Sporbarhed i fødevarekæden

Transkript

1 Sporbarhed i fødevarekæden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 2 Sporbarhedsanalyse i Fødevarekæden Resume Flere fødevarekriser (fx BSE og dioxin) har vist, at det har afgørende betydning for beskyttelsen af forbrugernes sikkerhed, at man kan følge foderstoffer og fødevarer tilbage til deres oprindelse og vice versa. Politikere, myndigheder, forbrugere og virksomheder har skærpet fokus på systemer, der kan spore fødevarer og foder frem og tilbage i produktions, forarbejdnings- og distributionsleddene. Kravene (lovgivning eller markedsbaseret) om sporbarhed har virket positivt på udviklingen af teknologi til sporing af foder og fødevarer. Fra 1. januar 2005 gælder der minimumskrav til sporbarhed i al produktion af foder og fødevarer. Der gælder derudover på visse områder (fx mærkning af oksekød, økologi og sygdomsopsporing) særlige krav til sporbarhed. Erhverv og kontrolmyndigheder har i denne situation behov for, at der bliver skabt overblik over lovgivningens krav, og over hvordan reglerne skal tolkes. Denne analyse om sporbarhed i fødevarekæden tager udgangspunkt i regeringens vækststrategi - "Vækst med vilje"(maj 2002) - og analysen "Vækstmuligheder gennem innovation for fødevaresektoren i Danmark" (Direktoratet for FødevareErhverv, februar 2003). Fødevareministeriet forventer, at et overblik over lovgivningens krav og tolkningen af denne vil understøtte udviklingen af effektive sporbarhedssystemer i fødevare- og foderindustrien. Det vil være til gavn for såvel erhvervets konkurrenceevne som myndighedernes kontrol alt sammen i forbrugernes interesse. Sporbarhed er procedurer til at dokumentere varers oprindelse og behandling gennem fødekæden. Dokumentationen er såvel bagudrettet som fremadrettet og skal kunne redegøre for oprindelse, behandling og videresalg af foder eller fødevarer. Analysen gennemgår forskellige definitioner på sporbarhed. Sporbarhed kan beskrives ud fra de enkelte led i produktionen eller ud fra det enkelte produkt. Man kan skelner således mellem systemsporbarhed og produktsporbarhed. Analysen redegør for gældende regler i EU og Danmark om sporbarhed og dokumentation. Det fremgår for hver regel, hvad formålet er i relation til sporbarhed. Fødevareforord-

3 3 ningens grundlæggende krav om sporbarhed for alle fødevarer og foder er fremtrædende. Undersøgelsen viser også, at der er flere specifikke regler om sporbarhed, der stiller krav om sporbarhed, der rækker videre end fødevareforordningen. Analysen gennemgår desuden kommende regler i forbindelse med sporbarhed. Endelig redegøres for visse internationale krav til sporbarhed. Analysen konstaterer, at der har hersket nogen tvivl om forståelsen af fødevareforordningens krav til sporbarhed. Analysen søger at reducere denne usikkerhed ved at konkludere, at kravene om sporbarhed i fødevareforordningen skal tolkes som minimumsbestemmelser, der er fælles for alle de brancher som forordningen dækker. Analysen sammenfatter fødevareforordningens minimumskrav til sporbarhed. Det vurderes, at danske primærproducenter og virksomheder i stor udstrækning opfylder minimumskravene. Analysen redegør for forskellige teknologier til sporbarhed. Analysen konstaterer, at markedet for sporbarhedssystemer er stort og i hastig udvikling. Systemerne rækker fra manuel registrering over IT-systemer til bioteknologiske sporbarhedssystemer. Der synes ikke at være tekniske hindringer for gennemførelse af kravene om sporbarhed. Analysen giver eksempler på sporbarhed indenfor godstransport og i fiskeriet. Analysen viser, at kontrol med sporing og dokumentation ofte er særdeles tidskrævende. Der er desuden behov for vejledning til virksomhederne om hvilken dokumentation, der skal kunne fremlægges i forbindelse med kontrol. Analysen vurderer, at det generelle sporbarhedskrav skal være en integreret del af virksomhedernes egenkontrol og indgå i kontrollen af egenkontrolprogrammet. Analysen er gennemført i efteråret 2003 i et samarbejde mellem Fødevaredirektoratet, Fiskeridirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet. Der har været afholdt møde med repræsentanter fra virksomheder, branche- og forbrugerorganisationer og blevet gennemført to skriftlige høringsrunder.

4 4 Indholdsfortegnelse: Resume...2 Styregruppe...6 Anbefalinger Indledning Baggrund for analysen Analysens opbygning Afgrænsninger Analysens interessenter Sporbarhed Sporbarhedens to retninger produkt og system sporbarhed Definition efter forordning 178/2002, ISO, EAN, Codex Alimentarius Lovgivning og sporbarhedskrav EU-regler Danske nationale regler Frivillige (lovregulerede) ordninger Kommende regelsæt Øvrige Fødevareforordningen Tolkning af Art. 18 i Rådsforordning 178/ Minimumskrav Sporbarhedssystemer Motiv for sporing Eksisterende teknologi Stregkoder Smart Cards og Tags Bioteknologisk sporbarhed Biomarkører Proteomanalyse Biomarkører og kontrol...31

5 5 6. Sporbarhed i forskellige sektorer vejgodstransport Sporing af fisk Eksempel sporing af fisk Fiskeridirektoratets fangstregistreringssystem Kontrol af lovgivningsbestemte sporbarhedskrav Erhverv og myndigheder Konkret eller generel vejledning Afslutning...40

6 6 Styregruppe Ansvaret for gennemførelsen af analysen blev henlagt i Fødevaredirektoratet. Til koordinering af nærværende analyse blev der nedsat en koordinationsgruppe med følgende sammensætning: Niels Bølling, Kontoret for kontrolstyring Anette Flensborg, Juridisk sektion Carina Madsen, Udviklings- og Forskningskontoret Birthe Schubert, Kontor for jura og kommunikation Fødevaredirektoratet Fiskeridirektoratet Direktoratet for FødevareErhverv Plantedirektoratet Der blev afholdt møde med erhverv og organisationer d. 8 september 2003 i Fødevaredirektoratet. Der er i forbindelse med to høringsrunder modtaget bidrag til analysen fra: Danmarks Jordbrugs Forskning Merrild kaffe A/S Dansk Industri Danske Slagtermestres Landsforening EAN Danmark FDB 1 Fødevaredirektoratet De Samvirkende Købmænd DMRI Danmarks fiskeriundersøgelser Danske slagterier Logisys A/S Dansk Supermarked I/S Arla Foods Bryggeriforeningen Carlsberg Danmark A/S Coop Danmark Danish Crown Danske Læskedrik Fabrikanter Fiskeridirektoratet International Transport Danmark Landbrugsrådet Skare A/S Supergros a/s Tano Food Consult A/S TI 1 Der er modtaget høringssvar fra såvel FDB som COOP Danmark

7 7 Anbefalinger I forbindelse med udarbejdelsen af analysen og den løbende dialog med erhverv og organisationer, er der fremkommet en række anbefalinger, ligesom en række anbefalinger er genereret på baggrund af selve analysearbejdet. Anbefalingerne er: Anbefaling 1 Det anbefales, at der fra myndighedsside tages initiativ til at sikre en ensartet tolkning af EU bestemmelser om sporbarhed, herunder de bagvedliggende dokumentationskrav. Anbefaling 2 Det anbefales, at kontrolmyndighederne i Danmark arbejder for at koordinere/ensarte kontrolindsatsen vedrørende Artikel 18. Anbefaling 3 Dansk Industri og Landbrugsrådet anbefaler, at der ikke tages initiativ til yderligere nationale lovgivningsmæssige initiativer om sporbarhed. Anbefaling 4 Det anbefales, at markedskræfterne, herunder forbrugerbehov regulerer udviklingen og implementeringen af sporbarhedssystemer i fødevarekæden. Anbefaling 5 Det anbefales, af forbrugerorganisationer og erhvervsliv ser på mulighederne for at øge forbrugeroplysningen på baggrund af allerede indsamlede produktdata i produktionsforløbet. Anbefaling 6 Det anbefales, at forskningsinstitutioner og myndigheder i fællesskab vurderer mulighederne for anvendelse af bioteknologiske sporbarhedssystemer med udgangspunkt i fødevaresikkerhed. Anbefaling 7 Det anbefales, at myndigheder og erhverv i samarbejde vurderer mulighederne for positivt at fremme eksisterende arbejder mod et system og en standard til sporing i transportsektoren.

8 8 Anbefaling 8 Det anbefales, at myndighederne arbejder hen imod at opstille generelle guidelines til små og mellemstore virksomheder til brug for udarbejdelsen af egenkontrolprogrammer omfattende sporbarhedskravet i Fødevareforordningen. Anbefaling 9 Det anbefales at myndighederne indtager en proaktiv position i forbindelse med internationale forhandlinger i såvel Codex Alimentarius som i EU regi for at sikre gensidige og ensartede krav fra kontrolmyndigheder i forbindelse med international handel.

9 9 1. Indledning Nærværende analyse har fundament i kommissoriet for "Sporbarhedsanalyse i Fødevareværdikæden". Kommissoriet udspringer af regeringens vækststrategi - "Vækst med vilje" - og analysen om "Vækstmuligheder gennem innovation for fødevaresektoren i Danmark". Analysen skal forsøge at danne et overordnet grundlag for vurdering af behov og muligheder for at styrke og understøtte effektive sporbarhedssystemer til gavn for fødevareindustrien herunder systemer, der kan medvirke til effektivisering af den offentlige fødevarekontrol og derigennem fødevaresikkerheden Baggrund for analysen Begrebet sporbarhed anvendes ofte i fødevaredebatten uden at blive defineret entydigt. Det anvendes eksempelvis i forbindelse med omfanget af sporbarhed i henhold til Fødevareforordningen og når sporbarhedskravene diskuteres vedrørende GMO. Begrebet sporbarhed anvendes i forskellige sammenhænge. Dels er der lovgivningsbestemt sporbarhed, dels er der frivillige ordninger, hvor sporbarhed anvendes i kvalitetsstyringssystemer og endelig kundespecificerede krav til sporbarhed. Hidtil har diskussionerne om lovbunden sporbarhed hovedsageligt været begrænset til særlige områder som fx mærkning af oksekød, økologi og sygdomsopsporing. Nu er der imidlertid fastlagt fællesskabsbestemmelser med udgangspunkt i fødevaresikkerhed, så der vil være minimumskrav til virksomhederne om sporbarhed for alle fødevarer og foder fra 1. januar Sporbarhed kan bruges i forbindelse med dokumentation af både fødevarernes kvalitet og deres sikkerhed. Samtidig har sporbarhed og dokumentation en væsentlig betydning i forbindelse med international handel. Erhvervene har længe ønsket, at der fra myndighedsside blev udarbejdet et overblik over lovgivningen på området, ligesom man har ønsket en tolkning af de generelle sporbarhedsbestemmelser. Dette sammenholdt med ovenstående er baggrunden for analysen. Det er i forbindelse med analysearbejdet blevet klart, at der i erhvervene er et langt større ønske om ensartede tolkninger af fællesskabsbestemmelser og klare udmeldinger om tolkningen af sporbarhedskravene end en egentlig analyse af de konkurrencemæssige

10 10 aspekter ved sporbarhedssystemer. Sidstnævnte mener erhvervene, at de allerede varetager effektivt, hvorfor analysen i forhold til kommissoriet har øget vægtning mod tolkning af sporbarhedskravene i lovgivningen Analysens opbygning Analysen vil indledningsvis beskrive interessenterne bag fødevaresporbarhed. Dernæst gennemgås definitioner af sporbarhed, der anvendes i forskellige sammenhænge samt valgte afgrænsninger i analysen. Efterfølgende vil det samlede lovgivnings- og regelgrundlag under Fødevareministeriet blive kort opsummeret. Afsnittet afsluttes med kommende regler, og internationale bestemmelser. Status for tolkningen af artikel 18 i Rådsforordning 178/2002 har sit eget afsnit grundet dets aktualitet og erhvervenes ønske om en afklaring af sporbarhedskravene Efterfølgende beskrives status for den hidtidige udvikling af sporbarhedssystemer samt hvilke systemer, der er på vej i fremtiden. Sporbarheden indenfor to sektorer beskrives som eksempel på, hvorledes sporbarhedskrav er gennemført. Behovet for samarbejde såvel internationalt som mellem myndigheder og organisationer, herunder hastigheden og kommunikationsveje i forbindelse med sporbarhed, vurderes på baggrund af Fødevareforordningens sporbarhedsbestemmelser. Analysen afsluttes med en sammenfatning Afgrænsninger Analysen omfatter ikke sporing af udsæd og planter, idet kontroldirektoraterne (Fødevare-, Fiskeri- og Plantedirektoratet) opfatter produktion af udsæd og planter som et produktionsled før den egentlige fødevareproduktion jf. Fødevareforordningens artikel 2. Emballage er generelt ikke medtaget i analysen. Emballage betragtes ikke som en naturlig del af fødevarer. Kun i de tilfælde hvor emballagen bevidst anvendes til eksempelvis at tilføre fødevaren eller foderet en egenskab som længere holdbarhed (fx via coatning) betragtes emballagen som en del af fødevaren eller foderstoffet.

11 Analysens interessenter Sporbarhed i fødevarekæden har en bred vifte af interessenter, hvis interesser ofte er sammenfaldende men også tager afsæt i forskellige mål for sporbarhed i fødevarekæden. Internationalt Lovgivere Fødevaresikkerhed Effektivisering Handel Myndigheder Primærproducenter Forbrugere (grupper) Erhverv/ industri Detail Figur 1. Sporbarhedens interessenter Forbrugerne: Interesse i, at fødevarer er risikofri og lever op til lovgivningsmæssige forskrifter såvel indenfor frivillige krav for sporbarheds- og mærkningsbestemmelser som for produktionsbestemmelser. For forbrugerne er kravet om sporbarhed således en del af systemet til sikring af fødevaresikkerheden, der omfatter tilbagekaldelse af fødevarer i nødstilfælde, at man som forbruger kan undgå specielle fødevarer og ingredienser eksempelvis grundet allergi samt muligheden for frit at kunne vælge produkter, der har undergået eksempelvis en bestemt produktionsform. Viden om produkthistorien giver forbrugeren mulighed for at tage ansvar i købssituationen. Lovgivere: Ønske om sikre fødevarer til forbrugerne, fri handel med fødevarer over landegrænser, effektiv og omkostningsefficient fødevarekontrol. Sporbarhedssystemer har således statens interesse i forbindelse med fødevaresikkerhed herunder tilbagekaldelse af risikoprodukter men også ved bekæmpelse af svindel, sygdomskontrol i fødevarekæden herunder i den animalske produktion samt i forbindelse med kontrol af produktion, hvortil der ydes tilskud. Kontrolmyndigheder: Kontrolmyndighederne nationalt/internationalt har en latent interesse i effektive sporbarhedssystemer hos primærproducenter, i forarbejdnings-, handels og distributionsled såvel som i detailhandel for hurtigt og effektivt at kunne

12 12 gribe ind i forbindelse med risiko for fødevaresikkerheden og for kontrol med efterlevelse af lovgivningen i almindelighed. Primærproducenter: Lige konkurrencevilkår internationalt som nationalt, herunder i forbindelse med myndighedskontrol. Forbrugertillid til primærproduktionen i forbindelse med "sikre" fødevarer, etisk forsvarlig og "dokumenterbar" produktion. Erhverv: Sikring af forbrugertillid til fødevare, fri handel baseret på ens konkurrencevilkår mellem brancher/internationalt og effektiv fødevarekontrol generelt. Dertil kommer ønsket om effektivisering/rationalisering gennem forbedret styring via sporing af ingredienser/produkter/ batches samtidig med efterlevelse af offentlige såvel som kunderelaterede krav om sporbarhed. Detail: Fokus på forbrugertillid. Sikkerhed for sikring af kunder mod skadelig påvirkning som følge af brug/forbrug af produkter indkøbt i "deres" virksomhed. Internationale handelsrelationer: Såvel udenlandske kontrolmyndigheder som erhvervslivets internationale samarbejdspartnere har en interesse i troværdige garantier for sikkerheden i dansk fødevareproduktion, herunder efterlevelsen af såvel frivillige som lovgivningsmæssige krav til sporbarhed. Samtidig er der et erhvervsmæssigt ønske om, at der generelt ikke etableres nationale offentlige sporbarhedskrav, der kan fungerer som tekniske handelshindringer. Samlet set er der således en række interessenter, der med forskelligt fokus, har sporbarhed som en del af deres interessesfære. Interessenternes indbyrdes forhold og fokus på sporbarheds er afgørende for, hvilke krav de stiller i forbindelse med etablering af sporbarhedssystemer på fødevareområdet.

13 13 2. Sporbarhed I praksis opfattes sporbarhed som procedurer til at dokumentere varernes oprindelse og behandling gennem fødevarekæden. Dokumentationen fremgår af følgedokumenter, som skal kunne kobles entydigt til konkrete partier eller varer ved hjælp af identifikationsmærkning. Virksomhederne udarbejder dokumentationen på baggrund af leverandøroplysninger og deres egenkontrol. I nogle tilfælde indgår den offentlige kontrol i dokumentationen, f.eks. i form af myndighedernes attestation. Dokumenterne skal kunne svare på spørgsmål som; hvor kommer de enkelte ingredienser/foderstoffer/komponenter fra (oprindelse), hvordan er komponenterne forarbejdet (produkthistorie) og hvem er de solgt til. Sporbarhed er således helt enkelt systemer til at identificere enheder/batches af alle ingredienser/ bestanddele, der indgår i produkter, og information om, hvornår og hvor disser er blevet flyttet eller ændret (omdannet). For at sikre sporingen må systemet være i stand til at kæde disse oplysninger sammen og samtidig kunne relatere dem til bagvedliggende dokumentation Sporbarhedens to retninger Bagudrettet sporbarhed betyder, at alle fødevare- og foderstofvirksomheder skal kunne identificere hvorfra en given fødevare, et foderstof eller et dyr er leveret, og alle de led som varen har været igennem, fra bord til jord. Det gælder for både virksomheder, der håndterer varerne, og handelsvirksomheder, der måske aldrig ser varerne, men sørger for transport af dem. Tilsvarende betyder fremadrettet sporbarhed, at alle de nævnte virksomheder skal kunne identificere de aftagere, som varerne er leveret til - fra jord til bord. Virksomhederne skal dog ikke kunne identificere aftageren, hvis der er tale om den endelige forbruger. Sporbarhed har betydning for fødevaresikkerhed i næsten alle sammenhænge uanset om der er tale om smitsomme husdyrsygdomme, fødevarebårne infektioner eller kemiske forureninger. Til gengæld er der væsentlige forskelle i systemer og traditioner for sporing i fødevarekæden indenfor forskellige erhverv og brancher.

14 14 Når man taler om sporbarhed i forbindelse med fødevarer omfatter det både oprindelse og videre håndtering for alle fødevarebrancher. Oprindelse af råvarer er imidlertid ofte væsentligt forskelligt mellem brancher opvækststed for husdyr, fangstområde for fisk og dyrkningsland for planter. Den videre håndtering i forarbejdningsled og pakkesteder, transportveje og opbevaringssteder, samt de forhold dette er sket under er tilsvarende forskellige. Tilsvarende opfattes begrebet "oprindelse" ofte forskelligt hos såvel brancher som hos forbrugere. Et brøds oprindelse kan efter nogles opfattelse være den bagervirksomhed, der har fremstillet det, mens andre vil opfatte det som den mark hvorfra kornet er høstet produkt og system sporbarhed Systemsporbarhed er karakterisering af produktet ud fra de enkelte led i fødevarekæden. Hermed identificeres et større antal/mængde af det samme produkt, således at man kender de fælles træk for produktet gennem flere led, men ikke nødvendigvis den enkelte vareenheds historie. Der kan være tale om fælles træk for oprindelse, produktionsform og opfyldelse af en række specificerede krav. (f.eks. skinke: man ved alt om skinken på slagteriet, samt at skinken kommer fra en gruppe af udvalgte besætninger, som igen stiller krav til råvarerne i foderet, og hvor udvalgte foderstoffirmaer igen stiller krav til udbyderne af foderstoffer og additiver...). Produktsporbarhed er karakterisering og identifikation af det enkelte produkt/enhed. Produktsporbarhed omfatter som regel kun få eller det (sidste) led i fødevarekæden, d.v.s., at det er svært at få produktets historie dokumenteret. Årsagen til dette er, at de fleste virksomheder har mange under-/råvareleverandører. Produktsporbarhed kræver, at der er systemsporbarhed. Opdelingen i produktsporbarhed og systemsporbarhed synes brugbar i analysesammenhænge specielt med fokus på systemsporbarhed, som er mest relevant i forbrugerøjemed og i forbindelse med at undgå større fødevareskandaler. I praksis anvendes de to elementer af sporbarhed ofte samtidigt for at skabe et samlet sporbarhedssystem.

15 Definition efter Forordning 178/2002, ISO, EAN, Codex Alimentarius Sporbarhed er ikke en defineret fælles standard, men afhænger af hvilke informationer, der er aktuelle for det pågældende produkt. For økologi er det eksempelvis afgørende at have dokumentation for, at produktionsbestemmelserne er overholdt gennem hele processen fra jord til bord, da det ikke via analyse er muligt at dokumentere om produktet er produceret efter de økologiske produktionsbestemmelser. Der findes en række definitioner af begrebet sporbarhed, hvoraf nogle af de mest anvendte fremgår af nedenstående. Sporbarhed defineres i: 1) Fødevareforordning nr. 178/2002, artikel 3: 15)»sporbarhed«: muligheden for at kunne spore og følge en fødevare, et foder, et dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller et stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder gennem alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled. 2) ISO (International Organization for Standardization) Standard 9000: 2000 Mulighed for at spore: historie, anvendelse eller placering af en given vare/enhed, ved hjælp af registrerede identifikationer. Hovedelementerne i sporbarhed er evnen til at identificere en fødevare, hvordan den er forandret, hvor den kom fra og hvorhen den er sendt; og forbindelsen mellem disse informationer. 3) EAN (European Article Numbering Association) Fremadrettet sporing: Muligheden for at følge en specifik enhed/batch af enheder downstream (nedenstrøms) gennem forsyningskæden, når den flyttes mellem handelspartnere. Bagudrettet sporing: Muligheden for at identificere oprindelsen af en bestemt enhed i hvert led i forsyningskæden ved hjælp af data lagret i upstream (opstrøms) forsyningskæden. 4) Codex Alimentarious (CCFICS, Codex Committe on Food Inspection and Certification), (CCFL, Codex Committee on Food Labelling) & (Codex Task Force on Food derived from modern technology) Ingen enkelt definition. Codex Alimentarius og FAO/WHO har i fællesskab igangsat et arbejde for at klarlægge, om der er behov for en fælles/ensartet definition af sporbarhed (traceability/product tracing) herunder, hvor krav om sporbarhed allerede forekommer i CCFICS dokumenter. Såfremt det besluttes at videreføre arbejdet, forventes dette at strække sig over en længere periode. De nævnte definitioner har forskelligt udspring.

16 16 Fødevareforordningens definition udspringer af hvidbogen om fødevaresikkerhed. Det er således fødevaresikkerheden, der er i fokus i forbindelse med sporbarhedskravet i forordningen. ISO standarden udspringer af en fælles standard for Quality managemant. Der er således tale om en generel kvalitetsparameter i produktionen. EAN standarden udspringer af behovet for ensartet dataudveksling i forbindelse med handel, mens CODEX har fokus på fælles accept af sporbarhedskrav i forbindelse med fri international handel. Alt afhængig af, hvordan man som fødevarevirksomhed agerer på markedet, skal man tage hensyn til én eller flere af definitionerne. Internationalt orienterede virksomheder må således forventes at skulle forholde sig til alle fire og derud over eventuelle kundespecifikke definitioner.

17 17 3. Lovgivning og sporbarhedskrav Generelt tager lovgivningsmæssige krav om sporbarhed udgangspunkt i fødevaresikkerheden. Imidlertid omfatter de lovmæssige krav om sporbarhed ud over fødevaresikkerhed også kontrol af anprisninger eller mærkning, således at forbrugerne sikres troværdige oplysninger om fødevarerne og bl.a. derigennem sikre forbrugerne et frit valg mellem forskellige fødevarer. Der findes en lang række regelsæt med krav om sporbarhed og dokumentation, hvor nedenstående kun udgør den del, der er gældende for fødevareområdet. I det følgende vil eksisterende EU-regelsæt kort blive gennemgået, hvorefter nationale regler beskrives. For en række af de danske bestemmelser, gælder det, at de har udspring i EU-direktiver. Afslutningsvis beskrives kort dels regler der er under udarbejdelse dels internationalt orienterede regler EU-regler 1 Fødevareforordningen Den officielle titel for forordningen er "EU-parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav til fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed" (Den Europæiske Fødevarelov). Fødevareforordningen, der danner basis for de generelle principper for sporbarhed i alle led i produktion og distribution indenfor fødevare- og foderstof- erhverven, trådte i kraft den 21. februar Kravene om sporbarhed skal efterleves fra 1. januar Målet med forordningen er at sikre målrettet og præcis tilbagetrækning af produkter og kunne tilvejebringe relevant information til forbrugere og kontrolmyndigheder. Det overordnede krav er, at fødevare- og foderproducenter skal være i stand til at identificere "fra hvem de har modtaget, og til hvem de har leveret et produkt" og "have procedure på plads, der gør det muligt at videregive denne information til myndighederne". Allerede eksisterende EU-regler om sporbarhed på visse områder påvirkes ikke af den nye forordning, da disse regler er mere vidtgående end fødevareforordningens bestemmelser.

18 18 Slagtedyr skal eksempelvis fortsat registreres i CHR og besætningslister, øremærkes og have et sundhedsdokument. Kontrollen på slagteriet ændres heller ikke og kroppene skal forsynes med referencekode som hidtil. Tilsvarende skal fisk fortsat mærkes med fangstområde og kravet om lotmærkning af fødevarer gælder også. Produktionen af økologiske varer skal stadig dokumenteres bl.a. via regnskaber for indgående og udgående mængder. Derimod kan det ikke udelukkes, at evt. frivillige tiltag omfattende sporbarhed skal tilpasses fødevareforordningens bestemmelser. 2) Oksekødsmærkning Rådets Forordning (EF) Nr. 1760/2000 om oksekødsmærkning. Siden september 2000 har der været en omfattende obligatorisk mærknings- og registreringsordning for oksekød. Når okse- og kalvekød omsættes i EU, skal det dels være mærket med obligatoriske oplysninger om oprindelse, slagteland/virksomhed samt opskæringsland(e)/virksomhed(er), dels skal der føres detaljerede optegnelser over data på modtaget kød, produktionsdata (hvad er kødet blevet produceret til og hvilken mærkning og reference er blevet dannet under produktionen), samt fortegnelser over, hvor de forskellige produkter er solgt til (aftagere bortset fra endelig forbruger). Formålet er at etablere sporing mellem slagtekrop, udskæringer eller stykker af kød til individuelle dyr eller dyregrupper dels af fødevaresikkerhedsgrunde og dels af oprindelses mærkningsgrunde. 2 Systemet er meget omfattende og indeholder meget detaljerede krav til sammensætningen af batchstørrelser og indhold. Sporbarhed på oksekødsområdet begrænser derved producenternes handlemuligheder væsentligt mere end der er lagt op til i Fødevareforordningens sporbarhedsbestemmelser. 3) Fisks art og oprindelse Kommissionens forordning (EF) Nr. 2065/01 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår forbrugeroplysning om fiskerivarer og akvakulturprodukter. 2 I forbindelse med udarbejdelsen af analysen, har en række erhverv givet udtryk for, at omkostningerne til oksekødsmærkningen ikke står mål med den fødevaremæssige sikkerhed den afstedkommer. Der er endvidere fra disse erhverv rejst ønske om et dansk initiativ til afskaffelse af forordningen.

19 19 Med forordningen blev der fra 1. januar 2002 indført en ny mærkningsordning for en lang række fiskerivarer. Formålet med ordningen er at give forbrugeren et vist minimum af oplysninger om varen, herunder produktionsmetode, art og fangstområde. Med reglerne om sporbarhed i relation til forbrugeroplysning skal oplysninger om fiskens art og fangstområde føres helt frem til forbrugeren i form af mærkning eller handelsdokumenter. Der er ikke krav om, at forbrugeren skal have oplysningen om, hvilket fartøj der har leveret det enkelte parti fisk. Formålet med denne forordning er forbrugerinformation. 4) Identifikation af fødevare Rådets direktiv 89/396/EØF. Dette direktiv opstiller krav om identifikation eller lotmærkning af fødevarer. Formålet er en informationsmærkning til brug når fødevarer er centrum for tvivl eller reelt udgør en helbredsrisiko for forbrugerne. Midlet er mærkning af færdigpakkede fødevarer og krav om videregivelse af de tilsvarende oplysninger og handelsdokumenter for ikke færdigpakkede fødevarer. Formålet er at sikre information når en fødevare er årsag til uoverensstemmelser mellem handelsparter fx om varens sammensætning eller om varen kan udgøre en sundhedsfare for forbrugerne. 5) GMO-mærkning Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1830/2003 indeholder bestemmelser om krav til sporbarhed i forbindelse med handel med produkter, der indeholder GMO (Genetisk modificerede organiser). Forordningen skal ses i sammenhæng med Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003, Formålet med bestemmelserne er at sikre et harmoniseret og effektivt sporingssystem i EU, en målrettet monitorering af potentielle påvirkninger på miljøet, muliggøre tilbagetrækning af produkter og sikre kontrol og verifikation af mærkning. Et yderligere formål er, at man via mærkning kan oplyse forbrugerne om, at der er anvendt GMO i forbindelse med produktionen af fødevaren.

20 Danske nationale regler De fleste bekendtgørelser vedrørende fødevarer, der opstiller betingelser om sporbarhed, udspringer af EU-lovgivning. 1) CHR Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) indeholder information om besætninger med kvæg, svin, får, geder, hjorte, ræve, mink, fjerkræbesætninger og akvakulturer. CHR anvendes bl.a. til efterlevelse af Rådsforordning (EF) nr.1760/2000 om oksekødsmærkning. CHR er den nationale og centraliserede database til registrering og identifikation af levende dyr - herunder i forbindelse med flytning af dyr. De fleste oplysninger i CHR er tilgængelige for offentligheden ( som et led i at forhindre spredning af sygdomme. Oplysninger, der ikke er tilgængelige, er analyseresultater, sygdomsdata fra slagterierne og personoplysninger omfattet af persondataloven. 2) Mærkningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 530 af 18. juni 2003 om mærkning m.v. af fødevarer. Bestemmelserne om mærkning af færdigpakkede fødevarer sikrer blandt andet, at forbrugeren har mulighed for at spore indkøbte fødevarer tilbage til forhandleren eller producenten. Således har fødevarevirksomheder, der tilvirker og emballerer fødevarer, eller den forhandler, der først sælger en fødevare, pligt til at foretage en afgrænsning af et fødevareparti og foretage en identitetsmærkning (LOT-mærkning) af partiet. Kravet om lotmærkning gælder for alle omsætningsled (ikke-færdigpakkede eller engrospakkede fødevarer og færdigpakkede fødevarer) med undtagelse af ikke-færdigpakkede varer i detailsalg. 3) Oprindelsesmærkning af oksekød Bekendtgørelse nr. 18 af 17/01/2001 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød, som ændret ved bekendtgørelse nr. 65 af 1. februar Bekendtgørelsen henviser til mærkningsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000.