1934 Søndersiggaard Dagmar Fink Pedersen * 1900 Lundgaard Thorvald Bach * 1897 Thisted Petra Christensen *1899 Nørgaard Emil Thomsen *1882 Søndersiggaard 3

4 Indledning Der kom og gik mange onkler og tanter i mit hjem. Min far, Emil Thomsen overtog fødehjemmet Søndersiggaard og dermed ogsaa samlingsstedet for familien. Jeg kan huske alle ansigterne og stemmerne, og alle vidste god besked om alle. Man glemte imidlertid at fortælle mig, der var den yngste. Da far og mor døde, forsvandt med dem ogsaa de store familiesammenkomster. Senere har jeg ofte spekuleret paa hvem, der var hvem. Selv om Nete var lidt bedre orienteret for sit vedkommende, sendte vi i fællesskab, i Julen 1970, et standardbrev og et spørgeskema til alle i vore familier med kendt postadresse. Langsomt kom svarene hjem, og langsomt formede tanken sig om at arrangere en, maaske sidste, stor familiefest. Slægten var blevet talrig og der maatte trækkes stramme grænser, men med støtte fra fætre og kusiner blev der sendt indbydelse ud til alle efterkommere efter Lars og Sara (Lars og Sara er min farfar og farmor, benævnt som 8/1 og 8/2 i nærværende ahnetavle). Det blev til en vellykket familiefest i Rebild 30. april Lidt over 200 deltog i denne fest, der varede en hel dag. Lars & Sara (Emil s Slægt) Til familiefesten i Rebild var planlagt udgivelse af en slægtsfortegnelse bygget op paa de oplysninger, vi havde samlet, men en typografstrejke forsinkede trykningen og tidspunktet forpassedes. Af manuskriptet blev i stedet fremstillet nogle faa hefter i fotokopi. Dette hefte indeholder en ajourført fortegnelse over efterslægten efter Lars og Sara. Fra en slægtsbog, der befinder sig hos Else Berthelsen, kusine Martines datter, er desuden taget afskrift af ahnelisten over Lars s forslægt paa Folden. Korrespondance i 1985 med Tage M. Sørensen, Tuenvej 29, Tuen 9881 Bindslev, der har opbygget et stort personaliearkiv Vendelboarkivet, gav supplerende oplysninger om Folden. Peder & Sine (Petra s Slægt) Sideløbende blev udarbejdet et slægtshefte med en ajourført fortegnelse over efterslægten efter min mors forældre, Peder og Sine (betegnet 8/3 og 8/4 i nærværende ahnetavle). Under dette arbejde fremkom fra moster Agnes en række oplysninger om forslægten. Oplysningerne var indeholdt i 14 breve til Agnes fra fætter Einar (8/3d.a Jens Einar, søn af 8/3d Olga). Brevene er skrevet og bygger paa studier, han har foretaget i Viborg paa landsarkivet for Nørrejylland. Einar har haft støtte hos den slægtshistoriske forening paa Fyn til tydning af bl. a. gamle gotiske haandskrifter. Som et puslespil er et virvar af information i disse breve stykket sammen til de ahnetavler og beskrivelser, der er optaget i heftet om Peder og Sine. I sommeren 1988 besøgte jeg lokaliteter i Vendsyssel - herunder Korsholt - resulterende i supplerende oplysninger om Oluf Christensens familie og stamtavle fik jeg tilsendt yderligere materiale fra Korsholt om Slægten Olesen udarbejdet for Johanne Kristiane Olesen som proband og hvis farfars far er 32/15 Ole Pallesen. Christian & Maren (Thorvald s Slægt) Det er meget lidt, vi har kunnet faa oplyst om Christian og Marens og deres forældre hos Thorvalds børn - der blev aldrig talt om Thorvalds familie i hjemmet - kun om Dagmars (Christian og Maren er i ahnetavle betegnet 8/5 og 8/6). I Julen 1995 fik jeg imidlertid kontakt til Lars Kristian Bak, Odshøjvej sal t.v.,viborg - Thorvalds brorsøn. Han har samlet meget materiale om Thorvalds slægt, der ellers har været sparsom belyst. Vi har dog p.t. kun modtaget den ahnetavle, han har udarbejdet. 4

5 Niels Fink & Ane Kirk (Dagmar s Slægt) Paa Lundgaard i Hundborg ligger en slægtsbog udarbejdet af J. V. Kirk, landsretssagfører i Vejle (16/15d.a Jens Viggo Christensen Kirk ( )). Vi har en kopi optaget paa 24x36 mm film. Denne slægtsbog beskriver Ane Kirk s forslægt samt hendes forældres efterslægt, og den blev skænket Ane og Niels paa deres guldbryllupsdag den 2. nov (Niels og Ane er betegnet med 8/7 og 8/8 i ahnetavle). Det er et meget omhyggeligt arbejde, og det er især dette arbejde, der er lagt til grund for de beskrivelser af Anes slægt, som er optaget i denne bog under afsnittet om Niels Fink og Ane Kirk. Nogle af de kilder, J V Kirk har anvendt, er: Historisk Aarbog for Thisted Amt 1910 pag. 62 samme 1918 pag. 53 C Klitgaard: Hvetbo Herreds Beskrivelse II pag. 52 Samlinger til Jyske Historie og Topografi 3. række II 4. hft. pag. 419 ff. Personalhistorisk Tidsskrift 6. række, 2. bind 1911 pag. 219 ff. samme 3. bind 1912 pag. 59 ff. samme 6. bind 1927 pag. 253 ff. Poul Bredo Grandjean: Stamtavle over Peder Jacobsen Deichmann s efterkommere A. U. Isberg s Bidrag til Malmö Stads Historie af Stadens Magistrat och Byfogeder pag Diverse kirkebøger, skifteprotokoller m.m. De ahnetavler og beskrivelser, der er lagt til grund for de øvrige slægter under afsnittet om Niels Fink og Ane Kirk, er uddrag af bogen "Gamle slægter fra Hundborg". Det er en meget omfattende slægtsbog, samlet af Martin Odgaard og udgivet af Yde Sørensens forlag i Thy I 1994 modtog vi kopi af Slægten Yde udgivet 1980 af Slægtsarkivet, Viborg. Den bygger paa Jens Jensen Yde ( ) som proband - identisk med 32/31 i vor ahnetavle. Den beskriver baade forslægt og efterslægt. Kapitlet om Dagmars slægt er suppleret med oplysninger herfra. Ahner Kontra Efterslægt Den efterslægt, der har den enkeltes interesse, rækker sjældent videre end til bedsteforældrenes efterslægt. Gaar vi længere ud og tager oldeforældrenes efterslægt med, og dermed ogsaa fætre og kusiner til vore forældre, saa svinder interessen. Efterslægtsfortegnelser mister derfor aktualitet med tiden. Anderledes forholder det sig med slægtsbøger beregnet paa offentliggørelse og salg for øje. Her er omfattende efterslægtstavler, der leder frem til mange nulevende, et godt aktiv. ne derimod har almindeligvis blivende værdi, især naar de ajourføres i hver ny generation. Formaal Med Denne Bog Hensigten har været at registrere forhaandenværende viden i en privat slægtsbog. Til dette formaal er indholdet i de to hefter "Lars & Sara" og "Peder & Sine" let bearbejdet og indgaar sammen med det øvrige materiale, der er omtalt, i nærværende bog. For at lette læsning og overskuelighed er der fremstillet en samlet oversigt over hele slægten i form af en ahnetavle og der er anvendt et fælles nummersystem. 5

6 Ahnegenerationer Ahner per generation Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre Tipoldeforældre Tip2oldeforældre Tip3oldeforældre Tip4oldeforældre Tip5oldeforældre Tip6oldeforældre Tip7oldeforældre Tip8oldeforældre Tip9oldeforældre Tip10oldeforældre Tip11oldeforældre Tip12oldeforældre Tip13oldeforældre Tip14oldeforældre Tip15oldeforældre Tip16oldeforældre Efter en snes generationer er forslægten vokset til et teoretisk antal, der kan maale sig med hele landets befolkning. Ahnesammenfald sørger dog for, at det ikke sker i praksis. Grafen giver formodning om, at vi alle nedstammer fra Gorm Den Gamle, om vi blot kunne vise det. Ahnenummerering Efterhaanden som antallet af ahner vokser - ofte mange med enslydende navne - bliver det tvingende nødvendigt at indføre et nummersystem. Her er valgt den af Ottokar Lorenz udviklede nummerering med ahnebrøk. Tælleren angiver antallet af ahner i den paagældende ahnegeneration og nævneren angiver placeringen i ahnetavle talt fra venstre. Eksempelvis faar alle fire bedsteforældre tallet 4 i tælleren, alle otte oldeforældre faar tallet 8 i tælleren. Farfar faar nummer 1 i nævneren (4/1), farmor nummer 2 (4/2), morfar nummer 3 (4/3) og mormor nummer 4 (4/4). Samme princip følges i de øvrige ahnegenerationer, hvorved alle mandlige ahner faar ulige tal i nævner og kvinderne faar lige tal. For hver generation vi rykker tilbage i tiden fordobles numrene. Numrene kan oversættes saaledes, naar vi kun ser paa tælleren: 2/ forældre 256/ 5. tipoldeforældre 4/ bedsteforældre 512/ 6. tipoldeforældre 8/ oldeforældre 1024/ 7. tipoldeforældre 16/ tipoldeforældre 2024/ 8. tipoldeforældre 32/ tiptipoldeforældre 4048/ 9. tipoldeforældre 64/ tiptiptipoldeforældre 8192/ 10. tipoldeforældre 128/ tiptiptiptipoldeforældre 16384/ 11. tipoldeforældre Ahner i samme generation har i regelen højst deres samtidighed til fælles uden indbyrdes forbindelse. Derfor er det mere interessant at betragte ahnetavlen paa langs og følge de enkelte slægter fra generation til generation. Dette princip er fulgt i de særskilte beskrivelser, der er knyttet til ahnetavlen. Uanset valg af nummersystem maa det tage udgangspunkt i en person, 6

7 og denne betegnes probanden. I nærværende ahnetavle er Jens Kirk Thomsen respektive Niels Kirk Thomsen proband, d.v.s. den, hvis slægt man vil beskrive. Probanden faar altsaa nummeret 1/1. Til efterslægtsnummerering tages udgangspunkt i nærmeste forfader i ahnetavlen. Dennes ahnenummer tilføjes for hver efterslægtsgeneration et bogstav, der saa vidt mulig udtages alfabetisk med a for den førstefødte. Det er dog upraktisk at ændre en engang paabegyndt nummerering, selv om nye oplysninger om fødselsrækkefølge skulle tilsige det. For at lette læsningen yderligere suppleres med en indrykning for hver generation. De beskrivelser, der supplerer ahnetavlerne, maa nødvendigvis holde sig strengt til kilderne, og hvor disse er sparsomme, bliver beskrivelserne tilsvarende tørre og ensformige med kirkelige data som det væsentligste. For bondeslægter er det meget vanskeligt at komme om bag 1700-tallet, fordi det tynder stærkt ud i kirkebøgerne, og endnu længere tilbage svinder ogsaa skifteprotokoller og lignende hurtigt ind. I eet tilfælde er der fundet en gren, der rummer præster og politikere. Der kan i et saadant tilfælde spores særligt langt tilbage og den ellers knappe tekst kan krydres med en noget fyldigere beskrivelse. Dette er interessant, blot maa man ikke overvurdere betydningen af at kende nogle faa forfædre i generation paa bekostning af de øvrige titusinder ukendte ahner. De gener, der eksempelvis nedarves fra en tip 12 oldeforældre fra 1500-tallet, er jo fortyndet gange. Sæder og skikke nedarves imidlertid ogsaa, om end mindre regelret. Naar en slægtsgaard gaar i arv, følger mange skikke med og sikkert ogsaa holdninger og idealer i tilgift. Vi finder embeder og leveveje, der føres videre over flere generationer. Levevis og holdninger, der nyder anseelse, kan være dominerende og præge en slægt langt frem i eftertiden. I komplicerede problemstillinger raadspørges i tankerne levende og døde personer, man sætter højt, og en accept giver indædt styrke til at forfægte sin sag. Det er oftest i samvittighedsspørgsmaal, man trækker paa denne ballast. Hist og her har det været muligt at udvide teksten noget, og om ikke andet saa at gøre den noget bedre udfra et kulturhistorisk synspunkt. Hovedparten af slægten hører til i bondebefolkningen og først nutiden bryder dette mønster. Der er derfor for de allerseneste generationers vedkommende medtaget et par beretninger, dels fordi de repræsenterer en epoke, der uigenkaldelig er forbi, og dels for at vise et forløb i en omstilling og tilpasningproces, der fører frem til en generation, tilpasset en nutidig jysk provinsby, men udgaaet fra gamle rodfæstede bondeslægter i Vendsyssel og Thy. Denne omstilling har ændret tilværelsen mere drastisk end nogensinde tidligere. Vi har blandt andet faaet et velfærdssamfund, der maalt paa en lang række parametre saasom fri adgang til lægebehandling og skolegang, demokratiske rettigheder og indkomst, der placerer landet øverst i internationale sammenligninger. En saadan bedømmelse afhænger dog af øjet, der ser og maalt med en liberal alen er der grund til anmærkninger. Nogle Kvaliteter I Bondesamfundet Et par skælmske og perfekte lejlighedssange fra dette aarhundredes begyndelse, viser et glimt af intellektet i datidens bondesamfund. Forsamlingshuse i hvert et sogn blev opført og brugt af folket til opførelse af dilettantspil, oplæsninger og foredrag - længe inden et kultusministerium begyndte at belære os. I dag driver stat og kommune et kostbart professionelt kulturliv for de sagkyndige og uden interesse for eller nærkontakt med befolkningen. 7

8 Det offentlige driver ogsaa bekostelige professionelle sociale programmer. Fattighjælpen er nu ikke længere forbeholdt samfundets tabere, men er udstrakt til et flertal af borgere. Den er nu saa almindelig, at mennesker kan tilliste sig offentlig forsørgelse fra vugge til grav. Vi betegner det velfærdssamfundet. I dette samfund gaar familielivet i opløsning som aldrig før og aldrig har misnøje og selvmordstanker haft bedre kaar. Halvdelen af alle ægteskaber lider skibbrud, hver tredje barn stifter bekendtskab men psykolog allerede i folkeskolen og halvdelen af alle børn er forknytte og bekymrede. Dagen igennem overgives børn til pædagogisk overvaagning og paavirkning i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger, mens begge forældre arbejder ude. Sygeligheden blandt disse børn er høj. Det er almindeligt at trommehinderne er perforerede inden skolealderen paa grund af udbredt mellemørebetændelse. Bekymringer om hjemmet i det lange daglige fravær gør børnene ekstra udsatte for den intense smitte under opbevaringen i institutionerne. Forældrene lider under presset. Efter endt arbejdsdag skal børnene hentes, der skal foretages indkøb, laves mad og utallige gøremaal klares. Den hektiske tid - ulvetimen - inden familien falder til ro bærer kimen til megen splid. Der er ingen traditioner at læne sig op ad i dette spil. I vore forældres generation var skilsmisse sjælden - ikke fordi den var umulig, hvilket min faster Laura er eksempel paa - men kimen dertil fandtes blot ikke. Mine forældre havde en perfekt arbejdsdeling og de var uddannede og opdragede til at klare arbejdet. Arbejdsmængden og forventningerne var nøje afpasset til det, et par hænder kunne naa, og jeg erindrer ingen hjem, hvor de daglige sysler skabte konflikter. Der blev heller ikke i samme grad som i dag gjort skel mellem arbejde og fritid, og selv børnerige hjem slap bedre fra opdragelsen end mange tobørns familier i dag. Til velfærdssamfundet hører ogsaa, at arbejdstiden er gaaet ned. Dette skal dog tages med et gran salt. Hvor en byhusstand før i tiden kunne forsørge sig ved 50 timers udearbejde leveret af een person, er normalen i dag 70 timer leveret af begge ægtefæller tilsammen. Mens vore forældre sendte bud efter maleren, naar der skulle males, slagteren, naar der skulle slagtes og gik til syerske og skrædder efter tøj, har vi skabt os et samfund, hvor borgerne undgaar at bruge haandværkere i deres hjem og i stedet udfører arbejdet selv i den nyvundne saakaldte fritid. Tidligere tids arbejde var af manuel karakter, og teknologien har medført en dramatisk nedgang i det haarde fysiske arbejde. Dette hilses velkommen af de fleste som et fremskridt. Visse vrangforestillinger spiller dog ind i denne vurdering. Min far forklarede mig ofte vigtigheden af, at arbejdet gik let fra haanden. Faldt arbejdet tungt, var der noget galt med haandelaget eller teknikken. Eksempelvis skulle en høle skærpes korrekt og føres, saa den holdt sig skarp længst mulig. Med en skarp le, kunne man gaa uanstrengt ager op og ager ned. Vi kunne opleve en medarbejder, som far ikke magtede at lære det rette haandelag. Saa maatte vedkommende slide des haardere. Karlen med det ringe haandelag mistede dog ikke sit arbejde eller sin selvrespekt, fordi det har alle dage være lettere at udvikle muskler end hjerneceller til kompensation for manglende snilde. Saadanne folk vil i dag føle et moderne arbejde stresset og have ondt ved at finde sig og beholde en beskæftigelse. Landbruget er forlængst blevet affolket og fabrikkerne automatiseret, saa det er svært at finde anvendelse for haandens arbejdere. En fjerdedel af befolkningen har saa svært ved at forstaa skriftlig information, at de ikke kan skoles til en moderne arbejdsplads. Elektroniske hjælpemidler og skriftlige meddelelser stiller større krav til indlæring. I fortidens samfund ville manglen paa disse specielle evner end ikke blive erkendt. 8

9 Det sociale sikkerhedsnet var heller ikke saa ringe endda. Ser vi paa Søndersighus i begyndelsen af aarhundredet, ser vi eksempler derpaa. Mine bedsteforældre kunne blive i deres hjem til deres død. Da faster Laura blev skilt, kom hun blot hjem at bo med alle hendes børn. Selv om der med en stor børneflok ikke manglede hænder til det daglige arbejde, blev der alligevel plads til et par børn fra Hallund by - børn som af een eller anden grund ikke havde det for godt derhjemme. Paa en ejendom med 28 tønder land kunne hver dag bespises fra en halv til en hel snes mennesker, der alle fik omsorg og børnene blev sat i vej. Dette ville være utænkeligt i dag, hvor vi over skatterne betaler for en kostbar ineffektiv offentlig og uvedkommende forsørgelse af de, der har behov - og dog falder flere gennem sikkerhedsnettet end nogen sinde. Vore ahner kunne godt lide smukke dragter, kunstfærdige haaropsætninger og smykker. Properhed var en anerkendt dyd, men den personlige hygiejne havde grænser, som vi i dag har svært ved at acceptere. Mange plager har rod i daarlig hygiejne. Det maa vi sande den dag i dag. Selv om vore hjem ser pæne ud, saa staar det mange steder skraldt til med renligheden. Den udbredte anvendelse af gulvtæpper fra væg til væg og støvsugning i stedet for gulvvask skaber levevilkaar for en fauna af smaaorganismer, hvis mængde aldrig tidligere er set. Sammen med øget ophold indendøre er denne brist i renlighed alene aarsag til væksten i allergi og anden sygelighed. Da andelsmejerierne vandt frem, fulgte en systematiske spredning af tuberkulose. I perioden registreredes her i landet 98 mælkeepidemier med tuberkulose og kalvekastningsfeber. Blot én tuberkuløs ko i sognet kunne effektivt og sikkert sprede smitten. Den nye mejeriteknologi kostede halvdelen af min fars søskende livet, Laurits 27 aar, Søren 23 aar, Christian 21 aar, Marie 24 aar og Clara 13 aar. Først alt for sent bragte pasteurisering styr paa dette problem. I 1890 fandtes i København virulente tuberkelbakterier i 14 % af mælkeprøverne og endnu i 1927 var dette tal kun faldet til 5%. 3 Nu 100 aar senere staar vi i en lignende situation. Vort fjerkræ produceres paa under en snes gaarde med en hidtil ukendt koncentration af dyr og smitterisiko til følge. De dyr, der maatte naa raske frem til slagteriet, bliver uvægerligt inficeret dér. Landmanden bekæmper sygeligheden med antibiotika. Det lykkes en tid, men behandlingen fremmer ogsaa bakteriernes modstandsevne, saa vi er i den situation, at Illustration fra Ravnen nr. 13, 1878 den systematiske smittespredning nu omfatter resistente bakterier. De første livstruende infektioner er dukket op i bekendtskabskredsen, men vi staar blot overfor begyndelsen til en ukontrollabel smitte med 3 Hans Kloster, Mælkestrømmens historie og kvalitet, 1980, ISBN

10 antibiotikaresistente mikroorganismer. Problemet forstærkes af en samtidig daglig brug af antibiotikalignende stoffer som vækstfremmere i dyrenes foder. Ogsaa disse vækstfremmere fremkalder resistens, og resistent arvemateriale spredes i naturen og naar frem til os af mange veje. Den medicinske behandling af infektioner vil derfor svigte oftere og oftere, idet vi ikke vedblivende magter at finde nye lægemidler i samme takt. Vi kan nødes til at gribe ind over for den manglende agro-industrielle hygiejne og ansvarlighed. Vi er dog ikke længere herre i eget hus og skal søge accept for de nødvendige indgreb i den europæiske union, der domineres af traditionelt korrupte og uansvarlige sydeuropæiske politikere. Det er ikke kun i husdyrproduktionen landmændene tyer til kemien for at finde effektivitet og arbejdslettelse. Det er endnu mere udbredt i planteproduktionen. Stoffer, der kan hæmme væksten af skadedyr og ukrudt, spredes i tonsvis paa markerne. De biokemisk effektive midler er dog ikke uden virkning paa dyr og mennesker, og de naar os gennem maden og drikkevandet. Hormonale stoffer, der hæmmer væksten af straaet til fordel for kærnen, hæmmer ogsaa fertiliteten hos dyr. Ingen landmand ville drømme om at give sine avlsdyr korn behandlet med straaforkorter, mens kornet ukritisk anvendes til brød og gryn. Drikkevandet er mange steder saa forurenet af sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter, at ingen kan overse virkningen af denne cocktail, og mange boringer maa lukkes. Nedsivning gennem de beskyttende lerlag skulle ellers være udelukket, men i efterkrigsaarene perforeredes jordskorpen af tusindvis af borehuller i jagten efter olie. Hullerne blev aldrig lukket ordentlig og vil lække bekæmpelsesmidler og gødningsstoffer til undergrunden til evig tid. Helt op til midten af det nittende aarhundrede maatte mennesket nøjes med at forbruge den energi, som solen afsatte i afgrøderne og loftet for befolkningstallet blev ubønhørligt sat derefter. Koloniseringen af Amerika løftede loftet, dels gav det emigration, men ogsaa import af korn til Europa gav et udefrakommende energitilskud, der direkte løftede det europæiske befolkningsloft. Industrialiseringen gik haand i haand med en tiltagende udnyttelse af kul og olie. Befolkningseksplosionen i kølvandet paa den intensive brug af fossilt brændstof har længst bragt os udover et stade, hvor vi kan brødføde os selv med solens energi. Vi er saa langt ude i et overforbrug, at vi kun kan sætte lid til, at atomare energikilder bliver bragt under kontrol, inden de fossile energilagre tømmes. Da enhver maatte grave tørv til egen ildning havde dette ingen nød. Selv om tørverøgen kunne blive stram i bymæssig bebyggelse, var luftforurening reelt ikke eksisterende. Den hastige afbrænding af fossile brændstoffer øger mængden af kultveilte betænkeligt og udstrømning af naturfremmede gasser og aerosoler til atmosfæren bekymrer os meget. Antikke statuer og udsmykninger kunne endnu paa Thovaldsens tid ses og nydes i samme stand som de var skabt, mens luften i dette aarhundrede eller rettere det sidste kvarte aarhundrede har korroderet dem uopretteligt. Paa Søndersigen fik vi det første vandskyllende kloset. Det ændrede ikke paa affaldsspredningen. Affald blev fremdeles omsat og recirkuleret lokalt. En ulyksalig trang til at lade det offentlige tage sig af alt førte ogsaa til centrale affaldsanlæg. Omfattende kloakering sørger i dag for at alt spildevand havner i aaer og søer mere eller mindre renset. Ved at fyre endnu kraftigere under vore kraftværker, skaffer vi strøm til rensningsanlæg. Her gennembobles spildevandet, og dets kvælstof og organiske indhold overføres til luften, hvor det blandes med kraftværksrøgen uden noget forsøg paa at drage nytte af vandet forinden. De næringsstoffer, vore marker derved unddrages, er uden interesse for nutidens landbrug. Vore forældres mekanisk renholdelse af afgrøderne og vekseldrift til bekæmpelse af ukrudt og utøj trak ingen uoverskuelige følgevirkninger. De eneste bekæmpelsesmidler vi indtil

11 kendte til, var bordeauxvæske og svovlkalk. Kartoffelskimmel var den eneste plantesygdom, der blev forebygget ved sprøjtning. Kunstgødning blev anvendt særdeles sparsomt og vi havde endnu ikke faaet kornsorter, der kunne taale kraftig gødskning uden at gaa i leje. Landbruget kan indtil midten af dette aarhundrede reelt betegnes som økologisk. Vore nuværende landmænd opfører sig derimod som troldmandens lærling. Naturen vil imidlertid paa sin egen undertiden barske facon bringe mange glemte dyder til ære og værdighed igen. Et Glimt Af Vor Tid. Nu kan man ikke skære alle over een kam og haab knytter sig til de, der indser faren og gør noget derved. Økologiske principper breder sig i disse aar og der er stigende bevidsthed hos forbrugerne om husdyrenes velbefindende og om uønskede rester af landbrugskemikalier i maden. Der er i dag et pænt udbud af økologisk fremstillede madvarer. Vi har sat os som maal, at skaffe 10% af vor energi fra vindkraft inden aar 2000 og er godt paa vej 4. De største serieproducerede møller yder nu 1½ MW til samme pris som strøm fra et kulfyret kraftværk. Staten omlægger skatter fra afgift paa indkomst til afgift paa miljøbelastende forbrug. Politikere indser nødvendigheden af at bremse udledning af kultveilte m.m. Ingen politikere tør dog paapege endsige gribe ind overfor det fundamentale problem, at kloden har en befolkning, der er 5-10 gange større end den kan bære. Vi ser ogsaa i disse aar flere tilløb til direkte demokrati. Endnu er de ustrukturerede i form af forbrugerreaktioner, der gennem vareboykot gennemtrumfer løsninger paa tværs af politiske beslutninger og vi ser eksempler paa politikere, der søger nye veje at kommunikere med masserne paa. Det er paa een gang urovækkende og fortrøstende, at se disse nye former for gadens parlament, men vi bør benytte os deraf i vort nyvundne informationssamfund. Halvdelen af alle husstande har i dag en personlig computer og tilslutninger til internationale net mangedobles, saa vi paa kort sigt vil naa samme dækning som med telefoni. Der er saaledes ingen praktiske hindringer for et mere direkte demokrati. Informationsteknologien baner ogsaa vejen for familiernes tilbagevenden til hjemmene. Flere virksomheder forsøger sig med hjemmekontorer koblet til virksomhedens net via en telefonlinie. Endnu er den baandbredde, som teleselskaberne tilbyder, begrænsende, men bredbaandsnet vil kunne naa ud til alle i løbet af en halv snes aar. Det vil mindske transport og igen give forældre mulighed for at være sammen med deres børn. Det sidste er vigtigt, idet kun 4% af kvinderne i dag er hjemmegaaende husmødre, og hjemmegaaende mænd er en kuriositet. Drivkraften i den kommende udvikling er en revolution i de elektroniske hjælpemidler. IBM sendte i 1981 sin første personlige computer (PC) paa markedet. Hjertet var en Intel regneenhed med transistorer. For hvert 1½ aar siden da, er det lykkedes at fordoble antallet af transistorer og dermed regnekraften. Den mest solgte PC i dag har en regneenhed med 5 millioner transistorer, der udfører 100 millioner operationer per sekund, et korttidslager (RAM) med plads til 8 millioner bytes (en byte svarer til et bogstav) samt et langtidslager (hard disk) med plads til 1 milliard bytes. Industrien er netop enedes om en standard for et langtidslager bestaaende af en 12 cm skive (CD-ROM) med plads til næsten tyve milliarder bytes. Den store kapacitet gør det muligt at benytte maskinerne til mere end behandling af tekst og automatik. Der er nu blevet plads til billeder og lyd. Hele teksten i denne bog tæller færre end bytes, medens blot et af billederne typisk fylder 1-2 millioner bytes. Vore almindelige telefonlinier kan maximalt transportere bytes i sekundet. Overførsel af teksten i denne er vi medstiftere af Ejer Baunehøj Vindmøllelaug I/S og tegner os for 31 andele svarende til en beregnet mindste produktion af kwh aarligt. Vindmøllelauget er paa 587 andele og driver to 150 kw møller. De to møller har en god placering nær Ejer Bavnehøj og de naar i 1990 op paa en aarsproduktion af kwh. 11

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor

12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 8: Farfars far 9: Farfars mor 10: Farmors far 11: Farmors mor 12: Morfars far 13: Morfars mor 14: Mormors far 15: Mormors mor 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 2: Far 3: Mor 1 Proband 1 Proband Ane

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Vi kan derfor oplyse kan derfor allerede nu oplyse at næste års generalforsamling bliver afholdt fredag den 22. marts 2013.

Vi kan derfor oplyse kan derfor allerede nu oplyse at næste års generalforsamling bliver afholdt fredag den 22. marts 2013. Klitmøller Vandværk - Generalforsamling 2012 Velkomst v/formand Søren Konradsen På bestyrelsens vegne er det mig en glæde at byde velkommen til årets generalforsamling. Lad mig slå fast med det samme:

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere