SLÆGTSBOG JENS KIRK THOMSEN NIELS KIRK THOMSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLÆGTSBOG JENS KIRK THOMSEN NIELS KIRK THOMSEN"

Transkript

1 SLÆGTSBOG F O R JENS KIRK THOMSEN & NIELS KIRK THOMSEN SKANDERBORG 1997

2 F O R O R D 1 I gamle dage, i det forrige aarhundrede, var folk mere bofaste. Kun faa flyttede langt fra hjemmet. Slægtshistorie var for dem noget aldeles nærværende, noget der passede sig naturligt ind i dagligdagen. Nu i det 20. aarhundrede, hvor vi begynder at spredes og mister vor tilknytning til landsdele og gaardsteder, svinder kendskabet til slægten, og for nogle føles det som et savn. Filmen over Alex Haley's bog "Rødder" gaar netop i disse dage som TV-serie. Det er en slægtsroman om en amerikansk negerfamilies rødder tilbage i 1700-tallets Afrika. Det er blevet den største succes nogensinde og har rejst en bølge af slægtsinteresse, hvor den har været vist. Det forklares ved, at det ogsaa for moderne mennesker har betydning at kende noget til sin slægt. Vi, der ikke længere er bofaste og som lever en tilværelse, hvor mange ting stjæler af vor tid og interesse, maa gøre noget særligt for at bevare kendskab til vor slægt. Denne bog er een maade at fastholde et slægtskendskab, og ville hver generation blot føre a jour, det, de er blevet overbragt, vil slægtshistorie kunne leve og finde en rimelig plads i vor tilværelse og modvirke rodløshed hos nogen af os. Skanderborg, den 30. december FORORD TIL 2. UDGAVE 2. Der er gaaet en snes aar siden materialet til 1. udgave blev indsamlet. Gensynet med de mange oplysninger om vor fortid sætter uvægerligt tanker i gang. Der hvor kendsgerningerne slipper op sætter fantasien ind i forsøget paa at skabe liv ud af de tørre tal. Resultatet er en erkendelsen af vore forfædre som værende som os i bund og grund. Det, der skiller, er omgivelserne. Det er teknologien, der har udviklet sig og ikke mennesket. Udviklingen betegnes normalt som et fremskridt, og det vil være svært at paastaa andet, men netop gensynet med vore forfædre paakalder en mere nuanceret bedømmelse. I indledningen paapeges nogle kvaliteter i fortidens samfund, som overses, naar vi kigger gennem nutidens briller, og der er tilføjet et kritisk signalement af vor egen tid. Skanderborg, den 30. december Lars Olav Thomsen 1 Indsamling af slægtsoplysninger hos familie paabegyndtes i Julen Ved juletid de følgende aar blev de indkomne oplysninger suppleret. I 1976 kunne vi udsende indbydelse til en fætter- og kusinefest (i Lars & Saras efterslægt) i Rebild den 30. April Samme aar blev der fremstillet en halv snes hefter om Peder og Sine og Lars og Sara. Teksten til 1. udgave af slægtsbogen blev maskinskrevet 1978 og derefter fremstillet i eet eksemplar ved Xerox kopiering. Dette 1. eksemplar blev dog først helt færdiggjort og indbundet foraaret 1983 i den særlige anledning af vort sølvbryllup. Under udarbejdelsen blev der udøvet den kritik, det forhaandenværende materiale tillod, men der blev ikke ved indsamling af materiale udført nogen selvstændig efterforskning og ej heller øvet nogen egentlig kildekritik udgave er fremstillet ved scanning af 1. udgave, og derefter omsat til tekst med tegngenkendelse (OCR) Teksten er ikke opdateret systematisk, men der er tilføjet nye afsnit og et større billedmateriale.

3 INDLEDNING SLÆGTSBOG INDLEDNING EMIL s SLÆGT PETRA s SLÆGT THORVALD s SLÆGT DAGMAR s SLÆGT LEJLIGHEDSSANGE FRA DET GAMLE FOTOALBUM SLÆGTBOGENS OPBYGNING Jens Kirk Thomsen *1960 Skanderborg Niels Kirk Thomsen *1963 Skanderborg Agnethe Fink Bach * 1934 Hundborg Lars Olav Thomsen * 1934 Søndersiggaard Dagmar Fink Pedersen * 1900 Lundgaard Thorvald Bach * 1897 Thisted Petra Christensen *1899 Nørgaard Emil Thomsen *1882 Søndersiggaard 3

4 Indledning Der kom og gik mange onkler og tanter i mit hjem. Min far, Emil Thomsen overtog fødehjemmet Søndersiggaard og dermed ogsaa samlingsstedet for familien. Jeg kan huske alle ansigterne og stemmerne, og alle vidste god besked om alle. Man glemte imidlertid at fortælle mig, der var den yngste. Da far og mor døde, forsvandt med dem ogsaa de store familiesammenkomster. Senere har jeg ofte spekuleret paa hvem, der var hvem. Selv om Nete var lidt bedre orienteret for sit vedkommende, sendte vi i fællesskab, i Julen 1970, et standardbrev og et spørgeskema til alle i vore familier med kendt postadresse. Langsomt kom svarene hjem, og langsomt formede tanken sig om at arrangere en, maaske sidste, stor familiefest. Slægten var blevet talrig og der maatte trækkes stramme grænser, men med støtte fra fætre og kusiner blev der sendt indbydelse ud til alle efterkommere efter Lars og Sara (Lars og Sara er min farfar og farmor, benævnt som 8/1 og 8/2 i nærværende ahnetavle). Det blev til en vellykket familiefest i Rebild 30. april Lidt over 200 deltog i denne fest, der varede en hel dag. Lars & Sara (Emil s Slægt) Til familiefesten i Rebild var planlagt udgivelse af en slægtsfortegnelse bygget op paa de oplysninger, vi havde samlet, men en typografstrejke forsinkede trykningen og tidspunktet forpassedes. Af manuskriptet blev i stedet fremstillet nogle faa hefter i fotokopi. Dette hefte indeholder en ajourført fortegnelse over efterslægten efter Lars og Sara. Fra en slægtsbog, der befinder sig hos Else Berthelsen, kusine Martines datter, er desuden taget afskrift af ahnelisten over Lars s forslægt paa Folden. Korrespondance i 1985 med Tage M. Sørensen, Tuenvej 29, Tuen 9881 Bindslev, der har opbygget et stort personaliearkiv Vendelboarkivet, gav supplerende oplysninger om Folden. Peder & Sine (Petra s Slægt) Sideløbende blev udarbejdet et slægtshefte med en ajourført fortegnelse over efterslægten efter min mors forældre, Peder og Sine (betegnet 8/3 og 8/4 i nærværende ahnetavle). Under dette arbejde fremkom fra moster Agnes en række oplysninger om forslægten. Oplysningerne var indeholdt i 14 breve til Agnes fra fætter Einar (8/3d.a Jens Einar, søn af 8/3d Olga). Brevene er skrevet og bygger paa studier, han har foretaget i Viborg paa landsarkivet for Nørrejylland. Einar har haft støtte hos den slægtshistoriske forening paa Fyn til tydning af bl. a. gamle gotiske haandskrifter. Som et puslespil er et virvar af information i disse breve stykket sammen til de ahnetavler og beskrivelser, der er optaget i heftet om Peder og Sine. I sommeren 1988 besøgte jeg lokaliteter i Vendsyssel - herunder Korsholt - resulterende i supplerende oplysninger om Oluf Christensens familie og stamtavle fik jeg tilsendt yderligere materiale fra Korsholt om Slægten Olesen udarbejdet for Johanne Kristiane Olesen som proband og hvis farfars far er 32/15 Ole Pallesen. Christian & Maren (Thorvald s Slægt) Det er meget lidt, vi har kunnet faa oplyst om Christian og Marens og deres forældre hos Thorvalds børn - der blev aldrig talt om Thorvalds familie i hjemmet - kun om Dagmars (Christian og Maren er i ahnetavle betegnet 8/5 og 8/6). I Julen 1995 fik jeg imidlertid kontakt til Lars Kristian Bak, Odshøjvej sal t.v.,viborg - Thorvalds brorsøn. Han har samlet meget materiale om Thorvalds slægt, der ellers har været sparsom belyst. Vi har dog p.t. kun modtaget den ahnetavle, han har udarbejdet. 4

5 Niels Fink & Ane Kirk (Dagmar s Slægt) Paa Lundgaard i Hundborg ligger en slægtsbog udarbejdet af J. V. Kirk, landsretssagfører i Vejle (16/15d.a Jens Viggo Christensen Kirk ( )). Vi har en kopi optaget paa 24x36 mm film. Denne slægtsbog beskriver Ane Kirk s forslægt samt hendes forældres efterslægt, og den blev skænket Ane og Niels paa deres guldbryllupsdag den 2. nov (Niels og Ane er betegnet med 8/7 og 8/8 i ahnetavle). Det er et meget omhyggeligt arbejde, og det er især dette arbejde, der er lagt til grund for de beskrivelser af Anes slægt, som er optaget i denne bog under afsnittet om Niels Fink og Ane Kirk. Nogle af de kilder, J V Kirk har anvendt, er: Historisk Aarbog for Thisted Amt 1910 pag. 62 samme 1918 pag. 53 C Klitgaard: Hvetbo Herreds Beskrivelse II pag. 52 Samlinger til Jyske Historie og Topografi 3. række II 4. hft. pag. 419 ff. Personalhistorisk Tidsskrift 6. række, 2. bind 1911 pag. 219 ff. samme 3. bind 1912 pag. 59 ff. samme 6. bind 1927 pag. 253 ff. Poul Bredo Grandjean: Stamtavle over Peder Jacobsen Deichmann s efterkommere A. U. Isberg s Bidrag til Malmö Stads Historie af Stadens Magistrat och Byfogeder pag Diverse kirkebøger, skifteprotokoller m.m. De ahnetavler og beskrivelser, der er lagt til grund for de øvrige slægter under afsnittet om Niels Fink og Ane Kirk, er uddrag af bogen "Gamle slægter fra Hundborg". Det er en meget omfattende slægtsbog, samlet af Martin Odgaard og udgivet af Yde Sørensens forlag i Thy I 1994 modtog vi kopi af Slægten Yde udgivet 1980 af Slægtsarkivet, Viborg. Den bygger paa Jens Jensen Yde ( ) som proband - identisk med 32/31 i vor ahnetavle. Den beskriver baade forslægt og efterslægt. Kapitlet om Dagmars slægt er suppleret med oplysninger herfra. Ahner Kontra Efterslægt Den efterslægt, der har den enkeltes interesse, rækker sjældent videre end til bedsteforældrenes efterslægt. Gaar vi længere ud og tager oldeforældrenes efterslægt med, og dermed ogsaa fætre og kusiner til vore forældre, saa svinder interessen. Efterslægtsfortegnelser mister derfor aktualitet med tiden. Anderledes forholder det sig med slægtsbøger beregnet paa offentliggørelse og salg for øje. Her er omfattende efterslægtstavler, der leder frem til mange nulevende, et godt aktiv. ne derimod har almindeligvis blivende værdi, især naar de ajourføres i hver ny generation. Formaal Med Denne Bog Hensigten har været at registrere forhaandenværende viden i en privat slægtsbog. Til dette formaal er indholdet i de to hefter "Lars & Sara" og "Peder & Sine" let bearbejdet og indgaar sammen med det øvrige materiale, der er omtalt, i nærværende bog. For at lette læsning og overskuelighed er der fremstillet en samlet oversigt over hele slægten i form af en ahnetavle og der er anvendt et fælles nummersystem. 5

6 Ahnegenerationer Ahner per generation Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre Tipoldeforældre Tip2oldeforældre Tip3oldeforældre Tip4oldeforældre Tip5oldeforældre Tip6oldeforældre Tip7oldeforældre Tip8oldeforældre Tip9oldeforældre Tip10oldeforældre Tip11oldeforældre Tip12oldeforældre Tip13oldeforældre Tip14oldeforældre Tip15oldeforældre Tip16oldeforældre Efter en snes generationer er forslægten vokset til et teoretisk antal, der kan maale sig med hele landets befolkning. Ahnesammenfald sørger dog for, at det ikke sker i praksis. Grafen giver formodning om, at vi alle nedstammer fra Gorm Den Gamle, om vi blot kunne vise det. Ahnenummerering Efterhaanden som antallet af ahner vokser - ofte mange med enslydende navne - bliver det tvingende nødvendigt at indføre et nummersystem. Her er valgt den af Ottokar Lorenz udviklede nummerering med ahnebrøk. Tælleren angiver antallet af ahner i den paagældende ahnegeneration og nævneren angiver placeringen i ahnetavle talt fra venstre. Eksempelvis faar alle fire bedsteforældre tallet 4 i tælleren, alle otte oldeforældre faar tallet 8 i tælleren. Farfar faar nummer 1 i nævneren (4/1), farmor nummer 2 (4/2), morfar nummer 3 (4/3) og mormor nummer 4 (4/4). Samme princip følges i de øvrige ahnegenerationer, hvorved alle mandlige ahner faar ulige tal i nævner og kvinderne faar lige tal. For hver generation vi rykker tilbage i tiden fordobles numrene. Numrene kan oversættes saaledes, naar vi kun ser paa tælleren: 2/ forældre 256/ 5. tipoldeforældre 4/ bedsteforældre 512/ 6. tipoldeforældre 8/ oldeforældre 1024/ 7. tipoldeforældre 16/ tipoldeforældre 2024/ 8. tipoldeforældre 32/ tiptipoldeforældre 4048/ 9. tipoldeforældre 64/ tiptiptipoldeforældre 8192/ 10. tipoldeforældre 128/ tiptiptiptipoldeforældre 16384/ 11. tipoldeforældre Ahner i samme generation har i regelen højst deres samtidighed til fælles uden indbyrdes forbindelse. Derfor er det mere interessant at betragte ahnetavlen paa langs og følge de enkelte slægter fra generation til generation. Dette princip er fulgt i de særskilte beskrivelser, der er knyttet til ahnetavlen. Uanset valg af nummersystem maa det tage udgangspunkt i en person, 6

7 og denne betegnes probanden. I nærværende ahnetavle er Jens Kirk Thomsen respektive Niels Kirk Thomsen proband, d.v.s. den, hvis slægt man vil beskrive. Probanden faar altsaa nummeret 1/1. Til efterslægtsnummerering tages udgangspunkt i nærmeste forfader i ahnetavlen. Dennes ahnenummer tilføjes for hver efterslægtsgeneration et bogstav, der saa vidt mulig udtages alfabetisk med a for den førstefødte. Det er dog upraktisk at ændre en engang paabegyndt nummerering, selv om nye oplysninger om fødselsrækkefølge skulle tilsige det. For at lette læsningen yderligere suppleres med en indrykning for hver generation. De beskrivelser, der supplerer ahnetavlerne, maa nødvendigvis holde sig strengt til kilderne, og hvor disse er sparsomme, bliver beskrivelserne tilsvarende tørre og ensformige med kirkelige data som det væsentligste. For bondeslægter er det meget vanskeligt at komme om bag 1700-tallet, fordi det tynder stærkt ud i kirkebøgerne, og endnu længere tilbage svinder ogsaa skifteprotokoller og lignende hurtigt ind. I eet tilfælde er der fundet en gren, der rummer præster og politikere. Der kan i et saadant tilfælde spores særligt langt tilbage og den ellers knappe tekst kan krydres med en noget fyldigere beskrivelse. Dette er interessant, blot maa man ikke overvurdere betydningen af at kende nogle faa forfædre i generation paa bekostning af de øvrige titusinder ukendte ahner. De gener, der eksempelvis nedarves fra en tip 12 oldeforældre fra 1500-tallet, er jo fortyndet gange. Sæder og skikke nedarves imidlertid ogsaa, om end mindre regelret. Naar en slægtsgaard gaar i arv, følger mange skikke med og sikkert ogsaa holdninger og idealer i tilgift. Vi finder embeder og leveveje, der føres videre over flere generationer. Levevis og holdninger, der nyder anseelse, kan være dominerende og præge en slægt langt frem i eftertiden. I komplicerede problemstillinger raadspørges i tankerne levende og døde personer, man sætter højt, og en accept giver indædt styrke til at forfægte sin sag. Det er oftest i samvittighedsspørgsmaal, man trækker paa denne ballast. Hist og her har det været muligt at udvide teksten noget, og om ikke andet saa at gøre den noget bedre udfra et kulturhistorisk synspunkt. Hovedparten af slægten hører til i bondebefolkningen og først nutiden bryder dette mønster. Der er derfor for de allerseneste generationers vedkommende medtaget et par beretninger, dels fordi de repræsenterer en epoke, der uigenkaldelig er forbi, og dels for at vise et forløb i en omstilling og tilpasningproces, der fører frem til en generation, tilpasset en nutidig jysk provinsby, men udgaaet fra gamle rodfæstede bondeslægter i Vendsyssel og Thy. Denne omstilling har ændret tilværelsen mere drastisk end nogensinde tidligere. Vi har blandt andet faaet et velfærdssamfund, der maalt paa en lang række parametre saasom fri adgang til lægebehandling og skolegang, demokratiske rettigheder og indkomst, der placerer landet øverst i internationale sammenligninger. En saadan bedømmelse afhænger dog af øjet, der ser og maalt med en liberal alen er der grund til anmærkninger. Nogle Kvaliteter I Bondesamfundet Et par skælmske og perfekte lejlighedssange fra dette aarhundredes begyndelse, viser et glimt af intellektet i datidens bondesamfund. Forsamlingshuse i hvert et sogn blev opført og brugt af folket til opførelse af dilettantspil, oplæsninger og foredrag - længe inden et kultusministerium begyndte at belære os. I dag driver stat og kommune et kostbart professionelt kulturliv for de sagkyndige og uden interesse for eller nærkontakt med befolkningen. 7

8 Det offentlige driver ogsaa bekostelige professionelle sociale programmer. Fattighjælpen er nu ikke længere forbeholdt samfundets tabere, men er udstrakt til et flertal af borgere. Den er nu saa almindelig, at mennesker kan tilliste sig offentlig forsørgelse fra vugge til grav. Vi betegner det velfærdssamfundet. I dette samfund gaar familielivet i opløsning som aldrig før og aldrig har misnøje og selvmordstanker haft bedre kaar. Halvdelen af alle ægteskaber lider skibbrud, hver tredje barn stifter bekendtskab men psykolog allerede i folkeskolen og halvdelen af alle børn er forknytte og bekymrede. Dagen igennem overgives børn til pædagogisk overvaagning og paavirkning i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger, mens begge forældre arbejder ude. Sygeligheden blandt disse børn er høj. Det er almindeligt at trommehinderne er perforerede inden skolealderen paa grund af udbredt mellemørebetændelse. Bekymringer om hjemmet i det lange daglige fravær gør børnene ekstra udsatte for den intense smitte under opbevaringen i institutionerne. Forældrene lider under presset. Efter endt arbejdsdag skal børnene hentes, der skal foretages indkøb, laves mad og utallige gøremaal klares. Den hektiske tid - ulvetimen - inden familien falder til ro bærer kimen til megen splid. Der er ingen traditioner at læne sig op ad i dette spil. I vore forældres generation var skilsmisse sjælden - ikke fordi den var umulig, hvilket min faster Laura er eksempel paa - men kimen dertil fandtes blot ikke. Mine forældre havde en perfekt arbejdsdeling og de var uddannede og opdragede til at klare arbejdet. Arbejdsmængden og forventningerne var nøje afpasset til det, et par hænder kunne naa, og jeg erindrer ingen hjem, hvor de daglige sysler skabte konflikter. Der blev heller ikke i samme grad som i dag gjort skel mellem arbejde og fritid, og selv børnerige hjem slap bedre fra opdragelsen end mange tobørns familier i dag. Til velfærdssamfundet hører ogsaa, at arbejdstiden er gaaet ned. Dette skal dog tages med et gran salt. Hvor en byhusstand før i tiden kunne forsørge sig ved 50 timers udearbejde leveret af een person, er normalen i dag 70 timer leveret af begge ægtefæller tilsammen. Mens vore forældre sendte bud efter maleren, naar der skulle males, slagteren, naar der skulle slagtes og gik til syerske og skrædder efter tøj, har vi skabt os et samfund, hvor borgerne undgaar at bruge haandværkere i deres hjem og i stedet udfører arbejdet selv i den nyvundne saakaldte fritid. Tidligere tids arbejde var af manuel karakter, og teknologien har medført en dramatisk nedgang i det haarde fysiske arbejde. Dette hilses velkommen af de fleste som et fremskridt. Visse vrangforestillinger spiller dog ind i denne vurdering. Min far forklarede mig ofte vigtigheden af, at arbejdet gik let fra haanden. Faldt arbejdet tungt, var der noget galt med haandelaget eller teknikken. Eksempelvis skulle en høle skærpes korrekt og føres, saa den holdt sig skarp længst mulig. Med en skarp le, kunne man gaa uanstrengt ager op og ager ned. Vi kunne opleve en medarbejder, som far ikke magtede at lære det rette haandelag. Saa maatte vedkommende slide des haardere. Karlen med det ringe haandelag mistede dog ikke sit arbejde eller sin selvrespekt, fordi det har alle dage være lettere at udvikle muskler end hjerneceller til kompensation for manglende snilde. Saadanne folk vil i dag føle et moderne arbejde stresset og have ondt ved at finde sig og beholde en beskæftigelse. Landbruget er forlængst blevet affolket og fabrikkerne automatiseret, saa det er svært at finde anvendelse for haandens arbejdere. En fjerdedel af befolkningen har saa svært ved at forstaa skriftlig information, at de ikke kan skoles til en moderne arbejdsplads. Elektroniske hjælpemidler og skriftlige meddelelser stiller større krav til indlæring. I fortidens samfund ville manglen paa disse specielle evner end ikke blive erkendt. 8

9 Det sociale sikkerhedsnet var heller ikke saa ringe endda. Ser vi paa Søndersighus i begyndelsen af aarhundredet, ser vi eksempler derpaa. Mine bedsteforældre kunne blive i deres hjem til deres død. Da faster Laura blev skilt, kom hun blot hjem at bo med alle hendes børn. Selv om der med en stor børneflok ikke manglede hænder til det daglige arbejde, blev der alligevel plads til et par børn fra Hallund by - børn som af een eller anden grund ikke havde det for godt derhjemme. Paa en ejendom med 28 tønder land kunne hver dag bespises fra en halv til en hel snes mennesker, der alle fik omsorg og børnene blev sat i vej. Dette ville være utænkeligt i dag, hvor vi over skatterne betaler for en kostbar ineffektiv offentlig og uvedkommende forsørgelse af de, der har behov - og dog falder flere gennem sikkerhedsnettet end nogen sinde. Vore ahner kunne godt lide smukke dragter, kunstfærdige haaropsætninger og smykker. Properhed var en anerkendt dyd, men den personlige hygiejne havde grænser, som vi i dag har svært ved at acceptere. Mange plager har rod i daarlig hygiejne. Det maa vi sande den dag i dag. Selv om vore hjem ser pæne ud, saa staar det mange steder skraldt til med renligheden. Den udbredte anvendelse af gulvtæpper fra væg til væg og støvsugning i stedet for gulvvask skaber levevilkaar for en fauna af smaaorganismer, hvis mængde aldrig tidligere er set. Sammen med øget ophold indendøre er denne brist i renlighed alene aarsag til væksten i allergi og anden sygelighed. Da andelsmejerierne vandt frem, fulgte en systematiske spredning af tuberkulose. I perioden registreredes her i landet 98 mælkeepidemier med tuberkulose og kalvekastningsfeber. Blot én tuberkuløs ko i sognet kunne effektivt og sikkert sprede smitten. Den nye mejeriteknologi kostede halvdelen af min fars søskende livet, Laurits 27 aar, Søren 23 aar, Christian 21 aar, Marie 24 aar og Clara 13 aar. Først alt for sent bragte pasteurisering styr paa dette problem. I 1890 fandtes i København virulente tuberkelbakterier i 14 % af mælkeprøverne og endnu i 1927 var dette tal kun faldet til 5%. 3 Nu 100 aar senere staar vi i en lignende situation. Vort fjerkræ produceres paa under en snes gaarde med en hidtil ukendt koncentration af dyr og smitterisiko til følge. De dyr, der maatte naa raske frem til slagteriet, bliver uvægerligt inficeret dér. Landmanden bekæmper sygeligheden med antibiotika. Det lykkes en tid, men behandlingen fremmer ogsaa bakteriernes modstandsevne, saa vi er i den situation, at Illustration fra Ravnen nr. 13, 1878 den systematiske smittespredning nu omfatter resistente bakterier. De første livstruende infektioner er dukket op i bekendtskabskredsen, men vi staar blot overfor begyndelsen til en ukontrollabel smitte med 3 Hans Kloster, Mælkestrømmens historie og kvalitet, 1980, ISBN

10 antibiotikaresistente mikroorganismer. Problemet forstærkes af en samtidig daglig brug af antibiotikalignende stoffer som vækstfremmere i dyrenes foder. Ogsaa disse vækstfremmere fremkalder resistens, og resistent arvemateriale spredes i naturen og naar frem til os af mange veje. Den medicinske behandling af infektioner vil derfor svigte oftere og oftere, idet vi ikke vedblivende magter at finde nye lægemidler i samme takt. Vi kan nødes til at gribe ind over for den manglende agro-industrielle hygiejne og ansvarlighed. Vi er dog ikke længere herre i eget hus og skal søge accept for de nødvendige indgreb i den europæiske union, der domineres af traditionelt korrupte og uansvarlige sydeuropæiske politikere. Det er ikke kun i husdyrproduktionen landmændene tyer til kemien for at finde effektivitet og arbejdslettelse. Det er endnu mere udbredt i planteproduktionen. Stoffer, der kan hæmme væksten af skadedyr og ukrudt, spredes i tonsvis paa markerne. De biokemisk effektive midler er dog ikke uden virkning paa dyr og mennesker, og de naar os gennem maden og drikkevandet. Hormonale stoffer, der hæmmer væksten af straaet til fordel for kærnen, hæmmer ogsaa fertiliteten hos dyr. Ingen landmand ville drømme om at give sine avlsdyr korn behandlet med straaforkorter, mens kornet ukritisk anvendes til brød og gryn. Drikkevandet er mange steder saa forurenet af sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter, at ingen kan overse virkningen af denne cocktail, og mange boringer maa lukkes. Nedsivning gennem de beskyttende lerlag skulle ellers være udelukket, men i efterkrigsaarene perforeredes jordskorpen af tusindvis af borehuller i jagten efter olie. Hullerne blev aldrig lukket ordentlig og vil lække bekæmpelsesmidler og gødningsstoffer til undergrunden til evig tid. Helt op til midten af det nittende aarhundrede maatte mennesket nøjes med at forbruge den energi, som solen afsatte i afgrøderne og loftet for befolkningstallet blev ubønhørligt sat derefter. Koloniseringen af Amerika løftede loftet, dels gav det emigration, men ogsaa import af korn til Europa gav et udefrakommende energitilskud, der direkte løftede det europæiske befolkningsloft. Industrialiseringen gik haand i haand med en tiltagende udnyttelse af kul og olie. Befolkningseksplosionen i kølvandet paa den intensive brug af fossilt brændstof har længst bragt os udover et stade, hvor vi kan brødføde os selv med solens energi. Vi er saa langt ude i et overforbrug, at vi kun kan sætte lid til, at atomare energikilder bliver bragt under kontrol, inden de fossile energilagre tømmes. Da enhver maatte grave tørv til egen ildning havde dette ingen nød. Selv om tørverøgen kunne blive stram i bymæssig bebyggelse, var luftforurening reelt ikke eksisterende. Den hastige afbrænding af fossile brændstoffer øger mængden af kultveilte betænkeligt og udstrømning af naturfremmede gasser og aerosoler til atmosfæren bekymrer os meget. Antikke statuer og udsmykninger kunne endnu paa Thovaldsens tid ses og nydes i samme stand som de var skabt, mens luften i dette aarhundrede eller rettere det sidste kvarte aarhundrede har korroderet dem uopretteligt. Paa Søndersigen fik vi det første vandskyllende kloset. Det ændrede ikke paa affaldsspredningen. Affald blev fremdeles omsat og recirkuleret lokalt. En ulyksalig trang til at lade det offentlige tage sig af alt førte ogsaa til centrale affaldsanlæg. Omfattende kloakering sørger i dag for at alt spildevand havner i aaer og søer mere eller mindre renset. Ved at fyre endnu kraftigere under vore kraftværker, skaffer vi strøm til rensningsanlæg. Her gennembobles spildevandet, og dets kvælstof og organiske indhold overføres til luften, hvor det blandes med kraftværksrøgen uden noget forsøg paa at drage nytte af vandet forinden. De næringsstoffer, vore marker derved unddrages, er uden interesse for nutidens landbrug. Vore forældres mekanisk renholdelse af afgrøderne og vekseldrift til bekæmpelse af ukrudt og utøj trak ingen uoverskuelige følgevirkninger. De eneste bekæmpelsesmidler vi indtil

11 kendte til, var bordeauxvæske og svovlkalk. Kartoffelskimmel var den eneste plantesygdom, der blev forebygget ved sprøjtning. Kunstgødning blev anvendt særdeles sparsomt og vi havde endnu ikke faaet kornsorter, der kunne taale kraftig gødskning uden at gaa i leje. Landbruget kan indtil midten af dette aarhundrede reelt betegnes som økologisk. Vore nuværende landmænd opfører sig derimod som troldmandens lærling. Naturen vil imidlertid paa sin egen undertiden barske facon bringe mange glemte dyder til ære og værdighed igen. Et Glimt Af Vor Tid. Nu kan man ikke skære alle over een kam og haab knytter sig til de, der indser faren og gør noget derved. Økologiske principper breder sig i disse aar og der er stigende bevidsthed hos forbrugerne om husdyrenes velbefindende og om uønskede rester af landbrugskemikalier i maden. Der er i dag et pænt udbud af økologisk fremstillede madvarer. Vi har sat os som maal, at skaffe 10% af vor energi fra vindkraft inden aar 2000 og er godt paa vej 4. De største serieproducerede møller yder nu 1½ MW til samme pris som strøm fra et kulfyret kraftværk. Staten omlægger skatter fra afgift paa indkomst til afgift paa miljøbelastende forbrug. Politikere indser nødvendigheden af at bremse udledning af kultveilte m.m. Ingen politikere tør dog paapege endsige gribe ind overfor det fundamentale problem, at kloden har en befolkning, der er 5-10 gange større end den kan bære. Vi ser ogsaa i disse aar flere tilløb til direkte demokrati. Endnu er de ustrukturerede i form af forbrugerreaktioner, der gennem vareboykot gennemtrumfer løsninger paa tværs af politiske beslutninger og vi ser eksempler paa politikere, der søger nye veje at kommunikere med masserne paa. Det er paa een gang urovækkende og fortrøstende, at se disse nye former for gadens parlament, men vi bør benytte os deraf i vort nyvundne informationssamfund. Halvdelen af alle husstande har i dag en personlig computer og tilslutninger til internationale net mangedobles, saa vi paa kort sigt vil naa samme dækning som med telefoni. Der er saaledes ingen praktiske hindringer for et mere direkte demokrati. Informationsteknologien baner ogsaa vejen for familiernes tilbagevenden til hjemmene. Flere virksomheder forsøger sig med hjemmekontorer koblet til virksomhedens net via en telefonlinie. Endnu er den baandbredde, som teleselskaberne tilbyder, begrænsende, men bredbaandsnet vil kunne naa ud til alle i løbet af en halv snes aar. Det vil mindske transport og igen give forældre mulighed for at være sammen med deres børn. Det sidste er vigtigt, idet kun 4% af kvinderne i dag er hjemmegaaende husmødre, og hjemmegaaende mænd er en kuriositet. Drivkraften i den kommende udvikling er en revolution i de elektroniske hjælpemidler. IBM sendte i 1981 sin første personlige computer (PC) paa markedet. Hjertet var en Intel regneenhed med transistorer. For hvert 1½ aar siden da, er det lykkedes at fordoble antallet af transistorer og dermed regnekraften. Den mest solgte PC i dag har en regneenhed med 5 millioner transistorer, der udfører 100 millioner operationer per sekund, et korttidslager (RAM) med plads til 8 millioner bytes (en byte svarer til et bogstav) samt et langtidslager (hard disk) med plads til 1 milliard bytes. Industrien er netop enedes om en standard for et langtidslager bestaaende af en 12 cm skive (CD-ROM) med plads til næsten tyve milliarder bytes. Den store kapacitet gør det muligt at benytte maskinerne til mere end behandling af tekst og automatik. Der er nu blevet plads til billeder og lyd. Hele teksten i denne bog tæller færre end bytes, medens blot et af billederne typisk fylder 1-2 millioner bytes. Vore almindelige telefonlinier kan maximalt transportere bytes i sekundet. Overførsel af teksten i denne er vi medstiftere af Ejer Baunehøj Vindmøllelaug I/S og tegner os for 31 andele svarende til en beregnet mindste produktion af kwh aarligt. Vindmøllelauget er paa 587 andele og driver to 150 kw møller. De to møller har en god placering nær Ejer Bavnehøj og de naar i 1990 op paa en aarsproduktion af kwh. 11

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Skolelederens beretning 2010

Skolelederens beretning 2010 Skolelederens beretning 2010 "Hvis skolen skal lykkes skal vi holde af. For kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Forældre skal holde af børn og lærere. Lærere skal holde af børn og forældre

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Virkeligheden er klog?...

Virkeligheden er klog?... Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere