Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014)

Transkript

1 Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014)

2 Program 1. Introduktion Frivillighed som en form for gaveudveksling Bjarne Lenau Henriksens sandfærdige fantasi 2. Frivillighed i Ældre Sagen Fire fortællinger om det frivillige arbejde i Ældre Sagen Ældre Sagens frivilligpolitik 3. Trekanten: Borger, frivillig, ansat Dialogøvelse om 3 cases fra 3 perspektiver 4. Debatten om frivillige: Redningsmænd eller årsag til at velfærden udhules eller noget helt tredje?

3 1. Introduktion

4

5 Frivillighed: relationer på forskellige niveauer Stat/kommune Frivillig organisation Frivillig Borger - Inspireret af Gaven af Marcel Mauss, 1923, om gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund

6 Individniveauet Frivillig Borger Borgeren er ensom med behov for besøg den frivillige giver og borgeren får Borgeren er vært, den frivillige er gæst De udveksler gaver: kaffe, værtindegave, højtlæsning, historiefortælling Borgeren udviser gæstfrihed Over tid etableres en gensidig relation, hvor begge parter giver hinanden tid og nærvær

7 Meningsfuldhed Det, der giver mening for den frivillige er, at kunne gøre en meningsfuld forskel i nuet, hvor man ikke nødvendigvis lader sig begrænse af de regler, der nu måtte være på området. De frivillige tænker ikke på det de laver som en service, men som en hjælp, der bliver givet på nuets betingelser, og det er det, der er så fantastisk givende ved at være frivillig. - Anders la Cour, Staten begærer de frivillige, Information, 9/4-2012

8

9 2. Frivillighed i Ældre Sagen

10 4 fortællinger om Ældre Sagens frivillige arbejde PC Support Ensomme gamle mænd Frittervenner Spisevenner

11 Hvad bemærker I? Hvem er frivillig? Hvem er målgruppe? Hvad kendetegner relationerne? Er der samarbejde med kommunen hvis ja, hvordan? Er der potentiale for samarbejde hvordan?

12 Hvad er særligt ved frivillighed? Frivilligt socialt arbejde handler om mødet mellem den frivillige og brugeren, hvor begge er til stede uden anden dagsorden end at ville hinanden. Frivillige indgår ikke i relationen, fordi de modtager en løn eller har en professionel forpligtelse, men fordi de har lyst til at gøre en forskel. - Ældre Sagens frivilligpolitik: 4, 2011

13 Frivillighed vs. Socialt entreprenørskab Fra masterafhandling: Socialt entreprenørskab i et frivilligt perspektiv: En analyse af Ældre Sagens seniorsommerskole på Fanø (2013)

14 Ældre Sagens samarbejde med det offentlige Formålet er at: Forbedre livskvaliteten for især svage ældre ved at skabe aktiviteter, der komplementerer og supplerer det offentliges lovpligtige tilbud (jf. Ældre Sagens formål) Skabe kendskab til og respekt for hinandens kultur, forskelligheder og grænser. Hvor langt vil vi gå?

15 Frivillige i Ældre Sagen 1. Er medmennesker som giver en ekstra social håndsrækning / skaber nye former for sociale netværk. 2. Kan påtage sig ikke pålægges en opgave. 3. Ledes af frivillige. 4. Arbejder ulønnet, men får dækket deres omkostninger af Ældre Sagen. 5. Har tavshedspligt i personsager. Hvor langt vil vi gå?

16 Frivillige i Ældre Sagen 6. Håndterer ikke pengesager for brugeren. 7. Leverer ikke ydelser som det offentlige kan visitere til. 8. Kan supplere ikke erstatte det offentliges omsorgsforpligtelser over for svage ældre. 9. Bestemmer hvem der kan benytte sig af de frivillige aktiviteter. Kommunen kan henvise borgere til aktiviteterne, som dog ikke må indregnes som en ydelse i den samlede service til borgeren. 10.Udfører ikke professionelle, lovpligtige plejeeller omsorgsopgaver. Hvor langt vil vi gå?

17 3. Trekanten: Borger, frivillig, ansat

18 Trekanten Borgerens perspektiv: Har fokus på omsorg, hjælp, retssikkerhed, værdighed, gennemskuelighed Den frivilliges perspektiv: Har fokus på om det opleves som frivilligt, meningsfuldt, indflydelse, beskyttelse, personlig glæde Den ansattes perspektiv: Har fokus på tryghed i ansættelsen, gode arbejdsvilkår, god samvittighed, både hårde og lette arbejdsopgaver, meningsfuldt arbejde

19 Dialogøvelse 3 cases fra Ældre Sagens frivillige arbejde Drøft hver case ud fra de 3 perspektiver Ca minutter Ca grupper á 4-5 personer

20 4. Debatten om frivillige: Redningsmænd eller årsag til at velfærden udhules eller noget helt tredje?

21 Redningsmænd Her er velfærdssamfundets redningsmænd EXECUTIVE SUMMARY Af Morten Færre skal gøre mere for flere, bare billigere. Det er den gordiske velfærdsknude, som den danske velfærdsstat står over for i de kommende årtier. En ny gruppe sociale iværksættere skal løse den knude, og sikre velfærdssamfundets overlevelse. Proremus, Props & Pearls, Natteravnene og Dugnad er fire eksempler på, hvad der kan blive prototypen på velfærdssamfundets redningsmænd og - kvinder.

22 RessourceDanmark

23 RessourceDanmark Velfærdsdanmark har flere ressourcer, end man kunne foranlediges til at tro, når man ser nyhederne. Ressourcerne findes overalt, og de kan være med til at skabe endnu bedre velfærd. Det gælder frivillige organisationer, velfærdsmedarbejdere, private og socialøkonomiske virksomheder og mange flere. Og det gælder ikke mindst aktive borgere, der gør mere for sig selv og andre.

24 Nødvendige :32 Frivillige er nødvendige for fremtidens velfærd Hvis vi skal opretholde den kommunale service på det nuværende niveau, skal vi have flere frivillige, tænke dem mere ind i den kommunale service og opbløde grænserne for, hvad de må lave. Det mener et klart flertal af landets kommunaldirektører. Også regeringen vil have de frivillige inddraget mere i fremtidens velfærdssamfund.

25 Styrket inddragelse Regeringen vil bruge 100 mio. kr. over de næste fire år på blandt andet at fremme udviklingen af det frivillige sociale arbejde. Et af målene er, at halvdelen af befolkningen deltager i frivilligt arbejde i Vi skal blive bedre til at inddrage civilsamfundet, som indeholder nogle uvurderlige ressourcer i vores velfærdssamfund. For eksempel hører og oplever jeg gang på gang, hvor stor og afgørende forskel det frivillige sociale arbejde gør i indsatsen over for mennesker, der er i en sårbar og vanskelig social situation. Derfor ønsker jeg at fremme nye løsninger og styrke samarbejdet mellem det frivillige sociale arbejde og det offentlige. - Daværende socialminister Benedikte Kiær

26 Udhulning af velfærden Frivillige skal ikke udhule velfærden Politikerne skal ikke bygge fremtidens velfærd på frivillig arbejdskraft. Det er den klare melding fra danskerne i ny undersøgelse. Men frivillige er allerede ved at tage over, lyder det fra frivillige organisationer, som føler sig misbrugt. Forsker afviser dog danskernes bekymringer.

27 Hvad tænker danskerne? Det undersøgte YouGov for Ugebrevet A4 i juni danskere i alderen år deltog i undersøgelsen.

28 Hvad tænker I? Er du interesseret i at yde en frivillige og ulønnet indsats i dit lokalområde? Ja Nej Ved ikke

29 Hvad tænker I? Er du interesseret i at yde en frivillig og ulønnet indsats i dit lokalområde, hvis den offentlige sektor kan bruge din indsats til at spare arbejdskraft? Ja Nej Ved ikke

30 Hvad tænker danskerne?

31 Hvad tænker I? Er du enig i, at kommunerne bør lægge en større del af ansvaret for de ældres praktiske hjælp, eksempelvis til rengøring og indkøb, over på familie og pårørende? God ide Hverken eller Dårlig ide

32 Hvad tænker danskerne?

33 Hvad mener I? Mener du, at en større del af velfærdsopgaverne bør udføres af frivillig arbejdskraft? Ja Nej Ved ikke

34 Hvad mener danskerne?

35 Ingen grund til bekymring Ifølge Jacob Torfing, RUC, bekræfter A4 s undersøgelse at: 1. Danskerne på tværs af alle partier bakker op om velfærdsstaten 2. Danskerne vil gerne lave frivilligt arbejde, fordi det er en del af borgerrollen Samtidigt siger Torfing, at frivillighed ikke kan bruges til at indskrænke den offentlige sektor fordi, at det er videnskabeligt dokumenteret, at skærer man i den offentlige sektor, reducerer man antallet af frivillige.

36 Nye samarbejdsformer Hvis vi på forhånd skal have alting afklaret, inden vi gør det, så dør det hele. Vi skal finde nogle nye samarbejdsformer, og dem kan vi ikke beskrive retningslinjer for, før vi har prøvet dem. Vi bliver nødt til at kaste os ud i det. - Jesper Thyrring Møller, kommunaldirektør i Hedensted

37 Kommune version

38 Kommunen version 3.0 Lisbeth Binderup, kommunaldirektør, Skanderborg Kommune Kommunen er En myndighed En organisation Et lokalsamfund Kommunen møder borgerne som Politikernes opgave er undersåtter kunder ressourcestærke, aktive samfundsborgere at afgøre enkeltsager at styre organisationen at lede lokalsamfundet Politikerne virker ved at behandle sager på formelle møder sætte mål og økonomiske rammer i dialog med fagfolk og kunder præge dagsordenerne og stimulere aktiviteter i lokalsamfundet Fortsættes

39 Kommunen version 3.0 Kommunen er En myndighed En organisation Et lokalsamfund Succeskriteriet for den gode kommune er retssikkerhed faglig kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet et attraktivt og innovativt lokalsamfund hvor alles ressourcer er i spil Den gode medarbejder er optaget af retfærdighed servicemindet, imødekommende og kan leve sig ind i borgerens behov optaget af at finde ressourcerne hos alle, bringe mennesker sammen i fællesskaber samt mediere og støtte Den gode leder er god til at huske reglerne er god til styring er god til ledelse

40 Opsummering og diskussion Hvad tænker I er frivillighedens særlige kendetegn? Hvorfor kan der være behov for at drage grænser mellem frivilligt arbejde og det offentlige? Hvad er den frivillige særligt optaget af? Hvad er borgeren særligt optaget af? Hvad er den ansatte særligt optaget af? Er frivillige redningsmænd eller udhuler de velfærdssamfundet? Måske kan vi reelt begynde at tale om en anden form for samarbejde, en kommune version 3.0?