Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab"

Transkript

1 Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab Erfaringer og evidens Workshop 1 DSKS Årsmøde 11. januar 2013 Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2 Workshop 1 Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab erfaringer og evidens Sundhedsstyrelsen har i 2012 opdateret og videreudviklet den generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Regioner og kommuner har i perioden fået ½ mia. kr. i puljemidler til at implementere forløbsprogrammer. Workshoppens formål er at undersøge sammenhængen mellem forløbsprogrammer og kvalitet ud fra forskellige aktørers perspektiver: Patienten og de pårørende, almen praksis, kommunen og hospitalet. Regionen og Sundhedsstyrelsen. På workshoppen vil deltagerne blive inviteret til refleksion og dialog om følgende spørgsmål: Bidrager forløbsprogrammer til bedre kvalitet? Hvilke udfordringer er der ved at implementere forløbsprogrammer? Er der gode alternativer til forløbsprogrammer? På workshoppen præsenteres praktiske erfaringer, konkrete eksempler og forskningsresultater, og deltagerne vil blive aktivt involveret.

3 I workshoppen kan du blandt andet høre og tale med: Læge og forskningsleder Anne Frølich fra Bispebjerg Hospital, Afdelingen for sammenhængende patientforløb Praksiskoordinator Jens M. Rubak fra Region Midtjylland Regionsformand for diabetesforeningen John Arne Sørensen, Kolding Uddannelsesleder Birthe Hellqvist Dahl, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Konsulent Hanne Søndergaard, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Konsulent Pernille Bjørnholt, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forløbskoordinator Karen Vibeke Andersen, Nyborg Kommune Workshopansvarlig: Konsulent Jesper Buchholdt Gjørup, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

4 Forløbsprogram for workshoppen Velkomst og introduktion Erfaringer og evidens v/ oplægsholderne Dialog Produktion af udsagn Fernisering af de producerede værker Afrunding af workshoppen Opfølgning på vis.dk

5 Bonusmateriale! De følgende slides blev ikke vist på workshoppen, men kan bruges til at belyse workshoppens spørgsmål. Spørgsmål kan rettes til: Jesper Buchholdt Gjørup, CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling tel Se også netværk om forløbsprogrammer på

6 Et forløbsprogram er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom.

7 Sundhedsstyrelsen 2012 Forløbsprogrammer er en standardiseret beskrivelse af den tværfaglige, tværsektorielle, koordinerede og evidensbaserede sundhedsfaglige indsats samt opgavefordeling, samarbejde og koordinering mellem involverede aktører med udgangspunkt i en given patientgruppe. Nogle programmer omfatter derudover indsatser på social-, beskæftigelses- og/eller undervisningsområdet, hvor disse er centrale for den sundhedsfaglige indsats og det samlede forløb. Forløbsprogrammer beskriver implementering og opfølgning på programmet.

8 Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab et retningsgivende dokument der har til formål at sikre kvaliteten i sundhedsvæsenets samlede indsats overfor mennesker med bestemte sygdomme.

9 Bidrager forløbsprogrammer til bedre kvalitet?

10 Evidens for at der er et problem Inden for de seneste få år er der fremkommet tiltagende viden om, at patienter med kroniske sygdomme langtfra modtager den forebyggende indsats, behandling og rehabilitering, der er i overensstemmelse med den evidens, der findes om kroniske sygdomme. Dette har store konsekvenser for patientens sygdomsforløb, funktionsevne og livskvalitet. Kilde: Optimering af indsatsen ved kroniske sygdomme. Model for en sammenhængende indsats af overlæge Anne Frølich, overlæge Carsten Hendriksen & overlæge Svend Juul Jørgensen, H:S Bispebjerg Hospital, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse og Medicinsk Centerledelse, og Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab Oversigtsartikel i UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005

11 Regionernes formand tilkendegav et behov for bedre koordinering En styrket indsats forudsætter mange forskellige aktører og aktiviteter, så koordinering, samarbejde, sammenhæng og aktiv patientinddragelse er nøgleord i indsatsen på alle niveauer. Bent Hansen 2007

12 Plads til forbedringer Samarbejde, det tror jeg ikke er opfundet. Jeg blev for eksempel bare sendt hjem fra hospitalet. Og de bad mig om at gå til min læge. Han udskriver så noget medicin. Og så bliver man faktisk sluppet der. Med 38 procent i lungekapacitet og penicillinbehandling i gang. Det synes jeg var meget dårligt. Jeg tror ikke, der var nogen menneskelig fejl, der har været ude på at gøre det vanskeligt for mig. Men jeg måtte selv tage affære, og det synes jeg er for ringe i den situation.

13 Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2005, at der bliver udarbejdet såkaldte forløbsprogrammer for de store sygdomsgrupper. Ideen med et forløbsprogram er at fastlægge og beskrive den samlede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand på tværs af sektorer og faggrænser. Formålet er at sikre, at behandlingen foregår på baggrund af evidensbaserede anbefalinger, at opgavefordelingen er præcist beskrevet, samt at de relevante behandlere koordinerer og kommunikerer. De positive effekter ved forløbsprogrammer er i vidt omfang dokumenteret i form af øget patienttilfredshed, at patienterne i højere grad efterlever den foreslåede behandling og får bedre sygdomskontrol. (Kilde: MidLiv 1-07, redigeret af Kirsten Vinther-Jensen, Lucette Meillier og Gerd Nielsen)

14 Et vigtigt element i overvejelserne om sundhedsvæsenets organisering er at aftale og etablere en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem nationale, regionale og lokale parter i tilrettelæggelsen af indsatsen over for kronisk sygdom. Dette kan f.eks. omfatte roller og arbejdsdeling i udviklingen af forløbsprogrammer med karakter af Disease Management Programmer, udvikling af incitamenter, etablering af beslutningsstøtte og IT samt etablering af forekomst- og kvalitetsmonitorering. SST 2005, side 14 Kronisk Sygdom

15 Sundhedsstyrelsen 2005 Det anbefales, at der for de store sygdomsgrupper udarbejdes forløbsprogrammer med karakter af disease management programmer. Forløbsprogrammerne skal baseres på den foreliggende evidens og omfatte det samlede forløb på tværs af faggrupper og sektorer. De skal bygge på konsensus i en tværfaglig udviklingsproces og omfatte beskrivelse af struktur og proces. Kilde: er/links%20til%20publikationer/kronikerrapporter/kronisk_sygdom_patient_sundhedsvaesen_samfund.ashx

16 Sundhedsstyrelsen (2005) Udarbejdelse af forløbsprogrammer vil forudsætte en organisatorisk struktur og må ses i sammenhæng med udarbejdelse af referenceprogrammer, udvikling af en dansk kvalitetsmodel og erfaringer med medicinsk teknologivurdering. De organisatoriske forhold må derfor nøje overvejes, idet både Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner er interessenter. Både sundhedsfaglig og organisatorisk ekspertise skal inddrages. Forskning i udvikling, implementering og kvalitetssikring af forløbsprogrammer bør understøttes. Forløbsprogrammer bør være i overensstemmelse med sundhedsfaglig viden og kvalitetssikres gennem udvalgte indikatorer. Implementering af de udviklede forløbsprogrammer må understøttes og evalueres i en fortløbende proces. Alle de faggrupper, der har betydning for forløbet af kronisk sygdom, må inddrages i udviklingen af forløbsprogrammer, og der skal skabes konsensus om det endelige resultat. Forløbsprogram og information om behandlingen skal deles med patienten for at understøtte dennes aktive deltagelse. Kilde: %20publikationer/kronikerrapporter/Kronisk_sygdom_patient_sundhedsvaesen_samfund.ashx

17 Sundhedsstyrelsen 2012 Forløbsprogrammer er blevet modtaget godt som et landsdækkende, tværfagligt og tværsektorielt koncept siden lanceringen af den første generiske model i 2008 med de mulighed og begrænsninger, det nu har. Med denne videreudviklede og opdaterede model bruger og udbreder Sundhedsstyrelsen de første års erfaringer med forløbsprogrammer samtidig med, at hovedtrækkene stadig er genkendelige. Videreudviklingen er sket som led i den forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme sideløbende med den lokale implementering af de første forløbsprogrammer

18 Sundhedsstyrelsen 2012 det er en væsentlig opgave at tilbyde sammenhængende, koordinerede indsatser i patientforløbene baseret på evidens og ensartet faglig praksis. Et af de centrale tiltag til at forbedre kvaliteten af indsatserne og forløbene for patienter med kroniske sygdomme er forløbsprogrammer. Inspirationskilden er en amerikansk model for behandling af mennesker med kronisk sygdom, the Chronic Care Model med forskellige indsatsområder man kan inddrage i en systematisering og optimering af indsatsen for patienter med kronisk sygdom.

19 Hvorfor anbefalede SST forløbsprogrammer? Formålet med forløbsprogrammer er at sikre en behandling, som er i overensstemmelse med den videnskabelige evidens og patientens præferencer, og som samtidig inddrager ressourcemæssige overvejelser. Der er god viden om den specifikke sundhedsfaglige indsats, som er påkrævet ved de kroniske sygdomme. Denne indsats er i et vist omfang beskrevet i referenceprogrammer og faglige anbefalinger, og der er sædvanligvis faglig konsensus herom. Forløbsprogrammer, som også tilgodeser organisatoriske og ressourcemæssige overvejelser som rationel terapi og hensigtsmæssige behandlingsformer, betegnes som disease management programmer. Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme bør have denne karakter. De skal beskrive den samlede organisatoriske og tværfaglige ramme omkring indsatsen. Behovet for indsats afhænger af sygdommens kompleksitet, af eventuel samtidig optræden af flere sygdomme og af den enkelte patients ressourcer. Forløbsprogrammerne skal tilgodese disse forhold ved at beskrive en differentieret indsats.

20 Formålet med forløbsprogrammer er gennem en faglig og organisatorisk ramme for de tværsektorielle, komplekse og langvarige forløb at sikre: høj kvalitet af den samlede indsats patientinddragelse sammenhængende patientforløb hensigtsmæssig ressourceudnyttelse Forløbsprogrammer tager udgangspunkt i patientgruppers sundhedsrelaterede problemstillinger og forløb knyttet hertil

21 Forløbsprogrammet skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter.

22 Målet er at sikre sammenhæng mellem de forskellige sundhedsfaglige indsatser i et sygdomsforløb, at sikre, at de involverede sundhedsprofessionelle, patienten og de pårørende har en ensartet og fælles målsætning for forløbet, at personalet har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt at sikre, at de enkelte komponenter i et forløb giver de klinisk bedst opnåelige resultater

23 Hvorfor forløbsprogrammer? kronikerprogrammer også er vigtigt fordi en bedre indsats for kroniske syge, herunder type 2 diabetikere, kræver at man kender hele populationen af patienter og at indsatsen i alle sektorer tilrettelægges ud fra det princip, at man har et fælles ansvar for populationen af patienter i en given region (Kilde: referat fra RM-diabetesforløbsprogramgruppen 1. møde i 2008)

24 Kriterier for om der laves forløbsprogrammer Beslutninger om at udarbejde et forløbsprogram bør bero på en samlet vurdering baseret på følgende kriterier: 1. Forløbsprogrammet forventes at have en positiv effekt på den samlede kvalitet af indsatsen for patienten og ressourceforbruget på området 2. Behov for en vedvarende og/eller tilbagevendende tværsektoriel indsats fra sygehus, almen praksis og kommune (organisatorisk element) 3. Veldefineret sygdomsgruppe 4. Et relativt stort antal patienter i sygdomsgruppen set i forhold til en prioritering af de ressourcer der afsættes 5. Potentielt alvorlig sygdom og/eller følger af sygdom i forhold til funktionsevne, levetid og livskvalitet

25 Evidens for rehabilitering For en række sygdomme findes der dokumentation for værdien af rehabilitering, der omfatter optimering af den medicinske behandling, patientundervisning, fysisk (genop)træning, understøttet rygeophør, regulering af uhensigtsmæssig alkoholadfærd og ernæringsvejledning. For nogle sygdomme gælder det, at et afkortet indlæggelsesforløb efterfulgt at videre behandling og rehabilitering i hjemmet understøttet af udgående funktioner fra sygehusene kan føre til forbedret behandlingskvalitet, større patienttilfredshed og bedre resurseudnyttelse. Kilde: Rehabilitering ved kroniske sygdomme. Kan indsatsen forbedres? Af Overlæge Svend Juul Jørgensen & overlæge Carsten Hendriksen H:S Bispebjerg Hospital, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse og Medicinsk Centerledelse. Oversigtsartikel i UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005

26 Forløbsprogrammer som en del af den danske sundhedspolitik The health policy described in this report is inspired by the Chronic Care Model (CCM). The CCM summarizes the basic elements for improving chronic care in health systems at the community, organization, practice and patient levels. The National Board of Health recommends in a strategy paper inspired by the CCM that emphasis should be given to self-management support programs, appropriate organization of the delivery system and the core services delivered, use of descision support tools such as guidelines and disease management programs, community participation, and expanded use of health information technology. The purpose of such initiatives is to improve the quality of care for people living with chronic conditions at a cost efficient level. It is recommended by the National Board of Health that these assumptions and specific initiatives are monitored and evaluated. (National Board of Health 2005) Kilde: The Chronic Care Model - A new approach in DK Country: Denmark Partner Institute: University of Southern Denmark, Odense. Survey no: (11)2008 Author(s): Frølich, Anne, Strandberg-Larsen, Martin and Michaela L. Schiøtz Health Policy Issues: Public Health, Prevention, New Technology, Pharmaceutical Policy, Long term care, System Organisation/ Integration, Political Context, Funding / Pooling, Quality Improvement, Benefit Basket, Remuneration / Payment, Access, HR

27 Forventninger til forløbsprogramarbejde Forventninger til produktet: Der var enighed i gruppen om, at KOL-programmet fra Vejle Amt er et godt udgangspunkt, og at gruppens arbejde i første omgang kan fokuseres på at supplere og opdatere dette, hvor der er ny viden og erfaringer. Programmet skal gøre det let at gøre det rigtige. Materialet skal være let tilgængeligt og overskueligt. Der er et stort frafald i rehabiliteringsindsatsen. Der skal derfor fokuseres på at modvirke dette. Der skal fokuseres på tidlig opsporing i indsatsen, så progression i sygdom kan forebygges. Det skal sikres, at der er præcise og relevante indikatorer for alle dele af indsatsen, så indsatsen i alle sektorer kan monitoreres. Der skal fokuseres på overgangene mellem sektorerne. IT understøttelse af indsatsen er et vigtigt område. Forventninger til processen: Gruppens hovedfokus bør være på at få det udarbejdede program implementeret i alle sektorer. I forlængelse heraf bliver det af central betydning, at der fokuseres på at påvirke kulturen i de enkelte sektorer. Der skal arbejdes med kompetenceudvikling i alle sektorer. Der skal fokuseres på hvordan dette kan gøres bedst muligt. Der skal arbejdes med kommunikation både på tværs af og internt i de enkelte sektorer, herunder fokus på et fælles sprog mellem sektorer og faggrupper. Ikke mindst for patienternes skyld. Det skal sikres at de gode initiativer, der findes på området, inddrages. (Uddrag af referat fra 1. møde i KOL-forløbsprogramgruppen i RM, 2007)

28 Forløbsprogrammers betydning Vigtigt.. at tale om helhed i kronikerprogram / patientforløb, her tænkes både på hospitaler, kommuner og almen praksis at overgangsproblematikker er centralt i dette arbejde at tænke hinanden som sektorer ind som: Hvad kan jeg give de andre sektorer, i stedet for mine betingelser for samarbejde er at huske på, at det ofte er patienten som mærker den manglende sammenhæng, og at patientvinklen derfor er meget vigtig at tænke over, hvad overførsel af opgaver betyder i modtagende sektor at optimal kvalitet og sammenhæng i kronikerprogram / patientforløb er afhængig af kvalitet og struktur i hver del-sektor at gruppen sammen finder det, "der skal være gældende over hele regionen (Referat af oplæg holdt af Jens Rubak 3. januar 2008 på Region Midtdiabetesforløbsprogramgruppens 1. møde)

29 Behovet for forløbskoordination Unlike other aspects of medical care, there has been relatively little rigorous research to direct efforts to improve care coordination. However, many innovative health care organizations have recognized the dangers of poorly coordinated care and have implemented interventions to improve it. The recommendations in this toolkit derive from both the scientific literature, when available, and the best ideas from the field. We have assembled the best evidence in a Care Coordination Model. rdination_model&s=353

30 Chronic Care Model

31 CCM by Wagner et al The growing number of persons suffering from major chronic illnesses face many obstacles in coping with their condition, not least of which is medical care that often does not meet their needs for effective clinical management, psychological support, and information. The primary reason for this may be the mismatch between their needs and care delivery systems largely designed for acute illness. Evidence of effective system changes that improve chronic care is mounting. We have tried to summarize this evidence in the Chronic Care Model (CCM) to guide quality improvement. In this paper we describe the CCM, its use in intensive quality improvement activities with more than 100 health care organizations, and insights gained in the process. Kilde: Edward H. Wagner, Brian T. Austin, Connie Davis, Mike Hindmarsh, Judith Schaefer and Amy Bonomi: Improving Chronic Illness Care: Translating Evidence Into Action Health Affairs, 20, no.6 (2001):64-78

32 Tidlig artikel om CCM Milbank Q. 1996;74(4): Organizing care for patients with chronic illness. Wagner EH, Austin BT, Von Korff M. Source Group Health Cooperative of Puget Sound, Seattle, USA. Abstract Usual medical care often fails to meet the needs of chronically ill patients, even in managed, integrated delivery systems. The medical literature suggests strategies to improve outcomes in these patients. Effective interventions tend to fall into one of five areas: the use of evidence-based, planned care; reorganization of practice systems and provider roles; improved patient self-management support; increased access to expertise; and greater availability of clinical information. The challenge is to organize these components into an integrated system of chronic illness care. Whether this can be done most efficiently and effectively in primary care practice rather than requiring specialized systems of care remains unanswered. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE]

33 Om CCM Manag Care Q Spring;4(2): Improving outcomes in chronic illness. Wagner EH, Austin BT, Von Korff M. Source Group Health Cooperative's Center for Health Studies, Seattle, WA, USA. Abstract Usual medical care often fails to meet the needs of chronically ill patients, even in managed, integrated delivery systems. The medical literature suggests strategies to improve outcomes in these patients. Effective interventions tend to fall into one of five areas: the use of a protocol, reorganization of practice systems and provider roles, improved patient education, increased access to expertise, and greater availability of clinical information. The challenge is to organize these components into an integrated system of chronic illness care. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE]

34 Is The CCM Cost-Effective? Evidence on the cost-effectiveness of the CCM is just beginning to emerge, and more research is needed to understand the costs and benefits to practices, payers, and patients. Evidence On The Chronic Care Model In The New Millennium Coleman, Austin, Brack & Wagner, MacColl Institute for Healthcare Innovation, Group Health Center for Health Studies, in Seattle, Washington. Katie Coleman

35 Disease Management Programs kan reducere antal indlæggelser, genindlæggelser og sengedage Popul Health Manag Oct 31. [Epub ahead of print] Impact of a Chronic Disease Management Program on Hospital Admissions and Readmissions in an Australian Population with Heart Disease or Diabetes. Hamar GB, Rula EY, Wells A, Coberley C, Pope JE, Larkin S. Source 1 Center for Health Research, Healthways, Inc., Franklin, Tennessee. Abstract Abstract Chronic disease management programs (CDMPs) were introduced in Australia to reduce unnecessary health care utilization by the growing population with chronic conditions; however, evidence of effectiveness is needed. This study evaluated the impact of a comprehensive CDMP, My Health Guardian (MHG), on rate of hospital admissions, readmissions, and average length of hospital stay (ALOS) for insured individuals with heart disease or diabetes. Primary outcomes were assessed through retrospective comparison of members in MHG (treatment; n=5053) to similar nonparticipating members (comparison; n=23,077) using a difference-indifferences approach with the year before program commencement serving as baseline and the subsequent 12 or 18 months serving as the program periods. All outcomes were evaluated for the total study population and for disease-matched subgroups (heart disease and diabetes). Statistical tests were performed using multivariate regression controlling for age, sex, number of chronic diseases, and past hospitalization status. After both 12 and 18 months, treatment members displayed decreases in admissions (both, P 0.001) and readmissions (both, P 0.01), and ALOS after 18 months (P 0.01) versus the comparison group; magnitude of impact increased over time for these 3 measures. All outcomes for both disease-matched subgroups directionally mirrored the total study group, but the diabetes subgroup did not achieve significance for readmissions or ALOS. Within the treatment group, admissions decreased with increasing care calls to members (12 and 18 months, P<0.0001). These results show that MHG successfully reduced the frequency and duration of hospital admissions and presents a promising approach to reduce the burden associated with hospitalizations in populations with chronic disease. (Population Health Management 2012;XX:XXX-XXX). PMID: [PubMed - as supplied by publisher]

36 Telefonopkald kan reducere antal indlæggelser Popul Health Manag Dec;13(6): doi: /pop Epub 2010 Nov 23. The impact of a proactive chronic care management program on hospital admission rates in a German health insurance society. Hamar B, Wells A, Gandy W, Haaf A, Coberley C, Pope JE, Rula EY. Source Center for Health Research, Healthways, Inc, Franklin, Tennessee 37067, USA. Abstract Hospital admissions are the source of significant health care expenses, although a large proportion of these admissions can be avoided through proper management of chronic disease. In the present study, we evaluate the impact of a proactive chronic care management program for members of a German insurance society who suffer from chronic disease. Specifically, we tested the impact of nurse-delivered care calls on hospital admission rates. Study participants were insured individuals with coronary artery disease, heart failure, diabetes, or chronic obstructive pulmonary disease who consented to participate in the chronic care management program. Intervention (n = 17,319) and Comparison (n = 5668) groups were defined based on records of participating (or not participating) in telephonic interactions. Changes in admission rates were calculated from the year prior to (Base) and year after program commencement. Comparative analyses were adjusted for age, sex, region of residence, and disease severity (stratification of 3 [least severe] to 1 [most severe]). Overall, the admission rate in the Intervention group decreased by 6.2% compared with a 14.9% increase in the Comparison group (P < 0.001). The overall decrease in admissions for the Intervention group was driven by risk stratification levels 2 and 1, for which admissions decreased by 8.2% and 14.2% compared to Comparison group increases of 12.1% and 7.9%, respectively. Additionally, Intervention group admissions decreased as the number of calls increased (P = 0.004), indicating a dose-response relationship. These findings indicate that proactive chronic care management care calls can help reduce hospital admissions among German health insurance members with chronic disease.

37 Telefonopkald kan reducere indlæggelser Am J Manag Care Jul 1;16(7):e Diabetes disease management in Medicare Advantage reduces hospitalizations and costs. Rosenzweig JL, Taitel MS, Norman GK, Moore TJ, Turenne W, Tang P. Source Department of Medicine, Boston University, Boston, MA, USA. Abstract OBJECTIVE: To evaluate the effectiveness of a telephonic diabetes disease management intervention in a Medicare Advantage population with comorbid diabetes and coronary artery disease (CAD). STUDY DESIGN: Prospective unequal randomization design of 526 members from a Medicare Advantage segment of one region of a large national health plan from May 2005 through April METHODS: High-risk and high-cost patients with diabetes and CAD who were enrolled in telephonic diabetes disease management were compared with a randomly selected comparison group receiving usual care. Wilcoxon signed-rank tests were used to compare the groups on all-cause hospital admissions, diabetes-related hospital admissions, all-cause and diabetes-related emergency department (ED) visits, and all-cause medical costs. Changes in self-reported clinical outcomes also were measured in the intervention group. RESULTS: Patients receiving telephonic diabetes disease management had significantly decreased all-cause hospital admissions and diabetes-related hospital admissions (P <.05). The intervention group had decreased all-cause and diabetes-related ED visits, although the difference was not statistically significant. The comparison group had increased ED utilization. The intervention group decreased their all-cause total medical costs by $ per member per year (PMPY) compared with a $ PMPY increase in the comparison group (P <.05). All clinical measures significantly improved (P <.05) in the intervention group. CONCLUSIONS: A disease management program for high-risk patients with diabetes and CAD was effective in reducing hospital inpatient admission and total costs in a Medicare Advantage population. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] Free full text

38 Tiltrædeforelæsning ved professor Simon Griffin En af de store udfordringer er at få diagnosticeret de diabetikere, som endnu ikke ved, at de har sygdommen. Forskningsresultater tyder på, at tidlig diagnose og tidlig iværksættelse af behandling af sygdommen kan reducere risikoen for udvikling af de mange følgesygdomme, der ofte er forbundet med diabetes: Dårlig sårheling, nedsat syn, nyresygdomme og hjerte-karlidelser.

39 Hvilke udfordringer er der ved at implementere forløbsprogrammer?

40 Sundhedsvæsnet mangler (stadig) sammenhæng og kvalitet Overordnet er det et problem, at vi tænker sundhedsydelserne på sundhedsvæsenets præmisser ikke på patientens. Vi splitter patientens behandlingsforløb op i kasser, der passer til den gældende struktur (Kilde: Lars Engbergs kronik i Politiken, 12. juli 2011)

41 Mail fra Sundhedsstyrelsen Generelt var de høringssvar vi fik ind vedr. videreudviklingen af den generiske model positive og de kritiske kommentarer vi fik, var ikke så meget møntet forløbsprogrammer generelt, men mere på, hvad der manglede i rapporten og hvordan det kunne gøres bedre.

42 Danske Patienters høringssvar til udkastet til Den generiske model for forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Danske Patienter finder overordnet, at rapporten har karakter af en positiv og på mange måder gennemarbejdet hensigtserklæring, men dog også mere en hensigtserklæring end en manual til operationalisering af forløbsprogrammer. Den generiske model er således fortsat mest et værktøj til at afklare, hvor opgaver skal tilrettelægges og udføres, mere end en kvalitetssikring af indhold for patienterne.

43 Patientinddragelse! Patientinddragelse er et væsentlig politisk mål. I erkendelse af at mennesker er forskellige og lever deres liv forskelligt, også når de har en kronisk sygdom, vil vi advare mod at forløbsprogrammer bliver for detaljeplanlagt. I modsat fald modvirker det patientinddragelse. Det fremgår ikke hvem der har udarbejdet rapporten, men en eventuel patientinddragelse i udarbejdelsen fremgår ikke tydelig. (Citater fra Dansk Sygeplejeselskabs høringssvar 2012)

44 Ét kommunalt synspunkt Der er behov for større standardisering og ensretning af forløbsprogrammer i Danmark Citat fra Odense Kommunes høringssvar vedr. den reviderede generiske model for forløbsprogrammer,

45 Forløbsprogrammer giver mening for en lille kommune Norddjurs Kommune vurderer, at det reviderede udkast til Forløbsprogram for kroniske sygdomme den generelle model udgør et godt grundlag for det videre arbejde med udvikling af forløbsprogrammer. de supplerende moduler omkring centrale temaer kan kvalificere både eksisterende og nye forløbsprogrammer. (Citat fra høringssvar )

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

fokus på kronikerindsatsen

fokus på kronikerindsatsen 1. årgang - nr. 2-14. juni 2011 fokus på kronikerindsatsen Undersøgelsen er baseret på interviews foretaget på hospitalsambulatorier og almen praksis på Sjælland og Fyn. Undersøgelsesrapporten kommer på

Læs mere

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Kaiser Permanente Population Care Registry

Kaiser Permanente Population Care Registry Kaiser Permanente Population Care Registry Claus Ehlers Vigeo Healthcare Division www.vigeo.dk Vigeo 29. november 2001 Sundhedsportaler, Population Care Registry 1 PCR: Oversigt Hvad er en Population Care

Læs mere

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes Sagsfremstilling: Det Administrative Kontaktforum besluttede på mødet d. 21. september 2016 at igangsætte udviklingen af det tværsektorielle

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom Mange forskellige forløb giver udfordring i dokumentation og udveksling mellem kommune og sygehuse Dorthe Skou Lassen MedCom v MedCom kommune projekter sygehus-kommune/hjemmepleje j Kronikerplaner hjemmepleje-lægepraksis

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Igangsætning af kronikerprogrammer

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital DMS Årsmøde Eigtveds Pakhus, København 23.

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Region Midtjylland Regionssekretariatet Region Midtjylland Regionssekretariatet 13. maj 2015 /SUBERG Referat fra møde i Sundhedsbrugerrådet den 6. maj 2015 Deltagere: Birgit Hagen, Anni Faarup Christensen, Alice Brask, Lillian Andersen, Jens

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom

10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom R E F E R A T Emne 10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom Mødedato 25. oktober 2012 kl. 12.00-15.00 Sted Deltagere Afbud Jean Hald Jensen, (formand) Eva Mittag, Danske Patienter Jette Bay, Danske

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis

Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis Jens Søndergaard professor, forskningsleder, praktiserende læge, klinisk farmakolog Jens Søndergaard 1 Challenges and

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere. undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere