Sporbarhed i fødevarekæden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sporbarhed i fødevarekæden"

Transkript

1 Sporbarhed i fødevarekæden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 2 Sporbarhedsanalyse i Fødevarekæden Resume Flere fødevarekriser (fx BSE og dioxin) har vist, at det har afgørende betydning for beskyttelsen af forbrugernes sikkerhed, at man kan følge foderstoffer og fødevarer tilbage til deres oprindelse og vice versa. Politikere, myndigheder, forbrugere og virksomheder har skærpet fokus på systemer, der kan spore fødevarer og foder frem og tilbage i produktions, forarbejdnings- og distributionsleddene. Kravene (lovgivning eller markedsbaseret) om sporbarhed har virket positivt på udviklingen af teknologi til sporing af foder og fødevarer. Fra 1. januar 2005 gælder der minimumskrav til sporbarhed i al produktion af foder og fødevarer. Der gælder derudover på visse områder (fx mærkning af oksekød, økologi og sygdomsopsporing) særlige krav til sporbarhed. Erhverv og kontrolmyndigheder har i denne situation behov for, at der bliver skabt overblik over lovgivningens krav, og over hvordan reglerne skal tolkes. Denne analyse om sporbarhed i fødevarekæden tager udgangspunkt i regeringens vækststrategi - "Vækst med vilje"(maj 2002) - og analysen "Vækstmuligheder gennem innovation for fødevaresektoren i Danmark" (Direktoratet for FødevareErhverv, februar 2003). Fødevareministeriet forventer, at et overblik over lovgivningens krav og tolkningen af denne vil understøtte udviklingen af effektive sporbarhedssystemer i fødevare- og foderindustrien. Det vil være til gavn for såvel erhvervets konkurrenceevne som myndighedernes kontrol alt sammen i forbrugernes interesse. Sporbarhed er procedurer til at dokumentere varers oprindelse og behandling gennem fødekæden. Dokumentationen er såvel bagudrettet som fremadrettet og skal kunne redegøre for oprindelse, behandling og videresalg af foder eller fødevarer. Analysen gennemgår forskellige definitioner på sporbarhed. Sporbarhed kan beskrives ud fra de enkelte led i produktionen eller ud fra det enkelte produkt. Man kan skelner således mellem systemsporbarhed og produktsporbarhed. Analysen redegør for gældende regler i EU og Danmark om sporbarhed og dokumentation. Det fremgår for hver regel, hvad formålet er i relation til sporbarhed. Fødevareforord-

3 3 ningens grundlæggende krav om sporbarhed for alle fødevarer og foder er fremtrædende. Undersøgelsen viser også, at der er flere specifikke regler om sporbarhed, der stiller krav om sporbarhed, der rækker videre end fødevareforordningen. Analysen gennemgår desuden kommende regler i forbindelse med sporbarhed. Endelig redegøres for visse internationale krav til sporbarhed. Analysen konstaterer, at der har hersket nogen tvivl om forståelsen af fødevareforordningens krav til sporbarhed. Analysen søger at reducere denne usikkerhed ved at konkludere, at kravene om sporbarhed i fødevareforordningen skal tolkes som minimumsbestemmelser, der er fælles for alle de brancher som forordningen dækker. Analysen sammenfatter fødevareforordningens minimumskrav til sporbarhed. Det vurderes, at danske primærproducenter og virksomheder i stor udstrækning opfylder minimumskravene. Analysen redegør for forskellige teknologier til sporbarhed. Analysen konstaterer, at markedet for sporbarhedssystemer er stort og i hastig udvikling. Systemerne rækker fra manuel registrering over IT-systemer til bioteknologiske sporbarhedssystemer. Der synes ikke at være tekniske hindringer for gennemførelse af kravene om sporbarhed. Analysen giver eksempler på sporbarhed indenfor godstransport og i fiskeriet. Analysen viser, at kontrol med sporing og dokumentation ofte er særdeles tidskrævende. Der er desuden behov for vejledning til virksomhederne om hvilken dokumentation, der skal kunne fremlægges i forbindelse med kontrol. Analysen vurderer, at det generelle sporbarhedskrav skal være en integreret del af virksomhedernes egenkontrol og indgå i kontrollen af egenkontrolprogrammet. Analysen er gennemført i efteråret 2003 i et samarbejde mellem Fødevaredirektoratet, Fiskeridirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet. Der har været afholdt møde med repræsentanter fra virksomheder, branche- og forbrugerorganisationer og blevet gennemført to skriftlige høringsrunder.

4 4 Indholdsfortegnelse: Resume...2 Styregruppe...6 Anbefalinger Indledning Baggrund for analysen Analysens opbygning Afgrænsninger Analysens interessenter Sporbarhed Sporbarhedens to retninger produkt og system sporbarhed Definition efter forordning 178/2002, ISO, EAN, Codex Alimentarius Lovgivning og sporbarhedskrav EU-regler Danske nationale regler Frivillige (lovregulerede) ordninger Kommende regelsæt Øvrige Fødevareforordningen Tolkning af Art. 18 i Rådsforordning 178/ Minimumskrav Sporbarhedssystemer Motiv for sporing Eksisterende teknologi Stregkoder Smart Cards og Tags Bioteknologisk sporbarhed Biomarkører Proteomanalyse Biomarkører og kontrol...31

5 5 6. Sporbarhed i forskellige sektorer vejgodstransport Sporing af fisk Eksempel sporing af fisk Fiskeridirektoratets fangstregistreringssystem Kontrol af lovgivningsbestemte sporbarhedskrav Erhverv og myndigheder Konkret eller generel vejledning Afslutning...40

6 6 Styregruppe Ansvaret for gennemførelsen af analysen blev henlagt i Fødevaredirektoratet. Til koordinering af nærværende analyse blev der nedsat en koordinationsgruppe med følgende sammensætning: Niels Bølling, Kontoret for kontrolstyring Anette Flensborg, Juridisk sektion Carina Madsen, Udviklings- og Forskningskontoret Birthe Schubert, Kontor for jura og kommunikation Fødevaredirektoratet Fiskeridirektoratet Direktoratet for FødevareErhverv Plantedirektoratet Der blev afholdt møde med erhverv og organisationer d. 8 september 2003 i Fødevaredirektoratet. Der er i forbindelse med to høringsrunder modtaget bidrag til analysen fra: Danmarks Jordbrugs Forskning Merrild kaffe A/S Dansk Industri Danske Slagtermestres Landsforening EAN Danmark FDB 1 Fødevaredirektoratet De Samvirkende Købmænd DMRI Danmarks fiskeriundersøgelser Danske slagterier Logisys A/S Dansk Supermarked I/S Arla Foods Bryggeriforeningen Carlsberg Danmark A/S Coop Danmark Danish Crown Danske Læskedrik Fabrikanter Fiskeridirektoratet International Transport Danmark Landbrugsrådet Skare A/S Supergros a/s Tano Food Consult A/S TI 1 Der er modtaget høringssvar fra såvel FDB som COOP Danmark

7 7 Anbefalinger I forbindelse med udarbejdelsen af analysen og den løbende dialog med erhverv og organisationer, er der fremkommet en række anbefalinger, ligesom en række anbefalinger er genereret på baggrund af selve analysearbejdet. Anbefalingerne er: Anbefaling 1 Det anbefales, at der fra myndighedsside tages initiativ til at sikre en ensartet tolkning af EU bestemmelser om sporbarhed, herunder de bagvedliggende dokumentationskrav. Anbefaling 2 Det anbefales, at kontrolmyndighederne i Danmark arbejder for at koordinere/ensarte kontrolindsatsen vedrørende Artikel 18. Anbefaling 3 Dansk Industri og Landbrugsrådet anbefaler, at der ikke tages initiativ til yderligere nationale lovgivningsmæssige initiativer om sporbarhed. Anbefaling 4 Det anbefales, at markedskræfterne, herunder forbrugerbehov regulerer udviklingen og implementeringen af sporbarhedssystemer i fødevarekæden. Anbefaling 5 Det anbefales, af forbrugerorganisationer og erhvervsliv ser på mulighederne for at øge forbrugeroplysningen på baggrund af allerede indsamlede produktdata i produktionsforløbet. Anbefaling 6 Det anbefales, at forskningsinstitutioner og myndigheder i fællesskab vurderer mulighederne for anvendelse af bioteknologiske sporbarhedssystemer med udgangspunkt i fødevaresikkerhed. Anbefaling 7 Det anbefales, at myndigheder og erhverv i samarbejde vurderer mulighederne for positivt at fremme eksisterende arbejder mod et system og en standard til sporing i transportsektoren.

8 8 Anbefaling 8 Det anbefales, at myndighederne arbejder hen imod at opstille generelle guidelines til små og mellemstore virksomheder til brug for udarbejdelsen af egenkontrolprogrammer omfattende sporbarhedskravet i Fødevareforordningen. Anbefaling 9 Det anbefales at myndighederne indtager en proaktiv position i forbindelse med internationale forhandlinger i såvel Codex Alimentarius som i EU regi for at sikre gensidige og ensartede krav fra kontrolmyndigheder i forbindelse med international handel.

9 9 1. Indledning Nærværende analyse har fundament i kommissoriet for "Sporbarhedsanalyse i Fødevareværdikæden". Kommissoriet udspringer af regeringens vækststrategi - "Vækst med vilje" - og analysen om "Vækstmuligheder gennem innovation for fødevaresektoren i Danmark". Analysen skal forsøge at danne et overordnet grundlag for vurdering af behov og muligheder for at styrke og understøtte effektive sporbarhedssystemer til gavn for fødevareindustrien herunder systemer, der kan medvirke til effektivisering af den offentlige fødevarekontrol og derigennem fødevaresikkerheden Baggrund for analysen Begrebet sporbarhed anvendes ofte i fødevaredebatten uden at blive defineret entydigt. Det anvendes eksempelvis i forbindelse med omfanget af sporbarhed i henhold til Fødevareforordningen og når sporbarhedskravene diskuteres vedrørende GMO. Begrebet sporbarhed anvendes i forskellige sammenhænge. Dels er der lovgivningsbestemt sporbarhed, dels er der frivillige ordninger, hvor sporbarhed anvendes i kvalitetsstyringssystemer og endelig kundespecificerede krav til sporbarhed. Hidtil har diskussionerne om lovbunden sporbarhed hovedsageligt været begrænset til særlige områder som fx mærkning af oksekød, økologi og sygdomsopsporing. Nu er der imidlertid fastlagt fællesskabsbestemmelser med udgangspunkt i fødevaresikkerhed, så der vil være minimumskrav til virksomhederne om sporbarhed for alle fødevarer og foder fra 1. januar Sporbarhed kan bruges i forbindelse med dokumentation af både fødevarernes kvalitet og deres sikkerhed. Samtidig har sporbarhed og dokumentation en væsentlig betydning i forbindelse med international handel. Erhvervene har længe ønsket, at der fra myndighedsside blev udarbejdet et overblik over lovgivningen på området, ligesom man har ønsket en tolkning af de generelle sporbarhedsbestemmelser. Dette sammenholdt med ovenstående er baggrunden for analysen. Det er i forbindelse med analysearbejdet blevet klart, at der i erhvervene er et langt større ønske om ensartede tolkninger af fællesskabsbestemmelser og klare udmeldinger om tolkningen af sporbarhedskravene end en egentlig analyse af de konkurrencemæssige

10 10 aspekter ved sporbarhedssystemer. Sidstnævnte mener erhvervene, at de allerede varetager effektivt, hvorfor analysen i forhold til kommissoriet har øget vægtning mod tolkning af sporbarhedskravene i lovgivningen Analysens opbygning Analysen vil indledningsvis beskrive interessenterne bag fødevaresporbarhed. Dernæst gennemgås definitioner af sporbarhed, der anvendes i forskellige sammenhænge samt valgte afgrænsninger i analysen. Efterfølgende vil det samlede lovgivnings- og regelgrundlag under Fødevareministeriet blive kort opsummeret. Afsnittet afsluttes med kommende regler, og internationale bestemmelser. Status for tolkningen af artikel 18 i Rådsforordning 178/2002 har sit eget afsnit grundet dets aktualitet og erhvervenes ønske om en afklaring af sporbarhedskravene Efterfølgende beskrives status for den hidtidige udvikling af sporbarhedssystemer samt hvilke systemer, der er på vej i fremtiden. Sporbarheden indenfor to sektorer beskrives som eksempel på, hvorledes sporbarhedskrav er gennemført. Behovet for samarbejde såvel internationalt som mellem myndigheder og organisationer, herunder hastigheden og kommunikationsveje i forbindelse med sporbarhed, vurderes på baggrund af Fødevareforordningens sporbarhedsbestemmelser. Analysen afsluttes med en sammenfatning Afgrænsninger Analysen omfatter ikke sporing af udsæd og planter, idet kontroldirektoraterne (Fødevare-, Fiskeri- og Plantedirektoratet) opfatter produktion af udsæd og planter som et produktionsled før den egentlige fødevareproduktion jf. Fødevareforordningens artikel 2. Emballage er generelt ikke medtaget i analysen. Emballage betragtes ikke som en naturlig del af fødevarer. Kun i de tilfælde hvor emballagen bevidst anvendes til eksempelvis at tilføre fødevaren eller foderet en egenskab som længere holdbarhed (fx via coatning) betragtes emballagen som en del af fødevaren eller foderstoffet.

11 Analysens interessenter Sporbarhed i fødevarekæden har en bred vifte af interessenter, hvis interesser ofte er sammenfaldende men også tager afsæt i forskellige mål for sporbarhed i fødevarekæden. Internationalt Lovgivere Fødevaresikkerhed Effektivisering Handel Myndigheder Primærproducenter Forbrugere (grupper) Erhverv/ industri Detail Figur 1. Sporbarhedens interessenter Forbrugerne: Interesse i, at fødevarer er risikofri og lever op til lovgivningsmæssige forskrifter såvel indenfor frivillige krav for sporbarheds- og mærkningsbestemmelser som for produktionsbestemmelser. For forbrugerne er kravet om sporbarhed således en del af systemet til sikring af fødevaresikkerheden, der omfatter tilbagekaldelse af fødevarer i nødstilfælde, at man som forbruger kan undgå specielle fødevarer og ingredienser eksempelvis grundet allergi samt muligheden for frit at kunne vælge produkter, der har undergået eksempelvis en bestemt produktionsform. Viden om produkthistorien giver forbrugeren mulighed for at tage ansvar i købssituationen. Lovgivere: Ønske om sikre fødevarer til forbrugerne, fri handel med fødevarer over landegrænser, effektiv og omkostningsefficient fødevarekontrol. Sporbarhedssystemer har således statens interesse i forbindelse med fødevaresikkerhed herunder tilbagekaldelse af risikoprodukter men også ved bekæmpelse af svindel, sygdomskontrol i fødevarekæden herunder i den animalske produktion samt i forbindelse med kontrol af produktion, hvortil der ydes tilskud. Kontrolmyndigheder: Kontrolmyndighederne nationalt/internationalt har en latent interesse i effektive sporbarhedssystemer hos primærproducenter, i forarbejdnings-, handels og distributionsled såvel som i detailhandel for hurtigt og effektivt at kunne

12 12 gribe ind i forbindelse med risiko for fødevaresikkerheden og for kontrol med efterlevelse af lovgivningen i almindelighed. Primærproducenter: Lige konkurrencevilkår internationalt som nationalt, herunder i forbindelse med myndighedskontrol. Forbrugertillid til primærproduktionen i forbindelse med "sikre" fødevarer, etisk forsvarlig og "dokumenterbar" produktion. Erhverv: Sikring af forbrugertillid til fødevare, fri handel baseret på ens konkurrencevilkår mellem brancher/internationalt og effektiv fødevarekontrol generelt. Dertil kommer ønsket om effektivisering/rationalisering gennem forbedret styring via sporing af ingredienser/produkter/ batches samtidig med efterlevelse af offentlige såvel som kunderelaterede krav om sporbarhed. Detail: Fokus på forbrugertillid. Sikkerhed for sikring af kunder mod skadelig påvirkning som følge af brug/forbrug af produkter indkøbt i "deres" virksomhed. Internationale handelsrelationer: Såvel udenlandske kontrolmyndigheder som erhvervslivets internationale samarbejdspartnere har en interesse i troværdige garantier for sikkerheden i dansk fødevareproduktion, herunder efterlevelsen af såvel frivillige som lovgivningsmæssige krav til sporbarhed. Samtidig er der et erhvervsmæssigt ønske om, at der generelt ikke etableres nationale offentlige sporbarhedskrav, der kan fungerer som tekniske handelshindringer. Samlet set er der således en række interessenter, der med forskelligt fokus, har sporbarhed som en del af deres interessesfære. Interessenternes indbyrdes forhold og fokus på sporbarheds er afgørende for, hvilke krav de stiller i forbindelse med etablering af sporbarhedssystemer på fødevareområdet.

13 13 2. Sporbarhed I praksis opfattes sporbarhed som procedurer til at dokumentere varernes oprindelse og behandling gennem fødevarekæden. Dokumentationen fremgår af følgedokumenter, som skal kunne kobles entydigt til konkrete partier eller varer ved hjælp af identifikationsmærkning. Virksomhederne udarbejder dokumentationen på baggrund af leverandøroplysninger og deres egenkontrol. I nogle tilfælde indgår den offentlige kontrol i dokumentationen, f.eks. i form af myndighedernes attestation. Dokumenterne skal kunne svare på spørgsmål som; hvor kommer de enkelte ingredienser/foderstoffer/komponenter fra (oprindelse), hvordan er komponenterne forarbejdet (produkthistorie) og hvem er de solgt til. Sporbarhed er således helt enkelt systemer til at identificere enheder/batches af alle ingredienser/ bestanddele, der indgår i produkter, og information om, hvornår og hvor disser er blevet flyttet eller ændret (omdannet). For at sikre sporingen må systemet være i stand til at kæde disse oplysninger sammen og samtidig kunne relatere dem til bagvedliggende dokumentation Sporbarhedens to retninger Bagudrettet sporbarhed betyder, at alle fødevare- og foderstofvirksomheder skal kunne identificere hvorfra en given fødevare, et foderstof eller et dyr er leveret, og alle de led som varen har været igennem, fra bord til jord. Det gælder for både virksomheder, der håndterer varerne, og handelsvirksomheder, der måske aldrig ser varerne, men sørger for transport af dem. Tilsvarende betyder fremadrettet sporbarhed, at alle de nævnte virksomheder skal kunne identificere de aftagere, som varerne er leveret til - fra jord til bord. Virksomhederne skal dog ikke kunne identificere aftageren, hvis der er tale om den endelige forbruger. Sporbarhed har betydning for fødevaresikkerhed i næsten alle sammenhænge uanset om der er tale om smitsomme husdyrsygdomme, fødevarebårne infektioner eller kemiske forureninger. Til gengæld er der væsentlige forskelle i systemer og traditioner for sporing i fødevarekæden indenfor forskellige erhverv og brancher.

14 14 Når man taler om sporbarhed i forbindelse med fødevarer omfatter det både oprindelse og videre håndtering for alle fødevarebrancher. Oprindelse af råvarer er imidlertid ofte væsentligt forskelligt mellem brancher opvækststed for husdyr, fangstområde for fisk og dyrkningsland for planter. Den videre håndtering i forarbejdningsled og pakkesteder, transportveje og opbevaringssteder, samt de forhold dette er sket under er tilsvarende forskellige. Tilsvarende opfattes begrebet "oprindelse" ofte forskelligt hos såvel brancher som hos forbrugere. Et brøds oprindelse kan efter nogles opfattelse være den bagervirksomhed, der har fremstillet det, mens andre vil opfatte det som den mark hvorfra kornet er høstet produkt og system sporbarhed Systemsporbarhed er karakterisering af produktet ud fra de enkelte led i fødevarekæden. Hermed identificeres et større antal/mængde af det samme produkt, således at man kender de fælles træk for produktet gennem flere led, men ikke nødvendigvis den enkelte vareenheds historie. Der kan være tale om fælles træk for oprindelse, produktionsform og opfyldelse af en række specificerede krav. (f.eks. skinke: man ved alt om skinken på slagteriet, samt at skinken kommer fra en gruppe af udvalgte besætninger, som igen stiller krav til råvarerne i foderet, og hvor udvalgte foderstoffirmaer igen stiller krav til udbyderne af foderstoffer og additiver...). Produktsporbarhed er karakterisering og identifikation af det enkelte produkt/enhed. Produktsporbarhed omfatter som regel kun få eller det (sidste) led i fødevarekæden, d.v.s., at det er svært at få produktets historie dokumenteret. Årsagen til dette er, at de fleste virksomheder har mange under-/råvareleverandører. Produktsporbarhed kræver, at der er systemsporbarhed. Opdelingen i produktsporbarhed og systemsporbarhed synes brugbar i analysesammenhænge specielt med fokus på systemsporbarhed, som er mest relevant i forbrugerøjemed og i forbindelse med at undgå større fødevareskandaler. I praksis anvendes de to elementer af sporbarhed ofte samtidigt for at skabe et samlet sporbarhedssystem.

15 Definition efter Forordning 178/2002, ISO, EAN, Codex Alimentarius Sporbarhed er ikke en defineret fælles standard, men afhænger af hvilke informationer, der er aktuelle for det pågældende produkt. For økologi er det eksempelvis afgørende at have dokumentation for, at produktionsbestemmelserne er overholdt gennem hele processen fra jord til bord, da det ikke via analyse er muligt at dokumentere om produktet er produceret efter de økologiske produktionsbestemmelser. Der findes en række definitioner af begrebet sporbarhed, hvoraf nogle af de mest anvendte fremgår af nedenstående. Sporbarhed defineres i: 1) Fødevareforordning nr. 178/2002, artikel 3: 15)»sporbarhed«: muligheden for at kunne spore og følge en fødevare, et foder, et dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller et stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder gennem alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled. 2) ISO (International Organization for Standardization) Standard 9000: 2000 Mulighed for at spore: historie, anvendelse eller placering af en given vare/enhed, ved hjælp af registrerede identifikationer. Hovedelementerne i sporbarhed er evnen til at identificere en fødevare, hvordan den er forandret, hvor den kom fra og hvorhen den er sendt; og forbindelsen mellem disse informationer. 3) EAN (European Article Numbering Association) Fremadrettet sporing: Muligheden for at følge en specifik enhed/batch af enheder downstream (nedenstrøms) gennem forsyningskæden, når den flyttes mellem handelspartnere. Bagudrettet sporing: Muligheden for at identificere oprindelsen af en bestemt enhed i hvert led i forsyningskæden ved hjælp af data lagret i upstream (opstrøms) forsyningskæden. 4) Codex Alimentarious (CCFICS, Codex Committe on Food Inspection and Certification), (CCFL, Codex Committee on Food Labelling) & (Codex Task Force on Food derived from modern technology) Ingen enkelt definition. Codex Alimentarius og FAO/WHO har i fællesskab igangsat et arbejde for at klarlægge, om der er behov for en fælles/ensartet definition af sporbarhed (traceability/product tracing) herunder, hvor krav om sporbarhed allerede forekommer i CCFICS dokumenter. Såfremt det besluttes at videreføre arbejdet, forventes dette at strække sig over en længere periode. De nævnte definitioner har forskelligt udspring.

16 16 Fødevareforordningens definition udspringer af hvidbogen om fødevaresikkerhed. Det er således fødevaresikkerheden, der er i fokus i forbindelse med sporbarhedskravet i forordningen. ISO standarden udspringer af en fælles standard for Quality managemant. Der er således tale om en generel kvalitetsparameter i produktionen. EAN standarden udspringer af behovet for ensartet dataudveksling i forbindelse med handel, mens CODEX har fokus på fælles accept af sporbarhedskrav i forbindelse med fri international handel. Alt afhængig af, hvordan man som fødevarevirksomhed agerer på markedet, skal man tage hensyn til én eller flere af definitionerne. Internationalt orienterede virksomheder må således forventes at skulle forholde sig til alle fire og derud over eventuelle kundespecifikke definitioner.

17 17 3. Lovgivning og sporbarhedskrav Generelt tager lovgivningsmæssige krav om sporbarhed udgangspunkt i fødevaresikkerheden. Imidlertid omfatter de lovmæssige krav om sporbarhed ud over fødevaresikkerhed også kontrol af anprisninger eller mærkning, således at forbrugerne sikres troværdige oplysninger om fødevarerne og bl.a. derigennem sikre forbrugerne et frit valg mellem forskellige fødevarer. Der findes en lang række regelsæt med krav om sporbarhed og dokumentation, hvor nedenstående kun udgør den del, der er gældende for fødevareområdet. I det følgende vil eksisterende EU-regelsæt kort blive gennemgået, hvorefter nationale regler beskrives. For en række af de danske bestemmelser, gælder det, at de har udspring i EU-direktiver. Afslutningsvis beskrives kort dels regler der er under udarbejdelse dels internationalt orienterede regler EU-regler 1 Fødevareforordningen Den officielle titel for forordningen er "EU-parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav til fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed" (Den Europæiske Fødevarelov). Fødevareforordningen, der danner basis for de generelle principper for sporbarhed i alle led i produktion og distribution indenfor fødevare- og foderstof- erhverven, trådte i kraft den 21. februar Kravene om sporbarhed skal efterleves fra 1. januar Målet med forordningen er at sikre målrettet og præcis tilbagetrækning af produkter og kunne tilvejebringe relevant information til forbrugere og kontrolmyndigheder. Det overordnede krav er, at fødevare- og foderproducenter skal være i stand til at identificere "fra hvem de har modtaget, og til hvem de har leveret et produkt" og "have procedure på plads, der gør det muligt at videregive denne information til myndighederne". Allerede eksisterende EU-regler om sporbarhed på visse områder påvirkes ikke af den nye forordning, da disse regler er mere vidtgående end fødevareforordningens bestemmelser.

18 18 Slagtedyr skal eksempelvis fortsat registreres i CHR og besætningslister, øremærkes og have et sundhedsdokument. Kontrollen på slagteriet ændres heller ikke og kroppene skal forsynes med referencekode som hidtil. Tilsvarende skal fisk fortsat mærkes med fangstområde og kravet om lotmærkning af fødevarer gælder også. Produktionen af økologiske varer skal stadig dokumenteres bl.a. via regnskaber for indgående og udgående mængder. Derimod kan det ikke udelukkes, at evt. frivillige tiltag omfattende sporbarhed skal tilpasses fødevareforordningens bestemmelser. 2) Oksekødsmærkning Rådets Forordning (EF) Nr. 1760/2000 om oksekødsmærkning. Siden september 2000 har der været en omfattende obligatorisk mærknings- og registreringsordning for oksekød. Når okse- og kalvekød omsættes i EU, skal det dels være mærket med obligatoriske oplysninger om oprindelse, slagteland/virksomhed samt opskæringsland(e)/virksomhed(er), dels skal der føres detaljerede optegnelser over data på modtaget kød, produktionsdata (hvad er kødet blevet produceret til og hvilken mærkning og reference er blevet dannet under produktionen), samt fortegnelser over, hvor de forskellige produkter er solgt til (aftagere bortset fra endelig forbruger). Formålet er at etablere sporing mellem slagtekrop, udskæringer eller stykker af kød til individuelle dyr eller dyregrupper dels af fødevaresikkerhedsgrunde og dels af oprindelses mærkningsgrunde. 2 Systemet er meget omfattende og indeholder meget detaljerede krav til sammensætningen af batchstørrelser og indhold. Sporbarhed på oksekødsområdet begrænser derved producenternes handlemuligheder væsentligt mere end der er lagt op til i Fødevareforordningens sporbarhedsbestemmelser. 3) Fisks art og oprindelse Kommissionens forordning (EF) Nr. 2065/01 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår forbrugeroplysning om fiskerivarer og akvakulturprodukter. 2 I forbindelse med udarbejdelsen af analysen, har en række erhverv givet udtryk for, at omkostningerne til oksekødsmærkningen ikke står mål med den fødevaremæssige sikkerhed den afstedkommer. Der er endvidere fra disse erhverv rejst ønske om et dansk initiativ til afskaffelse af forordningen.

19 19 Med forordningen blev der fra 1. januar 2002 indført en ny mærkningsordning for en lang række fiskerivarer. Formålet med ordningen er at give forbrugeren et vist minimum af oplysninger om varen, herunder produktionsmetode, art og fangstområde. Med reglerne om sporbarhed i relation til forbrugeroplysning skal oplysninger om fiskens art og fangstområde føres helt frem til forbrugeren i form af mærkning eller handelsdokumenter. Der er ikke krav om, at forbrugeren skal have oplysningen om, hvilket fartøj der har leveret det enkelte parti fisk. Formålet med denne forordning er forbrugerinformation. 4) Identifikation af fødevare Rådets direktiv 89/396/EØF. Dette direktiv opstiller krav om identifikation eller lotmærkning af fødevarer. Formålet er en informationsmærkning til brug når fødevarer er centrum for tvivl eller reelt udgør en helbredsrisiko for forbrugerne. Midlet er mærkning af færdigpakkede fødevarer og krav om videregivelse af de tilsvarende oplysninger og handelsdokumenter for ikke færdigpakkede fødevarer. Formålet er at sikre information når en fødevare er årsag til uoverensstemmelser mellem handelsparter fx om varens sammensætning eller om varen kan udgøre en sundhedsfare for forbrugerne. 5) GMO-mærkning Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1830/2003 indeholder bestemmelser om krav til sporbarhed i forbindelse med handel med produkter, der indeholder GMO (Genetisk modificerede organiser). Forordningen skal ses i sammenhæng med Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003, Formålet med bestemmelserne er at sikre et harmoniseret og effektivt sporingssystem i EU, en målrettet monitorering af potentielle påvirkninger på miljøet, muliggøre tilbagetrækning af produkter og sikre kontrol og verifikation af mærkning. Et yderligere formål er, at man via mærkning kan oplyse forbrugerne om, at der er anvendt GMO i forbindelse med produktionen af fødevaren.

20 Danske nationale regler De fleste bekendtgørelser vedrørende fødevarer, der opstiller betingelser om sporbarhed, udspringer af EU-lovgivning. 1) CHR Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) indeholder information om besætninger med kvæg, svin, får, geder, hjorte, ræve, mink, fjerkræbesætninger og akvakulturer. CHR anvendes bl.a. til efterlevelse af Rådsforordning (EF) nr.1760/2000 om oksekødsmærkning. CHR er den nationale og centraliserede database til registrering og identifikation af levende dyr - herunder i forbindelse med flytning af dyr. De fleste oplysninger i CHR er tilgængelige for offentligheden (www.glr-chr.dk) som et led i at forhindre spredning af sygdomme. Oplysninger, der ikke er tilgængelige, er analyseresultater, sygdomsdata fra slagterierne og personoplysninger omfattet af persondataloven. 2) Mærkningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 530 af 18. juni 2003 om mærkning m.v. af fødevarer. Bestemmelserne om mærkning af færdigpakkede fødevarer sikrer blandt andet, at forbrugeren har mulighed for at spore indkøbte fødevarer tilbage til forhandleren eller producenten. Således har fødevarevirksomheder, der tilvirker og emballerer fødevarer, eller den forhandler, der først sælger en fødevare, pligt til at foretage en afgrænsning af et fødevareparti og foretage en identitetsmærkning (LOT-mærkning) af partiet. Kravet om lotmærkning gælder for alle omsætningsled (ikke-færdigpakkede eller engrospakkede fødevarer og færdigpakkede fødevarer) med undtagelse af ikke-færdigpakkede varer i detailsalg. 3) Oprindelsesmærkning af oksekød Bekendtgørelse nr. 18 af 17/01/2001 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød, som ændret ved bekendtgørelse nr. 65 af 1. februar Bekendtgørelsen henviser til mærkningsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000.

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Sporbarhed &>Storytelling?

Sporbarhed &>Storytelling? Sporbarhed &>Storytelling? Eller: Hvordan designes et sporbarhedssystem således at det bliver mere end blot storytelling? Mere end eller andet end værdiladet! Præsentation Walther Rahbek, Salgschef, Lyngsoe

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00784/Dep. sagsnr. 7598 Den 14. januar 2011 FVM 852 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kvalitetspakken

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Tilladelse før start side 2 >> Regnskabet side 2 >> Balanceopgørelser side 3 >> Opstilling af balanceopgørelser side 4 >> Dokumentation for

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om foderstoffer 1) 15. maj 2014. Nr. 477.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om foderstoffer 1) 15. maj 2014. Nr. 477. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 477. Bekendtgørelse af lov om foderstoffer 1) Herved bekendtgøres lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 3. maj 2011, med de

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning ANSØGNING OM AUTORISATION TIL PRODUKTION, BEHANDLING, OPBEVARING, IMPORT, SALG OG EKSPORT AF ØKOLOGISKE PRODUKTER, TIL BRUG FOR DEN ØKOLOGISKE JORDBRUGSPRODUKTION Aut.nr.: Sagsnr.: I skal udfylde alle

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Import af økologiske produkter

Import af økologiske produkter Plantedirektoratet Import af økologiske produkter Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol November 2005 Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 31.3.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 93/1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse

Læs mere

VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING

VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING 20. december 2004 VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING KONKLUSIONERNE FRA DEN STÅENDE KOMITÉ FOR FØDEVAREKÆDEN

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Kontrol/ULWJ Sagsnr./dok.nr.: 13-7455-000001 Dato: 18. juli 2013 Vejledning vedr. udbetaling

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere.

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere. Nyheder fra Bureau Veritas kursusafdeling FODER NYHEDER Seneste nyt fra Q-S opdateringskursus fra ledende auditor Inge Dorthe Hansen, Bureau Veritas Certification Det årlige opdateringskursus i Q-S foderstof

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Dagsorden Præsentation Baggrund for ønsket om ny teknologi til at

Læs mere

MÆRKNINGSKONCEPT FOR OKSEKØDSPORING

MÆRKNINGSKONCEPT FOR OKSEKØDSPORING MÆRKNINGSKONCEPT FOR OKSEKØDSPORING Juni 2001 Version 1 Dette mærkningskoncept indeholder en vejledning og anbefalinger til, hvordan EAN UCC standarden kan benyttes til at opfylde Rådets og Parlamentets

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk)

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) 1.2.2002 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 31/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide?

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Camilla Udsen, cand.techn.al., ph.d. Fødevarepolitisk medarbejder Forbrugerrådet Fiolstræde 17 Postboks 2188 1017 København K Er sporbarhed et forbrugerkrav????? Eksempler

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

RFID teknologi og detailhandlen

RFID teknologi og detailhandlen RFID teknologi og detailhandlen Banebrydende pilotprojekter kan være løftestangen, der sætter nye standarder for effektivisering af forsyningskæden i detailhandlen i de kommende år. v/finn Zoëga, Chefkonsulent,

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

SLAGTEHUSNYT april 2012-2

SLAGTEHUSNYT april 2012-2 SLAGTEHUSNYT april 2012-2 Indhold BSE aftale Kursus HACCP/egenkontrol Honorarlønnede dyrlæger Printeropsætning, slagteriweb Videnkuponer BSE aftale På grund af konkurrencemæssige hensyn har Eurofins meddelt,

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere