ÅRSBERETNING

Transkript

1 ÅRSBERETNING

2 ÅRSBERETNING

3 INDHOLD 2 1 SIDE 4-11 Forord & Beretning 2 SIDE Udstillinger, bibliotek & samlinger 3 SIDE Forskning 4 SIDE Kommunikation & undervisning 5 SIDE Selskabet Designmuseets Venner 6 SIDE Virksomhedsoplysninger 3 s. 4 s. 6 Bestyrelsens forord Ledelsens beretning s. 12 s. 14 s. 18 s. 20 Udstillinger Må man tilrettelægge en udstilling som en bog? En drøm realiseret Dansk design i Brasilien s. 24 s. 28 Forskning og publicering På sporet af.. fajance s. 32 s. 34 s. 38 s. 40 Museumsbutikken har fået vokseværk Vores gæster, kommunikation og formidling Undervisning skal tage udgangspunkt i elevernes verden Designskolen s. 46 s. 47 s. 50 s. 51 s. 52 s. 54 Et smugkig Udlån Bestyrelse & repræsentantskab Årsresultat 2014 Medarbejdere Medarbejdernes repræsentation og hverv s. 57 s. 58 s. 59 Museumsstatistik 2014 Nyerhvervelser til samlingen Selected articles in english

4 Forord & Beretning - Designmuseum Danmarks bestyrelse BESTYRELSENS FORORD Vi følger vore mål besluttet i strategiplan Adm. direktør Pia Bech Mathiesen. Formand: Direktør Flemming Lindeløv. Af Flemming Lindeløv, bestyrelsesformand 4 Undskyld at vi praler lidt: 2014 var i alle sammenhænge et succesfuldt år for Designmuseum Danmark. 5 Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen. Udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant. Direktør Johan Adam Linneballe. Næstformand: Advokat Jeppe Skadhauge. Direktør Kjeld von Folsach. Lad os blot nævne få ting: Vi rundede et besøgstal på en stigning på mere end 40% sammenlignet med 2013, vor økonomi er blevet stabil, vi har åbnet flere spændende udstillinger i 2014 bl.a. møbeludstillingerne med fokus på Wegner, Mogensen og Klint samt vor permanente Mode & tekstiludstilling. Alle tiltag har bevirket, at besøgstallet er steget specielt turister og unge mennesker har besøgt vort museum, og det er vi glade for. Designmuseum Danmark er inde i en god cirkel. Vi tør noget mere. Når besøgstallet stiger markant, stiger omsætningen i vor butik, i Klint Café osv. Vi tør endog ansætte flere højt uddannede medarbejdere herunder Ph.d.-studerende. Takket være den store og generøse bevilling fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal kunne vi i 2014 planmæssigt afslutte det toårige projekt: Nyt smukt tag, og dermed kan vi igen med åbne arme tage imod Grønnegaards Teatret i Bestyrelsen har i 2014 afholdt 5 bestyrelsesmøder og et heldags strategiseminar, mens formandskabet har afholdt 6 møder med museets ledelse. Vi følger fortsat Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner. I 2015 har Designmuseum Danmark 125 års jubilæum det skal markeres, bl.a. ved fortsat at tænke nyt, så det gamle museum vil fremstå visionært, ambitiøst og i fortsat vækst med fokus på kvalitet, information og uddannelse. Tak til vore dygtige medarbejdere, til fonde, dansk erhvervsliv og øvrige samarbejdspartnere for støtte og godt samarbejde i år er ingen alder!

5 Forord & Beretning LEDELSENS BERETNING Milepæle afsluttet vi ser frem mod de nye Af Anne-Louise Sommer, museumsdirektør, adj. professor 6 På Designmuseum Danmark oplever vi fremgang på mange fronter. Det er dejligt at have medvind, og det er dejligt at mærke offentlighedens bevågenhed omkring det, man nu én gang er sat i verden for at bidrage med. 7 Museumsgæsterne går "ombord" i mode- og tekstiludstillingen ved åbningen i december Den 17. marts fik Designmuseet besøg af den tyrkiske præsidentfrue Hayrünnisa Gül i forbindelse med parrets officielle statsbesøg. Delegationen udviste stor interesse for dansk design. Design: et kulturelt omdrejningspunkt Design er et omdrejningspunkt i mange sammenhænge i disse år. Godt design er et aktiv, når vi snakker om alt fra national konkurrenceevne og vækst til kulturarv og demokratiske rettigheder. Vi er kendt som et land, hvor designværdier er i sat i højsædet, og hvor design af høj kvalitet præger alle steder fra offentlige rum til det private hjem. Danmark er en turistdestination, og mange besøger Danmark, fordi vores land er kendt for godt design og arkitektur. Det mærker vi også på Designmuseet, hvor en undersøgelse i 2014 placerede os som det museum, der havde den fjerdestørste andel af internationale gæster. Over 70 pct. af vores besøgende kommer fra udlandet. Det stiller store krav til vores formidling både hvad angår anvendelse af fremmedsprog og hvad angår introduktion til dansk kultur og historie. Vores kerneaktiviteter udstillingerne I 2014 fik vi en besøgsfremgang på 40 pct. i forhold til året før. Vi modtog i alt gæster på Designmuseet, og det er en fantastisk fremgang, når vi tænker på, at det årlige besøgstal lå på i Det vil sige, at vi har mere end fordoblet vores besøgstal på tre år var et år fuld af gode udstillinger, der på hver sin vis bidrog til at realisere satsningsområderne i Strategiplan Det var et år med stort fokus på møbeldesign, hvor hundredeårs fødselsdagsjubilarerne Hans J. Wegner og Børge Mogensen blev hyldet. Børge Mogensen fik en mindre præsentation Møbler til Folket!, og Wegner fik en storstilet og ambitiøs udstilling Wegner bare een god stol, der placerede ham i spændingsfeltet mellem den internationale modernisme og den hjemlige traditionalisme. Derudover åbnede vi udstillingen Øvelse gør mester, der omhandlede dansk møbeldesigns grand old man Kaare Klint og hans skole, der derudover også har haft en helt særlig betydning for vores museum. Inden året randt ud, åbnede vi i begyndelsen af december Fashion & Fabric, der i en fortættet opstilling præsenterer highlights fra museets særdeles rige samling af mode og tekstil gennem 400 år. Det er en permanent udstilling, den første i museets historie, og da det er et vigtigt indsamlingsområde, har udstillingen haft stor bevågenhed.

6 8 Hele året igennem viste vi fortsat den semipermanente udstilling Skuffer, skabe og skrin Hjemmets opbevaringsmøbler gennem tiden, der åbnede ultimo Vi fortsætter strategien med få, store og forskningsbaserede udstillinger, og den rette balance mellem særudstillinger, semipermanente og permanente initiativer. Alle årets udstillinger har i overvejende grad været baseret på vores rige samlinger, således at stadig flere genstande kommer til de besøgendes kendskab ud fra et dynamisk, skiftende udstillingsprincip. Vores internationale satsninger Den internationale interesse omkring dansk design er fortsat stor og de seneste års intensive arbejde på at få Designmuseet ud i verden har båret frugt, selv om vejen fra en interessetilkendegivelse til at en udstilling kan realiseres, kan være lang. Vi har haft løbende drøftelser med destinationer fra Sao Paolo til Seoul fra Beijing til Moskva. Og så en hel masse derimellem. Ofte er det økonomien, der afholder projekterne fra at blive realiseret. Derfor har vi oplevet, at en del projekter, der har været arbejdet koncentreret på, desværre ikke er blevet til noget. Heldigvis har vi også oplevet glæden ved, at projekter er blevet realiseret. Vores udstilling Masters & Icons, der sætter fokus på highlights fra det 20. århundredes designikoner er blevet vist på to forskellige destinationer i Brasilien i 2014: I Sao Paolo på Institute Tomie Ohtake og i Brasilia på Nationalmuseet. Begge er højprofilerede udstillingssteder, og vi har været meget tilfredse med samarbejdet. Projektet blev blandt andet gjort muligt af Kulturstyrelsens økonomiske støtte samt en række virksomhedssponsorater. I 2015 kan vi se frem til at vores succesfulde udstilling Pladecovers Vinylens revival, der blev vist på Designmuseet vinteren over i 2012 til 2013, skal til vores søstermuseum Kunstindustrimuseet i Oslo sommeren Design og læring Vi har i flere år haft workshops i skolernes ferier og i forbindelse med Kulturnatten. Dette finder sted i vores fantastiske Designværksted, vi indviede i 2012, og nogle gange også i selve udstillingerne afhængig af tema. Aktiviteterne er meget populære og tilstrømningen er stor. Vi har derfor i løbet af 2014 udvidet, så man også kan deltage i workshops på udvalgte søndage hen over året. Indholdet i de udbudte workshops varieres, så de afspejler de aktuelle udstillinger. I løbet af 2014 har der været fokus på alt fra stoleworkshops, design som i bauhaus-tiden og mode, til lav din egen rejsedagbog med inspiration fra Kaare Klints rejse til Bali i Vores populære børneskole, hvor børn fra indskoling til udskoling kan gå til design efter skoletid, er i 2014 blevet udvidet, så det nu også er voksne, der kan gå til design. Vi kan konstatere, at det er lige så populært for en mere moden aldersgruppe. Interessen for design og den måde design bestemmer vores formede omgivelser og vores livssituation på, er stor i alle aldersgrupper, og det er glædeligt, at vi kan bidrage til, at den nødvendige viden om og indsigt i designs betydning for et samfund styrkes bredt. Vores fysiske rammer 2014 blev året, hvor vores store tagudskiftningsprojekt på museumsfirkanten blev afsluttet. I november måned forlod den sidste håndværker stilladset, og skurbyen i Grønnegården blev rømmet. Der blev pludselig ganske stille, efter at museet i halvandet år havde dannet ramme om en livlig og ind i mellem lettere kaotisk byggeplads. I alt knap tegl er blevet lagt op, uendeligt mange meter kobbertagrender, nedløbsrør og inddækninger er blevet monteret og det fineste malerarbejde er blevet udført på tagets kviste. Alle de gode gamle håndværk har indgået i entreprisen, og arbejdet har været af højeste kvalitet, som det sig hør og bør på en fredet bygning som vores. Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney-Møllers Fond til almene Formaal, der har gjort dette muligt, og vores taknemmelighed er stor. Taget er et sine qua non for en bygning, og ikke mindst et museum som vores, hvor magasinerne befinder sig på loftsetagen under taget. Så det nye tag er på rigtig mange måder en daglig glæde for os. Vi har ligeledes afsluttet istandsættelsen af udstillingssalene i Nordre Fløj og i den del af Amaliegadefløjen, hvor Fashion & Fabric er åbnet. Lofterne er blevet hvidtet, de fredede vægge er nænsomt restaurerede og belysningssystemet er blevet opgraderet. Istandsættelsen er muliggjort takket være C.L. Davids Fond og Samling, og bidrager til at højne oplevelsen for vores besøgende og os selv. Forskning og formidling Som fuldt integreret ABM-institution, hvor Arkiver, Museum og Bibliotek former en helhed, og gensidigt understøtter hinanden, har vi både ret og pligt til at drive forskning. Det foregår både gennem de medarbejdere, der har forskningstid som del af ansættelsen og gennem projektansættelser af kortere eller længere varighed. Vi har i de senere år arbejdet målrettet på at styrke forskningen. I 2014 modtog museet for første gang et erhvervs-ph.d.-stipendium med projektet Design som læringsressource, som det var en stor glæde at kunne igangsætte i maj måned. Og i december fik vi tilsagn om, at vi havde modtaget et af Ny Carlsberg Fondets treårige postdoc stipendier, som vi skal have besat i Sidstnævnte er i samarbejde med Syddansk Universitet, og har forskning inden for det 21. århundredes danske design i et globalt perspektiv som sit omdrejningspunkt. Forskning hænger snævert sammen med formidling, og på et museum er der mange måder, hvorpå forskningen kan formidles. Oplagt sker det igennem vores forskningsbaserede udstillinger og igennem publikationer. I 2014 udgav vi i samarbejde med forlaget Strandberg Publishing bogen 101 danske design ikoner. Lars Dybdahl, museets bibliotekschef og forskningsleder, var redaktør og bidragyderne var, ud over flere af museets medarbejdere, mange repræsentanter for det danske designforskningsmiljø, der hver havde beskrevet nogle af de 101 udvalgte ikoniske eksempler på dansk design når det er bedst fra sidst i 1700-tallet til i dag. Det blev et spændende og berigende samarbejdsprojekt på mange måder og et centralt bidrag til den bredt formidlende del af dansk designforskning. Økonomi Som det fremgår af vores årsresultat 2014 (se andetsteds i beretningen) har vi en stærkt stigende omsætning i disse år. En væsentlig årsag til, at vi kommer meget tæt på 60 millioner i omsætning dette år, skyldes det store tagprojekt, der strakte sig fra Som statsanerkendt 16 museum nyder vi det privilegium at modtage statsstøtte, men hvor statstilskuddet tidligere udgjorde en væsentlig del af den samlede omsætning, er vi i 2014 nede på, at statstilskuddet kun udgør 28 pct. Dette skyldes flere forhold. Vi er begunstiget af mange og gode støtter, der favner fra de private fonde til virksomheder. Men vi er også i stigende grad blevet bedre til at generere midler selv gennem vores kerneaktiviteter. Man kan sige, at vi bliver bedre til at tænke kommercielt i den mest positive betydning af ordet. Og det er rigtig godt, for disse midler kan vi anvende frit, der hvor behovet i driften er størst. Det er ikke nødvendigvis i en spektakulær udstilling, men måske i renovering af toiletter eller i at udbygge garderobeforholdene eller simpelthen at ansætte flere folk til at udvikle museet og det er ting, der er svære at få støtte til andetsteds fra. Vi har ladet entréprisen stige i de senere år. Men vi har samtidig givet flere muligheder for de, der ikke har så mange penge, for at komme gratis ind. I 2012 gav vi således gratis adgang til alle studerende. Dette udvidede vi i 2014 til at omfatte gratis adgang til alle under 26 år. For man kan også have få penge selv om man ikke studerer og bare er ung. Vi er mig bekendt det eneste museum, der giver gratis adgang til alle under 26 år bortset fra de museer, hvor der er gratis adgang for alle. I den bedste af alle verdener er det selvfølgelig gratis at benytte kulturtilbud, gå på museer til koncerter eller til ballet. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Derfor må vi tjene penge, så vi fortsat kan udvikle Designmuseum Danmark, kan skabe vedkommende og lærende udstillinger, kan vedligeholde vores smukke fredede bygninger og i det hele taget kan skabe optimale rammer for vores markant stigende besøgstal. Vores mission Designmuseum Danmark har haft som mission at udbrede godt design siden For alle vores aktiviteter gælder, at museets oprindelige raison d être, nemlig at være et kulturformidlende videncenter og agere interface mellem industri, branche, uddannelsesinstitutioner samt den almene borger, er et uomgængeligt omdrejningspunkt. Tak til: Designmuseum Danmark er et statsanerkendt specialmuseum. Vi er en selvejende institution, der nyder det store privilegium at modtage statsstøtte. Størstedelen af vores omsætning genereres dog på anden vis. Gennem egne indtægter og Museumsdirektør Anne-Louise Sommer. gennem generøs støtte og donationer fra fonde og virksomheder. Den støtte er uvurderlig og den er en absolut nødvendig forudsætning for, at vi fortsat kan udvikle Designmuseet og leve op til vision og mission. I 2014 har vi modtaget støtte fra: A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden C.L. Davids Fond og Samling Carl Hansen & Søn Fabrikant Christian Frederik Madsens Fond Kvadrat L.F. Foghts Fond Mads Nørgaard Copenhagen Ny Carlsbergfondet Nørgaard paa Strøget Statens Kunstfond Varelotteriet Designmuseet retter en særlig tak til vores venneforening Designmuseets Venner, der med sin stiftelse i 1910 er en af landets ældste. Venneforeningens gavmilde donationer gennem tiden, har muliggjort vigtige erhvervelser til samlingerne. Sidst men ikke mindst skal der rettes en stor tak til alle Designmuseets medarbejdere, hvis dedikerede indsats i dagligdagen får tingene til at ske, og sikrer, at de ambitiøse projekter lander. Og til bestyrelsen der loyalt følger vores færd, holder os til ilden og udfordrer os til at sætte overliggeren højt. Vores hovedbevillingsgiver er Kulturministeriet, og både Styrelse og Departement skal have en stor tak for en løbende og engageret dialog. 9

7 2014 blev året, hvor vores 7000 m2 store tag på Museumsfirkanten blev udskiftet. Det var et meget omfattende projekt, hvor det smukke resultat heldigvis taler sit tydelige sprog. Vi er så glade for vores nye tag, og retter en meget stor og hjertelig tak til A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der gjorde det muligt

8 Udstillinger, bibliotek & samlinger UDSTILLINGER 2014 Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder. 12 MODE & TEKSTIL 5. december 2014 Designmuseum Danmark har en af landets mest omfattende samlinger af mode og tekstil på mange tusinde genstande lige fra historiske dragter tilbage fra 1700-tallet til nutidens couture (skrædderi). For første gang i museets snart 125-årige historie åbnedes i december 2014 dørene til en permanent udstilling af museets samlinger, der ikke tidligere har været vist for et bredt publikum. Udstillingen Mode & Tekstil giver med over 500 genstande fra museets rige samlinger et helt særligt indblik i designhistoriske aspekter inden for mode og tekstil med vægt på den danske udvikling gennem de sidste 400 år. Et nøje udvalg af tekstiler, modedragter og tilbehør viser forskellige tiders design, tekstilteknikker, produktionsformer, smag og idealer i moden. WEGNER - BARE EEN GOD STOL 3. april december 2014 "WEGNER bare een god stol" var Designmuseets største møbeludstilling nogensinde. Og der er god grund til at gå i dybden med netop Wegner på Designmuseet. Her gik han på møbelskole, her præsenterede han mere end halvdelen af sine hovedværker og det var også i museets historiske samlinger han hentede inspiration til størsteparten af sine møbler. Udstillingen viste ikke kun Wegner i en dansk og international kontekst, den søgte også at give svar på, hvorfor Wegners møbler stadig virker samtidige og er mere populære end nogensinde ikke kun hos forbrugerne og internationale samlere, men også som forbilleder for vor tids internationale superdesignere. ØVELSE GØR MESTER KAARE KLINTS MØBELSKOLE 27. juni september 2015 Arkitekten Kaare Klint ( ) er dansk møbelkunsts grand old man. Han dannede skole for indtil flere generationer af danske møbelformgivere heriblandt Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Ole Wanscher, Edvard og Tove Kindt-Larsen og Poul Kjærholm. Dermed banede han også vej for fænomenet og eksporteventyret Danish Modern, der gjorde danske kvalitetsmøbler kendt over hele verden. Men hvem var Kaare Klint? Og er han stadig et forbillede? Udover rollen som urfaderen for dansk møbeldesign er Kaare Klint en tilbagevendende figur på Designmuseum Danmark. I 1920 indrettede og restaurerede han den nuværende museumsbygning, det tidligere Kgl. Frederiks Hospital. Men ikke alene skabte han rammerne og fyldte dem med smukke montrer, inventar og møbler, han havde tegnestue og bolig på museet indtil sin død. Museet ønsker med udstillingen Øvelse gør mester at give publikum en introduktion til Kaare Klint samt at belyse hans virke fra flere sider. SNEDKERNES EFTERÅRSUDSTILLING OPBEVARING 1. november maj møbelsnedkere og designere viste deres fortolkning af fremtidens opbevaringsmøbler, da Snedkernes Efterårsudstilling 2013 udstillede på museet. Udstillingen vistes i sammenhæng med Designmuseum Danmarks egen udstilling Skuffer, Skabe og Skrin Hjemmets opbevaringsmøbler før og nu, som åbnede parallelt med SEs udstilling og cirkulerer om samme tema, nemlig opbevaringsmøblet. Der er zoomet ind på omvendte fortolkninger af opbevaring. Opbevaring du mangler. Opbevaring, du drømmer om. Opbevaring på helt nye måder. Årets eneste ufravigelige krav er, at møblet ikke kan skrues fast i væg, loft eller gulv. For Designmuseum Danmark er en fredet bygning. Men hvad er et mindre lavpraktisk benspænd mod helikoptergeniale møbelabstraktioner? SKUFFER, SKABE OG SKRIN HJEMMETS OPBEVARINGSMØBLER FØR OG NU 1. november august 2015 En udstilling om hjemmets opbevaringsmøbler gennem tiden. Museet sætter fokus på opbevaringsmøblet gennem tiden og på udviklingen af nye møbeltyper i takt med tidens ændrede behov. I udstillingen vises nedslag i møbelhistorien i en række eksempler på møbler, der udmærker sig ved godt design, overlegen materialebehandling og usædvanlig udsmykning. Samtidig viser tegninger og grafisk materiale både hvordan processerne forløber fra udviklingen af en idé til et færdigt møbel. Her er noget at hente både for den, der interesserer sig for godt snedkerhåndværk, for møbelhistorie og for boligindretning og møbeldesign generelt. UDSTILLINGSLABORATORIET - HVERDAGSDESIGN PÅ 3 MÅDER 4. oktober marts 2014 Én udstilling, tre iscenesættelser, din mening. Udstillingslaboratoriet Hverdagsdesign på 3 måder viser de ting, vi alle kender og holder af, men som vi også nogle gange glemmer eller måske ikke tænker på er design. Udstillingen er samtidig også et eksperiment for hvilken af de tre iscenesættelser er bedst? Designmuseum Danmark inviterede ind i et udstillingsunivers, hvor det genkendelige og nære design, vi har i vores hjem og hverdag, kombineres med en eksperimenterende formidling. Det var med andre ord en slags tre-i-en udstilling, hvor de samme genstande udstilledes på 3 forskellige måder, hvilket resulterede i 3 helt forskellige oplevelser. Udstillingen var del af forskningsprojektet Museet som oplevelsesrum formidlingsstrategier og udstillingsdesign for Designmuseum Danmark ved ph.d. stipendiat Laura Liv Weikop. - Præsentationer CARLO VOLF: UDVALG '96 - ' januar juni 2014 En præsentation af et udvalg af den danske designer Carlo Volfs design fra 1996 til Carlo Volf (1968-) tog afgang fra Danmarks Designskoles linje for møbeldesign i 1997, og blev i 2013 ph.d. fra Arkitektskolen i Aarhus på afhandlingen Lys, Arkitektur og Sundhed en metode. Igennem alle årene har han skabt møbeldesign i en klasse for sig. Som designer arbejder Carlo Volf i et eksperimenterende, udforskende og ofte grænseoverskridende felt. Møblerne udfolder sig elegant i et spændingsfelt mellem det avancerede og det enkle, mellem det helt ligetil og det forunderlige. Snedkernes Efterårsudstilling Opbevaring. MØBLER TIL FOLKET! BØRGE MOGENSEN 100 ÅR 22. maj januar 2015 Designmuseet markerede 100-året for Børge Mogensens ( ) fødsel med en præsentation af hans arbejde, der tog udgangspunkt i museets egen samling med mere end 30 forskellige møbler fra bord, stol og skolepult til tremmesofa og daybed. Møbler til folket! var fortællingen om, hvordan møbelarkitekten Børge Mogensen fokuserede på den sociale agenda, og hvordan troen på, at design kunne være med til at rammesætte det gode liv, blev fulgt op af konkret handling og ført ud i livet. NYERHVERVELSE: BARCA 13. juni november 2014 Med en stor tak til Conde House Ltd., som har skænket hvilemøblet Barca til museet og til den danske designer Jakob Jørgensen viste museet denne nyerhvervelse. 13

9 Udstillinger, bibliotek & samlinger MÅ MAN TILRETTELÆGGE EN UDSTILLING SOM EN BOG? Udstillingskuratorens tanker om WEGNER bare een god stol Af Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef 14 Wegner 100 var arbejdstitlen på museets store Wegnerudstilling, der fortæller historien om hans virke som en af de mest produktive og anerkendte danske designere. Her kan du blive klogere på udstillingen, som også var den første manifestation af museets fremtidige møbelsatsning. 15 Intentionen med at vise en udstilling om netop Wegner var ikke blot med ny forskning at give en ny indsigt i Wegners værk og arbejdsmetode. Fordybelsen i Wegner, der var en af de danskere, som fik størst betydning internationalt under Danish Moderns internationale gennembrud, kunne belyse, hvorfor dansk møbelkunst blev det danske kulturfænomen, der satte størst spor internationalt i det 20. århundrede Wegner evigt moderne Studiet af tegninger og fotos i Wegners tegnestue førte til den indsigt, at Wegners værk er ikke kun produkt af en række institutioner med tilknytning til Designmuseet, Kunsthåndværkerskolen og Snedkerlaugsudstillingerne. De fleste af hans tematiske møbelserier og motiver tager også afsæt i museets historiske samlinger. Udstillingen om Wegner var også oplagt, fordi interessen for Wegners værk er større i netop dette årti end nogen sinde før, i Danmark og internationalt. Årsagerne til interessen for Wegners møbler er mange. Der er ikke til at sige, om udstillingens massive internationale presseomtale og høje besøgstal skyldes tidens dyrkning af retro, en fornyet håndværksbølge eller Wegners særlige evne til at gøre rationelle og funktionelle designløsninger poetiske og skulpturelle. Det sidste er det måske mest interessante, idet Wegners design aldrig har været kritiseret af postmoderisterne og i dag fremstår som forbillede for mange internationale designere, fordi vor tids designideal ikke kun fordrer rationalitet og funktionalitet, men også en menneskelig og narrativ dimension. Tankerne bag udstillingen For museet var udstillingen en anledning til at diskutere museets rolle som inspirationskilde og motor i udviklingen af den danske møbelskole, som fik så stor anerkendelse internationalt midt i det 20. århundrede. Udstillingen skulle forklare Wegners liv som en lang designproces, hvor omdrejningspunktet var at skabe bare een god stol en besættelse Wegner fik, da hans Den runde stol blev udråbt til The Chair i Museet viste i forbindelse med Wegners 75 års fødselsdag en stor Wegner-udstilling, som senere blev til en rejseudstilling. Den udstilling lagde hovedfokus på Wegner som håndværkeren, en helt afgørende vinkel for forståelsen af Wegners arbejde. Bare een god stol skulle vise Wegner som designer, fordi det var hans formgivning, som slog igennem internationalt. Målet var ud fra en helhedsbetragtning at forklare, hvorfor og hvordan Wegners værk kom til at se ud som det gør, for at vi i vor tid kan se, hvad vi kan lære af Wegner. Udstillingen blev til i samarbejde med Rasmus Koch Studio, som normalt er mest kendt for sit grafiske design. Koch tilrettelagde også bogen, som ledsagede udstillingen. Udstillingen blev stik imod tidens teorier om god udstillingstilrettelæggelse en tredimensionel udgave af bogen. Derfor blev udstillingen også meget billed- og teksttung, en bog man kunne vandre igennem. Wegner er verdens mest produktive møbeldesigner med et værk, der omfatter omkring 1200 forskellige møbler og 3000 tegninger, der alle på en eller anden måde er forbundet med hinanden tematisk og inspirationsmæssigt. Der var kun plads til at vise ca. 150 møbler i udstillingen. For at kunne vise Wegners arbejdsproces og en stor del af de mange møbler, som kan betegnes som mellemstadier til de udstillede værker, omfattede udstillingen reproduktioner af ca. 300 originalfotos og tegninger trykt på store linoleumsplader. Tryk på linoleum var Rasmus Kochs måde at skabe en stoflig og neutral baggrund for Wegners værker. Udstillingens eneste inventar var vandrette linoleumsplaner til møbler og lodrette planer til billeder. Overblik og fordybelse Museologisk forskning har vist, at kun ganske få læser tekster i udstillinger. Ved at folde fortællingen om Wegner og kontekstualiseringen af hans værk ud som et massivt sansebombardement med mange møbler, tegninger og fotos skulle publikum, helt uden at læse de mange forklarende tekster, få et indblik i, hvad der foregik i Wegners hjerne alene ved at se på genstande og billeder. Uden at læse var det muligt at erkende, hvordan Wegner blev inspireret af museets ældre møbelsamlinger, der var udstillet på rød linoleum, og forstå, hvordan den ene detalje førte til den næste idé i det næste værk. Som på Internettet var det muligt at browse sig igennem udstillingen. Hvis man havde lyst til at fordybe sig i et bestemt værk kunne man læse, og hvis man blot ville have et hurtigt overblik kunne man vandre hastigt igennem. Og da design, og i særdeleshed Wegners værk handler om at sanse former, detaljer og overflader, var der i udstillingen 60 nyproducerede møbler, som publikum kunne teste. Udstillingens opbygning Udstillingen begyndte traditionelt med en kronologisk gennemgang af Wegners liv, uddannelse og karriere, fordi den biografiske fortælling levendegør formidlingen af et værk og er god til at fange publikums opmærksomhed. Derefter fulgte udstillingens hoveddel om Wegners arbejde med formtemaer og -typer for at slutte af med at antyde, hvad han betyder i dag, hvor internationale designstjerner som Jasper Morrison betragter Y-stolen som en kæmpe udfordring og et forbillede, der skal prøves kræfter med og på den måde fører Wegners designtænkning videre.

10 Designmuseet markerede 100-året for Børge Mogensens ( ) fødsel med en præsentation af hans arbejde, hvor man bla. kunne se sofaen, han designede til sit eget hjem i 1962 også kaldet Ambassdesofaen. Mogensens personlige sofa, det først fremstillede eksemplar. blev doneret til museet af adm. dir. Thomas Graversen, Fredericia Furniture

11 Udstillinger, bibliotek & samlinger EN DRØM ER REALISERET Interview med Kirsten Toftegaard, museumsinspektør 18 Designmuseum Danmark kunne i december 2014 åbne en permanent Mode & Tekstil-udstilling. Den har været et stort ønske i mange år og efterspurgt blandt museets gæster, venner og samarbejdspartnere. Udstillingens kurator Kirsten Toftegaard fortæller her om, hvilken betydning udstillingen har for dansk mode og tekstil som designområde samt hvilke tendenser, hun ser på den internationale museumsscene. 19 Hvad ser du af tendenser internationalt på museumsfronten, når det gælder mode og tekstil? En sjov tendens jeg har lagt mærke til er, at mange museer i Nordeuropa er gået tilbage til at lave kronologiske udstillinger på mode- og tekstilområdet. Det har jeg faktisk ladet mig inspirere af i forhold til vores mode- og tekstiludstilling. Museets arkitektur og rumfordeling stiller nogle helt konkrete rammer, som vi har arbejdet på at få det bedste ud af. Og en af tankerne har været at få temaer, genstande, former og farver til at gå op i en højere enhed, således at det fremstår så indbydende og effektfuldt som muligt. Jeg synes, vi har opnået et godt resultat. Udstillingen har et gennemført og fortættet udtryk. Mange års erfaring har lært mig, at det ud over det formidlingsmæssige også handler om at skabe den rette stemning. Det er noget med en sanselig fornemmelse, som er svær at sætte ord på, men som skal opleves. Hvad er det særlige ved Designmuseets udstilling? Mit ønske er, at museumsgæsterne kommer herfra med et indtryk af, at de har fået en anderledes oplevelse i forhold til, hvad de får på andre museer. Noget af det helt særlige ved Designmuseum Danmark er netop arkitekturen og den ret intime fornemmelse, man får, når man går en tur gennem museet. Rummene er smalle og lange, og der er relativt lavt til loftet, og vores gæster kommer meget tæt på genstandene. Det i sig selv kan være en anderledes oplevelse end at gå på museer med store udstillingshaller, hvor man ofte oplever, at der kan være meget plads mellem de udstillede genstande. Denne intime stemning har vi forsøgt at tage højde for, og understrege i måden vi har layoutet og kurateret udstillingen på. Gæsterne har altså mulighed for at komme helt tæt på genstandene, selvom de er bag glasmontrer. Hvilken betydning har udstillingen i forhold til museets fremtidige mode og tekstilsatsning? Udstillingen fortæller os en masse om den danske tradition inden for såvel tekstil- som modedesign. Den kan være med til at understøtte de projekter, vi gerne vil vise i fremtiden fra vores egne samlinger. Udstillingen er således med til at bane vejen for flere satsninger inden for mode- og tekstilområdet. Og den er også en løftestang på undervisningsområdet. Vi har længe haft forespørgsler på netop mode- og tekstiludstillinger, da de er meget velegnede til at åbne op for relevante temaer og diskussioner omkring krop og identitet og få unge mennesker til at reflektere over disse vigtige emner. Jeg synes det er et felt, som er spændende, at vi som museum bevæger os ind i. Således er modetøjet en katalysator for aktuelle diskussioner omkring skønhedsbegreber med videre. Noget andet er, at udstillingen kan vise, på hvilke områder vores samling kan styrkes. Det vil sige, at den i bedste fald kan medvirke til, at vi får udbygget samlingen. Vi oplevede fx en bølge af donationer efter udstillingerne om Marimekko i 2007 og Margit Brandt i Fremtidigt kunne herre- og børnetøjsområderne være oplagte at booste, da der er sket rigtig meget her de seneste år. Hvilken udstilling ville være din drømmeudstilling? Og hvorfor? En udstilling om Erik Mortensen, fordi vi har en unik samling af hans modekreationer og skitser for Balmain, da han var chefdesigner i perioden og senere for Jean-Louis Scherrer i Det kunne være spændende i fremtiden at vise nogle særudstillinger, der stiller endnu skarpere på de elementer inden for tekstil og mode, som gør Danmark til noget helt særligt i det 20. århundrede. Jeg har eksempelvis også en drøm om at lave en udstilling om de danske modesaloner fra 1920 erne til 1970 erne, da denne periode er skrædderkunstens glansperiode. Det gælder Danmark såvel som mange andre steder i Europa.

12 Udstillinger, bibliotek & samlinger DANSK DESIGN I BRASILIEN Vandreudstillingen Design Dinamarquês Mestres e Ícones Af Lars Dybdahl, biblioteks- og forskningschef 20 Fortællingen om Danmark som en fremadrettet designnation, udviklet gennem generationer, er en historie, der påkalder sig særlig international opmærksomhed i disse år, hvor der i udlandet generelt er et markant fokus på danske kulturprodukter, værdier, indretningsidealer. Læs mere om vandreudstillingen, som blev vist i Brasilien i At design i Danmark er et samfundsansvar vækker opmærksomhed på alle designkanter i udlandet, og det nye danske design står i denne sammenhæng med et stærkt potentiale i det perspektivrige, aktuelle samspil mellem kultur og erhverv. Udlandets nysgerrighed er vakt: hvordan kan Danmark en af Europas mindste nationer med kun 5,5 millioner indbyggere fostre en så betydelig og velrenommeret designkultur? Ind i billedet: Instituto Tomie Ohtake Netop dette spørgsmål stillede Designmuseets brasilianske samarbejdspartnere, da museet, med omfattende økonomiske tilsagn fra Kulturstyrelsen, i foråret 2013 indledte en meget givende dialog med de faglige kræfter på et af de mest velestimerede udstillingssteder i Brasilien, Instituto Tomie Ohtake i Sao Paulo, kendt for sine meget lødige kunst-, arkitektur og designudstillinger. I den nye brasilianske middelklasse, der har vækstet betydeligt i det seneste tiår, er dansk design for mange et attraktivt brand, men behovet som Tomie Ohtake formulerede det for en bredt introducerende udstilling med historisk dybde og ikoniske produkter er alligevel påtrængende. Initiativets mission udstillingens substans Hurtigt blev det derfor initiativets mission at intensivere den stærkt voksende interesse i Brasilien for dansk design gennem en attraktiv manifestation, der fokuserede på kvaliteterne og kendemærkerne, portrætterede de historiske og nutidige designernavne og oplyste om baggrunden for genstandenes tilblivelse og brug og herigennem introducerede til dansk designkultur. I august 2014 åbnede Design Dinamarquês Mestres e Ícones under stor mediebevågenhed: På et 220 m2 stort udstillingsareal præsenterede vi et selektivt udvalg på 50 Udstillingsfotos fra udstillingen i Brasilia - Museo National.

13 Udstillingsfotos, Instituto Tomie Ohtake, Sao Paulo danske ikoniske designobjekter inden for de to hovedgrupper, og grupperet i hver sin sal: 25 stole og 25 industrielle produktdesigns, næsten alt stadig i produktion og designet af både nulevende yngre designere, ældre hovednavne samt afdøde koryfæer som Kaare Klint, Poul Henningsen og Arne Jacobsen. I tid spænder de udvalgte 50 designikoner fra 1920 ernes moderne gennembrud i dansk design og frem til i dag, og udstillingens formidlende tekster tydeliggjorde de danske designeres dedikerede engagement i møblerne og hverdagens ting til husholdningen og det sociale liv. Teksterne tydeliggjorde også, hvorledes danskerne gennem flere generationer har forbundet det danske design med identitetsdannelse, hvorledes genstandene er blevet kendt, købt og dyrket af alle, og derfor også er blevet en nærmest kollektiv erfaring i Danmark en billedlig erindring hos mange. Fremhævet på udstillingen er ligeledes mange af produkternes gennemslagskraft på verdensmarkedet, og forventeligt vil udstillingens talrige udlånende producenter opleve en styrkelse af deres brands og produkters image- og markedsværdi i Brasilien. Udstillingens iscenesættelse De to meget regulære sale i Instituto Tomie Ohtake stod helt sortmalede efter dansk ønske og sammen med udstillingens specialdesignede system i lyst fyrretræ og det strikte grafiske udtryk i aluminium skabte det en rig og intensiv atmosfære med en nordisk tone. I Brasilia formede den organisk slyngede mezzanin i Oscar Niemeyers kuppelformede nationale kunstmuseum et lige så attraktivt, men anderledes spaciøst rum til udstillingen, her helt i hvidt. Sponsorerne og museets team En stor kreds af kræfter har bidraget afgørende til realiseringen af dette krævende udstillingsprojekt. Inden for rammerne af den internationale kulturudveksling har Kulturstyrelsen, ved Lone Ravn og Charlotte Malte, sluttet op om projektet med den helt grundlæggende økonomiske støtte. De danske ambassadører i Brasilien, først Svend Roed Nielsen og dernæst Kim Højlund Christensen ydet en uundværlig indsats, ligesom initiativet støttes af meget betydelige sponsorater: Novo Nordisk A/S i Brasilien har givet omfattende finansiel støtte, Mærsk Line A/S sponsorerer den transatlantiske containerfragt, ligesom Dinesen, Danmarks førende producent af eksklusive plankegulve, generøst har doneret det fyrretræ, der danner kernematerialet i udstillingsarkitekturen. Kredsen af dedikerede medarbejdere satte deres afgørende præg på udstillingens form og kommunikation: udstillingens arkitekt Hanne Dalsgaard, grafikeren Nina Grut og forfatterne til de 50 casestories, der oplyser både på udstillingen og i kataloget: Britt Zophia Dam, Kristina Dyrlund, Lara Juhl Jakobsen, Helle Laustsen og Christine Rosenlund, der også biograferede samtlige designere. Grafikeren Jarl Christian Axel Hansen stod bag kameraet ved optagelsen af de fire interviewede designere, der gav ekstra vitalitet til iscenesættelsen: Louise Campbell, Ole Jensen, Cecilie Manz og Kasper Salto. Oversættelserne til portugisisk og engelsk blev primært varetaget af henholdsvis Signe Ørom og Dorte H. Silver. Instituto Tomie Ohtake, Sao Paulo, 21. august september 2014 Museo Nacional, Brasilia, 12. november januar 2015

14 Forskning FORSKNINGEN PUBLICERINGERNE Af Lars Dybdahl, biblioteks- og forskningschef 24 Forskningsaktiviteten i 2014 har været rig på resultater: bøger, udstillingskataloger, artikler, anmeldelser m.m. vidner om et højproduktivt år på museets forskningsfront. Gennem samarbejde og netværksudvidelse har Designmuseet samtidig styrket dets position som et af de dynamiske omdrejningspunkter i den danske designforskning. En central udmøntning af museets forskningsaktivitet er den forskningsformidling, som også i 2014 er konkretiseret i de forskningsbaserede udstillinger til det store publikum, samt i arrangementer, undervisningsforløb og foredrag både i og uden for museet, baseret på den nye viden, som museets designforskning har resulteret i. To bøger Wegner og 101 danske designikoner I april og november udkom museets to markante publikationer i Først udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesens bog om møbelformgiveren Hans J. Wegner: Wegner bare een god stol (256 s.), udgivet samtidig med årets store Wegner-udstilling, både i en dansk, engelsk og tysk udgave. Og dernæst 101 danske designikoner (464 s.), redigeret af biblioteks- og forskningschef, Lars Dybdahl. Begge bøger modtog omfattende fondsstøtte og blev til i et meget givende samarbejde med Strandberg Publishing. En forskningsindsats gennem år ligger til grund for Wegner-bogen, der er den første omfattende monografiske fremstilling om designerens både kvalitativt og kvantitativt ret enestående møbelproduktion. Illustreret med et rigt historisk billedmateriale analyseres her designerens faglige udvikling fra et traditionalistisk udgangspunkt med rod i Klint-skolen og til en ny og international, frontløbende position som organisk modernist parallelt arbejdede med lignende organiske tendenser i udlandet, specielt USA. Wegners karakteristiske og ofte krydsbefrugtende arbejde med i særlig grad stolenes mangeartede typologi analyseres indgående og oplysende i bogens fremstilling af produktionens ledemotiver. Den gennemillustrerede ikon-bog kombinerer det forskningsbaserede og skabelsen af ny viden med den oplysende formidling. Herigennem vil den imødekomme et behov hos flere generationer for viden om dansk designkultur, både i overblikket og i dybden. Fra den, der gerne vil udbygge sin viden om funktionelle og erindringsforbundne genstande, man selv har brugt eller kendt gennem årtier, til ikke mindst de unge under uddannelse, der arbejder frugtbart ud fra et udvidet og tværgående designbegreb. I et kronologisk længdesnit med 101 case stories og en uddybende baggrundsartikel appellerer bogen til alle designinteresserede i en direkte og overskuelig form med hardcore fokus på de highlights, der har indskrevet dansk formgivningskultur i den globale designhistorie. Med de over 30 forfattere, som det er lykkedes museet at samle om udgivelsesinitiativet, vidner bogen om fremvæksten af en hidtil uset og talstærk generation af humanistiske designforskere og designformidlere. Både Wegner-bogen og 101 danske designikoner er af medierne og anmelderne blevet modtaget med usædvanlig stor og positiv interesse, og begge bøger har blot i løbet af få måneder haft et ualmindeligt fint salg. To bestandskataloger i pipelinen I det forløbne år har der været arbejdet intenst med de to resterende projekter i museets serie af bestandskataloger, finansieret af Ny Carlsbergfondet. Kataloget over museets hollandske, tyske og franske fajancer, der skrives af museumsinspektør Ulla Houkjær, forventes afsluttet og udgivet i Museets tidligere direktør Bodil Busk Laursen har arbejdet på bestandskataloget over dansk værkstedskeramik efter Også det forventes afsluttet og udgivet i To ph.d. projekter og en ny bevilling til Den ene af museets to Ph.d. studerende, Laura Liv Weikop, har det meste af året været på barselsorlov, men genoptager sine forskningsprocesser inden for udstillingsdesign i marts Den anden, Rikke Rosenberg, rejser i sit ph.d. projekt om udstillingsformidling af bæredygtighedsproblematikker bl.a. kritisk undersøgende forskningsspørgsmål til den stilæstetik, der har præget designmuseernes udstillingspraksis og lægger vægt på udviklingen af en handlingsæstetik, en operationel æstetik og en virkningsæstetik med fokus på de besøgende. Med en ny bevilling fra Ny Carlsbergfondet aftegner der sig fra foråret 2015 et tredje projekt: et post doc stipendie om det 21 århundredes nye danske design: Dansk design i det globale. 25

15 26 - Medarbejdernes forskning & publicering Den fjedrende spilophøne, s Loftsrummenes vindue Velux, s Mellem dollar og guldalder, s Det lille land det lille legetøjstog, s Anja Lollesgaard Månedens fund i biblioteket: Bondens brogede blomster dekorationsmaleri i Ukraine Skolen starter lær at skrive smukt! Håndskriftens guldalder trykte skrivebøger fra 1500-tallet i Designmuseets Bibliotek Gyldne druer på væv af silke guld til jul Anne-Louise Sommer Barnets Århundrede Nordisk Design til børn 1900 til i dag. Udstillingskatalog. Museum Vandalorum, Värnamo; Designmuseum Danmark, København og Designmuseet, Helsinki Heri artiklerne: Børnehjælpsdagen 1904 s Skolen ved Sundet, København s Junosengen s Legomurstenen 1952 s Storken 1953 s Munkegårdsskolen, Gentofte 1957 s Tinggården, Herfølge s Swing Low vugge 1998 s. 146 Life Straw 2005 s Tumlemøbler for børn 2006 s Sommer, Anne-Louise (2014): Safari, samlesæt og snedkerkunst, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Sommer, Anne-Louise (2014): Møbler i rummet og rummet i møblet, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Sommer, Anne-Louise (2014): Denmark Kagu Toki-o-koeru Miwakuno modan-dezain, red. Ikunobu Yamane, (artikel om dansk design, The Growth a Designtradition), Tokyo, Christian Holmsted Olesen Olesen, Christian Holmsted (2014); Wegner bare een god stol, København: Strandberg Publishing, 254s. Olesen, Christian Holmsted (2014); Just one good chair, Stuttgart: Hatje Cantz, 254s (engelsk). Olesen, Christian Holmsted (2014); Just one good chair, Stuttgart: Hatje Cantz, 254s (tysk). Olesen, Christian Holmsted (2014); Peters stol og bord 1944, s74-75 i Barnets Århundrede Nordisk Design til børn 1900 til i dag. Udstillingskatalog. Museum Vandalorum, Värnamo; Designmuseum Danmark, København og Designmuseet, Helsinki. Olesen, Christian Holmsted (2014): Den perfekte træstol og den populære træstol, s , i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Olesen, Christian Holmsted (2014): Skødesløs modernism, s , i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Olesen, Christian Holmsted (2014): Anderledes, men ikke mærkeligt, s , i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Olesen, Christian Holmsted (2014): Verdens første fuldelektroniske trykknaptelefon, s , i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Olesen, Christian Holmsted (2014): Playful Seriousness Wegner Today, s , i Rasmussen, Bruun, Wegner 100 years International auction 853, København. Kirsten Toftegaard Forskning Forskning i forbindelse med den permanente udstilling, Mode & Tekstil. Publicering Toftegaard, Kirsten (2014): Bolette Marie Harboe s bridal dress: fashionable encounters told in an 18th-century dress, i Tove Engelhardt Mathiassen, Marie-Louise Nosch, Maj Ringgaard, Kirsten Toftegaard and Mikkel Venborg Pedersen (red.) (2014): Fashionable Encounters: Perspectives and trends in textile and dress in the Early Modern Nordic World, Oxford: Oxbow Books. Toftegaard, Kirsten (2014): Between textile, dress and fashion in the practice of collecting at Designmuseum Danmark, i Marie Riegels Melchior and Birgitta Svensson (red.) (2014): Fashion and Museums: Theory and Practice, London: Bloomsbury Publishing Plc. Toftegaard, Kirsten (2014): Kirsebær, 1946, design: Marie Gudme Leth, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishers. Konceptuel street-wear til begge køn Digibuks, 2001, design: Henrik Vibskov, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishers. Møbelstoffet til ethvert formål Hallingdal, 1965, design: Nanna Ditzel, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishers. Lars Dybdahl Forskning Forskningen har i 2014 fokuseret på tre felter: 1/ Den forskningsmæssige og redaktionelle færdiggørelse af bogen 101 danske designikoner (Strandberg Publishing, 2014), herunder udarbejdelsen af bogens baggrundsartikel om tendenser og platforme i dansk design, 2/ færdiggørelse af kataloget til museets udstilling om dansk design (Instituto Tomie Ohtake, 2014), afholdt i Sao Paulo og Brasilia i , herunder artikel om fokuspunkter i dansk design, samt 3/ påbegyndelse af research inden for det 21. århundredes danske design. Publicering Dybdahl, Lars (red.) (2014): Design Dinamarquês Mestres e Ícones. Udstillingskatalog. Sao Paulo: Instituto Tomie Ohtake. Heri artiklen: Design Dinamarquês Pontos Focais / Danish Design focal points, s Dybdahl, Lars (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Heri artiklerne: Ikonerne, s Den tørstige mand der aldrig ville dø, s Det moderne spisebestik i sølv, s Designkritik på alle skalatrin, s Ølglasset til Danmarks Hansen, s Danmarks motorcykel, s Streamline på danske lyntoget på DSBplakaten, s Et strømlinet ekko fra Detroit, s Turisme og H.C. Andersen-idyl, s Husassistenten uden løn, s Køkkennyheden i melamin, s International Cool i matforkromet stål, s Folkemøbler uden klassepræg, s Regnemaskinerne til verdensmarkedet, s Danmark sparer energi radiatortermostaten, s Kontorstolen & dobbelthjulet, s Pumper med grøn profil, s Industriform som håndarbejde Sinus Line, s Kogegrejet til det nye køkken, s Designaktivisme i livsstilsgummi, s Tendenser og platforme i dansk design, s Laura Liv Weikop Forskning Året 2014 var for PhD-projektet med arbejdstitlen Se mig. Rør mig. Læs mig - Udstillingslaboratoriet: et eksperimentelt case study til belysning af relationen mellem museumsudstillingens design og den besøgendes oplevelse koncentreret om vidensdeling, -opsøgning og -udvikling i et museumsfagligt forskningsmiljø i både ind- og udland, som et led i klargøringen til påbegyndelse af selve PhD-afhandlingen. Publicering Weikop, Laura Liv (2014): Raffineret sanitet s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Weikop, Laura Liv (2014): Smukke Linda Gasolin's muse s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Weikop, Laura Liv (2014): Et vandfilter til katastrofesituationen og til hverdagen s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Mirjam Gelfer-Jørgensen Forskning Ordrupgaard som hjem og kunstsamling. Thorvald Bindesbøll. En monografi, der anskuer kunstnerens samlede produktion, som bl.a. ses i forhold til samtidens kunst. Publicering Pietro Krohn-Danmarks Kunstneriske Puls. Kunst-Teater- Museum, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Denmark Kagu Toki-o-koeru Miwakuno modan-dezain, red. Ikunobu Yamane, (artikel om dansk japanisme), Tokyo, 2014, Theophilus Hansen s Contribution to the Applied Arts, Theophilus Hansen, Symposionsband anlässlich des 200. Geburstages, Akademie der bildenden Künste, Wien, 2014, Nikolina Olsen-Rule Olsen-Rule, Nikolina (2014): En demokratisk grundform, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Olsen-Rule, Nikolina (2014): Uniformdesign med national profil, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Olsen-Rule, Nikolina (2014): Fodkomfort møder hightech - eller fra ko til sko, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Nils Frederiksen Månedens fund i biblioteket: Jugend et revolutionært ungdoms-tidsskrift Er kunsthåndværk kunst? Om kunsthåndværkets æstetiske dilemma La dolce vita det søde liv Simplicissimus et satirisk tidsskrift Visuel anarkisme fransk karikatur og satire Fremmede djævle på Silkevejen Frederiksen, Nils (2014): Ballongyngen og de lyse nætter s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Frederiksen, Nils (2014): En typografi skaber avis-historie s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Perniila Laviolette Laviolette, Perniila (2014): Legetøjsdyret til alle aldre s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Laviolette, Perniila (2014): Stolen til inde og ude s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Rikke Rosenberg Hansen Publicering Hansen, Rikke Rosenberg (2014): Plakatsøjler med organisk touch, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Hansen, Rikke Rosenberg (2014): Det demokratiske og industrielle stel, s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Hansen, Rikke Rosenberg (2014): Bæredygtighed vindmøllerne s i Lars Dybdahl (red.) (2014): 101 danske designikoner. København: Strandberg Publishing. Ulla Houkjær Forskning Projekt: Hollandske, tyske og franske fajancer i museets samling. Afsluttende bearbejdning af flere indledningskapitler samt kapitler og kommentarafsnit til Tyskland og Frankrig (i alt ca. 160 genstande). Pt. ca. 190 s. skrevet. Projekt: Moderne dansk studioglas. Undersøgelser og indsamling af materiale med henblik på affattelse af monografi i Projekt: Måltidskultur: Undersøgelse af måltidskultur og service (porcelæn, sølv, glas) igennem tiderne med henblik på affattelse af kapitel (arbejdstitel: Hvad spiste de på?) i skriftserie fra Danske Herregårdsstudier til Publicering Anmeldelse af Wayne Higby: EarthCloud. Contributions by Marlin Miller, Helen Williams Drutt English, Mary Drach McInnes, Lee Somers, Bruce Wood, Ezra Shales and Wayne Higby. Arnoldsche Art Publishers, Stuttgart s., i Keramiske Noter, nr. 39, Anmeldelse af Nicole Coolidge Rousmaniere:Vessels of Influence. China and the Birth of Porcelain in Medieval and Early Modern Japan. Debates in Archaeology. Bristol Classical Press Bloomsbury, London s., i Keramiske Noter, nr. 39, Anmeldelse af Peter Hyland: The Della Robbia Pottery, Birkenhead Antique Collectors Club. Woodbridge s., i Keramiske Noter, nr. 39, Anmeldelse af Joanna Gwilt: Vincennes and Early Sevres Porcelain. From the Belvedere Collection. V & A Publishing, London s., i Keramiske Noter, nr. 40, Tekstbidrag om Meissenfigur Arkitekturen, (udlån), til særudstillingen Som forvandlet. Antik skulptur i farver, Ny Carlsberg Glyptotek, To bidrag til Lars Dybdahl red.: 101 danske design ikoner, Strandberg Publishing 2014: Porcelæn og botanik, Flora Danica, pp.18-21, og Ren form og dynamisk bevægelse, Henning Koppel, pp Sara Fruelund Stof til inspiration tekstilprøver i biblioteket (Månedens fund i biblioteket maj 2014) Billeder på kroppen nordiske tatovørtegninger gennem 100 år (Månedens fund i biblioteket oktober 2014). Tatiana Lodishensky Устройте неделю красного подарка везде и всюду = [Opråb]: Organisér Den røde gaves uge overalt [- om plakat af Kasimir Malevitj i Plakatsamlingen] (Månedens fund i biblioteket januar 2014). 27

16 Forskning 28 PÅ SPORET AF.. FAJANCE Da Hamborg blev til Lissabon - interview med Ulla Houkjær, museumsinspektør Museerne har en speciel publikationsform, som ikke findes i andre sammenhænge: det kommenterede bestandskatalog også kaldet et ræsonneret katalog. Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt for museernes forskning? Museumsinspektør Ulla Houkjær er ekspert i museets ældre samlinger. Her fortæller hun om det omfattende arbejde, og den forskning, der ligger bag bestandskataloget om hollandsk, fransk og tysk fajance. Kan du forklare helt overordnet, hvad et bestandskatalog kan og skal? Kernen i et museum er dets samling, en kulturs materielle levn. At vise, undersøge og formidle viden om samlingen er en central opgave. I generation efter generation lægges lag på lag af ny viden til om genstandene i samlingerne. En måde at tilgængeliggøre, dokumentere og udvikle viden og ny forskning på er i et bestandskatalog, der traditionelt indledes med en generel oversigt over området, fulgt af uddybende kommentarafsnit om hver enkelt genstand. Hvordan gribes arbejdet an, og hvad er processerne i den type arbejde? Det kan et par eksempler fra mit igangværende arbejde på et fajancekatalog i Carlsbergserien måske afsløre. Først må hver genstand analyseres kritisk og beskrives. Basisoplysninger som mål, teknik, mærker, signaturer og proveniens (dvs. hvor kommer værket fra og hvornår er det kommet til museet?), checkes og nedskrives. Ud fra disse basisfakta analyseres genstanden i en mere overordnet sammenhæng på baggrund af nyere forskningslitteratur, studier af beslægtede genstande i andre samlinger, arkivmateriale mm. En del af analyserne udgår fra visuelle indtryk og er baseret på sammenligninger med lignende typer materiale i ind- og udland. Det er en tidkrævende proces, der indeholder en god del detektivarbejde. En hovedregel er, at mindst to kilder skal pege i en ny retning, før ændrede konklusioner kan nås. Hvad handler bestandskataloget om? Det bestandskatalog jeg er i gang med har titlen Hollandsk, fransk og tysk fajance og omfatter ca. 260 genstande i museets eje, hvoraf langt de fleste aldrig har været publiceret. De er derfor mere eller mindre ukendte af offentligheden. En stor del af genstandene er købt i museets grundlæggelsesfase omkring 1895 eller i perioden Museets egne registreringer af genstandene går tilbage til erhvervelsestidspunkterne, og meget få er revideret siden. En mindre gruppe er omtalt i museets Virksomhed fra , eller beskrevet i museets daværende direktør Emil Hannovers Keramisk Haandbog fra For dette katalog er en opfølgning af næsten 100 års forskningstradition på det keramiske område. Særligt igennem de sidste 40 år har keramikforskning udviklet sig i helt nye retninger. Designmuseum Danmark har hovedsamlingerne på området, og man skal til udlandet for at finde komparativt materiale og relevant ny litteratur, f.eks. i udstillingskataloger. Heldigvis har vort bibliotek igennem årene købt godt ind af relevant litteratur. Hvad har været den største udfordring i dette detektivarbejde? Netop med ældre fajancer er forskeren virkelig på gyngende grund. Når det gælder porcelæn, har de fleste genstande et fabriksmærke og måske et malermærke til støtte for datering og tilskrivning. Fajancer er sjældent forsynet med mærke, og ved de europæiske fajancemanufakturer skete der en hurtig udveksling af idéer og personale imellem landene. Det er derfor svært at sige, hvor en teknik, form eller idé opstod. Man kender fajancearbejdere, der drog fra Holland til Tyskland og videre til Frankrig eller Norden og overalt tog deres viden med og brugte den på deres nye arbejdspladser. F.eks. kan det ud fra dekorationer være umådelig svært at afgøre, om bestemte blådekorerede fajancer er hollandske fra Delft eller i stedet tyske fra Hanau, Frankfurt eller Berlin. I dette katalog står det nu klart på grundlag af mit hidtidige forskningsarbejde, at ca. 80% af materialet må omdateres eller omtilskrives. Kan du komme med nogle eksempler på, hvad der kendetegner denne identifikationsproces, der ligger til grund for forskningen? Ja - To eksempler fra den tyske samling kan illustrere processen. Da Emil Hannover i 1919 skrev sin bog, var han meget optaget af, hvor tidligt man begyndte at producere fajance i det tyske område. To større grupper genstande blev derfor indkøbt, som han mente kunne dokumentere, at man allerede fra slutningen af det 16.årh. beherskede teknikken. Den ene gruppe objekter er seks krukker dekoreret i blåt med enkelt malet plante-, bånd- og spiralornamentik erhvervet imellem 1916 og 1923 fra forskellige kilder. De repræsenterer et stadie i fajancens historie, hvor man i Mellemeuropa under indflydelse af importvarer fra Italien begyndte selv at prøve kræfter med materialet. I Keramisk Haandbog kaldte Hannover gruppen for fajancerne med den blå spiral og gjorde opmærksom på, at den ukendte fabrik formodentlig var Tysklands ældste. Han undrede sig over, at et ret stort antal fajancer af denne type er fundet i Danmark og Norge uden at han dog mente, at de var fremstillet her. På baggrund af arbejder af samme karakter i flere udenlandske museer antog han, at de var udført i byen Creussen, nær Bayreuth. Ved nyvurderingen blev det tydeligt, at Creussen kunne det ikke være. Hvad kan din forskning bidrage med i denne sammenhæng? Mine undersøgelser har vist, at tyske forskere helt frem til 1975 og senere fastholdt Creussentilskrivningen. Identifikationen forblev dog problematisk, for ved arkæologiske udgravninger i byen i 2008 fandt man ingen beslægtede fajancer. I mellemtiden var der et andet sted sket et forskningsgennembrud. Længere nordpå, i byen Arnstadt i Thyringen, der var en vigtig handelsby i perioden fra tidlig middelalder, blev der fra 1990 erne udgravet utallige lignende fund. Dermed nåede jeg frem til den konklusion, at Arnstadt var det virkelige produktionssted for spiralfajancerne. Herfra blev de solgt i hele Nordtyskland og eksporteret til Norden, som Hannover bemærkede. Og det har nu vist sig, at ca. 30 værksteder var aktive i byen igennem det 17. årh. Derefter ophørte produktionen lige så pludseligt, som den var begyndt. Siden blev den fuldstændig glemt de følgende 300 år. Hvorfor holdt man op med at producere fajancer i Arnstadt? En mulighed er, at de lokale materialer, ler m.m., slap op, en anden, at handelsruterne ændrede sig og endelig, at andre fajancefabrikker med lidt mere avancerede produkter med tiden udkonkurrerede Arnstadt. Nu har denne gruppe fajancer i vor samling imidlertid fundet deres rette tilhørsforhold. Hvad var det andet eksempel med hensyn til den tyske fajanceproduktion? Tvetydigheden med hensyn til tilskrivning og overvejelser af, hvornår en tysk fajanceproduktion indledtes, findes også i nogle fajancer tilskrevet Hamborgområdet. Museet ejer fire fajancer udført i det 17.årh. og af en høj kvalitet i formgivning, dekoration og glasurarbejde. De er blådekorerede i en intens blå farve, på flere suppleret med gul. Motiverne er våbenskjolde, palmetteborter og andre blad- og blomsterornamenter. I 1880 erne indsamlede Justus Brinkmann, Hannovers ven og direktør for Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg, en mængde af disse fajancer, især kander og krus, i Hamborgområdet. Han tilskrev dem derfor et værksted i byen og mente at DE repræsenterede den tidligste fajanceproduktion i Tyskland. Hannover refererede loyalt Brinckmanns opfattelse; men anførte, at tilskrivningen ikke kunne dokumenteres. Fordi de var fundet i byen og Hamborgs byvåben ofte optræder i dekorationerne sammen med navne på kendte Hamborgfamilier, fandt Hannover dog tilskrivningen mulig. Han undrede sig imidlertid over den fine kvalitet i glasur og maleri og en usædvanlig kandeform. To af museets fajancer er netop kander, der har en usædvanlig pæreform og en smal, høj hals. Den ene kande har en inskription med årstallet Ved at inddrage ny hollandsk forskning er fajancernes rette tilblivelsessted nu fundet. Ved udgravninger i 1980 erne ved Waterlooplein i Amsterdam fandt man samme type keramik. Her kunne det dokumenteres, at det drejede sig om en eksportvare fra Portugal, fajancer fremstillet i Lissabon. Dermed er det klart, at museets fire fajancer også er varer bestilt i Lissabon af tyske kunder. De tyske fajancer er pludselig blevet portugisiske. At fajancerne kom helt fra Portugal, er ikke en ulogisk im- og eksportvej i betragtning af de to byers enorme betydning for søfart og verdenshandel i perioden. Importen fra Lissabon til Hamborg synes at have floreret imellem 1620 og 1670 og ebbede så ud. Hvad fortæller disse historier os? Og hvad kan vi bruge den viden til i dag? De to historier fortæller bl.a. lidt om, hvorledes vor viden om kulturel udveksling, om nationale og internationale strømninger hele tiden flytter sig. Eksemplerne viser, hvordan to grupper tyske fajancer nu har fundet deres rette placering, og hvorledes tidligere antagelser omkring oprindelsen for Tysklands tidligste fajanceproduktion bliver revideret i det nye katalog. Det er ikke den eneste overraskelse, der venter, når kataloget kommer på gaden i

17 Blandt topstykkerne i Designmuseets fajancesamling er dette sæt på fem vaser. De er fremstillet i byen Ansbach i Sydtyskland, ca Vaserne er usædvanlige både i form og dekoration, der er meget kinesisk inspireret. Man begyndte at producere fajancer i Ansbach omkring 1710 og knyttede hurtigt dygtige medarbejdere til produktionen, der skabte opsigtsvækkende resultater. Bl.a. udviklede de den specielle grønne glasur, som dominerer motivet på vaserne, og som ingen siden har formået at efterligne. Nyt var ligeledes, at man skabte en motivverden baseret på inspiration fra kinesisk porcelæn fra Kangsi perioden ( ). Manufakturens mest berømte motiv blev Karpedamsmotivet, som ses her: Under lotusplanter og blomstrende pæoner er en lille dam, hvor en karpe og et stort skaldyr svømmer rundt. På bredden iagttages de af en hejre, der tålmodigt venter på fangst. De kinesiske forbilleder kendte fabrikkens formere og malere sandsynligvis fra Markgreven af Ansbachs samling af østasiatisk porcelæn, som de fik lov til at studere. Vasesættet blev doneret til museet i 1944 som gave fra Ny Carlsbergfondet, købt fra filmmanden Ole Olsens privatsamling

18 Kommunikation & undervisning MUSEUMSBUTIKKEN HAR FÅET VOKSEVÆRK Interview med Ann-Christine Rørvang, daglig leder af museumsbutikken 32 Det stigende besøgstal og de mange internationale gæster i museet har smittet positivt af på butikken, som i 2014 flyttede til et større areal i museet. Butikken blev nyindrettet med fokus på et åbent lyst rum og imødekommer bygningens oprindelige detaljer og arkitektur. Ann-Christine Rørvang, der står for butikkens daglige drift og udvikling, fortæller her om den gode udvikling i 2014 og planerne for butikken fremadrettet. 33 Hvad har været nogle af de store opgaver i 2014? Flytningen af butikken har fyldt meget. Vi er glade for at få mere plads og vi kan mærke at kunderne også har lyst til at gå mere på opdagelse, når der er variation i rummene og flere varer i butikken. Der har været en del fokus på at få tilpasset butikkens størrelse, sortiment og indretning i forhold til det stigende besøgstal og de efterspørgsler som vi oplever hos kunderne. Det er også interessant at se, hvordan de mange internationale gæster virkelig godt kan lide at shoppe og man kan mærke, at de er vant til at gå på museer med store velasorterede butikker. De forventer ganske enkelt, at vi har et stort og ikke mindst et særligt udvalg af varer, som kan give dem et minde om deres besøg. Kan du mærke en ændring i forhold til, hvad museumsgæsterne efterspørger? Der har været en del efterspørgsel på dansk design fra vores internationale gæster klassiske design-ikoner som fx vores miniaturemøbler af Arne Jacobsens 7 er stol og dansk kunsthåndværk. Vores gæster kan rigtig godt lide, at vi skiller os ud med det unikke kunsthåndværk særligt keramik og tekstil. Hvad har du af planer for butikken fremadrettet? Vi skal have mere fokus på udstillingstemaer, således at der er en rød tråd mellem museum og shop. Vi gør det allerede nu, men kunne blive meget bedre til for eksempel at have varer, der relaterer sig til særudstillingerne. Og så skal vi selvfølgelig også have nogle klassikere, som man altid ved, at man kan komme herned til os og købe. Der er rigtig mange muligheder, så det handler også om at vi skal begrænse os og være rigtig skarpe på, præcis hvad vi gerne vil med butikken.

19 Kommunikation & undervisning VORES GÆSTER, KOMMUNIKATION OG FORMIDLING Af Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef 34 I 2014 blev Designmuseum Danmark nævnt på Kulturstyrelsens liste over de to danske museer med højeste andel af udenlandske besøgende. Med hele 67 procent indtog museet en femteplads på top-til-listen. Det er vi meget stolte af og håber selvfølgelig at den positive vækst fortsætter, både hvad angår tilvæksten af nationale og internationale museumsgæster. I det følgende kan du læse om nogle af de tiltag og initiativer, som har været milepæle i 2014, samt den læring vi bringer videre med os fremadrettet på kommunikations- og formidlingsfronten. Dansk design står stadig højt på listen over de områder som de såkaldte kulturinteresserede turister efterspørger, når turen går til Danmark. I løbet af efteråret 2014 har Designmuseum Danmark indgået i et workshopforløb med WoCo (Wonderful Copenhagen) i forbindelse med regeringens vækstplan på turismeområdet. Blandt de initiativer som blev introduceret under workshopforløbet med udgangspunkt i en turistanalyse foretaget af WoCo at formulere en række konkrete aktiviteter, som kunne indgå i initiativkataloget. Blandt de udvalgte indsatsområder var design og arkitektur som centrale temaer. På Designmuseum Danmark tror vi på, at det er gennem samarbejde med de centrale aktører på turistområdet, at vi når de bedste resultater. Og som en del af foreningen Museer i København og Omegn glæder vi os også over, at turismeområdet også her er et strategisk sigte. Således vil der fremover blive satset endnu mere på markedsføringsinitiativer, der samlet set kan kommunikere de mange medlemmers kulturtilbud over for turister (danske såvel som internationale). Et af de områder, hvor det giver mening at løfte i flok, er bl.a. temapakker, som kan markedsføres overfor turister. Dansk designs DNA Her på museet oplever vi i stigende grad, at internationale journalister og medier (særligt asiatiske) kontakter os med spørgsmål om, hvilke værdier, der har været med til at grundlægge, det der i dag er kendt som Dansk design verden over. Det er altså koblingen mellem dansk design set i bredere forstand, som ideologi og tænkning og den designtradition, vi er kendt for i udlandet. Her er det særligt fortællingen om demokratiske værdier og velfærdstanken, der ligger indlejret særligt i design, arkitektur og byplanlægning i mellem- og efterkrigstiden. Her er navne som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Nanna Ditzel, Hans J. Wegner, Børge Mogensen og Kaj Gottlob, samt en række andre med til at forme de tanker, som dansk design i dag er kendt for. De mange offentlige byggerier og indretningen af skoler mv., som foregik i en periode, hvor der ellers har været resurseknaphed, fortæller også noget om, hvilke værdier det danske samfund hviler på. Altså investeringen i godt design og troen på, at godt design kan være samfundsopbyggende. Designmuseum Danmark vil fortsat fortælle historien om dansk designs guldalder, men som mange har efterspurgt bliver der med udstillingen Dansk Design Nu i 2015 et øget fokus på at formidle de mange dygtige og talentfulde danske designere, der har gjort sig gældende siden starten af det 21. århundrede. Det museets brugere efterspørger er Som et supplement til Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelse foretog museet selv en række dybdegående interviews i efteråret Formålet var, at blive lidt klogere på, hvad vores brugere var glade for, og hvad de savnede i forhold til deres samlede oplevelse. Overordnet kunne vi konkludere, at mange synes godt om at gå rundt i ro og fred og indtage udstillingerne i museet i deres eget tempo. Gæsterne var særligt glade de steder i udstillingerne, hvor der er mulighed for at sidde i eller røre ved genstandene. Mange efterspurgte, det vi har valgt at betegne som meta-kommunikation. Det vil sige tydelig kommunikation omkring i hvilken rækkefølge udstillingerne skal opleves eller om det er tilladt at sidde i og røre ved. Ligeledes blev det pointeret, at museets skiltning ud mod Bredgade kunne forbedres. Flere havde nær gået forbi, da det ikke var tydeligt nok når man fx kommer cyklende ned ad Bredgade. Denne rundspørge har givet os lidt mere kød på, hvad der specifikt bliver efterspurgt blandt de besøgende. Og nogle af de efterspurgte emner er allerede blevet imødekommet med bl.a. tidligere skiltning. Og der vil fremadrettet blive sat ind mht. metakommunikation i velkomstområdet og på de digitale platforme. Digitalt På det digitale område oplever vi stor interaktion på det sociale medie instagram. Det digitale og mobile billeddelingsmedie er perfekt til dem der gerne vil dele deres museumsoplevelse. I 2014 nåede vi op over 4000 følgere på Instagram og ligeledes facebook. Noget af det vi kan se har virket, er fx at gøre plads til, at brugerne kan tage selfies ved sjove møbler, de kan krave op i, som fx under Wegner-udstillingen, hvor vi havde en overdimensioneret skalstol stående i forhallen. Den er noget af det mest fotograferede, da vores gæster kan kravle op og sidde i den. Det er en sjov gimmick, som ikke desto mindre betyder, at museets navn og brand når ud til mange. Museet vil i sin fremtidige digitale strategi lægge vægt på at skabe indhold, der er delbart på sociale medier og vi vil satse på samarbejder med aktører som har god trafik og platforme, hvor brugerne allerede er, som fx turistorganisationernes onlinemedier. Desuden vil museet i højere grad integrere brugergenereret indhold (i form af billeder fra fx instagram) i et feed på designmuseum.dk. PR og events Også på eventfronten har der været mange aktiviteter. I takt med museets strategiplan for har der været fokus på at afholde arrangementer, der kan formidle museets virke på en Stemningsbillede fra design-onsdag på bibliotekets læsesal. anderledes og sanselig måde. Og der blev skruet op for oplevesesbarometret under arrangementet Dine Drink Danish Design, som var en del af kulturfestivalen Wondercool afholdt i februar Her inviterede museet tekstildesigner Margrethe Odgaard og møbeldesigner Christina Liljenberg Halstrøm til at nyfortolke et traditionelt taffelmåltid. Eventen var en stor succes. Der var udsolgt til de to aftenener, hvor gæster kunne købe billetter til at spise og få en helhedsoplevelse på museet. Ligeledes nåede arrangementet ud til presse og bloggere bredt både i Danmark og i udlandet. Museet vil fremadrettet satse på at lave flere af denne type arrangementer og indgå i samarbejde med flere lokale aktører, som fx Frost (musikfestivalen) Copenhagen Cooking, 3 days of Design og gallerikvarteret i Bredgade. Presseomtale Der via Infomedia registreret 484 hits, hvor navnet Designmuseum Danmark er omtalt i danske medier i Hertil kommer blogs og webkilder, samt den internationale presseomtale, som museet pt. ikke har resurser til at monitorere. Dog kan vi mærke på efterspørgslen, at der er stor interesse for museet internationalt. Vi får henvendelser fra internationale medier. Lysshow i museets forgård, under Kulturnatten

20 36 Stemningsbilleder. Ovenfor ses billede fra designonsdag i bibliotekets læsesal, hvor Pil Bredahl og Liselotte Risell fra FairTrade Designers fortalte om deres arbejde. Til højre ses engagerede gæster i musees plakatsamling under Dine Drink Danish Design. Her fortalte biblioteks- og forskningschef Lars Dybdahl om udvalgte værker i samlingen. De to designere Margrethe Odgaard og Christina Liljenberg Halstrøm stod bag konceptet Blueprint, lavet til Wondercoolarrangementet Dine Drink Danish Design, hvor 120 gæster over to aftener nød en udsøgt middag, og fik en helt anderledes og stemningsfuld oplevelse i museets tomme udstillingslokaler. 37 Den lækre menu blev skabt af Klint Designmuseets café