Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.):

Transkript

1

2 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen, Inerisaavik Naqiterisoq: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1750 ISSN: PI - Paasissutissat/Information Imai Indhold Siulequt... 3 Forord... 3 Sukkulaamik kaagiliorneq CREDE-mut qanoq attuumassuteqarami?... 4 Hvad har chokoladekage at gøre med CREDE?... 6 Ilisimasassarsiorneq Galathea Udforsk verden Ekspedition Galathea Ilinniaatsinut Instituti Institut for Uddannelsesvidenskab Kalaallisut atuffarissaatit ARTO ARTO Angusakka eqqaamakkit! Husk Angusakka! /2007-imi pikkorissarnernut takussutissaq Status for kurser 2006/ Atortussanik atorniartarfimmit nutaarsiassat ilamerngi.. 27 Lille udvalg af nye materialer fra fællessamlingen Undervisningsmaterialer Atuartitsinermi atortussat Suleqatitaat Nyansatte Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: Peter Langendorff Hansen, Inerisaavik Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag: 1750 ISSN: Assit Fotos: Biggi Nielsen ( Qupp./Side: 14, 15 ) Tasha Wyatt ( Qupp./Side: 36 ) Peter Langendorff Hansen ( Qupp./ Side: 8-13, 17, 25-29, 31-33, 35 ) 2

3 Siulequt Ukioq atuarfiusoq nutaaq aallartereerpoq normumilu matumani siullermi CREDE pillugu allaaserisat aallartippavut, taanna atuartitseriaasiuvoq nunarput tamakkerlugu klassini arlalissuarni atorneqalereersoq. Galathea 3 aammattaaq sammineqarpoq, taanna nunatsinni illoqarfinni arlalinni septembarimi qanimut malinnaaffigineqarsinnaavoq. Aammattaaq internitsimi nuannarineqaqisup ARTOp sooq matusariaqalernera atuarsinnaavarsi. Ilinniartitsisorpassuit naliliinermi atortussiat Angusakka iluaqutaasumik atortarpaat. Allaaserisami allami tamanna sammineqarpoq. Inerisaaviup pisortaata Jens Jakobsenip Ilinniaatsinut Institutip aallartinneqarneranut tunuliaqutaasut oqaluttuarai. Atuarfinni ilinniartitsisorpaaluit nutaat sulilernikuupput, taamaattumik Inerisaavik aqqutigalugu atuartitsinermi atortussanik qanoq pissarsisoqarsinnaanera paasissutissiissutigineqarpoq. Aasami atuanngiffeqarnerup kingorna Inerisaavimmi nutaanik arlalinnik sulisoqalerpoq normumilu uani ilisaritinneqassapput. Forord Et nyt skoleår er nu godt i gang, og i det første nummer tager vi hul på en række artikler om CREDE, en undervisningsmetode, der nu er introduceret i en del klasser rundt omkring i landet. Det skal også handle om Galathea 3, der i september måned kan følges på nærmeste hold i flere grønlandske byer. Endvidere kan I læse om, hvorfor man har været nødt til at lukke for den populære chatside ARTO. Mange lærere bruger med fordel evalueringssystemet Angusakka. Det handler en anden af artiklerne om. Baggrunden for etablering af Institut for Uddannelsesvidenskab fortæller Inerisaaviks leder Jens Jakobsen. Der er kommet en del nye lærere på skolerne, og derfor orienteres der om, hvordan man kan skaffe undervisningsmaterialer gennem Inerisaavik. Efter sommerferien er der kommet en del nye medarbejdere i Inerisaavik, som vi gerne vil præsentere i dette nummer. 3

4 Sukkulaamik kaagiliorneq CREDEmut qanoq attuumassuteqarami? Allattoq: Tasha Wyatt, ilisimatusarnermi suleqataasoq Niviarsiarannguaq arfinilinnik ukiulik iggavimmut anillakkami arnani kaagiliuleruttortoq naammattoorpaa. Iggavimmi nerrivimmukarpoq issiavillu portusooq arnami suliffigisaata eqqaanut ajattariarlugu qaqivoq arnamilu saniani nikorfalerluni. Anaana, sulerivit? Sukkulaamit kaagiliortunga. Ikiorusuppinga? Sarah nuannaajallaqaaq. Aappi! akivoq. Arnaata kaagiliornermini malitassani qimerloorpaa suliassanilu tulleq panimminut nipituumik atuarlugu. Niaquusamut allamut qajuusat 2 dl.-it kuikkit. Sarah piumaffigaa tiitorfiusami uuttuutimi 2 dl.-ip nalaa tikillugu qajuusanik immeriarlugu niaquusamut kueqqullugit. Akussai allat tiitorfiusaq uuttuut atorlugu ilanngussuunneqarput. Sarahp kaagip akussaanik suliaqarnermini anaananilu oqaloqatigiissutigaat, akussai malitassaq maleqqissaarnagu akulerussuukkaluarpata kaagi qanoq allaanerutigissagaluartoq. Sarahp arnaatalu naqittakkap allanngoriartornera malinnaaffigaat, pullassileruni qanormitaava pullatsigissava aamma naammassiguni qanormitaava mamassuseqassava. Sarahp arnami apeqqutai akiniarsarigaangagit, arnaata panimmi eqqoriaaneri akuersaartarpai imaluunniit akussaasa assigiinngitsut siunertaat paatsoorsimagaangagit nassuiaattarpaa. Kaagip naammassilluni nereriaannanngornissaata tungaanut Sarah arnaalu pimoorussillutik nuannersumik paasisaqarnartumillu oqaloqatigiipput. Atuartussanut amerlanernut oqaluttuaq qulaani oqaluttuarineqartoq nalinginnaasuuvoq ulluinnarnilu pisartuneersuulluni. Taamaattorli CREDE-mi ilinniartitsisumut Sarahp arnaatalu suleqatigiillutillu oqaloqatigiinnerat, CREDE malillugu atuartitsinermut assersuutissaalluarpoq. Ukiut 25-t sinnerlugit ingerlaneranni The Center for Research on Education, Diversity, and Excellence, (naalisarlugu CREDE), atuartitseriaatsinik iluatsilluarnerpaanik ilisimatusarsimavoq, ilikkarfiusumik atuartitsinermi periutsit siunertaralugit. Naliliinerit tamarmik ersersippaat periutsit taakkua tassaasut atuartitsinermi tunngaviit pitsaanerpaat, ilinniartitsisut atorsinnaasaat aamma peqatigitillugu nunap inoqqaavisa ilikkartarneranni ilinniariaasiannillu sorlaqartut. Periutsit paasilluarnerusinnaajumallugit periutsit ataasiakkaarlugit allaaserineqassapput, Sarahp arnaatalu kaagiliornerannut naleqqiuttarlugit. Periutsit siulliat tassaavoq Pilersitseqatigiilluni sammisaqarneq. Naatsumik oqaatigalugu pilersitseqatigiilluni sammisaqarneq pisarpoq ilinniartitsisup atuartoq suleqatigalugu imaluunniit eqimattat amerlanngitsunik inuttallit suleqatigalugit pilersitaqaraangat. Oqaluttuami ilinniartitsisoq tassaatinneqarpoq Sarahp arnaa, panimi sukkulaamik kaagiliornerani ilinniartitsisoq. Sarah oqarfiginagu malitassaq nammineerluni atuassagaa akussaalu nammineerluni uuttortassagai, taava arnaa Sarahp sanianiippoq ilinniagassaanillu tulleriiaaraluni nassuiaassisarluni. Suliaq naammassisaq ataatsimut suliaqarnikkut pilersinneqarpoq, suleqataasut tamarmik suliap naammassinissaanut tunniussaqarlutik. Periutsip aappaa tassaavoq Oqaatsinik ineriartortitsineq. Periutsimi tassani suliassamut tunngasunik oqaatsinik ilisimasanik ineriartortitsinissaq pingaartinneqarpoq. Soorlu malugineqarsinnaasutut Sarahp arnaata panimmi oqaatsitigut piginnaasai ineriartortippai, kaagiliornermini uuttuisaqattaarnerit kaagillu akussai akulerunneqartussat panimminut oqaluttuarigamigit. Sarahp arnaata oqaatsit atugai iffiornermut tunngasuupput (soorlu oqaatsit: uuttuineq, kaagiliornermi malitassaq, akussai il.il.) tassa kaagiliornermi malitassaq nipeqanngitsumik atuariarlugu kingornatigut Sarah naalakkiinnarneq ajorpaa. Periutsit pingajuat Ataqatigiilersitsineq pilertarpoq atuartitsinermi aamma ilinniarnermi pisut atuartumut soqutiginartumik imaqaraangata. Oqaluttuarisatsinni periutsip taassuma ilaatinnissaa ajornarpallaanngilaq, tassami Sarahp arnani iggavimmi ikiorusuttorujussuummagu. Atuartitsineq nalinginnaasoq atuartumut soqutiginartumik imaqartanngilaq paasissutissat ingerlateqqikkusunneqartut atuartup atuarfiup avataani inuuneranut attuumassuteqartanngimmata. Ilinniartitsisut atuartunut oqaluttuarinngitsuukkajuppaat, sooq sammisaq nutaaq ilinniassaneraat imaluunniit ilisimaligartik nutaaq allanut tunngatillugu qanoq ator- 4

5 sinnaaneraat. Atuartut sooq nutaamik ilinniarnissartik paasissallugu pisariaqartippaat. Periutsit sisamaat Unamminartumik sammisaqarneq oqaluttuami takulertorneq ajornanngilaq. Kaagiliornerup ingerlanerani Sarahp arnaata oqaluuserilerpaa kaagiliartik qanoq pissanersoq, kaagiliornerminni malitassartik malinnagu akussai qajuusat, manniit, pullassaatit, uulia il.il. akulerukkunikkit. Tamatuma kinguneranik kaagip akussaasa qanoq piginnaaneqarnerat Sarahp eqqarsaatigilerpaa. Peqatigitillugu kaagiliornermi malitassap allanngortinneratigut kaagip qanoq ilinissaa Sarahp eqqoriaqattaalerpaa arnaatalu qanoq pisoqassanersoq ingerlaannarluni akisinnaasarpaa, tamanna malittarisami matumani pingaarutilerujussuuvoq. Periutsit tallimaat malittarisanit tamanit pingaarnerpaat ilaattut isiginiarneqartarpoq, tassaagami atuartitsineq iluatsittoq : Ilitsersuineq oqaloqatigiinnikkut. Ilinniarnermi oqaloqatigiinneq pilertarpoq, ilinniartitsisoq aalajangersimasumik siunertaqarluni atuartoq ataaseq eqimattalluunniit ikittunnguanik inuttallit oqaloqatigileraangagit. Periutsip taassuma malinniarneranut ajornartorsiutaasartoq tassaavoq, matumani siunertarineqarmat atuartut ilinniartitsisumit oqalunnerussasut, ilisimavarpullu ilinniartitsisut oqalunneq qanoq nuannaritigigaat! Atuartunut iluaqutaassaaq ilinniartitsisoq oqalunnginneruppat, tassami atuartut ilinniartitsisumut tusarnaaginnaratik oqalukkunik, eqqarsaatitik aaqqissuussinnassammatigik oqaasertalerlugillu. CREDE-p periutsit allat marluk nunap inoqqaavinut immikkut pingaarutillit tikkuarpai. Tassaasut Maligassiuinikkut periutsunik takutitsineq aamma Atuartut pilersitseqataatillugit sammisaqarneq. Nunatsinni ilinniartitsisut amerlanersaasa nalunngilaat atuartut qanoq iliortinniaraanni iliuuseritinniakkap takuteqqaarnissaa qanoq pingaaruteqartigisoq. Tamanna atuartut suliassamik suuneranik takunninnissaannut iluaqutaasarpoq. Aammattaaq taama pingaaruteqartigaaq eqqarsaatinik ersersitsinissaq, soorlu assersuutigalugu kaagiliorneq qanoq aallartinneqassanersoq imaluunniit ajornartorsiut nutaaq qanoq iliuuseqarfigineqassanersoq. Sumiiffinni ataasiakkaani ilinniartitsisut aammattaaq nalunngilaat qanoq pingaaruteqartigisoq, atuartut aperissallugit suna ilinniarusunneraat (atuartut pilersitseqataatillugit sammisaqarneq). Inuiaqatigiinnut amerlanerusunut sanilliullugu kalaallit meerartaat mikisunnguunerminniit kiffaanngissuseqartorujussuupput akisussaaffeqarlutillu. Inooqatigiinnermi piginnaanerit taakkua atuaqatigiinnut akuutinnerisigut angerlarsimaffik atuarfillu ataqatigiissinneqarnerusinnaapput. Ilinniartitsisut malittarisat taakkua atuartitsinermi sunniuteqarluartutut isigaat taamaattumillu ukiumi atuarfiusumi 2006/07-imi ilinniartitsisut CREDE-mi periaatsinut pikkorissarnissamut qinnuteqartut 200 %-imik amerleriarsimapput. Massakkut CREDE nunatsinni atuarfinni ilinniartitsisunit 250-it missaanniittunit atorneqarpoq. Ilinniartitsisut aammattaaq atuarfimminni siunnersorneqassapput ineriartortitsineranni ikiorniarlugit. CREDE pillugu annerusumik atuagaqarusukkuit ukua innersuussinnaavakka: Teaching Transformed, Roland Tharp allallu. Rousing minds to life, Roland Tharp allallu. Martin B. Hansen 5

6 Hvad har chokoladekage at gøre med CREDE? Af: Tasha Wyatt, forskningsmedarbejder En lille 6-årig pige kommer ud i køkkenet og finder sin mor i gang med at bage en kage. Hun går rundt om køkkenbordet, trækker en høj stol tæt hen til, hvor moderen arbejder, og klatrer op ved siden af hende. Hvad laver du, mor?. Jeg laver en chokoladekage. Kunne du tænke dig at hjælpe mig?. Lille Sarah bliver henrykt. Jah!, svarer hun. Hendes mor kikker på opskriften og læser det næste trin i opskriften højt for datteren. Hæld 2 dl. mel op i en anden skål. Hun beder Sarah fylde mel i til 2 dl.- mærket på målebægeret og derefter hælde det op i skålen. På samme måde gentages måleprocessen for alle de andre ingredienser. Mens Sarah udfører disse ting, indgår de begge i en længere samtale om, hvordan en kage ville blive anderledes, hvis ikke man opmåler ingredienserne præcist i forhold til opskriften. Sarah og hendes mor beskriver ændringerne i dejens konsistens, hvor meget den mon vil hæve, og smagen af det endelige produkt. Når Sarah forsøger at besvare moderens spørgsmål, bekræfter moderen hendes hypoteser, eller i visse tilfælde afklarer misforståelser omkring formålet med de forskellige ingredienser. Både Sarah og hendes mor er engageret i en hyggelig og udforskende samtale, indtil kagen er færdig og klar til at blive spist. For de fleste læsere, må ovenstående historie lyde rimelig almindelig og hverdagsagtig. Men for en CREDE lærer er Sarah og hendes mors samvær et indlysende eksempel på god CREDE undervisning. I over 25 år har The Center for Research on Education, Diversity, and Excellence, ( forkortet til CREDE ), foretaget omfattende forskning af de mest succesfulde undervisningspraksiser med det formål at formulere Standarder for Effektiv Pædagogik. Efter alt at dømme er disse Standarder de bedste undervisningsprincipper, som lærerne har til deres rådighed, og som samtidig har dybe rødder i de oprindelige folks måde at undervise og lære på. For bedre at kunne forstå metoderne vil standarderne i det følgende blive beskrevet enkeltvist og relateret til situationen med Sarah og hendes mor og deres bageaktivitet. Den første Standard er Fælles produktiv aktivitet (FPA). Kort fortalt foregår FPA, når en lærer indgår et samarbejde med en enkelt elev eller en mindre gruppe om at skabe et produkt. I vores historie er læreren repræsenteret ved Sarahs mor, som underviser sin datter i at bage en chokoladekage. Frem for at sige til Sarah at hun selv skal læse opskriften og afmåle ingredienser, sidder Sarahs mor ved siden af hende og guider hende i læringsprocessen trin for trin. Det færdige produkt er fremkommet ved en fælles indsats, hvor hver part har bidraget lige meget. Den anden Standard er Sproglige færdigheder (SF). Denne standard lægger vægt på opbygning af ordforråd omkring det produkt, som skabes. Man kan se, at Sarahs mor udvikler datterens sproglige færdigheder, når hun beskriver processen med opmåling og skitserer de efterfølgende trin i kagebagningen. Sarahs mor vælger at anvende det ordforråd, der sædvanligvis knytter sig til bagning (ord som: mål, opskrift, ingredienser osv.) frem for bare selv at læse opskriften i det stille og så give Sarah instrukser herom bagefter. Kontekstualisering opstår, når undervisnings- / læringssituationen er meningsfuld for eleven og relaterer sig til livet udenfor skolen. I vores historie var det ikke svært at inkorporere denne Standard, for Sarah var med det samme ivrig efter at assistere sin mor i køkkenet. Den gængse undervisningspraksis gør dog ikke læring meningsfuld, eftersom den information, man gerne vil formidle, ikke relaterer sig til elevernes liv udenfor skolen. Ofte forsømmer lærere at fortælle eleverne, hvorfor de skal lære et nyt emne, eller hvordan den nye viden kan bruges i andre sammenhænge. Elever har brug for at forstå, hvorfor de skal lære det nye. Den fjerde standard Udfordrende aktiviteter (UA) er let at få øje på i vores historie. Under kagebagningen begynder Saras mor en længere snak om, hvad der vil ske med kagen, hvis man ændrer på opskriftens angivne mængder af mel, æg, bagepulver, olie osv. Dette tvinger Sara til at reflektere over de egenskaber, kagens ingredienser har. Samtidig med, at Sara gættede på, hvad der ville ske med 6

7 kagen, hvis man ændrede på opskriften, kunne Saras mor med det samme give hende feedback, hvilket er et vigtigt aspekt i denne standard. Den femte standard bliver ofte anset for at være en af de vigtigste af alle standarder for undervisning, der virker : Læringsdialog (LD). En læringsdialog opstår, når læreren starter en samtale med et klart fagligt mål med en enkelt elev eller en lille gruppe. Det svære ved at gennemføre denne standard er, at det er meningen, at eleverne skal tale mere end læreren, og vi ved jo godt, hvor meget lærere elsker at tale! Det er imidlertid meget gavnligt for eleverne, at læreren taler mindre, for når eleverne selv taler frem for at lytte til læreren, har de mulighed for selv at omstrukturere og sætte ord på deres tanker. CREDE har peget på to andre standarder som særlig vigtige at arbejde med i oprindelige befolkningsgrupper. Det er Modeling og Elevstyrede aktiviteter. De fleste lærere i Grønland ved, hvor vigtigt det er at demonstrere og modellere, hvad det er, man vil have eleverne til at gøre. Det hjælper eleverne til bedre at kunne se for sig, hvad opgaven går ud på. Det er ligeså vigtigt at modellere tankeprocesser, som fx hvordan man begynder at bage eller tager fat på et nyt problem på en konstruktiv måde. De lokale lærere ved også, hvor vigtigt det er at spørge eleverne om, hvad de gerne vil lære (Elevstyrede aktiviteter). Sammenlignet med de fleste andre samfund, har grønlandske børn fra en meget tidlig alder en masse frihed og ansvar. Ved at implementere disse sociale færdigheder i klasseværelset sikres en større sammenhæng mellem hjem og skole. Lærerne har fundet disse standarder så virkningsfulde i undervisningen, at der i skoleåret 2006/07 har været en stigning på ca. 200 % af lærere, der ansøger om at komme på kursus i CREDE metoden. For øjeblikket anvendes CREDE af ca. 250 lærere på skoler i Grønland. Disse lærere vil endvidere modtage coaching på deres respektive skoler for at hjælpe dem videre i udviklingen. Hvis man vil læse mere om CREDE, kan jeg anbefale følgende: Teaching Transformed af Roland Tharp m.fl. Rousing minds to life af Roland Tharp m.fl. Tænd ovnen og indstil den på 175 grader. Rør kagen sammen. Hæld dejen i smurt kageform med skorsten eller randform. Sæt den på nederste ribbe. Bagetid min. Glasur: Rør glasuren sammen. Den skal være ret tyk og smørbar. Overtræk med glasuren, når kagen er kold. 7

8 Ilisimasassarsiorneq Galathea 3 Allattoq: Ebbe Mortensen, Ilinniusiorfik Ukiumi atuarfiusumi matumani, umiarsuaq immami killeqarfinnik nakkutilliissut Vædderen, nunarsuaq tamakkerlugu angalavoq. Umiarsuup angalanermini nunat tikeraarfigisassai tassaapput Kalaallit Nunaat, Afrika, Australia, Sikuiuitsoq Kujalleq, Amerika Kujalleq Avannarlerlu. Umiarsuarmi ilisimatuut 35-t missaanniittut ilaapput. Taakkua tassaapput biologit, ujarassiuut, inunnik allaaserinnittut, uumasorsiuut, oqaluttuarisaanermik sammisaqartut allarpassuillu ilisimatuut imermik nunamillu, naasunik uumasunillu - aamma inuit inooriaasiinik kulturikkullu oqaluttuarisaanerannik misissuisussat. Atuartitsinermut ilanngullugu Ilisimasassarsiornermi siunertarineqarpoq, nunarsuup misissuiffigineqarnissaa aamma angalanermi misigisat ilisimasassarsiornermilu ilisimalikkat siaruarterneqarnissaat. Taamaattumik atuarfiit Galathea 3-mut arlalinnik ilaatitaqarput. Taakkua ilisimatusarluni ilisi- masassarsiornermut atuarfiit peqataatissavaat, taamaalilluni atuartut ilinniartitsisullu angalaneq sammisinnaaniassammassuk atuartitsinermilu ilaatillugu. Nittartakkami galathea3.emu.dk - mi ilisimasassarsiornermi pisut pingaarutillit misissuinerillu paasisaqarfigineqarsinnaapput aamma atuartitsinermik ingerlatsinissamut sammisassatullu siunnersuutit tassaniipput. Qaammatini tulliuttuni ilisimasassarsiornermi paasisat pillugit tv-kkut radiukkullu aallakaatitsisoqartassaaq, aviisini allaaserinnittoqartarluni, nutaarsiassatut saqqummiussisoqartarluni aamma atuartitsinermi atortussiortoqartassaaq. 8

9 Angalanermi ilaatigut imavissuarni bakteriat ilisimatusarfigineqassapput. På turen forskes der blandt andet med bakterier i verdenshavene. Qaammataasap isaa Nittartakkami galathea3.emu.dk - mi Satellite Eye for Galathea 3 -mi ilaatigut umiarsuup Vædderenip angallavigisaani immap kissarnera, immap naasoqassusia aamma anorimut tunngasut takuneqarsinnaapput. EMU-mi aaqqissuisut sammisanik atuartitsinermilu ingerlatsinernik Galatheaundervisning -imut saqqummiisarput Galatheamut tunngatillugu oqaluttuanik sammisassanillu pitsaasunik amerlasuunik peqarpoq. Atuartitsinermut aamma ingerlataqarnermut qanorluunniit ittumut periarfissaqarpoq - atuartitsissutit sivikinnerusut sivisunerusulluunniit, aalajangersimasumik allaaserisaqarnermi, atuartitsissutini ataasiakkaani imaluunniit akimorlugit atuartitsinermi. Ilisimasassarsiorneq Galathea assigiinngitsunik sisamanik ilisimatusarfiussaaq: Uumasulerineq, Ujarassiorneq, Kulturi oqaluttuarisaanerlu aamma Silaannaap pissusaa Avatangiisillu, aamma taamatut immikkoortinnerat galathea3.emu.dk -mi toqqagassani pingaarnernut atussavarput. Atuartitsinermi ingerlatassatut eqqarsaatigineqartut ilaat makkuupput: Nunarsuaq nassaariguk kussartillugulu. Australiamik sammisaqarneq, nunap inoqqaavi, kulturit naapinneri, inuunermik paasinninnerit aamma kristumiussutsip pingaarutai. Imeq tarajorlu: Misileraavimmi misileraanerit, asimi illoqarfimmilu inuuneq. Kulstofip kaaviiaarnera: Immami sumiiffinni assigiinngitsuni CO-mik katersanik uuttortaanerit. Sargassop Imartaani nimeriaq paasissaanngitsoq: Sumut ilaanera, nerisai, kinguaassisarnera, aalariaasia il.il. Ataatsimoorluni niperujoorutit: Ataatsimoorluni niperujoortarneq immikkut sammillugu. Atuartut namminneerlutik ilisimasassarsiorneq pillugu ataatsimoorluni niperujoorutinik taalliussapput. Inuiaat assigiinngitsut nerisaat: Nunarsuarmi nerisat. Nereqatigiinnerup inooqatigiinnermut, kulturimut oqaluttuarisaanermullu sunniutai. Galapagosip qeqertai: Allanngoriartorusaarneq, immami nerisareqatigiinneq, qatsissuseq portussutsillu, asimik illersuineq, asiujartortarneq. Paasissutissanik amerlanerusunik ukunani pissarsisoqarsinnaavoq: galathea3.emu.dk aamma Attat aamma Nalunngiliuk ilisimasassarsiorneq Galathea siulleq ingerlanneqarmat miit 1847-mut. Umiarsuaq angallatigineqartoq sorsuutaavoq nakkutilliissut, taamaallaat 41 meterinik takissusilik, 231- nik inuttaqarluni, 36-nik kanoneqarluni aamma ukiumut ataatsimut naammattussanik taqussanik usilluni. Galathea 1-imi kalaallinut tunngassuteqartumik ilaasoqarmat. Ujarassiooq, atuakkiortoq eqqumiitsuliortorlu H.J. Rink, kingusinnerusukkut kunngimit Nuummi atorfeqartitaalluni nunap naalagaatut atorfeqartoq, ilisimasassarsiornermi peqataavoq, 1848-mi 29-nik ukioqarluni nunatsinnut pinissani sioqqullugu. Galathea 2 ingerlanneqartussaagaluarmat, siulliup pineranit ukiut 100-nngorneranni, kisianni kinguartinneqarluni 1950-imit 1952-imut ingerlanneqarpoq, sorsunnersuaq kingulleq pissutigalugu. suliassatut pingaarnerpaatinneqarmat, immat itisuut misissuiffigineqarnissaat aamma ilisimasassarsiorneq qallunaat ilisimasassarsiorlutik angalasarneranni iluatsitsiffiulluarnerpaat ilagilermassuk aappassaannik ilisimasassarsiorneq Galathea taanna inuppassuarnit tapersersorneqarpoq, tassami ilisimasassarsiorneq naammassillugu Københavnimut angerlamut apuummat, inuit it tikilluaqqusiartorsimapput. 9

10 Udforsk verden Ekspedition Galathea 3 Af: Ebbe Mortensen, Ilinniusiorfik I dette skoleår er inspektionsskibet Vædderen på jordomsejling. Skibet besøger undervejs Grønland, Afrika, Australien, Sydpolen, og Syd- og Nordamerika. Om bord på skibet er der ca. 35 forskere. Det er biologer, geologer, etnografer, zoologer, historikere og mange andre videnskabsmænd, der skal udforske vand og jord, planter og dyr - og studere menneskers livsformer og kulturhistorie. Ind i undervisningen Formålet med ekspeditionen er at udforske verden og at viderebringe og udbrede de oplevelser og den viden, som ekspeditionen resulterer i. Og derfor er der en række skolefolk med på Galathea 3. De skal inddrage skolerne i den videnskabelige ekspedition, sådan at elever og lærere kan gøre rejsen med og bruge den i undervisningen. På hjemmesiden galathea3.emu.dk kan man få et overblik over ekspeditionens events og udforskninger og få forslag til konkrete undervisningsforløb og aktiviteter. I de næste måneder vil der komme tv- og radioudsendelser, avisartikler, reportager og undervisningsmaterialer med resultater fra ekspeditionen. 10

11 Satellittens øje På galathea3.emu.dk kan man med Satellite Eye for Galathea 3 se bl.a. havtemperaturer, algekoncentrationer og vindforhold i de områder, hvor Vædderen sejler. EMUs redaktører præsenterer temaer og undervisningsforløb til Galathea-undervisning Der er masser af gode historier og temaer at tage op i forbindelse med Galathea. Og der er muligheder for alle former for undervisning og forløb - korte eller lange forløb, projektopgaver, enkeltfaglige eller tværfaglige forløb. Galathea-ekspeditionen opererer med fire forskningsområder: Biologi, Geologi, Kultur og Historie og Klima og Miljø, og de kategorier vil vi også bruge som hovedindgange på galathea3.emu.dk Her er nogle eksempler på forløb, som er påtænkt: Opdag verden og vend den om. Om Australien, aboriginerne, kulturmøder, livsforståelser og kristendommens rolle. Ferskvand og saltvand: Forsøg i laboratoriet, naturen og lokalsamfundet. Kulstofkredsløbet: Målinger af CO - optagelse i forskellige havområder. Mysteriet om ålen i Sargassohavet: Tilhørsforhold, føde, formering, bevægelse mv. Skillingeviser: Skillingevisen som genre. Eleverne skriver selv skillingeviser fra ekspeditionen. Madkultur: Verdens mad. Måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter. Galapagos øerne: Evolution, marine fødekæder, højdezonering, naturbeskyttelse, biodiversitet. Få mere information på galathea3.emu.dk, og Attat og Vidste du at den første Galathea ekspedition foregik Skibet var en corvet, der kun var 41 meter lang med 231 mand ombord, 36 kanoner og proviant til et år. at der var grønlandsk islæt med på Galathea 1. Geologen, forfatteren og kunstneren H. J. Rink senere kongelig inspektør i Nuuk var med ekspeditionen, inden han som 29-årig kom til Grønland i at Galathea 2 skulle foregå 100 år efter den første, men blev udsat til pga. krigen. at hovedopgaven var at undersøge dybhavene, og det blev en af de mest succesrige danske forskerekspeditioner. at der var stor folkelig opbakning til denne anden Galathea ekspedition og mennesker var mødt op, da ekspeditionen kom hjem til København. 11

12 Ilinniaatsinut Instituti All.: Jens Jakobsen Ilinniaatsinut Institutimi pisortaq Tunuliaqutaq Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 8, 21. maj meersup akuersissutigineqarneratigut Inatsisartut Naalakkersuisunut suliassiissutigivaat makku isumannaarneqassasut: Atuartitsissutit pillugit siunnersorteqarneq, atuartitsinermi atortussanik inerisaaneq, atuarfimmi ilinniartitsisunik pisortanillu pikkorissartitsisarneq, ilinniartitseqqittarneq ingerlaqqiffiusumillu ilinniartitseqqittarneq, perorsaaneq inerisaanerlu pillugit ilisimatusarneq kiisalu atuarfiup ingerlanneqarneranik suliaanillu nalilersuineq. Suliassat taakkartorneqartut piviusunngortinniarlugit Inatsisartut aaliangerput perorsaaneq, ilisimatusarneq, naliliineq ilinniartitsinerlu pillugit institutiliortoqassasoq, tak. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 21. maj meersoq 31 imm. 2. Ilinniaatsinut Institutimik pilersitsinermi siunertaavoq perorsaaneq pillugu ilisimatusarnermi ineriartortitsinermilu paasisat naleqquttut aallaavigalugit Atuarfitsilammik siunertaqarneq piviusunngortinniarneqassasoq. Ilinniaatsinut Institutimik pilersitsineq 2005-imi Naalakkersuisut kandidatinngorniarnermi nalunaarusiaq atuutilersussatut akuersissutigimmassuk naqissuserneqarpoq kandidatitut ilinniartitsineq Ilinniaatsinut Institunngorlaamik ingerlanneqassasoq. Inatsisartullu Aningaasatigut inatsit 2006-imi akuerimmassuk erseqqissarneqarpoq Ilimmarfik pillugu aqutsinermi inatsisip nutaap atuutilernissaanut Ilinniaatsinut Instituti Ilisimatusarfimmi rektorimit aqunneqassoq. Tamatumap malitsigisaanik rektorip piginnaatissavaa Inerisaavimmi pisortaasup Ilinniaatsinut Institutimi aqutsinissaanut. Inerisaaviup Ilisimatusarfiullu maannakkut suliaraat piaartumik 2006-imi allaffissornikkut aaqqissuussinikkullu pissutsit Ilinniaatsinut Institutimi atuuttussat aaqqissallugit. Ilinniaatsinut Institutip suliaanik nalunaarut naatsoq 1999-imiit ulloq manna tikillugu diplomimik masterimillu ilinniagaqarlutik ilinniartitsisut 86-it angusaqarput. Maannakkut ilinniartitsisut 56-it Ilinniaatsinut Institutimi diplomitut masteritullu ilinnagaqarlutik ingerlatsipput. Diplomimik ilinniagaqartut pi- ngaartillugu ingerlappaat allamiut oqaasiinik atuartitsineq, atuarsinnaaneq kiisalu coachiisinnaaneq. Ilinniakkani taakkunani ilaatinneqarpoq pitsaasumik atuartitsisinnaaneq. Masteritut ilinniarnermi pingaartillugit sammineqarput nalinginnaasumik pædagogikki kiisalu psykologisk pædagogikki. Naliliisarneq pillugu paasissutissanik naqitsinerup saniatigut Angasakka naqinneqarpoq. Ilinniaatsinut Institutittaaq 3. klassini kalaallisut, qallunaatut matematikkimilu naliliisutaasussat ineriartortippaat kiisalu 7. klassini kalaallisut, qallunaatut, tuluttut matematikkimilu naliliissutaasussat. KIIIP suleqatigalugu Ilinniaatsinut Institutip siunnersuusiorpaa atuarfimmi inaarutaasumik soraarummeernermi nalunaarusiassaq. Ukiumut ilinniartitsisunik 1000 missaanik pikkorissaasarnerup saniatigut Atuarfitsialammi ilisimatusarnermik tunngaveqarluni atuartitsinermik piviusunngortitsinissaq maannakkut ingerlappaa. Taamatut ingerlatsineq ilitsersuinermik, coachiinermik ilinniartitseqqinnermillu malitseqartinneqarpoq. Ukiumi atuarfiusumi 2006/07-imi atuarfiit 24-t peqataapput ilinniartitsisut 200-t missaaniillutik. Attat ilinniarfinnit 105-init atorneqarpoq atuisut t missaaniillutik. Ilinniaatsinut Instituti ukiumut 80-it missaanik ilinniusiortarpoq. 12

13 Institut for Uddannelsesvidenskab Af: Jens Jakobsen, Leder af Institut for Uddannelsesvidenskab Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen har Landstinget pålagt Landsstyret følgende opgaver: faglig konsulenttjeneste, udvikling af undervisningsmaterialer, kursus samt efter- og videreuddannelsesvirksomhed for lærere og ledere i folkeskolen, pædagogisk forskning og udviklingsarbejde samt evaluering af folkeskolens virksomhed. For at varetage ovennævnte opgaver har Landstinget besluttet at etablere et pædagogisk forsknings-, evaluerings- og uddannelsesinstitut jf. 31., stk. 2 i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Hensigten med at etablere et Institut for Uddannelsesvidenskab under Ilisimatusarfik er at nå Atuarfitsialaks målsætning om at etablere en folkeskole byggende på relevant pædagogisk forskning og udviklingsarbejde. Etableringen af Institut for Uddannelsesvidenskab Landsstyret har med vedtagelsen af bekendtgørelse om kandidatuddannelserne i 2005 hjemlet, at kandidatuddannelserne bliver varetaget af et nyoprettet Institut for Uddannelsesvidenskab ved Ilisimatusarfik. Ved vedtagelsen af finansloven for 2006 blev det formuleret, at der i perioden frem til der foreligger en ny styrelseslov for Ilimmarfik, ledes Institut for Uddannelsesvidenskab af Ilisimatusarfiks rektor. Rektor bemyndiger efterfølgende lederen af Inerisaavik at varetage ledelsen af Institut for Uddannelsesvidenskab. Inerisaavik og Ilisimatusarfik arbejder i øjeblikket på, at de organisatoriske og administrative forhold bringes på plads ved Institut for Uddannelsesvidenskab under Ilisimatusarfik. Kort status for Instituttets arbejde Siden 1999 og frem til i dag har 86 lærere gennemført akademisk diplomuddannelse og masteruddannelse. I dag er 56 lærere i gang med Instituttets akademiske diplomuddannelser og masteruddannelser. I diplomuddannelserne sættes der fokus på læsning, fremmedsprog og coaching, hvor der i studieenheden indgår studie i effektive undervisningsmetoder. I masteruddannelsen fokuseres på almen pædagogik og psykologisk pædagogik. Ud over udgivelse af oplysende materialer om evalueringen er Angusakka udgivet. Instituttet har ligeledes udviklet trintest for 3. klasse i grønlandsk, dansk og matematik og for 7. klasse i samme fag og engelsk. Instituttet er i samarbejde med KIIIP i gang med at udarbejde udkast til bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver. Foruden afholdelse af kurser for ca lærere om året har Instituttet udviklet implementeringsplan på ændring af undervisningspraksis i forhold til forskningsmæssig viden om læring og undervisning. Processen følges med løbende vejledning, coaching og efteruddannelse. For skoleåret 2005/06 er 24 skoler med ca. 200 lærere i gang med processen. I Instituttets internetkonference ATTAT er 105 uddannelsesinstitutioner opkoblede med ca brugere. Instituttet udgiver ca. 80 undervisningsmaterialer til folkeskolen om året. 13

14 Kalaallisut atuffarissaatit All.: Biggi Nielsen, pædagogisk medarbejder Inerisaavik Kalaallisut atuffarissaatit 90-ikkut qiteqquteriitsiarnerani apeqqutit PPR-mit suliarititat katiterlugit ilaartorlugillu kopimappiliarineqarput Inerisaavimmi atorniartarfimmit - taamani Pilersuiffimmi Fællessamlinngimit - karsitut (mappi + båndit) atorneqarsinnaasunngorlutik, Kalaallisut atuffarissaatit. Takuuk booking.p-center.gl/bookingweb Atuffarissaatit uku tunngavigaat atuarnermut sukasarneq - atuffarissarneq. Ullutsinni atuffarinnermut ilanngullugu sanilliullugulu atuakkamik paasinninneq pingaaruteqarluinnartoq eqqartorneqartarpoq. Atuffarissartitsinermut siunertatut atuakkamik paasinninneq ilanngutissagaanni mappimiittut apeqqutit nr. 3-t ilaartornerisa saniatigut imaaliortoqarsinnaavoq: Ukiumiit ukiumut uteriattumik kalaallisut atuffarissartitsinerni atuakkat pigeriikkat ukiunut assigiinngitsunut assigiinngitsunik suliassartalerlugit agguarneqarsinnaapput, ass. ukioqatigiit immikkut karsiliuullugit soorlu 3. klassinut, 5. klassinut il.il. Atuakkat nalunassutsimikkut assigiinngiiaartuugamik karsimiit karsimut ilaatigut assigiiaarsinnaapput, suliassartalersorneqarsinnaappulli klassimiit klassimut nalunarsiartortunik pingaartumillu atuakkamik paasinninnermut takutitsisunik namminersornarnerusunillu apeqqutit taarsersorneqarsinnaallutik ilaartorneqarlutillu, soorlu nukarliit atuarfianni atuffarissavinneq tassunga tunngasut aappimik naaggamillu nalunaarsugassat kisimik atuakkamik paasinninnermut apeqqutinik ilallugit atorneqarsinnaassapput, angajulliumaanilu apeqqutit suliassiissutillu klassimiit klassimut allanngorassapput paasinninnermut tunngalluinnartut. Atuffarissaatissanik katersinermi imlt. klassimiit klassimut immikkoortiterinermi atuarfimmi atuakkanik atorniartitsisartut suleqatiginissaat pingaaruteqarluinnarpoq pissusissamisoorlunilu. Atuarneq imlt. atuffarissarneq pillugu matumuuna saqqummiussiffigilaarpara tamanna pillugu oqallinneq annertusiartoqqullugu. Oqallinnerup kingunerisinnaavaa atuffarissaafinik pitsanngorsaajuarneq, apeqqutaalluni atuarnermut atuartunngoriartornermullu isiginnittaaseq. Ilanngullugu takuuk Kalaallisut /2006 ( ) Neriullunga ilanngussaq qisuariarfigilluarneqarumaartoq Grønlandsk læsekursus og læsning I midten af 1990 erne supplerede og samlede pædagogisk personale fra Udlånsafdelingen læsekursusmappen udarbejdet af PPR til grønlandsk læsekursus bestående af mappe og kassettebånd. Dette læsekursus udlånes stadig. Se Kalaallisut atuffarissaatit. I forbindelse med teknisk læsekursus kan man i dag nemt inddrage læseforståelsen, som også er en vigtig faktor. Det er vigtigt, at lærerne overvejer, hvilke bøger med tilhørende opgaver, der skal bruges på de forskellige klassetrin, således at opgaverne er alderssvarende og tilpas udfordrende for eleverne. Lærerne på kysten kan i samarbejde med skolebibliotekaren fordele bøgerne og arbejdsarkene efter klassetrin. Afkrydsningsarkene anvendes kun på yngstetrinnet, og spørgsmålene fra læsekursusmappen bruges på højere klassetrin. Kalaallisut /2006 handler bl.a. om emnet Læsning, og lærerne opfordres til i højere grad at debattere emnet. Herunder ses en oversigt over andre læsebøger fra Ilinniusiorfik med henblik på læsetræning, læseforståelse og ikke mindst til samtale: Kalaallisut atuffarissartarneq Karsip Kalaallisut atuffarissaatit saniatigut atuffarissaatitut, paasillugu atuagassatut minnerunngitsumillu oqallisissiatut naatsorsuussat Ilinniusiorfiup saqqummersitai makkuupput: Jakobsen, Kirsten: 2001: Billyp oqaluttuaatai - atuaqataagit oqaluttuaqataallutillu. Ilinniartitsisumut ilitsersuut. Atuagaaqqat tallimat. Ilinniusiorfik Undervisningsformidling. 14

15 Pøhler, Lis aamma Torben: 2001: Uumasulerineq - Ilinniartitsisumut ilitsersuut. Atuagaaqqallu 12-t uumasunik oqaluttuartut. Ilinniusiorfik. Uku marluk taaneqartut ilinniartitsisumut ilitsersuuteqarput suliassartaqareerlutillu. Nielsen, Biggi: : AKKI atuffarissarta. Atuffarissaateeqqat 18-t 1-3-nik ulloriartallit. Ilinniusiorfik Akki 2. klassinut inuttaarititaasut Uka aamma Papa atorlugit taakkununnga tulluarsagaapput. Naqinnernik, oqaatsinik oqaaseqatigiinnillu ilisarinnissinnaaneq malillugu aaqqissuussaapput. Kreutzmann, Anna-Lisa: : AKKI atuffarissarta nik ulloriartallit, Ilinniusiorfik. Siuliminnit allaanerullutit oqalluttuaaraapput ilaatigut allaqqitaallutik. Akki atuffarissarta immikkut suliassartalersugaanngillat kisiannili atuffarissartitsinermi imaa paasillugu atuarsinnaalersitsinissaq siunertarigaannittaaq Inerisaaviup atorniartarfianit atorneqarsinnaasoq isumasiorfissaavoq atuagaq una: Jensen, Karin Erbo: 1998: Eleven som læser læreren som læseunderviser. Studie og Erhverv a.s. Saqqummersussat Tungujortormiut/ Det blå hus assigiinngitsunik atuakkiortullit 1-3 ulloriartallit. Ilinniusiorfik 2006/2007. (ulloriaq 1 = nukarlernut, 2 = akullernut, 3 = angajullernut). Uku atuffarissaatituunngikkaluartoq suliassartalersugaassapput. 15

16 Allattoq: Ole Frederiksen, IT-mut qitiusumik aqutsivimmi pisortaq Ilisimaneqareersutut ATTAT aqqutigalugu Artomut isersinnaaneq matuneqaqqammerpoq. Taamatut alloriartariaqalernermut pissutaavoq, ammatiinnarnissaanut aningaasassaqartinnginnatsigu. ATTAT ima aningaasalersorneqarpoq: Aallaqqaammut oqaatigisariaqarpoq KIIIP-ip Attat pigisarimmagu. Inerisaaviup ataani IT-mut qitiusumik aqutsivimmut aningaasaliissutitut atugassiissutit katillugit kr.-upput - taakkunannga atuisut (atuarfiit ilinniarfiillu attaveqaaserneqarsimasut) katillugit akiliisarput kr.-nik - Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutissaat killilerneqarsimapput kr.-nut. Taakkua aningaasaliissutit ima agguataarneqarput, kr.-t Attammik atuinermut sinnerilu kr.-t atorneqassallutik licensinut aningaasartuutinut, pisartagaqarnermut aningaasartuutinut, avataaniit sullinneqarnermut, Attammi attaveqaatit aqqutaanni isertunik anisunillu aqutsisup ingerlanneqarneranut aamma aserfallatsaalineqarneranut kiisalu ITmut qitiusumik aqutsiviup ingerlanneqarneranut aningaasartuutit. Maajip naaneranut aningaasaliissutinit atorneqarsimapput ,05 kr.-t - imaluunniit aningaasartuutissatut missingersuutit katillugit ,05 kr.-nik qaangerlugit, tassa 29,4 procentinik. Inatsisartut aningaasanut inatsisaata ataani suliffeqarfittulli allatulli aningaasaliissutit naapertorlugit ingerlatsisussaavugut - tassa imaappoq, aningaasaliissutit sinnerlugit atueqqusaanngilagut. Ukiup qaammataani siullerni tallimani ingerlatsinermut aningaasartuutit 75 %-ii Artomut atorneqarput. Taamaattumik sipaarniutissanik ujarlernermi Arto immikkut isiginiarneqarpoq. Tamatumunnga peqatigitillugu atuarfiit arlallit Artomut isersinnaanerup matuneqarnissaanik kissaateqarfigisarpaatigut - tamanna manna sioqqullugu iliuuseqarfigisinnaasimanngilarput. Atuarfeqarpoq piffissap ingerlanerani namminneerlutik Artomut isersinnaanermut matusisimasunik. Taamaattumik KIIIP peqatigalugu, Artomut isersinnaanerup matuinnissaa aalajangiupparput; taamaattorli atuarfiit/ilinniarfiit kissaateqarnertik naapertorlugu ammaanneqarsinnaapput, Artomut atuinertik namminneerlutik akilerumassappassuk. Tamanna ajornarunnaarpoq, upernaap ingerlanerani atortorissaarutinik nutaanik atuinermut uuttuutinik ikkussinitsigut, taamaalilluta atuarfiit ilinniarfiillu ataasiakkaat atuinerat tamakkerlugu immikkoortukkaarluguluunniit uuttorsinnaanngoratsigu. Attaveqaat Attat pillugu uatsinnut oqaatigineqartartut tassaapput, attaveqaat sukkaappallaartoq aamma qarasaasiami paasissutissat nipitallit aamma videuliat pissarsiarineqarsinnaannginnerat ajorineqarluni il.il. Artomut isersinnaanerup matuneratigut neriuutigaarput, internitimik atuinermi atuartitsinermut attuumassuteqarnerusunut inissaqarnerulissasoq. Soorlu isumaqarpugut SkoDami paasissutissanik ujaasineq sukkanerulissasoq, taanna paasissutissanik katersiviuvoq angisooq tassanilu ilaatigut Sermitsiaq pissarsiarineqarsinnaavoq. Ukiap ingerlanerani atuinermut aningaasartuutit qanoq atorneqarnersut alaatsinaaqqissaarniarpagut, tamatumuuna nalilersinnaaniassagatsigu, aningaasat atugassarititaasut iluanni, paasissutissat matoqqatinneqaraluartut ammarsinnaassanerlugit - soorlu paasissutissat nipitallit assitallillu. Tamanna periarfissaqanngippat, neriuutigaarput atuarfinnut ilinniarfinnullu sullissinerit matoqqatinneqaraluartut ammaaffigisinnaassallutigik - soorlu paasissutissanik nipitalinnik assitalinnillu pissarsisinnaaneq - atuarfiit ilinniarfiillu sullissinerit taakkua namminneerlutik akilerumassappatigik. Taaneqartut tunngavigalugit Attat siunissami pisariaarutissava? Naamerluinnaq! Namminersornerullutik Oqartussat internitikkut attaveqaatip ataatsimoorussap atorneqarneranut kr.-nik akiliisarput taamaalillutillu kommuunit ilinniarfiillu atuartitsinermi IT-mik atuinerannut akiliisarlutik. Ullumikkut ATTAT pingaarnerusumik tassaavoq, attaveqaatit aqqutaanni isertunik anisunillu aqutsivipput FirstClass, ilinniartitsisut 16

17 atuartullu attaveqaqatigiinnerannut eqiteruffittut atorneqartoq. Attammik atuisut tamarmik - massakkut usut - aqutsivimmi tassani internitikkut allakkanut adresseqarput, inik ataatsimoorussanik attaveqaqatigiittarfeqarpoq, misilittakkanik paarlaateqatigiinnermut, pikkorissarnernut, paasissutissanik siaruarterinermut il.il. atorneqartartunik. FirstClassimi pitsaalluinnartumik internitikkut toqqaannartumik oqaloqatigiittarfeqarpoq, taanna atuartunut, soorlu Artomit oqaloqatigiittarfinnillu allanit niuernerpalaartumik ingerlanneqartunit isumannaanneruvoq. Tassami atuisut Attammi ilaasut kisimik isersinnaapput aamma inuit allat aqqi imaluunniit kinaassusaat atorneqarsinnaanngillat. Ataatsimoorussamik ingerlatsiveqarnikkut atuartut/ilinniartut ilinniartitsisullu atuarfimmut/ilinniarfimmut allamut nuunnerat pisariunngitsumik aaqqinneqarsinnaavoq - tassami nuunnermi Attammut isissutissaq pigiinnarneqarsinnaavoq, taamaalilluni sumiikkaluaraanniluunniit internitimut attaveqaraanni allagarsiat paasissutissallu iserfigineqarsinnaassallutik. Tamatuma saniatigut allakkerivimmik ingerlatitseqqiffiusartumik peqarpugut, atuarfiit/ilinniarfiit internitimi adressiinut ingerlatitseqqiffiusinnaasumik - soorlu teachnet.gl. Taamattaaq aamma nittartakkanut aqutsiveqarpugut, atuarfiit/ilinniarfiit nittartakkaminnik inissiivigisinnaasaannik. Tamakkua tassaapput iluaqutissat takuneqarsinnaasut. Tamatuma saniatigut atuarfiit/ ilinniarfiit attavillit takuneqarsinnaanngikkaluartunik akeqanngitsunik iluaqutissaqarput: Soorlu Attammi attaveqarnerit tamarmik minnerpaamik ataasiarlutik, Attammi tigusisussamut nassiunneqannginnerminni viruseqarnersut misissorneqartarput Attammi kissaatigineqanngitsunik nassiussanut killilimmik immikkoortiteriffeqarpoq. Tassami allakkat attat.gl-imut nassiunneqartartut 50 %-ii, internitimut ingerlateqqinneqannginneranni piiarneqartarput, attaveqaatinut aqutsivinnit tatiginanngitsuneersutut isigineqarlutik. Tamatuma saniatigut atuisut ataasiakkaat Attammi allakkanut adressertik, kissaatigineqanngitsumik nassiussanik amerlanerusunik piiaasinnaanngorlugu aaqqissinnaavaat. Atuarfiit/ilinniarfiit tamarmik Attamattaveqaatillit qarmamik isumannaallisaateqarput, tamanna tassaavoq atuarfiit/ilinniarfiit attaveqaatit aqqutaanni isertunik anisunillu aqutsivii qarasaasiaallu avataanit atornerlunneqarnissamut illersugaasut. Tamakkua tamarmik pisariaqarput internitimik atuisutut ingerlatsisinnaassagaanni, tamakkualu tamarmik atuarfik/ilinniarfik Attammut attaveqaateqanngippat, nammineerlutik isumagisussaavaat. Taamatut suleriarnermut KIIIP ilisimatinneqareerpoq Artullu matuneqarnissaanut aalajangiinermut isumaqataallutik. 17

18 Af: Ole Frederiksen Leder IT-Centret Som bekendt er der netop blevet lukket for adgangen til Arto via ATTAT-nettet. Årsagen til dette skridt skal findes i, at vi simpelthen ikke har økonomiske resurser til at lade det forblive åbent. ATTAT finansieres således: Allerførst skal nævnes, at KIIIP ejer ATTAT. Den samlede ramme til IT-centret under Inerisaavik er på i alt kr heraf betaler brugerne (de opkoblede institutioner) tilsammen kr Hjemmestyrets nettoudgift er fastsat til kr Disse midler er fordelt således, at kr er afsat til trafik på ATTAT, og resten kr til licensudgifter, abonnementsudgifter, ekstern servicering, drift og vedligehold af ATTATs servere, samt drift af IT-centret. Ved udgangen af maj måned var der i alt forbrugt kr ,05 - eller i alt kr svarende til 29,4 % mere end budgetteret. Som alle andre institutioner på Finansloven er vi forpligtede til at overholde denne - dvs. at vi under ingen omstændigheder må bruge mere end bevilget. Arto lagde i årets første 5 måneder beslag på ca. 75 % af trafikudgiften. Derfor er det helt klart Arto, vi har fokuseret på for at finde besparelser. Sideløbende hermed har en del skoler bedt os lukke for adgangen til Arto - det har vi ikke været i stand til før nu. Der er skoler, der i mellemtiden selv lokalt har lukket for adgangen til Arto. Derfor har vi, i fællesskab med KIIIP, besluttet at lukke helt for adgangen til Arto; men således at de skoler/institutioner, der ønsker det, kan få åbnet igen mod at de selv betaler den trafikudgift, der er forbundet med institutionens brug af Arto. Det har været muligt at gøre, fordi vi i løbet af foråret og hen over sommeren har opsat nyt måleudstyr, som gør os i stand til at måle den enkelte institutions trafikforbrug både samlet og opdelt. Nogle af de kommentarer vi ofte får om ATTAT-nettet er, at det er for langsomt, det er for dårligt, at man ikke kan hente lyd- og videofiler o.s.v. Vi håber på, at lukningen af adgangen til Arto kan betyde, at der bliver mere plads til anden mere undervisningsrelateret brug af nettet. F.eks. tror vi at det vil blive hurtigere at søge på SkoDa, en stor samling af databaser samt bl.a. Sermitsaq, som ligger til download her. Vi vil hen over efteråret nøje følge udviklingen i trafikudgifterne og heraf vurdere, om der indenfor den givne økonomiske ramme er mulighed for at åbne for nogle af de ting, der ellers er lukket for - f.eks. lyd- og billedfiler. Hvis ikke der er plads til dette, håber vi at kunne tilbyde institutionerne, at de kan få åbnet til tjenester, der ellers er lukket for - f.eks. download af lyd og billede - mod at disse institutioner selv betaler forbruget til disse tjenester. Betyder ovenstående så at AT- TAT er overflødigt i fremtiden? Nej absolut ikke! Alt andet lige giver Hjemmestyret kr til driften af det fælles net og dermed til kommunernes og institutionernes brug af IT i undervisningen. ATTAT består i dag af først og fremmest vores FirstClass-server, som fungerer som kommunikationsplatform for lærere og elever. Alle brugere på ATTAT - for øjeblikket har en mailadresse på denne server, der findes 1185 konferencer, som benyttes til erfaringsudveksling, kurser, deling af informationer m.v. Faktisk indeholder FirstClass en rigtig god chatdel, som må anses for at være væsentlig sikrere for eleverne end f.eks. Arto og andre kommercielle chatfora. Det er nemlig kun de brugere, der er oprettede på ATTAT, der har adgang, og man kan ikke benytte andres navne eller identiteter. Det fælles system gør, at det er nemt for såvel elever/studerende som lærere at flytte skole/institution - man tager jo sin egen personlige adgang til ATTAT med sig, og har dermed adgang til sin post og sine filer uanset hvor man er, blot der er internetadgang. Desuden har vi en mailrelayserver, som tillader institutioner at få sendt post ind til deres eget domænenavn - f.eks. teachnet.gl. Endelig har vi en webserver, hvor institutionerne gratis kan placere institutionens hjemmeside. Det er de umiddelbart synlige gevinster. Desuden får de opkoblede institutioner en del gratis usynlige fordele: F.eks. bliver al trafik til ATTAT scannet for virus mindst en gang, før det sendes videre til modtage- 18

19 ren på ATTAT. Der er en vis grad af spamfiltrering på ATTAT. Faktisk er det således, at ca. 50 % af al den post, der sendes til attat.gl afvises, før det kommer ind på nettet, fordi det afsendes fra servere, der anses for at være usikre. Herudover kan den enkelte bruger selv opsætte sin mailbox på ATTAT således, at endnu mere spam opfanges og slettes. Alle institutioner, der er koblet på ATTAT-nettet, ligger pr. automatik bag en firewall, hvilket betyder at institutionens servere og maskiner er beskyttede mod udefra kommende forsøg på misbrug. Alle disse ting er nødvendige for at nettet kan fungere hos den enkelte bruger og alt sammen ting, som den enkelte institution selv skal sørge for, hvis den ikke er koblet på ATTAT. KIIIP er orienteret om dette tiltag og er enig i beslutningen om at lukke for Arto. 19

20 Angusakka eqqaamakkit! All.: Kaali Olsen, naliliinermut immikkoortortami pisortaq Angusakka qanoq atorneqarnissaat pillugu naliliinermut immikkoortortamit ukiuni kingullerni pingasuni pikkorissartitsisarpugut. Pikkorissartitsinertigut, atuartitsinermik suliaqartunit 700-init ikinnerunngitsunit peqataaffigineqartuni, ilaatigut Angusakkanik atuinerit pissusissamisoortut ilaatigullu pitsaannginnerusut paasisaqarfigisarpavut. Allaaserisami matumani misilittakkat pitsaanerusut takussutissiariniarpakka, tamatumuuna neriuutigalugu pikkorissarnerni peqataasimasunut eqqaasitsissasut kiisalu Angusakkanik atuinermut misilittagaqalersimanngitsunut isumassarsiorfittut atorneqarsinnaassasut. Taamaattorli aallaqqaammut seernartumik anersaaruluuteqaqqaassaanga: Ilinniartitsisoq Atuarfitsiliammi ilinniariaatsimut isiginninneq naapertorlugu pilersaarusiorsinnaassaguni, atuartitsisinnaassaguni nalilersuisinnaassagunilu pisariaqarpoq, inatsisit tunngavigineqartut nalunaarutillu tassunga tunngassuteqartut ilinniartitsisup sukumiisumik ilisimasaqarfigissagai kiisalu ilitsersuutit isumassarsiorfissatullu pigineqartut ilisimasaqarfigissallugit. Misilittakkama ajoraluartumik ersersippaat, ilinniartitsisorpassuit inatsisinut tunngasut iserfiginissaat suli piffissaqarfigilersimanngikkaat, matumani ilanngullugit ilinniagassatut anguniagassat aamma naliliineq pillugu nalunaarut. Naak ulluinnarni ulapputissarpassuit saniatigut tamakkuninnga atuarnissamut piffissaalatsisut paasilluarsinnaagaluarlugit, taaneqassaaq inatsisinut tunngasunut paasisimasaqarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngimmat, Atuarfitsialak suunersoq ataatsimoortumik paasissagaanni. Aammattaaq maluginiakkama ilagaat sumiiffinni assigiinngitsuni pilersaarusiornerup, atuartitsinerup nalilersuinerullu pitsaasup qanoq ittuunissaanik isiginninnerit assigiinngitsorujussuusinnaasut. Tamanna immini ajunngikkaluarpoq, taamaattorli aammattaaq tamatumuuna paasineqarsinnaavoq, assersuutigalugu suli ilinniartitsisoqartoq ilinniutit maliinnarlugit atuartitsisartunik taamalu ilinniagassatut anguniakkat imaluunniit atuartut ataasiakkaat pisariaqartitaat assigiinngitsut il.il. naapertorlugit ingerlatsinngitsunik. Toqqaannartumik oqaatigalugu suli atuarfeqarpoq, atuartut assigiinngitsut assigiinngitsunik piginnaaneqarlutillu pisariaqartitsisut aallaavigalugit atuartitsinerup qanoq ingerlanneqarsinnaaneranik oqallisiginnittariaqartunik. Qujanartumik sumiiffinni arlalippassuarni Atuarfitsialak aamma Angusakka sungiusimasatut atugaalereersimapput. Atuarfinni Angusakkanik pissusisamisoortumik ingerlatsiffiusuni ilisarnaataasarpoq: Ilinniartitsisut ilinniagassatut anguniakkanik (aamma ilinniagassatut pilersaarutinik) paasinnilluarsimasut. Tassa ilinniartitsisut fagiminnut tunngatillugu naatsorsuutigineqartut piumasarineqartullu kisiisa ilisimanngikkaat, aammattaarli suleqatit atuartitsinerminni anguniagaat ilisimallugit. Immikkoortortani faginilu assigiinngitsuni suleqatigiinni, ukiumoortumik pilersaarutit, piffissamut aalajangersimasumut pilersaarutit atuartitsinissamullu pilersaarutit suleqatigiissutigiissutigineqartarput. Ilinniartitsisut suleqatigiiffiini piffissami aalajangersimasumi (soorlu kvartalimut ukiulluunniit affaanut) klassinut tamanut faginut ataasiakkaanut faginullu tunngassuteqartunut immikkut anguniagassanik suliaqartarput. Immikkut anguniagassat suliarineqartarput ilinniartitsisut atuartut piginnaasaannik pisariaqartitaannillu nalileereernerisigut. Atuartut ilinniartitsisullu akuttunngitsumik piffissap aalajangersimasup ingerlanerani anguniakkat ilimagisallu pillugit oqaloqatigiittarput, atuartut tamarmik taamaalillutik ilimagisat anguniakkallu paasisimassallugit aamma atuartitsinermi, ullormiit ullormut tiimimiit tiimimut, suut ingerlanneqassanersut ilisimasarlugit. Atuartitsinerup imaanut atuartitseriaatsinullu atuartut aalajangeeqataatinneqartarput. Atuartut ataasiakkaarlutik anguniakkanik iliuusissatullu pilersaarutinik suliaqartarput, piffissamut sivikinnerusumut sivisisunerusumulluunniit. Atuaqatigiinni sammineqartussat atuartunut ataasiakkaanut 20